Facilitering og følelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Facilitering og følelser"

Transkript

1 Facilitering og følelser Af Karen Elisabeth Høeg Speciale, Virksomhedsstudier, RUC 2006

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion...1 Problemfelt... 1 Afgrænsninger og begrebsafklaringer... 2 Projektoversigt... 4 Kapitel 2: Teoretiske og metodiske overvejelser... 5 Videnskabsteori - Teori og empiri som konstruktion... 5 Hvordan opnås viden?... 5 Æstetisk forskning... 6 Metode og empiriindsamling... 7 Valg af informanter... 8 Oversigt med informanter og typer af empiriindsamling... 9 Oplevelsesanalyse De kvalitative interview Interviewsituation Deltagende observation Lærende møde med informanter Logbog Udbytte af den valgte metodiske tilgang Positivt udbytte Vanskeligheder Mulige årsager til vanskeligheder Tværvidenskabelighed og materiale Brug af teori og empiri Kapitel 3: Hvad er facilitering Det nye ledelsesparadigme Facilitering og ledelse Baggrunden for facilitering Hvad er facilitering Facilitering som læring Facilitering som procesledelse Facilitering som ressourceoptimering Facilitering som kommunikation Facilitering som demokratiseringsredskab Kompetencer og værktøjer Delkonklusion og diskussion af faciliteringsforståelse Kapitel 4: Krop og følelser i facilitering Hvad er følelser - Emotionssociologien Sammenhæng mellem krop, følelser og fornuft Emotionel intelligens Opsamling fra teori Empirisk undersøgelse af facilitering Udgangspunkt i individet Erkendelse baseret på deltageres erfaring Deltagernes behov Empowerment og initiativ til individet Dybtfølt kontakt til individet Formål med deres facilitering Kropslig og emotionel selvrealisering Idealisme Hvordan praktiseres facilitering - Metoder og teknikker

3 Emotionel intelligens i facilitering Facilitatorens kompetencer Oprigtighed Udvise kongruens i sin adfærd Empati Frivillighed og indflydelse En ny faciliteringsforståelse? Delkonklusion Kapitel 5: Emotionsfacilitering i et organisatorisk perspektiv Psykologiens opkomst i organisationer Rationelle og emotionelle organisationer Æstetiske organisationer Følelser og ledelse Emotionel intelligens og ledelse Diskussion af teori Empirisk analyse - Nærvær som styring Emotioner som kilde til information Opsamling og diskussion Positive effekter af emotionsfacilitering Emotionsfacilitering som forudsætning for en emergent ledelsesstrategi Rationel versus emergent strategi Krop, følelser og nærvær som strategisk improvisation Organisatorisk forandring gennem nærværende refleksion Kommunikation Adgang til ressourcer Opsamling Diskussion af emotionsfacilitering i en organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst Delkonklusion Kapitel 6: Kritiske aspekter samt barrierer for brugen af følelser og kroppen som styringsmekanisme Teoretisk problematisering af følelser og krop som styringsmekanismer Facilitatorernes syn på de problematiske elementer Barrierer for brug af følelser i en organisatorisk kontekst æstetisk stumhed At forstå det ikke-sproglige via sproget Æstetisk stumhed At overkomme æstetisk stumhed Delkonklusion Kapitel 7: Konklusion Kapitel 8: Litteraturliste Bilagsliste

4 Abstract in English Facilitation of development processes in organizations has become a fairly common managerial tool. This thesis surveys how some facilitators use emotions and aesthetic senses in order to improve their facilitation of development processes. It is explored how this kind of facilitation is articulated and practiced among facilitators in the public, private and voluntary sector in Denmark. This thesis suggests that feelings play a central role in facilitation and leadership processes. Emotional facilitation is seen as a tool which copes with employees demands for involvement and fulfillment, and organizations need for innovation. More specifically, it is proposed that the use of emotional intelligence in facilitation contributes positively to effective leadership in organizations. Emotional facilitation provides a context in which the self-actualizing personality can be cultivated to the benefit of both the individual and the organization. Emotional facilitation invites physical as well as emotional participation which makes facilitation a demanding tool for the facilitators who must invest themselves, psychologically and emotionally, in order to gain authority, legitimacy and credibility. However, emotional facilitation also requires members of the organization to be able to talk about their aesthetic experiences, and to translate any felt emotion into language. It is suggested that this is often difficult due to aesthetic muteness, which is a significant problem in organizations. Emotional facilitation makes use of the individual s inner resources and feelings in order to fulfil the organizational demands more effectively, and emotional facilitation therefore has the potential to become repressive and manipulating rather than enlightening and fulfilling. Emotional facilitation is studied in a theoretical framework formed by the combination of three approaches; facilitation theory, socio-psychological theories, and organisation and management theories. Previous articles and texts on the role of emotions in facilitation, leadership and organisations offer a limited starting point from which to analyse emotional facilitation, and collection of empirical data has been required to understand the practice of facilitation. Methodologically, the thesis has as its empirical basis the three methods: Qualitative interviews, participatory observations, and own experience with facilitation of meetings with the informants. The thesis concludes that emotions play a significant, albeit underestimated, role in facilitation and in the effective management of organizations and processes, and that there are significant challenges in integrating both the individual s and the organisation s needs and concerns in an ethically responsible way. 3

5 Forord Jeg påbegyndte oprindeligt dette speciale i samarbejde med Karen Overgaard Jørgensen. Men da hun undervejs i forløbet måtte tage sygeorlov, har jeg foretaget resten af undersøgelsen alene. Det betyder, at dele af empiriindsamlingen er foretaget i fællesskab, og vi har fået godkendelse fra vores vejleder John Damm Scheuer til, at begge parter frit kan benytte dette materiale, da det er skabt ved fælles indsats. Ved siden af mine studier har jeg sammen med tre partnere drevet konsulentfirmaet Vanebryderne, hvor jeg beskæftiger mig med facilitering 1 af forandringsprocesser med vægt på deltagerorienterede metoder. De fem års konsulentarbejde har givet mig både praktisk erfaring samt indblik i, hvor vanskelige faciliteringsprocesser kan være. Jeg har faciliteret mange forskellige processer vedr. f.eks. integration, byplanlægning, arbejdsmiljø og organisationsudvikling. Jeg gjorde meget ud af at forberede mig til disse workshops, lavede grundig research og satte mig ind i den organisatoriske kontekst. Jeg har brugt forskellige metoder bl.a. fremtidsværkstedet, open space technology, appreciative inquiry osv, som middel til at skabe empowerment hos deltagerne og skabe forandringer i organisationerne. Til disse workshops kunne der ofte være problemer med at møderne var præget af magtkampe, at der var en træg stemning, og at det var vanskeligt at opnå de ønskede forandringer og resultater. Derigennem har jeg erfaret, at det at bryde vaner og skabe forandringer er en meget vanskelig ting. Jeg har med mine kollegaer i diverse faciliteringsnetværk ofte drøftet, hvordan man kunne forbedre resultaterne, og vi har sammen forsøgt at finpudse og videreudvikle metoderne, forbedre planlægningen og forberedelserne. Men vi har erkendt, at der skal mere til, end hvad man kan læse sig til i den eksisterende faciliteringslitteratur. Vi har erkendt, at kernen i procesfacilitering ikke alene handler om viden om strategi, planlægning og anvendelsen af forskellige metoder, men også indeholder et andet aspekt, der giver energi og en dyberegående personlig mening for deltagerne og facilitatoren. Under mit faciliteringsarbejde har jeg oplevet en anden gruppe af facilitatorer, som ved brug af indsigter fra personlig udvikling formår at skabe møder, workshops og udviklingsforløb præget af gejst og energi, og hvor deltagerne har gennemgået store forandringer. Jeg fik derfor en stor nysgerrighed efter at få viden om deres måde at facilitere på. De har betonet helt andre aspekter end dem, som kan findes i faciliteringslitteraturen, og som har deres rødder indenfor den verden, der omhandler personlig udvikling snarere end organisationsudvikling. Dette speciales omdrejningspunkt er en udforskning af, hvad det er for tilgange disse facilitatorer har valgt at benytte sig af, og hvordan disse tilgange kan berige den eksisterende praksis indenfor facilitering. 1 Facilitering har rod i det latinske facilis, som betyder at lette. At facilitere går ud på at gøre ledelsesprocessen i forbindelse med møder, workshops, seminarer og konferencer mindre besværlig og samtidig skabe en proces, hvor et ønskeligt resultat fremmes og opnås. 4

6 Kapitel 1: Introduktion Problemfelt Med individets frisættelse ved slutningen af det 20. århundrede bliver individet stillet over for uendelige muligheder for selviscenesættelse. Vi tror ikke længere på, at religion og videnskab kan fortælle os, hvad den dybere mening med vores eksistens er, og tilværelsen kan dermed være vanskelig og indholdsløs, hvis vi ikke kan finde svar på eksistentielle spørgsmål. Dette har betydning for såvel privatsfæren og arbejdssfæren; for medarbejdere og for virksomheder. For arbejdssfæren betyder det, at medarbejderne stiller nye og anderledes krav til virksomhederne. Ugebladet Mandag Morgen (Keiding 2001) beskriver, hvad der kaldes "den mest selvbevidste og krævende generation". De unge, der beskrives, er i 20'erne. Denne generation er lille i forhold til det behov for arbejdskraft, der er på arbejdsmarkedet. Derfor kappes arbejdsmarkedet om at få fat i cremen af cremen. Men denne generation kan tilsyneladende ikke lokkes med løn, lederstillinger og firmaets gode ry. Denne generation lægger vægt på udfordring, udvikling, selvrealisering, frihed og fleksibilitet i såvel beslutningsanliggender som arbejdstider. Generationen er optaget af virksomhedens indre liv og kultur og vil have indflydelse på arbejdet. Skal disse behov imødekommes, må der udstikkes nogle nye retninger på arbejdsmarkedet. På den anden side står virksomhederne, som forudsætter medarbejdere med høj emotionel intelligens, det vil sige medarbejdere, der blandt andet kan lytte og føle. Man ser det fornuftige i at investere i et menneske. Den enkelte medarbejder skal have det godt og være tilfreds, skal efteruddannes og tilbydes unikke muligheder, fællesskaber og fleksibilitet, for tilfredse og velstimulerede medarbejdere arbejder mest produktivt. Virksomheden skal tage sig af at fremme arbejdsglæden ved at integrere følelser, det sociale miljø, sindet og kroppen. (Jensen 1999) Måske er der ligefrem tale om en radikal ændring i forståelsen af karriere, ledelsesprofiler og organisationsform. Rolf Jensen, direktør for Institut for Fremtidsforskning har skrevet The Dream Society, (Jensen 1999), som beskriver et kommende samfund, hvor følelser afløser facts som den afgørende beslutningsfaktor. Der er et emotionelt defineret marked på vej, hvor ritualer, myter og historier kommer til at appellere til mennesket i stedet for materielle goder. Tania Ellis 2 ser dette som udtryk for et nyt ledelsesparadigme: Den vestlige verden oplever i disse år en stigende spirituel søgen efter helhed, mening, identitet og lykke. Vi er på vej ind i en holistisk 2 Tania Ellis, Executive MBA, er en meget anvendt erhvervsinspirator, foredragsholder og har vundet Berlingske Tidendes Nyhedsmagasins prisopgave omkring fremtidens ledelsesmodel. 5

7 æra, hvor det rationelle, emotionelle og spirituelle gradvis finder sammen i en afbalanceret form, så vi kan bygge bro mellem indre og ydre oplevelser og forstå helheder i forhold til en ny og genfunden mening (Ellis 2004:4). Søgningen mod det nye paradigme medfører, at lederne i dag ikke blot skal agere rationelt som i det 20. århundrede, men nu også emotionelt og spirituelt. Mens det i det 20. århundrede var skabelsen af stabilitet og forudsigelighed, som var et vigtigt kriterium for at vurdere, om en leder var god eller ej, så er præmisserne for ledelse ændret i det 21. århundrede, hvor forandring og usikkerhed er et grundpræmis for lederen (Ellis 2004). Dette har øget behovet for nye ledelsesformer. Ifølge Tania Ellis handler ledelse i dag mere om at kunne lede og motivere sine medarbejdere ud fra en given leders grundsyn på verden og mennesker, end om at lederen har de rigtige redskaber til rådighed (Ellis 2004). En af de ledelsesformer, som er blevet introduceret og implementeret i forbindelse med det øgede fokus på bløde ledelsesformer, er facilitering. Facilitering er en ledelsesform, som vægter inddragelsen af medarbejdere, og som søger at få alles viden og ressourcer i spil. (Hogan 2001) Den nye lederrolle, og hermed også facilitatorrollen, som indeholder en interesse for det gode liv og det hele menneske inklusive krop og følelser, kræver kompetencer og organisatoriske rammer, der kan fremme motivation, nytænkning og kontinuerlig udvikling. Men megen traditionel ledelsesteknik lægger vægt på tænkning, mens individuelle værdier, engagement, motivation ofte underprioriteres. Ifølge Jon Aarum Andersen, professor i Business Administration er det imidlertid kun en fjerdedel af alt det, som ledere foretager sig, der kræver logiske evner. Andre aspekter af ledelsesarbejdet som tilsyn med daglige aktiviteter, motivering af medarbejdere, og det at være kreativ, kræver helt andre måder at reagere på. (Aarum 2002). De amerikanske professorer, F. Wagner-Marsh og J. Conley, har lavet en undersøgelse af hvilke egenskaber, der kendetegner effektive og inspirerende ledere i USA. De fremhæver bl.a. ærlighed over for sig selv og andre, integritet og at drage fordel af det, der er unikt ved deres personlighed, samt intuition og det at kunne arbejde med at bedømme situationer og timing (Ellis 2004). Den anerkendte franske businessskole INSEAD har ligeledes oprettet et tre ugers efteruddannelsesprogram med titlen Lederskabets udfordringer hvordan du udvikler din emotionelle intelligens. Det er dog langt fra alle, der har taget ideerne til sig. Steen Hildebrandt, professor i ledelses- og organisationsteori, fortæller: Jeg holdt foredrag for nogen tid siden for en gruppe ledere, hvor én af de tilstedeværende ledere var så emotionel, at han måtte gå i protest, da jeg hævdede, at ledere også var emotionelle! (Hildebrandt 2005) De følelser, som det enkelte menneske har, kan have stor indflydelse på arbejdsklimaet, på de andre ansatte på arbejdspladsen og på hele systemet. Organisationer er arenaer, hvor menneskers følelser udspiller sig. Vreden, nervøsiteten, frustrationerne, glæden, kedsomheden, flovheden, håbløsheden, og begejstringen. Disse følelser er alle del af den sociale skabelse og det personlige udtryk på 6

8 arbejdspladsen. Som emotionssociologen Fineman udtrykker det: Specific work activities making decisions, persuading, negotiating, counselling, selling, meeting, interpreting data, hiring, firing, fighting, resisting, surviving are more than a set of robotic responses. They are felt and shaped by feelings. (Fineman 1996:543) Hvis man overser den virkning, som følelser kan have på den kreative energi, ser man bort fra kendsgerninger med stor betydning. Menneskelige systemer er ikke abstrakte systemer. De er ladede med følelser. Hvis følelser kan få frit løb, og det er tilladt at give udtryk for dem, fremelsker og forstærker de kreativ energi. Hvis følelserne undertrykkes, eller de negative sider opmuntres, vil menneskene i organisationen blive alt andet end kreative. De vil ikke tage ansvar, og organisationen bliver berøvet deres bedste indsats. (Relster 2002) For at kunne imødekomme ovenstående udviklingstendenser i erhvervslivet, kræver det måske en revurdering af, hvad leder- og facilitatorrollen indebærer. Vi ser, at følelserne spiller en stor rolle i organisationers liv, både for ledere og medarbejdere. De fleste ser dog stadig følelserne som en forstyrrelse, og som noget der står i vejen. Flere teoretikere (Fineman 2003, George 2000) peger imidlertid på, at følelserne kan bruges bevidst og konstruktivt som et værktøj indenfor ledelse og facilitering. Jeg finder det på denne baggrund interessant at spørge: Hvordan kan emotionelle aspekter bevidst inddrages i faciliteringen af organisationers udviklingsprocesser, og hvad medfører dette af ledelsesmæssige udfordringer? Arbejdsspørgsmål 1) Hvad er facilitering? 2) Hvilken betydning har krop og følelser i facilitering? 3) Hvordan kan man praktisere emotionel ledelse? 4) Hvilke positive effekter bidrager det med? 5) Hvilke kritiske aspekter er der ved at fokusere på krop og følelser i organisationer? 6) Hvilke barrierer er der for at kunne anvende krop og følelser i en organisatorisk kontekst? Afgrænsninger og begrebsafklaringer Jeg er opmærksom på, at meningsudfyldelsen af facilitering ikke alene sker af facilitatorer, men at såvel deltagere og eventuelle udbydere af en faciliteringsopgave, indgår i denne meningsudfyldelse. Jeg har valgt at afgrænse mig til udelukkende at undersøge facilitatering set fra facilitatorerens vinkel. Jeg kan således ikke vurdere, hvorvidt de af informanterne omtalte projekter opfylder de opstillede mål, men derimod kun se, hvad det er for målsætninger, der forsøges opnået via 7

9 facilitering. Jeg kan således ikke sige noget om de konkrete konsekvenser af faciliteringen, og om hvordan deltagerne oplever faciliteringen. Derimod kan jeg sige noget om facilitatorernes forståelse af facilitering, deres hensigter, og hvad de ønsker at opnå af resultater med deres facilitering. Mine informanter faciliterer udviklingsprocesser på mange forskellige områder. Nogle faciliterer dannelse af netværk, andre skabelse af arbejdsglæde, andre igen lederudvikling. Jeg afgrænser mig i dette speciale fra at se på de indholdsmæssige aspekter og ser udelukkende på de metoder, der anvendes, idet disse anvendes på tværs af den konkrete kontekst. Desuden består facilitering af flere faser f.eks. forberedelsesfasen, udførelsesfase og opfølgningsfasen. Jeg har valgt kun at fokusere på udførelsesfasen. Der er en uklar begrebsforskel mellem følelser og emotioner. Jeg bruger begge betegnelser, både følelser og emotioner, til at skabe afveksling i teksten. Ligeledes gør det sig gældende med ordene facilitering og projektledelse. Når jeg bruger betegnelsen facilitator henviser jeg, med mindre andet er angivet, til en leder eller organisationskonsulent, som anvender facilitering i sit daglige arbejde. Projektoversigt Følgende er en gennemgang af specialets kapitler: I kapitel 2 gennemgår jeg mine metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser. I kapitel 3 introducerer jeg til litteraturen om facilitering for at kunne forstå og anvende begrebet i de følgende kapitler og svarer dermed på første arbejdsspørgsmål. I kapitel 4 svarer jeg på det andet arbejdsspørgsmål om, hvilken betydning krop og følelser har i facilitering. Ved en analyse af mine empiriske data søger jeg at udvide forståelsen af facilitering ved at vægte de emotionelle og kropslige aspekter. I kapitel 5 ser jeg på, hvorledes man kan benytte sig af facilitering, der vægter de emotionelle og kropslige aspekter i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv, samt hvilke positive effekter denne faciliteringen bidrager med i forhold til ledelse Jeg svarer dermed på tredje og fjerde arbejdsspørgsmål. I kapitel 6 behandler jeg en række af de kritiske aspekter og barrierer, der er ved at anvende krop og emotioner i en organisatorisk kontekst og forholder mig derved til de sidste to arbejdsspørgsmål I kapitel 7 præsenteres min konklusion. I kapitel 8 findes litteraturliste og bilagsoversigt. 8

10 Kapitel 2: Teoretiske og metodiske overvejelser Videnskabsteori - Teori og empiri som konstruktion Givet verden som socialt konstrueret er grænsen mellem teori og empiri ikke en ontologisk størrelse, men netop en grænse, der er socialt konstrueret. Når jeg vælger at analysere, hvorledes facilitatorerne udfører deres praksis, er det således ikke på forhånd givet, hvad der skal vælges som henholdsvis teori og empiri. Vi erkjenner at skillet mellom teori og empiri ikke er et skille mellom vitenskapssystem og omverden, men et skille i systemet, som systemet benytter seg av i sin omverdenskontakt. Data er ikke noe der ute i en empirisk omverden som systemet henter inn. Både data og begreper er systemets egenproduserte elementer. 3 (Hagen, 2002:7). Både teori og empiri i dette projekt er således noget, som jeg konstruerer med henblik på at kunne besvare problemformuleringen. Det skal ikke ses som en gengivelse af f.eks. facilitatorernes opfattelse, men som mit forsøg på at konstruere et stykke social virkelighed, der kan give en viden om, hvordan facilitatorerne inddrager de emotionelle og kropslige aspekter i deres facilitering, der er muliggjort gennem nogle metodiske og teoretiske valg. Forståelsen af viden og erkendelse som socialt konstrueret har betydning for forståelsen af forholdet mellem forskningen og dennes objekt. Erkendelsen af, at forskningens mål ikke er endegyldig sandhed, og af metodevalgets kontingens betyder, at gyldigheden i forskningen ikke skal sikres gennem identitet mellem begreber og virkelighed, begrebsvaliditet, men jeg vil i stedet efterstræbe det, som professor Roar Hagen benævner som metodologisk konstruktivisme: Den metodologiske konstruktivismen skal gi retningslinjer for å ta teorier og metoder fra hverandre, og for å lage mer hensiktsmessige faglige konstruktioner. Vi spør altså ikke om systemelementerne; teori, begreber og metoder svarer til eller er identisk med noe i omverdenen, men om de fremmer eller hemmer vitenskapens muliheter til å gjøre empiriske iakttakelser og til å forstå og forklare dem (Hagen 2002:8). Pointen med metodologisk konstruktivisme er at understrege metodens kontingens og at tydeliggøre, at indsamlingen af data er en del af konstruktionen af forskningsfeltet. Metodens gyldighed skal derfor vurderes på baggrund af dens evne til at bibringe ny viden om forskningsfeltet. Hvordan opnås viden? Jeg mener, at læring og videnskabelse ikke blot tager udgangspunkt i mentale erkendelser, men i lige så høj grad i kropslige og følelsesmæssige sansninger. Jeg gennemgår i dette kapitel, hvordan kroppen kan inddrages i videnskabelse. Efterfølgende præsenterer jeg, hvad mit udgangspunkt 3 Ved system refereres til videnskabssystem forstået i en systemteoretisk kontekst. 9

11 betyder for min forståelse af videnskab, metode, teori og empiri, med henblik på at redegøre for, hvilken betydning disse har for besvarelsen af min problemformulering. Æstetisk forskning Meget traditionelt naturvidenskabeligt arbejde drives i en Context of Justification mens man i tværvidenskabelige forskningskontekster ser et stort behov for forskning drevet in a Context of Discovery - udforskning af nye områder, en kortlægning af potentialer gennem eksperimenter med mindre klare metoder og forskningsbegreber, da målet er ukendt. (Kjørup 1997) Jeg har været inspireret af denne tilgang, idet jeg også har vægtet de kropslige erkendelser. Dette kaldes af Antonio Strati, professor i organisationsteori, for æstetisk forskning. Med æstetisk forskning mener Strati, at viden indsamles i en bestemt organisatorisk kontekst ved at indånde atmosfæren, lugte til lugtene, nyde skønheden og underholdes af de fortalte historier. Viden samles også ved at blive frastødt at grimheden, oprevet over det tragiske og underholdt af det groteske. Med andre ord tillægges sanseoplevelser en vidensværdi i forskningen. (Strati 2002:b). Ifølge filosoffen Baumgarten 4 har vi nemlig to former for erkendelse; den kunstneriske-kreative, som han kalder konkret og sensitiv, samt den logisk-rationelle som han kalder videnskabelige og abstrakt. Den første erkendelsesform mener Baumgarten ledes af æstetikken og den sidste af logikken. 5 Baumgarten ser ikke følelser og erkendelser som hinandens fjender, men snarere som aspekter eller grader af det samme i og med at følelsen er en del af erkendelsen, og erkendelsen kan følgelig give anledning til følelser. (Kjørup 1997) Filosoffen Merleau-Ponty og den fænomenologiske retning, som han repræsenterer, siger at mennesket bebor verden. Erfaringer med verden bliver til gennem kropslig interaktion. Erfaringer optages og indlejres i kroppen. Som levet krop tilegner mennesket sig verden - ikke alene, men som levende krop sammen med andre levende kroppe. Kroppen er både vores tilgang til verden og et symbolredskab. Som levende kroppe udtrykker vi os symbolsk. Vi udtrykker for eksempel aspekter af livet gennem følelser, sanser og kropslige udtryk. (Merleau-Ponty 2000) Grundlaget for vidensskabelse i forbindelse med nærværende speciale udspringer fra denne tankegang, hvor jeg har valgt også at inddrage de æstetiske og kropslige erkendelsesformer. Dette har haft betydning for min opfattelse af, hvad viden er. Den pragmatiske epistemologi, som den fremføres af filosoffen og pædagogen John Dewey, ligger i forlængelse af min egen opfattelse af epistemologi. Jeg forstår viden som noget, der manifesteres gennem handling og udtrykkes i 4 Alexander Gottlieb Baumgarten, tysk filosof. Har skrevet værket Aesthetica i Fra gammel tid ligger der en skelnen mellem noeta og aistheta, mellem tanker og ideer samt mellem sanseindtryk og fornemmelser. Tanker og ideer er relateret til logikken, og sanseindtryk og fornemmelser er relateret til æstetikken. 10

12 fysisk interaktion mellem individet og omgivelserne. Denne handling udføres ofte på baggrund af tavs viden, der oparbejdes gennem erfaringer, og som kan være vanskelig at eksplicitere (Christensen 2002). Dewey mener, at måden man bedst kan nærme sig forståelsen af viden, er ved at teori og praksis forenes. Derfor tager den pragmatiske epistemologi udgangspunkt i en empirisk metode, hvor interaktionen mellem subjekt og objekt får betydning for vidensskabelsen. Dewey pointerer yderligere, at individet og dermed også forskeren er en medkonstruktør af viden. Jeg er i den forbindelse inspireret af aktionsforskningens forskerrolle, hvor jeg ikke har set mig selv som den klassiske ekspert og observatør, men har vægtet også at tage aktivt del i forskningsprocessen. Formålet med den aktive deltagelse er blandt andet, at der skal ske en gensidig læring i løbet af processen. Forskeren skal kunne berige vidensskabelsesprocessen som en slags facilitator og lade sig opsluge af processen. Forskeren skal dog også kunne distancere sig for siden hen at kunne beskrive processen til glæde for den generelle vidensskabelse. Jeg vil dog påpege, at jeg ikke mener, at en fuldkommen distancering fra feltet er mulig, da forskeren aktivt benytter sig af sine følelser, smag og oplevelser i bearbejdningsfasen, hvorfor forskeren altid vil have en part i feltet (Aagaard 2004). I aktionsforskning er der dog ikke eksplicit fokus på den kropslige erkendelse i løbet af forskningsprojektet, hvorfor jeg har valgt at inddrage oplevelsesanalysen, da denne netop vægter de erkendelser, som kun kan indfanges af sanserne. 6 Den kropslige erkendelse er vigtig for mig i vidensskabelsen, da den rummer en række informationer og erkendelser, som ikke inkluderes i den logisk-rationelle erkendelse. Jeg har i min forskning været inspireret af den empatisk-logiske tilgang til forskning, hvor man både anvender sin logisk-analytiske forståelse samt empatisk vidensindsamling (Strati 1999). Der er tre stadier, som jeg har bevæget mig igennem. Den første fase involverer observation, hvor forskeren hengiver sig til sin intuition og fornemmelser og forsøger at sætte ord på sine sanser. I den anden fase har jeg kategoriseret mine fund ved at trække på mine følelser og refleksioner, hvor jeg har balanceret mellem min empatiske viden og analytiske objektivitet. I den tredje fase har jeg afvist al empatisk viden, således at jeg har kunnet hengive mig til en logisk-analytisk tilgang, om end stadig på en æstetisk sansende og udtryksfuld måde. Metode og empiriindsamling Ovenstående videnskabsteoretiske overvejelser har haft indflydelse på min metodiske tilgang til empiriindsamlingen. Jeg vil i de følgende afsnit skitsere måden, hvorpå jeg har ladet mine sanser spille ind samt de erfaringer og resultater, denne metodebrug har givet mig. 6 Oplevelsesanalysen udfoldes senere på side 12 11

13 Min empiri består af kvalitative semistrukturerede interviews, deltagende observation, lærende møde samt logbog. I det følgende beskriver jeg, hvorledes jeg har arbejdet med mit materiale. Valg af informanter Mine informanter er alle personer, der arbejder med facilitering på den ene eller den anden måde. Nogle af facilitatorerne har været ledere i både den private og frivillige sektor og har brugt facilitering som et blandt mange ledelsesværktøjer. Andre informanter arbejder som proceskonsulenter, og bruger facilitering som et blandt mange værktøjer i deres konsulentarbejde indenfor læring, personlig udvikling, kurser til skabelse af arbejdsglæde, organisationsforandringer, lederudvikling, stresshåndtering osv. Jeg har talt med facilitatorer indenfor både den private, offentlige og frivillige sektor for at få et differentieret billede af, hvorledes emotioner spiller en rolle i forskellige organisatoriske kontekster. Jeg har til dels fundet frem til mine informanter ved hjælp af sneboldsmetoden. (Reff Pedersen 1998). Her finder man via samtaler og interviews med relevante aktører indenfor et bestemt tema frem til andre nøgleinformanter. På den måde ruller snebolden, til man til sidst har kortlagt relevante aktører indenfor temaet. Det betyder i praksis, at mine informanter har peget på de aktører, som de har vurderet som de mest kompetente og dygtige, og jeg mener, at jeg derigennem er kommet tæt på nogle af de allerdygtigste indenfor faciliteringsfeltet. Derudover har jeg valgt informanter på baggrund af tidligere samarbejde, hvor jeg er blevet nysgerrig efter at få indsigt i deres faciliteringspraksis. Jeg har primært kontaktet de personer, som jeg mente, at jeg selv kunne lære af i forhold til min egen praksis udfra en ide om mesterlære (Kvale 1999). Nogle informanter har jeg haft sporadisk og kortvarig kontakt med, mens jeg med andre har fulgt dem gennem længere tid. Dette har alene været bestemt udfra, hvad der var praktisk muligt. Det betyder, at min viden og indsigt i informanternes faciliteringspraksis varierer. Jeg har i analysesituationen brugt de informanter, som jeg har haft længerevarende kontakt med som mine primære kilder, og de resterende som sekundære kilder. 12

14 Oversigt med informanter og typer af empiriindsamling 7 Hvem Interview Deltagende Privat sektor Kirsten Stendevad (KS) Cand.mag i moderne kulturformidling. Foredragsholder, journalist, yogainstruktør og leder af Institut for Indre Karriere. Facilterer bl.a. lederkurser samt bæredygtig (personlig) udvikling. Alexander Kjerulf (AK) Cand.scient Proceskonsulent og tifter af Projekt Arbejdsglæde, hvor han faciliterer workshops vedr. arbejdsglæde og organisationsudvikling Kirstine Andersen (KA) Cand.phil. Hun arbejder i sit firma Kompashuset med lederudvikling og kultur og faciliterer workshops og længere udviklingsforløb Anne Christine Petersen, (ACP) Journalist, foredragsholder og coach. Har sit konsuletnhus Klare Linier, hvor hun bl.a. faciliterer workshops vedr. kommunikation, personlig udvikling og kreativitet. Merete Holm Brantbjerg (MHB) Afspændingspædagog. Leder af Bodynamic, hvor hun bl.a. faciliterer workshops omkring bæredygtigt arbejdsliv. Charlotte Kjeldsen (CK) Cand.scient.pol. Projektleder for Innovationsrådet. Faciliterer og udøver procesleder i netværkssammenhænge. Finn Kollerup (FK) Kemiingeniør og Ph.D. I sit firma Alt4Kreativ faciliterer han innovationsforløb. Offentlig sektor Peter Larsen (PL) Cand.comm. Fagkonsulent i Københavns Kommunes Kursuscenter. Han faciliterer forbedringer af arbejdsmiljø samt kreativitets- og udviklinsgprocesser. Tine Vedel Kruse (TVK) Cand.scient.pol. Chefkonsulent og projektlederi Finansministeriet. Arbejder med modernisering af den offentlige sektor, topledelse og forandringsledelse. Thomas Bjerre Pedersen (TBP) Cand.scient.pol. Policy coach i MindLab, Erhvervs- og Økonomiministeriet. Her faciliterer han projektplanlægning. Frivillig sektor Johannes Bertelsen (JB) Cand.mag. Forstander for Settlementet, som er en selvejende institution, der udfører socialt arbejde på Vesterbro Michael Brinch Pedersen (MBP) Erhvervsøkonom. Direktør for Nordic Partnership, som er et samarbejde mellem nordiske virksomheder med interesse for bæredygtig udvikling. Facilitering indgår i hans ledelsesstil, hvor han bl.a. faciliterer netværksdannelse og udviklingsforløb. X X X X X X X X X X X observation Samarbejde omkring facilitering og deltagelse i workshops Samarbejde omkring facilitering samt observation Flere workshops Observation af facilitering samt deltagelse i workshops Samarbejde omkring facilitering Deltagelse i lærende møde X X X X X X X X 7 Bilag over empiri er kun vedlagt i det omfang, jeg direkte anvender empirien i min analyse. 13

15 Oplevelsesanalyse Jeg har valgt en ramme for min empiriindsamling, der er udviklet af Lis Engel 8, og som kaldes oplevelsesanalyse. Det er en tilgang, der både i situationen fremmer og samtidig retrospektivt tydeliggør, hvordan læring og videnskabelse finder sted. Oplevelsesanalyse er en forskningsmetode, som betoner betydningen af forskerens erfaringer med krop, bevægelse, tid og rum for sine erkendelser og for fremkomsten af ny viden. Sansningen og oplevelsen af her og nu situationer bliver en vigtig kilde til erkendelse og refleksion. Metoden søger at bygge bro mellem den sanselige krop, bevidstgørelse og intellektuel erkendelse (Engel 2001). Ifølge Engel oplever vi ved at evaluere ting og mennesker ud fra kulturelle og sociale forestillinger og fordomme. Dette kan skabe en lettere og mere glidende hverdag, men etiketterne spærrer samtidig for kvaliteten af vores indsigter, erkendelser og læring, hvorfor man som forsker må øve sig i at gøre sig sansende, opmærksom og nærværende. (Engel 2001). Med afsæt i oplevelsesanalyse har jeg i min forskningsproces prioriteret vigtigheden af nærvær, sanselighed og opmærksomhed som forudsætning og vigtig bestanddel i vidensskabelsen. Dette har jeg gjort via varierede sanselige og kropslige øvelser og bevægelser, som har været medvirkende til at åbne og lukke for mine oplevelser og erkendelser. Jeg har forsøgt bevidst at skrue op og ned for min sensitivitet og brugen af mine sanser. Jeg anvender desuden oplevelsesanalyse som et supplement til den pragmatiske tilgang til skabelse af viden, som ikke behandler de følelsesmæssige aspekter i vidensskabelse. I tråd med oplevelsesanalysen har jeg i min forskerrolle haft følgende tilgang: (Engel 2001) Jeg har forsøgt at have en umiddelbar, sansende tilgang til mit genstandsfelt. Dette har jeg gjort ved at anvende såkaldte sansningsguider. (se nedenfor) Jeg har set mig selv som en del af, hvad jeg fortolker. Derfor har jeg suppleret mine interviews med deltagende observation. Jeg har forsøgt at møde genstandsfeltet så åbent som muligt. Jeg har prioriteret at skærpe mine sanser, inden jeg har været i felten. Dette har jeg gjort ved at anvende fysiske øvelser som meditation, yoga, tankeskrivning etc. som metoder til at skrue op for sanseligheden. Min forskningsproces har rummet både en analytisk, kritisk grundholdning og en indlevende, sansende tilgang. Med min empatisk-analytiske tilgang har jeg vekslet i de forskellige forskningsfaser mellem henholdsvis den analytiske og sanselige erkendelsesform. Ved at benytte mig af oplevelsesanalysen har jeg forsøgt at tage de emotionelle og sanselige erkendelser ligeså alvorligt som de teoretiske og mentale erkendelser. Min sansning af her og nu 8 Ph.D, seniorforsker i bevægelse og dans ved Danmarks Humanistiske Forskningscenter 14

16 blev til en vigtig kilde til min refleksion. Siden jeg har vægtet sansningerne under mine empiriindsamling højt, har jeg brugt følgende sansningsguide til at strukturere mine sanseoplevelser med (Engel 2001): Sansningsguide til interviews og observation Hvad fanger min umiddelbare opmærksomhed? Hvad foregår der? Hvad lægger jeg først mærke til? Hvordan oplever jeg rummet? Hvilke billeder, associationer, kropslige fornemmelser, fortællinger opstår? Hvordan er stemningen? Hvordan er relationen til de(n) udforskede? Hvordan er udviklingen i min relation til de(n) udforskede? Mærk i min krop: Hvilke harmonier, disharmonier, betydninger, tanker, fornemmelser og associationer til andre udforskede i denne specialeproces opstår der? Denne sanseguide, som er en operationalisering af oplevelsesanalysen, har jeg anvendt både når jeg har udført mine interviews, og altså som et sanseligt og kropsligt supplement til den almene sproglige interviewguide, samt til mine observationer og de lærende møder. Her har jeg nedskrevet alle mine tanker, følelser og sansninger under empiriindsamlingen i en logbog. Dette ser jeg som en central del af de erkendelser, der er opstået hos mig som forsker i interviewsamtalen og ved observationer, og den vil indgå som en vigtig del af analysen (Engel 2001). De kvalitative interview Jeg har afholdt 11 kvalitative interviews med praktiserende facilitatorer. Mine kvalitative forskningsinterviews har haft til formål at få beskrivelser af og informationer om interviewpersoners livsverden. Anvendelse af det kvalitative interview er en metode til at søge under fænomenernes overflade, og komme videre end den konventionelle viden. Metoden er, hvad Steinar Kvale (2000) kalder "et potentiale for kritisk samfundsforskning. At et interview er kvalitativt betyder, at det fokuserer på indhold og betydning. Interviewene har været semistrukturerede, hvilket vil sige løse i formen, men med pejleretninger i relation til problemformulering. Formålet med at foretage interviews med disse facilitatorer var at indfange kompleksiteter og nuancer i facilitatorernes erfaringer med facilitering. Gennem interviewene opnåede jeg viden om de sammenhænge og forståelser, som facilitatorerne taler sig ind i, når de skal fortælle om deres udøvelse af facilitering, hvilket jeg ellers ikke ville være i stand til at få viden om (Kvale 2000). Ved at udføre disse interviews fik jeg gennem facilitatorernes beretninger indsigt i deres overvejelser og forståelser af facilitering, de kropslige og følelsesmæssige aspekter af facilitering og 15

17 deres opfattelse af facilitering som ledelsesform. Jeg har derigennem fået viden om, hvad og hvordan den interviewede tænker, oplever, føler samt omtaler sin egen praksis. Facilitatorernes iagttagelser, erfaringer og meninger undersøgte jeg for at få blik for deres verden for senere i deltagende observation at undersøge dette i praksis. Da facilitatorerne besidder høj grad af kropslig, ukodificeret, viskos, tavs viden, forsøgte jeg at spørge til konkrete handlinger og episoder, hvorved facilitatoren kunne uddybe og begrunde sin måde at handle på. Jeg har senere i min deltagende observation og i de afholdte lærende møder fået uddybet og yderligere ekspliciteret denne ellers tavse og svært tilgængelige viden. Jeg mener, at de kvalitative interviews har været en oplagt metode til at få indblik i forskellige facilitatorers verden. Interviewet som metode medførte, at jeg i interviewsituationen fik nuanceret mine forforståelser om facilitering i forskellige kontekster, samt fik afprøvet og fik feedback på mine arbejdshypoteser. Interviewsituation Jeg besluttede på forhånd, at mine spørgsmål under interviewet dels skulle styres af nysgerrighed, forbløffelse, undren, erkendelser, følelser og kropsbevidsthed og dels af på forhånd planlagte temaer. Med mig bragte jeg en interviewguide, som fungerede som inspiration for interviewet og som min sikkerhed for, at jeg fik spurgt nok ind til feltet. Jeg forsøgte i videst muligt omfang at lade interviewsituationen styres af sensitivitet. Når den interviewede sagde noget, der kom bag på mig, rørte mig eller bevægede mig, brugte jeg dette som et hjælpende værktøj til at styre interviewet med. De fleste af interviewene var præget af en sjælden grad af tillid og personlig blottelse. Deltagelse og indlevelse var nøgleord for interviewsituationen. Det sanselige og kropslige aspekt blev yderligere understreget af, at flere af informanterne spontant afprøvede deres teknikker på mig i selve interviewsituationen, og dermed kunne jeg på egen krop mærke effekten af de metoder f.eks. vejrtrækningsøvelser, grounding øvelser og metoder til følelsesmæssige erkendelser, som informanterne beskrev for mig under interviewene. Jeg forsøgte at balancere mellem at være meddeltager og forsker. Det er imidlertid umuligt at opnå en magtfri dialog i en interviewsituation, da jeg bestemmer emnet for interviewet, dets struktur, og fordi interviewet er mit påfund. For at minimere dette søgte jeg i interviewsituationen at give facilitatorerne rum til at være spontane og refleksive i deres besvarelse af mine spørgsmål. De fleste interviews forgik på interviewpersonernes hjemmebane, privat eller på deres arbejdspladser. Facilitatorerne havde endvidere mulighed for at forberede sig på temaerne i interviewet før selve mødet, idet jeg sendte en interviewguide til dem, så de kunne reflektere over mine til spørgsmål inden. Dette var til stor hjælp, da ikke alle facilitatorerne inden da havde præsente velovervejede begrundelser for deres handlinger. 16

18 For at kunne fastholde det talte ord, valgte jeg at optage og udskrive alle interviews ordret til brug i den senere analyse. Mange nuancer går dog tabt fra tale til skrift, særligt stemninger og kropssprog. Enkelte steder har jeg i parentes anført betoninger og følelsesudbrud, som eksempelvis latter. Som yderligere supplement til at fastholde mine sansninger under interviewet har jeg lavet logbøger, som jeg senere vil beskrive min brug af. Interviewpersonerne har fået tilbudt at få udskriftet til gennemlæsning. Ingen har dog haft bemærkelsesværdige kommentarer med betydning for mit arbejde. Deltagende observation Jeg har anvendt deltagende observation hos fem af informanterne. Hos nogle af informanterne har det været enkeltstående sessioner, og hos andre har det været et længerevarende forløb over flere sessioner. Dette er blevet afgjort udfra, hvad der var praktisk muligt. Jeg har anvendt den form for observation, der af Hanne Warming Nielsen, Ph.D. ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC, benævnes som den deltagende tilgang. I en interviewsituation sidder forskeren ofte på et kontor og hører om praksis, men er ikke en del af praksis. Forskeren kan derfor i mindre grad fornemme under hvilke betingelser, den behandlede forskning sker. Hvis jeg ser billeder fra workshops eller hører facilitatorenes beskrivelse af en workshop, vil jeg få et begrænset udsnit af den aktuelle virkelighed. Ved at sidde med som observatør og/eller deltage har jeg fået et andet udsnit af virkeligheden, og ved at indgå som deltager i facilitatorernes workshops fik jeg anledning til at fornemme stemningsskift, intensitet og relationer. Deltagende observation er en anden sanseoplevelse end kun at observere og interviewe (Warming 2005). Jeg har på den måde fået en dybere indsigt i, hvordan facilitatorerne interagerer med deltagerne, og jeg har dermed fået en mere hel forståelse frem for alene at bero mig på facilitatorens beskrivelse af deres egen praksis, som det ville være tilfældet i en interviewsituation. Jeg studerer altså via observation ikke bare narrativer om praksis, som ved et interview, men også den levede kontekst hvori praksis udarter sig. For at kunne opnå denne indsigt er det nødvendigt, at forskeren selv mærker oplevelser og dermed bliver forskeren bliver i høj grad sin egen informant. Det er et uomgængeligt vilkår, og man må tage et standpunkt i den kultur, man beskriver og leve med det paradoks, at man er med til at definere virkeligheden. (Hastrup 1996). Jeg påvirker altså den empiri, jeg har med hjem. I deltagende observation er forskerens tilstedeværelse, præferencer og sanser en central del af vidensskabelsen. Warming mener, at forskeren samtidig med den teoretiske optik også besidder en oplevelsesoptik, som gælder, hvad enten der observeres eller læses en tekst. (Warming 2005). For at undgå overdreven subjektivitet søger jeg at få mine oplevelser nuanceret og af- eller bekræftet efter 17

19 observationerne med mine informanter, ligesom jeg har diskuteret mine observationer med min tidligere medforsker. 9 Derudover har jeg valgt at nedfælde mine observationer i en logbog samt tydeliggøre mine metodiske valg for læseren. De briller, som jeg har observeret med. Lærende møde med informanter Jeg har afholdt to lærende møde med udvalgte facilitatorer, som jeg har interviewet og observeret. 10 Formålet med de lærende møder var at skabe ny viden om og refleksion over, hvad der er forudsætning for et vellykket faciliteringsforløb samthvilke kompetencer, det kræver af facilitatoren. De lærende møder fungerede som et praksisfælleskab, hvor jeg skabte et frirum fra de daglige gøremål for facilitatorerne, hvor de fik mulighed for at fordybe sig i og sprogliggøre deres egen rolle som facilitator og procesleder i fællesskab med andre facilitatorer. Jeg ønskede til møderne at få sat ord på den tavse kropslige erfaringsviden, som facilitatorerne besidder. Til denne brug anvendte jeg deltagerorienterede metoder til idéudvikling og refleksion. 11 Deltageren blev præsenteret for en foreløbig faciliteringsmodel, som var baseret på mine foreløbige forskningsresultater udfra mine interviews og deltagende observation. Deltagerne fik mulighed for at reflektere over modellen, kommentere og videreudvikle den. På den måde fik jeg mulighed for at gå i dialog med informanterne omkring mine foreløbige forskningsresultater. Jeg fik mange forskellige facilitatorers bud på min problemstilling, og analyse samt feedback på mine iagttagelser af de udforskede. Jeg fik feedback på, hvordan procesledere fra forskellige sektorer opfatter facilitering, og hvori de ser styrker og svagheder i forhold til forandringsprocesser indenfor deres egen sektor. Jeg forsøgte selv at facilitere mødet udfra de principper som min foreløbige forskningsmodel bestod af. Som en afslutning på mødet, bad jeg facilitatorerne give mig feedback på min egen faciliteringspraksis til mødet. Til de lærende møder iscenesatte jeg altså samspillet mellem teori og praksis. Her praktiserede jeg, hvad jeg havde læst, hørt og observeret mig til, samtidig med at jeg fik feedback på min egen faciliteringsperformance fra informanterne, som i dette tilfælde var deltagere til det lærende møde. 9 Karen Overgaard Jørgensen, som senere i forløbet meldte sygeorlov fra studiet. 10 I bilag 11 og 12 er der oversigt over programmet for de lærende møder samt transskribering af samtalerne 11 Se bilag 11 og 12, hvor metoder er beskrevet i program for lærende møde 18

20 Logbog Under min research, interviews, deltagende observation og de lærende møder har jeg lavet en logbog. 12 Ved at tage detaljerede feltnotater har jeg været i stand til at følge min egen forståelsesudvikling. Jeg har i forbindelse med logbøgerne anvendt notatteknikken thick descriptions, hvor jeg i dataindsamlingen har søgt at nedskrive og notere alle de sansninger, jeg oplevede. Ifølge Warming medfører denne notatteknik, at man ikke allerede i observations- eller interviewøjeblikket fortolker, men at noterne er genstand for senere fortolkning. Professor Kirsten Hastrup (1996) råder til at lade nysgerrigheden styre og foreslår, at logbogen kan bruges til at give naive beskrivelser af det, der observeres for derved at se så åbent og fordomsfrit på feltet som muligt. Hvis man med det samme leder efter noget bestemt og zoomer ind, går man ikke i dialog med modsætningerne og tager ikke sin undren alvorligt. Jeg har netop forsøgt at mærke og sanse, og ikke kun lede efter det jeg tænkte kunne have betydning i mine interviews. Jeg forsøgte at fange her-og-nu-situationer, og skrev korte referater af diskussioner, og jeg nedskrev, når jeg fik nye ideer, hypoteser og spørgsmål. Logbogen indeholder endvidere personkarakteristik, og mange sider er overtegnet af situations- og aktivitetsbeskrivelser. Jeg har forsøgt at gøre mine sansninger tydelige ved at nedskrive dem og eksplicitere dem, idet jeg mener de netop er afgørende for vidensskabelsesprocessen, min egen læreproces, samt hvordan jeg som forsker har påvirket de udforskede. Jeg har anvendt principperne fra oplevelsesanalysen til at sætte ord på stemningen, når jeg som forsker f.eks. fornemmede, at mine spørgsmål resulterede i et stemningsskift. Dette har hjulpet mig til at forstå min egen rolle og påvirkning på videnskabelsesprocessen. Udbytte af den valgte metodiske tilgang Positivt udbytte Mit forsøg på en nærværende og åben forskningsstil betød, at der blev skabt positive relationer til informanterne, og jeg nød stor tillid fra disse. Informanter har udtrykt, at de følte det meningsfuldt at deltage, og de udviste stort engagement i mit speciale og brugte megen tid på det. Jeg har i denne empiriindsamling haft nogle af de mest væsentlige og dybe interviews, hvor jeg selv har fået rykket på nogle grundlæggende antagelser og forforståelser omkring mit genstandsfelt. At jeg i interviewsituationen tillod mine sansninger at spille ind på styringen af interviewet betød, at jeg blev mere modig og turde spørge ind til spændende temaer, som jeg normalt ikke ville have boret dybere i. Samtidig har jeg også frasorteret i mine interviews, hvis jeg fornemmede at informanternes udsagn ikke var i overensstemmelse med deres kropssprog. På den måde har jeg ved 12 Jeg har valgt ikke at vedlægge mine logbøger som bilag, idet de primær har været til egen erkendelse og er nedskrevet meget indforstået. 19

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Holistisk ledelse. Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede: Det personlige projekt

Holistisk ledelse. Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede: Det personlige projekt Holistisk ledelse Erhvervslivets nøgle til succes i det 21. århundrede:! Medarbejderne betragtes som hele mennesker, ikke kun en resurse. Både personlig og faglig udvikling.! Ledernes selvindsigt er central.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere