8. mar. 12. apr. 2014

Transkript

1 Undervisningsmateriale 8. mar. 12. apr Cyron Melville Jens Sætter-Lassen Mia Lerdam Malte Joe Frid-Nielsen N Ø NØRREBROGADE KBH. N GROB.DK TLF TLF En eksistentiel tidsrøver

2 Forord Velkommen til WARSZAWA Teater GROBs nye alvors-komedie, der stiller skarpt på en række nære temaer som venskab, krise, identitet og personlig udvikling. WARSZAWA er anden del af Teater GROBs store, nyskabende teaterprojekt Det 6. Kontinent en ydre og indre jordomrejse om dansk identitet i en global verden, skildret gennem seks nyskrevne og sammenhængende forestillinger. I WARSZAWA møder vi vennerne David og Johannes, der er rejst til Hotel Bristol i WARSZA- WA for at fejre Davids haste-bryllup samtidig med, at de forsøger at genoplive deres gymnasietid og den ungdom, de uigenkaldeligt er på vej ud af. Men intet går som planlagt... WARSZAWA er en eksistentiel tidsrøver om venskab, nostalgi, om livets uforudsigelighed og om, hvad vi egentlig stiller op, hvis timing virkelig er everything? Dette undervisningsmateriale tilbyder et unikt kig ind i teatrets maskinrum. Vi går blandt andet i dybden med dramatikerens, instruktørens og scenografens rolle i en teaterproduktion, og viser herigennem et udsnit af de processer og forberedelser, der er gået forud for, at WARSZAWA-skuespillerne Cyron Melville, Mia Lerdam, Malte Joe Frid-Nielsen og Jens Sætter-Lassen i sidste ende kan stå foran publikum på GROB. Hvert enkelt afsnit af materialet lægger altså op til, at eleverne opbygger en større forståelse for den praktiske produktion af en teaterforestilling samt de praktiske og teoretiske overvejelser, der ligger til grund for de valg, som publikum i sidste ende møder på scenen. For at give eleverne mulighed for at få lidt jord under neglene, har vi samtidig udarbejdet en række arbejdsspørgsmål til hvert af undervisningsmaterialets afsnit. Afsnittene kan bruges enkeltvis, såvel som samlet i undervisningen. Handlingsreferatet kan læses på forhånd, men de øvrige afsnit henvender sig primært til de elever, der allerede har set forestillingen. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til dramaelever i gymnasiet, men kan med fordel benyttes af andre elevgrupper også. Rigtig god fornøjelse, Teater GROB Udarbejdet af Rebecca Bro, februar 2014 Side 2

3 Holdet bag forestillingen På scenen: Cyron Melville, Jens Sætter-Lassen, Mia Lerdam & Malte Joe Frid-Nielsen Manuskript: Thomas Levin Iscenesættelse: Per Scheel-Krüger Scenografi: MAAM Marianne Nilsson & Anne Mette Drivsholm Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen Lyddesign: Emil Assing Høyer Kostumier: Hanne Mørup Forestillingsleder: Anna-Sophia Noerbel Produktionsleder: Gitte Knudsen Tekniker/afvikler: Rune Barkholt-Spangsbo Scenebyggere: Christoffer Havning, Tobias Klarskov & Søren Hauge Instruktørassistent: Cecilie Møller Madsen Grafisk design hotelgang: Maja Boberg Rekvisitassistent: Julie Heerulff Produktionsassistent & sufflør: Amalie Pontoppidan Witt Praktikant: Anette Tønnesen Stuntkonsulent: Dennis Szabô Billet & salg: Laila Skjerning Skolemateriale & PR: Rebecca Bro PR og markedsføring: Jeanne Helene D. Elkjær Servicemedarbejder: Flemming Sand Regnskabsmedarbejder: Natasja Dudmish Foyerpersonale: Merethe Bahn Trolle, Lea Ries, Anna Wandel-Petersen, Eva Lyppert, Cecilie Møller Madsen & Ellen Flyvbjerg Presse: HAVE Kommunikation Grafisk design: Liebling Fotograf: Christian Geisnæs Kreativ rådgiver: Jesper Pedersen Producent/adm. leder: Maja Ries GROBs ledelse: Per Scheel-Krüger, Thomas Levin & Maja Ries GROBs bestyrelse: Martin Bender, Ulrik Müller, Alexandra Benedicte Collin, Nicole Maria Langkilde, Jørgen Ramskov & Morten Westergaard Side 3

4 Billetter Ung gruppe 45,- pr. person (lærere til samme pris) Det eneste, der kræves, er, at mindst 6 unge under 25 år køber billet til den samme forestilling. Gælder kun i prisgruppe C ( række). Reservation af billetter Når I ønsker at købe billetter til en given forestilling på GROB, skal I blot ringe til os på tlf man fre mellem eller skrive en mail til billet@grob.dk Oplysningerne vi skal bruge er: Navn og dato på den forestilling I ønsker at se Foreløbigt antal billetter Navn og adresse på skolen Navn på den lærer, der bestiller billetterne og dennes adresse Vi forhåndsreserverer gerne flere billetter, end I egentlig skal bruge med en aftale om, at I, 2-3 uger inden I skal i teatret med klassen, giver en tilbagemelding på, hvor mange billetter I præcis skal bruge. Herefter sender vi jer eller skolen en faktura. Når denne er betalt, sender vi jer billetterne som pdf-fil. Side 4

5 Indholdsfortegnelse Handlingsreferat WARSZAWA 6 WARSZAWA bliver til dramatikerens rolle 8 WARSZAWA bliver til instruktørens rolle 10 Masker 11 Improvisationsøvelser 12 WARSZAWA bliver til scenografens rolle 14 WARSZAWA som scenografisk ramme 15 Plantegninger, opstalt og modelbygning 16 Det 6. Kontinent Identitetsspejling & national identitet i kontekst 18 2 udvalgte scener fra WARSZAWA 19

6 Handlingsreferat WARSZAWA På Hotel Bristol møder vi vennerne David og Johannes. De er rejst til WARSZAWA for at fejre Davids nyligt overståede haste-bryllup samtidig med, at de forsøger at genoplive deres fælles gymnasietid samt den ungdom, de uigenkaldeligt er på vej ud af. Men intet går som planlagt, og i løbet af det døgn, vennerne tilbringer på Hotel Bristol, bliver der vendt op og ned på både fortid og fremtid: Johannes står ansigt til ansigt med sit gymnasie-crush, mens David, i selskab med skuespilleren Mark, kaster sig ud i en selvransagelses-tour de force, der både involverer udklædning, en byvandring og store mængder af coke. Den første karakter vi møder på scenen er den unge, amerikanske skuespiller Mark. Han sidder og blunder i en lænestol på et lækkert værelse på luksushotellet Hotel Bristol. Han er ikke klar over, at han befinder sig på Johannes og Davids værelse, førend hans danske assistent Louise Madsen finder ham derinde, og sender ham ind på hans eget værelse. Mark er meget frustreret over at være en del af filmproduktionen Pigs of Warsaw en såkaldt dramatisk, sci-fi, holocaust, romantisk, gyser, thriller om 2. Verdenskrig. Filmen er ramt af massive forsinkelser, og Louise gør sit bedste for at holde styr på både Mark og alle ændringerne. Kort efter ankommer Johannes og David til hotellet og deres værelse. David og Louise krydser kort hinanden i døren, men de genkender ikke hinanden. Johannes og David er rejst til WARSZAWA for at fejre, at David meget pludseligt er blevet gift. Johannes virker meget beskyttende over for David, og man fornemmer, at noget er, eller har været, helt galt. Johannes og David har kendt hinanden siden gymnasietiden, og det er meningen at vennegruppens sidste musketer, Rune, skal møde dem på hotellet. Rune er imidlertid voldsomt forsinket, og mens Johannes og David venter på ham, begynder de at genopfriske minder fra gymnasietiden og gøre sig klar til turens højdepunkt: en Chopin-koncert. Så banker det på døren: det er Louise Madsen, og Johannes genkender hende som den smukkeste pige på gymnasiet pigen han aldrig fik. Louise tilbyder drengene sit sprutlager, og mens David og Louise henter forsyningerne, bliver Johannes ringet op af sin kone Charlotte. Mellem linjerne forstår vi, at David skal være far. Og at Johannes ikke må fortælle det til David. Side 6

7 David og Johannes begynder at drikke tæt, mens de snakker om livet og i særdeleshed Johannes uindfriede forventninger til tilværelsen. Det er tydeligt, at Johannes er interesseret i Louise Madsen. På trods af, at han har både kone og barn derhjemme. Johannes begynder også at stille spørgsmål til Davids helbred. Vi forstår, at han har været alvorligt syg igennem længere tid. Johannes tror, at David endelig er blevet rask, men han er alligevel lidt i tvivl. David svarer undvigende på alle Johannes spørgsmål. Vi fornemmer, at David måske ikke er helt rask. David og Johannes fortsætter drikkeriet, mens de diskuterer Chopin, Pigs of Warsaw og WARSZAWAs historie. David tisser i bukserne og lyver om det. Vi bliver bekræftet i mistanken om, at David ikke er rask alligevel. Rune er yderligere forsinket, og kan ikke nå frem i tide til Chopin-koncerten. Louise slutter sig til drinks-selskabet, og drengene inviterer hende med til koncerten. I den efterfølgende handling begynder begivenhederne virkelig at tage fart: Mark og David sniffer coke på et værelse, og David går til bekendelse: Han skal dø. Snart. De er begge helt høje af rusen, og Mark forstår ikke helt bekendelsens alvor. David er nu så påvirket, at han ikke kan tage med til Chopin-koncerten, så Louise og Johannes tager alene afsted. David og Mark forsætter coke-festen på værelset. Mark er frustreret over ændringerne i filmmanuskriptet, så David øver de nye replikker med ham. De to finder en slags trøst i hinanden. Sammen går de ud for at opleve WARSZAWAs gamle bydel. Efter koncerten kommer Johannes og Louise således hjem til et tomt hotelværelse. De tager en drink, og Johannes fortæller hende, i al fortrolighed, at David skal være far. De snakker om død og lort, om dengang Louises mor døde og om at blive voksne. De er på vej mod et kys, vi aldrig ser. Mark og David er tilbage fra deres byvandring. De snakker om virkelighedens evne til at overgå alt andet. Så dukker Louise op iført trusser og badekåbe. Hun er fuld, og det er tydeligt, at hun og Johannes er endt med at have sex. I stykkets sidste del spidser alle kriserne til, hvorefter de forløses én efter én - Mark instruerer David i en meget kendt scene fra Chaplins film The Great Dictator, og de to når en form for klimaks sammen. Johannes er derimod tæt på at bryde sammen oven på sit utroskab, og efter et opkald fra sin kone, lader han al sin frustration og dårlige samvittighed gå ud over Louise. David trøster først Johannes, og derefter trøster han Louise. Louise kommer til at fortælle David, at han skal være far. David er ramt af nyheden. Han mindes alle de ting, han elsker i livet. Han fortæller Johannes, at han skal dø snart. Johannes er lamslået. Men David insisterer på at blive i nuet og nyde livet, mens det er der, og de danser sammen til Chopins Nocturne. Side 7

8 WARSZAWA bliver til dramatikerens rolle En dramatiker kan enten basere sit manuskript på en anden forfatters værk, f.eks. ved at bearbejde en roman til dramaform, eller han kan lave sin egen originale historie. Dramatikeren skal have forstand på fortællertyper, dialog og formatering af teksten i selve manuskriptet. Et manuskript kan både blive til som en bestillingsopgave eller som en fri fortælling, udviklet helt fra bunden af dramatikeren selv. Skuespiller, dramatiker og kunstnerisk leder af Teater Grob, Thomas Levin har skrevet manuskriptet til forestillingen WARSZAWA. WARSZAWA er ikke en bestillingsopgave, men det var givet på forhånd, at handlingen skulle foregå i WARSZAWA, i forbindelse med en polterabend. Herunder svarer Thomas Levin på 3 spørgsmål om at arbejde på manuskriptet til WARSZAWA: Hvordan forberedte du dig på at skulle skrive WARSZAWA? Oprindeligt var det en anden dramatiker, der skulle skrive manuskriptet til forestillingen WARSZAWA, og han havde forestillet sig, at karaktererne skulle på en vild polterabendtur til WARSZAWA. Da jeg overtog manuskriptskrivningen, tog jeg derfor til WARSZAWA, med det for øje at prøve sådan en klassisk polterabend-tur. Så jeg tog på stripklub, og jeg var ude at skyde med maskingeværer. Men jeg kunne ikke se dén historie for mig. Så jeg var også ude at se den jødiske ghetto, ambassaden og jeg spiste på en god restaurant. Jeg boede på et hotel, som stemningsmæssigt ligner det hotel, som forestillingen er endt med at udspille sig i. Undervejs noterede jeg, hvad jeg oplevede. Derefter begyndte ideerne at tage form. Hvordan har du udviklet karaktererne i WARSZAWA? Som regel er der én karakter, som har et bestemt projekt, der interesserer mig. Så skal jeg lære det menneske at kende. Jeg prøver at finde ud af, hvor karaktereren er født og hvilke forældre han har. Derfor stiller jeg mig selv en masse spørgsmål: Er han gift eller er han ikke gift? Har han en kæreste eller er han single? Er han til mænd? Er han til kvinder? I WARSZAWA vidste jeg, at jeg gerne ville portrættere et venskab. Og det krævede som minimum to venner. Så jeg begyndte at kigge på David og Johannes: Hvilken relation har de? Hvad skal de? Hvorfor er de i WARSZAWA? Hvorfra kender de hinanden? Det er spørgsmål, som man stiller sig selv, og som skal besvares over for publikum i løbet af historien. Side 8

