Når bibliotekschefen ikke længere må fokusere på biblioteket

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN MAJ 2014 Tema Når bibliotekschefen ikke længere må fokusere på biblioteket 05 IVA en uddannelse på to ben Lone Frank: Vi mister evnen til at koncentrere os Læs også: Lev op til din jobansøgning Netarkivet Den globale bibliotekar

2 ny luft TIl AnDRe opgaver DRIFT hos Axiell Stabilitet Frigør ressourcer Tid til andre opgaver Axiells driftscenter i kraftig vækst Med en driftsaftale med Axiell behøver biblioteket ikke længere bekymre sig om drift af bibliotekssystemet - Axiell påtager sig hele ansvaret. Axiell sørger for stabil drift af DDelibra og foretager løbende overvågning af driftsmiljøet. vi laver en konstant og automatisk overvågning af servere og services og på baggrund af denne overvågning sikres en hurtig reaktion ved problemer, så personalet og bibliotekets brugere påvirkes mindst muligt. Senest har Biblioteket Frederiksberg indgået aftale. Frederiksberg går i drift hos Axiell i maj. Axiell Danmark A/S - Stamholmen 157, 4. sal Hvidovre - tlf

3 05 TEMA NÅR CHEFEN FORSVINDER I flere kommuner er bibliotekernes chefer blevet ansvarlige for eksempelvis hele kommunens kulturområde eller borgerservice. Men hvad betyder det for bibliotekerne, at den øverste chef får et bredere 10 fokus? INDHOLD Ole-Henning, du beskriver dig selv som et sprudlende festfyrværkeri, og en karismatisk humørbombe, sprængfyldt med energi... Kan du give et par eksempler på, hvordan dette kommer til udtryk? 26 FORDYBELSE Den menneskelige hjerne elsker at blive afledt. Derfor er koncentration og fordybelse en sjælden gave, som man skal dyrke og passe på. 42 NÅR SAMTALEN KIKSER 04 Aktuelt interview: Den globale bibliotekar 06 Formandens leder i øvrigt Nye bøger 25 Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Debat 45 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job Nyhedsoverblik 18 Netarkivet internettets mejetærsker 20 En uddannelse på to ben Perspektiv sætter fokus på uddannelsen ved Det Informationsvidenskabelige Akademi 30 Gadget 32 Du er den mest nyttige person, de har ansat 35 Resumeer fra Del Din Viden 40 Ung-til-ung formidling Artikel fra Del Din Viden Maj 2014 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Den globale bibliotekar Bibliotekar Jan Holmquist har som den første dansker modtaget Mover and Shaker prisen af det internationale tidsskrift Library Journal. Prisen bliver givet til biblioteksfolk, der med udgangspunkt i det lokale er med til at forme det globale biblioteksvæsen. Og det er Jan Holmquist. TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAN VALEUR-PEDERSEN Hvad er grunden til, at du har fået prisen i år? I Guldborgsund-bibliotekerne har vi udviklet konceptet 23 mobile ting - et læringsforløb for bibliotekets personale om ny mobilteknologi - for eksempel om digitale selvbetjeningsmuligheder eller om, hvordan Twitter fungerer. Jeg har fået prisen, fordi vi i Guldborgsund har formået at oversætte ideen, så andre lande kan bruge den. I dag er det et redskab, der blandt andet bliver brugt i Singapore, Australien, Rusland og Tyskland. Prisen bliver også givet for dit arbejde med at skabe et globalt netværk mellem bibliotekarer. I nomineringen bliver du kaldt»global librarian«. Hvorfor er globalt samarbejde vigtigt? - I Danmark taler vi om, at vi er langt fremme på biblioteksområdet. Det er vi også, men vi skal ikke være blinde for, at der er mange steder i verden, hvor vi også kan hente inspiration og få nye ideer. Vi skal blive bedre til at lade os inspirere globalt og så oversætte det til lokale, danske forhold. Et konkret eksempel er i Portland, Maine i USA, hvor biblioteket har holdt hiphop-værksteder for unge. De har fået hjælp til at skrive tekster og producere deres musik. Det kunne nemt gøres i Danmark i samarbejde med musikskolerne. I USA har de også Teen Librarians, der har fokus på unge biblioteksbrugere - et område vi godt kunne udvikle mere. Danske biblioteker er ret ens, og derfor er et globalt udsyn vigtigt for at få perspektiv på vores ideer. Globalt står bibliotekerne med mange af de samme udfordringer efter finanskrisen. Det interessante er, at vi kommer med forskelige løsninger qua vores kultur, uddannelse, erfaringer og så videre. Derfor kan vi inspirere hinanden. Hvad håber du, at prisen fører med sig? - At alle netop får øjnene op for, at der er ideer i hele verden, som man kan lade sig inspirere af. Og at vi får slået fast, at Guldborgsund er andet end Udkantsdanmark - der sker nogle rigtig spændende ting her. For danske bibliotekarer og biblioteker kan det også åbne nogle døre for yderligere internationalt samarbejde. Det her projekt viser, at udenlandske biblioteker ikke skal frygte sprogbarrierer, men sagtens kan samarbejde med danske biblioteker og bruge vores ideer internationalt. Hvad er din drivkraft? - Vi taler om, at vi skal lære af hinanden. Jeg synes, det er sjovt at gøre det i praksis og med hele verden, og se at det kan lade sig gøre - for eksempel at oversætte et projekt som 23 mobile ting til forskellige kontekster. Det tager noget tid at bygge et globalt netværk op, men det giver så meget igen. Hvilke ideer er det for eksempel, man kan få derude? - Aarhus, Guldborgsund og Hjørring kører for eksempel et gamificationprojekt, der er inspireret af projektet Library Game i England. I Chattanooga i USA har de meget fokus på unge og er eksempelvis langt fremme med fablabs og makerspaces, og jeg ved, at nogle danske bibliotekarer har været på studietur dertil. I Toronto i Canada har de konceptet Blog down your fines, hvor unge kan blogge om ungdomsbøger, de har læst, og få nedskrevet deres biblioteksbøder. Det er fedt, at de tør bruge den slags ideer, som jeg ikke er sikker på ville gå i en dansk kontekst. For samfundsmæssigt er der selvfølgelig forskelligheder, men det handler om inspiration. 4 Perspektiv Maj 2014

