På sommermødeudvalgets vegne. Bo Karlshøj Riis. Søndag morgen åbner Agner Frandsen dørerne Askov Kirke til en gudstjeneste.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sommermødeudvalgets vegne. Bo Karlshøj Riis. Søndag morgen åbner Agner Frandsen dørerne Askov Kirke til en gudstjeneste."

Transkript

1 zz Som noget nyt skal vi i år have spydstegt pattegris med salat til aftensmad. Dette projekt vi l forl øbe over hele eftermi ddagen ~ da spydstegni ng kræver t id. Kom se på hjæl p eventue lt til og mærk duften kil de lifl igt i næsen. For f'olk der ikke spiser svinekød vil der være en alternativ anretning. Aftenens program vil starte med underholdning af Signe og Pia. Til ba llet der åbner kl 21.30~ vil der blive spillet op af det kendte Århus-band~ "Pigs in Space". Dette alsidi ge band vil levere godt dansemusik med swing og rytme. Vi holder en li11e pause i ba 11 et kort før mi dnat for at synge mi dsommervi sen ude ved et meget stort Skt. Hans-bål på plænen. Efter ballet trækker vi over i Cafe Fenger~ hvor man kan få en bid brød slukke sin tørst og sludre til stemningsfyldt baggrundsmusik. Efter middag vil Bent Haugaard Jeppesen holde foredraget: "Skøn som en sønderskudt banegård" Bent Haugaard Jeppesen er f.hv. lærer på Askov Højskole~ nu ansat ved Sydjysk Universitetscenter. Foredragets absurde titel er taget fra Tom Kristensens debut roman "Livets ar-abesk" der er en modernistisk revolutionsroman. Foredraget holdes i Tårnsalen kl Herefter afsluttes Sommermødet 1991 ~ idet der er kage og kaffe i Gul e Hus ~ og her kan man sidde og hygge sig så længe man har lyst. På sommermødeudvalgets vegne Bo Karlshøj Riis Søndag morgen åbner Agner Frandsen dørerne Askov Kirke til en gudstjeneste.

2 REDAKTIONEL T TRADITIONENS OMKOSTNINGER SE&HØR KUNNE have givet os ideen til dette nummer s sammensætning. Men det har de altså ikke! Det er noget vi selv har fundet på. Fordi vi gerne vil gøre særlig opmærksom på sommermødet lige om hjørnet faktisk lige om lidt! Der bliver pattegris kan vi godt fortælle. Men også eksperimenteren med kroppen og lysbilledshow fra vinterelevernes Tallintur. Meget mere kan I læse om i sommerudvalgets programskrift bagi/foran. (Vi be'r bare guderne om godt vejr.) ELLERS KORT om dette nummer.. : Vi har været i København! Og besøgt Askovgården som flere har efterlyst historier om. DEN VIRKER ENDNU! siger dem der var forbi. Læs om den på side 6 og 7. REDAKTION Kirsten Hede Pedersen (ansvh.) Stadion Alle 16 2.th Århus C tlf Lotte Engelbrecht Larsen Regenburgsgade 9 st.tv Århus C tlf Michael Halskov Christesen Sjællandsgade 83 3.tv Århus C tlf OG SÅ får højskolen baaaank i et par indlæg og det er måske ikke helt malplaceret.. indimellem. I begejstring over engagementet er vi også meget lidt censurerende. Vi modtager med åbne arme. Og AL-nyt kan bruges til meget. VORES SEKRETÆR i bestyrelsen gør opmærksom på der om et år skal vedtages nye formål for denne her forening. I får chancen for at påvirke dem. BILLEDET fra forsiden er fra en væveudstilling i Gule Hus af Rineke som også fortæller i bladet. BILLEDET på side 9 er hugget! Man må prøve at gætte hvorfra.. men vi MANG- LER altså en ~egner her! Er man lidt fiks på fingrene - er man velkommen. TAK til alle der har hjulpet os. Også dem der ikke er nævnt. God fornøjelse & GOD SOMMER. AL-NYT m.v.h. redaktionen. 6. årgang nr 2 maj 1991 udgivet af ASKOV LÆRLINGE -elevforeningen ved Askov Højskole TRYK Top-tryk 6300 Gråsten NÆSTE NUMMER udgives dec mb r 1991 deadlin : l.nov mb r 1991 indlæg send a ti r dakt on n. Med Tak. STIVNER HØJSKOLEN? INDLÆX; AF ANDERS LUNDBÆK RASMUSSEN Askov Højskoles styrke er dens undervisningsmæssige tradition. Selvom undervisningen er seriøs og af høj kvalitet bliver den ikke flyvsk og uvedkommende da den er relateret til den enkelte. De fleste lærere er dygtige til at formidle deres viden og det man har lært kan bruges fremover. Askove er dynamisk mht. tænkning. Lærerne i psykologi filosofi samfundsfag litteratur osv. er velorienterede i både nyt og gammelt. De har god føling med den idemæssige udvikling samtidig med at kontakten til vores kulturs historiske tradition bevares. Når man efter et højskoleophold vender tilbage til storbyen kan højskolen alligevel godt synes ude af kontakt med virkeligheden. Højskolen er jo bare en lille del (selvom den synes større når man er der). Idag sætter mange unge kulturen i højsædet. Det gælder om at kunne sk være kreativ at kunne skabe og sætte noget i gang. Højskoler for musik teater og idræt har stor søgning der tilbydes ofte lederuddannelser indenfor de pågældende fagområder og der indgår en stor portion dynamijk udadvendthed og fællesskab. Det er ting som Askov mangler Askov H Højskole er lidt stiv lidt genert og der mangler fællesskabsfølelse som burde kunne skabes på trods af skolens størrelse og elevernes forskellighed specielt hvis man tager skolens erfaring i betragtning. Måske er det traditionens omkostning at man er så længe om at fornemme og integrere hvad der rører sig; måske er der tale om' et bevidst valg. Hvis man har valgt således burde man måske markere det kraftigere; skolens kristentgrundtvigianske tilsnit foredragsformen prioriteringen af klassisk fremfor rytmisk musik folkelighed og demokratisk grundholdning Det burde jo ikke udelukke dynamik udadvendthed og fællesskabsfølelse. For at opnå dette er det vigtigt at lærerne engagerer sig lige så meget i eleverne som i undervisningen. Tillid trives bedst når man kender hinanden. Lærernes indsats er bestemt ikke for lille men måske snarere forkert prioriteret. ~Ieget kan overlades til elevernes initiativ hvis man fra starten lægger op til det og tilskynder til det. Folk kan i vid udstækning det man forventer af dem. For 20 år siden prøvede man overalt i samfundet og også på Askov at gøre op med traditionerne. Det var måske forkert. Jeg mener hverken at man kan eller skal forkaste traditionen. Men hvordan sikrer man at traditionen udvikler sig med tiden? Svaret må være at man skaber en dynamisk tradition som igennem demokrati sikrer fornyelse. Med demokrati menes både; at man deler ansvaret og er flere om at træffe beslutningerne samt evnen til at respektere at modparten kunne have ret evnen til at sætte sig ind i en andens tankegang og evnen til at indrømme sine fpjltagelser. Det er 2 \ 3

3 både en styreform og en holdning. sens varighed udveksle lærere højskolerne i.mellem hyppige orlov kurser osv. M.a.o. sikre en stadig På Askover forstanderen god til at inddrage andre i beslutningerne og i praksis ledes højskolen til daglig demokratisk selvom det formelle lov grundlag langt fra lægger op til det i tilstrækkelig grad. På det punkt kunne man komme længere. En anden vigtig ting er at sikre at lærerstaben fornyer sig; ikke kun fagligt men også menneskeligt. Det kan eksempelvis gøres ved at skabe traditon for at begrænse ansætte l- tilførsel af ny inspiration og forskelligartede holdninger. Det er vigtigt at netop højskolen ikke stivner for her lærer man noget som ikke er umiddelbart nyttigt for samfundet men for den enkelte. Den større pædagogiske frihed giver mulighed for større mangfoldighed og plads til flere synspunkter. Det er her højskolen kan bidrage til samfundsudviklingen. NYT FRA SKOLEN HØJSKOLEN LIGE NU NYE LÆRERE Vinterskolen 90/91 sluttede i år med en vellykket tur til Estland. Andetsteds i bladet bringer vi nogle stemningsbilleder fra Talin taget af Norten Exner som forøvrigt på sommermødet vil holde et lysbilledeforedrag om turen. Sommerskolen startede denne gang med ca. 50 elever. Som tidligere fortalt har H.C. og Vagn orlov og det har fortiden også Anders Lars Bo Hanne Rydal og Thormod. Askov Højskole har ansat to nye lærere. Anders Vægter Nielsen som skal undervise i samfundsfag og Dorrit Møller som skal undervise i dramatik psykologi og dansk. Vi byder velkommen og håber at kunne præsentere dem nærmere i næste nummer af AL-NYT. KORTE KURSER Kunst-litteratur-historie-musik Juni 1991 Kursusleder: Ulla Henningsen og Karen Holst. Tegne- og Malekurser 24.juni - 7.juli 1991 og B.-21.juli 1991 Kursusleder: Ulla Haugaard Jeppesen Skæbne og Forsyn 1.-7.juli 1991 Kursusleder: Lars Bo Bojesen Kunstkursus -Billede og rum i kunstens verden B.-21.juli Kursusleder: Karen Ho1st. Efterårsmødekursus - På sporet af den tabte identitet 1.-7.oktober Kursusledere: Karen Holst og Knud Peder Jensen. Arkæologi oktober Kunst- litteratur - historie oktober Kursusledere: Ulla Henningsen og Karen Holst. Journalistkursus l.november - 19.december Forfatterværksted 4.november - 16.december Kursusleder: Knud Peder Jensen. Flere af de korte kurser afholdes sldeløbende med højskolens vlnter- og sommerskole. Dette rummer værdlfulde kontaktmullgheder og kursusdeltagerne får et billede af højskolens daglige liv samt mulighed for deltagelse l fælles af ten- og week-endarrangementer. Der kan komme andre kurser til i årets løb. Alle oplysninger fås ved henvendelse til skolen. 4 \ 5

4 AS KOVGÅR ~ffiltequistgaard & SIGNE THOMSEN PÅ BESØG. r~ BLIVER OVERRASKET når man kører på cykel i det indre Nørrebro og pludselig støder på en imponerende malet husfacade. Der er mennesker og dyr hjerter og balloner spørgsmålstegn og stjerner. Og øverst over det hele kalder det sig ASKOVGÅRDEN. D EN DER VAR GRUNDLAG og behov for en form for kulturhus der. Sammen med folk i kvarteret dannede de klubber. Det var både børn pensionister unge mødre... som de henvendte sig til. Sådan set var grunden til settelmentet at den sociale og menneskelige nød i København på det tidspunkt var enorm. Studenterne synes at de kunne hjælpe til social interesse og gennem gensidig forståelse "forsøge at fremme den sociale ansvarsbevidsthed uden at være en såkaldt institution. DET GODE VED ASKOVGÅRDEN er at de stadig er selvejende. For eksempel nu hvor tilskud fra det offentlige til børne-og ungdomsarbejde bliver skåret ned behøver Askovgården ikke at indskrænke deres kapacitet. De sætter istedet ind med arbejde for voksne der har psykiske og sociale problemer. på det område er der nu større brug for indsats og hjælp og der er flere økonomiske midler fra det offentlige til rådighed. ASKOVGÅRDEN kan selv bestemme hvor de vil sætte kræfter ind. At de har mulighed for at omstille sig betyder at siden starten i gamle dage har de kunnet ekspandere. De har også tilknyttet ældreklubber og beskyttede bofællesskaber. Der er psykologisk rådgivning og de arrangerer udflugter og fællesspisning. Et broget foretagende der svarer til husets facade. "Det ER en form for kulturhus i kvarteret og det er sjovt at kigge indenfor. DET ER FORBAVSENDE når man ved at Askover en højskole i Jylland. - Men! I 1943 blev Askovgården grundlagt. Der var en del Askovlærlinge der efter deres højskoleophold gjorde socialt arbejde på Vesterbro ved siden af deres tudier. De arbejdede gennem det kristlige studentersettelment men fik ideen til at starte deres eget settelment på Nørrebro. DENGANG BLEV DET NORMALT at elever der kom til København efter Askov var med i Askovgården et par år. Askovgården fungerede godt og blev større. Nu har det sit eget hus på Askovgårdens plads i Korsgade. Nen det er ikke længere et frivilligt foretagende. Det blev sværere at skaffe nok frivillige. Det er nu en privatejet instution men stadig settelment. fidset PÅ KORSGADE er rammen om klubberne. Her er legestue børnehave og skoleinstitution. Det er de mest e- tablerede institutionsforhold. Desuden er der fritidsklubberne og ungdomsklubber med tilbud der sikkert ikke er meget anderledes end andre af samme slags. På 4. sal ligger et dagcenter for folk med psyko-sociale problemer. 6

5 BØRN PÅ HØJSKOLE BØRN OG HØJSKOLE - EN GOD KOMBI- NATION? PSYKOLOGISTUDERENDE CAMILLA GRØNLUND (VINTERSKOLEN '88) GI- VER ET BUD. BØRN PÅ HØJSKOLE - OG HVA' SÅ? Det må da være en selvfølgelighed vil mange forældre der har planer om at deltage i et længerevarende højskoleophold vel mene. Ja kan man så sige men det kan også skabe problemer og er noget der skal overvejes mere end overfladisk. For det handler ikke bare om at slæbe sit afkom med på højskole og så er den hellige grav velforvaret. for hvad med ungerne? Kan de klare pludselig at blive revet ud af de vante omgivelser for en relativ kort peridode? Omvendt: hvad med de respektive forældre? Kan det aqt bringe sit barn med på en højskole ikke virke som en bremseklods på at blive en integreret del af det sociale fællesskab der i høj grad bliver skabt på en højskole? Og tilsidst: hvad med de andre højskolefæller? Kan man regne med dem som babysittere i ny og næ? Kan de i de hele taget "li" børn og kan børnene lide at have så mange mennesker om sig hele tiden? Skåret ud i pap og med fare for grov overgeneralisering kan man sige at der er tre overordnede problemstililinger hvoraf den første er mere generel end decideret rettet mod en "Børn På Højskole- problematik": - Barnets evne til at tilpasse sig skiftende omgivelser - set fra en psykologisk synsvinkel. _ Forældre/barn forholdet på en højskole; i hvor høj grad beror barnets velbefindende sig på forældrenes velbefindende. Kan det at have et barn med på en højskole skabe en isolationsfornemmelse fra resten af højskolen. - Barnet og institutionen "Højskole". Hvilke børnevenlige rammer er nødvendige under et længerevarende ophold således at ørnene indgår som en integreret del og ikke som et "nødvendigt onde" og en "gene" for andre højskoledeltagere. I og for sig er disse tre overordnede problemstillinger tre sider af samme sag. De kan ikke diskuteres hver for sig men kan som dele af en helhed give anledning til en overodnet diskussion. Ligeledes kan man så diskutere om det i det hele taget er nødvendigt at gøre så stor en sag ud af den såkaldte problematik: "Børn på højskole". Er det et reelt problem? Hvis - for hvem er det så et problem? Er det et problem for barnet/børnene forældrene elelr er det kun et problem for enkelte højskolefæller der ikke bryder sig om ideen med børn på en højskole? Eller er det bare den berømte storm i et glas vand? Tjah det kan jeg hverken af- eller bekræfte til trods for at jeg selv har været på (Askov)højskole hvor der var forældre med børn. Det der er "sandheden" for mig er ikke sandheden for andre og hvad skal vi også med sandheden i det hele taget. men trods dette er det dog muligt at komme med nogle overordnede antagelser om hvad det måske ville betyde for et barn at blive revet ud af vante omgivelser for at tage med forældrene på højskole et halvt års tid. Her er det så at man må gribe fat i psykologien og nogle af dens mangfoldige og til tider modstridende syn på barnets udvikling. BARNET OG DET OMGIVENDE MILJø Hvor Freud mente at barnet og det senere voksne individ var underlagt drifteernes vold og at skader opstået i barndommen var uoprettelige senere hen i livet så er Erikson af den mening at barnets identitetsudvikling beror på en interaktion mellem barnets potentialer og det omgivvende miljø. Ifølge Erikson er barnet selv med til at skabe sin identitet men er samtidigt underlagt omgivelsernes indflydelse. For Erikson er udviklingen af "basal tillid" i barnet (han mener at denne følelse af enten basal tillid eller mistillid etableres fra fødsel til ca. 3 årsalderen) det væsentligste aspekt ved en senere sund og veludiklet i- dentitetsfølelse. Han lægger vægt på det unikke individ hvilket netop viser sig i begrebet identitet der er en kombination af den kulturelle identitet (interaktionen med omgivelserne) og egoidentiteten (de indre potentialer). Derfor kan man sige at vægten hos Erikson ligger på betydnigen af de konkrete sociale relationer og situationer. Og udviklingen af basal tillid skabes derfor i denne sfære - logis~ nok må man lige tilføje i en sidebemærkning. Som Erikson selv siger om det lile barn der skal ud og møde verden: "Barnets første miljø orienterede indsats er følgelig dets villighed til netop da det bliver moderen mere bevidst at slippe hende af syne uden urimelig angst eller vrede fordi hun er blevet både en indre sikkerhed og noget beregneligt i den ydre verden. En sådan konsekvens kontinuitet og ensartethed i oplevelsen nedlægger kimen til en følelse af Jeg-identitet (... )" D.v.s. barnet skal opfostres i et lima af tryghed hvor forældrene/forsørgeren er med til at skabe de faste rammer for et barn som det skal/kan udvikle sig i og ud fra. Derfor er det også forskelligt fra barn til barn hvordan det kan "magte" et højskoleophold væk fra de vante omgivelser og blandt helt nye mennesker. et barn der har den grundlæggende basale tillid og tro på forældrenes kærlighed og accept vil nemt kunne integreres i en højskole uden angst og usikkerhed men andre børn der måske kommer fra et mere ustabilt miljø ikke vil vinde ved det. - Kvaliteten -og ikke kvantiteten- af den kærlighed som forældre etablerer med deres børn er med til atbestemme barnets senere mere socialt orienterede udvikling mener Erikson. ~~n anden psykoanalytisk orienteret teoretiker Margaret Hahler er af samme overbevisning. Hun mener at det væsentligste aspekt ved et sundt udviklet barn ligger i et tillidsfuldt positivt forhold til forældrene. Ifølge Mahler er der en sammenhæng mellem hvor meget barnet skkyer og frygter fremmede og graden af barnets tillid til moderen. Jo mere et barn tror på og føler 8

6 sig beskyttet af moderen jo mere tør det gå "ud" i verden og møde fremmede. I sammenhæng med dette siger en anden teoretiker Bowlby at barnet tilpasser sig og knytterbånd til den person der i udstrakt grad viser omsorgstendenser da barnet har et stort behov for følelsen af sikkerhed affektion og -basal tillid. - Meget logisk kanman så indskyde endnu engang ja men sådan virker detnu bare ikke altid i praksis. For de børn der bliver nødt til at vende sig ud mod verden for at finde en omsorgsperson da moderen ikke slår til er dårligt stillet. På en højskole - meget apropos- er der jo nok mange "omsorgspersoner" tilstede men det er en stakket frist for det barn der ikke har fået sit behov dækket hjemmefra. For de folk rejser hjem igen på et tidspunkt og den onde cirkel kører. Dette her er et meget pessimistisk sort/hvidt billede af hvordan det kan gå. I sagens natur er tingene langt mere komplekse og der findes ingen fast opskrift sandhed. Nen det man kan konkludere ud af dette er at problematikken ikke i udstrakt grad drejer sig om barnet og højskolen men mere den psykiske bagage barnet har med hjemmefra i kraft af dets opdragelse og forhold til forældrene. Et barn der er vokset op i en atmosfære af kærlighed og tillidsfuldhed har mange nye positive udfordringer foran sig ved at tage med på højskole. For barnets sikkerhed afhænger jo også af den sikkerhed og identitetsfølelse forældrene besidder. Den gamle frase "hvis forældrene har det godt så har barnet det også godt" er ikke helt ramt ved siden af. Og hvis det enkelte individ har det godt på højskolen ja så har de andre det også godt osv. Hele miseren bygger på det ansvar forældrene har ved at tage deres poder med på en højskole. For så kan begge parter få et godt ophold idet der ikke er frustrationer fra nogen af siderne. Man skal overveje hvad det er man vil når man tager sit barn med og i hvor stor udstrækning det kan "tåle" at blive taget ud af sine vante omgivelser. -Omvendt så har højskoler der tillader børn også et ansvar i at skabe rammer der gør det muligt for forældre og børn at føle sig fri og ikke symbiotisk bundet af hinanden hvilket der dermed kan unødigtbelaste andre højskoledeltagere og dermed skabe konflikt. Banaliteter og simpel logik måske? Ja men tit overser vi mennesker det mest sim?le og banale selvom det står o~ rå~er os lige op i ansigtet. Eller omvendt kunne man sige med maleren Georges Braque's ord: "Lad os nøjes med at give stof til eftertanke lad os ikke forsøge at overbevise" - for hvem har patent på sandheden??? EFTER OPHOLDET EN KRITISK ELEVS TILBAGEBLIK INDLÆG: ANDERS LUND BÆK RAS~lUSSEN - Meget kan man sige om Hans m~~ han holder hvad han lover. Tja så sidder man her lidt alene tilbage i tomrummet efter et højskoleophold og bearbejder alle sine indtryk og oplevelser. I skrivende stund er vinterskolen netop slut og for mit vedkommende et halvt års ophold på Askov. Et ophold der som Hans Henningsen også lovede det i sin åbningstale blev noget andet end forventet. Alt andet ville måske også have været kedeligt men jeg blev alligevel overrasket over at jeg til tider var så rasende og skuffet at jeg nær havde pakket mit grej og var rejst og til andre tider så himmelhenrykt over Askov. - Holdningen til eleverne. Da jeg startede i fællesudvalget efter jul var der fra starten problemer. Vi kunne ikke få udleveret en nøgle til Fengers Hus som vi brugte regelmæssigt til cafe. Begrundelsen var lidt for tynd og vi følte at problemet var mistillid fra skolens side. Desuden gjorde skolen sig i- hærdige anstrengelser for at skjule at man havde et trommesæt ovenikøbet foræret af tidligere elever. "Begrundelsen" var "at det ku' man jo ikke fortælle eleverne da man ikke havde et egnet sted til sådan et." For de larmer jo. Disse episoder og lignende eksempler kombineret med misforståelser fra begge sider gjorde at vi til sidst opfattede alt som en sammensværgelse ene og alene med det formål at gøre højskolelivet surt for os hvilket jo ikke var helt rigtigt. Denne atmosfære var ikke just befordrende for samarbejdet men vi fik da heldigvis sammen gjort noget ved problemerne. - Højskoledag. Vi brugte en formiddag til i grupper at snakke generelt om højskole om os selv og om Askov. Vi sluttede med et fællesmøde hvor vi fik tingene på bordet. Vi fik givet vores bud på hvad der kunne gøres bedre og fik delvis ret i vores kritik. Desuden fornemmede vi en vilje til at lave tingene om. Jeg tror ovenikøbet godt jeg tør sige at vi fik en bedre højskole ud af det eller i det mindste taget et skridt i den rigtige retning. Stemningen var ihvf. god de sidste måneder ikke mindst turen til Estland der jo var lidt af et pionertogt. Det var mærkeligt at se en virkelighed så forskellig fra vores og spændende at se sovjetisk planøkonomi inden den bryder sammen. Vi kom også lidt tættere ind på de lærere vi havde med og som jo var lige så uvante med situationen som vi var. Det kan man jo nærmest heller ikke undgå når en flaske Russisk cahmpagne koster 8 kr. 10 '11

7 SOM BEKENDT gik vinters kolen s studierejse i år som noget nyt til Baltikum; til Talin i Estland. Morten Exner tog billeder på turen og vil på sommermødet holde et lysbilledforedrag. Vi bringer en forsmag

8 HEKSERI OG TYKKE DAMER EN BOTSWANA-FRIVILLIGS ERFARINGER AF LÆRER RINEKE HANSEN I det store hele må jeg sige at det var to meget spændende år skønt ikke altid lette. Og i min afsluttende rapport skrev jeg at jeg håbede mine damer havde lærtnoget af mig ligesom jeg havde lært utrolig meget gennem dem. der også er bund i fattigmand grinede de meget og rystede på hovedet. Jeg var alt for mager og havde oven i købet ingen bagdel. Og det skulle der gøres noget ved. En rigtig kvinde er nemlig storbarmet tyk og har en stor bagdel. FRA MAJ 1988 til juni 1990 var vores familie i Botswana. Både H.C og jeg var udsendt med Mellefolkeligt Samvirke og vore 3 børn gik i skole. H.C. har skrevet i Dansk Udsyn (90 nr. 6) om sine erfaringer og nu er det min tur til at fortælle. Jeg var ansat som børnehavekonsulent ved B.C.W. Botswana Council of Women den store kvindeorganisation som blev oprettet ved landets uafhængighed i 1966 nu 25 år siden. Et af B.C.W. 's mål er at fremme udviklingen genem undervisning. Der er nu 9 års undervisningspligt for alle børn. I alle byer og landsbyer findes en grundskole og ofte en mellemskole. B.C.W. prøver at oprette børnehaver med støtte fra amt og kommune. Men der er stadigvæk en lang vej at gå. I min jobbeskrivelse stod at jeg skulle højne standarden i børnehaverne en lille sætning men en ganske stor opgave. Fra starten var min indstilling at jeg var gæst i landet. Jeg ville gå ind i det bestående og ikke lave noget som var afhængig af min person og som ville falde sammen så snart jeg var rejst. Nan kan ikke sammenligne en dansk og en botswansk børnehave; det var ikke ualmindeligt at se 90 eller 110 børn i et stort lokale med 3 damer. Næsten ingen legesager og pædagogiske materialer. Til gengæld var der sang og dans som vi kunne lære meget af. Alle mine noble tanker om individets udvikling smeltede som sne for solen. jeg var jo i Afrika hvor det er gruppen der tæller ikke individet. "VI ER DERFOR ER JEG"!! Men der var andre ting som jeg lærte undervejs og hvor jeg så har sat mine kræfter ind. Jeg besøgte jævnligt 4 børnehaver; en i Gabrorone Lobatse Molepolole og Lentsweletau. De første to er bybørnehaver de sidste to er landsbybørnehaver. Fælles for alle var den lave status medarbejderne havde og som følgende af det den enormt lave løn de fik. I visse tilfælde fik medarbejderne overhovedet ikke løn når det ikke passede kassereren at betale. Medarbejderne var ikke lønmodtagere men frivillige som nogen i Lentsweletaus skolebestyrelse sagde til mig. Medarbejderne var meget stille angående deres løn og manglende lønudbetaling især damerne på landet. Det gik op for mig at man var meget bange for witchcraft (hekseri) og derfor holdt mund hvis nogen i bestyrelsen havde overnaturlige evner. Fælles for alle medarbejdere var også den ringe uddannelse de selv havde. De fleste var født længe før uafhængigheden. På den tid var botswana et af de fattigste lande i verden: skolegang papir saks og blyant var en stor luksus. Hvor har jeg så lagt mine kræfter? jeg har lavet flere kurser for alle mine damer. kurser angående børnehavens organisation kurser i formning og kreativt udtryk. Når man selv ikke har oplevet glæde ved at skabe kan man ikke give det videre. Endvidere har jeg arbejdet meget hårdt på at opbygge deres selvtillid selvværd og arbejdsglæde. på den måde at ændre lav-status-arbejde til høj-status-arbejde. Og så har jeg talt en del med de implicerede angående ordentlig løn og lønudbetaling til den rigtige tid og det lykkedes for en stor del. Og med den gruppe der var så bange for witchcraft har jeg talt meget og arbejdet hårdt for at deres selvtillid ville vokse så de ikke var underlagt en andens vilje. Og så til slut en lille sjov historie: Vi i den vestlige verden tænker så ofte på sult når vi tænker på Afrika. I mine børnehaver fik alle børn en tyk kalorie rig vælling om morgenen. Når jeg besøgte Molepolole børnehave skulle jeg altid spise ekstra meget. Og damerne så til at jeg spiste op' Da jeg så sagde at MENING TIL DEBAT NYE VEDTÆGTER FOR AL ASKOV LÆRLINGE REVIDERER sine vedtægter! Det besluttede bestyrelsen på møde d. 6. april hvor der blev lagt en plan så arbejdet kan gøres grundigt og give alle mulighed for at deltage i debatten. EFTER PLANEN skal forslaget være færdigt til generalforsamlingen i oktober Om et år vil bestyrelsen fremsætte SIT forslag og sende det ud til medlen~erne med AL-nyt i maj 92. Vi håber at mange vil kommentere og komme med ændringsforslag i det blad der følger efter OG altså udkommer INDEN generalforsamlingen. SELV OM der ikke ligger noget forslag endnu er der hermed åbnet for debatten i AL-nyt 's spalter. MEN HVORFOR NYE VEDTÆGTER? spørger man så måske. Jo bestyrelsen har fundet tre væsentlige grunde: l. De nuværende vedtægter er 20 år gamle og med mindre ændringer i årenes løb erhelheden efterhånden blevet lidt "kludeagtig". 2. Der er omr.åder hvor vedtægterne ikke svarer til de faktiske forhold. 3. Fo naå Isparaar af fen kan gøres mere spændende. RINEKE HANSEN Navnlig på grund af det sidste punkt ligger bestyrelsen vægt på en bred og åben debat om ændringerne og dermed også om meningen med en forening som Askov Lærlinge' IDAG ER FOR1'iÅLET"at vedligeholde kontakten mellem Askov Højskole og dens tidligere elever samt at medvirke til at udbrede kendskabet til den danske folkehøjskole". INTERESSEREDE kan allerede nu få sendt foreningens vedtægter fra undertegnede men de vil iøvrigt blive sendt ud til alle medlemmer på et senere tidspunkt. PÅ bestyrelsens vegne: UfFE TØNNING sekretær tif: ~ ASKOV LÆRLINGE 14 15

9 FoRARSDIGT Fornemmelser i den gamle park Jorden er igen parat Til elskendes bare fødder og børn Madarrangementer og fodboldkampe Nu er isen for alvor usikker Den første gamle slår foråret an Godt træt af kabaler og kaffe Der skal ske noget nu venner! Afsted med maven og fruen Ud med rundboldbræt og sjippetov børn Fuglene siger det selv Hør' De ved hvad klokken har slået De dyr! Guds små livsure? SOMMER Nu kommer sommeren jeg vidste det! har ligget og luret i erindringen vinket indimellem: husk mig! syng om mig uendeligt det er mig der giver Jer liv og drømme år der kommer år der går gav jeg dig lyset forleden år? var det min sol du beundrede og filmede? lyt! når børnene leger de siger: nu kommer sommeren endelig elsker de andre end mig? Michael Halskov Christesen 16

10 LI PORTO ASKOV HØJSKOLE 6600 VEJEN

11 61 PROGRAM PRIS 81 Fredag kl. kl. kl Lørdag kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 2l.00 kl. 2l.30 kl AFTENSMAD CAFE GULE HUS SANG- og VISEAFTEN i Cafe Gule Hus vi Kristian la Cour. MORGENMAD MORGENSANG i Tårnsalen vi Kristian la Cour FOREDRAG: "Hvad kropssproget siger." vi Finn Hesselager Århus Teaterskole. FROKOST VÆRKSTEDER: l. Leg med kropssproget vi Signe Rørdam Thomsen & Pia Jørgensen. 2. By-vandring i det gamle Askov vi Agner Frandsen. 3. Lysbilleder fra vinterskolens tur til Tallin vi Morten Exner. FOLKEDANS på plænen vi Inge Marie la Cour m.fl. AFTENSMAD: spydstegte pattegrise og salat. KAFFE i Gule Hus UNDERHOLDNING vi Signe & Pia. BAL musik ved Pigs in Space afbrudt af bål på plænen kl CAFE FENGER til den lyse morgen. Enhedsspris for deltagelse i mødet pri s dækker: foredrag værksteder bal og kaffe lørdag/søndag. er: 130- spydstegt Herudover betales særskilt for: Måltider: morgenmad pr dag: 20 - kr middagsmad pr dag: 40- kr aftensmad fredag: 40 - kr Overnatning på værelse for hele weekenden: 35 - kr Sengetøj: 25 - kr For hele mødet (fredag til søndag) betales: kr. Denne pattegri s 130 kr + måltider + overnatning(uden sengetøj) = 325- kr Det er muligt at overnatte gratis i gymnastiksalen. Gratis campering ved gymnastiksalen. TILMELDING Bedes fremsendt inden fredag d. 14. juni!! Undertegnede tilmelder sig hermed til sommermødet 1991 NAVN og ADRESSE..... Søndag kl kl kl kl MORGENMAD GUDSTJENESTE i Askov Kirke vi Agner Frandsen MIDDAG FOREDRAG: "Skøn som en sønderskudt banegård." vi Bent Haugaard Jeppesen kl KAFFE og AFSLUTNING. ÅRGANG Sæt kryds' (X) ud for det der ønskes: FREDAG: 'L'ØRDAG: SØNDAG: Aftensmad Overnatning Morgenmad Frokost Overnatning Morgenmad Middagsmad Sengetøj Tag HØJSKOLESANGBOGEN med!!! SPILLEMÆND husk jeres instrumenter!!!

12 1(; 0(; Efter si dste års succes vi l vi også i år begynde sommermødet med en Sang- og Vi se aften i Cafe Gule Hus - stedet hvor man dropper ind i det hyggelige højskolemiljø og møder gamle venner. Kristian la Cour vil lede de kunstneriske indslag hvor alle er velkomne til at komme med forslag eller selv give et lille nummer. Så medbri ng højsko l esangbogen di ne egne noder og eventuelt dit musikinstrument. Morgensang efter hanegal l ør dag morgen vi l bl i ve akkompagneret af Kri st i an l a Cour Tårnsalen. Herefter går vi over plænen til den gaml e foredragssal hvor Fi nn Hesselager fra Århus Teatersko l e vil gi ve en humori st i sk og underholdende fremstilling af hvorledes vi taler med vores kropssprog. Folk bruger kroppen mere end de er opmærksomme på ti l at kommunikere med. Det kan ses på kropsholdningen om en er sur eller glad. Med kroppen reagerer man på omgivelserne og miljøet. Finn Hesselager vil få en til at se mere end man plejer. Efter frokosten vi l der i værkst det "Leg med kropssproget" blive lejlighed til selv at ud- folde sit kropssprog på en sjov og festlig måde. Forbindelsen mellem folks kropsholdning og personlighed kan være meget karakteristisk. Med drama og l eg arbejder vi vi dere efter Finn Hesselsagers foredrag. I et andet værksted vil Agner Frandsen fortælle om de ældste vidnesbyrd om en bebyggelse i Askov. Bl.a. har man i den forgangne vinter fundet resterne af et 2000 år gammelt hus fra jernalderen. Hvis vejret tillader det vil værkstedet udforme sig som en byvandring hvor man kan indsnuse duften af fordums Askov. Mød frem ved Fengers Hus. I det tredi e værksted vi l Morten Exner fremvise sit multimedieshow fra vinterskolens studietur til Tallinni Estland. i den gamle foredragssal. Det vi l foregå Fol kedans har for mange været en uundværl i g de l af højsko l eopho l det og derfor vi l vi kl danse folkedans ude på plænen. Danser bliver ledet af Inger Marie la Cour og vi håber at mange sp i ll emænd vil møde op med deres instrumenter så der rigtig kan blive spillet op til dans.

13 _._ NR NYT

14 SOMMERMØDE ASKOV HØJSKOLE JUNI '91

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os

Kære Forældre. Velkommen i dagpleje hos. Britt og Mogens. Øvangsvej 5. 4540 Fårevejle. Tlf: 78785363. Lidt om os Kære Forældre I har nu valgt, at jeres barn skal starte i dagpleje. For nogen er det naturligt og let, men for andre kan det være svært at aflevere det bedste man har, til en dagplejer man endnu ikke kender.

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Velkommen i Børnehuset Sjælsø

Velkommen i Børnehuset Sjælsø Velkommen i Børnehuset Sjælsø Informationsmappe 2010 Oversigt: Velkommen til Børnehuset Sjælsø o Praktiske oplysninger o Pædagogiske aktiviteter o Lukkedage o Dagsrytme Velkommen i vuggestuen o Indkøring

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 SKOLESTART d. 10. august 2009 kl. 11.30 1. Velkommen. Goddag gooddaaag. Balder og jeg har såmænd glædet os til at se jer igen. Det har jo været en lang ferie kunne I kende hinanden? Skolen? Jeg har været

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Traditioner i Børnehuset Viften.

Traditioner i Børnehuset Viften. Traditioner i Børnehuset Viften. Fastelavn: Vi holder fastelavnsfest i Børnehuset fastelavns mandag. Hver gruppe har deres egen tønde som de skal slå ned grupperne er rundt omkring i huset. Vi er alle

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen Nyhedsbrev Juni 2013 Børnehuset Ringen Kære Forældre Så er vi ved at lande igen efter vores fyringsrunde og en omrokering. Men heldigvis er vi blevet tildelt de 2 tidligere omtalte ressourcepædagoger.

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere 16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet

fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet fra Roskilde Frikirke en del af Apostolsk Kirkes netværk 2017: Et jubilæum! Et jubelår! Læs mere i bladet Nu ligger der et helt nyt år foran os, et der ikke er brugt, men klar til at blive taget af. Lad

Læs mere