FORFATTEREN. Forlagene, hvor forfatterne betaler Bliv digital arkivar Mød fem frie forfatterfugle

Transkript

1 FORFATTEREN Forlagene, hvor forfatterne betaler Bliv digital arkivar Mød fem frie forfatterfugle

2 leder Vi vil ha det hele Der er gået over ti år, siden standardkontrakten døde, og i dag er alt til forhandling: Hvad skal forlaget betale for manuskript og illustration? Hvor meget skal forfatteren have i forskud? Hvordan skal bogen markedsføres? Forfattere og illustratorer har i langt højere grad end før en mening om, hvad der skal ske med manuskriptet efter sidste aflevering. En forfatters ønskeseddel kan fx se sådan ud: Mere og bedre redaktion Flottere omslag Layout med særlige effekter Højere royalty, især på e-bøger Højere forskud Udbetaling af royalty fire gange om året Mere markedsføring Lavere pris, især på e-bøger Klare aftaler om formidlingsrettighederne Forhandles skal der! Det gælder alle aftaler, både med små og store forlag, for det er næsten altid muligt at få forbedringer igennem i den kontrakt, forlaget spiller ud med. Før du begynder at forhandle, skal du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst. Er royaltyprocenten eller forskuddet afgørende for, hvor bogen skal udkomme? Er det vigtigste for dig at samarbejde med en bestemt redaktør? Eller betyder det mest, at bogen udkommer i et særligt format? Andre krav kan blegne i sammenligning, hvis der er noget bestemt, der er magtpåliggende for dig. Men hvis du allerede har besluttet at skrive under, er her tre ting, du især bør overveje at gøre: Sæt tidsbegrænsning på aftalen. Især på e-bøger skal du have skrevet ind, at rettighederne udløber eller skal genforhandles efter fx to år. Ellers kan forlaget have din bog liggende til evig tid uden at gøre mere for den. Hold på formidlingsrettighederne. Forlaget har måske kun interesse for din bog det år, den udkommer, mens den lever for dig i mange år endnu. Hvis du selv kan gøre noget for salg til udlandet, eller hvis du gerne vil omarbejde historien til et nyt medie, skal du have mulighed for det, og det skal være dig, der høster fortjenesten af dit arbejde. Lav en aftale om markedsføringen. Forlaget sender bøger ud til anmeldelse, og på flertallet af udgivelserne er der ikke budget til mere. Men hvis du selv har en Det er næsten altid muligt at få forbedringer igennem i den kontrakt, forlaget spiller ud med. plan for, hvad du kan gøre med støtte fra forlaget, kan du ofte få opbakning til den. Vi kan ikke alle sammen få busreklamer, 70 % i royalty på e-bøgerne, en uge i sommerhus med redaktøren, farvetryk på bogsiderne og et klækkeligt forskud. Men hvis du gør dig klart, hvad du selv mener, er vigtigt, er der større chance for, at du får forbedringer igennem, som virkelig har værdi for dig. I løbet af februar lægger Dansk Forfatterforening en ny kontraktguide på hjemmesiden. Linket bliver annonceret i februars nyhedsbrev og lagt på www. danskforfatterforening.dk under fanen Rådgivning. indhold Medudgiverforlag: Betal og udgiv 4 Fem selvudgivere fortæller 8 Bliv digital arkivar 11 Debat 12 Ordkløveriet 15 Kurser og kalender 17 Bidstrups bagside 20 Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand Forsideillustrationens titel er: Forfatterens præstationsangst - når de gamle, store kigger med over skulderen. Susanna Hartmann er tegner og billedkunstner. Hun har illustreret masser af børnebøger lige fra H.C. Andersens eventyr og molbohistorier til nutidige letlæsningsserier, pixi- og billedbøger. 2 FORFATTEREN

