Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012"

Transkript

1 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE

2 INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret SUMO-analyse... 7 Hareskov skoles arbejde med de fælleskommunale mål i skoleårene & Læsning ved udgangen af 1. klasse Læsning ved udgangen af 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve De tosprogede elevers resultater Den naturfaglige blok Drengenes resultater Overgang til ungdomsuddannelse Fravær Medarbejdernes fravær Elevernes fravær Hareskov skoles arbejde med egne mål og særlige indsatsområder i skoleårene & Konklusion KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 2

3 FORORD I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal således give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endvidere er ambitionen, at kvalitetsrapporterne medvirker til at profilere skolerne gennem beskrivelse af egne værdier, kultur og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj indadtil og mellem skolerne. Ambitionen er at bruge kvalitetsrapporten som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne, hvor skolerne skal bruge de kompetencer, erfaringer og muligheder vi har både i og mellem skolerne. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Byrådets fokusområder Skolernes arbejde med kvalitetsrapporten styres bl.a. af de fokusområder som blev vedtaget i Byrådet den 21. december 2011 med følgende konkret mål: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes. Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår 2012/ Folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drenge i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes elever er, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 3

4 Der opstilles måltal for antallet af elever som gennemfører 1. år på en ungdomsuddannelse og antal årige, som enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse. 4. Fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær til under 4,5%. Skolerne redegør i deres egen rapport for de mål, der vedrører skolen. Endvidere er der for skoleårene & udarbejdet en målsætning om at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Aftalestyringen Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 23. november 2011 konceptet for aftalestyring i Furesø Kommune. I henhold til konceptet er der opstillet konkrete effektmål på Børne- og Skoleudvalgets område. Udgangspunktet for de fastsatte effektmål i de enkelte aftaler er, at der skal være et synligt og tydeligt gennemslag mellem den overordnede politiske vision for Furesø, målene i de politikker som Byrådet vedtager og målene i de konkrete aftaler mellem direktion og de enkelte centerchefer. De enkelte aftaler og effektmål rummer ikke alt, hvad centret og de enkelte skoler arbejder med, men specificerer på en række prioriterede områder, hvor centeret og skolerne skal bidrage til og understøtte opfyldelse af kommunens fælles overordnede mål i vision og politikker. Effektmålene beskriver en række ønskede samfundsmæssige effekter, hvor den enkelte skoles indsats bidrager til opfyldelse. Målene er: 1. Overgange mellem dagtilbud/skole Det er formålet med klart beskrevne overgange mellem dagtilbud og skole, at det skal sikres at færre forældre søger skoleudsættelse for deres børn, og at antallet af omgængere reduceres. Det er målsætningen, at der udvikles et mere uddybende mål for faglig kvalitet indenfor dagtilbudsområdet. Mål i forbindelse hermed indarbejdes, når projektet er afsluttet. 2. Inklusion. Dagtilbud/Skole i samarbejde med Børn og Familie Det er målsætningen at der gennem udvikling af udfordrende og varierede læringsmiljøer kan opbygges et antal lokale tilbud, som kan medvirke til en reduktion af elever i udskilte foranstaltninger. Det er målsætningen, at antallet af børn fra Furesø Kommune, i udskilte tilbud i andre kommuner, reduceres 3. Indsats i forhold til de tosprogede Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning for at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. 4. Overgang til ungdomsuddannelser Furesø Kommune har en relativ høj frekvens af elever, som efter afsluttet skolegang går i gang med en ungdoms uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole vil sikre, at flere elever end i skoleåret 2010/ 2011 fremover vil gå i gang med en ungdomsuddannelse, og at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 4

5 CDS vil via samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og derigennem med ungdomsuddannelserne fokusere på styrkelse af elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne og til vejledningen i forhold til disse Målene i aftalestyringen er ledende for skolernes arbejde og der redegøres for opfølgningen i kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 5