9 David og Johannes kender hinanden (og Louise Madsen) fra deres fælles gymnasietid hvad repræsenterer gymnasiet for dig?: Gymnasietiden er primært en ramme for et bestemt udviklingsstadium i éns liv, hvor man for første gang frivilligt vælger at træde ind noget. Man er jo tvunget til at gå i folkeskole, men gymnasiet er valgfrit. På den måde bliver det den første offentlige markering af, at man har vilje, og det synes jeg er ret afgørende. Det er også her, man måske for alvor begynder at falde på plads som teenager: Ens seksualitet og identitet er meget i spil og mange spørger sig selv: Hvem er jeg? Det er nok her de fleste begynder at bane vejen for deres voksne identitet og tager beslutninger, som kan få konsekvenser fremadrettet. Hvis man får en dårlig studentereksamen, så har man jo et problem, hvis man efterfølgende opdager, at man f.eks. gerne vil læse antropologi. Så det er første gang, at bordet fanger i forhold til noget arbejdsmæssigt. Så for mig at se er gymnasiet et spændende overgangssted. Thomas Levin Skuespiller, dramatiker og kunstnerisk leder af Teater Grob Født Thomas Levin har studeret ved David Gideon N.Y., The William Esper Studio og Martha Graham School i USA. Han var med til at oprette Teater Grob og havde sin første Grob-rolle i forestillingen Skind (1998) og har siden medvirket i bl.a. Helenes Himmelfærd (2000) og Kunsten at vedligeholde en far (2000), Sød Tøs (2000), Pelsjægerne (2001), Vejen til himlen (2004), Hvis (2005) Jeg mig og mit (2006) og Hjem Kære Hjem (2007), Texas (2009) og Middag for 1 (2010). Af øvrige teaterforestillinger kan bl.a. nævnes Faust på Theater La Balance (2002), I Skikkelse af på Café Teatret (2002), Flugt og Kongsemnerne på Det Kongelige Teater (2004) Lige for lige på Grønnegårds Teatret og senest Gengangerne (2012) på Aarhus Teater. Han har medvirket i centrale roller i afsnit af Rejseholdet, Taxa, Hotellet, Krøniken og Borgen, og spillede den mandlige hovedrolle som Christian Kampmanns alter ego Bo i filmatiseringen af Familien Gregersen (2004). Modtog Reumerts Talentpris 2003 og Årets Reumert for Bedste Manuskript i 2012 for Peter og Elgen. Har senest skrevet Hotel Nelson (2013) og WARSZAWA (2014) til Grob. Diskutér, hvad I synes, at gymnasielivet betyder er I enige med Thomas Levin? Forestil jer hver især, at I om år kigger tilbage på gymnasietiden sammen med jeres bedste ven hvad var det bedste og hvad var det værste? Skriv linjer hver. Skriv en scene fra Johannes og Davids gymnasietid. Fx om forelskelsen i Louise Madsen, deres karrieredrømme om bandet Shit & Chopin, eller skriv erfaringer ind i deres historier, så det bliver fiktion. Side 9

10 WARSZAWA bliver til instruktørens rolle En instruktør er den person, der har det kunstneriske ansvar for produktionen af en spillefilm eller et teaterstykke. Instruktøren er altså den person i en teaterproduktion, der via manuskript og iscenesættelse skal sørge for at skabe de bedste betingelser for, at publikum bliver forført og ramt, når de sidder foran scenen i teatersalens mørke. GROB går efter et realistisk emnevalg og en virkelighedstæt, nærværende spillestil. En stil, der også går igen i forestillingen WARSZAWA. Men hvordan arbejder en instruktør så egentlig med manuskriptet og skuespillerne for netop at få ærlighed, ægthed og nærvær frem på scenen? Først og fremmest handler det om at følge manuskriptforfatterens arbejde med stykket, og forstå, hvad det er han har lavet. Derfor må man stille sig selv en masse spørgsmål: Hvilke temaer optræder i stykket? Hvad er det for en type forestilling? Og hvilken genre indskriver stykket sig i?, forklarer kunstnerisk leder af GROB og instruktør på forestillingen WARSZAWA, Per Scheel-Krüger. Han er kommet frem til, at WARSZAWA er et absurd stykke. Det betyder, at der ikke sker den store udvikling med karaktererne i løbet af selve stykket. Men stykket åbner til gengæld op for muligheden for, at karaktererne måske vil opnå en erkendelse efter stykket er slut. Det vil sige, at karakterernes udvikling ligger uden for stykket. Vi ser altså ikke udviklingen på scenen, men vi kan have en formodning om, hvad den vil bestå af. Diskutér i grupper, hvilken udvikling I tror, at henholdsvis Louise, Johannes, Mark og David kommer til at gennemgå efter stykket er slut? Side 10

11 Masker Et af de temaer, som Per Scheel-Krüger arbejder med i stykket er masker. Tanken er, at vi alle sammen har en maske på, og dermed opfører os på en bestemt måde, når vi er sammen med andre mennesker og det kan vi ifølge Per Scheel-Krüger opleve hos alle karaktererne i WARSZAWA: Vi ser karakterernes masker meget tydeligt i starten af stykket. Men til sidst falder deres masker. Johannes er, som jeg ser det, enormt selvironisk samtidig med, at han er meget optaget af hvordan andre har det.. Læg mærke til, at han hele tiden spørger David om alt: Vil du have mad? Ved du hvad klokken er? Skal vi gøre det ene eller det andet? Frem for selv at træde i karakter og beslutte sig til, hvad han har lyst til, forklarer han og fortsætter: Han har nok svært ved at være fuldstændig ærlig over for andre mennesker, og det tror jeg er den maske han bærer. Selvom karakteren Louise umiddelbart fremstår meget naturlig, bærer hun også en maske: Louises maske er meget pleasende, fordi hun ikke rigtig ved, hvad hun egentlig indeholder og derfor er hun meget opmærksom på at gøre, hvad alle andre har lyst til, siger Per Scheel-Krüger. Davids maske er derimod mere kynisk: David betragter de andre, og han hører deres fejl og manglende selvtillid, og det gør ham kold og kynisk. Han udstiller andre mennesker ved at fange dem i sine intellektuelle og kloge bemærkninger. Han udfordrer hele tiden siden omgivelser, og det stresser dem han er sammen med, fortæller Per Scheel-Krüger. Den sidste karakter på scenen, skuespilleren Mark, bærer også en maske: Marks maske består i, at han kæmper rigtig meget med en almengyldig, eksistentiel krise, især i forhold til sin kunst: Han går jo hele tiden og venter på, at filmen bliver færdig - og den her ventetid driver ham til vanvid, forklarer Per Scheel-Krüger. Lav en liste over, hvilke masker man som menneske kan bære. Arbejd derefter med en af de udvalgte scener i afsnit 6: Giv karaktererne forskellige masker på undervejs. Side 11

12 Improvisationsøvelser I sit arbejde med at instruere skuespillerne, benytter Per Scheel-Krüger ofte en række improvisationsøvelser. Her arbejder skuespillerne med at lære alle aspekter af deres karakterers liv bedre at kende: Jeg er særligt inspireret af filminstruktøren Mike Leigh, som har lavet en række film, hvor han laver improvisationer med skuespillerne før de går på optagelse. I øvelserne bygges et fiktivt univers op. Her kommer vi omkring, hvor karakteren er født, hvem karakteren er gift med og hvad der i øvrigt er sket i hans i hans eller hendes tidligere liv?, siger han, og uddyber: I en af øvelserne under prøverne til WARSZAWA, byggede vi karakterernes hjem op i et rum med en seng, en sofa, en reol, en stol og et fjernsyn. Så gik skuespillerne rundt i en times tid, og så legede vi at her boede karakteren, siger Per Scheel-Krüger og fortsætter: Helt konkret, så bad jeg skuespillerne om at finde ud af, hvor de boede. Hvilken gade, hvilket kvarter, hvilken etage. På den måde fandt skuespilleren Cyron Melville ud af, at hans karakter Johannes bor på Østerbro. I stykket får vi at vide, at karaktererne Johannes og Louise Madsen har gået i gymnasiet sammen. Og at Johannes var forelsket i Louise, da han gik i 1.g. Da han ser hende på hotellet i WARSZAWA cirka 15 år senere, er han øjeblikkeligt vild med hende igen. Derfor var det vigtigt for Per Scheel-Krüger, at skuespillerne arbejdede med forholdet mellem karakterne Louise og Johannes: Jeg havde brug for, at Johannes på karakterplan skulle kunne blive forelsket i Louise. Egentlig havde jeg planlagt en helt anden improvisationsøvelse, men tilfældet ville at jeg bad alle skuespillerne om at have nogle stykker musik med, som repræsenterede deres karakterer. Da Louises karakter satte Beyonce på, kom hun helt naturligt til at stå og flirte med Cyron, som så lige pludselig gik i karakter som Johannes. På den måde fik jeg rigtig meget flirt mellem de to, og Johannes fik et billede af, hvem denne her overjordiske, skønne Louise Madsen er, siger han og slutter: Jeg tror på, at publikum mærker disse ekstra fortællinger, selvom de ikke konkret er med på scenen i den endelige forestilling. Efter de indledende forberedelser med improvisation og undersøgelse af karakterernes ophav er afsluttet, begynder en helt anden fase af instruktørens arbejde. Nu skal spillerne på gulvet med teksten i hånden, og sammen skal de undersøge, hvordan hver enkelt replik skal siges, hvor de skal stå og gå og hvordan deres fysiske udtryk kan forstærke relationerne og det de taler om. Det er en lang og hård proces, som kræver stor koncentration af instruktøren, da de usynlige mekanismer i skuespillet i sidste ende giver det endelige udtryk i forestillingen. Som publikum til forestillingen opdager vi ikke de store udsving i det færdige resultat. Men som instruktør eller skuespiller, vil alle de forestillinger, der spilles i løbet af forestillingsperioden, opleves helt forskelligt. Det skyldes blandt andet, at den skiftende energi i replikkerne og eventuelle lyde fra publikumsrækkerne, har stor indflydelse på handlingen og karakterernes relationer. Det er netop dét, der gør teatret så levende og magisk. Side 12

13 Per Scheel-Krüger Skuespiller, instruktør og kunstnerisk leder af Teater Grob WARSZAWA (instr.), Peter og Elgen (instr.), En plads i mit hjerte (instr.), Hjem Kære Hjem (instr.), Cruise, Jeg, mig og mit, Den Førstefødte, Europamestrene, Extrem Sport, Pelsjægerne, Sød Tøs, Kunsten at vedligeholde en far, Helenes Himmelfærd, Forstanderinden, Sex, Boxning Kæledægger som skuespiller på GROB. Har desuden instrueret Evil living på Kaleidoskop K1 og Knock out på Teater O og medvirket som skuespiller i Nørrebro Teater / FrederiksbergScenens version af Europamestrene. Film/TV: Kvinden i Buret, Rytteriet2, Europamestrene DR2, Blekingegadebanden, dokumentarfilm, Anna Pihl TV serie TV2, Klovn, instr. Mikkel Nørgaard, TV2 Zulu, Lad de små børn, instr. Paprika Steen, Nordisk Film, Ørnen, afs. 8, instr. Martin Schmidt, DR, Perforama instr. Pelle Møller, DR2, Hotellet, TV2 Vi ved nu, at skuespiller Mia Lerdam forestiller sig, at karakteren Louise Madsen lytter til Beyonce. Find andre eksempler på musik, som I tror henholdsvis David, Louise, Mark og Johannes lytter til begrund jeres valg. Forestil dig selv om 15 år: hvem er du, hvad laver du, hvor er du? Skab i grupper på 2-3 pers. en lille forestilling, som forestiller jer om 15 år. Gør brug af de øvelser, Per Scheel- Krüger beskriver i teksten, så I improviserer jer frem til det liv der allerede er levet. Side 13

14 WARSZAWA bliver til scenografens rolle En scenograf har det overordnede ansvar for en forestillings samlede visuelle udtryk, fra kulisser til kostumer. Grundlæggende set, skal en scenograf altså tænke scenografi og kostumer ind i et teaterstykkes handling. Det er vigtigt, at en scenograf besidder et personligt, scenisk sprog, så en scenografs kreative åre kommer virkelig på arbejde i løbet af den scenografiske proces. Den scenografiske proces spænder vidt: Den går fra ideudvikling over realisering, til aflevering af en model af selve scenografien videre gennem forestillingens prøveforløb. Som scenograf arbejder man både med teknisk tegning og håndtegning, ligesom man også både bygger modeller digitalt og i virkeligheden. En scenograf skal både kende til kunstteori, dramaturgi og analyse, kostumeforståelse, scenografisk forståelse og kompositorisk metodearbejde. Men en ligeså vigtig del af scenografens arbejde består i at kunne kommunikere sine kunstneriske ideer visuelt og verbalt til de øvrige samarbejdspartnere i produktionen. Forestillingen WARSZAWA er en del af GROBs teaterværk Det 6. Kontinent, som består af 6 nyskrevne forestillinger. Scenograferne på alle 6 forestillinger er scenograf Marianne Nilsson og scenograf og arkitekt Anne Mette Drivsholm, som tilsammen udgør det scenografiske team MAAM. DET 6. KONTINENT SOM SCENOGRAFISK RAMME Teaterværket Det 6. Kontinent er overordnet set en udforskning af, hvad det vil sige at være dansk i en globaliseret tidsalder. Derfor har Marianne og Anne Mette arbejdet på to parallelle planer, mens de har produceret scenografien til WARSZAWA: Dels har de koncentreret sig om at integrere en række gennemgående globale elementer, som kommer til at indgå i alle 6 forestillinger under Det 6. Kontinent, og dels har de arbejdet med at give WARSZAWA et helt unikt udtryk, der passer til netop WARSZAWAs handling. Tre helt centrale globale elementer, som Marianne og Anne Mette har valgt at integrere som en del af scenografien i alle 6 forestillinger, er: byggematerialet beton, en hvid plastikstol til udendørs brug og coca cola-dåsen. Diskuter i klassen, hvorfor I tror, at MAAM valgte netop coca cola-dåsen, den hvide plastikstol og byggematerialet beton som de gennemgående universelle elementer? Lav en liste på tavlen over, hvilke andre elementer I opfatter som universelle eller globale. Side 14

15 WARSZAWA som scenografisk ramme Forestillingen WARSZAWA udspiller sig over et døgn på et lækkert hotelværelse på det luksuriøse Hotel Bristol. Stykkets manuskriptforfatter Thomas Levin boede selv på Hotel Bristol, da han i efteråret 2013 rejste til WARSZAWA på inspirationstur. Under inspirationsturen indsamlede han selvfølgelig en masse materiale, som han selv skulle bruge i sin skriveproces. Han tog billeder af hotellet og området omkring hotellet, så han og scenograferne havde et fælles udgangspunkt for at tale om, hvordan scenografien i sidste ende skulle se ud. Derefter begyndte Marianne Nilsson og Anne Mette Drivsholm at skabe en række mood boards, der indfanger den stil og stemning de gerne vil udtrykke i den endelige scenografi. Et mood board er en slags collage, der kan bestå af forskellige objekter, som for eksempel billeder, tekst og prøver af stof, papir, læder eller andre materialer. Ved hjælp af sammensætningen af objekter udtrykker mood boardet den stemning scenografen ønsker at skabe i den endelige scenografi. Scenografer bruger mood boards til at udvikle deres koncepter og til at kommunikere med de øvrige medlemmer af en teaterproduktion, så som instruktøren, manuskriptforfatteren, rekvisitøren og produktionslederen. Herunder kan du se et eksempel på et af de mood boards, som Marianne Nilsson og Anne Mette Drivsholm skabte under arbejdet med WARSZAWA: Philip Starck inspireret arkitektur Tynde hvide gardiner. Rum i rum Transparent bad Eksklusivt, continentalt Forestil jer, at WARSZAWA foregår på et andet hotel end Hotel Bristol. Find et hotel via google eller en anden søgemaskine på nettet det kan for eksempel være det københavnske D Angleterre eller et hotel I selv har besøgt. Skab så et mood board over det hotel I har valgt. I kan bruge et stort stykke pap, som I klæber billeder, tekst og prøver af stof, papir, læder eller andre materialer på. Forklar klassen sammenhængen mellem det hotel I har taget udgangspunkt i, og de materialer, I har valgt at klæbe op på jeres mood board. Side 15

16 WARSZAWA Skolemateriale Plantegninger, opstalt og modelbygning Efter scenograferne har udarbejdet et eller flere mood boards udarbejder de et konkret design af selve scenografien. Dette design består blandt andet af plantegninger, opstalt og modelbygning. En plantegning er grundridset af den scenografi, der skal bygges. Herunder ses et eksempel på plantegningen til WARSZAWA: RØD VÆG MED HISTORISK TIDSLINIE 750 GRÅ BETON 1136 Evt spejl L 1600 L Garderobe GARDIN GARDIN L 9058 GARDIN 1900 L GARDIN 1300 L L Toilet GARDIN HYLDE SPEJL L 900 LL GROB WARSZAWA PLAN skala 1:50 DATO: MAAM MA Nilsson AM Drivsholm Blidahpark 19 ST.Th Hellerup MA: AM: Opstalt er en tegning af scenografiens facade i normalprojektion på en lodret flade. Opstalten er som regel en korrekt og præcis gengivelse af bygningen i angivet målestoksforhold. Herunder ses et eksempel på opstalten til WARSZAWA: SKRÅVÆGGE SET I FORKORTNING gang Akryl HYLDER til musikanlæg, sprut,timeglas mm tegnes i forhold til eksist plade Side 16 GROB warszawa OPSTALT skala 1:50 DATO: MAAM & JR MA Nilsson AM Drivsholm Blidahpark 19 ST.Th Hellerup

17 Udover plantegning og opstalt, bygger scenograferne også en model af scenografien. Modellen bygges nøjagtig, som den virkelige skal se ud, blot i lille størrelse. Modellen fungerer som en fælles referenceramme for alle, der er involveret i produktionen af WARSZAWA. Den er et billede på det univers, som vi befinder os i gennem hele stykket. Det er rart at have modellen under hele forestillingens prøveforløb, da den rigtige scenografi ofte først står færdig ganske kort tid før premieren. Modellen kan blandt andet bruges til arbejde med lyssætningen, men den kan også bruges som udgangspunkt for samtaler mellem instruktøren og scenograferne omkring praktiske detaljer. Instruktøren kan eksempelvis bede scenografen om at placere en seng eller en sofa anderledes, sådan at scenerne i stykket kan realiseres præcis sådan som instruktøren forestiller sig, de skal udspille sig. Herunder ses modellen af scenografien til WARSZAWA: Side 17

18 Det 6. Kontinent Identitetsspejling & national identitet i kontekst Forestillingen WARSZAWA er anden del af Det 6. Kontinent et stort, nyskabende teaterværk, der gennem 6 nyskrevne skrevne og sammenhængende forestillinger undersøger, hvad det vil sige at være dansk i globaliseringens tidsalder. Globalisering er nemlig ikke bare noget, som foregår et andet sted. Det er noget vi alle er en del af lige nu og her. Samtiden er domineret af globaliseringens altomfattende forandring af vores samfund og dagligdag. Vi er alle forbundne, og vi bliver det i stigende grad igennem globaliseringen. Hovedparten af borgerne i Danmark har en bevægelsesfrihed uden historisk sidestykke. Vi rejser ud for at opleve, blive klogere, se verden og lære de andre bedre at kende. Vi søger at komme tættere på. Men som danskere er vi samtidig i høj grad præget af dansk kultur. Det er vores udgangspunkt. Det er herfra, vi ser verden. Det er vores identitet. Den definerer os, og den definerer måden, hvorpå vi møder andre på, ofte uden vi selv er klar over det. Men hvad består denne identitet af? Det vil Teater Grob diskutere med de næste tre års forestillinger, og vi håber, at I også har lyst til at diskutere det. Globalisering er et komplekst fænomen, som man kan anskue fra mange forskellige vinkler. Globaliseringen indvirker blandt andet på politik, økonomi og kultur. Nogle mener at globaliseringen er et nyt fænomen, som startede med industrialiseringen i det 19. århundrede, andre at det var vikingerne, som var de første globale aktører. Teorierne er mange, og ingen har patent på sandheden. Een af de dominerende ideer er, at globaliseringen siden 1900-tallet har været nært knyttet til de mange teknologiske gennembrud, der markant har forøget den hastighed, hvormed ideer, information, varer og mennesker udveksles over lange afstande. Samtidig med er udgifterne til denne udveksling markant reduceret. IT og internettets udbredelse har i høj grad også bidraget til en fælles bevidsthed på tværs af landegrænser. Vi ser fx de samme internationale tv-kanaler, forguder de samme sportsidoler, griner af de samme videoer på Youtube og danser til den samme musik. Man kan således nemt have mere til fælles med en mand i Sydkorea, end med sin nabo. Globaliseringen har også spillet en vigtig rolle i forhold til nedbrydningen af grænserne for lokale, regionale og globale spørgsmål. Beslutninger truffet i ét land bliver diskuteret i andre lande gerne med afsæt i medierne. Og reaktionerne kan få mærkbar politisk betydning langt ud over den oprindelige lokale kontekst. Samtidig bringer udbredelsen af masseturisme og immigration stadig flere mennesker fra stadig fjernere lande og kulturer i nærmere direkte kontakt. Tematikkerne i Det 6. Kontinent er på den måde både omfattende og komplekse, men spejler vi dem i det nære liv, forstår og oplever vi dem konkret. I WARSZAWA møder vi en række personer, der netop tumler med forskellige nære kriser som utroskab, sygdom og død. I mødet med fremmede, ukendte omgivelser presser problemer sig ofte ekstra meget på. Man kan næsten sige, at jo mere vi bevæger os ud i den ydre verden, desto mere afdækker vi også den indre verden. Det 6. Kontinent kredser om ét overordnet spørgsmål: Hvad det vil sige at være dansk i globaliseringens tidsalder? Har I prøvet at føle jer særligt danske på en rejse i udlandet? Hvor? Og hvorfor? Lav en liste på tavlen over traditioner, I synes er særligt danske. Undersøg, om alle traditionerne oprindeligt er danske, eller om de egentlig stammer fra et andet land? Nævn tre kulturelle fænomener, der er slået igennem globalt. Hvorfor tror I, de er blevet populære på tværs af landegrænserne? Nævn tre danske, kulturelle fænomener, der IKKE er slået igennem globalt. Hvorfor tror I, at disse fænomener kun er populære i Danmark? Side 18

19 2 udvalgte scener fra WARSZAWA SCENE 3 (forts.) LOUISE (udefra): Mark? Are you in there?. JOHANNES (kalder): What? Johannes kigger igennem kighullet. LOUISE (udefra): Are you in there? Johannes forsøger at åbne døren, der binder lidt. Louise læner sit hoved op af døren på den anden side for at høre om Mark er der. Johannes får banket den op. Lige i hovedet på Louise. LOUISE: Av for satan i helvede! JOHANNES: Shit! I m sorry. Eller undskyld. Eller er du dansk? LOUISE: Hvad fanden i helvede laver du din idiot? JOHANNES: Døren bandt. LOUISE: Av for helvede. JOHANNES: Her lad mig lige hjælpe dig. Johannes får hjulpet Louise op. Hun kniber øjnene sammen og holder sig for næsen. LOUISE: Av for satan min næse. Bare den ikke er brækket. JOHANNES: Du kan lige komme ind i lyset. Jeg henter lige Johannes går up på badeværelset. Finder et håndklæde. LOUISE: Jeg tror ikke, den er brækket. Jeg bløder bare lidt. 21 JOHANNES: Det må du altså virkelig undskylde. Her. Johannes rækker hende håndklædet. LOUISE: Av for helvede altså. JOHANNES: Ja. LOUISE: Pis. Johannes kigger igen på hende. JOHANNES: Louise? LOUISE: Øh? JOHANNES: Louise Madsen? LOUISE: Ja? JOHANNES: Louise Madsen! LOUISE: Øh kender vi/ JOHANNES: O.G.! LOUISE: O.G.? JOHANNES: Ja har du ikke gået på O.G.? LOUISE: Jo? JOHANNES: Johannes. Johannes Kvist. 22 LOUISE: Johannes? JOHANNES: Du kan sikkert ikke huske mig. Lille Johannes. Bapa-rød. LOUISE: Det er løgn. JOHANNES: Nej for helvede. Det er mig. LOUISE: Nej, hvor grineren. Johannes? JOHANNES: Ja ja. LOUISE: Jeg kunne slet ikke du er blevet øh Synes klart Johannes er lækker. JOHANNES: Louise Madsen. Vildt. LOUISE: Hvad er der vildt ved det? JOHANNES: Nej nej bare du ser LOUISE: Tak. JOHANNES: Du ligner fuldstændig dig selv. LOUISE: Synes du? JOHANNES: Fuldstændig. Hvad laver du her? LOUISE: Jeg arbejder her. JOHANNES: I Polen? 23 LOUISE: Ja. Eller nej ikke fast. Nej nej. JOHANNES: Nå okay. LOUISE: Jeg er med den der optagelse. JOHANNES: Nå fedt. Hvad spiller du? LOUISE: Hvad mener du? Side 19

20 JOHANNES: Øhm LOUISE: Det har jeg faktisk ikke helt styr på. LOUISE: Nej nej. Jeg spiller ikke med. Nej nej nej. Overhovedet ikke. JOHANNES: Det kunne da godt være. Louise er klart smigret. LOUISE: Det tror jeg så ikke lige. Nej, det er bare noget midlertidigt. Det er meget fint. JOHANNES: Gud, hvor er det vildt, at se dig igen. LOUISE: I lige måde. Hvad laver du hernede? JOHANNES: Jeg er på polterabend tur. LOUISE: Nå tillykke. JOHANNES: Nej nej, det er ikke mig. Kan du huske David? LOUISE: David? JOHANNES: Goldman. David Goldman? 24 LOUISE: Ham der var venner med Rune Bak Bæk JOHANNES: Ja Rune Bechgaard som du selvfølgelig godt kan huske. Og mig. Som du så ikke kan huske. LOUISE (griner): Jo jo, jeg kan godt/ JOHANNES: Okay? LOUISE: Og hvad så står den på maskingeværer og striptease i lange baner? JOHANNES: Hva? LOUISE: Ja, er det ikke det man laver når man er på polterabend i WARSZAWA? JOHANNES: Det tror jeg mest er i Krakow faktisk. LOUISE: Krakow? JOHANNES: Ja. LOUISE: Er det i Polen? JOHANNES: Ja. Og jeg tror i øvrigt mest at det er englændere, der tager på de der ture. LOUISE: Det ved jeg ikke noget om. JOHANNES: Nej nej. Vi skal til koncert. LOUISE: Er det ikke først i morgen? JOHANNES: Hvad? LOUISE: Beyoncé, det er da først i morgen. Er det ikke? JOHANNES: Han er her jo for helvede. Du skal da lige (kalder) David!! Intet svar. Johannes går hen mod badeværelset. JOHANNES: Det ved jeg ikke. LOUISE: Det tror jeg altså det er. JOHANNES (forts.): David!! JOHANNES: Vi skal til Chopin-koncert. DAVID (fra toilettet): Ja! LOUISE: Chopin? JOHANNES (kalder): Vi har gæster!!! JOHANNES: Ja. Johannes går tilbage. LOUISE: Er det nogen man kender? JOHANNES (forts.): Rune kommer også. Senere. JOHANNES: Nogen man kender? Altså Chopin? LOUISE: Grineren. LOUISE: Ja. JOHANNES: Ja, hvor er det vildt. Det (om næsen) Er den okay? Louise nikker. LOUISE: Hvor længe skal I være her? JOHANNES: Bare til i morgen. LOUISE: Okay. David kommer ud. LOUISE: Hej med dig. DAVID: Hej? LOUISE: Og tillykke. DAVID: Med? LOUISE: Skal du ikke giftes? JOHANNES: Ja. Hvad med dig? 25 DAVID: Nå jo. Tak. Side 20

21 JOHANNES: Det er David. DAVID: Johannes/ LOUISE: Det kan jeg næsten regne ud. Hej David. DAVID: Undskyld jeg er lidt forvirret? 27 JOHANNES: Jesper eller Jacob eller noget med J, det kan jeg huske. Fordi at jeg hedder Johannes og så/ JOHANNES: Det er Louise. Louise Madsen. Fra O.G. Hun er med i filmen. Eller på den. Ik? LOUISE: Jo det kan man godt sige. LOUISE: På den måde. DAVID: Det er ikke for afbryde det her utroligt pinlige moment/ DAVID: Okay. JOHANNES: Det er da ikke pinligt, det/ LOUISE: Johannes har lige sagt, at jeg ligner mig selv, men det DAVID: Men jeg tænkte på om der er en minibar eller et/ JOHANNES: Hey nu kan vi lige få den afklaret! JOHANNES: En minibar? DAVID: Hvad? DAVID: Ja. 29 JOHANNES: Louise, hvis jeg siger Shit og Chopin, hvad siger du så? LOUISE: Jeg spurgte efter præcist det samme da vi kom. Det er åbenbart ikke moderne mere. LOUISE (griner): Shit og Chopin? DAVID: Seriøst? JOHANNES: Helt bestemt. Johannes tager t-shirten op. Louise kigger på den. LOUISE: Hvem er det? DAVID: John-John, er det svar nok eller har tænkt dig at fortsætte den totale ydmygelse? JOHANNES: Lad mig lige genopfriske Louises hukommelse. Hvis jeg siger 1. G., du gik i 3. G, men, OGA-aften. Café-aften. To gange for at det ikke skal være løgn. To gange OGA. LOUISE: Øhm? DAVID: Johannes/ 28 JOHANNES: Minibar? Hvad skal du med en altså vi har juice. LOUISE: Juice? JOHANNES: Ja. Vi har/ Louise tager fat i en kartonerne. LOUISE: Vita-boost, hvad er det for noget? JOHANNES: Det er bare Seriøst David? Mener du, at du gerne vil/ DAVID: Jeg kunne godt tænke mig en drink eller en øl ja. JOHANNES: Men Altså, er du sikker? LOUISE (til Johannes): Er du religiøs eller sådan noget? JOHANNES: Vi er voksne mennesker, så der er ingen bagtanker, men hvis jeg nu siger, at vi vare meget tæt på at kysse hinanden efter vores første koncert? JOHANNES: Hva? LOUISE: Du lyder bare meget LOUISE: Var vi det? JOHANNES: Eller jeg var. Du var ret fuld så vidt jeg husker. JOHANNES: Nej, nej overhovedet ikke, det er bare (mere intimt til David) Altså mener du det? DAVID: Ja. LOUISE: Jeg tror, jeg var stiv det meste af 1. G. Og 2. Og 3. G. Så det lyder rigtigt. DAVID: Det var du så ikke den eneste, der var. JOHANNES: Okay. Jamen. Det har jeg bare slet ikke/ LOUISE: Altså hvis det er til nu, så har jeg købt noget nede til mit værelse. Det må I gerne/ 30 LOUISE: Kyssede vi? JOHANNES: Nej ikke rigtigt du havde en kæreste og/ LOUISE: Hvem var det? JOHANNES: Okay. Ja. Vi kan også bare købe noget her på/ LOUISE: De tager kassen for det. Side 21

22 Johannes tlf. Ringer. Han kigger på den. Trykker den på lydløs. De går. Johannes kigger efter dem og tager så telefonen. DAVID: Var det Rune? Johannes ryster på hovedet. JOHANNES (til Louise): Jamen, det kan vi godt. Pause. Alle afventer lidt hinanden. LOUISE: Jeg er sådan set på arbejde, så hvis en af jer gider at gå med, bare så det ikke ser alt for mærkeligt ud.? Telefonen ringer igen. Johannes kigger og slukker igen. JOHANNES (i tlf.): Ja hallo?...jo jo, jeg så godt du ringede men.jeg er ikke ligeglad med hvordan vores søn har det, men hvis der var noget går jeg ud fra, at min mor ville ringe ikke dig jeg gider ikke at skændes aftalen er at vi sender en besked, hvis det fint hvorfor ringer du så?...jeg vil gerne tale men hva?...hvorfor?... Louise stikker hovedet ind igen. LOUISE: Johannes, hvis du ser en amerikansk skuespiller på coke i sådan et jøde-kostume, så må du gerne lige bede ham om at vente på mig her! Hun går igen. Johannes kigger forvirret efter hende. Forsøger at sende en thumbs-up til hende. JOHANNES (til David): Altså, jeg ved ikke. Vil du eller skal jeg? DAVID: Jeg kan godt. JOHANNES: Altså, jeg kan også godt? Den stationære hotel-telefon ringer. LOUISE: Jeg tror, der er nogen, der gerne vil have fat i jer. JOHANNES: Jeg tror, den er til mig. Johannes går over mod telefonen. JOHANNES (tlf.): Det var ikke nogen nej nej han har det okay tror jeg hva? Hvad er hun? Er det rigtigt? Gud, hvor vildt...det troede jeg slet ikke, at de.okay Hvor langt er hun henne?...vil hun ikke tale med ham?...nej nej, jeg siger ikke noget.jeg lover det jeg lover det siger jeg jo skat jeg sværger!...charlotte, du skal ikke have det dårligt med at du har spurgt vel Det ville jeg sgu da også have gjort, hvis Hvad gør I så nu? det kan jo I også godt, så bare uden at hun.det helt absurde er, at David er gået for at hente sprut ja fordi det havde han lyst til nå hils hende og sig tillykke Så lad vær med at sige tillykke jeg siger ikke noget!...ja bare løb Ja, du vil vel ikke gå glip af stripperen? Det var for sjov ja hej i lige måde. DAVID: Så går jeg med. LOUISE: Fint Johannes lægger på. Står lidt for sig selv. Prøver at tage den nye information ind. Side 22

23 SCENE 10 (forts.) Der bliver banket på døren og åbnet på samme tid. Det er Louise. LOUISE: Hey. DAVID: Når man taler som solen. LOUISE: Så hvad? DAVID: Så skinner den. LOUISE: Gør den det? JOHANNES: Vi har ikke set Mark. LOUISE: Nej, han er på sit værelse. DAVID: Mark? JOHANNES (til Louise): Er det ikke det han hedder, ham skuespilleren? LOUISE: Jo, jeg tror nok, at han har hovedrollen. Jeg ved det faktisk ikke. DAVID: Mark (efternavn) hvad? Louise trækker på skuldrene. LOUISE: Forstyrrer jeg? DAVID: Ikke spor. LOUISE: Det er bare vi er blevet udskudt. 77 JOHANNES: Igen? LOUISE: Det er åbenbart ikke de rigtige grise. JOHANNES: Hvordan kan de være forkerte? DAVID: The Pigs of Warsaw. LOUISE: Plus, at de vist har lovet regn, så ingen ved rigtigt, hvornår der sker noget. DAVID: Så nu er det drinks-tid? LOUISE: Ja, hvis I stadig mener det? DAVID: Det gør vi. Og vi skulle hilse fra Rune Bechgaard. Han var ikke sikker på om du kunne/ LOUISE: Jo jo. Smukke Rune. Johannes og David kigger på hinanden. What?? DAVID (griner): Smukke Rune? LOUISE: Skulle han egentligt ikke være her? LOUISE: Det er da ikke i Polen? JOHANNES: Du tænker på Krakow. LOUISE: Gør jeg det? JOHANNES: Men han kommer senere. DAVID: Han forsøger i hvert fald benhårdt. Nu må vi se. JOHANNES: Han kommer. DAVID: Han når ikke koncerten. LOUISE: Aij hvor nederen. De lød ellers fede. Louise kigger på flaskerne. David smiler til Johannes, der prøver at signalere et nej. LOUISE (forts.): Hvad drikker I? DAVID: Vi tog bare den, der var åben. LOUISE (peger): Den der? De nikker. Hun lugter ned i flasken. LOUISE (forts.): Det tror jeg altså bare er vand? Jeg har brugt en af dem som vandfl/ DAVID: Hva? JOHANNES: Vodka lugter ikke, så/ Louise sætter flasken til munden og tager en slurk. LOUISE: Den er god nok. Det er vand. DAVID (griner): Jeg troede kun det var mig, der havde mistet smagsløgene. JOHANNES: Jamen, det kan jo ikke Johannes går demonstrativt hen og tager en slurk. Det er vand. 79 JOHANNES (forts.): Det forstår jeg simpelthen hen ikke? DAVID (griner): It s the blind leading the blind. LOUISE: Det er da meget fedt. Så er I ikke foran. DAVID: Det har du helt ret i. Vi er tydeligvis en hel del bagefter. Louise finder en anden flaske frem. LOUISE: Så kan jeg lege bartender. JOHANNES: Hvad hvis de lige pludselig kalder dig på optagelse? LOUISE: Det er faktisk fuldstændigt ligegyldigt om jeg er stiv eller ej. DAVID: Han er i Kairo. Side 23

24 DAVID: Det lyder som om det bliver en rigtigt god film. LOUISE: Hvorfor det? LOUISE: Jeg laver alligevel ikke rigtigt noget og ham der Mark er pissesur så David bunder sit glas og rækker det til Louise. LOUISE (forts.): Hvad siger du Johannes? JOHANNES: Jeg har stadig. Men tak. DAVID: Prøv at spørg ham? LOUISE (til Johannes): Hvorfor det? JOHANNES (Smiler): David please. DAVID: Louise Madsen stiller dig et fuldstændigt uskyldigt spørgsmål. LOUISE: Jamen er det ikke bare juice så? DAVID: Ja, John-John, er det ikke bare juice så? Louise og David kigger på Johannes. Johannes kan ikke holde sin modstand længere. Bløder op og er lettet. LOUISE (griner): John-John? JOHANNES: Fint, så stik mig en drink. DAVID: Nemlig LOUISE: Så han drikker slet ikke? DAVID: Åbenbart ikke. LOUISE: Nederen (hun skåler) Pipi! DAVID (griner): Pipi? LOUISE: Langstrømpe. Verdens stærkeste pige. Johannes bunder juicen og rækker glasset til Louise. Johannes giver en snyde-lammer til David. DAVID: Michael J. Fox! LOUISE: Ham elsker jeg!... DAVID (smiler): Det kunne da ikke være bedre så. David sender Johannes et indforstået blik. Johannes sender ham en skjult finger. DAVID (til Johannes): Den er sgu da ny!...øhm Så siger jeg Hr. Nelson! David skåler. LOUISE: Jeg tror faktisk aldrig, jeg har mødt nogen der ryger, men som ikke drikker DAVID: Jamen jeg ved ikke om Johannes ryger? Gør du det Johannes? LOUISE: Det er simpelthen så synd det er. 82 DAVID: Hvad er synd? LOUISE: At han har fået det der (hun ryster på hænderne med drinken i hånden) DAVID: Så er den vist shaken not stirred! JOHANNES: Parkinson. LOUISE (til Johannes): Gud, måtte jeg ikke sige det? LOUISE (til David): Hvad siger du? JOHANNES: Hvad? DAVID (griner): Ikke noget. LOUISE: At vi røg en/ LOUISE (til Johannes): Er det, det, det hedder? DAVID: Louise Madsen. LOUISE (griner): Hvad er det for noget med det der Louise Madsen? DAVID: Ja, hvad er det egentligt for noget? JOHANNES: David. DAVID: Har du overvejet, at Johannes kun røg en cigaret på grund af dig? 81 Johannes nikker. Louise rækker ham drinksen. JOHANNES: Tak. Og øhm (vil skåle) øhm DAVID: Så nu prøver han at gøre indtryk det er sgu ømt. JOHANNES: Shit og Chopin! DAVID: Pippi! LOUISE: Pip (griner)aij det er sgu da totalt kopi!. LOUISE: På grund af mig? DAVID: Pip er også god. Bare pip! JOHANNES (bløder lidt op): David, helt seriøst. LOUISE: Pip! DAVID: Måske er det også på grund af dig, at han ikke drikker. JOHANNES: Pip! De drikker. Side 24

25 LOUISE (forts.): Har I egentligt også tænkt det? De kigger på David. Han smiler anstrengt til dem. Johannes og David kigger på hinanden. Hvad? DAVID: Puf! LOUISE (forts.): Det lyder måske helt åndssvagt. DAVID: Livet er åndssvagt. Du skal ikke holde dig tilbage. LOUISE: Nej men bare Jeg har bare tænkt, at det virkelig må være mærkeligt at have lavet Tilbage til Fremtiden og så få det der (ryster på hænderne som før) I samme øjeblik går alt lyset inde i lokalet og et ekstremt kraftigt hvidt lys fra film-lamperne udenfor blænder hele rummet. JOHANNES: Parkinson (om drinken, der er stærk)... den er hold da/ DAVID: Shaken not stirred. LOUISE: Og så ikke kunne tage tilbage og lave det om... JOHANNES: Nu er jeg her igen. Hvad siger du? LOUISE: Altså i virkeligheden ikke kunne tage tilbage og lave det om. Fordi det jo bare er en film. Så ikke kunne tilbage og lave det hele om Livet. Pause. Johannes og David på hver deres måde. LOUISE (forts.): Okay, nu føler jeg mig så rimeligt hjernedød og jeg er ikke engang fuld. Pause. Louise drikker for at skjule hendes forvirring oven noget pludseligt tænksomme stemning. Og så. JOHANNES (til Louise): Du skal med til koncert. LOUISE: Skal jeg det? JOHANNES: Ja gu skal du så! Louise Madsen. Du skal til koncert 84 LOUISE: Oki doki! JOHANNES (til David): Er det ikke rigtigt?...david? David i egne tanker. DAVID: Hva? JOHANNES: Er det ikke rigtigt, at Louise/ DAVID: Nå. Jo jo. Selvfølgelig. LOUISE: Det lyder da meget grineren. JOHANNES: Det er ikke grineren. Det er Shit og Chopin. Louise skåler. Lyset inde i værelset blinker et øjeblik. Kun David studser over det. Tager sig til hovedet. Diskret. Misser med øjnene. JOHANNES (forts.): Pip! Hvad skal Louise finde på? LOUISE: Pap! Side 25