3 Bogstatistik 2012 Ifølge Danmarks Statistik var hver fjerde bogudgivelse i 2012 en e-bog. Det var især fagbøger, der udkom som e-bøger, mens de skønlitterære bøger faktisk oplevede en mindre fremgang i antal. Medregnet er selvudgivelser og e-bogsversioner af trykte bøger. Statistikken over bogproduktion omfatter ikke økonomiske elementer som salgstal, oplag eller omsætning. Statistikken siger derfor ikke noget om, hvorvidt bogforlagene har fundet en fremtidig forretningsmodel i form af e-bøger. Men sikkert er det, at mængden af bøger til de fysiske boghandler er blevet halveret på fem år. AB Kilder: Søndag Aften og BogMarkedet Biblioteker crowdfunder Bibliotekerne i byerne Aarhus, Herning, Aalborg og Hjørring vil gerne se endnu flere arrangementer skabt af bibliotekernes brugere. Nu er der hjælp til borgere, der vil rejse penge til deres arrangementer. De fire byers biblioteker er gået sammen om at etablere en selvstændig crowdfunding platform på adressen nu. Det betyder, at der er skabt en website, der gør det lettere at indsamle midler til at realisere et konkret projekt, og som gør det lettere for interesserede at tilkendegive, at de gerne vil støtte. Støtten behøver ikke være i form af kontanter, da man også kan donere et par timers arbejde, en bil, noget grafisk arbejde, kaffe, tryk af plakater, eller hvad man nu har mulighed for. AB Danske kandidater til Nordisk Råds litteraturpris Den danske priskomité har udnævnt to skønlitterære forfattere som kandidater til Nordisk Råds litteraturpris. Vinderen offentliggøres ved en prisfest i Stockholm i oktober 2014 og modtager kr. De danske kandidater er Claus Beck-Nielsen med romanen Mine møder med De Danske Forfattere og Ida Jessen med novellesamlingen Postkort til Annie. Begge bøger udkom på Gyldendal i AB Nye mennesker i kulturfonden Efter ti år med Kunstrådet har den offentlige kulturstøtte fået en ny struktur i Statens Kunstfond. For forfattere er det vigtigt at bide mærke i, at der i dag er to støtteudvalg, nemlig Projektstøtteudvalget for litteratur og Legatudvalget for litteratur. De mennesker, der sidder i Projektstøtteudvalget, er: Udpeget af ministeren: Formand Thomas Harder. Udpeget af repræsentantskabet: Jakob Levinsen og Kristina Stoltz. I Legatudvalget for litteratur sidder: Udpeget af ministeren: Jes Stein Pedersen og Sara Koch. Udpeget af repræsentantskabet: Formand Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Camilla Hübbe og Peter Adolphsen. Udvalgene har i skrivende stund ikke meddelt, hvordan de vil disponere over midlerne, og om de vil videreføre nogen af de samme puljer, som eksisterede tidligere. AB Efter redaktionens afslutning har Jes Stein Pedersen efter kritik af sin udnævnelse valgt at trække sig. siden sidst Skagen Fondene støtter skønlitteraturen Forlaget Gladiator har fået en kontant økonomisk indsprøjtning, som skal komme forfatterne til gode. Foreløbig har forlaget fået kr. til produktion, og tanken er, at når en udgivelses økonomi hænger bedre sammen, så vil der blive flere penge til forfatteren. Derudover har Skagen Fondenes hovedaktionær Tor Dagfinn Veen støttet forfatteren Josefine Klougart direkte i forbindelse med hendes seneste udgivelse, og der er afsat midler til aktiviteter. Christian Jessen, analytiker i Skagen Fondene, siger, at økonomisk trængte forfattere ikke skal ansøge Skagen Fondene direkte om penge, og han lover, at man ikke blander sig i, hvilke forfattere Gladiator vælger at udgive. Men han siger, at forfatterne er langt bagefter fx rockmusikere, når det handler om at samarbejde med det private erhvervsliv, og han håber, at lysten til at støtte litteraturen smitter af på andre virksomheder, så der tilsammen kan skaffes 15 mio. årligt til forfattere. Du kan som virksomhed gøre en stor forskel for et relativt lille beløb, fx kr., når du støtter en forfatter, siger han. AB FORFATTEREN

