26. september Det Digitale Samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "26. september 2011. Det Digitale Samfund"

Transkript

1 Det Digitale Samfund Dette notat er et indspil til Forsk2020 skrevet i samarbejde mellem Institut for Datalogi og Institut for Informations- og medievidenskab - Aarhus Universitet, Datalogisk Institut Københavns Universitet, DTU Informatik, samt Alexandra Instituttet og IT-Universitetet i København. Notatet er IT-Universitetets indspil. Der fremsendes separate indspil fra AU og KU, og dele af disse peger i samme retning som dette notat. Hovedargumentation i notatet er, at IKT-forskning har afgørende betydning for den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i Danmark, og at IKT-forskningen derfor skal samles i et hovedområde i Forsk2020. Det foreslås, at dette hovedområde kaldes Det Digitale Samfund. Notatet indledes med en argumentation for, hvorfor Det Digitale Samfund bør være et hovedområde i Forsk2020. Efterfølgende beskrives fire delområder: Infrastruktur og data, Intelligente samfundsløsninger, Produkter og produktion samt Digitale medier, kultur og uddannelse. Disse fire delområder omfatter en række væsentlige samfundsudfordringer, som IKT-forskningen kan bidrage til at møde. Baggrund IKT har gennem de seneste godt 50 år fået en afgørende betydning for udviklingen af det danske samfund og Danmarks deltagelse i den globale udvikling. Specielt udviklingen af Internettet, World-Wide-Web, software, computere, indlejrede systemer og mobiltelefoni har gjort IKT til en stærkt integreret del af alle grene af vores samfund fra personlig kommunikation over styring af virksomheders produktion og administration til den offentlige forvaltning og de dertil knyttede serviceydelser. En række økonomiske rapporter peger på, at IKT er ansvarlig for en meget stor del af væksten i produktivitet og dermed velfærden i såvel Danmark som mange andre lande. Nogle rapporter peger på, at ca. 1/3 af forøgelsen i produktivitet stammer fra IKT, andre rapporter nævner endnu højere tal. Men der er meget langt til, at IKT udgør en tilsvarende andel af den danske forskning (eller universitetsuddannelse for den sags skyld). Derfor er det af afgørende betydning, at der etableres en strategisk forskningsindsats som Det Digitale Samfund, der beskrives nærmere i dette notat. 1. Samfundet er afhængigt af en velfungerende IKT-infrastruktur på samme niveau som dets afhængighed af andre infrastrukturer som f.eks. vand- og elforsyning, kloaknettet, vejnettet, jernbanenettet samt luft- og skibsfart. En væsentlig del af denne infrastruktur er de store datamængder, der opsamles om naturen (klima, vand, miljø, vejr osv.), bygninger, trafik, i sundhedsvæsenet m.fl. 2. IKT-baserede løsninger (services) er centrale og afgørende inden for en lang række sektorer som energi, sundhed og pleje, service, finansielle ydelser, byggeri, uddannelse, transport, produktionssystemer, landbrug og fødevarer samt den offentlige sektor. Derfor er forskning i områder som sundheds-it, grøn-it, digital forvaltning og finans-it af afgørende betydning for udviklingen af det danske samfund. 3. Udviklingen inden for medier, kultur, kommunikation, uddannelse og sociale relationer er kraftigt påvirket af IKT. Ingen kan være i tvivl om, at WWW, digital søgning og de sociale medier sammen med mediekonvergensen får en stadig stigende betydning for såvel uddannelse som for den måde vi kommunikerer, udveksler information og 1