5 Movers and Shakers Jan Holmquist stod bag en crowdfunding på de sociale medier i 2011 for at skaffe kroner til at bygge et bibliotek i Indien med bogsamling og to bibliotekarer i to år. På 14 dage fik de samlet kroner ind, så det blev også til fire biblioteker i Afrika. Tidsskriftet Library Journal har siden 2002 uddelt prisen Movers and Shakers til biblioteksfolk, der er med til at forme bibliotekernes fremtid gennem lokalt biblioteksarbejde, der danner grundlag for arbejdet på biblioteker rundt om i verden. 23 mobile ting Læringsprojekt, der giver bibliotekarer kompetencer i mobil teknologi og udforsker potentialet for at levere biblioteksydelser på mobile platforme. Læs mere på 23mobilethings.net og 23mobileting.org NB Find også Library Journals begrundelse for at give prisen til Jan Holmquist på libraryjournal.com com/2014/03/people/ movers-shakers-2014/ jan-holmquist-moversshakers-2014-tech-leaders/#_ Maj 2014 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Stress er ikke kun et individuelt problem Jeg læste forleden i Ugebrevet A4, at danskere hver dag er sygemeldt på grund af stress. Det er et højt tal, men det overrasker mig ikke. Gennem mit mangeårige arbejde som tillidsrepræsentant har jeg oplevet flere kolleger blive ramt af stress, og jeg har set, hvordan stress stadig forbindes med skyld og skam over ikke at kunne holde til et moderne arbejdsliv. Jeg tror ikke, at bibliotekarfaget er hårdere ramt end så mange andre faggrupper, men min oplevelse er, at mange bibliotekarer befinder sig i et krydspres mellem en følelse af at skulle gå på kompromis med deres faglighed og et krav fra ledelsen om at være mere effektive, fleksible og samtidig nysgerrigt innovative. Det er en svær position, især i en krisetid, hvor den ene besparelse følger efter den anden, og medarbejderstaben konstant reduceres. Men den enkelte medarbejders følelser kan ledelsen vel ikke rigtigt tage sig af, vil nogen måske mene. Og det kan Det afgørende er ikke, om det er private eller arbejdsmæssige faktorer, der er den udløsende faktor. vel heller ikke altid bevises, at det er arbejdet, der er kilden til stress, og ikke personlige forhold. Det er rigtigt, at stress er en kompliceret størrelse, som der ikke findes én samlet løsning på, og det er også rigtigt, at stress ofte udløses af en kombination af mange faktorer - både private og arbejdsmæssige. Men det er vigtigt, at vi hele tiden italesætter den rummelighed, vi har tradition for at have på de danske arbejdspladser, for den er ikke en selvfølge. Det afgørende er ikke, om det er private eller arbejdsmæssige faktorer, der er den udløsende faktor. Arbejdspladsen har pligt til at tage hånd om det, hvis en medarbejder er stresset. Vi har alle sammen travlt i perioder, vi skal alle sammen gå på kompromis med vores faglighed en gang imellem, og vi må alle sammen acceptere, at vi ikke hver eneste dag kan høste den anerkendelse, vi alle ønsker, fra chefer og kolleger. Men det er vigtigt, at vi hele tiden minder hinanden om, at det faktisk ikke er i orden at blive syg af at gå på arbejde. For man kan godt blive i tvivl. Især hvis ledelsen ser stress som et tegn på svaghed hos den enkelte fremfor et tegn på, at kulturen og arbejdsprocesserne på arbejdspladsen trænger til et eftersyn. Flere af de stress-syge, som vi taler med i Bibliotekarforbundet, undgår at involvere chefen og arbejdspladsen i sygemeldingen. Men al erfaring viser, at dialog er vejen frem, hvis medarbejderen vil bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Det kan være svært at møde op til sygesamtaler og sætte ord på problemerne, men der er ofte en meget stor gevinst ved det både for arbejdspladsen og den stress-syge. For det er i anerkendelsen og åbenheden om det fælles problem, at nøglen til en løsning for den enkelte og arbejdspladsen ligger. Søren Kløjgaard skl@bf.dk 6 Perspektiv Maj 2014

7 alle varer* -10% I JUNI SHOP ONLINE. SÅ NEMT ER DET: Besøg vores webshop på hvor du finder mere end 1000 biblioteksprodukter Hele juni måned kører vi tilbudskampagne med 10% rabat på alle varer i webshoppen Log ind med dit personlige password eller bestil login, hvis du ikke allerede har ét Bekræftelse på det valgte password sendes til dig i en kort tid efter Du og dine kolleger på biblioteket får hvert sit individuelle password Klik på en vare for at se den udførlige beskrivelse samt evt. kvantumsrabat Den ønskede vare lægges i indkøbskurven ved at klikke på Køb knappen Har du spørgsmål undervejs, så ring til os på telefon Vi er altid klar til at besvare spørgsmål og guide dig, hvis du har brug for hjælp Du kan se den samlede besparelse, når du klikker på Vis kurv og derefter på Bestil knappen Når du har afsluttet din ordre, fremsendes en ordrebekræftelse helt automatisk pr. De bestilte varer leveres med GLS. Bestiller du inden kl. 12, sender vi normalt samme dag. SPAR 10% PÅ MERE END 1000 VARER. KUN I WEBSHOPPEN. OG KUN I JUNI. *) Tilbuddet gælder alle varer i Sund Sounds webshop i perioden 1-30/ Kun for biblioteker/skolebiblioteker og kun online-bestillinger. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP December ONLINE 2013 PÅ SUNDSOUND.DK Perspektiv 7

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 30. april Pris til dansk bibliotekar Jan Holmquist er som den første dansker nogensinde blevet tildelt den internationale pris Mover and shaker af tidsskriftet Library Journal for projektet 23 mobile ting og for sit arbejde med at skabe globale netværk for bibliotekarer. 23 mobile ting er et udviklingsforløb for bibliotekspersonale, der ruster dem til de spørgsmål, som bibliotekets brugere har til de ny teknologiers brug og anvendelse - for eksempel i forbindelse med de digitale selvbetjeningsmuligheder. Efter et forløb sidste år på Guldborgsund-bibliotekerne er projektet nu blevet udbredt til flere lande - blandt andet Singapore og Filippinerne. Jan Holmquist er bibliotekar og en del af ledergruppen på Guldborgsund-bibliotekerne. Det internationale tidsskrift Library Journal har uddelt prisen siden 2002, og den gives til biblioteksfolk, der er med til at forme bibliotekernes fremtid gennem lokalt biblioteksarbejde. Læs også interviewet med Jan Holmquist på side april Bliv skarp på puljeansøgninger Mønsted Kulturstyrelsen inviterer til to workshops i at skrive en god ansøgning til bibliotekernes udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. På de to workshops præsenterer Kulturstyrelsen årets indsatsområder, og konsulent ved DR, Lars Trudsø, vil give tips til idéudvikling og komme med bud på, hvor- dan man gør ideerne til gode ansøgninger. Målgruppen er bibliotekschefer, udviklingschefer, projektledere og administrationschefer, skriver Kulturstyrelsen. De to workshops finder sted henholdsvis den 27. august i Medborgerhuset i Silkeborg og den 2. september på Roskilde Bibliotek. Ansøgningsfristen til udviklingspuljen er den 31. oktober april Mønsted E-bogsaftale forventes i hus før sommerferien Forhandlinger mellem forlag og biblioteker om udlån af e-bøger er i fuld gang, og både forlag og biblioteker arbejder for, at en samlet tjeneste indeholder flere udlånsmodeller, så alle forlag kommer med. Parterne vil gerne lande en aftale før sommerferien, siger chefindkøber Jeppe Mossin, der er en af forhandlerne fra Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) under Kulturstyrelsen, til dagbladet Politiken. For at kunne nå til enighed tyder det på, at lånerne risikerer at skulle stå i kø til nye udgivelser, og at den nye ereol vil indeholde forskelige udlånsmodeller, men forhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Det vil være til gavn for både forlag og biblioteker, hvis ereolen igen bliver den eneste udlånsportal for e-bøger, vurderer Politiken.»Forlagene lider under, at København og Aarhus holder sig ude af ebib, mens bibliotekerne kan se, at ereolen får stadig færre lånere.«sammenligner man udlån af e-bøger på ereolen de første tre måneder af 2013 med 2014, er det faldet fra mellem og til udlån. På forlaget Gyldendal flytter de gerne deres e-bøger fra ebib til ereolen, hvis parterne altså kan blive enige om den rigtige model.»vi har ingen interesse i at opretholde to platforme for udlån,«siger direktør i Gyldendal, Elisabeth Fogtdal Nøjgaard, til Politiken. 10. april Lær at lytte Mønsted Du lytter for at forstå. Ikke for at planlægge, hvad du skal svare. Den forskel er nøglen til at blive bedre til den svære kunst at lytte. Den menneskelige hjerne kan opfange mellem 400 og 500 ord i minuttet, men typisk er menneskets talehastighed på 100 til 150 ord i minuttet. Dermed har vores hjerne overskud til, mens vi lytter, enten at tænke på, hvad vi skal svare, eller til måske bare at lade tankerne vandre. Den egenskab går desværre ud over vores evne til så egentlig at høre, hvad der bliver sagt. Mange mennesker har også bestemte lytte-faldgruber, vi ofte falder i, mens vi lytter. Det kan være et ord, der virker som en rød klud for os, så vi bliver irriterede eller holder op med at lytte. Mange af os har det også med at lukke af over for bestemte emner, som vi synes er kedelige, eller hvor vi tror, at vi ved, hvad der vil blive sagt. Nøglen til at blive en bedre lytter er koncentration, kun at komme med få svar undervejs i samtalen, stille uddybende spørgsmål og måske tage sig en lille tænkepause, før du så endelig kommer med dit gennemtænkte svar. Lerche 10. april Personalereduktion i Bibliotekarforbundet fra 2015 Som en konsekvens af planerne om at indgå i et administrativt samarbejde for at reducere de administrative omkostninger, skal der fra august 2015 skæres i det administrative personale. Bibliotekarforbundet regner med fra 2016 at kunne købe alle sine administrative ydelser hos en administrativ samarbejdspartner og dermed opnå stordriftsfordele og en økonomisk besparelse, der skal opveje dalende kontingentindtægter og sikre, at forbundet fortsat kan opretholde et højt serviceniveau over for medlemmerne. På generalforsamlingen i 2012 blev planerne om et administrativt samarbejde præsenteret for generalforsamlingen af en enig hovedbestyrelse, der pegede på, at det var vigtigt at bevare en stærk interessevaretagelse, opnå stærkere medlemstilbud og tilbyde medlemmerne et konkurrencedygtigt kontingent. Derfor er seks medarbejdere i administrationen nu orienteret om, at de forventes opsagte i august Det samme gælder tre øvrige stillinger i administrationen. De dækkes i øjeblikket af timeansatte og vikarer. 9. april KulturTanken droppet Lerche Tænketanken, der havde til formål at sætte fokus på værdien ved kunst og kultur, har opgivet at samle midler nok til at gå i drift. I stedet danner initiativtageren en forening. Bibliotekarforbundet havde 8 Perspektiv Maj 2014

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION støttet KulturTanken med kroner. De penge har forbundet nu fået retur, for det lykkedes ikke KulturTanken at skaffe midler nok til at kunne blive en tænketank, der satte fokus på værdien ved kunst og kultur. Men selve grundideen bag projektet kæmper initiativtageren Jens Nielsen stadig for at få ført ud i livet. Nu har han stiftet Foreningen til dannelse af Kulturens Analyseinstitut, som skal forberede og lobbye for et Kulturens Analyseinstitut over for det politiske niveau og fonde. Bibliotekarforbundet støtter foreningen, men har ikke doneret penge i den forbindelse. 8. april Litteratursiden lancerer app Lerche Litteratursiden har lanceret en app, der kan hentes til iphone eller ipad via AppStore. App en gør det muligt at scanne en bog hvor som helst og derpå finde Litteratursidens anmeldelser, når man som bruger har mest brug for dem. Desuden tilbyder app en forfatterportrætter og boglister, som brugerne kan dele på Facebook. App en hjælper også brugerne videre til bibliotek.dk, hvis de ønsker at låne den bog, de lige har scannet og læst om via Litteratursidens app. Lerche 4. april Adfærdsdesign virker i den digitale verden Løftede pegefingre og trusler om bøder og straf virker ikke. Det gør derimod positiv kommunikation og såkaldt nudging eller adfærdsdesign, hvor man guider kulturbrugerne mod de lovlige tjenester. Det er en af hovedkonklusionerne efter et år med kampagnen Share With Care, som Kulturministeriet, RettighedsAlliancen, Teleindustrien og DI ITEK har stået bag. Kampagnen har især haft fokus på unges kulturforbrug på nettet, og en vigtig pointe i arbejdet har været at inddrage de unge i hele processen med at skabe en bæredygtig digital kultur. Ifølge kulturminister Marianne Jelved har kampagnen sat en positiv bevægelse i gang.»vi har fået ny indsigt i, hvordan vi fremover motiverer flere til at vælge lovlige tjenester på nettet, når de ser film, hører musik eller læser digitale bøger. Dermed er grundlaget lagt for, at vi fremadrettet sikrer en bæredygtig digital kultur«, siger hun i en pressemeddelelse. Erfaringer fra kampagnen og praktiske råd og anbefalinger er samlet i Håndbog om Digital Brugeradfærd. Læs mere på Mønsted 31. marts Minister: Nu er jeg klar til at tale for samarbejde På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Vejle den 28. marts erklærede kulturminister Marianne Jelved, at hun ikke længere er modstander af, at skolebiblioteker slås sammen med folkebiblioteker. Det var eksempler fra Gribskov Kommune, hvor de to bibliotekers fagligheder arbejdede side om side til fordel for borgere og elever, der havde omvendt ministeren, forklarede hun årsmødedeltagerne, der kvitterede med klapsalver. Tidligere havde der fra samme talerstol lydt en opfordring fra Danmarks Biblioteksforenings direktør Michel Steen- Hansen til, at lokalpolitikerne tog initiativ til at etablere samarbejder mellem folkebiblioteker og folkeskoler. Den udtalelse tog udgangspunkt i Bibliotekarforbundets og Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse fra januar i år, hvor biblioteksledere fra landets kommuner svarede, at der ikke i nogen af landets kommuner var politikere, der tog initiativ til at etablere et samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek. Lerche 28. marts Ny formand i Danmarks Biblioteksforening Efter otte år som formand for Danmarks Biblioteksforening trådte Vagn Ytte Larsen (A) tilbage. Ny formand bliver Steen B. Andersen (A), kulturudvalgsformand i Aarhus. Danmarks Biblioteksforening valgte den nye formand på sit årsmøde i Vejle torsdag den 27. marts. Steen B. Andersen har siddet i Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg i de seneste fire år. Da han gik på talerstolen efter sit valg, pegede han på bibliotekernes position som den mest besøgte kulturinstitution og stedet for den dannede samtale. - Danmark er et land uden råstoffer, og derfor har vi vægtet bibliotekerne højt, fordi de sikrer borgerne viden, sagde han. Lerche Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade København K Fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Maj 2014 Perspektiv 9

10 BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ TEKST SABRINE MØNSTED ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH Når chefen forsvinder Flere og flere af landets kommuner»sløjfer«bibliotekschefstillingen. I stedet bliver biblioteket lagt under kulturchefen, eller stillingen bliver til en kombineret borgerserviceog bibliotekschef. Men hvad betyder det for biblioteket?»lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund«lov om biblioteksvirksomhed 3 stk. 3 Det skabte røre i hele bibliotekssektoren, da man for et år siden overvejede at nedlægge bibliotekschefstillingen i Kalundborg Kommune og lægge bibliotekets ledelse i hænderne på kommunens kulturchef.»jeg mener ikke, at det er muligt at drive biblioteker sammen med en række andre funktioner, som ikke direkte er relaterede til biblioteksvirksomhed«, sagde 2. næstformand i Danmarks Biblioteksforening Kirsten Boelt blandt andet i debatten. Kulturstyrelsen blev bedt om sit syn på sagen, og svaret lød: Et - der skal være en biblioteksleder af kommunens biblioteksvæsen. Men to - der er ikke noget til hinder for, at personen både kan bestride stillingen som bibliotekschef og for eksempel kulturchef - hvis vedkommende har en relevant faglig baggrund. 10 Perspektiv Maj 2014

11 Perspektiv 11

12 BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ I Kalundborg Kommune endte det med, at kulturchef Jane Hald Christiansen også fik titel af bibliotekschef. At det, ifølge en af de to afdelingsledere på biblioteket, kun har ført godt med sig, ændrer ikke på det billede, der tegner sig - at Kalundborg blot er én af mange kommuner, hvor ledelseslaget bliver tyndet ud, og cheftitlerne bliver lagt sammen længere oppe i hierarkiet. Et overslag på, hvor mange kommuner, der i dag ikke længere har»rene«bibliotekschefer, er minimum 16 (se boks). Udover i Kalundborg er kulturchefen også chef for biblioteket i blandt andet Tårnby, Gentofte og Faxe, mens man i Skanderborg, Billund og Næstved har en kombineret biblioteks- og borgerservicechef. DEGRADERING Bibliotekscheferne bærer selv en del af ansvaret for den udvikling, mener Bibliotekschefforeningens formand, Mogens Vestergaard. De har ikke været gode nok til at få gjort det klart i kommunerne, hvorfor det er nødvendigt at have en bibliotekschef med biblioteksfaglig baggrund. - Bibliotekerne har per tradition haft en særlig status i kommunerne, og det har hidtil krævet en biblioteksfaglighed at drive et bibliotek med den blanding af kompetencer, medier og rum, vi tilbyder borgerne, men som man nu er ved at se stort på i mange kommuner. Problemet er, at hvis man behandler biblioteket som alle mulige andre forvaltningsopgaver, fordi man tror, at der er tale om en slags udlånsstation, så får biblioteket ikke den effekt, som det kan og skal have, siger han. Mogens Vestergaard kalder udviklingen for en degradering af biblioteksområdet og meget bekymrende. Han giver ikke meget for, at bibliotekerne i reglen stadig har en biblioteksfaglig afdelingsleder eller koordinator.»for hvilket fagligt råderum kan man forestille sig, at de har?«, siger han. SKAFFEDYR FOR HELE KULTUROMRÅDET Omvendt kan det have sine fordele for biblioteket, hvis det er en biblioteksfaglig person, der rykker opad i ledelseslagene. Tidligere bibliotekschef i Tårnby, Jens Lauridsen, er i dag chef for hele kommunens kulturområde. Fordelen er hans viden om biblioteker, som kan bruges i det brede kulturperspektiv. - Jeg ser biblioteket som afgørende for sammenhængen i samfundet og har mulighed for at placere biblioteket centralt - for eksempel i forhold til digitaliseringsstrategien i kommunen og folkeskolereformen, siger Jens Lauridsen, der dog ikke er blind for, at det stiller biblioteket og medarbejderne i en ny position. - Før var jeg kun»skaffedyr«for biblioteket, nu skal jeg tænke bredt. Politisk er det tænkt som en win-win-situation for biblioteket og det samlede kulturområde, men på den korte bane er det klart, at der er udfordringer i en sådan fusion. For hvem skal»have først«af kulturinstitutionerne? Hvem markerer sig mest? Der kommer en intern konkurrence, som jeg vil gøre mit til bliver konstruktiv, men det kræver, at alle kommer lidt mere frem i skoene - også bibliotekarerne, siger Jens Lauridsen. Han ser det generelt ikke som en positiv udvikling for bibliotekerne, hvis bibliotekscheferne må Bibliotekerne skal passe på med en gammeldags renhedsforestilling om, at man bevarer sin uskyld, hvis man ikke involverer sig for meget med kommunen. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Carl Gustav Johannsen. 12 Perspektiv Maj 2014

13 Der er ved at gro et nyt ledelseslag frem - en gråzone af mellemledere og koordinatorer - hvor deres rolle og ansvar ikke er klart defineret. Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant for Københavns Kommunes Biblioteker vige pladsen for en kultur- eller borgerservicechef uden biblioteksfagligt kendskab, som det sker i flere kommuner. - Der er risiko for en marginalisering af biblioteket på sigt, hvor bibliotekscheferne kommer i tredje geled og eksempelvis ikke en gang er med til udvalgsmøder, hvor bibliotekssager er på dagsordenen. Udviklingen kan betyde en endnu større forskel på kommunernes biblioteksvæsen, og uden at male fanden på væggen, så kan biblioteket i nogle kommuner ende med den rene ligegyldighed, siger Jens Lauridsen. TALERØRET FORSVINDER Det er ikke kun bibliotekerne, der i de her år oplever, at der bliver luget ud i lederstillingerne. I den offentlige sektor sker der en generel sammenlægning af institutioner, afdelinger og organisationer. Lederne bliver færre og får ansvar for flere medarbejdere, forklarer Hanne Foss Hansen, forvaltningsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. - Lederen kan ikke følge alle områder lige tæt, så opgaven bliver i højere grad at få medarbejderne til at være selvkørende. Det giver en større konkurrence om den øverste leders opmærksomhed, så bekymringen hos fagfolk om, at et specifikt område kan blive nedprioriteret, når chefen bliver mere generel, er forståelig, siger Hanne Foss Hansen. Specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal oplever bekymring hos medarbejdere og tillidsrepræsentanter. For hvem skal bringe de specifikke biblioteksfaglige synspunkter videre til det politiske niveau, hvis den øverste chef for biblioteket er en kulturchef uden indgående bibliotekskendskab, som forventes at have det helt overordnede perspektiv? - Medarbejderne har ikke længere det talerør, som bibliotekschefen var, men skal mere på banen selv for at markedsføre bibliotekets eksistensberettigelse. Og hvis den øverste chef også har en anden faglighed end én selv, kan det være svært at få formidlet sin faglighed og sine kompetencer. Vi ser for eksempel, at bibliotekarer føler sig mast, når borgerservice og bibliotek bliver lagt sammen. Her er det vigtigt at have chefer, Naturligt skridt I Næstved Kommune har det været et politisk valg at ansætte en kombineret biblioteks- og borgerservicechef. Formand for Kulturudvalget, Linda Frederiksen (A), ser det som naturligt, at ledelsesprofilen ændrer sig i takt med, at bibliotekerne ændrer sig. - Bibliotekerne er i dag mere et hus med en blanding af kommunal service og formidling, mere end det er et sted med bøger og udlån. Det kræver en ny slags leder med et mere blandet fokus, siger kommunalpolitikeren. Titlen på bibliotekschefstillingen blev derfor allerede ændret til biblioteks- og borgerservicechef, da borgerservice flyttede ind på hovedbiblioteket i Næstved. Og i 2014 fik Karen Delfs, der ikke har en biblioteksfaglig baggrund, men en master i offentlig styring og erfaring med organisationsledelse, chefposten. Linda Frederiksen er ikke bange for, at biblioteksdelen vil blive nedprioritet af den grund. - Der er jo stadig biblioteksfaglige folk i ledelsen, der er ansvarlige for it, indkøb og aktiviteter på biblioteket, så fagligheden er der, og vi har meget trofaste brugere, der ville protestere, hvis biblioteket blev udvandet, siger hun. Maj 2014 Perspektiv 13

14 BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ Så det behøver ikke være negativt, hvis man får en chef, der lytter og ikke kun vil putte alt ind i et excelark. Specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal. 14 Perspektiv Maj 2014

15 der forstår, at medarbejderne skal lave det, de er uddannet og bedst til, siger Lone Rosendal. I Københavns Kommune har de sidste par års»chefstillingsfusioner«betydet langt færre chefer, og for medarbejderne er chefen for biblioteket reelt kommet længere væk fra den daglige drift. Tage Sørensen, fællestillidsrepræsentant for Københavns Kommunes Biblioteker, kalder det direktionens ønske om at professionalisere ledelsen, hvor viden om ledelse kommer før den fagspecifikke viden. Resultatet er, at det i dag kun er to ud af de i alt 11 chefer for Københavns Kommunes 20 biblioteker, der har en biblioteksfaglig baggrund. - Det betyder, at det bliver medarbejdernes ansvar at klæde chefen på til at kunne argumentere for biblioteket længere oppe i systemet - for eksempel til en budgetforhandling, siger Tage Sørensen. GRÅZONE AF NYE MELLEMLEDERE Lone Rosendal mener dog også, at de nye chefkonstellationer kan betyde nye muligheder for medarbejderne. - Vi ser også eksempler, hvor en kulturchef melder ud, at»det er jer medarbejdere, der har forstand på biblioteksdrift, jeg giver jer rammerne, I fylder dem ud.«så det behøver ikke være negativt, hvis man får en chef, der lytter og ikke kun vil putte alt ind i et excelark, siger Lone Rosendal. Hun oplever, at det i flere kommuner også går op for ledelsen, at det er nødvendigt med en specifik biblioteksfaglig mellemleder, fordi det ikke er nok med en overordnet leder af biblioteket. Men den udvikling skal man være opmærksom på, mener Tage Sørensen. Han ser, at der er ved at gro et nyt ledelseslag frem - en gråzone af mellemledere og koordinatorer - hvor deres rolle og ansvar ikke er klart defineret. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Carl Gustav Johannsen, mener ikke, at det er så mærkeligt, at lederne af bibliotekerne begynder at få en anden profil - blandt andet set i lyset af Kulturstyrelsens Biblioteksbarometer fra Udviklingen kan betyde en endnu større forskel på kommunernes biblioteksvæsen og uden at male fanden på væggen, så kan biblioteket i nogle kommuner ende med den rene ligegyldighed. Bibliotekschef med ansvar for hele kulturområdet i Tårnby, Jens Lauridsen Mash up library Rolf Hapel er forvaltningschef for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune med en biblioteksfaglig baggrund. Han mener ikke, at man skal være så bange for udviklingen mod mere overordnet ledelse i kommunerne. Det vigtige er, at bibliotekscheferne er offensive og ikke defensive, fordi det alligevel er en udvikling, de ikke kan ændre på, mener han. - Bibliotekerne skal ikke blot åbne op og sige»ja tak«til, hvad der måtte komme. De skal selv fare frem og gribe de nye muligheder, siger Rolf Hapel, der kalder det en taberstrategi at holde fast og indtage en offerrolle. - I Aarhus taler vi om, at vi har dekonstrueret biblioteket - et mash up library. Vi kalder dem overordnet for medborgercentre, hvor vi har taget elementer fra civilsamfundet såsom frivillige og det lokalhistoriske arkiv og ting fra det offentlige som sundhedscentre og borgerservice og blandet det med traditionelle bibliotekstilbud, forklarer Rolf Hapel, der erkender, at det kræver, at de overordnede chefer har blik for bibliotekernes kvaliteter og værdier. - Ellers er det rigtigt, at det kan gå ad helvede til for biblioteket. Men de fleste kulturchefer, også uden biblioteksfaglig baggrund, ved godt, at biblioteket kan bidrage positivt, siger han. Rolf Hapel er ikke blind for, at organisationsforandringer er udfordrende for medarbejderne, men det handler om at skabe en forandringskultur over tid, mener han. - Men selvfølgelig kan det være hårdt, og det er individuelt, hvordan man tager nye opgaver ind. Borgerserviceopgaver kan føles som opgaver, man ikke er uddannet til som bibliotekar, men om man vil det eller ej, så ændrer bibliotekarrollen sig, så hellere være med og kunne påvirke den rolle end at holde fast i en faglighed af i går, mener han. Maj 2014 Perspektiv 15

16 BIBLIOTEKSCHEF ELLER EJ 2012, der viser, at 55 procent af bibliotekslederne i dag også er ledere af kulturhuse eller medborgercentre. - Bibliotekerne skal passe på med en gammeldags renhedsforestilling om, at man bevarer sin uskyld, hvis man ikke involverer sig for meget med kommunen. Der er en bred samfundsmæssig tendens til at lave kulturhuse, mediehuse og medborgerhuse, og biblioteket er nødt til at spille med for at beholde en central betydning i kommunen, siger han. Kirsten Boelt, 2. næstformand i Danmarks Biblioteksforening, har ikke ændret holdning siden debatten om bibliotekschefstillingen i Kalundborg Kommune for et år siden. Hun er stadig bekymret for, at biblioteket mister politisk bevågenhed, og for at bibliotekets funktioner bliver udvandet, hvis den øverste chef for biblioteket har for mange kasketter, som en kulturchef ofte har. - En så overordnet chef fordrer, at der er en kompetent afdelingsleder af biblioteket, som har en direkte adgang til det politiske niveau. Den direkte dialog med politikerne om bibliotekets politik og udvikling er meget vigtig. Ellers er risikoen, at engagementet, hjerteblodet og forståelsen for bibliotekets betydning ikke bliver formidlet og brænder igennem opad i systemet, siger hun. Nyt cheflandskab Billund - Biblioteks- og borgerservicechef Faxe - Kultur- og borgerservicechef Frederikshavn - Centerchef for Bibliotek og Borgerservice Furesø - Biblioteks- og borgerservicechef Kalundborg - Kulturchef Nordfyn - Biblioteks- og borgerservicechef Næstved - Biblioteks- og borgerservicechef Skanderborg - Biblioteks- og borgerservicechef Stevns - Kultur- og bibliotekschef Struer - Borgerservice-, biblioteks- og turistservicechef Solrød Fritids- og kulturchef Tårnby - Kulturchef Vallensbæk - Centerchef, Borger- og biblioteksservice Viborg - Biblioteks- og borgerservicechef Aabenraa - Vækst- og udviklingschef Aarhus - Forvaltningschef for Kultur og Borgerservice Kilde: Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Listen skal ikke betragtes som fuldstændig. 16 Perspektiv Maj 2014

17 HVORDAN BOR DU SOM PENSIONIST? Smugkig på din fremtid og få dit Pensionstal på mitpfa.dk Pensionstallet fortæller dig, hvilken levestandard du kan forvente dig i fremtiden. Har du fx et Pensionstal på 70, kan du forvente at have 70 % af din nuværende løn til rådighed i 20 år som pensionist. April 2014 Perspektiv 17

18 NETARKIVET TEKST ANETTE LERCHE Netarkivet - internettets mejetærsker Internettet er en guldgrube af informationer. Nogle mere lødige end andre, men i hvert fald er de et billede på tendenser i vores nutid. Derfor skal de bevares, og det sikrer det danske nationale webarkiv - Netarkivet. Netarkivet høster det danske internet, så forskere i dag og fremover vil kunne forske i vores nutid. Det betyder i praksis, at Netarkivet indsamler data fra alle netsider med en.dk-adresse, danske profiler på de sociale medier og en lang række virksomheders sider. Informationsmængderne er enorme. Printede man det materiale ud, som Netarkivet hidtil har indsamlet, ville papirrækken nå ud til planeten Venus. Men praksis har ikke altid været at indsamle så omfattende data. I sine første leveår fra 1998 til 2004 indsamlede Netarkivet udelukkende onlinematerialer, der kom ind i arkivet via den almindelige pligtaflevering. Det kunne eksempelvis være offentlige myndigheders publikationer. Men den metode var uholdbar, hvilket en studerende fra Aarhus var med til at sætte fokus på. Hun havde bygget hele sit speciale op omkring Røde Kors hjemmeside, men tre dage før afleveringen fandt sted, relancerede Røde Kors sin hjemmeside, og væk var alt det, opgaven byggede på. (Dog var der til alt held for den studerende nogle prints af hjemmesiden). Kollegerne på Center for Internetforskning blev noget alarmerede og bidrog blandt andet til en kulturministeriel redegørelse om, hvordan man bevarer den digitale kulturarv. Den uheldige studerende fik altså sat fokus på en meget relevant problemstilling: Hvordan bevarer vi de oplysninger, der er gemt på de danske websites? - Starten på vores nuværende praksis var altså, at nogen opdagede, at informationerne er væk, når et website forsvinder, siger Jakob Moesgaard fra Det Kongelige Bibliotek. Han er samlingsansvarlig for Netarkivet, der 18 Perspektiv Maj 2014

19 er et samarbejde mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Han holdt et oplæg om Netarkivet på Statsgruppens og Privatgruppens temadag Vild med data den 21. marts. TRE STRATEGIER Siden 2005 har arkivet derfor høstet informationer efter tre strategier. Den første er en tværsnitshøstning, hvor en crawler (et program, der metodisk skanner internetsider, red.) fire gange årligt indsamler alt, der er hosted på en.dk-adresse. Men da nogle websites har en kortere levetid end et par måneder, så har man samtidig identificeret omkring 80 websites af særlig interesse, der høstes flere gange dagligt. Det er eksempelvis nyhedsmediernes sider, men også dba.dk (Den blå avis). Den tredje strategi, der gerne skulle sikre, at arkivet har relevante informationer for de forskere, der en dag skal studere, hvad der foregik i vores nutid, er en begivenhedshøstning. Altså hvor en aktuel begivenhed medfører en række websites, der hurtigt lukker igen. Det kan eksempelvis være kommunalvalg, de olympiske lege eller det internationale melodigrandprix. - Men nettet har udviklet sig, siden de strategier blev fastlagt, og man vil ikke altid kunne forudse, hvad der bliver en begivenhed. For det, nogle ville kalde en begivenhed, gør andre ikke. Man kunne eksempelvis diskutere, om vi skulle have høstet alt materialet om sagen med giraffen Marius, hvilket vi ikke gjorde, siger Jakob Moesgaard. Jakob Moesgaard glæder sig over, at man i Danmark i høj grad bruger.dk-adressen, der gør det forholdsvis let at identificere de fleste danske sites. Men der er også virksomheder, der bruger en.com eller.eu eller noget helt tredje, hvilket gør det mere vanskeligt at identificere alle de sider, man bør høste. Fra dette område tværsnitshøster man knap ikke-danske webadresser. Twitter, Facebook og Wordpress har ikke.dk-adresser, men rummer i høj grad materiale, der vil være relevant at gemme, og derfor høster Netarkivet også herfra. BESKYTTET AF LOVGIVNINGEN Trods det faktum, at alle de informationer, som Netarkivet høster er eller var offentligt tilgængelige, så er Netarkivet det ikke. - Hvilket jo er lidt sjovt, for langt det meste af det, vi har i arkivet, er jo noget, der stammer fra offentligt tilgængelige sider - vi høster jo ikke fra det, der er beskyttet med et password, siger Jakob Moesgaard. Det er for det første ophavsretsloven, der gør, at Netarkivet hverken må fremsende eller kopiere til folk, der ønsker at bruge Netarkivet. Og den juridiske løsning på det problem, nemlig at møde fysisk op, ligesom man kan gøre i de fysiske læsesale, når man vil bruge digitalt materiale, er ikke mulig i dette tilfælde, da der kan være tale om personfølsomme oplysninger, som en offentlig myndighed ikke må offentliggøre. Tilbage er kun, at videnskaben kan få fri adgang. Og det har den da også: Eksempelvis planlægges i øjeblikket et projekt, hvor sprogforskere vil se på sprogbrugen på Twitter for at følge, hvordan det danske sprog udvikler sig. DESMOND TUTU CONN IGGULDEN ROSS J. TODD HANNE-VIBEKE HOLST TATIANA DE ROSNAY FABRIZIO GATTI ROBERT WHITAKER KLAS ÖSTERGREN ERLEND LOE SIRI HUSTVEDT SIGRID COMBÜCHEN PéTER ESTERHázY BARBRO LINDGREN MPHO TUTU september 2014 Tema: Brasilien Netarkivet åbnede i maj for adgangen til centraladministrationens digitale dokumenter. Både journalister og den brede offentlighed kan få adgang via Statens Netbibliotek. Maj 2014 Perspektiv 19

20 IVA Camilla Moring, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi har sat videndeling i organisationer på dagsordenen. Pernille Kjeldsen 25 år Hvorfor søgte du ind på IVA? - Jeg søgte ind, fordi it-systemer, videndeling, læringsaspektet, og hvordan folk leder efter, bruger og opfatter information, interesserer mig. Jeg synes, det er spændende, hvordan du kan lave systemer, der kan hjælpe folk. Hvordan har uddannelsen været hidtil? - Jeg er rigtig glad for det herude, og jeg er glad for, at vi får noget andet nu end folkebiblioteksaspektet, fordi uddannelsens fag omkring digitalisering og viden rammer så meget, der er vigtigt for samfundet. Hvorfor har du valgt et valgfag som Organisationers informationshåndtering? - Jeg vil gerne ud i en Knowledge Management-afdeling og arbejde med it-systemer, der hjælper folk til at finde den rette information. Hvad vil du studere efter din bachelor? - Jeg vil nok tage kandidaten et andet sted, måske på CBS. 20 Perspektiv Maj 2014