4 artikel Nogle forfattere har storhedsvanvid Forlaget Attika har siden 1971 udsendt omkring 400 bøger af 200 forfattere, der helt eller delvist har betalt for deres udgivelser selv, og der findes talrige forlag, som publicerer bl.a. lyrik, kortprosa og anden smallere litteratur og kun eksisterer, fordi forfatterne betaler omkostningerne. Medudgivertanken er således langt fra ny. Men en kombination af faldende produktionspriser, øgede krav om høje salgstal hos de store forlag og en tilsyneladende veritabel eksplosion i lysten til at udgive bøger har de senere år skabt grobund for en række nye medudgiverforlag, som på kort tid har vokset sig relativt store. Eksempelvis det Aarhus-baserede Siesta, som udgiver op til 30 titler om året. På Siesta betaler forfatteren samtlige udgifter i forbindelse med udgivelsen, men beholder til gengæld alle rettigheder og kan til enhver tid ophæve forlagskontrakten. Royalty-fordelingen er 60/40 for både p- og e-bøger i forfatternes favør. 4 FORFATTEREN Det fastslår Kaj Sørensen fra forlaget Mellemgaard, der udgiver ca. 150 bøger om året og er et af de såkaldte medudgiverforlag, som i disse år finder voksende fodfæste i den turbulente forlagsbranche. Men mange forfattere er imidlertid stærkt utilfredse med den behandling, de får hos de forlag, hvor man selv skal være med til at finansiere udgivelsen. Af Jakob Vedelsby 30% bliver afvist Siesta har efter eget udsagn mange tilfredse forfattere, hvilket understøttes af, at en del vender tilbage og udgiver igen. Men forlaget kritiseres også af flere forfattere, som Forfatteren har været i kontakt med. Det gennemgående kritikpunkt er, at Siesta, efter forfatternes opfattelse, ikke har et tilstrækkeligt tæt redaktionelt kvalitetsfilter, hvilket kan give problemer med at blive taget alvorligt som forfatter på Siesta. En forfatter, der ønsker at være anonym, beretter endvidere, at Siestas redaktion, korrektur og markedsføring er meget mangelfuld og af lav kvalitet. Siestas ejer Stig Petersen afviser kritikken, som han mener først og fremmest udspringer af skuffede forventninger hos forfattere, som havde håbet at blive anmeldt og omtalt overalt og sælge i store oplag. Men har Siesta ikke et medansvar for, at forlagets forfattere har realistiske forventninger til en bogs potentiale? Jo, det har vi bestemt, siger Stig Petersen. Men det står meget præcist i den samarbejdsaftale, vi laver med en forfatter, og i de andre dokumenter, vi udsender, at bogmarkedet er yderst vanskeligt for tiden. Vi skriver også, at forfatteren selv har et medansvar for markedsføringen, og at vi som forlag ikke kan lægge økonomi og arbejdstid i et bogprojekt ud over det, som forfatteren har betalt for. Jeg mener faktisk, at vi gør meget ud af at hjælpe vores forfattere til at få en realistisk idé om deres bogs muligheder, men vi kan selvfølgelig også fejle. Stig Petersen erkender, at Siestas kvalitetsfilter ikke er så finmasket som det, der ofte eksisterer på traditionelle forlag. Han vurderer, at omkring 30 % af de indkomne manuskripter bliver afvist af Siestas redaktion. Vi har en politik om kun at udgive noget, vi selv er tilfredse med. Det modsatte ville være til skade for både forfatteren og vores eget image. Men det hører med til billedet, at kvalitet som bekendt er en subjektiv størrelse. Forlagsredaktører, anmeldere og andre kan jo have vidt forskellige holdninger til den samme bog. Forbedret forlagskontrakt Siesta overgås i antal udgivelser langt af forlaget Mellemgaard fra Odense, der oplyser, at de sender bøger på gaden hver eneste måned. På Mellemgaard skal en forfatter selv betale en del af udgifterne for at få udgivet sin bog, og samtidig afgiver forfatteren sine rettigheder i et antal år. Det er også Mellemgaard, der får langt den mest sønderlemmende kritik af sine forfattere. Og kritikken har efterhånden stået på i relativt lang tid. For to år siden skrev Britta Helbek et indlæg i Forfatteren om sine erfaringer med Mellemgaard under overskriften Til skræk og advarsel. Helbeks utilfredshed drejede sig bl.a. om kontraktbetingelserne, hvor Mellemgaard forlangte alle tænkelige rettigheder i 10 år. Det førte til, at Dansk Forfatterforening tog kontakt til Mellemgaard, der imødekom kritikken på en række

5 artikel punkter. Så langt så godt. Men vurderet på baggrund af de mange henvendelser af negativ art, Forfatteren har modtaget under arbejdet med denne artikel, har Mellemgaard fortsat store problemer med at leve op til deres forfatteres forventninger. Siger ja til alle Anita Grün er en af de forfattere, der overvejende har haft dårlige erfaringer med Mellemgaard og forlagets indehaver Kaj Sørensen. Fra første færd undrede hun sig over, hvordan Mellemgaard fra den ene time til den næste kunne vurdere hendes relativt omfattende manuskript og straks antage det til udgivelse. Efter at have talt med adskillige forfattere, der har udgivet på Mellemgaard, er hun blevet klar over, at forlaget siger ja til alle, der kan betale. Det finder hun kritisabelt. Forlaget skulle begynde at sige nej til manuskripter, der ikke lever op til en vis standard. Vi bliver alle sat i samme bås hos anmelderne, når alle kan få udgivet på forlaget, siger Anita Grün, der pointerer, at Mellemgaard bestemt også udgiver højkvalitetsbøger, men kvalitet er bare ikke et grundlæggende parameter for at få en bog antaget. Anita Grün har endvidere oplevet problemer med at få leveret anmeldereksemplarer af sin roman til de rette personer, selvom det var en af de opgaver, hun betalte Mellemgaard for at udføre. Samtidig er hun utilfreds med forlagets royaltysats. Set i det lys, at hun selv har betalt en stor del af udgivelsesomkostningerne, finder hun den royalty, forlaget tilbød i forbindelse med hendes debutbog 15 % for både p- og e-bøger fornærmende lav. Jeg forsøgte at forhandle procentsatsen op, men Kaj Sørensen var hverken til at hugge eller stikke i, siger hun og bliver bakket op af Christian Dirksen, der har udgivet sine to første romaner på Mellemgaard og også er fortørnet over forlagets lave royaltysatser specielt på e-bøger. 15 % er efter min mening grådigt i betragtning af, at det er et medbetalingsforlag, og at de har meget lave produktionsomkostninger til e-bøger, siger Christian Dirksen. Hans Mellemgaard-udgivelser blev i 2012/2013 solgt gange i e-bogsversioner. Det gav en samlet indtægt eksklusiv moms på kr., hvoraf kr. gik direkte i Mellemgaards lomme. Nu har han etableret sit eget forlag og vil fremover udgive selv. Ondt i maven Efter et langt forløb, hvor Gyldendal endte med at takke nej til at udgive Christine Tjalves debutroman, endte hun med at sende den til Mellemgaard, fordi de som et af få danske forlag modtog manuskripter elektronisk. På det tidspunkt boede hun i Canada, og det var uoverskueligt at sende papirversioner af manuskriptet til diverse forlag. Mellemgaard reagerede meget hurtigt med en besked om, at de havde antaget min bog. Jeg blev selvfølgelig jublende glad og accepterede, men snart efter fik jeg at vide, at jeg skulle medfinansiere udgivelsen. Jeg oplevede det som lidt af et bagholdsangreb, for der stod intet om betaling på hjemmesiden, og ingen havde nævnt det. Jeg var meget i tvivl, men samtidig tændt på at udgive, og hvis det virkelig var sådan og det fortalte Kaj Sørensen mig at medfinansiering er et almindeligt vilkår for en debutant, var der nok ikke andet at gøre, fortæller Christine Tjalve, som derfor accepterede vilkårene. Nu begyndte redigeringsfasen, og jeg må sige, at forlagets redaktører var både effektive og hurtige, men de havde til gengæld ikke megen sans for sprogtone og litterær kvalitet, og jeg havde en del sværdslag med dem. Efter at bogen udkom, har dialogen med forlaget været ikkeeksisterende, og det har været umuligt at få råd om hjemmeside, promovering og markedsføring. Mellemgaards egen begrænsede markedsføring oplevede jeg som ualmindelig bredspektret, fordi de ikke skelner mellem forskellige typer litteratur. Min næste bog skal udkomme på et andet forlag, fastslår Christine Tjalve. FORFATTEREN

6 artikel Hvis vi som forlag ikke lige sælger en masse bøger, bliver forfatterne vrede, og så får vi én over nakken. Det skal Sylvie Selands også. Hun har haft det, hun selv betegner som skræmmende oplevelser og erfaringer med Mellemgaard og indehaver Kaj Sørensen. Hun var ikke mindst chokeret over den måde, hun blev behandlet på af Kaj Sørensen. Jeg havde flere samtaler med ham i processen, hvor han var direkte uforskammet og ondskabsfuld. Efterhånden kom det dertil, at jeg fik ondt i maven, når der kom en mail fra ham, og jeg skulle virkelig tage mig sammen til at åbne den, siger Sylvie Seland, der alene af den grund ikke kan advare kraftigt nok mod at involvere sig med Mellemgaard. Skimmer manuskriptet Kaj Sørensen fra Mellemgaard har fået forelagt de nævnte kritikpunkter, som han på de fleste områder stiller sig uforstående over for. Modsat forfatterne mener han, at det fremgår tydeligt af hjemmesiden, at en udgivelse på Mellemgaard forudsætter medbetaling. Han afviser også påstanden om, at Mellemgaard ikke har et kvalitetsfilter for indkomne manuskripter. Vi vurderer alle manuskripter, og det er klart, at vi ikke udgiver alt. Vi arbejder hurtigt, fordi vi ved, hvor belastende det er for forfatterne at vente halve og hele år for så blot at få et standardafslag. Det har mange jo oplevet hos de traditionelle forlag, før de kommer til os, siger Kaj Sørensen, der dog erkender, at Mellemgaards vurdering af manuskripter, som kan føre til et tilbud om udgivelse på forlaget, ikke er særlig minutiøs. Vi skimmer manuskriptet og læser 6 FORFATTEREN starten og slutningen, siger han og uddyber efter interviewet sit svar i en mail. Her fremgår det, at manusset ikke bliver nærstuderet med lup fra første anslag til sidste punktum. Et manuskript kan ikke vurderes på minutter, men det kan gøres forsvarligt på timer, hedder det. Kaj Sørensen mener, at forfatternes utilfredshed med Mellemgaard udspringer af én fællesfaktor, nemlig det, at deres bøger ikke har solgt så meget, som de forventede. Hvis vi som forlag ikke lige sælger en masse bøger, bliver forfatterne vrede, og så får vi én over nakken. Hvis vi bare kunne sælge nogle flere bøger, ville de ikke kritisere os, siger Kaj Sørensen, der ligeledes mener, at den personlige kritik af ham fra flere forfatteres side kan tilskrives skuffede forventninger på salgssiden. Nogle forfattere har storhedsvanvid i forhold til deres bog og er helt sikre på, at den kan sælges til højre og venstre. Det er klart, at man skal tro på sin bog, men virkeligheden er, at der ikke er salg i alle bøger. Der skal to til en konflikt, og i forhold til den forfatter, du nævner, var vi lige gode om uenighederne, siger han og tilføjer, at Mellemgaard har hævet royaltysatsen til 20 % for både p- og e-bøger. Efterlyser større klarhed Dansk Forfatterforenings jurist Anne Koldbæk er godt tilfreds med de kontraktforbedringer, det er lykkedes at komme igennem med over for Mellemgaard, men hun er samtidig stærkt kritisk over for, at de ikke spiller med åbne kort på deres hjemmeside, som hun siger. Mellemgaard burde melde helt åbent ud, at det koster penge at udgive en bog på deres forlag. Vi har fået flere henvendelser fra forfattere, som midt i begejstringsrusen over at have fået antaget en bog på forlaget, får den overraskende besked, at de for resten lige skal betale ved kasse ét. Det er efter min mening en unfair fremgangsmåde, siger Anne Koldbæk. Men ikke alle forfattere er utilfredse med medudgiverforlagene ellers kunne de jo heller ikke overleve. Dorthe Emilie Røssel har udgivet fem bøger på Mellemgaard og en enkelt på Siesta og er tilfreds med begge forlag. Hun er godt tilfreds med salget, tiderne taget i betragtning, og siger: Jeg har fået gode råd hos både Mellemgaard og Siesta. Vi kan altid snakke om tingene, og der er en god kemi. Så jeg har gode erfaringer. Og Hanne Bistrup supplerer: Takket være Mellemgaard har jeg fået udgivet mine bøger, fået fine lektørudtalelser og dermed et godt salg til bibliotekerne. Vi kan ikke alle sammen komme i stald hos Gyldendal og blive berømte. Hvis alternativet er, at manuskripterne bliver liggende i skuffen og samler støv, så ved jeg godt, hvad jeg foretrækker. Jakob Vedelsby er født i 1965 og cand. phil. i film- og medievidenskab. Han har skrevet fem romaner, hvoraf den sidste, Menneskeloven er solgt til udlandet. Jakob Vedelsby er lige nu i gang med selv at udgive sit bagkatalog som e-bøger.

7 annonce FORFATTEREN

8 artikel 5veje til selvudgivelse Den etablerede Journalist Gretelise Holm er anerkendt forfatter til fagbøger, børne- og ungdomsromaner og spændingsromaner for voksne. I 2012 udgav hun erindringsbogen Jesus, pengene og livet på eget forlag. Selvudgivere er lige så forskellige som alle andre, og deres veje til selvudgivelse er også vidt forskellige Af Jakob Vedelsby Efter mere end 30 udgivelser på etablerede forlag havde Gretelise Holm lyst til at bestemme selv. Hun håbede også, at hun ved at udgive sine erindringer selv kunne hive en god indtægt hjem til det forestående pensionistliv. Det var ikke første gang, hun prøvede selv. I 80 erne og 90 erne udgav Gretelise Holm børne- og ungdomsbøger på sit forlag, Æseløre, og så meget nyt er der heller ikke sket siden, siger hun. I dag skal der selvfølgelig laves en e-bog, men derudover kører det som før, og det er ikke kompliceret. Selv lagde jeg vægt på god kvalitet, for en selvudgivet bog må ikke se hjemmestrikket ud. Bogtrykkeren sender bøgerne til DBK eller NBC, som så distribuerer og løbende sender opgørelser over salget. Det kører af sig selv, siger Gretelise Holm, hvis eksisterende forlag tog hendes beslutning om at selvudgive pænt. Mere selvbestemmelse Gretelise Holm oplevede ikke den store forskel i mediernes måde at behandle hendes selvudgivne bog på i forhold til, hvordan hun normalt bliver modtaget. Hun stod selv for markedsføringen af bogen, men det har hun alligevel altid været indblandet i. Jeg er gammel journalist og har selv skrevet pressemeddelelser og markedsføringsmaterialer. Jeg ansatte dog en forlagssekretær til at underskrive de begejstrede foromtaler af min bog, da det ville se dumt ud med mit eget navn, siger Gretelise Holm, for hvem de største fordele ved at udgive selv er selvbestemmelse og pengene. Det giver virkelig meget mere, når man ikke skal dele med et forlag. På trods af sin succes med eget forlag bogen har solgt særdeles godt og er blevet nomineret til Weekendavisens Litteraturpris vil hun aldrig anbefale nogen at udgive deres første bog på eget forlag, og hun vil kun anbefale etablerede forfattere at gøre det, hvis de nogenlunde kender deres marked. På den anden side kan man jo i dag udgive på mange forskellige niveauer og ganske gratis på fx SAXO Publish, og så risikerer man ikke at tabe andet end sin arbejdskraft. 8 FORFATTEREN gode råd fra Gretelise Holm: 1. Hvis du har behov for opbakning fra en forlagsredaktør, bør du ikke udgive selv. Det er ofte en ensom proces at være sin egen udgiver. 2. Du skal nogenlunde kende dit marked, når du vælger udgivelsesform papirbøger, e-bøger mv. Med simpel hovedregning kan du finde frem til, hvor mange bøger du skal sælge for at få dine udgifter betalt. 3. Du skal købe dig til den fornødne ekspertise og sørge for, at udgivelsen fremtræder flot og professionel. greteliseholm.dk

9 artikel Den kritikerroste Solvej Balle debuterede med den roste roman Lyrefugl i 1986 og har siden udgivet romaner, noveller, essays og kortprosa på etablerede forlag. I 2011 startede hun forlaget Pelagraf og har der udgivet sine seneste bøger Hvis og Så. Da Solvej Balle tilbage i 1989 var ved at være færdig med sin anden bog &, lånte hun penge til at udgive bogen for, men forlaget Basilisk ville gerne udgive den, så det blev ved tanken. Herefter udgav hun gennem mange år sine bøger hos L&R og Gyldendal. Langsomt blev den slags bøger, jeg skriver, til nogle fremmede fugle, der slet ikke hørte hjemme nogen steder. Da min forrige bog efter to år ikke solgte længere, fik jeg at vide, at nu blev restoplaget solgt billigt. Samtidig sad jeg og skrev på noget sikkert endnu mindre salgbart. Det passede bare ikke sammen, fortæller hun. Solvej Balle skabte forlaget Pelagraf med hjælp fra venner og bekendte. Gode venner læste med undervejs, og det samme gjorde min gamle redaktør, Torben Madsen. Det praktiske kræver erfaring, og det håber jeg, jeg får efterhånden. Min respekt for den håndværksmæssige del af forlagsarbejdet har altid været stor, og den er ikke blevet mindre, siger Solvej Balle, der på et tidspunkt løb ind i Johannes Riis fra Gyldendal. Jeg sagde til ham, at nu, hvor jeg var blevet forlægger, var vi jo konkurrenter, så han kunne godt begynde at passe på sine markedsandele. Han så virkelig bange ud... Ikke for pengenes skyld Solvej Balle har ikke fået mindre omtale af sine selvudgivne bøger, end hun ellers har fået. Hun udsendte syv anmeldereksemplarer og fik seks anmeldelser, en artikel og en del kommentarer i forskellige dagblade. Hun er virkelig glad for, at hun blev indie-forfatter. Følelsen af ikke at skulle spørge nogen om noget. Små venlige kommentarer fra folk, der køber bøger. Følelsen af, at der sidder mennesker rundt omkring, der er optaget af den slags litteratur. At der ikke er nogen, der kommer og siger, at ingen køber din bog længere, siger Solvej Balle, der på udfordringssiden ikke overraskende nævner økonomien. Det er svært at skaffe penge til at dække omkostningerne. Solvej Balle vil anbefale andre forfattere at udgive selv, hvis de vel at mærke føler glæde ved at sætte noget i verden og være med i processen. Det er usikkert, om man tjener penge. Og der er der ingen ende på, hvad man kan begynde at gå op i af netværkeri, søgemaskineoptimering, selvpromovering og sociale medier. Så bliver man bare til en vindpose, der bevæger sig i blæsten. Og bliver endnu mere underlagt markedet end på de store forlag. 3 gode råd fra Solvej Balle: 1. Skriv bogen uden at tænke på alt det praktiske. 2. Find pengene. 3. Tænk over alle teknikaliteter. Undersøg ting som papirkvalitet og indbinding. Der er ingen, der kan se lige præcis den farvetone, der er inde i dit hoved. pelagraf.dk Fagbogsforfatteren Lise Bostrup driver Forlaget Bostrup og er forfatter til en lang række bøger til brug for undervisningen i dansk for udenlandske studerende. For Lise Bostrup er der ikke tale om et valg mellem enten at udgive på etablerede forlag eller at udgive selv. Hun gør begge dele. Hendes største salgssucces, Aktivt dansk en lærebog i dansk for udenlandske studerende, udkom første gang i 1988 på Akademisk Forlag, der senere er blevet til Alfabeta/Egmont. Den har i dag i forskellige udgaver solgt over eksemplarer. Det er en dyr bog, fordi den er illustreret og har en indlagt cd, og det kræver lagerplads og logistik at distribuere så mange eksemplarer. Det gør Alfabeta fremragende. Det, mit eget forlag kan gøre, er at bringe bøger på markedet, som Alfabeta ikke tør satse på, siger Lise Bostrup, 3 gode råd fra Lise Bostrup: 1. Vær sikker på, at der er brug for din bog. 2. Tænk på, hvordan du skal nå brugerne, før du trykker bogen. 3. Tryk et lille oplag først og brug citater fra anmeldelser og lektørudtalelser i markedsføringen af andet oplag. lisebostrup.dk der ved at udgive på eget forlag kan producere billigere end Alfabeta, fordi hun selv står for bl.a. layout og distribution. Klar målgruppe Lise Bostrup synes ikke, det er en uoverstigelig opgave at markedsføre bøger uden et stort PRbudget. Dansk for udlændinge er et velorganiseret område. Både lærere og elever er interesserede i nye materialer, og der findes professionelle nyhedsbreve, som dækker området, fortæller Lise Bostrup, der selv afprøver sine nye materialer på sine egne sommerkurser for udenlandske studerende. Desuden er den seneste bog testet af danske lektorer på universiteter i udlandet. Salgstallene for hendes egne udgivelser er ikke skyhøje, men Lise er tilfreds. Min udtalebog har solgt omkring eksemplarer, og mine ordbøger rettet mod udenlandske danskstuderende har rundet de FORFATTEREN

10 artikel Krimidebut Eva Maria Fredensborg havde allerede forlaget Elg & Co., der udgiver svensk litteratur på dansk, da hun romandebuterede i 2013 med kriminalromanen Én gang morder. Før Eva Maria Fredensborg valgte at udgive sin debutroman selv, var manuskriptet omkring et etableret forlag, som var trekvart år om at producere et afslag. Herefter hyrede hun en forlagsredaktør, som anbefalede omskrivning. Da redaktøren sagde klar til udgivelse, besluttede hun at gøre det selv. Hvorfor egentlig ikke? Jeg var allerede forlægger, fortæller Eva Maria Fredensborg. 2. oplag er på gaden For Eva Maria Fredensborg er der flere fordele ved at udgive selv. Først og fremmest skal hun ikke dele indtægten med et forlag, hvilket giver hende forhåbninger om en dag at kunne leve 100 % af sit forfatterskab. For det andet bestemmer hun selv alt i processen, og for det tredje beholder hun alle rettigheder. Men er der slet ingen ulemper? Tidsforbruget er en stor udfordring. Jeg skal passe på, at min skrivning ikke drukner i forlagsarbejde, siger Eva Maria Fredensborg, der efter at have opgjort plusser og minusser vil anbefale de fleste forfattere at overveje at selvudgive. Dog er det nok ikke lykken, hvis man helst vil sidde i fred og ro og skrive fra morgen til aften. Men hvis man kan lide at lave noget praktisk og være i kontakt med andre mennesker, kan det tilføre ens forfatterliv noget dynamik, og for mig er det motiverende at tage ansvar for at skabe min forfatterkarriere. Eva Maria Fredensborg har, ud over redaktørhjælp, købt sig til bistand fra designer, korrekturlæser og en bogsælger, der kører rundt til boghandlerne. Første oplag blev udsolgt på godt fire måneder, og andet oplag er på gaden. I skrivende stund er Én gang morder nr. et på listen over de mest populære krimier og nr. tre på listen over mest populære e-bøger på Saxo.com. 3 gode råd fra Eva Maria Fredensborg: 1. Invester i din bog. Som indie-forfatter har du mulighed for at lave verdens mest gennemarbejdede bog. 2. Find dit niveau. Lav det, du selv kan, men køb dig til hjælp på de områder, hvor du føler dig usikker. 3. Meld dig ind i indie-netværket New- Pub. Det er gratis, og medlemmernes villighed til at dele erfaringer og hjælpe hinanden er enorm. elg-co.dk Historisk roman Pernille Juhl debuterede i sensommeren 2013 med romanen Vent på mig, Marie, som hun udgav på eget forlag. Pernille Juhl er uddannet kemiingeniør og var i mange år optaget af sin erhvervskarriere. Men drømmen om at skrive trængte sig på hos den 50-årige sønderjyde, og i 2009 begyndte hun at forfatte debutbogen, der baserer sig på hendes farfars dagbøger om tiden under Første Verdenskrig. Hun sendte det færdige manuskript til flere forlag og fik lange, begrundede afslag, hvoraf flere gav gode input til forbedringer. Jeg havde også en længere dialog med et forlag, som endte med at springe fra. Det var jeg ret frustreret over. Lige indtil en god ven spurgte, hvorfor jeg ikke bare udgav bogen selv. Jeg var umiddelbart lidt skeptisk, men valgte alligevel at springe ud i det, fortæller Pernille Juhl, der etablerede Juhls Forlag og købte sig til professionel rådgivning hos Gopubli.sh. Da den første ladning bøger kom fra trykkeriet, lagde Pernille Juhl 100 eksemplarer i bagagerummet og tog turen hjem til barndomsegnen i Sønderjylland. På én dag afsatte hun alle bøgerne til lokale boghandlere. I dag er hendes roman ude i over 50 boghandler landet over og oplaget har passeret 800 eksemplarer. Herre i eget hus Sideløbende med samarbejdet med Gopubli.sh har Pernille Juhl navigeret gennem selvudgiverjunglen med løbende assistance fra forfatternetværket NewPubs Facebookgruppe, hvor der bliver udvekslet viden. Herfra ved hun også, at det kan være en stor udfordring som indie-forfatter at få omtale i medierne, men at det langtfra er umuligt, hvis man klør på. Også på den front er det gået godt for Pernille Juhl. Jeg har fået omtale i mere end 15 aviser fra Berlingske til lokalaviser og er blevet interviewet i P4 Syd og på en lokal-tv-station i Roskilde, hvor jeg bor. Det har alt sammen været med til at skabe interesse. Jeg har også holdt signeringsseancer i boghandler og er begyndt at holde foredrag. Senest har jeg skrevet kontrakt med L&R, som skal lave min roman til lydbog, fortæller Pernille Juhl, der er rigtig glad for at have udgivet sin roman selv. Jeg tjener meget mere, end hvis jeg var udkommet på et traditionelt forlag, og så er jeg herre i eget hus og har flere frihedsgrader. Jeg kan gøre præcis, hvad jeg vil. 3 gode råd fra Pernille Juhl: 1. Etabler dit eget firma, køb en stak bøger, opsøg boghandlerne og tilbyd dem bøgerne i kommission. En af mine boghandlere fik 10 bøger i kommission og havde efter to måneder aftaget 50 bøger. 2. Lav en målrettet markedsføringsstrategi. Opsøg medier og giv dem noget gennemarbejdet skriftligt materiale om din bog. Følg op. Tro på det! 3. Bibliotekerne er vigtige aftagere af din bog. Hvis du får få en god lektørudtalelse, køber de bogen. pernille-juhl.dk 10 FORFATTEREN