6 SKOLENS INDLEDNING Hareskov Skole finder man i naturskønne omgivelser i Furesø Kommunes sydøstlige hjørne. Addressen er Poppel Allé 6, 3500 Værløse. Skolen råder over flere matrikler og huser en skoleafdelig fra klasse, FFO1, FFO2 samt FFO3. Ligeledes har vi tilknyttet Hareskov Bibliotek. Biblioteket fungerer som kombibibliotek, som er en fusion af folkebiblioteket og skolebiblioteket. Fra efteråret 2012, bliver Hareskov Bibliotek delvist selvbetjent med en åbningstid på alle dage fra kl til kl. 22. Der har netop været afholdt en workshop om Hareskov Biblioteks fremtid. En workshop som viste, at der er stor opbakning og et stort engagement omkring bibliotekets aktiviteter. Mange nye spændende ideer blev foreslået. Hareskov Skole har p.t. 648 elever, 57 lærere, samt 31 pædagoger og medhjælpere. Vi har endvidere tilknyttet 3 sekretærer, en teknisk serviceleder og 1 teknisk servicemedarbejder. Ledelsen består af viceskoleinspektør Ole Skogemann, afdelingsleder Sussie Hommelgaard, FFO-leder Thomas Zeeberg, daglige ledere i FFO, Peter Olsen, Carsten B. Thomsen, Lars Nørgaard Jeppesen samt skoleleder Lis Engstrand Kappel. Hareskov Skole huser desuden 1 tale/sprog/læseklasser hvor eleverne er fra klasse. Fra august 2012, er der desuden en lille tale/sprog/læseklasse tilknyttet 0. kl. årgang. Skolebestyrelsen på Hareskov Skole er ligeledes en vigtig samarbejdspartner i skolens liv. I det sidste års tid har overskrifterne for deres arbejde omhandlet inklusion, Hareskov Skoles høje klassekvotienter, strukturændringer i FFO, sikker skolevej og ikke mindst trivsel. Skolebestyrelsen deltager altid særdeles aktivt i processer og udviklingsarbejde omkring skolen, herunder skolestrukturdebatten i hele Furesø Kommune. Skolebestyrelsen er fortsat meget optaget af visioner omkring: Fremtidssikret skole Inklusion Øget faglighed Trivsel Samarbejde med FFO og forældreråd Kommunikation Skole/hjem samarbejde Skolen har en lang række af øvrige samarbejdspartnere. Furesø kommunes psykologer, tale/hørepædagoger og socialrådgivere. Kommunens sundhedspleje, SSP, UU Sjælsø, Skole IT, institutionerne i Hareskov by, områdeledelserne for institutionerne, forvaltningen herunder konsulenterne, Familiehuset, specialklasser samt de øvrige skoler i Furesø Kommune. Hareskov Skoles målsætning: Vi tillægger det stor værdi, at undervisningen tilgodeser den enkelte elevs behov og tager hensyn til dennes forudsætninger. Derfor lægger vi vægt på et varmt og trygt miljø med gensidig respekt mellem elever og lærere. Vi tilstræber en tidssvarende, kreativ, aktiv og engagerende undervisning, som sigter mod et fagligt højt niveau og en god social forståelse. Vi tilstræber et velfungerende skole/hjemsamarbejde. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 6

7 Hareskov skole har ry for at være kendetegnet ved høj faglighed. Vores elever klarer sig rigtig godt til de nationale test, samt til folkeskolens afgangsprøver, og vi opfylder byrådets målsætning om at alle elever påbegynder en ungdomsuddannelse. Vi sætter tidlig ind allerede i 0.klasse er vi meget fokuseret omkring skriftsprog og læsning samt matematik/tal. Vi har dygtige lærere og pædagoger i indskolingen, som desuden bliver understøttet af kompetente resursepersoner, der hele tiden giver sparring til hvordan vi opnår et større udbytte, samt en højere grad af læring i undervisningen. Byrådets målsætning om læsning har vi opfyldt i en del år. Vi ønsker også at styrke læsning på mellemtrin og i udskolingen. Det vil vi arbejde med gennem vores fagudvalg og via faglig læsning. I indskolingen arbejder vi ligeledes med holddeling, som er med til at understøtte fagligheden. Vi kan her sætte fokus på differentieret undervisning, men samtidig kan vi understøtte elever som har særlige forudsætninger eller særlige behov. Særlige forudsætninger har netop været vores indsatsområde i de sidste par år. Vi er meget inspirerede af hvad der foregår i England og har således haft en håndfuld lærere af sted, for at få inspiration til hvordan man udfordrer elever med særlige forudsætninger. Vi har endvidere haft fokus via workshops med alle lærerne, om hvordan vi skal udfordre alle elever ved at sætte overliggeren højere. I det kommende skoleår sender vi fire lærere til Wales, hvor de skal samle inspiration og videndele efterfølgende med deres kolleger på mellemtrin og i udskolingen. Der har således været forskellige undervisningsforløb hvor elever på tværs af klasser og årgange, har kunnet deltage i f.eks. naturvidenskabelige forløb. Forløb, hvor eleverne er blevet udfordret på et højere niveau og hvor de selv har været med til at sætte mål og tage ansvar for indhold. Dette vil vi meget gerne styrke og gøre mere af i fremtiden. Hareskov Skole har stor søgning af elever også udenfor vores eget skoledistrikt. Vi må således ind imellem afvise elever på grund af for høje klassekvotienter. På Hareskov Skole har vi mange dygtige og motiverede elever. Vi har ligeledes en meget stor opbakning fra engagerede forældre, som er meget interesserede i deres børns undervisning. Vi vil derfor i det kommende år sætte fokus på øget faglighed differentiering, herunder drenge og pigers forskellige udbytte af undervisningen. Skolens lærere og pædagoger arbejder i årgangsteam. Dette er blandt andet med til at styrke fagligheden og sparring omkring undervisningen. P.t. arbejder vi med en model, hvor lærerne er tilknyttet en klasse/team fra klasse eller klasse. Det giver kontinuitet og faglig progression. Det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger har stor betydning for arbejdet med trivsel, inklusion og læring med eleverne. Vi vil fortsat arbejde med at styrke kommunikationen mellem skole og hjem. Vi vil ligeledes fortsætte med at dyrke fællesskaber på Hareskov Skole. Vi vil fortsat have fokus på alles trivsel, det gode samarbejde pædagoger og lærere imellem gennem f.eks trivselsdage, venskabsklasser og fælles a-uger, hvor hele skolen summer af liv og læring. FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET SUMO-ANALYSE KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 7

8 Nedenstående SUMO analyse fokuser på skolens styrker og udviklingspotentialer i forhold til emnerne: 1) Generel faglig vurdering 2) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3) Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4) Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5) Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen skal endvidere angive, hvilke oplysninger (dokumentation, resultater og evalueringer), som analysen bygger på. SUMO-analyse for Hareskov Skole Skoleår: Analysen bygger på følgende oplysninger: Generel faglig vurdering Skolens styrker Skolens udviklingspotentialer Skolens ønskede delmål og resultater/effektmål Vores store styrke er, at vi har nogle meget dygtige elever med god forældreopbakning og nogle meget velkvalificerede og engagerede lærere. Hareskov Skole er fortsat i stand til at tiltrække og fastholde uddannede og kompetente lærere. Det er en stor styrke at skolen har et godt ry og der er stor søgning fra elever fra egen kommune og nabokommuner. Teamsamarbejdet har stor betydning for det faglige miljø, for synergieffekten i forhold til elevernes personlige og faglige udvikling, samarbejde i forhold til forældrene og samarbejdet med pædagogerne i Fritidshjemmet og Fritidsklub. Vi er i færd med at udvikle vores faglige kompetencer indenfor det naturvidenskabelige område. Vi har besluttet os for at sætte fokus på arbejdet i fagteam. Vi ønsker en højere grad af dialog og handling om fagdidaktik, fagets progression. Ligeledes vil vi i fagteamene arbejde med faglig læsning. Vi ønsker fortsat at styrke arbejdet med undervisningen af børn med særlige forudsætninger. Det betyder, at vi har endnu større fokus på arbejdet med undervisningsdifferentiering. Samtidig ved vi, at inklusionsarbejdet omkring elever med særlige behov også kræver et stort fokus i forhold til faglighed. Alle elever har mindst et forløb om faglig læsning i kommende skoleår. Forældre til elever med særlige behov og/eller forudsætninger oplever, at der er en udvidet elevplan. Vi har et mål om, at alle elever kan læse ved udgangen af 1. klasse. Både lærere og elever er meget IT kyndige og bruger IT i den daglige undervisning. Vi har meget fokus på at bruge cd-ord, KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 8

9 og det introduceres for alle elever i børnehaveklassen og er dermed et naturligt redskab i undervisningen. Vi arbejder særdeles målrettet mod, at alle elever kan læse efter 1. klasse. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hareskov Skoles elever klarer sig rigtig godt til folkeskolens afgangsprøver og ved de nationale test. Vi oplever at vores elever er motiverede, engagerede og læringsparate, og at dette i høj grad bakkes op af forældrene. Vi ønsker fortsat at arbejde med at højne fagligheden i alle fag. På baggrund af svar på undervisningsmiljøvurderingen så ønsker vores elever i højere grad at blive inddragede i undervisningens tilrettelæggelse. Alle elever oplever, at de udfordres optimalt. Vi forventer at arbejdet med faglighed fører til et bedre resultat i forhold til undervisningseffekten udnyttelse af elevernes potentiale. Ved næste undervisningsmiljøvurdering giver eleverne udtryk for, at de i højere grad er medinddragede i undervisningens tilrettelæggelse. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner På Hareskov Skole er der et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Forældre og medarbejdere er meget engagerede i og omkring skolen. Vi ønsker at arbejde med afstemning af forventninger skole og hjem imellem, fx i forhold til mål for den enkelte elev. Ligeledes ønsker vi at videreudvikle vores kommunikation og principperne i forhold til dette område i et samarbejde med skolebestyrelsen. Der udarbejdes nye principper for kommunikation. Målfastsættelsen for den enkelte elev fremgår tydeligt i elevplanen. Elever, forældre og personale er inddragede i denne proces. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Vi har formået at inkludere mange elever med forskellige behov. Indsatsen omkring børn med særlige behov er i højere grad blevet systematiseret og vi har nogle særdeles dygtige resursepersoner på skolen, herunder vores resursepersoner omkring læsning. Vi ønsker fortsat at have fokus på holddelingen og udvikle mulighederne i forhold til differentiering og inklusion. Vi imødeser at vi får flere og flere børn med særlige behov og dette stiller store krav til kompetenceudvikling, som vi fortsat skal have fokus på. Vi skal også være opmærksomme på, at børn med særlige forudsætninger også kræver stort fokus. Vi vil fortsat udvikle undervisningen og tilrettelæggelsen af denne, således at vi udskiller færre børn til eksterne tilbud end tidligere. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 9

10 Undervisning i dansk som andetsprog 1 Vi har haft succes med at integrere de tosprogede elever. Der er tale om få elever. Vi vil gerne have styrket mangfoldigheden på Hareskov Skole. Alle tosprogede elever oplever, at de hurtigt bliver en integreret del af skolen. 1 Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 10

11 HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRENE & De fælleskommunale mål for skolerne er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær. I det følgende redegør skolen for arbejdet med fælleskommunale mål i skoleårene & KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 11

12 1. LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Vi har nået kommunens mål om minimum 95 % sikre læsere ved udgangen af 1. klasse, og vi fortsætter indsatsen for at opnå lige så gode resultater fremover. Målet er opnået ved at vi løbende følger op på elevernes skriftsproglige indsats fra begyndelsen af 0. klasse og har et tæt samarbejde mellem børnehaveklasseledere/lærere og læsevejlederen. Vi inddrager forældrene i arbejdet med elevernes læse- og skriveudvikling ved at informere dem om arbejdet og ved at invitere til temaaftener om læse/skriveudvikling og brug af IT. De svageste læsere i begyndelsen af 1. klasse tilbydes Reading Recovery. I år vil vi indbyde pædagoger og forældre i Hareskov Bys institutioner til et foredrag om, hvordan man kan understøtte børns sprogudvikling og begyndende læse/skriveudvikling helt fra vuggestuealderen. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 12

13 2. LÆSNING VED UDGANGEN AF 3. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere (D, F og E læsere) og mere end 90 % af eleverne er sikre læser (A og B læsere) ved udgangen af 3. klasse På Hareskov Skole har vi under 5 % usikre læsere ved udgangen af 3. klasse og dermed opfylder vi Furesø Kommunes mål på området. Vi har en målrettet indsats omkring læse- og skriveudvikling fra skolestart, hvor elevernes resultater i test og i det daglige arbejde vurderes på årlige klassekonferencer med læsevejlederen. Alle elever bliver introduceret til CD-ord, lærerne sætter særligt ind i forhold til læse- skrivesvage elever, i forhold til at gøre eleverne fortrolige med brugen af CD-ord. Forældrene til disse børn inviteres til et kursus i brug af programmet. Der tilbydes Reading Recovery til elever med de dårligste læseresultater i starten af 2. klasse. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 13

14 3. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 3.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Der er meget få tosprogede elever på Hareskov Skole, og de har ved afgangsprøverne de seneste år klaret sig bedre end gennemsnittet af eleverne på årgangen. Vi oplever, at en del af vores tosprogede elever tilhører gruppen af elever med særlige forudsætninger, og de bliver derfor undervist via holddeling og elevdifferentiering for at tilgodese deres høje faglige niveau. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 14

15 3.2. DEN NATURFAGLIGE BLOK Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Vores elever er generelt dygtige og klarer sig godt i de nationale test og til afgangsprøverne. I det kommende skoleår vil vi have fokus på at udvikle vores faglige kompetencer indenfor det naturvidenskabelige område. Vi vil de kommende år sætte fokus på arbejdet i fagteam, for derigennem at opnå en højere grad af dialog og handling om fagdidaktik og fagets progression. Det er vores mål at opnå en større grad af faglig videndeling og sparring i det enkelte fagteam, hvor der også skal være fokus på faglig læsning og inddragelse af fokuspunktet omkring undervisning af elever med særlige forudsætninger. Vi vil i ledelsen følge fagteamenes arbejde og følge op på og give sparring på blandt andet elevers resultater i de nationale test i de naturfaglige fag og se på resultaterne af undervisningsmiljøvurderingerne i forhold til, om eleverne føler sig passende udfordret i de naturfaglige fag. Det er vores oplevelse, at elevernes motivation og arbejdsindsats frem mod afgangsprøverne har været dalende de seneste år Det er sket efter at procedurerne for optagelse på de gymnasiale uddannelser er ændret, så eleverne er sikret optagelse inden afgangsprøverne afholdes, hvilket betyder, at resultatet af afgangsprøverne ikke har direkte betydning for elevernes videre uddannelsesmuligheder. Det har betydet, at eleverne klarer sig dårligere til afgangsprøverne end fx resultaterne af deres nationale test i 8. klasse antydede, at de ville gøre. Derfor vil vi arbejde målrettet med at motivere eleverne til at yde en god arbejdsindsats til afgangsprøverne og medinddrage forældrene i denne proces, så alle parter forstår vigtigheden af at 9. klasse afgangsprøverne gennemføres med godt resultat. Målet er, at dette arbejde afspejles i resultatet af afgangsprøverne foråret 2013 og arbejdet forsætter i skoleåret KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 15

16 3.3 DRENGENES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Som en del af skolens arbejde med at øge fagligheden, vil arbejdet med at hæve drengenes resultater op på linje med pigernes, være et fokuspunkt. Til afgangsprøverne i 2011 klarede drengene sig dårligere end pigerne i læsning, skriftlig dansk og færdighedsregning. Derfor vil vi have fokus på drengenes motivation og indsats i forhold til læsning gennem hele skoleforløbet, så vi kan fastholde deres læselyst, udvikle deres sprog og øge deres læsehastighed. Samtidig vil vi, igen som en del af arbejdet med faglighed, sammen med lærere og pædagoger sætte fokus på forskellige læringsstile og pædagogiske metoder i forhold til drenge og pigers læring, og dermed udvikle undervisningen så forskelligheden mellem drenge og pigers læring indtænkes. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 16

17 4. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet er at alle elever fortsat går videre til en ungdomsuddannelse efter deres skolegang på Hareskov Skole. Vi har nået målet og vil fastholde det gode samarbejde, vi har med UU Sjælsø. Vi vil gennem fokus på faglighed arbejde på at udnytte elevernes potentialer bedre og derved motivere dem til læring og til at udfordre sig selv, og dermed give dem flere valgmuligheder i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Vi vil stadig have særligt fokus på elever, som er mindre motiverede for skolegangen og tilbyde dem særlige forløb tilrettelagt i samarbejde med UU Sjælsø. Skolen følger op på målet ved et årligt møde med UU Sjælsø. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 17

18 5. FRAVÆR 5.1. MEDARBEJDERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær Vores mål er, at vi gennem fortsat fokus på trivsel og arbejdsglæde kan fasthold den lave fraværsprocent for skolens lærere. Vi vil igennem vores APV og ved arbejdet i MED samt ved PR-møder have en løbende dialog om trivslen blandt medarbejderne på Hareskov Skole. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 18

19 5. 2 ELEVERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Det er vores mål, at alle elever trives på Hareskov Skole, og vi har udarbejdet en trivselspolitik, som der til stadighed følges op på i skolebestyrelsen, på PR-møder, i de enkelte klasser samt i elevrådet. Vi har en årlig trivselsdag i samarbejde med FFO i Hareskov By, hvor vi i fællesskab sætter fokus på trivsel og venskaber. I skolen arbejder vi med begrebet venskabsklasser, for at give børnene relationer på tværs af alder og klassetrin. Vi følger op på elevernes trivsel via undervisningsmiljøvurderingen, hvor der spørges til eleverne glæde ved at gå i skole, og elevernes egen vurdering af, om de har venner. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 19

20 HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED EGNE MÅL OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRENE & Øget faglighed S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) T Tiltag Vi ønsker i højere grad at udnytte den enkelte elevs læringspotentiale. Vi ønsker i endnu højere grad at udfordre den enkelte elev for at bevare motivation, arbejdsglæde og udvikling frem til slutningen af 9. klasse. Vi vil sætte fokus på forventninger fra skole til elev og forældre og også den anden vej rundt. Vi ønsker, at udfordre vores egen læringsmetodik for at opnå en større diversitet i undervisningen. Dette vil vi meget gøre på tværs af klassetrin og også gerne i et samarbejde med kommunens øvrige skoler. Målet er, at vores elever får et større udbytte af undervisningen. Et andet mål er, at vi ønsker at lave en tydelig kommunikation til elever og forældre i forhold til undervisningens indhold og forventninger til skolen, forældrene og elevens roller og ansvar. Vi vil tilrettelægge og gennemføre faglige og tværfaglige forløb, hvor der er fokus på: Drenge og pigers læringsmønstre Børn med særlige forudsætninger Niveaudeling Faglige linjer (super fagdage) Vi vil arbejde med lærernes faglighed og progression i fagene. Igennem fagteamene arbejdes der med videndeling og faglig sparring. Møder omkring forventningsafstemning med forældre. T Tegn Tegnene på, at vores mål er nået er, at elevernes resultater ved nationale test og ved afgangsprøverne bliver bedre. E Evaluering Forældrene bakker i højere grad op omkring lektielæsning og afleveringer af opgaver. Vi vil evaluere forløbene med fagteam, elever og forældre. KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE 20

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Fordord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012

Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Syvstjerneskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SYVSTJERNESKOLEN 1 INDHOLD Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

for Sinding-Ørre Midtpunkt, 2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læsepolitiske retningslinjer SKU Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

Vestervangsskolen Aftalemål 2017 Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2013-2014

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2013-2014 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2013-2014 www.furesoe.dk Udgivet: 31. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og Skole INDHOLD INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011-2012

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Forord... 3 Indledning... 4 Furesø Kommunes skolevæsen...

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Status på projekter i Investeringspuljen

Status på projekter i Investeringspuljen Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion i skoler og institutioner.

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere