Politiets virksomhedsplan 2014

Transkript

1 Politiets virksomhedsplan 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord s. 3 Sammenhængen i politiets overordnede prioriteringer og rammerne for arbejdet i 2014 s. 4 Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden s. 4 Politiets og anklagemyndighedens strategi for s. 5 Politiets virksomhedsplan mål og prioriterede indsatser i 2014 s. 6 Politiets resultatkontrakter og områdernes handlingsplaner mål og indsatser i 2014 s. 7 Oversigt over de prioriterede indsatser for 2014 s. 8 og prioriterede indsatser for 2014 s. 9 Et stærkt beredskab s. 9 Styrket indsats mod cyber crime s. 10 Styrket indsats mod de væsentligste kriminalitetsudfordringer s. 11 Stærkt fokus på effektivt lederskab og performance s. 16 Forsat bedre virksomhedsstyring s. 17 Mere kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen s. 19 En effektiv og forretningsdrevet IT-udvikling s. 22 2

3 FORORD Vores grundlæggende opgave i politiet er at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Denne opgave løser politiet godt gennem en lang række forebyggende, hjælpende og håndhævende indsatser, stærkt understøttet af en kompetent, engageret og professionel medarbejderstab. I lighed med andre offentlige virksomheder står vi i politiet over for en række udfordringer, som vi skal imødegå i forhold til at fastholde en god og effektiv opgavevaretagelse. Det handler blandt andet om et kriminalitetsbillede, der bliver stadig mere komplekst og krævende som følge af globaliseringen og ny teknologi, stigende krav til samspil og kommunikation med borgere og samarbejdspartnere via digitale kanaler og et stigende budgetmæssigt pres. Samtidig skal vi også indfri de forventninger til politiet, som både vi selv og samfundet har. Vi skal således sikre, at vi løser vores opgaver effektivt, og at borgerne får en god service, og vi skal have løbende fokus på at udvikle vores virksomhed og opgavevaretagelse, så borgere og virksomheder oplever, at kvaliteten i vores ydelser forbedres. Vi arbejder i politiet løbende på at håndtere de udfordringer, vi står overfor, og på at indfri forventningerne til os. Den væsentligste del af dette arbejde sker i forbindelse med vores varetagelse af den daglige opgaveløsning, hvor jeg ved, at politiets medarbejdere hver eneste dag bestræber sig på at udføre en effektiv, professionel og ofte fremragende indsats. Men hvert år igangsætter vi også en række ekstraordinære strategiske indsatser, der skal bidrage til yderligere at udvikle vores virksomhed og indfri forventningerne til os. Det gør vi med udgangspunkt i politiets og anklagemyndighedens strategi, hvor vi har udstukket en række mere langsigtede pejlemærker for vores prioriteringer i årene , der skal sikre, at vi opfylder vores overordnede mål om at være et moderne, innovativt, effektivt og serviceorienteret politi. I 2014 prioriterer vi tre indsatser særligt højt. Først og fremmest skal beredskabet styrkes, så vi i endnu højere grad er i stand til at håndtere større, uvarslede og alvorlige hændelser. Herudover skal vores indsats mod cyber crime styrkes. Det skal blandt andet ske gennem etableringen af et cyber crime center og ved at forbedre vores kompetencer inden for dette nye og voksende kriminalitetsområde. Endelig skal gennemførelsen af det store, strategiske og tværgående arbejde med udviklingen af en helt ny itplatform det såkaldte Polarisprogram til understøttelse af sagsbehandlingsprocesserne i politi og anklagemyndighed iværksættes. For at gøre det nemmere både for politiets medarbejdere og ledere, men også for borgerne, at få et samlet overblik over de indsatser, som vi særligt prioriterer at gennemføre i 2014, samler vi nu disse i denne virksomhedsplan. Planen er retningssættende for politiets arbejde i 2014 og har udgjort en væsentlig del af grundlaget for udformning af årets resultatkontrakter i politiet. Det er min ambition, at der skal være størst mulig åbenhed og klarhed om politiets opgavevaretagelse, herunder vores prioriteringer. Det er mit håb, at virksomhedsplanen vil medvirke til at forbedre gennemsigtigheden om såvel indhold som baggrund for politiets prioriteringer i Jens Henrik Højbjerg Rigspolitichef 3

4 SAMMENHÆNG I POLITIETS OVERORDNEDE PRIORITERINGER OG RAMMERNE FOR ARBEJDET I 2014 De overordnede rammer for vores arbejde i 2014 er fastlagt i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for og i politiets og anklagemyndighedens strategi for Flerårsaftalen sætter rammerne for vores økonomi og adresserer herudover en række indsatsområder, der er særligt prioriterede i aftaleperioden. Politiets og anklagemyndighedens fælles mission og vision fremgår af politiets og anklagemyndighedens strategi for , der også indeholder de to myndigheders fælles overordnede mål samt fastlægger de områder, vi skal have særligt fokus på i strategiens dækningsperiode. Politiets virksomhedsplan for 2014 indeholder de vigtigste overordnede mål og de strategiske indsatser, som vi med afsæt i flerårsaftalen og vores strategi særligt vil prioritere i Herudover indeholder planen også de overordnede økonomiske rammer for vores virksomhed i Resultatkontrakten for hele politiet indeholder en række af de operative og administrative mål, der er indeholdt i virksomhedsplanen, og som vi sammen med Justitsministeriet finder særligt relevante i forhold til at sikre borgernes tryghed og forbedre effektiviteten og opgavevaretagelsen. ene i resultatkontrakterne for de enkelte politikredse udarbejdes med afsæt i kontrakten for hele politiet, men indeholder samtidig flere mål, der er fastlagt på baggrund af lokale forhold. Herudover udarbejder de fire områder i Rigspolitiet handlingsplaner for de vigtigste prioriterede indsatser i 2014 herunder de indsatser, der er prioriteret i virksomhedsplanen og i resultatkontrakten for hele politiet. Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden De økonomiske rammer for politiets virksomhed er fastlagt i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden. I flerårsaftalen er der herudover anført de overordnede forventninger til politiet samt en række områder, som vi skal have fokus på i aftaleperioden. I den nuværende flerårsaftale er der lagt vægt på, at vi skal være på forkant med et komplekst kriminalitetsbillede og en øget globalisering. Det forventes herudover, at vi skal kunne matche en tiltagende professionel, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet. Samtidig skal politiet være stærkt lokalt forankret i borgernes hverdag og indgå i tæt samarbejde med kommunerne og de andre lokale aktører. Mere konkret lægges der i flerårsaftalen op til, at politiet fastholder den forbedrede borgerbetjening og den intensiverede rocker- og bandeindsats, samt at den forstærkede terrorbekæmpelse videreføres. I aftalen er der samtidig afsat midler til en styrket politiindsats i særligt udsatte boligområder, en ny indsats rettet mod bande- og rockermiljøets rekrutteringsbaser og til udvidet mobil videoovervågning i blandt andet det grænsenære område. Flerårsaftalen forudsætter, at politiet fortsætter den løbende effektivisering og modernisering af virksomheden, der blandt andet skal medvirke til at sikre, at vi løbende kan frigøre ressourcer, som vi kan anvende til at imødegå nye udfordringer. 4

5 Flerårsaftalen og de efterfølgende finansloves bevillingsændringer fastlægger politikredsenes og Rigspolitiets økonomiske rammer for Politikredsene har selvstændigt budgetansvar, og deres respektive bevillinger for 2014 er fastsat med udgangspunkt i deres aktivitetsniveau de senest 3,5 år. Derudover tildeles kredsene særbevillinger til de strategiske prioriterede indsatser og mål. Rigspolitiets samlede økonomiske ramme for 2014 fordeles tilsvarende til de enkelte områder i Rigspolitiet med udgangspunkt i deres historiske aktivitetsniveau samt øremærkede midler til strategisk prioriterede fokusområder. Effektiviseringskravene fra flerårsaftalen er indarbejdet i såvel politikredsenes som Rigspolitiets økonomiske rammer. Det samme gælder nye effektiviseringskrav på de efterfølgende finanslove og økonomiske konsekvenser af internt besluttede effektiviseringer og ændrede opgaveorganiseringer som f.eks. i forbindelse med politianalyserne. Politiets og anklagemyndighedens strategi for I politiets og anklagemyndighedens overordnede strategi for 2011 til 2015 er der fastsat en mission og vision for vores arbejde. Strategien er et naturligt led i den forandringsproces, som vi er midt i, og som skal resultere i, at vi får en endnu bedre og mere effektiv virksomhed. Denne ambition forudsætter, at vi selv sætter målene og prioriterer vores indsatser. I strategien er der stærkt fokus på befolkningens forventninger til politiet og de ændrede rammevilkår, der kræver, at vi løbende og med stigende hastighed formår at omstille os, og at vi foretager de nødvendige prioriteringer, så ressourcerne anvendes der, hvor de gør størst gavn. Disse krav og forventninger drejer sig både om, at borgerne skal kunne færdes trygt på gaden, og at de selv og deres ejendele kan være sikre i hjemmet. Men det drejer sig også om, at den kriminalitet, de måtte blive udsat for, bliver efterforsket professionelt og effektivt, samt at de skyldige bliver stillet til regnskab for deres handlinger. Det er herudover forventningen, at politiet er i stand til løbende at overvåge og følge udviklingen i nye måder at begå kriminalitet på og tilpasse opgavevaretagelsen i overensstemmelse med udviklingen. I strategien er der fastlagt fem overordnede mål og en række fokusområder, der sikrer, at vi har den fornødne retning, når vi foretager vores prioriteringer både i forhold til vores kriminalitetsbekæmpende, forebyggende og tryghedsskabende indsatser, men også i forhold til at sikre, at vi gennem forbedret styring og effektiviseringer kan frigøre ressourcer til at håndtere nye kriminalitetsudfordringer. POLITIETS STRATEGISKE MÅL I Vi bekæmper med fasthed kriminalitet og forhindrer konflikter, uro og kriminalitet Vi fokuserer på kerneopgaverne og øger kvaliteten og effektiviteten i vores opgaveløsning Vi er servicebevidste, åbne og tilgængelige Vi er professionelle, samarbejdende og løser opgaverne innovativt Vi er en attraktiv arbejdsplads med kompetente medarbejdere og ledere 5

6 Politiets virksomhedsplan mål og prioriterede indsatser i 2014 I virksomhedsplanen omsætter vi de overordnede mål og forventninger i politiet og anklagemyndighedens flerårsaftale og strategi til en række konkrete mål og indsatser for vores arbejde i I 2014 fortsætter og styrker vi først og fremmest indsatsen mod den kriminalitet, der udgør den største trussel mod borgernes tryghed. Vi vil fortsætte den massive indsats mod rocker- og bandegrupper, der gennem deres indbyrdes konflikter og opgør i det offentlige rum skaber utryghed i befolkningen. På trods af en mindre nedgang i antallet af anmeldelser vil vi i 2014 også fortsat have et stærkt fokus på indbrudskriminaliteten, der fortsat rammer alt for mange borgere. Samtidig vil vi øge trykket på de hælere, der aftager tyvekosterne. Hertil kommer, at den forstærkede indsats for at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i de særligt udsatte boligområder fortsat vil være højt prioriteret i Regeringen har et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiderne og dermed opholdstiderne i centersystemet i hele asylforløbet, fra der indgives en ansøgning om asyl, og indtil sagerne afsluttes med en tilladelse eller en udsendelse efter afslag. Det er vigtigt, at alle involverede myndigheder har fokus herpå, og det gælder også for politiet i udsendelsesfasen. Derfor er der i 2014 sat mål for den del af udsendelsesfasen, som politiet primært er ansvarlig for. Vi vil også prioritere trygheden og sikkerheden i trafikken i Hastigheden på vejene er stadig for høj, og vi skal yde vores bidrag til at realisere målsætningen om, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken yderligere skal reduceres. Derfor skal vi fortsat sikre et højt kontroltryk på vejene. Terrorhandlingerne i Norge den 22. juli 2011 satte fokus på vigtigheden af, at også fredelige og velfungerende lande konstant skal have et politiberedskab, der øjeblikkeligt kan sættes ind ved meget store og uvarslede alvorlige hændelser. Vi vil derfor have fokus på at øge vores evne til at håndtere sådanne situationer gennem en styrkelse af det danske kriseberedskab. Den økonomiske kriminalitet udgør et voksende samfundsmæssigt problem, hvilket kommer til udtryk i antallet af sager og i den mangfoldighed og opfindsomhed, som kriminaliteten gennemføres med. Det stærke fokus på økonomisk kriminalitet i både politi og anklagemyndighed skal derfor fastholdes i IT-kriminalitet er et alvorligt og komplekst kriminalitetsområde i kraftig udvikling. I 2014 vil vi styrke bekæmpelsen af denne alvorlige kriminalitet. Det skal ske gennem en intensivering af samarbejdet mellem de implicerede myndigheder og ved etableringen af et nationalt Cyber Crime Center i Rigspolitiet. Sammen med en betydelig styrkelse af kompetenceniveauet på området i politiet og anklagemyndigheden, skal indsatsen styrke vores evne til at identificere, efterforske og retsforfølge IT-kriminaliteten. Vi vil også prioritere udviklingen af vores organisation, ledelse og medarbejdere. I 2014 vil vi fortsætte den videre implementering af lederreformen og det nye ledelsesgrundlag, som skal sikre, at vi har den rette ledelsesstruktur med klar rolle- og ansvarsfordeling. Samtidig vil vi også have et stærkt fokus på forbedring af trivslen og forebyggelse af sygefravær. Forventningerne til vores ydelser er stigende. Vi skal fremover kunne levere flere ydelser og bedre resultater for færre eller samme ressourcer. Det sætter vores økonomi under pres og stiller krav til, at vi løbende effektiviserer vores opgavevaretagelse og skaber fornyelse. Samtidig skal vi finde ressourcer til at understøtte og skabe økonomisk råderum til den forstærkede operative indsats i 2014 og for at styrke vores evne til løbende at målrette indsatsen og håndtere nye udfordringer i de kommende år. Derfor gennemfører vi i 2014 en række tiltag, som skal skabe økonomisk råderum samt øge kvaliteten og skabe en mere effektiv opgavevaretagelse inden for vores administration og IT-understøttelse. Det gælder eksempelvis den fortsatte styrkelse af vores økonomi- og virksomhedsstyring, effektivisering af vores indkøb, gennemførelse af udgiftsanalyser 6

7 samt sikring af moderne og fleksible IT-arbejdspladser. Endeligt iværksætter vi gennemførelsen af arbejdet med udviklingen af en helt ny IT-platform til understøttelse af sagsbehandlingsprocesserne i politi og anklagemyndighed. Politiets resultatkontrakter og områdernes handlingsplaner mål og indsatser i 2014 En væsentlig del af målfastlæggelsen for vores opgavevaretagelse sker i dag i politikredsenes resultatkontrakter og i kontrakten for hele politiet. Fastlæggelsen af eksempelvis de operative mål tager udgangspunkt i den overordnede strategi for politiet og anklagemyndigheden for og de operativt prioriterede indsatser, der er indeholdt i politiets virksomhedsplan samt trusselsbilledet i politikredsene. Tilsvarende udspringer de mål, der vedrører økonomi, HR og IT af den overordnede strategi. Som led i forbedringen af mål- og resultatstyringen i politiet har vi udarbejdet et nyt kontraktkoncept, som understøtter, at målene i politikredsenes resultatkontrakter i højere grad kobles til den lokale kriminalitetsbekæmpelse, og at de fokuserer på, at indsatserne skal give resultater. Det kan eksempelvis være i form af færre anmeldelser om indbrud i privat beboelse, eller at der rejses flere sigtelser for indbrudskriminalitet. For at give politikredsene den størst mulige fleksibilitet til at sætte ind over for de lokale kriminalitetsproblemer og for at undgå detailstyring, fastsættes der kun ganske få mål i disse kontrakter. Resultatkontrakterne for politikredsene indeholder således typisk kun otte til ti mål, der dækker hele kredsens opgavevaretagelse og flere af disse mål er lokalt fastsat. I hele politiets resultatkontrakt for 2014 er der fastsat følgende mål: Den utryghedsskabende, borgerrettede kriminalitet skal nedbringes Der skal ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker - og bandemedlemmer Antallet af indbrud i privat beboelse skal reduceres, og der skal sættes ind over for hælerivirksomhed Indsatsen i de særligt udsatte boligområder skal intensiveres Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket og effektiv politiindsats Der skal ske en effektiv asylsagsbehandling. I kontrakten er der endvidere fastsat mål, der skal styrke økonomistyringen, lederudviklingen, trivslen i politiet og samarbejdet på tværs af retssystemet. For at understøtte at strategien omsættes til konkret handling og for at sikre gennemførelsen af indsatserne i virksomhedsplanen, har hvert af de fire organisatoriske områder i Rigspolitiet dynamiske handlingsplaner, der tydeligt fastlægger områdernes prioriteringer, mål og forventede resultater i Planerne suppleres af en mere detaljeret planlægning i de fire områder, eksempelvis i form af aktivitetsplaner mv. 7

8 Oversigt over de prioriterede indsatser for 2014 Et stærkt beredskab Gennemførelsen af beredskabsanalysen Effektiv beredskabskommunikation (SINE services) Styrket indsats mod cybercrime Etablering af et nationalt Cyber Crime Center Styrket indsats mod de væsentligste kriminalitetsudfordringer Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes særligt indbrud i privat beboelse og hæleri Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket og effektiv politiindsats Styrket indsats mod økonomisk kriminalitet Stærkt fokus på effektivt lederskab og performance Professionel ledelse i politiet Trivsel og sygefravær Performancekultur og opfølgning Fortsat bedre virksomhedsstyring Forbedret styringsgrundlag Fortsat styrkelse af den aktivitetsbaserede økonomistyring Videreudvikling af politiets mål- og resultatstyring Mere kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen Analyse af større udvalgte udgiftsområder Mere effektivt indkøb Serviceeftersyn af arbejdet i servicecentrene Bedre samarbejde i retssystemet Effektiv administration af sagsbehandlingen vedrørende våben, tilladelser, kørekort og ATK Effektivisering af sagsbehandlingen af ATK-sager ved bedre systemunderstøttelse Effektiv asylsagsbehandling En effektiv og forretningsdreven IT-udvikling Polaris Effektiv drift på en tidssvarende og bæredygtig IT-platform Moderne og fleksible IT-arbejdspladser Digital kommunikation med borgerne En fokuseret IT-udvikling 8

9 MÅL OG PRIORITEREDE INDSATSER FOR 2014 ET STÆRKT BEREDSKAB Gennemførelse af beredskabsanalysen Det politimæssige beredskab er grundstenen i varetagelsen af politiets opgaver i henhold til politiets formål og virke efter politiloven, nemlig at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det er samfundets forventning til politiet, at politiet råder over et kompetent og tilstrækkeligt beredskab til at kunne dække det daglige beredskab tilpasset det løbende trusselsbillede, men også at det politimæssige beredskab gennem en hurtig og effektiv indsats kan skaleres op til målrettet, kompetent og effektivt at kunne håndtere pludselig opståede hændelser, hvad enten sådanne måtte være naturskabte eller menneskeskabte. I oktober 2012 iværksatte Gennemsnitlig responstid for 112-opkald (minutter:sekunder) Rigspolitiet en analyse af 11:02 politiets beredskabsfaglige evne til at håndtere 10:29 10:33 større, uvarslede hændelser, hvor der er menne- 10:04 09:38 09:36 09:20 skeliv på spil. Analysen havde til formål med udgangspunkt i trusselsbille- 09:07 09:00 08:32 08:35 08:38 08:24 det for større, uvarslede hændelser at beskrive 08: beredskabets nuværende organisering, dimensionering og kompetencer samt fremkomme med konkrete forslag, som yderligere kan styrke vores evne til at håndtere sådanne hændelser så effektivt og kompetent som muligt. Analysen identificerede en række konkrete udfordringer for en effektiv førsteindsats i forbindelse med håndtering af større, uvarslede hændelser, og den dannede baggrund for udarbejdelse af en udviklingsstrategi for det nationale politimæssige beredskab I udviklingsstrategien er opstillet tre udviklingsmål for perioden, og der er fastlagt en proces for det videre arbejde med opfølgning og implementering af beredskabsanalysens anbefalinger. De tre udviklingsmål for strategiperioden er: At styrke politiets operative parathed karakteriseret ved et udbredt kendskab til og klart ledelsesmæssigt fokus på beredskabets funktion, struktur og sammenhæng med de øvrige politifaglige opgaver samt til de øvrige eksterne aktører i det nationale beredskab At der sker en koordineret og systematisk udvikling af det samlede beredskabs organisering, kompetencer, sammensætning mv. med udgangspunkt i blandt andet en eksekutiv strategi for beredskabet At der på tværs af organisationen skabes overblik over og adgang til relevante beredskabsressourcer, uddannet personale, beredskabskompetencer, materiel, køretøjer mv. Som et centralt element i udviklingsstrategien blev der ved udgangen af 2013 fastlagt en eksekutiv strategi for beredskabets evne til at håndtere større, uvarslede hændelser. I strategien er der blandt andet fastlagt minimumskrav til beredskabsfunktionens bemanding, uddannelsesniveau, ledelse, kompetencer og udstyr. Dermed er strategien dimensionerende for de konkrete indsatser i 9

10 2014 og 2015 med henblik på at styrke et effektivt og sammenhængende politimæssigt beredskab. Realisering af de opstillede udviklingsmål forventes at betyde, at det politimæssige beredskab på et hvilket som helst tidspunkt på døgnet og inden for den enkelte politikreds samlede geografiske udstrækning målrettet, kompetent og effektivt kan håndtere en større, uvarslet hændelse, hvad enten en sådan er natur- eller menneskeskabt. Det er yderligere forventningen, at det politimæssigt beredskab med en efter situationen passende hurtighed og gennem en offensiv, målrettet og successiv indsats baseret på en konkret trusselsvurdering kan sikre, at konsekvenser af uorden, kriminalitet, ulykker og katastrofer kan mindskes og forebygges mest muligt. Vi vil implementere udviklingsstrategien for det nationale politimæssige beredskab og opfylde planens udviklingsmål. Faktaboks SINE står for SIkkerhedsNEttet. Udviklingen af SINE forløber i tre trin: 1. I 2010 blev SINE godkendt. SI- NE er et selvstændigt radionet designet til beredskabskommunikation. 2. I løbet af de seneste år har beredskaberne skiftet deres analoge radioer ud med moderne SINE-terminaler. Dermed har alle i det danske beredskab fra politifolk til ambulancereddere og brandmænd mulighed for at tale med hinanden. Til gengæld kan ingen uden for beredskabet aflytte samtalerne. 3. Nu er SINE Services på vej. SI- NE Services er en IT-løsning, som skal give såvel mandskabet på stedet som vagtcentralerne et fælles geografisk overblik over skadestedet, køretøjers placering, adgangsveje og særlige fareområder mv. Effektiv beredskabskommunikation (SINE services) Politifolkene på gaden og i bilerne skal hele tiden kunne komme i kontakt med hinanden og kollegerne på politistationerne. Dette foregår via SINEradiosystemet, der anvendes af alle beredskaberne i Danmark, herunder brandvæsen, ambulancetjeneste og politi. Ud over at kunne kommunikere sammen over radio er det afgørende, både i det daglige beredskabsarbejde og i særlig grad ved større hændelser, at politiet og andre berørte myndigheder har mulighed for at indsamle, validere og dele informationer på en hurtig og præcis måde. Derfor vil vi i 2014 arbejde videre med en foranalyse af SINE Services, der skal være en platform og koordinationstjeneste, hvor der på effektiv vis kan udveksles beredskabsinformation mellem de forskellige beredskabers operative niveauer. SINE Services skal give alle aktører mulighed for at se samme billede af en given situation på et lokalt, regionalt eller nationalt plan. Med SINE Services vil vi kunne effektivisere kommunikationen, koordinationen og samarbejdet mellem beredskaberne. Vi vil udarbejde et samlet beslutningsgrundlag for en landsdækkende SINE Servicesløsning. STYRKET INDSATS MOD CYBERCRIME Etablering af et nationalt Cyber Crime Center IT-kriminalitet, herunder cyberangreb, er et kriminalitetsområde, som i de seneste år har udviklet sig eksplosivt, både i Danmark og internationalt, og området stiller retshåndhævende myndigheder overalt i verden over for betydelige udfordringer. Den markante stigning i antallet af cyberangreb og anden IT-baseret kriminalitet, stiller store krav til politiets efterforskning. Derfor vil politiet og anklagemyndigheden iværksætte en samlet styrket indsats mod cyber crime. Denne indsats vil indebære en opgradering af den teknologiske understøttelse af politiets efterforskning, systematisk opbygning af specialkompetencer, konstant optimering af teknologianvendelsen i efterforskningsprocesserne og en markant styrkelse af det interne og eksterne samarbejde på området. 10

11 Rigspolitichefen har derfor i 2013 i samråd med Rigsadvokaten og Politiets Efterretningstjeneste og efter drøftelse med Justitsministeriet besluttet at etablere et nationalt Cyber Crime Center i Rigspolitiet med henblik på at styrke og understøtte politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om ITkriminalitet. Etableringen af centeret skal sammen med et kompetenceløft i politikredsene og et styrket strategisk og teknologisk fokus føre til en markant styrkelse af politiets og anklagemyndighedens evne til at forebygge og bekæmpe cyber crime. Vi vil styrke vores muligheder for at bekæmpe denne alvorlige kriminalitet gennem etableringen af nationalt center med stærke specialistkompetencer. Samtidig vil vi påbegynde kompetenceudviklingstiltag og etableringen af en samlet og moderne teknologisk platform, der kan understøtte vores indsats mod cyber crime. STYRKET INDSATS MOD DE VÆSENTLIGSTE KRIMINALITETSUDFORDRINGER Den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet skal bekæmpes særligt indbrud i privat beboelse og hæleri Vi skal prioritere bekæmpelsen og forebyggelsen af den kriminalitet, der rammer borgerne i hverdagen, og som opleves særligt utryghedsskabende. Det gælder både indbrudssager, tyverier, den mere alvorlige voldskriminalitet samt uro, konfrontationer og voldelige opgør i borgernes lokalområde. Antal anmeldelser om borgervendt kriminalitet Den borgervendte kriminalitet er i 2013 faldet med henholdsvis 6,1 procent og 0,8 procent i forhold til 2011 og Den faldende kriminalitet sker først og fremmest inden for områderne vold, indbrud, tricktyverier, tyveri fra personbil og hærværk. Omvendt kan det konstateres, at tyveri fra borgere (eksempelvis tyveri af pung og taske) og røverier er steget. Samtidig med at den borgervendte kriminalitet falder, viser politiets tryghedsindeks for 2012/13, at borgerne grundlæggende er trygge og har tillid til politiet. Indekset viser således, at 89 procent af borgerne føler sig trygge i deres nabolag og at 84 procent har tillid til politiet, hvilket er positivt. Vi skal derfor fortsætte vores fokuserede indsats mod den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet, således at vi også i 2014 kan øge trygheden og reducere den borgervendte kriminalitet. På baggrund af trusselsvurderinger fastsættes der mål i politikredsenes resultatkontrakter, der er rettet mod at bekæmpe og forebygge den borgervendte kriminalitet, der lokalt generer borgerne mest. 11

12 Selvom indbrudskriminaliteten er faldet, er denne kriminalitetsform, der er til stor gene og bekymring for borgerne, fortsat et landsdækkende problem, og derfor videreføres den målrettede indsats for at få nedbragt antallet af indbrud også i Et vigtigt element i bekæmpelsen af indbrudskriminalitet er en konsekvent indsats over for hæleri og dermed overfor indbrudstyvenes muligheder for at afsætte de stjålne genstande. Derfor vil vi fortsætte med den forstærkede indsats mod hæleri, både i forhold til almindelige borgere, der aftager tyvekoster, og i forhold til de bagmænd, som står bag den mere organiserede indbrudskriminalitet. Omfanget af indbrudskriminalitet og hæleri understreger dog også, at det er nødvendigt, at borgerne og politiet arbejder sammen om bekæmpelsen og forebyggelsen af disse kriminalitetsformer. Vi skal derfor øge inddragelsen af borgerne i vores arbejde med at forebygge og bekæmpe indbrud og hæleri. Dette skal blandt andet ske ved at opfordre borgerne til at hjælpe politiet ved at holde øjne og øre åbne og sige nej til hæleri, men også ved at understøtte borgerne med at sikre deres egen bolig og etablere nabohjælp. Vi vil gennem fokuserede indsatser i hver enkelt politikreds forebygge og bekæmpe den kriminalitet, der lokalt generer borgerne mest. Samtidig vil vi fortsætte den ekstraordinære landsdækkende indsats mod indbrud i privat beboelse og hæleri. Konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer Antallet af fængslede rocker- og bandemedlemmer (NEC niveau 1 og 2) Politiet har de seneste år gennemført en massiv indsats rettet mod bekæmpelse af den kriminalitet, der begås af rockere og bander og for at forhindre voldelige konflikter med udspring i rocker- og bandemiljøerne. Denne massive indsats skal fortsættes i Indsatsen omfatter blandt andet en massiv strafferetslig efterforskning rettet mod rocker- og bandemedlemmer samt iværksættelse af forebyggende initiativer for at forhindre rekruttering af nye medlemmer til grupperingerne, herunder en ekstraordinær indsats i særligt udsatte boligområder. På grund af det komplekse konfliktbillede og den ustabilitet, der udspiller sig mellem gamle og nye grupper af rockere og bander, kan konfliktsituationen hurtigt ændres. Derfor er det nødvendigt, at vi gennem en proaktiv indsats konstant er i stand til at kunne forebygge og bekæmpe de konflikter, som opstår. Formålet med vores indsats er at skabe tryghed for befolkningen ved at imødegå og hindre voldelige konflikter i rocker- og bandemiljøet samt at sikre, at rocker- og bandemedlemmer og tilknyttede personer drages til ansvar for deres kriminalitet Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Vi vil fastholde et stærkt fokus på rocker- og bandemedlemmer og den kriminalitet, som de begår. Det indebærer en vedvarende og stærk retshåndhævende indsats mod den hårde kerne af bandemedlemmer og en fortsættelse af den målrettede forebyggende indsats både med at holde unge væk fra bandemiljøerne og exit-indsatsen. 12

13 Intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder Vi skal i 2014 fortsætte den intensiverede indsats i de særligt udsatte boligområder med henblik på at skabe ro, sikkerhed og orden for områdets beboere. Samtidigt skal vi fastholde den ekstraordinære indsats mod rocker- og bandemiljøets rekrutteringsbaser i de særligt udsatte boligområder. Vores indsats har afsæt i Antal anmeldelser pr indbyggere handlingsplanen Ghettoen 35 30,2 29,9 31,3 tilbage til samfundet, fra 30 25,8 26,8 24,3 oktober 2010, der har som formål at genskabe respekten for landets love, så det bliver trygt at bo og færdes i områderne. Det er tillige målsætningen gennem et kontinuerligt og intensivt samarbejde Danmark i alt SUB i alt med andre myndigheder og 1. halvår halvår 2013 Gennemsnit 1. halvår interessenter i øvrigt at forhindre, at især børn og unge begår kriminalitet eller får tilknytning til det utryghedsskabende og kriminelle miljø. Med henblik på at sætte et yderligere fokus på beboernes tryghed i de udpegede særligt udsatte boligområder og for at give et mere nuanceret billede af trygheden i områderne, blev der i 2012/2013 udarbejdet et tryghedsindeks for de af politiet udpegede særligt udsatte boligområder, de 12 politikredse og de fem største byer i Danmark. Vurderingen af resultaterne fra tryghedsindekset skal indgå i grundlaget for vores fortsatte indsatser i boligområderne i Figuren viser den procentvise andel af borgere, der i en eller anden grad er grundlæggende tryg (anført med en rød ring til venstre), og andelen af borgere, der har tillid til politiet (anført med en sort ring til højre), for hele landet og de 12 politikredse. Vi vil både nedbringe kriminaliteten i de særligt udsatte boligområder og øge opklaringsprocenten for den kriminalitet, der bliver begået. Vores indsats vil også have fokus på, at der sker en hurtig retsforfølgning af de gerningsmænd, der begår kriminalitet i disse områder. 13

14 Færdselssikkerheden skal øges gennem en styrket og effektiv politiindsats. Vores færdselsindsats skal i højere grad have en helhedsorienteret tilgang, således at færdselskontrollen på det danske vejnet indgår som et naturligt led i den samlede kontrol og retshåndhævelse i forhold til de kriminalitetsformer, som ikke er relateret til færdselsområdet. Herudover skal vi understøtte realiseringen af de målsætninger, der fremgår af Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan, som løber frem til I handlingsplanen er der taget afsæt i EU s målsætning om at nå en halvering af antallet af trafikdræbte inden udgangen af 2020 i forhold til niveauet i Endvidere er der fastsat tilsvarende mål for antallet af tilskadekomne i trafikken. ene i handlingsplanen er, at der: I 2020 højest skal være 120 dræbte i trafikken i Danmark I 2020 højest skal være alvorligt tilskadekomne i trafikken i Danmark I 2020 højest skal være lettere tilskadekomne i trafikken i Danmark Skal være fokus på de ulykker, der oftest forekommer. For at opfylde målene for 2020 skal den fremtidige lokale og nationale færdselsindsats i langt videre omfang tilrettelægges på baggrund af forudgående analyser, således at planlægningen og gennemførelsen af de enkelte færdselsindsatser bliver mere effektive og derigennem medvirker til at forbedre trafiksikkerheden. Politikredsenes analyser skal derfor tage udgangspunkt i den lokale aktuelle færdselssituation og indgå som en integreret del af den daglige færdselsmæssige kontrolindsats. De målrettede landsdækkende færdselskontroller, der er rettet mod spiritus- og narkotikakørsel, høj hastighed, manglende brug af sikkerhedssele og hjelm, uopmærksomhed i trafikken, og de særligt udvidede rutinekontroller samt tværsektorielle multikontroller af tunge køretøjer skal ligeledes være baseret på grundige analyser af de enkelte kontrolområder, således at indsatsen opnår den tilsigtede færdselssikkerhedsmæssige effekt. Herudover skal der i 2014 iværksættes forsøg med henblik på at nedbringe gennemsnitshastigheden på udvalgte vejstrækninger, der er udpeget som særligt trafikfarlige på grund af høj hastighed, mange trafikdræbte eller tilskadekomne. Politiets færdselsstrategi danner endvidere grundlag for politiets hastighedskontroller fra og med Strategien opstiller de overordnede principper for, hvordan de strækninger, hvor der foretages hastighedskontrol, skal udpeges. Med afsæt i færdselsstrategien fortsættes arbejdet med udarbejdelsen af den mere langsigtede strategi for brugen af automatisk trafikkontrol (ATK), herunder med henblik på at afdække perspektiver ved en højere grad af skiltning og ved anvendelse af ubemandede teknologier (stærekasser mv.). Vi vil gennem et effektivt kontroltryk på vejene medvirke stærkt til fortsat at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Vores stærke færdselsindsats skal også omfatte en effektiv brug af multi- og rutinekontroller samt rettes mod bekæmpelsen af ulovlig cabotagekørsel. 14

15 Styrket indsats mod økonomisk kriminalitet Økonomisk kriminalitet spænder fra enkeltstående bedrageri til grov organiseret kriminalitet. Den økonomiske kriminalitet kan have væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger og store konsekvenser for de personer og virksomheder, som bliver ramt. Der er de seneste år sket en betydelig stigning i antallet af anmeldelser af økonomisk kriminalitet blandt andet i form af organiseret kædesvig. Politiet og anklagemyndigheden har derfor de senere år haft stor fokus på bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Der har været iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke håndteringen af straffesager om økonomisk kriminalitet og forøge politikredsenes sagsproduktion på dette område. Den prioriterede indsats har blandt andet bestået i, at man i politikredsene opstiller milepælsplaner for fremdriften i alle relevante større sager, og at der er sat fokus på en hurtig og effektiv behandling også af de øvrige sager om økonomisk kriminalitet. Herudover er der iværksat målrettede indsatser i forhold til blandt andet sager om hvidvask og kædesvig, ligesom arbejdet med at opspore og inddrive udbyttet fra økonomisk kriminalitet er blevet styrket. Disse tiltag har haft en meget positiv indflydelse på behandlingen af straffesager om økonomisk kriminalitet. Der er således generelt sket en betydelig forbedring af sagsproduktionen, og der er endvidere sat yderligere fokus på håndteringen af sager om bl.a. kædesvig og krænkelser af immaterielle rettigheder. Behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet giver dog stadig anledning til udfordringer. Sammen med anklagemyndigheden vil vi derfor derfor i 2014 videreføre den målrettede indsats i forhold til straffesager om økonomisk kriminalitet, så der fastholdes et stærkt fokus på behandlingen af disse sager. De grove økonomiske straffesager bliver mere komplekse og omfattende, ligesom der hele tiden opstår nye tendenser inden for den økonomiske kriminalitet, herunder når internettet og andre IT-områder bliver platform for økonomisk kriminalitet. På den baggrund blev der i løbet af 2013 gennemført et stort tværgående analyseprojekt for at styrke såvel vores som anklagemyndighedens evne og kapacitet til at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet. Analyserapporten indeholder en række anbefalinger, som vurderes at kunne bidrage til yderligere at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over for økonomisk kriminalitet. Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil nu tage nærmere stilling til udmøntningen af de anbefalinger, som fremgår af politianalysens rapport, med henblik på implementering fra Vi vil fastlægge en plan, der sikrer en effektiv implementering af anbefalingerne i analyserapporten med henblik på yderligere at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over for økonomisk kriminalitet. 15

16 STÆRKT FOKUS PÅ EFFEKTIVT LEDERSKAB OG PERFORMANCE Professionel ledelse i politiet Dygtige ledere, gode rammer for ledelse og effektive ledelsesværktøjer er vigtige forudsætninger for, at vi kan sætte retning, arbejde for at nå vores mål og skabe de rigtige resultater. Professionel ledelse er samtidig med til at sikre, at vi holder fokus på kerneopgaverne. Derfor vil vi i 2014 arbejde fokuseret med den videre implementering af lederreformen og det nye ledelsesgrundlag, som vi fastlagde i Lederreformen skal sikre, at vi har den rette lederstruktur med klar rolle- og ansvarsfordeling. Ledelsesgrundlaget skal sikre, at vi har en fælles forståelse for, hvad der forventes og kræves af vores ledere. Med den nye lederstruktur og det nye ledelsesgrundlag er der behov for at understøtte lederne i deres nye roller i organisationen og sikre, at lederne har de rette rammer. Gennemførelsen af lederreformen handler især om, at vi får etableret entydige ledelsesroller, hvor ansvar og opgaver er klart definerede, hvilket er en helt grundlæggende forudsætning for, at vi kan løse vores opgaver effektivt. Samtidig vil det give os bedre mulighed for at arbejde mere systematisk med karriereveje i politiet. Vi vil blive bedre til videndeling på tværs af virksomheden, og det vil hjælpe os med at understøtte den videre udvikling af vores organisation. Det nye ledelsesgrundlag skal implementeres gennem udvikling og evaluering af lederne i den nye lederstruktur. Vi skal uddanne lokale konsulenter, der kan facilitere processer, som kan styrke lederne i den nye struktur. Lederuddannelsesprogrammet skal træne lederne inden for udvalgte kompetencefelter, som skal forbedre ledelsesadfærden i den nye lederrolle og sikre et stærkt ledelsesfællesskab. Endelig skal vi evaluere lederne i forhold til de krav, der er i ledelsesgrundlaget. Vi vil sikre, at organisationen som helhed oplever en fælles forståelse for arbejdet med ledelsesgrundlaget i dagligdagen samt at der på udvalgte områder er tydelige beskrivelser af karriereveje i politiet. Trivsel og sygefravær Vi skal være motiverede til at yde en god indsats, og derfor skal vi have det godt på vores arbejdsplads. Vi ved, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og sygefravær. Det indebærer, at vi både har et stærkt fokus på den generelle trivsel i politiet, og at vi arbejder for at forebygge sygefravær. En sygemelding kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder, og det kan i værste fald føre til længerevarende fravær. Vi ved også, at jo længere tid man er væk fra sin arbejdsplads, desto sværere kan det være at vende tilbage. I 2014 vil vi derfor forbedre viden blandt vores ledere om, hvordan sygefravær kan håndteres bedst muligt, og hvordan man bedst hjælper sygdomsramte medarbejdere tilbage på deres arbejde. I 2013 udarbejdede vi en omfattende undersøgelse af sygefraværet i hele politiet, som har givet os et godt grundlag for at beslutte, hvad vi kan gøre for at nedbringe sygefraværet. Erfaringerne viser blandt andet, at fraværet falder, når medarbejderne oplever, at der sættes fokus på sygefraværet, og at der bliver fulgt op på den enkelte medarbejder. I 2014 vil vi derfor sætte fokus på, hvordan vi bedre ledelsesmæssigt kan håndtere sygefravær, samtidig med at vi udbreder gode lokale indsatser til hele politiet. 16

17 En fokuseret ledelsesmæssig indsats på sygefravær kræver, at vores ledere har mulighed for systematisk at følge udviklingen i fraværet. Derfor har vi også som mål i 2014, at vores information om sygefraværet skal forbedres, så vores ledere løbende har nem adgang til aktuel ledelsesinformation. Vi vil også gennemføre en trivselsundersøgelse blandt alle ansatte i politiet. Trivselsundersøgelsen vil efterfølgende blive fulgt op af dialoger i enheder og teams om netop deres trivselsforhold. Vi vil understøtte trivslen i politiet gennem et stærkt ledelsesmæssigt fokus på forebyggelse af sygefravær. Performancekultur og opfølgning Lederreformen og det nye ledelsesgrundlag har været startskuddet til en ny måde at tænke ledelse på. Med dette afsæt er der skabt mulighed for i højere grad at sætte fokus på arbejdet med performance, herunder at sætte retning på såvel processer som kultur både for at skabe resultater og for at lade resultatskabelse indgå i det individuelle lederudviklingsarbejde. Performance handler således både om, at vi skaber resultater, og om hvordan vi skaber resultaterne, men også om hvordan vi reagerer på de resultater, der skabes. Altså reaktionen på henholdsvis god og utilstrækkelig performance. Vi skal blive bedre til at kommunikere åbent og klart om krav og forventninger, til at formidle og begrunde krav til vores medarbejdere og ledere og til at følge op på den individuelle performance. I 2014 skal vi derfor arbejde med ledernes håndtering af utilfredsstillende performance hos ledere og medarbejdere og med en langsigtet proces og værktøjer, der skal udvikle organisationens løbende arbejde med performance. Vi vil sætte strategisk retning på det fremtidige arbejde med performancekultur, udarbejde proces for performancearbejdet på lederniveauerne samt skabe afklaring i forhold til arbejdet med det individuelle performanceniveau. FORTSAT BEDRE VIRKSOMHEDSSTYRING Forbedret styringsgrundlag Vi skal sikre, at politiet er en effektiv og omkostningsbevidst virksomhed, der løser opgaverne med den fornødne kvalitet. Det forudsætter, at vi har en velfungerende økonomi- og virksomhedsstyring, hvor der blandt andet er nem og hurtig adgang til styringsrelevante og korrekte oplysninger, samt at der systematisk følges op på, at ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt. I 2013 igangsatte vi aktiviteter på tre helt centrale områder. Det drejer sig henholdsvis om at sikre en bedre kvalitet i de data, som anvendes til økonomi- og virksomhedsstyring, implementeringen af et nyt og samlet ledelsesinformationssystem og ibrugtagningen af et nyt koncept til systematisk controlling i Rigs- 17

18 politiet. I 2014 vi vil fortsætte arbejdet med at sikre en god datakvalitet, færdiggøre første fase i udviklingen af politiets nye ledelsesinformationssystem og med at indføre systematisk og løbende controlling i hele politiet. Vi vil forbedre kvaliteten i vores styringsgrundlag og sikre at vores ledelsesinformation undererstøtter den aktivitetsbaserede økonomistyring. Fortsat styrkelse af den aktivitetsbaserede økonomistyring Faktaboks Aktivitetsbaseret økonomistyring er særlig rettet mod at forbedre budgetteringen, opfølgningen og målopstillingen: 1. Budgettering: Aktivitetsbaseret økonomistyring kan understøtte den interne budgettering af politiets bevillinger, hvilket forbedrer grundlaget for at prioritere de givne ressourcer på politiets aktiviteter. 2. Opfølgning: Aktivitetsbaseret økonomistyring giver bedre muligheder for at følge op på og analysere såvel omkostningsudviklingen som omkostningseffektiviteten i politiet, herunder produktivitetsudviklingen på udvalgte aktiviteter. Samtidig muliggør aktivitetsstyringen systematiske sammenligninger (benchmarking) af produktiviteten på tværs af kredse, f.eks. af enhedsomkostninger på indbrud, tyveri og vold og resultatstyring: Aktivitetsbaseret økonomistyring giver mulighed for at sammenholde ressourceforbruget og aktivitetsniveauet med de mål der fastlægges. Dermed etableres der bedre forudsætninger for både at opstille og følge op på målene. Vi skal i 2014 i højere grad udnytte vores viden om aktiviteter og ressourceforbrug i forbindelse med den interne budgetlægning og opfølgning, og vi skal inddrage økonomiske konsekvensanalyser, når vi planlægger vores aktiviteter, herunder vurdere om ressourceforbruget står mål med de opnåede resultater. I den forbindelse skal vi udvikle en model for benchmarking af effektiviteten på centrale opgaveområder, der både skal sikre et stærkt lokalt og et mere tværgående fokus på, om vi anvender vores ressourcer omkostningseffektivt. Fundamentet for at kunne foretage aktivitetsbaseret økonomistyring er, at vores budgetter fastlægges på baggrund af vores forventede aktivitetsniveau og resultatkrav. Vi har i den forbindelse udviklet en budgetterings- og budgetopfølgningsmodel, som vi i 2013 forsøgsvis har anvendt. Hvor aktivitetsbudgetteringen i 2013 primært blev baseret på det historiske aktivitetsniveau, skal budgetlægningen i 2014 videreudvikles, så den i højere grad kobles til det forventede aktivitetsniveau og, hvor muligt, resultatkrav. I 2014 vil vi også have fokus på at videreudvikle budget- og strategiprocessen og skabe en endnu tættere kobling mellem den strategiske og økonomiske planlægning på både kort og langt sigt. Dette skal være med til at sikre, at vi på bedst mulig vis fremadrettet får håndteret de økonomiske udfordringer, som politiet står over for, samtidig med at vi får prioriteret ressourcer til fortsat udvikling af vores opgaver. Elementer i dette vil være identifikation og iværksættelse af nye strategiske effektiviseringstiltag og en mere tydelig og stringent prioritering af, hvilke opgaver politiet skal fokusere på fremadrettet. Vi skal også styrke budget- og strategiprocessen ved at skabe bedre sammenhæng mellem den centrale og lokale budget- og strategiproces, blandt andet gennem udarbejdelsen af lokale årshjul for organiseringen og gennemførelsen af politikredsenes budget- og strategiarbejde. Vi vil forsat styrke den aktivitetsbaserede økonomistyring og sikre en tæt sammenhæng mellem såvel den strategiske og økonomiske planlægning som den centrale og de lokale budget- og strategiprocesser. Videreudvikling af politiets mål- og resultatstyring Med henblik på at sikre en bedre forankring af mål- og resultatstyringen blandt alle medarbejdere i hele politiet har Rigspolitiet særligt fokus på at sikre en klarere kommunikation til medarbejderne om baggrunden og formålene med de fastsatte måltal. En mere klar kommunikation og dialog skal sikre en bedre forståelse af, hvorfor og hvordan medarbejderen i dagligdagen kan bidrage til realisering af de højest prioriterede mål for den enkelte politikreds og dermed en mere effektiv eksekvering af de prioriterede mål. I den forbindelse overvejer 18

19 Rigspolitiet blandt andet, hvordan resultatkontrakterne kan udformes, så udmøntningen af resultatlønnen sker efter en passende helhedsorienteret vurdering. For så vidt angår sidstnævnte vil der blive lagt vægt på at se politikredsens og dens ledelses indsats i et helhedsperspektiv, som også omfatter andre forhold end de konkrete politioperative målsætninger. Vi vil forbedre vores mål- og resultatstyring og styrke dialogen om mål og resultater i hele politiet. MERE KVALITET OG EFFEKTIVITET I OPGAVEVARETAGELSEN Analyse af større udvalgte udgiftsområder i hele politiet Det er vigtigt, at vi løbende frigør ressourcer, som vi kan benytte eksempelvis til varetagelsen af nye opgaver eller til at imødegå et stigende aktivitetsniveau. Med de forbedringer, som vi har foretaget af vores økonomistyring, har vi fået et bedre overblik over vores udgifter, og vi har derfor bedre muligheder for at foretage en samlet vurdering af vores forbrug, og om det er hensigtsmæssigt sammensat. En gennemgang af politiets regnskaber for de senere år viser, at det for en række udgiftsområder vil være relevant at analysere baggrunden for udvikling i og omfang af disse omkostninger, herunder til konsulenter, tolke og reparation og vedligeholdelse. Formålet med analyserne er at identificere og udmønte effektiviserings- og omprioriteringsmuligheder i forhold til konkrete udgiftsområder med henblik på at sikre en bedre samlet ressourceudnyttelse og mulighed for prioritering af andre aktiviteter. Vi vil identificere udgiftsområder hvor der er mulighed for effektiviseringer og omprioritering af ressourcer - samt sikre at der skabes mulighed for at realisere disse potentialer. Mere effektivt indkøb På nuværende tidspunkt sker der ikke en fælles koordinering og styring af de eksterne leverandører og kontrakter i politiet. Dette betyder blandt andet, at der ikke er tilstrækkeligt overblik over de eksisterende kontrakter, herunder de økonomiske, leverandørmæssige og juridiske forhold. Dette vanskeliggør muligheden for at foretage samlede og tværgående analyser af forbrug, kontraktforpligtelser mv., der kan skabe udgangspunkt for at opnå besparelser. Effektiviseringsprojektet på indkøb var en succes og gav politiet en stor besparelse. I forlængelse af dette projekt vil der ske en yderligere professionalisering og effektivisering af indkøbsområdet samt blive skabt et økonomisk råderum. Vi vil yderligere effektivisere indkøbsområdet gennem en stærk styring af indkøb, herunder opbygge en effektiv, samlet og tværgående kontraktstyringsstruktur. 19

20 Serviceeftersyn af arbejdet i servicecentrene Borgerservice er en meget vigtig del af politiets arbejde. Det er samtidig et helt centralt mål i politiets og anklagemyndighedens strategi for , at vi skal forbedre borgerbetjeningen og øge effektiviteten i vores opgavevaretagelse. Det gælder både, når borgerne har akut brug for hjælp, og når de i øvrigt henvender sig til politiet. Samtlige politikredse på nær Bornholms Politi har servicecentre, der som udgangspunkt tager sig af bor gernes telefoniske henvendelser til kredsen med und tagelse af 112-opkald, som modtages af alarmcentralerne. Antal opkald til Formålet med service centrene er at sikre borgerne en god service, hvorfor Andel af opkald til 114, der er besvaret inden for 2 minutter den rigtige bemanding og 97,00 styring af centrene er af stor 96,50 96,50 vigtighed. Når en borger 96,39 ringer til politiet på 114, tager 96,00 95,65 dygtige servicemedar- 95,50 bejdere telefonerne og sørger for, at borgeren enten bliver sendt videre i systemet 95,00 94,50 eller får et tilfredsstil lende svar på sin henvendelse med det samme. Servicecentrene er således i dag en af borgernes hovedindgange til politiet. Derfor er det vigtigt, at vi løbende har et fokus på, at denne centrale funktion i politikredsene fungerer effektivt. Servicecentrene har eksisteret siden 2009/10 uden, at der har været nogen egentlig tværgående evaluering af centrenes opgavevaretagelse mv. Derfor vil det være hensigtsmæssigt nu at foretage et eftersyn af opgavevaretagelsen, organiseringen, arbejdsprocesser og styringen af opgaveporteføljen i servicecentrene. Vi vil sikre en effektiv opgavevaretagelse i servicecentrene. Bedre samarbejde i retssystemet Straffesagerne binder de store institutioner sammen på Justitsministeriets område fra forebyggelse, anmeldelse og efterforskning af strafbare forhold i politiet til retshåndhævelse ved anklagemyndigheden og domstolene og straffuldbyrdelse og resocialisering i kriminalforsorgen. Institutionerne har forskelligt fokus men også vigtige snitflader. Der foregår et tæt samarbejde lokalt mellem politi, anklagemyndighed domstole og kriminalforsorg. Forsvarere inddrages også i dette samarbejde. Der har været stort fokus på et velfungerende samarbejde på tværs af straffesagskæden, men en fælles forankring af samarbejdet på toplederniveau forventes at kunne styrke samarbejdet endnu mere. Det fælles toplederforum på tværs af Justitsministeriet har et særligt fokus på at sikre en velfungerende og effektiv straffesagskæde, der sikrer hurtig retfær- 20