Madbyen i Kødbyen. Madbyens Have: Gartneri og skolehaver på taget af DGI s parkeringskælder. EAT-fabrik, Staldgade38

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madbyen i Kødbyen. Madbyens Have: Gartneri og skolehaver på taget af DGI s parkeringskælder. EAT-fabrik, Staldgade38"

Transkript

1 Madbyen i Kødbyen EAT-fabrik, Staldgade38 Madbyens Have: Gartneri og skolehaver på taget af DGI s parkeringskælder Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44 Børnenes Madhus, Staldgade 74

2 Indhold Madbyen... En bæredygtig bydel med nye virksomheder... Produktion, maddannelse og social ansvarlighed i Madbyen... Bæredygtig EAT-fabrik... Madbyens Have... Børnenes Madhus... Socialøkonomiske virksomheder... Madbyens økonomi... Tidsplan i store træk Københavns Madhus Bastbygningen Ingerslevsgade København V t:

3 Madbyen Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle 3-5 beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen med arbejdstitlen Madbyen. Med Madbyen vil vi generobre, nyfortolke og modernisere Kødbyen med respekt for arkitektur, historie og funktion. Vi vil på ny skabe madproduktion i Kødbyen, og vi vil placere os midt i mellem byøkologi, børneaktiviteter og professionel madproduktion. Madbyen i Kødbyen bliver en bydel fuld af liv, aktivitet og kreativitet for små og store gæster. Realiseringen af Madbyen som en helhed er betinget af, at den placeres i Kødbyen. Vi ser potentialet for en fantastisk synergi mellem virksomhederne, Københavns Madhus og resten af Kødbyen. En realisering vil i praksis demonstrere, hvordan en storby kan etablere bæredygtige virksomheder med fødevareproduktion midt i byen. Formålet er både konkret og visionært: At give børn og unge kulinarisk attraktive frokoster og at give dem madmod og madforståelse mennesker passerer hver dag vores ende af Kødbyen, og Madbyen vil hurtigt gøre sig bemærket i det københavnske landskab. Madbyen vil koble land og by. 3

4 En bæredygtig bydel med nye virksomheder Med Madbyen vil vi udvikle et innovativt bæredygtigt virke for maddannelse i Kødbyen i kraft af fire produktions- og uddannelsesenheder. Drivkraften til at skabe et center for mad og maddannelse er den synergi, vi ser opstå mellem EATfabrikken, Københavns Madhus som videnscenter, et nyt madhus for børn og en grøn produktiv køkkenhave midt i Kødbyen. Tilsammen giver de brugerne og kunderne mulighed for at tilegne sig den forståelse og de kompetencer, der skal til for at ændre madvaner til det sundere. Drivkraften er også at skabe virksomheder, der afprøver nye veje i forhold til resten af fødevarebranchen, og som måske kan virke som inspirationskilde til fremtidens fødevareproduktion. Vi vil gerne tage et ansvar for at sikre en helhed, der tager udgangspunkt i både en økonomisk, økologisk/klimamæssig og social bæredygtighed. Madbyen kan blive en toneangivende spiller i forhold til at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark og et flagskib for bæredygtig fødevare-, mad- og maddannelsesproduktion. Med Madbyen ønsker Københavns Madhus at sætte fokus på bæredygtig fødevareproduktion ved at sætte den i produktion og til skue i byen, hvor folk er give en kreativ løsning på bæredygtig madudbringning skabe Madbyen i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder skabe fokus på madfaglighed også for børn give mulighed for at servere lokalt producerede råvarer i sæson, som er tilberedt, så det er velsmagende og alsidigt 4

5 Produktion, maddannelse og social ansvarlighed i Madbyen Madbyen er et seriøst og bæredygtig bud på et univers for maddannelse, der kombinerer produktion af mad, fødevareproduktion, skolehaver, distribution i elbiler, børns maduddannelse og social ansvarlighed i form af jobafklaring på særlige vilkår af mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Den bæredygtige EAT-fabrik fordobler afsætningen af økologiske lokale fødevarer, så vi fremover skal bruge 600 ton om året og har samtidig fokus på et godt arbejdsmiljø for professionelle madfolk i køkkenet og jobafklarende medarbejdere i pakkeriet. Maden skal bringes ud til dem, der skal spise den. Og tanken er, at lade jobafklarende unge fra socialøkonomiske virksomheder køre maden ud i el-biler. Det vil på én gang gøre transporten bæredygtig økonomisk, miljømæssigt og socialt. Samtidig vil det give de unge en færdighed og et arbejde, de kan være stolte af. EAT og skolemadsproduktionen er udviklet og har en sikker driftsøkonomi. Netop derfor er det oplagt at gå videre. Til flere børn, nye målgrupper, flere skoler. Konsekvensen er afsætning af flere økologiske fødevarer og flere sunde skolemåltider. Foruden Albertslund Kommunes positive interesse er potentialet for at udvide kundegrundlaget stort. Madbyens Have er en innovativ kombination af skolehaver, bæredygtig krydderurteproduktion og grønt arbejdsmiljø. De jobafklarende medarbejdere sørger for produktion af krydderurter til EAT-fabrikken og for at passe skolehaverne i ferier. Arbejdet i et grønt miljø har en dokumenteret positiv virkning for humøret og helbredet. Samtidig giver arbejdet dem et værdifuldt gøremål, hvor de gør stor nytte. Haven kommer endvidere til at fungere som mødested for børn og særlige mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Børnenes Madhus vil give børn og unge i skoletid og fritid mulighed for at lære noget om mad. De skal både lære, hvordan man snitter et løg, hvordan man fortæller om, hvad man smager, og hvordan man forholder sig kritisk til råvarer. Den faglighed vil gøre dem i stand til at træffe kvalificerede valg, hvad angår mad og fødevarer, og det vil have en påvirkning på både dem og deres forældres mad- og indkøbsvaner. På sigt vil dette arbejde altså også give afsætningsfremme for den økologiske lokale fødevareproduktion. 5

6 Bæredygtig EAT-fabrik EAT er velsmagende skolemad, der giver børn energi til at gå i skole. Siden 2009 har EAT været i gang med at skabe ny madkultur på københavnske skoler og skolebørn med madmod. I dag sælges EAT med succes dagligt til ca. 20 procent af skolernes elever på de skoler i København, der sælger EAT, og salget er stigende. Nu er tiden kommet til at udvide konceptet, så andre kommuner, andre institutioner og andre offentlige steder med madsalg og -tilbud også kan være med. Med udgangspunkt i et velafprøvet koncept og sikker drift ser Københavns Madhus muligheden for at skabe en ny EAT-fabrik med storproduktion af maddannelse, friske råvarer, så meget økologi som muligt, bæredygtigt arbejdsmiljø og med dele af fabrikken drevet som socialøkonomiske virksomheder. Flere kommuner har allerede vist interesse for EAT til deres skoler og nye målgrupper som fx gymnasier, uddannelsesinstitutioner og på sigt måske også ældremad. EAT s produktionskoncept bygger på princippet om, at der skal være så kort som muligt fra råvare til servering. Madteamet i centralkøkkenet producerer mad i store mængder, som EAT-personalet i de lokale skolekøkkener færdigtilbereder sammen med eleverne. Maden er frisklavet og det stiller krav til både de fysiske forhold, personalet, råvarerne, pakning, emballage og logistik. EAT-fabrikken producerer kun den mad, der egner sig til storproduktion. Frisk fisk, kartofler, pasta og andre fødevarer, der ikke egner sig til genopvarmning, bliver stegt, bagt og kogt i de lokale EAT-køkkener. Hver enkel ret er optimeret til de faciliteter, som er der, hvor maden bliver spist. Arbejdsmiljøet kan smages Det er vigtigt, at produktionskøkkenet får et godt arbejdsmiljø, der fremmer arbejdsglæde og kreativitet midt i al storproduktion. Man kan smage, om maden bliver lavet af glade medarbejdere. Rummet skal være venligt og lyst med god akustik og åbenhed mellem afdelingerne. Personalefaciliteter skal indrettes grønt og indbydende. Arbejdsstationer skal indrettes med hæve-sænke-funktioner og i det hele taget være udstyret med de rette ergonomiske maskiner og hjælpemidler. EAT-fabrikkens logistik skal have glade medarbejdere Pakkeriet og transporten er to arbejdsområder, der er særdeles vigtige for, at maden kan komme ud til serveringsstederne i den høje kvalitet, vi ønsker. Men det er også to af EAT-fabrikkens udfordringer. Begge dele er dyre poster i virksomheden, og de er svære at bemande. Pakkeriarbejdet er monotont arbejde, hvor det kan være en udfordring at finde engagerede medarbejdere. Og for at maden kan være klar til frokost, skal den være på serveringsstederne tidligt om morgenen. Derfor foregår transporten om natten, hvilket gør det til et uattraktivt arbejde for mange. Løsningen kunne være at indgå et samarbejde med bl.a. 6

7 TV-Glad og Grennessminde. Hvis vi gør pakkeriet og transporten til socialøkonomiske virksomheder, kan vi lette økonomien og samtidig ansætte medarbejdere, som vil være glade for og stolte over at gøre et stort og vigtigt stykke arbejde. Hvis vi planlægger arbejdet rigtigt, kan vi i et samarbejde med socialøkonomiske virksomheder skabe plads til medarbejdere, der har svært ved at varetage arbejdsopgaver på almindelige arbejdsvilkår. Et sådant samarbejde har altså en positiv effekt på EAT-fabrikken, for mennesker med særlige behov og for samfundet, som får løst en af udfordringerne med at aktivere de mennesker, der normalt er på kanten af arbejdsmarkedet. Idéen er, at transporten skal foregå i elbiler for også at gøre denne del af EAT-fabrikken bæredygtig. Leverancer EAT anvender 75 % økologiske fødevarer. I dag anvender køkkenet ca. 300 tons årligt, hvoraf 225 tons er økologiske. Med den nye EAT-fabrik bliver der produceret dobbelt så meget. Det svarer til et øget forbrug på 225 ton økologiske fødevarer. En bæredygtig EAT-fabrik vil arbejde målrettet med, at fødevarerne i EATproduktionen i fremtiden ikke blot er økologiske, men også er lokale. Vi vil udarbejde en strategi for at begrænse transporten. Vi vil have et godt kendskab til leverandørerne. Det er til gavn for klimaudfordringen, til gavn for de lokale producenter og som garant for større indsigt i, hvor maden kommer fra til gavn for både børn og voksne. Fra sommeren 2012 overgår driften af EAT-produktionen til en såkaldt ikkeerhvervsdrivende fond, der i første omgang fortsætter produktionen af EAT i køkkenet i De gamles By. Tanken er at flytte og udvikle virksomheden som en del af Madbyen. 7

8 Madbyens Have En have på tag under glas Madbyens Have er et bud på grøn bæredygtig innovation, hvor skolehaver, krydderurteproduktion, uddannelse og socialøkonomisk virksomhed lever under samme glastag i Kødbyen. Pga. beliggenheden lige ved siden af Hovedbanegården, vil ca mennesker hver dag passere Madbyens Have og dermed få mulighed for at tænke over urternes ophav fra frø til mad. Madbyens Have demonstrerer sammen med EAT-fabrikken madens kredsløb fra jord-til-bord og tilbage igen. Vi vil skabe et grønt åndehul i Vestebros Kødby, som mere end symboliserer, hvad fremtiden har brug for. Madbyens Have er en ny måde at skabe fokus på natur og landbrugsproduktion i byens rum. En bæredygtig have I Madbyens Have vil vi producere rene krydderurter smækfyldt med vitaminer til direkte brug i EAT-produktionen. Vi har ingen foodmiles og intet behov for kølelager. På den måde mindsker vi det CO2-udslip, som transport og kølelager uvægerligt fører med sig. EAT-produktionen kan blive selvforsynende, hvad angår krydderurter. Vi ved, hvor stor en produktion af krydderurter vi har behov for, og vi mindsker derfor risikoen for overproduktion og madspild. Vesterbros skolebørn skal have skolehaver i Madbyens Have. Børnene får på den måde jord under neglene og får større forståelse for naturen og råvarernes oprindelse. At skolehaverne er under glas, giver endvidere børnene en bevidsthed om den miljømæssige betydning af forureningen fra tog og biler. Driften af Madbyens Have skal gøres til en socialøkonomisk virksomhed. Særlige medarbejdere har andre steder haft stort held med gartnerfunktionen, og TV-Glad og Grennessminde har allerede vist interesse for at løfte den del af opgaven. Med særlige og skæve medarbejdere vil vi på én gang få mange hænder i haven, som har et grønt og inspirerende arbejdsmiljø, vi vil skabe plads til, at mennesker, der normalt befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, kan gøre nytte til glæde for dem selv og for samfundet, og vi vil skabe et helt nyt mødested for børnene og medarbejderne. Med Madbyens Have som socialøkonomisk virksomhed vil man endvidere kunne få det til at løbe rundt. Der er ingen krav om afkast til aktionærer eller lignende, og skulle der derfor være et overskud, vil pengene gå ind i virksomheden igen og komme de ansatte og gæster i Madbyens Have til gode. 8 8

9 Vi høster maddannelse fra Madbyens Have Med EAT-fabrikken og Børnenes Madhus som naboer til Madbyens Have kan vi opnå en synergieffekt, der bidrager til at give borgerne madmod og maddannelse. Madbyens Have skal i samarbejde med EAT-fabrikken og Børnenes Madhus være med til at flytte holdninger, ændre madvaner og skabe større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at spise sundt. Samtidig skal gæsterne med egne sanser opleve, hvad man får ud af at spise grønt, der er dyrket lige om hjørnet og ikke har mistet al kraft og saft ved at blive transporteret fra den anden side af jorden. Børnenes Madhus Børnenes Madhus kommer til at danne rammen om madoplevelser og udvikling af madhåndværk for børn og unge. Her vil børn og unge fra alle samfundslag vil hakke, snitte, smage, dufte, opleve og nyde at lave mad og måltider sammen. Huset bliver for alle børn - primært for aldersgruppen 8 18 år og sekundært for børnehavebørn og de yngste skoleelever. I skoletiden vil der være undervisning for skoleklasser og deres lærere, børnehaver og andre institutioner og uden for skolernes åbningstid vil der være fritidsaktiviteter for børn og unge, som har lyst til at lære mere om mad. I Kødbyen kan børn og unge i forvejen gå til andre kreative fag som musik, teater og billedkunst. Børn mellem 10 og 16 år skal også have mulighed for at kunne gå til madlavning ligesom hvis de ville gå til kor eller samspil. I Børnenes Madhus skal børn og unge kunne gå til fx Brød og kager, Tid til snacks eller Langsom mad, eller de skal have mulighed for at komme en gang om ugen gennem et halvt år og lære det grundlæggende inden for forskellige discipliner fx fisk, kød, syltning, bagning eller tilberedning af grøntsager på forskellige måder. Formålet med Børnenes Madhus er, at børn skal have mulighed for at oparbejde grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner at oparbejde evnen til at reagere og reflektere på smags-, duft-, føle- og synsindtryk at opleve og blive bevidst om det sociale liv omkring måltidet at oparbejde evnen til at træffe kvalificerede madvalg at have det sjovt med mad, madlavning og måltider at få forståelse for, hvor fødevarerne kommer fra Faciliteter i Børnenes Madhus For at kunne tilbyde den optimale undervisning i Børnenes Madhus må faciliteterne være professionelle, moderne og inspirerende. Det gælder såvel den sanselige og æstetiske indretning som køkkenernes faciliteter ude og inde. Børnenes Madhus skal have tre fleksible køkkener, indrettet med hæve-sænke-borde, så børn kan arbejde ergonomisk rigtigt. Køkkenerne skal ligge tæt på hinanden, så man kan høre og dufte, hvad der foregår i de andre køkkener. Huset 9

10 skal have et medieværksted, så børnene kan agere madskribenter, kogebogsforfattere og tv-køkken, og der skal være et skuekøkken til foredrag og madlavning foran større forsamlinger. Krydderurter og små grøntsager kan vi hente få skridt fra Børnenes Madhus i Madbyens Have, der er tilknyttet EAT-fabrikken. Men i gården foran Børnenes Madhus skal der også være højbede med grønt og krydderurter, som dels kan anvendes i madlavningen, og dels kan virke som eksemplarisk metode i forhold til samtaler om jord til bord. Sunde vaner starter tidligt Når børnene selv laver maden, påvirker det deres spisemønstre i en sundere retning. Hvis de selv har brugt tid på at forberede et måltid, vil de også nyde det mere, få lyst til at spise mere alsidigt og prøve nye råvarer og retter. Børnenes erfaringer i Børnenes Madhus kan på den måde påvirke deres vaner i en positiv retning på kort og på langt sigt. De lærer kompetencer til hverdagslivet, om maddannelse og om at lære at sætte pris på en rig madkultur. Derfor vil en del af dem også vokse op til at blive kritiske forbrugere, der vil købe sunde, økologiske, lokale fødevarer. Børnenes Madhus i Madbyen At Børnenes Madhus ligger i Madbyen giver en unik mulighed for at give børn og deres voksne indsigt i, hvordan man laver mad til mange, og for hvor fødevarerne kommer fra. Når de besøger EAT-fabrikken kan de se den mad blive lavet, som de måske selv får serveret i EAT dagen efter. Og når de besøger Madbyens Have, kan de selv få jord under neglene og følge frøet til færdigudviklet plante. Endvidere kan vi arrangere ture til Grantoftegaard, så børnene også får en tur på landet. Socialøkonomiske virksomheder Københavns Madhus vil i projektperioden samarbejde med tre større socialøkonomiske virksomheder: TV-Glad Fonden, Fonden Grantoftegaard og Fonden Grennessminde og sammen med dem udvikle strategier og produktionsmæssige løsninger, hvor mennesker med funktionsnedsættelse og marginaliserede unge på kanten af arbejdsmarkedet indgår i projektet som ressourcestærk arbejdskraft. De socialøkonomiske virksomheder har hver især unikke erfaringer med etablering af arbejdspladser på særlige vilkår og vil bidrage med arbejdskraft og målrettet uddannelse på forskellige niveauer i fødevareproduktionen. Ligeledes vil de forestå løsningen af en række design- og kommunikationsopgaver til print og digitalt til tv, web, sociale medier etc., som vil være med til at profilere projektet

11 I Madbyens opstart vil vi gå nærmere ind i, hvordan samarbejdet mellem EAT-fabrikken, Madbyens Have og TV-Glad, Fonden Grantoftegaard og Grennessminde kan tage sig ud i praksis. Dels skal det juridiske på plads hvordan skal virksomhederne konstrueres? Dels skal arbejdet på plads hvad skal der til, for at det kan lade sig gøre? Og endelig skal vi afprøve dele af arbejdet i praksis, således at både professionelle ansatte og medarbejdere fra de socialøkonomiske virksomheder har afprøvet arbejdsmetoder og procedurer og er klar til åbningen i Madbyens økonomi De enkelte virksomheder skal hvile driftsøkonomisk i sig selv via en blanding af salg, kommunale tilskud, socialøkonomi og fondsbevillinger. De vil primært blive bundet sammen via nabofællesskab. Hver enkelt del vil være en selvstændig virksomhed. Via en bevilling fra Promilleafgiftsfonden har Københavns Madhus i 2012 og 2013 ressourcer til at udvikle og forme projektet. Den største udfordring bliver at skaffe kapital til at skabe de fysiske rammer på matriklerne i Kødbyen. De optegnede lokaliteter er pt. ledige, men kræver større investeringer. Tidsplan store træk i 2012 BIG afleverer arkitektonisk skitseplan for Madbyen i Kødbyen. 1. april 2012 Fundraising til Madbyens etablering. 1.april 1.okt 2012 Afklaring på de socialøkonomiske virksomheders ejerskab i Madbyen. Hvem tager ansvar for/deltager i hvad? 1. juni 2012 EAT-køkkenet i De gamles By etableres som selvejende fond. 1. august 2012 Politisk beslutning om andre kommuner vil være en del af EAT i forbindelse med budgetforhandlinger. 1. oktober 2012 Finansieringsplan er klar. 1. januar 2013 Afklaring af de juridiske spørgsmål i forbindelse med Madbyens socialøkonomiske og tværkommunale ejerskab. 1. januar

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen.

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. MADBYEN I KØDBYEN Visionen Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. Med Madbyen vil vi generobre, nyfortolke

Læs mere

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima

eat - fabrikken produktion bæredygtighed uddannelse og kurser socialt ansvar logistik Københavns Madhus frisklavet mad fra bunden økologi klima produktion frisklavet mad fra bunden økologi glæde bæredygtighed pakning eat - fabrikken klima samarbejde produktudvikling uddannelse og kurser socialt ansvar logistik professionelt friske råvarer rådgivning

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

KANTINE & PERSONALERESTAURANT

KANTINE & PERSONALERESTAURANT KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I

Læs mere

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse:

Kompetencemål efter 9. klasse: Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

N. J. F J O R D S G A D E S S K O L E

N. J. F J O R D S G A D E S S K O L E N. J. F J O R D S G A D E S S K O L E N.J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C, tlf. 8713 8630, www.fjordsgades-skole.dk, fjo@mbu.aarhus.dk Skolebespisning på Frederiksbjerg Skole Caféen på Frederiksbjerg Skole

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

EAT i Ishøj. Etableringsudgifter. I nedenstående sammenfatning har vi i Københavns Madhus bestræbt os på at svare på nedenstående spørgsmål:

EAT i Ishøj. Etableringsudgifter. I nedenstående sammenfatning har vi i Københavns Madhus bestræbt os på at svare på nedenstående spørgsmål: Forsøg med EAT på en skole og to dagtilbud Ishøj Kommune ønsker et bud på, hvad det på forsøgsbasis vil koste at levere mad til to børnehaver og en skole i et år (2013). I nedenstående sammenfatning har

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016.

Brian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016. Sammen om bedre Måltider er Odenses strategi på mad- og måltidsområdet. I strategien kan du læse vores fælles historie og de seks bærende politiske værdier for mad og måltider i Odense. Strategien handler

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Nominerede til Køkkenløft Diplomer

Nominerede til Køkkenløft Diplomer Nominerede til Køkkenløft Diplomer 9. nov. 2011 Uddeles til diplomfesten d.9. november Det fuldendte måltid Diplomet for høj kvalitet i måltidet. Råvarerne, den kulinariske kvalitet, de fysiske og sociale

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Den udfordrende skolemad

Den udfordrende skolemad Den udfordrende skolemad OPUS Skolemadsprojekt Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad Kim Fleischer Michaelsen, Inst. For Idræt og Ernæring, KU november

Læs mere

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING

EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING EN EVALUERENDE HISTORIEFORTÆLLING eat Blev skabt på baggrund af en skarp kritik af den eksisterende ordning Det københavnske skolemadskoncept EAT med pt. 36 eatboder(+15), (20+ procent dagligt spisende)

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Indhold. Børnenes Madhus... Maddannelse, -faglighed og -æstetik... Giv børn mulighed for at vælge... Fingeren i sovsen - hvad, hvordan og hvorfor...

Indhold. Børnenes Madhus... Maddannelse, -faglighed og -æstetik... Giv børn mulighed for at vælge... Fingeren i sovsen - hvad, hvordan og hvorfor... Børnenes Madhus Indhold Børnenes Madhus... Maddannelse, -faglighed og -æstetik... Giv børn mulighed for at vælge... Fingeren i sovsen - hvad, hvordan og hvorfor... Sunde vaner starter tidligt... Den madfaglige

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller

Læs mere

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad.

Gastroskolen. Nyt tilbud til ledige. ernæringshjælper eller andet håndværk med mad. Nyt tilbud til ledige Gastroskolen Et 6-ugers kompetenceforløb for dig som er eller gerne vil være kok, delikatesseassistent, smørrebrødsjomfru, cater, gastronom, tjener, ernæringsassistent, ernæringshjælper

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna. Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna. Se vejledningen på side 2. Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Bella Luna vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen Præsentation på LOMA- workshop 8. marts 2012, Metropol København. + Aktionsforskningsgruppen

Læs mere

Fælles måltider mere end mætte maver

Fælles måltider mere end mætte maver Fælles måltider mere end mætte maver Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt:

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen -

LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - + University College Lillebælt Maddannelses Lab Svendborg Kommune Børn&Unge Ålborg Universitet MENU LOMA-Lokal Mad - Nymarkskolen - Præsentation d. 30. april 2012. MEP, Christel Schaldemose besøger Nymarkskolen.

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Mad & Måltids politik

Mad & Måltids politik Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles

Læs mere

Børnemad 2010 madmodeller

Børnemad 2010 madmodeller Børnemad 2010 madmodeller Indledning Dette dokument er en gennemgang af de forskellige modeller for den kommende børnemad i daginstitutionerne i Københavns Kommune. For hver model beskriver vi arbejdsfordelingen

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen

En løftestang for bedre måltidskvalitet. Judith Kyst, direktør, Madkulturen Offentlige fødevareindkøb En løftestang for bedre måltidskvalitet og lokal fødevarevækst Judith Kyst, direktør, Madkulturen Oplægget vil handle om: Præsentation af Madkulturen Offentlige fødevareindkøb

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Undervisningsministeriet som arbejdsplads

Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitik Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitikken definerer de rammer, der omgiver os alle som medarbejdere i Undervisningsministeriets koncern. Rammerne rækker i nogle

Læs mere