2 udvikler vores sociale relationer på. 4. IKT er den væsentligste driver af økonomisk udvikling, innovation, vækst, velfærd, bæredygtighed og kan skabe en sammenhængskraft i samfundet både nationalt og internationalt. IKT er desuden et meget slagkraftigt værktøj til at gennemføre forandringer i både organisationer og samfundet, uanset om målet med disse er effektivisering, større vidensdeling, globalisering, bedre kommunikation eller bedre energiudnyttelse. 5. It-branchen er vigtig for værdiskabelsen i Danmark. Derfor er det nødvendigt med en fortsat udvikling af IKT-forskningen, for at sikre, at virksomhederne, den offentlige sektor og kulturlivet fortsat er på forkant med den nyeste viden og teknologi. Ovenstående er bl.a. dokumenteret i nationale rapporter Digitalization and Productivity 1 og Digitale veje til vækst 2 samt i tilsvarende internationale rapporter fra OECD, EU m.fl. Danmark er altså dybt afhængig af udviklingen af Det Digitale Samfund; men samtidig er vidensgrundlaget for IKT stadig mangelfuldt. I de efterfølgende afsnit forklares det nærmere, hvorfor der er et stort behov for at styrke IKT-forskningen i Danmark og sikre, at Danmark fortsat har stærke relationer til den internationale IKT-forskning. IKT-forskning skal føre til ny viden og nye løsninger på samfundets udfordringer ikke mindst inden for energiforsyning, sundhed og velfærd, transport og service. IKT-forskningens store samfundsmæssige betydning har været afspejlet i en række danske multidisciplinære strategiske forskningsprogrammer, hvor man har støttet samspillet mellem IKT-forskere og forskning i andre fagområder f.eks. bioteknologi, sundhed og medier. Sådanne programmer er af afgørende betydning, ikke mindst for, at andre fagområder udvikler sig. Det er samtidig vigtigt, at der også er strategiske forskning, som udvikler selve IKT-fagområdet. Det kunne f.eks. realiseres ved at støtte IKT-forsknings projekter, der sigter mod at udvikle generisk IKT-viden, som kan bruges på flere anvendelsesområder eller i flere brancher og sektorer. Danske forudsætninger og muligheder Danmark har unikke forudsætninger for at kunne udnytte IKT til at løse sine samfundsmæssige udfordringer og for at bidrage til IKT-forskningen på højt internationalt niveau. En velfungerende offentlig sektor, et højt uddannelsesniveau (ikke mindst på IKT-området), IKT-forskning i verdensklasse og en veludbygget IKT-infrastruktur udgør et stærkt fundament for Det Digitale Samfund. Forskning. Danmark har IKT-forskning i verdensklasse. Dette er f.eks. dokumenteret i VTU s forskningsbarometeret fra , hvoraf det fremgår, at publikationer inden for datalogi er de mest citerede blandt alle danske forskningsområder. Målt i forhold til antallet af medarbejdere er danske IKT-forskere blandt de mest succesfulde til at hente bevillinger i den skarpe konkurrence i EU s forskningsprogrammer. Man kan også pege på en lang liste af danske IKT-forskere og forskningsmiljøer, som har opnået stor international anerkendelse

3 Erhverv. Danske IKT-virksomheder har bidraget med mange innovative og meget succesfulde IKT-produkter, tjenester og teknologier. Her er blot nogle få eksempler: C#, Skype, Software fra Navision/Damgaard, Giga og senest Google Chrome. Samtidig er dansk IKT en nøglekomponent i høreapparater, vindmøller, software til miljøog vandadministration, finansielle produkter mv. Samarbejde. Danske IKT-forskere var blandt de første til at demonstrere vigtigheden af samarbejde mellem brugere, forskere og erhvervsliv. Dette har vakt international opsigt, og har ført til, at der i Danmark er udviklet en tradition og en række modeller for offentlig/privat samarbejde. Flerfagligt samarbejde. Danmark har en styrkeposition mht. flerfagligt tilgang til IKT-forskning, -uddannelse og -udvikling. F.eks. er der lange traditioner for at sammensætte teams med folk fra en bred vifte af discipliner herunder datalogi, teknik, informations- og medievidenskab, matematisk modellering, antropologi, industrielt design, samfundsvidenskab, sundhed, etc. Der er etableret meget søgte uddannelser på flere danske universiteter, som bygger på en flerfaglig tilgang til IKT. Som nævnt i indledningen er der meget langt til, at dansk IKT-forskning og uddannelse har et omfang, der svarer til dets betydning for den danske produktivitet og dermed velfærd. Derfor er det vigtigt fortsat at opbygge IKT-forskningen i Danmark, så der udvikles endnu mere slagkraftige IKT-miljøer. Udover den afgørende betydning disse har for udviklingen af det danske erhvervsliv, den offentlige sektor, uddannelse og kulturlivet, så kan stærke danske IKT-forskningsmiljøer konkurrere effektivt om de store og strategisk vigtige midler, der forventes at være til rådighed i EU's forskningsprogrammer. 3

4 1. IKT-infrastruktur og data Samfundsudfordringen Samfundet er afhængig af en velfungerende IKT-infrastruktur på lige fod med afhængigheden af vand- og elforsyning, kloak-, vej og jernbanenettet samt luft- og skibsfart. IKT-infrastrukturen er meget kompleks; den består af internettet (som i sig er en heterogen sammensætning af mange forskellige teknologier), store mængder software, avancerede matematiske modeller, datakilder, datalagre og sidst, men ikke mindst, en mangfoldighed af forskellige computere. Alle er i dag helt afhængige af denne infrastruktur til at håndtere kommunikation (både individuelt og masse), betalinger, administration, og til at holde de andre infrastrukturer kørende. Det er vigtigt at understrege, at IKT-infrastrukturen er meget mere end kabler og bokse det er også softwarearkitektur, sikkerhed, kommunikation, effektiv håndtering og lagring af data, modeller samt den sociale og samfundsmæssige organisering, herunder tilliden til, at det hele fungerer. Det kan forventes, at den digitale økonomi fremover vil udgøre en stadig større del af den samlede økonomi, og at software i endnu højere grad end i dag - og med en meget større grad af autonomi end i dag - vil udføre finansielle transaktioner på vegne af borgere, virksomheder og institutioner. Som et aktuelt eksempel er hovedparten af aktiehandler på verdens største børser nu udført af softwareagenter. Da den digitale økonomi er softwarebaseret og dermed designet, er der mulighed for i fremtiden at anvende radikalt anderledes markedsmekanismer på alle niveauer end dem, der i dag bliver brugt på traditionelle analoge markeder. Der er en international tendens, Internet of Things, mod at gøre alt tilgængeligt via Internettet - fra det små som potteplanter, nøgler, radiatoren og dørlåsen til det største som et kraftværk, et nationalbibliotek eller en supercomputer. Denne tendens omfatter i stigende grad også mobile ting som transportmidler og personer. Det sidste har muliggjort de seneste års udvikling af sociale medier og tjenester. Et beslægtet område i kraftig vækst er kontekstafhængige tjenester, f.eks. tjenester hvor viden om fysisk position udnyttes til øge brugsværdi og brugervenlighed. Positionering og sporing af enheder kræver en effektiv og velfungerende infrastruktur. Det velkendte GPS-system er formodentlig kun første skridt i en lang udvikling, hvor de næste kunne være Galileo og teknologier til mere præcis positionering såvel inden- som udendørs. En helt central udfordring for IKT-infrastrukturen er systemintegration, standardisering og systemudvikling, hvor udfordringen i høj grad ligger i at samle og integrere forskellige nyskabende, men uafhængige teknologier og løsningselementer til samlede, velfungerende løsninger, der innovativt tager væsentlige samfundsmæssige udfordringer op. Vi er pt. udsat for en enorm mængde af IKT-systemer, der alle fungerer på deres egen måde og ikke arbejder sammen. Det gælder både i det offentlige men også inden for den enkelte virksomhed eller organisation. Mængden af data der genereres er stærkt stigende, f.eks. i en forretning ( data wharehouse ), i forbindelse med miljøovervågning, i energisystemet, i videnskabelige eksperimenter og i selve IKT-infrastrukturen (hvor en stor del af aktiviteten logges) og mange flere steder. Gemt i disse data er meget værdifuld viden om kunder, forretningsprocesser, klimaændringer, ressourceudnyttelse, sygdomsmønstre osv. Derfor er der en stærkt voksende interesse for forskning i metoder til at udvinde den viden, som ofte ligger gemt i store datasamlinger 4

5 ( data mining, søgning, business intelligence og beslutningsstøtte). Som det er nu, er hovedparten af informationer tilknyttet bestemte organisationer/virksomheder og applikationer, og der er ingen systematik i organiseringen og tilgange til data. Informationer, der tilhører én offentlig myndighed, er sjældent let tilgængelige for andre offentlige myndigheder og/eller virksomheder og borgere. Et eksempel på potentialerne mht. bedre organisering og tilgang til data er begrebet Smart City. Alle byer er digitale, på den måde at de er afhængige af en digital repræsentation af de områder, som de administrerer. Der er en vigtig udvikling omkring digitale lag af data som en strategisk prioritet i en række byer. Dette indebærer en ensartet strukturering af og tilgang til alle digitale data i en by og dette kunne udvides til større geografiske områder som regioner og nationalt. Det er foreslået, at man for en by f.eks. har en CIO ( Chief Information Officer ) som en analog til en stadsarkitekt en rådgiver omkring organisering af det digitale lag i en by. En effektiv organisering af det digitale lag rummer selvsagt store potentialer for nye applikationer som virksomheder, borgere og offentlige myndigheder kan udvikle. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at understrege, at den fortsatte udvikling af IKTinfrastrukturen er afhængig af udvikling og vedligeholdelse af store mængder software. Kun en del af del af dette er så generisk, at man kan forvente, at den vil blive udviklet af leverandører og ejere af den fysiske infrastruktur. En meget stor del skal udvikles af de virksomheder og organisationer, som baserer sig på at kunne benytte infrastrukturen. Forskningsbehov Software: Der er fortsat et stort behov for forskning i udvikling af software, både begrebsmæssigt, udviklingsmetoder, effektivitet og værktøjer. Manglende viden, metoder og værktøjer om softwareudvikling er stadig den væsentligste fejlkilde og flaskehals i IKTinfrastrukturen. I det efterfølgende beskrives en række mere specifikke udfordringer, som alle på den ene eller anden måde relaterer sig til softwareudvikling. Helt centralt står forskningen i sikkerhed, pålidelighed, tryghed og beskyttelse, hvor det er helt afgørende at der udvikles software, som virker (hver gang), og som brugerne er trygge ved og forstår. Desuden er det en udfordring at udvikle software, som kan udnytte det store potentiale, der i dag er i multicore-, cloud- og netværksarkitekturer. Datafangst, håndtering og lagring: Der er stigende krav til at udvikle effektive algoritmer og datastrukturer, der kan håndtere disse enorme mængede af data, f.eks. udtrække relevante mønstre, som repræsenterer væsentlig viden ( data mining/business intelligence ). Dette går ofte hånd i hånd med teknologier til at opfange/indsamle data og den måde, de lagres på. Samtidig er der et stort uudnyttet potentiale for at gøre disse data generelt tilgængelige for borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Teknologianvendelse: Indførelsen af IKT vil normalt påvirke den organisation eller struktur, som teknologien indføres i. Alt for ofte er disse påvirkninger uforudsete og utilsigtede, hvilket har konsekvenser for teknologiens anvendelse og nytteværdi. Eksempler på dette er overvågning, forandring af arbejdsprocesser og behov for nye kompetencer. Det er derfor en strategisk forskningsinteresse at udforske, hvordan IKT implementeres i heterogene samfundsmæssige, organisatoriske og kulturelle sammenhænge, der fremmer kulturel dynamik og samfundsmæssig udvikling. 5

6 Systemintegration og udvikling: Det er væsentligt, at forskningen afdækker muligheder for at udvikle systemer, der dynamisk kan tilpasses den rivende udvikling, der følger med sammenkobling af stadig flere IKT-systemer. Det er velkendt, at der ofte igangsættes udvikling af store monolitiske systemer over en længere periode, og når de så er klar til ibrugtagning, så har både behovet og teknologien ændret sig. Det er derfor nødvendigt med en trinvis tilgang, hvor man løbende kan udvikle og tilpasse og erstatte komponenter i eksisterende systemer såkaldte økosystemer. Digitale penge: Konsekvenserne af, at penge i dag forefindes i parallelle, virtuelle verdener, hvor fysiske betalingsmidler har en direkte vekselkurs med virtuelle penge i spil til computere og mobiltelefoner, er ikke fuldt forstået. Udviklingstendensen går mod virtuelle penge og decentrale udstedere, og som følge heraf udfordres nationalstatens monopol på penge. 2. Intelligente samfundsløsninger 4 Samfundsudfordringen I kraft af at IKT-anvendelse breder sig fra primært at have haft sin tyngde i en arbejdsmæssig sammenhæng til stort set alle dele af menneskers dagligdag, stilles der nye krav til design, brugergrænseflader, sikkerhed, gennemsigtighed/tillid, informationsarkitektur, forretningsmodeller og den måde selve teknologien og nye tjenester udvikles på. IKT-baserede løsninger er således centrale og afgørende inden for en lang række sektorer som energi, sundhed, transport, byggeri, medier, PR/markedsføring, finans, digital forvaltning, produktionssystemer, digitale tjenester, landbrug og fødevarer. I de fleste af disse sektorer er der både private og offentlige aktører. IKT er også central i forhold til at skabe et bæredygtigt samfund. F.eks. fra transformation af bygninger til højere energiklasse med smart styring, effektivisering af transportsystemer samt reduktion af behovet for transport, til systemer der kan advare om og understøtte håndtering af naturkatastrofer og miljømæssige ændringer. Den demografiske udvikling i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder lægger - sammen med borgernes fortsat voksende forventninger til det offentlige serviceniveau - et stort pres på velfærdsstaten. Det er derfor nødvendigt, at fremtidens velfærd både kan udvikles og effektiviseres. Her spiller digitalisering af f.eks. folkeskoler, sundhed og socialområdet en afgørende rolle. Digitale løsninger kan bidrage afgørende til at skåne miljøet gennem teknologiske løsninger, der reducerer ressourceforbruget, engagerer borgerne, sikrer effektiv kommunikation og giver bedre overblik. Et computerspil kan visualisere en virtuel verden, der er svær at skelne fra den fysiske virkelighed. Sådanne virtuelle verdener kan f.eks. benyttes som avanceret beslutningsstøtte og i telemedicinske løsninger. Der tegner sig også mange spændende muligheder for at benytte spil i forbindelse med træning og uddannelse. Der er således et stort potentiale for computerspil, også hinsides underholdningsbranchen. Væksten i tilgængelig regnekraft betyder, at stadigt flere fagområder nu benytter simulering som et reelt alternativ til teoretiske modeller eller historiske data. Det gælder områder som vindmølledesign og -placering, nedsivning af kemikalier til grundvandet, oversvømmelser, saltvandsindtrængning og andre områder i hydro- og geologi. Simulering er også i kraftig 4 Dette emne er et forsøg på en præcisering/opdatering af det eksisterende punkt 5 i 2015-planen. 6

7 vækst andre steder, ikke mindst i den finansielle sektor og i byggesektoren (f.eks. simulering af røgudvikling og planlægning af flugtveje). Ligeledes er simulering i kemi, biologi og faststoffysik i kraftig vækst. Fælles for alle disse områder er, at potentialet er enormt, men der skal basal forskning i simuleringsmodeller, algoritmik og computerarkitektur til, for at kunne indfri såvel de industrielle som de forskningsmæssige behov. De finansielle markeders udvikling, som i høj grad er præget af internettets udvikling, digitalisering og supercomputere, har betydet et til stadighed mere komplekst finansielt system. Den tilgængelige information er enorm og valgmulighederne i forbindelse med finansielle beslutninger er steget markant i antal. Finanskrisen har vist, at den finansielle sektor står overfor store udfordringer. Det gælder f.eks. i forhold til 1) sektorens bidrag til og placering i de generelle økonomiske modeller; 2) styring af risici på delområder og på tværs (kredit, finansielle produkter, likviditet, operationel risiko, systemisk risiko) og 3) stadigt mere komplekse valgmuligheder i forbindelse med finansielle beslutninger. Omkring energi er der en lang række udfordringer, hvor IKT er en central del af løsningerne. F.eks. udstyr i private hjem eller virksomheder, der automatisk kan indhente tilbud på energiforsyning og minimere omkostningerne ( SmartGrid ). Mht. energibesparelse er IKT også en afgørende forudsætning for at udvikle løsninger, som formindsker energiforbruget. Skandinavisk forskning i interaktionsdesign har en unik position inden for brugerdeltagelse i designprocesser; men i dag tegner der sig et meget komplekst billede af, hvem der er brugeren, idet der ofte er tale om en lang række aktører, som er interessenter i forhold et IKTsystem - f.eks. forskellige offentlige myndigheder, en eller flere private virksomheder eller brancher, ansatte og borgergrupper. Der ligger et stor potentiale i at kunne tilrettelægge en designproces på en sådan måde, at forskellige aktørers interesser og kompetencer inddrages som en konstruktiv ressource under udviklingen af en IKT-løsning. Forskningsbehov Interaktionsdesign: På tværs af anvendelsesområder er der brug for at udvikle forståelsen af hvilke former for designrum og omgivelser, der bedst understøtter kreative og innovative designprocesser. Ved at transformere og kombinere designmetoder fra et anvendelsesområde til et andet kan det kreative potentiale udvikles yderligere. Eksempelvis, spiller begrænsninger som krav til hastighed, vægt og strømforbrug en central rolle inden for tekniske IKT-designprocesser samtidig med at begrænsninger eller benspænd udgør en kreativ ressource inden for kulturelle anvendelser af IKT. Finansielle modeller og beslutningsstøtte: Der er store perspektiver i at udvikle nye teknologibaserede løsninger, der kan bidrage til en bedre forståelse af de finansielle markeder, herunder til at identificere, måle, vurdere og forudsige systemisk risiko. Desuden er der behov for, at der udvikles IKT-løsninger, der kan bidrage at styrke systemets stabilitet. Der er også behov for at udvikle IKT-baserede rådgivningsværktøjer til finansiel beslutningsstøtte, som kan bidrage væsentligt til at reducere den usikkerhed, der er forbundet med de finansielle beslutninger, som borgere og virksomheder træffer. Sikkerhed: Sikkerhedsbrister i IKT systemer er desværre stadig udbredte og derfor en væsentlig flaskehals for udviklingen af IKT-baserede samfundsløsninger. Derfor er der forsat brug for forskning både i teknologier som tilvejebringer sikre løsninger, men også i at forstå, hvordan der opbygges og vedligeholdes tillid til disse løsninger. 7

8 Processer og it: Der er et stort potentiale for at effektivisere forretningsprocesser og arbejdsgange i mange private og offentlige organisationer gennem klog brug af it. Det gælder både for sagsbehandling i kommuner, patientbehandlinger på hospitalerne, arbejdsgange på byggepladser, containerskibes færden fra Danmark til Kina, og håndteringen af lån og forsikringer i banken. For at indfri dette potentiale er der stigende fokus på processer og deres samspil med it-systemer. En række danske virksomheder har formået at skabe kommercielle resultater ved at "indpakke" avancerede forretningsprocesser f.eks. i den finansielle sektor i effektive it-løsninger og inden for rådgivning og vandressourceforvaltning. 3. Produkter og produktion Samfundsudfordringen Innovationen i langt størstedelen af dagens produkter og services skabes ved at tilføre funktionalitet baseret på IKT-systemer indlejret i produkt eller service. Disse indlejrede systemer findes overalt, indbygget i vores biler, veje, broer og tunneller, i medicinske instrumenter og kirurgiske robotter, i hjemmet, kontoret og fabrikken, i skibe, fly og lufthavne, i mobiltelefoner og kommunikations-udstyr, det kan endda indbygges i vores tøj. De er forbundet i store netværk bilen til vejnettet, hævekortet til banksystemet og forventes at blive nervesystemet i vores samfund. I takt med at flere og flere produkter får indlejret intelligens og mulighed for at kommunikere med hinanden, bliver vi mere og mere afhængige af at disse systemer er pålidelige og sikre, hvilket betyder at vi bliver afhængige af at disse systemer designes og betjenes korrekt. En følge vil være en større offentlig forståelse for vores afhængighed af disse systemer, hvilket yderligere vil øge bekymringer og forventninger til håndtering af fejl, sikkerhed og private informationer. Herved bliver kvalitet og pålidelighed afgørende faktorer for disse IKT-systemer. Det forhold at sådanne smarte og kommunikerende IKT-systemer ofte placeres i omgivelser, hvor de skal fungere pålideligt i flere år og i barske omgivelser (biler, skibe, på havet, i støvfyldte miljøer etc.), stiller store krav til udvikling af effektiv software, reduktion af strømforbrug, udvikling af pålidelige computere, nye sensorer/aktuatorer, etc. Samspillet mellem fysisk design og IKT er af stigende betydning gode eksempler er høreapparater, pumper, målestationer (klima, vejr, miljø), vindmøllestyring, hvor den æstetiske udformning samt ikke-standard interaktion er afgørende. Erhvervslivet er i høj grad afhængig af produktionssystemer og styringsenheder, der er baseret på IKT. For flere og flere produkter gælder, at IKT-elementer er stærkt voksende, bidrager med den væsentligste del af produktets værditilvækst og er afgørende for konkurrencesituationen. Indlejret software, hardware og sensor/aktuator-netværk er her helt afgørende. Danmark har en stor industri, hvor indlejret systemer til styring og kontrol er helt afgørende det gælder store virksomheder som Vestas, B&O, Terma, Danfoss og Grundfos, men også en lang række SMV er udvikler udstyr/enheder, hvor indlejret software og hardware er helt afgørende for kvaliteten, brugsoplevelsen og effektiviteten af produkterne. Medicinsk udstyr er et vigtigt industrielt område i Danmark og IKT bliver mere og mere centralt også i dette område. Her kan man også med fordel inddrage danske kompetencer inden for billedbehandling, lyd, simulering, interaktionsdesign og 3Dgrafik til f.eks. udvikling af træningsredskaber til kirurger, telemedicin og rehabilitering. 8

9 Robotter har fået en stigende betydning for effektiviseringen af produktion ligesom vi fremover vil se robotteknologi som et centralt element i ny velfærdsteknologi. Her er det afgørende af Danmark kan deltage i udviklingen og tilpasningen af robotter til danske forhold. Kameraer og røntgenudstyr er en speciel gruppe af sensorer, som nu er så robuste og billige, at de begynder at optræde i produkter og udstyr. Her ligger der meget store muligheder for samfundsmæssige gevinster, idet råvarer kan udnyttes bedre og produktion effektiviseres med udgangspunkt i fuldautomatisk analyse af billeder i realtid. For at kunne øge væksten i Danmark, er det helt afgørende at vi kan eksportere de løsninger/ produkter, som vi frembringer ved at adressere vores samfundsmæssige udfordringer. Ved at udvikle nye teknologier sammen med processer, interaktion og design, står vi langt stærkere, end hvis vi er afhængige af udelukkende at bruge teknologier udviklet i andre lande til helt andre systemer. Forskningsbehov Indlejringen af digital teknologi i fysiske produkter og omgivelserne stiller en række krav om udvikling af ny viden gennem forskning: Robuste og pålidelige systemer: Det er afgørende, at der forskes i metoder, arkitektur og værktøjer som kan sikre, at de IKT systemer som skal indbygges i fysiske produkter, fungere sikkert og pålideligt. Det er vigtigt at produktet kan fungere fejlfrit og pålideligt i lange perioder uden manuel indgriben, også i de tilfælde hvor det indgår i et større netværk af produkter/enheder, internet of things. En særlig klasse af systemer vil være sikkerhedskritiske systemer, hvor der kræves garanti for sikker afvikling og sikker håndtering af fejl for ikke at bringe liv og/eller store investeringer i fare. Generelt for disse IKT systemer er, at de vil være adaptive, autonome, selv-organiserende, sikre og pålidelige. De kræver at ressourcer så som energi, tid, data kapacitet og fysisk størrelse, udnyttes ekstremt effektivt. Det gøres kun ved avanceret anvendelse af IKT. Effektiv hardware og software: Begrænsede ressourcer (plads, strøm og omkostninger) i fysiske produkter samt stadig bedre sensorer betyder, at det fortsat er vigtigt at udvikle ny viden om effektivisering. Et godt eksempel er de store fremskridt i ny kamera og røntgenteknologi, som betyder, at der skal der håndteres store mængder data som f.eks. alle dele af et digitalt billede. Det er således nødvendigt at udvikle algoritmer til behandling af disse billeder, samt forskning i computerarkitektur, der tillader afvikling af disse algoritmer i realtid, og ved anvendelse af meget lidt energi. Specielt bliver det vigtigt at fokusere på effektiv parallel programmering af de moderne computerarkitekturer som indeholder fra få til snart tusinde beregningskerner, de såkaldte multikerne computere. En effektiv udnyttelse af disse computerarkitekturer kræver forskning i design metoder og værktøjer. Interaktion: Hvor IKT tidligere ofte var identificerbart og indrammet i en grænseflade (skærm, knapper sov), hvormed man betjente teknologien, ser vi i dag en fremvoksende mangfoldighed af nye grænseflader i form af teknologier som berøringsfølsomme skærme, sporing, wearable computing, mobile enheder og storskærme. Rammerne om grænsefladen bliver således diffuse gennem en række nye teknologier, hvilket åbner for at IKT indtager nye roller og må designes og implementeres ud fra nye videnskabelige forståelser. Integration: Med pervasive computing indlejres IKT i stigende grad i vores omgivelser, dvs. vi ser IKT indlejret i bygninger, fysiske rum, transportmidler, byrum, tekstiler, osv. Her 9

10 er den æstetiske, brugsmæssige og funktionelle dimension vigtig og dermed samspillet mellem design, IKT og brugerinvolvering. Det er derfor en udfordring at skabe IKT, der passer kan integreres i dagliglivet og kan udvikles og tilpasses smidigt og effektivt i takt med at aktiviteter og behov ændres. Æstetisk design: Vi ser også en udvikling hvor flere og flere fysiske produkter udvikles i et samspil mellem industrielt design og IKT. Gode eksempler er iphone, danske høreapparater, industriprodukter, vindmøller osv., hvor design, funktionalitet og forretningsmodel har haft afgørende betydning for den kommercielle succes. Der er derfor et stort uudnyttet potentiale mht., forskning omkring samspillet mellem design, IKT (herunder menneskemaskine samspil), forretningsudvikling og brugerinvolvering. 4. Digitale medier, kultur og uddannelse Samfundsudfordringen Mht. medier, kultur, kommunikation og uddannelse har digitaliseringen også her ført til fundamentale ændringer og nye muligheder. Ingen kan være i tvivl om at computerspil, mobile applikationer, web, filmtjenester, Google og Facebook har haft stor betydning for den måde, vi i dag får kulturelle oplevelser, bruger medier, udvikler og vedligeholder sociale relationer, lærer og underholder os på. Computere, mobiltelefoner, ipads, storskærme og spilkonsoller er en del af den mediekonvergens, der også udvisker grænserne mellem radio, trykte publikationer, TV, og film samt mellem indholdsleverandører, indholdsaggregatorer, teknologileverandører og rettighedsejere. Der er derfor megen fokus på digital kultur udvikling af indhold der kan præsenteres på forskellige medier, nye tjenester, teknologier og forretningsmodeller. De sociale medier har fået en hastigt voksende betydning for samfundsudviklingen i store dele af verden, f.eks. var adgang til internet og mobiltelefoni en faktor, allerede da murene faldt i Europa. Siden har den lette og frie adgang til kommunikation været afgørende for samfundsændringer mange andre steder i verden. IKT-udviklingen og mediekonvergensen betyder også, at måden, hvorpå borgerne tilgår og bruger nyheder og information om begivenheder i samfundet samt f.eks. deltager i den politiske debat, ændres. De sociale platforme, det høje tempo i spredningen af information samt de strukturmæssige forandringer, som medie- og kulturindustrien undergår, bl.a. i kraft af IKT, skaber nye brugs- og adfærdsmønstre, som kan have store langsigtede konsekvenser f.eks. for tilliden til medierne, til velfærdsstaten og til det politiske system. Det er tillige vigtigt, at man som privatperson eller organisation har kontrol over den information, man slipper løs på Internettet. Dels for at undgå, at magtfulde kommercielle eller politiske interesser misbruger adgangen til informationen, dels for at sikre, at man har en ret/mulighed for at "få data tilbage". Dette er en stor teknisk, praktisk, politisk og social udfordring. Der er derfor behov for at arbejde med etik, brugeradfærd og regelsæt. IKT skaber nye muligheder for at udvikle uddannelsessystemet, så man med færre ressourcer kan give bedre uddannelser på alle niveauer fra folkeskole til universitet. Men der er også et stort potentiale ved efteruddannelse og i det daglige til at uddanne og instruere personale i f.eks. servicesektoren, til sprogundervisning, og drift af kompliceret udstyr. Det er vigtigt, at teknologien ikke alene bruges til at indlære og træne færdigheder men også til kildekritik ift. informationer/nyheder i (de digitale) medier, og som aktive 10

11 deltagere ift. offentlig forvaltning og den demokratiske proces. Hvor tidligere IKT-forskning kunne fokusere på f.eks. funktionalitet, effektivitet og brugbarhed, er det nu nødvendigt også at inddrage værdimæssige og oplevelsesmæssige dimensioner i såvel udvikling, design, implementering og analyse af IKT, for at sikre en anvendelse, der kan understøtte og udvikle vores samfund, kultur og erhverv. Det derfor af central strategisk betydning at udvikle en oplevelsesorienteret og kulturelt refleksiv brug af IKT. Forskningsbehov IKT-støttet læring: På undervisningsfeltet er der behov for en forsat forskning inden for elæring, men også behov for udvikling af alternative måder at bruge de nye medier til undervisning, f.eks. i form af mobile læringsplatforme. Der er behov for forskning i hvilke former for læringsrum, der fremmer engageret læring, samt i hvorledes der kan udvikles nye undervisningsteknologier, der understøtter læring gennem eksperimenter og simulering i fremtidens digitalt augmenterede laboratorier. Der vil også være behov for at styrke forskningen i viden, som kan uddanne børn og unge til en kritisk og informeret brug af sociale platforme. Digital æstetik: Der er behov for forskning i nye æstetisk udtryksformer, herunder audiodesign, og i de betydningsmuligheder, de skaber i samfundet. Desuden er der behov at udforske nye former for interfaces inden for blandt andet mediearkitektur og produktdesign. Inden for området er der endvidere behov for at styrke forskningen i kritisk refleksion over den digitale kultur og dens betydning i samfundet. Digital kultur: Der er behov for forskning i nye kulturelle udtryksformer som for eksempel interaktiv kunst, computerspil og digital scenografi. Endvidere er der behov for forskning i hvorledes museer kan anvende IKT til at gøre kulturarven tilgængelig på en engagerende måde. Ikke mindst er der behov for forskning i de nye medieteknologier og sociale platformes betydning for nyhedsforbrug og -oplevelse samt 'sandhedsværdi' og tillid til journalistik og medier samt til det politiske system. Sikkerhed og tillid: Der er behov for at forske i nye muligheder for sikkerhed, tillid og beskyttelse i forbindelse med placering af data i det offentlige rum. Dette omfatter mulighed for gennemsigtighed og mulighed for at den enkelte og grupper har kontrol over data så de kan tilbagekaldes eller udløbe når behovet for at dele udløber eller ikke længere er aktuelt. Der er organisatoriske og tekniske udfordringer på grænsen mellem myndigheder, demokratiske aktører (NGOer, partier mv. og de sociale medier i forbindelse med udøvelse af demokrati). Det handler både om gennemsigtighed og kontrol mm. 11

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering STRATEGI 2020

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering STRATEGI 2020 Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering STRATEGI 2020 Digitaliseringens muligheder Udviklingen af vores samfund sker med større og større hast, og samtidig stiger kravene til den offentlige sektor.

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Bosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd

Bosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd Bosch systemer til offentlige steder Førende inden for lyd 2 Førende inden for lyd Avanceret akustisk ekspertise Med mere end 60 års erfaring inden for design og udvikling af elektro-akustisk teknologi,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker - App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED www.modstudio.dk INNOVATIV INFORMATION Vi ser digital skiltning

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

MOBILE LØSNINGER OG APPS MED OMTANKE

MOBILE LØSNINGER OG APPS MED OMTANKE MOBILE LØSNINGER OG APPS MED OMTANKE Vi er eksperter i mobile løsninger. Vores kernekompetence er de avancerede, skæve, kreative, skræddersyede og forskningsbaserede løsninger. Vi hjælper dig med at vælge

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

mobile løsninger og apps med omtanke

mobile løsninger og apps med omtanke mobile løsninger og apps med omtanke Alexandra Instituttet er eksperter i mobile løsninger. Vores kernekompetence er de avancerede, skæve, kreative, skræddersyede og forskningsbaserede løsninger. Vi hjælper

Læs mere

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Canon Essential Business Builder Program Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Essential Business Builder Program - Introduktion Det er udfordrende at drive en printforretning.

Læs mere

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Velfærdsstaten er presset af flere faktorer Dansk ergoterapi har også både behov for, og vækstmuligheder gennem innovativ fagudvikling

Velfærdsstaten er presset af flere faktorer Dansk ergoterapi har også både behov for, og vækstmuligheder gennem innovativ fagudvikling Velfærdsstaten er presset af flere faktorer Dansk ergoterapi har også både behov for, og vækstmuligheder gennem innovativ fagudvikling Gunner Gamborg 23. november 2010 Etf region Midt-Nord & UC Nordjylland

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Skyen der er skræddersyet til din forretning.

Skyen der er skræddersyet til din forretning. Skyen der er skræddersyet til din forretning. Dette er Microsoft Cloud. Alle virksomheder er unikke. Fra sundhedsvæsen til detail, produktion eller finans der er ikke to virksomheder, der opererer på samme

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Forskningsvision: Bygninger og infrastruktur rammerne om det gode liv

Forskningsvision: Bygninger og infrastruktur rammerne om det gode liv Ref.: FRI/fri E-mail: fri@frinet.dk 2. juni 2016 Forskningsvision: Bygninger og infrastruktur rammerne om det gode liv 1. Resumé Vi omgiver os med byggeri og infrastruktur det meste af vores tid de danner

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Grøn omstilling med erhvervslivet

Grøn omstilling med erhvervslivet Aarhus Kommune Klimatilpasning Grøn omstilling med erhvervslivet CLAUS NICKELSEN Indhold 1. Vand og vækst i 1990 erne 2. Et nyt mindset 3. Offentligt - privat samarbejde 4. Universitetet 5. Kommunale samarbejder

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere