Marts NOTTINGHAMSHIRE-MODELLEN. Hurtig opsporing af socialt udsatte familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts NOTTINGHAMSHIRE-MODELLEN. Hurtig opsporing af socialt udsatte familier"

Transkript

1 Marts 15 NOTTINGHAMSHIRE-MODELLEN Hurtig opsporing af socialt udsatte familier

2 Side 1

3 Nottinghamshire-modellen Hurtig opsporing af socialt udsatte familier Udgivet af Huset Zornig Copyright Huset Zornig Redaktion: Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Lindholm, Ilona Gondesen Layout: Michaela Scharling ISBN Side 2

4 INDHOLD FORORD... 4 EXECUTIVE SUMMARY INTRODUKTION UDSATTE FAMILIER IDAG TROUBLED FAMILIES PROGRAMME NOTTINGHAMSHIRE - MODELLEN HVAD MED DANMARK? ANBEFALINGER REFERENCER Forsiden: Rådhuspladsen i Nottingham bliver forvandlet til en sandstrand om sommeren, som tilbud til socialt udsatte familier uden mulighed for ferierejse. Side 3

5 Hvis vi har data til rådighed, som kan hjælpe med at forhindre sociale tragedier i at ske, så har vi en moralsk pligt til at bruge de data, og sætte tidligt ind for at forhindre det. Suzanne Littlehales, leder af Nottinghamshires Strategiske Analyse Enhed FORORD Det er på tide, at vi tager et skridt mere for at støtte de socialt udsatte børn og deres familier. Vi er i Danmark efterhånden bevidste om, hvornår vi som borgere og myndigheder skal reagere på en bekymring om mistrivsel eller omsorgssvigt med en underretning, og handle på underretningen. Antallet af underretninger er da også steget markant de seneste år. Lovgivningen er fulgt med, og levner gode muligheder for at sætte ind, når vi kan se, at tingene er gået skævt i en familie. Det er godt. Men er det godt nok? For vi ved, at der oftest er et negativt udviklingsforløb, før en familie slår revner. Det kan være, at pengene er små, at far drikker, at mor har fået en depression, at barnet pjækker fra skolen. Mistrivslen sniger sig ind, men er ikke markant nok til, at det er synligt for alle og udløser hjælp fra det offentlige. For der er som sådan ingen skade sket. Endnu. Og derfor er der heller ikke lavet en underretning. Endnu. Et flertal i Folketinget ønsker da også, at vi sætter mere og tidligere ind. Før skaden sker. Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt fra 2014 sigter netop efter, at de kommunale sociale myndigheder formulerer en tidligere indsats, især af hensyn til børnene, så alle får de samme muligheder for et godt liv. Men hvordan spotter vi de familier og børn, der har behov for hjælp? Og hvordan hjælper vi dem bedst? I Storbritannien har regeringen og parlamentet tilsvarende sat sig for proaktivt at hjælpe de socialt udsatte familier tidligere og mere effektivt, i stedet for reaktivt at vente på underretninger eller den sociale katastrofe. Derfor registrerer og anvender myndighederne en række sociale data vedrørende familierne for at opsøge dem og tilbyde hjælp, før det går rigtigt galt. Familierne får tilbudt en helhedsorienteret, kvalificeret hjælp med specialuddannede socialarbejdere, der kan træffe beslutninger på stedet og arbejder inde i familierne. Familierne tager i stort omfang imod hjælpen. Det gør de, fordi de ikke mødes med en underretning og dermed en anklage, men med et tilbud om hjælp på baggrund af objektivt dokumenterede udfordringer, og på et tidspunkt, hvor forældrene endnu ikke har nået at skade deres børn. Hvem vil ikke gerne have tilbudt en følgeordning til ens skolebarn, når man selv ligger med angst under dynen, eller et nyt komfur i stedet for det gamle, der er gået i stykker, så pizzaen kan skiftes ud med hjemmelavet mad? Der ligger i denne metode ingen anklage om omsorgssvigt i mødet med familien, men et tilbud om hjælp, så de ikke havner der, hvor der skal skrives en underretning. Den tænkning og metode kan vi med fordel tage i brug i Danmark. I mange af de danske familier, hvor børnene ender med at blive fjernet, er der forældre, der har forsøgt at løse deres problemer, Side 4

6 men som ikke har magtet det. Og som ikke har bedt om hjælp eller fået tilbudt den i tide. Det kan vi råde bod på ved at introducere tænkningen og metoden bag det britiske Troubled Families Programme herhjemme. Reagere og sætte ind før skaden sker. Det er til fordel for såvel børnene, forældrene og ikke mindst samfundet, der i det lange løb kan spare mange penge, som kan anvendes til andre formål, end reparere skader, der kunne have været forhindret. Denne rapport beskriver med afsæt i erfaringerne fra britiske Nottinghamshire, hvordan vi kan styrke den forebyggende og tidlige indsats også i Danmark. Tag gerne fat i os, hvis du vil vide mere. Med venlig hilsen, Lisbeth Zornig Andersen Tak til N. B. Rützebecks Familiefond for at støtte projektet. Og en særlig tak til Suzanne Littlehales, Strategic Analytical Unit, Gary Hutson, Nottinghamshire Police, Simon Howes Notts City Council for dele deres viden. Side 5

7 EXECUTIVE SUMMARY Danmark kan med fordel lade sig inspirere af britiske Nottinghamshire for tidligt at identificere socialt udsatte familier og børn, der har behov for hjælp og støtte. I Nottinghamshire har myndighederne udviklet en it-løsning, som ved hjælp af samkøring af persondata på tværs af myndighedsinstanser på få timer kan lokalisere socialt udsatte familier, så socialrådgiverne kan rykke ud og tilbyde familierne hjælp et såkaldt socialt early warning system". Nottinghamshire-modellen gør det muligt systematisk at identificere socialt udsatte familier og sætte tidligt ind, hvilket nedbringer risikoen for at opleve Brønderslev-sager, hvor især børn har oplevet lange, skadelige forløb med overgreb, omsorgssvigt eller misrøgt, der kan medføre varige mén på sjælen og reducere deres livsmuligheder som voksne. Storbritannien har som Danmark oplevet en række voldsomme sociale familiesager, hvor børn er blevet udsat for alvorlige skader. Også i Storbritannien er der blevet stillet spørgsmål ved, hvorfor socialrådgivere, læger, skolelærere, naboer og andre borgere ikke har været opmærksomme på problemerne, og sikret en tidlig indsats, der kunne have hjulpet familierne og især børnene. Derfor iværksatte den britiske regering i 2011 det såkaldte Troubled Families Programme (TFP), som havde til formål at finde og hjælpe socialt udsatte familier i at gå fra minus til plus. Troubled Families programmet består af to hovedelementer: FIND FAMILIERNE De lokale myndigheder anvender i samarbejde med centraladministrationen en række objektive persondata for at identificere familier eller husstande, som kan have brug for hjælp, hvor kriterierne for en socialt udsat familie er følgende: Familiemedlemmer er involveret i kriminalitet Familierne har børn, der ikke kommer i skole Familierne har voksne, som er på offentlig forsørgelse Familierne koster mange penge for det offentlige HJÆLP FAMILIERNE Regeringen resultatstøtter lokale sociale myndigheder efter deres evne til at skabe en social turnaround af familierne, hvor metoden er defineret som en helhedsorienteret tilgang, der omfatter følgende: Én dedikeret socialrådgiver til den enkelte familie En praktisk håndholdt indsats En vedholdende og insisterende tilgang En helhedsorienteret tilgang til familien som en helhed Et fælles mål og handlingsplan Den helhedsorienterede metode er også kendt i Danmark. Blandt andet etablerede Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet i 2013 et flerårigt forsøgsprojekt med 10 kommuner efter en lignende model. I den danske satsning indgår der imidlertid ikke en systematisk, tidlig identifikation af familierne, som muliggør en forebyggende social indsats. Der indgår heller ikke incitamenter i form af resultatbaseret tilskud med en tilknyttet anbefalet socialfaglig model, eller konkrete mål for antal familier, der skal hjælpes, eller en tidsramme for indsatsen. Følgelig er der Side 6

8 en risiko i den danske tilgang for, at indsatsen bliver tilfældig og først sker, når skaden er sket, hvilket især er uhensigtsmæssigt i forhold til børnene. SAMKØRING AF PERSONDATA Det britiske program betoner betydningen af at identificere de socialt udsatte familier tidligt i deres negative forløb, altså før problemerne vokser sig store og især børnene bliver påført skader. I Nottinghamshire sker denne identifikation ved hjælp af en it-understøttet systematisk samkørsel af persondata fra forskellige myndigheder. Der er med andre ord sat strøm til søgningsprocessen, hvilket dels har nedbragt identifikationen fra flere måneder til få timer, dels hjulpet de sociale myndigheder med at lokalisere langt flere socialt nødstedte familier, end de i forvejen har haft kendskab til. I Danmark anvender myndighederne ikke samkøring af udvalgt persondata systematisk for at identificere socialt udsatte familier. I Danmark bygger en indsats i altovervejende grad på individuelle iagttagelser og bekymringer registreret i form af underretninger. Med andre ord risikerer familier at blive overset, hvis de forstår at unddrage sig opmærksomhed, eller hvis den enkelte fagperson eller borger ikke er opmærksom på eller reagerer på alarmerende signaler. Samtidig risikerer indsatsen at komme sent, det vil sige, når problemerne er så store, at de er tydeligt synlige og for eksempel medfører politimæssige indgreb. Den begrænsede anvendelse af persondata som sociale risikoindikatorer til at handle forebyggende på, hænger sammen med dansk praksis inden for persondatabeskyttelse og udmøntning af serviceloven. Danmark har tradition for begrænset registrering af persondata, herunder samkøring af personregistre. Såvel persondataloven som forvaltningsloven begrænser myndighedernes muligheder og ret til at registrere og anvende persondata. Imidlertid er der undtagelser i lovgivningen, som muliggør samkøring i tilfælde, hvor det er nødvendigt for myndighederne for at løfte en pålagt tilsynsopgave, eller hvor hensynet til den enkelte borger - som for eksempel det umyndige barns tarv - klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. I Danmark har praksis omkring udmøntningen af serviceloven udviklet sig således, at man formulerer en indsats, når der indtræffer en hændelse, eller når myndighederne har en begrundet formodning om, at en hændelse er indtruffet. Med andre ord skal der typisk være en mistanke om en skade, før man sætter ind. Serviceloven understreger imidlertid, at de sociale myndigheder mere præcist kommunalbestyrelserne - har ansvar for at tilrettelægge en tidlig og helhedsorienteret hjælp til en borger. I juni 2014 vedtog Folketinget i juni 2014 forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt, der præciserer myndighedsansvaret og sigter efter at styrke den tidlige og målrettede indsats over for børn og unge, der vokser op i socialt udsatte familier, ud fra et ønske om, at alle skal have reelt lige muligheder uanset hvilken familie, de kommer fra". Lovændringen tydeliggør altså kommunernes forpligtigelse til en tidlig og forebyggende indsats - ganske som sigtet er med den britiske indsats. Det danske tiltag lader det imidlertid være op til den enkelte kommune at afgøre omfang og karakter af indsatsen, herunder økonomi, hvor den britiske indsats sætter såvel mål for indsatsens omfang, beskriver karakteren af indsatsen, og afsætter midler i form af supplerende statsstøtte. DANSKERNE EFTERLYSER STYRKET INDSATS Der er god grund til, at myndighederne fokuserer på en styrket forebyggende indsats over for socialt udsatte familier. Den hidtidige danske praksis på socialområdet, hvor indsatsen som nævnt Side 7

9 typisk iværksættes, når der foreligger en begrundet formodning, er ude af trit med befolkningens holdninger. Ifølge en meningsmåling blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen foretaget af KMD i 2014, mener 76 pct. af befolkningen, at kommunerne bør opprioritere arbejdet med at identificere og hjælpe socialt udsatte børn. Samtidig mener 67 pct. af befolkningen, at kommunerne i højere grad skal have mulighed for at samkøre personfølsomme data, såsom sundhedsoplysninger og økonomiske oplysninger, for at øge mulighederne for at opdage socialt udsatte børn tidligere. Der er altså et markant flertal i den danske befolkning, der er for en løsning af samme type, som i dag bliver anvendt i Storbritannien. Dette ligger i tråd med konklusionerne i rapporten Sociale flygtninge i eget land fra 2014, der via kvalitative interviews undersøgte forholdene i en række stærkt socialt udsatte familier i Danmark. Familiemedlemmer i de socialt udsatte familier bifalder i rapporten en databaseret identifikation af socialt udsatte familier. Tilslutningen er særligt stor fra de deltagere i undersøgelsen, der voksede op i en socialt udsat familie som barn. Familiemedlemmernes argumenter er, at det skaber større tryghed og styrker deres retssikkerhed, når en social indsats bygger på objektive data, frem for individuelle vurderinger af sagsbehandlere og andre, hvis viden og indsigt kan variere og påvirke beslutningsgrundlaget for en indsats. SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER En systematisk samkøring af sociale data, for tidligt at kunne spotte socialt udsatte familier, kræver et samarbejde mellem en række myndigheder, som politiet, skoler, sundhedsmyndigheder, jobcentre og sociale myndigheder. For at sikre en fælles forståelse af typen af indsats er det en fordel at definere niveauerne af hjælp: 1. Forebyggelse, hvor familierne får hjælp til at håndtere problemer, før de opstår. 2. Foregribende, hvor familierne får hjælp til selv at løse begyndende problemer. 3. Indgribende, hvor familierne får hjælp til at løse problemer, de ikke har formået at løse selv. Det er væsentligt, at den forebyggende og foregribende indsats over for familierne bliver formuleret som en empatisk og insisterende hjælp, så det sociale advarselssystem ikke bliver opfattet som en overvågning, familierne vender sig imod. Da den sociale indsats i Danmark er forankret i kommunerne, er analysearbejdet med samkøring af data fra de respektive myndigheder også naturligt forankret i de enkelte kommuner, hvor alene fortrolighedsklausulerede medarbejdere får adgang til krypterede sociale data om familiemedlemmerne. Disse medarbejdere skal have adgang til data både fra kommunerne selv, regionerne og politikredsene. Kommuner kan imidlertid med fordel samarbejde med hinanden og etablere en fælleskommunal enhed til at håndtere dataarbejdet, hvilket også afhjælper problemet med familier, der flytter på tværs af kommunegrænser. Der er dog behov for at sikre, at der er vandtætte skotter mellem på den ene side arbejdet med at indhente sociale data til at identificere udsatte familier med behov for hjælp, og på den anden side kommunernes sociale kontrolsystemer, hvis formål ikke er at forebygge problemer i socialt udsatte familier, men at identificere socialt bedrageri, da en sammenblanding vil kunne få udsatte familier til at vende sig mod hjælpen. Side 8

10 Fordelene ved at anvende samkøring af data med henblik på at identificere socialt udsatte familier og børn er blandt andet: De sociale myndigheder, som er blevet pålagt et skærpet ansvar for at sætte ind over for socialt udsatte børn, får adgang til data, som letter deres arbejde og muliggør en mere systematisk og tidlig indsats. Med en kortlægning på tværs af myndighederne får de sociale myndigheder et helhedsorienteret overblik af familien, så der kan sættes ind koordineret mellem respektive instanser. Familierne, som ikke altid magter deres livssituation eller formår at bede om hjælp, kan få adgang til en tidligere indsats, og undgå lange, skadelige udviklingsforløb. Børn kan få en tidligere hjælp, så de undgår skadelige forløb, som kan forringe deres livsmuligheder. Kommunerne såvel som samfundet som helhed kan undgå væsentlige sociale omkostninger og forvente et større økonomisk bidrag fra flere selvforsøgende borgere i et liv i trivsel. ANBEFALINGER Det er anbefalelsesværdigt at implementere Nottinghamshire-modellen i form af en it-baseret samkøring af data for tidlig opsporing af socialt udsatte familier, kombineret med en helhedsorienteret og forebyggende social indsats, i Danmark. Følgende er Huset Zornigs anbefalinger til en dansk indsats: 1. FIND FAMILIERNE Det er en anbefaling, at de danske myndigheder anvender samkøring af persondata på tværs af instanser som politi, skoler, sundhedsmyndigheder, jobcentre og sociale myndigheder til at identificere socialt udsatte familier og børn med henblik på en tidlig og hurtig social indsats. Data med følgende karakteristika kan som udgangspunkt anbefales som definerende for sociale risikofamilier: Vold i familierne (især mod mor) Forældres misbrug (især mors) Psykisk sygdom/indlæggelser (især mor) Kriminalitet (voksne som børn/unge) Lavt uddannelsesniveau hos forældre Arbejdsløshed hos forældre Skolefravær hos børn Indikatorerne bør løbende evalueres og eventuel udbygges, hvor forhold som alvorlig fysisk sygdom, mange flytninger og ringe boligforhold kan tænkes at indgå. Data skal krypteres og kun være tilgængelig for få, fortrolighedsklausulerede medarbejdere. Side 9

11 2. HJÆLP FAMILIERNE Det er en anbefaling, at regeringen med Socialministeriet i spidsen vedtager et - gerne bredt politisk forankret socialpolitisk initiativ i stil med den britiske regerings Troubled Families Programme med anvisninger om en konkret socialfaglig helhedsorienteret tilgang til socialt udsatte familier og en resultatbaseret tilskudsordning alt efter kommunernes succes med at flytte familierne, hvor uddannelse og beskæftigelse er hovedmål. Som en del af dette tiltag bør det være et krav til kommunerne, at de anvender sociale data til tidlig og hurtig identifikation af socialt udsatte familier og børn. Regeringen bør sikre det juridiske grundlag for samarbejdet mellem kommuner, regioner og politikredse. Kommunerne kan med fordel etablere tværkommunale forebyggelsescentre, hvor såvel viden og kompetencer om identifikation og den socialfaglige indsats kan forankres. 3. FORMIDLING Det er en anbefaling, at initiativet såvel den tidlige identifikation af socialt udsatte familier, som den socialfaglige indsats over for familierne bliver formuleret som den regulære hjælpende hånd, den er tænkt som. Dette for at imødegå, at det sociale advarselssystem bliver opfattet som kontrol og overvågning, familierne vender sig imod. 4. VIDEN Det er en anbefaling, at myndighederne over tid sikrer en opsamling af anonymiseret data på tværs af kommunerne, og anvender data til at blive klogere på mønstre i de udsatte familier, så man på sigt kan forudsige, hvilken type familie, der i tilfælde af udeblevet hjælp får udfordringer. Dette sker allerede i udlandet. Teknologier/metoder som Business Intelligence og Big Data kan være relevante at tage i brug for at identificere risikomønstre, der muliggør en tidlig indsats. Det er samtidig anbefalelsesværdigt at koble forskningsinstitutioner på implementeringen. 5. IMPLEMENTERING Det er en anbefaling, at tidlig sporing af socialt udsatte familier ved hjælp af samkøring af data implementeres først i kommuner, der i forvejen arbejder helhedsorienteret indenfor de kommunale rammer. Det kunne for eksempel være de ti kommuner, der af Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet er udvalgt til et forsøg med en helhedsorienteret indsats for socialt udsatte familier. Side 10

12 1. INTRODUKTION Det er en central opgave for de sociale myndigheder såvel i Danmark, som i andre velfærdssamfund, at hjælpe socialt udsatte borgere og familier til et liv i trivsel, hvor børnene sikres en tryg opvækst og uddannelse, mens forældrene i videst muligt omfang opnår beskæftigelse og selvforsørgelse. Hvordan den indsats skal formes er genstand for løbende overvejelser i Danmark, såvel som i udlandet. Den sociale indsats begynder imidlertid med en identificering eller lokalisering af borgere og familier med sociale problemer. Langt fra alle, der står med et behov for hjælp, opsøger den selv. I den forbindelse er især børn i socialt udsatte familier sårbare, da de ofte ikke formår at agere selvstændigt i en socialt belastet situation, men er afhængige af forældrenes ageren. Derfor er en tidlig og hurtig lokalisering af familier med behov for social bistand et vigtigt element i den sociale indsats, da det muliggør en tidlig og forebyggende indsats, som kan forhindre problemerne i at vokse sig store og medfører langsigtede konsekvenser, som manglende uddannelse, langtidsarbejdsløshed, social udstødning, fattigdom, m.m., som igen kan blive ledsaget af såvel rusmiddelmisbrug, sundhedsproblemer, mentale lidelser, m.m. I rapporten Sociale flygtninge i eget land, udarbejdet for Socialministeriet, undersøgte Huset Zornig tilstanden i en række af landets mest socialt udsatte familier også kaldet nomadefamilier. Rapporten skildrer, hvordan familierne ofte kæmper med komplekse sociale udfordringer, hvor en kombination af arbejdsløshed, fravær af uddannelse, manglende netværk, dårlig økonomi, rusmiddelmisbrug og fysisk og psykisk sygdom bliver blandet med vold, omsorgssvigt, overgreb og kriminalitet problemer, som i særlig grad rammer børnene og begrænser deres livsmuligheder. Rapporten anviser en række anbefalinger til en forstærket social indsats over for de socialt udsatte familier i form af konkrete, individuelt tilrettelagte, helhedsorienterede indsatser, der adresserer familiens samlede problemer på en sammenhængende måde. Samtidig anbefaler rapporten en hurtigere identifikation af familier med behov for social bistand, da danske myndigheder ifølge egne udsagn i dag har svært ved i tide at lokalisere socialt udsatte familier med store udfordringer og behov for hjælp. Konkret fremhæver rapporten et britisk projekt med it-understøttet samkørsel af data, der bliver praktiseret i Nottinghamshire. Det er lykkedes Nottinghamshire at nedsætte identifikationstiden af socialt sårbare familier fra tre måneder til få timer ved hjælp af en it-løsning. Samtidig finder Nottinghamshire flere familier i social nød, end andre myndigheder i Storbritannien. Indsatsen foregår som led i et nationalt projekt under titlen Troubled Families Programme, hvor den britiske regering netop ønsker en tidligere og især for børnene mere forebyggende indsats. Denne analyse undersøger nærmere, hvordan Nottinghamshire anvender it-understøttet lokalisering af socialt udsatte familier med henblik på en hurtigere og mere effektiv social indsats over for familierne, og mulighederne for at implementere en lignende løsning i Danmark. Side 11

13 2. UDSATTE FAMILIER IDAG Vi ved i dag ikke, hvor mange socialt udsatte familier, der er i Danmark. Derfor ved vi heller ikke, om vi sikrer tilstrækkelig hjælp til de socialt udsatte familier, der har behov for støtte til at sikre et liv i trivsel og selvforsørgelse. Den gængse definition af en udsat familie er en familie, der er præget af komplekse sociale udfordringer, som kan omfatte et eller flere af følgende forhold: arbejdsløshed, manglende uddannelse, svagt socialt netværk, dårlig økonomi, rusmiddelmisbrug, fysisk og/eller psykisk sygdom, vold, omsorgssvigtede børn, overgreb og kriminalitet. Vi ved, at socialt udsatte familier, der oplever flere af de nævnte udfordringer, typisk har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne, ofte i flere generationer tilbage, og at de ofte oplever fattigdom og ekskludering, og at de ofte føler sig uden for samfundet, hvis ikke direkte udstødt. Mange oplever at leve i et parallelsamfund, hvor myndighederne ikke bliver oplevet som en allieret, men en trussel, fordi familierne har haft en oplevelse af at have slået sig på systemet. Derfor gør de sig heller ikke altid synlige ved aktivt at bede om hjælp, hvilket især risikerer at gå ud over børnenes trivsel og livsmuligheder. For at hjælpe de socialt udfordrede familier kræver det derfor: At det er muligt at identificere familierne, helst tidligt i forløbet, før livssituationen sætter sig som en permanent skade. At der bliver tilrettelagt en helhedsorienteret indsats, der adresserer familiens samlede problemer på en sammenhængende måde, med afsæt i en grundlæggende forståelse for den enkelte families situation, udfordringer, forudsætninger og behov, da en indsats, der adresser udfordringerne enkeltvis og ukoordineret, risikerer at være virkningsløs. Den tidlige og helhedsorienterede indsats er ikke mindst vigtigt, da der i socialt udsatte familier forekommer en overhyppighed af skadelige handlinger, der rammer børnene. I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at mange af forældrene selv er skadede børn, der er blevet voksne, som giver deres skader videre ofte uden at ønske det, men fordi de ikke ved, hvordan de kan gøre det anderledes. Desværre viser interviews med medlemmer af socialt udsatte familier, at den nødvendige sociale indsats langt fra altid materialiserer sig, at den ikke altid kommer tids nok til at forhindre alvorlige skader, at den ikke altid er effektiv, og at den ikke altid lykkes. 1 I de senere år har vi set en lang række sager om omsorgssvigt og misbrug af børn i socialt udsatte familier, hvor en rettidig og tilstrækkelig indsats har manglet. I 2007 ramte en af de første af mange højprofilerede sager om misbrugte børn de danske medier og offentlighed den såkaldte Tøndersag. En 47-årig far blev idømt ti års fængsel for i årevis at have misbrugt sin datter og stillet hende til rådighed for sex med adskillige andre mænd, da hun var år. Moren fik en tidsubegrænset behandlingsdom for medvirken til farens incest. 15 mænd blev idømt tilsammen 45 års fængsel for at misbruge pigen. I årene efter fulgte en lang række lignende sager (Se listen s.13-15). 1 Sociale flygtninge i eget land, Huset Zornig, 2014 Side 12

14 Medieprofilerede børnesager I 2010 var der følgende børnesager: Nakskov-sagen: En 42-årig mand blev i 2010 idømt 10 års fængsel for at have misbrugt sin datter, siden hun var 15 måneder gammel. Overgrebene fandt sted gennem seks år. Tinglev-sagen: En 54-årig mand fra Tinglev blev i 2010 idømt 8 års fængsel for at have seksuelt misbrugt sin datter. Misbruget begyndte da pigen var 12 år. Endvidere er pigens mor, der er retarderet, blevet fundet skyldig i misbrug af pigen og sine to sønner. Hun blev dømt til anbringelse på en institution på ubestemt tid. Videbæk-sagen: En 42-årig kvinde og hendes 47-årige mand blev i 2010 idømt henholdsvis 4 og 3 år i fængselsstraf for i årevis at have begået seksuelle overgreb på parrets 3 sønner. Brønderslev-sagen: Et forældrepar i Serritslev uden for Brønderslev sigtes for systematisk misbrug og vold af deres ni sammebragte børn, hvoraf de otte er under 18 år. Begge forældre nægtede sig skyldige, men blev i juni 2011 dømt skyldige i vanrøgt og grov vold og for farens vedkommende tillige voldtægt og en række andre seksuelle krænkelser. Først blev faren idømt en forvaringsdom og moren blev idømt 4 år fængsel, denne dom blev anket til landsretten, som endte med at stadfæste morens dom og ændre farens dom fra forvaring til 11 års fængsel. Sønderborg-sagen: En 60-årig mand fra Egypten idømmes ni års fængsel for at tvinge tre af sine døtre til forskellige former for sex og samleje. Misbruget foregik i familiens hjem uden for Sønderborg fra 2002 til Her boede manden med sin danske kone, som han har syv børn med, og en tysk kvinde, som han har fire børn med. Han skal efter afsoning udvises af Danmark for bestandigt. Mern-sagen: Et plejeforældrepar, en 54-årig kvinde og hendes 60-årige mand, fra Mern i Vordingborg sigtes for vold og vanrøgt af ni børn i perioden fra 1990 til Plejefamilien blev meldt til politiet i december 2009, hvorefter fire af børnene blev fjernet fra hjemmet. Yderligere fem tidligere plejebørn har ifølge sigtelsen også været udsat for de voldelige opdragelsesmetoder. Denne sag fik sin endelige afslutning i 2013 da en enig domsmandsret i Østre Landsret i Nykøbing Falster stadfæstede byrettens dom, fra året forinden, på 2,5 års fængsel til plejefaren og 2 års fængsel til plejemoren. Side 13

15 I 2011 blev der rejst tiltale og der blev fældet dom i følgende børnesager: Esbjerg-sagen: En 41-årig mand blev i 2011 idømt 7 års fængsel for at have begået seksuelle overgreb mod 8 børn gennem mere end 20 år. Manden var tiltalt for 27 sexkrænkelser af mindreårige samt besiddelse af børneporno. Flere af krænkelserne omhandler voldtægt. Den 40-årige har ifølge anklageskriftet skåret i nogle af ofrenes kønsdele med kniv. Den tiltalte har truet flere børn med at slå dem ihjel under krænkelserne. Ifølge anklageskriftet har manden krænket i alt ni børn, både drenge og piger. Forbrydelserne har stået på gennem 23 år. Pedersker-sagen: En mor og adoptivfar bliver sigtet for at have misbrugt deres to døtre gennem en periode på 10 år i Pedersker på Bornholm. Manden sigtes desuden for at være i besiddelse af store mængder våben og ammunition. Forældrene indvilligede i at blive mentalundersøgt, samt at forblive varetægtsfængslet. Parret blev i 2013 idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for at have begået grove sexovergreb på kvindens to døtre, mens de var små. Endvidere blev to husvenner i alderen 63 og 45 år dømt for at have deltaget i enkelte af overgrebene sammen med forældrene. De blev i byretten idømt henholdsvis seks og ni måneders fængsel. Landsretten nedsatte imidlertid deres straf til henholdsvis tre og fire måneders fængsel, som ydermere blev gjort betinget. Solrød-sagen: En mand melder sig selv efter at være blevet efterlyst for " "seksualforbrydelser i familieforhold". Overgrebene skulle have fundet sted mod mindst et barn i et hus i Solrød. Den 46-årige mand fra Solrød bliver ved Retten i Roskilde, i 2013, idømt tre og et halvt års fængsel i en grov sag om seksuelle overgreb i familien. Hirtshals-sagen: To kvinder på henholdsvis 26 og 30 år og en 33-årig mand bliver varetægtsfængslet. De to sidstnævnte sigtes for medvirken til seksuelle krænkelser af den 26-åriges fire børn. Manden menes at være børnenes far, mens de to kvinder er veninder. Politiet afviser ikke, at der kan komme flere anholdelser i sagen. Vejle-sagen: En 49-årig mand er blevet idømt 3 år og 3 måneder fængsel for flere seksuelle overgreb mod sin yngste datter. Blandt andet er faren blevet dømt for at have lejet sin otteårige datter ud til sex til en bekendt. Prisen var enten penge eller stoffer. Overgrebene fandt sted i en kolonihave i Vejle tilbage i 2002 og Farens bror blev også dømt i sagen. På grund af et psykisk handicap kunne han ikke idømmes almindelig fængselsstraf. I stedet valgte Retten i Kolding at følge anklageren og dømte manden til behandling. Der er ikke fastsat nogen tidsfrist på behandlingen. To andre mænd blev desuden dømt i sagen. Den ene fik en dom til behandling i op til fem år, mens den anden blev idømt tre måneders fængsel. Alle fire mænd valgte at anke deres domme. Side 14

16 Nordfalster-sagen: En 40-årig mand fra Faxe bliver idømt 6 års fængsel for at have begået seksuelle overgreb mod sin steddatter. Overgrebene fandt sted fra 2010 til februar 2014, hvor manden blev anholdt. Der var tale om flere fuldbyrdede voldtægter samt anden kønslig omgængelse end samleje. Overgrebene begyndte, da pigen var 9 år. Manden erkendte sig skyldig, dog ikke i det omfang som var beskrevet i anklageskriftet. Han blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og tog sig betænkningstid med hensyn til anke. I 2012 var der følgende børnesager: Rebild-sagen: En 56-årig mand fra Nordjylland bliver tiltalt for at have misbrugt i alt 9 børn gennem 16 år. Herunder 7 af sine egne børn. Ifølge anklageskriftet startede misbruget i 1994 og fortsatte helt frem til Værst gik det ud over mandens ældste datter, som blev misbrugt siden hun var 5 år. Byretten idømte manden til tidsubestemt forvaringsstraf, den dom valgte han at anke og landsretten endte med at ændre dommen fra forvaring til 12 år fængsel, hvilket er den strengeste tidsbestemte straf på området. Næstved-sagen: En 50-årig mand bliver idømt 2 års fængsel for bl.a. at have haft samleje med sin 13 år gamle steddatter. Desuden bliver han dømt for at have udsat den mentalt retarderede steddatter for anden kønslig omgang en samleje, samt blufærdighedskrænkelser. Skanderborg-sagen: En 64-årig mand, der i næsten 20 år har drevet et socialpædagogisk opholdssted uden for Skanderborg, bliver idømt tre og et halvt års fængsel i landsretten i Viborg. Derudover skal han betale erstatning på kroner og er blevet frakendt retten til at arbejde med børn. Sønderborg-sagen 2012: En pige anmelder sin far for incest, hvorefter lokalpolitiet i Sønderborg vælger at anholde ham. Manden varetægtsfængsles i fire uger. Herfølge-sagen: Ved retten i Roskilde bliver en 42-årig mand fra Herfølge varetægtsfængslet i to uger, sigtet for at have misbrugt sin datter fra januar 2007 til november Rødding-sagen: En 40-årig mand er anholdt for misbrug af et barn i Sommerlyst-Skoven ved Rødding. Politiet vil ikke sige noget om barnets alder, køn eller misbrugets omfang. Aabenraa-sagen: Politiet sigter en 49-årig mand for anden kønslig omgang end sammenleje med en nu 14-årig pige. Ifølge politiet fandt misbruget sted fra pigen var seks år og fem år frem. Manden sigtes også for trusler mod pigen. Ny Aabenraa-sag: En 20-årig mand bliver sigtet for igennem otte år at have seksuelt misbrugt sin lillesøster. Pigen er angiveligt blevet krænket, siden hun var otte år gammel. I dag er hun 16 år. Side 15

17 I de fleste sager har der været tale om en familie, hvor de voksne har haft komplekse problemstillinger, og børn, der er blevet udsat for krænkelser eller overgreb i en form, som medfører livslange mén. I flere af sagerne har det vist sig, at der undervejs har været mistanke om problemer, som er kommet til udtryk i form af politianmeldelser eller underretninger, uden at myndighederne har grebet ind for at afhjælpe situationen og beskytte børnene. I andre af sagerne er overgrebene på børnene foregået i årevis upåagtet af omgivelserne. Den omfattende medieinteresse og offentlige bevidsthed om især overgrebene på socialt udsatte børn har ført til en stigende opmærksomhed om børns vilkår i socialt udsatte familier. I juni 2013 offentliggjorde Ankestyrelsen en undersøgelse, der viste, at antallet af underretninger var steget med 21 pct. fra 2009 til (Fig.1) Fig.1 De mange sager har medført en række politiske tiltag og initiativer, der har til formål at sikre børnene bedre, herunder Barnets Reform, Tilsyns- og godkendelsesreformen, Overgrebspakken fra 2013, der forpligter kommunerne til at vurdere alle indkomne underretninger inden for 24 timer, og forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt fra juni 2014, som muliggør og tilskynder en netop tidlig social indsats over for socialt udsatte familier af hensyn til børnenes trivsel. (Se bilag A for en oversigt over nylige politiske tiltag og initiativer.) Også Kommunernes Landsforening lancerede det socialpolitiske udspil Investér før det sker i 2013, som bliver fulgt op med et nyt udspil om udsatte børn og unge i foråret Som Jane Wiis, direktør i KL, siger det: Vi står midt i et paradigmeskifte; fra at have henvist børn og voksne med særlige behov til segregerede tilbud, er kommunerne godt i gang med en omstilling, der sikrer, at hovedparten af alle børn og voksne kan have et liv på så normale vilkår som muligt. Den vej skal vi fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der Side 16

18 fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den voksne i en positiv udvikling i et eget liv. 2 BEFOLKNINGENS HOLDNING Det bebudede kommunale paradigmeskifte hvad angår en stærkere forebyggende indsats over for især socialt udsatte børn finder klar og tydelig genklang i befolkningen, som heller ikke lader til at være upåvirket af de mange sager om omsorgssvigt og overgreb. Den kommunale it-leverandør KMD gennemførte i 2014 i samarbejde med analysebureauet Userneeds en spørgeundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen (1.000 respondenter) om placering af ansvar og opgaver i forbindelse med socialt udsatte børn og unge. Det store flertal i befolkningen mener, at det er fælles ansvar at opdage socialt udsatte børn og at myndighederne skal yde en større indsats for at hjælpe dem. Konkret svarer 80 pct. af befolkningen, at naboer og borgere har et ansvar for, at socialt udsatte børn opdages, mens 76 pct. mener, at kommunerne bør opprioritere arbejdet med både at opdage og hjælpe socialt udsatte børn. Det store flertal i befolkningen mener med andre ord, at ansvaret for socialt udsatte børns trivsel ikke hviler på børnenes forældre alene, og at samfundet bør træde mere proaktivt til. (Fig.2 og 3) Fig. 2 Kilde: KMD og Userneeds, Topleder i KL: Kommunerne skal turde gå nye veje, DenOffentlige.dk, 4. februar, 2015 Side 17

19 Fig. 3 Kilde: KMD og Userneeds, 2014 Holdningen til en styrket indsats over for socialt udsatte familier og børn harmonerer i øvrigt med en spørgeundersøgelse gennemført af Epinion for CABI og Rådet for Socialt udsatte i oktober 2013, hvor et flertal af befolkningen mener, at social udsathed er et problem i Danmark, og at indsatsen overfor socialt udsatte ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt. 3 Spørgsmålet er så, hvordan den proaktive eller forebyggende indsats skal foregå. I KMDs spørgeundersøgelse er befolkningen blevet spurgt om metoder til at opdage de socialt udsatte børn. Her svarer 67 pct. to ud af tre at kommunerne i højere grad bør have mulighed for at samkøre personfølsomme data, som sundhedsoplysninger og økonomiske oplysninger, for at øge mulighederne for at opdage familier med socialt udsatte børn tidligere. (Fig.4) Fig. 4 Kilde: KMD og Userneeds, Side 18

20 Et stort antal i befolkningen i Danmark ønsker med andre ord, at mulighederne i samkøring af data bliver udnyttet, for at myndighederne tidligere kan identificere socialt udsatte familier og derved sætte ind tidligere og hjælpe børnene. LOKALISERING AF SOCIALT UDSATTE FAMILIER Når der er behov for tidligere at identificere familier, der kan have behov for hjælp, hænger det sammen med, at familien langt fra givet henvender sig til myndighederne af sig selv for at bede om hjælp. Det kan skyldes en lang række forhold, fra at familien ikke ønsker indblanding til at familien ikke har erkendt problemernes omfang. Nogle myndigheder arbejder af samme grund allerede med at identificere socialt udsatte familier, hvor bekymringen især er børnenes trivsel. Nogle kommuner bruger et IT-system, som KMD Nomade, der på simpel vis danner en rapport over familier, der er flyttet et vist antal gange. Det anses som en indikator på mulige sociale problemer i en familie. For eksempel bruger Halsnæs kommune listen som udgangspunkt for en nærmere granskning af familierne, hvor man efterfølgende blandt andet undersøger mønstre i børnenes skolegang, forældrenes beskæftigelsessituation, m.m. Vesthimmerland anvender tilsvarende listen til at kontakte familierne for at høre, om de har brug for hjælp. Nordjyllands politi har udviklet SocialSøg, som er et it-baseret system, der med udgangspunkt i politiets døgnrapporter over hændelser som husspektakler, værtshusslagsmål, fartbøder og andet identificerer forældre med en adfærd, der kan være bekymrende i forbindelse med børn, og videregiver oplysningerne til de sociale myndigheder, så det bliver muligt at undersøge, om en familie har brug for hjælp. 4 Systemerne kan med fordel udbygges til at indeholde flere informationer om familierne, som i forvejen registreres andre steder. SFI har identificeret følgende risikofaktorer, der indikerer mistrivsel i familien: 5 Vold i familierne (især mod mor) Forældres misbrug (især mors) Psykisk sygdom/indlæggelser (især mor) Kriminalitet Lavt uddannelsesniveau hos forældre Langvarig ledighed hos forældre Elevfravær En samkøring af data fra flere registre kan således danne notifikationer eller fungere som et socialt early warning system vedrørende familier og børn med sociale udfordringer. Formålet med en sådan samkøring af data er ikke at udøve social kontrol, men at fremskaffe informationer, der giver myndighederne mulighed for en tidlig indsats, enten for at forebygge eller hjælpe med at løse familiens udfordringer så tidligt, som muligt, eller for at undgå et negativt udviklingsforløb med alvorlige skader og varige mén "Udsatte børnefamilier i Danmark", SFI, 2010 Side 19

21 Huset Zornig undersøgte i rapporten Sociale flygtninge i eget land forholdene i en række stærkt socialt udsatte familier. 6 Ifølge rapporten peger de socialt udsatte familiers udfordringer og erfaringer på et behov for en stærkere og helhedsorienteret indsats over for familierne, hvor der bliver sat ind på flere fronter på samme tid, gerne så tidligt i familiernes udvikling som muligt. Familiemedlemmerne blev i forbindelse med undersøgelsen spurgt om deres egne forslag til en styrket indsats. Det resulterede i en række anbefalinger, hvor også en række fagpersoner med særlig indsigt i socialt udsatte familier bidrog Det fremgår af anbefaling 1 i rapporten, at det bør være en højt prioriteret indsats tidligt at få identificeret socialt udsatte familier med henblik på især en forebyggende indsats. Den tidlige identifikation kan blandt andet ske ved en mere systematisk anvendelse af allerede eksisterende oplysninger på tværs af sundhedsmyndigheder, politi og sociale myndigheder, for at identificere familier med handlemønstre, der kan give anledning til bekymring især med hensyn til børnenes trivsel og udvikling en anbefaling, som familiemedlemmer i undersøgelsen støtter, blandt andet med den begrundelse, at data kan tilvejebringe et mere objektivt beslutningsgrundlag, end en subjektiv vurdering foretaget af en socialrådgiver. (Se tekstboks med Anbefalinger til en styrket indsats over for socialt udsatte familier nedenfor). Anbefalinger til en styrket indsats over for socialt udsatte familier Rapporten Sociale flygtninge i eget land anbefaler følgende indsatser til tidlig identificering af og hurtig indsats over for socialt udsatte familier. 1. Find og hjælp familierne Familierne skal hjælpes med deres udfordringer tidligt, ideelt allerede før familien etableres og det første barn fødes. Det kan blandt andet ske ved hjælp af tilbud om forældrekurser til førstegangsforældre. Der er samtidig behov for hurtigere at identificere udsatte familier med henblik på tidligere indsats. Det kan ske ved bedre anvendelse af allerede eksisterende oplysninger på tværs af sundhedsmyndigheder, politi og sociale myndigheder. Der er behov for at sætte ind over for familierne med en helhedsorienteret indsats, der er tilpasset udfordringerne i den enkelte familie, herunder sundhed, økonomi, boligforhold, uddannelse, beskæftigelse, og som er tilrettelagt i samråd med familierne. Der er derudover behov for specialuddannede medarbejdere, der mestrer en tillidsskabende kommunikation med familierne. 6 Sociale flygtninge i eget land, Huset Zornig, 2014 Side 20

22 Det er også en anbefaling at etablere et socialt exit-program med frit lejde i relation til viden om kriminalitet og overgreb, som fortrinsvis målrettes volds- og seksuelt overgrebsramte familier. Desuden bør der sikres rettigheder til offentligt betalte terapeutiske forløb for dem, der selv er vokset op i socialt udsatte familier, uden at man nødvendigvis skal igennem en visitation. 2. Rusmiddeludfordringen Tilbud om familiebehandling i forbindelse med rusmiddelbehandling, uanset om misbrugeren selv er i behandling, bør være lovpligtigt sammen med behandlingsgaranti for pårørende til rusmiddelmisbrugere. Samarbejde om indsatsen mellem de professionelle i den pædagogiske sektor, den kommunale sundhedstjeneste, den sociale sektor og alkoholbehandlingen bør styrkes. Kravet om rusmiddelbehandling bør bruges mere insisterende i forhold til rettigheder som forældre. 3. Fattigdomsbekæmpelse Socialt udfordrede familier skal have et økonomisk sikkert fundament, så der er råd til mad, tøj, et ordentligt hjem, fritidsaktiviteter, m.m. Familierne skal have tilbud om økonomisk rådgivning, herunder oplysning om eksisterende rettigheder i form af boligstøtte, hjælp til at identificere sundhedstilbud, hjælp til ansøgninger hos fonde, legater, julehjælp, etc., samt mulighed for hjælp til administration af økonomien, så især huslejen er sikret, samt mulighed for gældssanering som led i en helhedsorienteret indsats. 4. Boligforhold Myndighederne bør stille billige, rummelige boliger til rådighed for socialt udfordrede familier i den almennyttige boligsektor, hvor der er sociale støtteforanstaltninger. Nogle af familierne kan have brug for hjælp i hjemmet eller anden form for bostøtte. Man kunne tænke i at udvikle nye skæve boliger, som man i dag gør det til hjemløse med inddragelse af familierne med i ideudviklingen. 5. Frivillige som netværk Sociale netværk af frivillige kan understøtte socialt udfordrede familier. Myndighederne bør sikre et systematiseret overblik over og understøtte lokale frivillige kræfter, så socialrådgivere derigennem kan rekruttere eller i hvert fald anbefale frivillige netværk til familierne. Side 21

23 . 6. Folkeskolen som katalysator Folkeskolerne skal have ressourcer og viden til at kunne se signaler hos og støtte børn i socialt udfordrede familier. Det må ikke være en grundantagelse, at det er tilstrækkeligt at stille krav til forældrene. Der bør etableres et systematisk samarbejde mellem skole og kommune om f.eks. at have socialrådgivere på skolen, samt afholdelse af netværksmøder. Skolerne skal også hjælpe børnene med inspiration til fritidsaktiviteter, ligesom lærerne skal forstå deres afgørende betydning som rollemodeller, og arbejde på relationsskabelse og større rummelighed blandt børn og forældre på skolen. Lektiehjælp og støtte til struktur er også nødvendig, ligesom skolen også skal kunne rumme og motivere børn, der ikke nødvendigvis er boglige. 7. Job og uddannelse Erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner bør indtænkes aktivt i indsatsen over for de socialt udsatte familier. Der findes flere eksempler på initiativer, hvor virksomheder tager socialt udsatte medarbejdere ind for at støtte dem i at opbygge et aktivt og selvforsørgende arbejdsliv, og uddannelsesinstitutioner, der tager særlige hensyn til udsatte studerende I det følgende ser vi nærmere på britiske erfaringer med, hvordan tidlig opsporing af socialt udsatte familier kan eksekveres. Side 22

24 3. TROUBLED FAMILIES PROGRAMME Samkørsel af persondata med henblik på at identificere socialt udsatte familier med behov for hjælp sker allerede i Storbritannien i forbindelse med regeringsinitiativet Troubled Families Programme. Programmet blev lanceret af den britiske premierminister David Cameron i 2011 med afsæt i analyser, der viste, at socialt udsatte familier kostede det britiske samfund 9 milliarder pund om året eller pund pr. familie, uden at omkostningerne kunne dokumentere en udvikling mod højere livskvalitet for familierne. Desuden viste analyserne, at 8 milliarder pund gik til at reagere på problemerne, frem for at bekæmpe dem. Formålet med Troubled Families-programmet blev og er - således at skabe en social og økonomisk varig turn-around altså en radikalt ny og positiv udvikling i familierne. 7 Programmet betyder, at der investeres i en forstærket indsats, som på kort sigt betyder stigende offentlige omkostninger, men på længere sigt skal det få de samlede omkostninger til at falde. Der er med andre ord et klart samfundsøkonomisk sigte med programmet. Fig.5 For at skabe incitament til en styrket indsats blandt de lokale sociale myndigheder (i Danmark: kommunerne) indførte regeringen i forbindelse med programmet en resultatbaseret støtte - result- 7 https://www.gov.uk/government/policies/helping-troubled-families-turn-their-lives-around Side 23

25 based funding scheme. Jo bedre resultater, de lokale sociale myndigheder kunne fremvise, jo større økonomisk støtte til arbejdet ville de få. Ganske vist havde de lokale myndigheder i forvejen opgaven og ansvaret for at hjælpe socialt nødstedte familier ganske som i Danmark men resultaterne udeblev, og regeringen anså derfor et lokalt økonomisk incitament som befordrende for en styrketindsats. Regeringen udarbejdede et resultatskema, som synliggør de kriterier, der skal opfyldes for at opnå støtte. (Se Fig.5 s.23). I oktober 2013 havde de lokale sociale myndigheder på landsplan arbejdet med i alt familier under Troubled Families -programmet. Heraf havde familier oplevet en social turn around, det vil sige opfyldt målene for en social udvikling og forbedring, som defineret i programmet: Mindst én voksen i familien forlader offentlig forsørgelse og/eller børnene går i skole og undgår kriminalitet af familierne havde fået børnene til at gå i skolen igen, i familier havde mindst en voksen forladt offentlig forsørgelse. Et halvt år senere, i maj 2014, var antallet familiemæssige sociale turn arounds vokset til Fig.6 Og et halvt år senere, i oktober 2014, var familier blevet identificeret og inddraget i programmet, mens omkring var i færd med en social turn around. Målet er, at familier skal være i gang med en social vending i foråret Side 24

26 Med afsæt i de foreløbige erfaringer overvejer regeringen imidlertid nu at udvide programmet til familier. 8 BØRNENE I CENTRUM Troubled Families-initiativet sigter i høj grad på at sikre børnene hjælp. Familierne i programmet har ofte længerevarende og komplekse sociale problemer. Det kan føre til, at børnene reproducerer en ufordelagtig kultur og adfærd. Programmet skal med andre ord ses som en indsats, der skal hjælpe børn og unge til at bryde med eller undgå en potentielt negativ social arv. Ifølge de britiske myndigheder gælder det i Storbritannien, at: I mere end 33 % af de socialt udsatte familier er børn særligt udsatte. Mere end 50 % af alle børn, der ekskluderes fra skoler på grund af uacceptabel adfærd kommer fra socialt udsatte familier. Samtidig er de socialt udsatte familier ofte præget af problemer, såsom: Vold i hjemmet Brudte forhold Psykiske og fysiske sundhedsproblemer Social isolation/eksklusion Myndighedernes bekymring er, at børn, der vokser op i hjem og familier af denne type, risikerer selv at reproducere mønstrene som voksne. Samme mekanisme gælder i Danmark. Der foreligger endnu ikke en samlet evaluering af TFP. Det britiske Public Accounts Committee hvad der bedst svarer til Statsrevisorerne i Danmark har stillet spørgsmålstegn ved resultaternes holdbarhed. Hovedtanken er, at det er usikkert, om familierne oplever en varig vending, eller blot en midlertidig forbedring, hvorefter de falder tilbage til gamle mønstre. Det er givetvis en risiko for, at nogle familier falder tilbage. Det er et velkendt fænomen, som ikke mindst beror på kvaliteten og vedholdenheden af den sociale indsats, herunder f.eks. efterværn, samt den individuelle udfordrings karakter. Imidlertid har selv periodisk aktivering en positiv effekt, ikke mindst samfundsøkonomisk. De foreløbige erfaringer med påbegyndte turn arounds indikerer, at programmet formår at igangsætte en positiv social udvikling i familierne, men det er ikke muligt at udtale sig med sikkerhed om varigheden, før efter en årrække. SÅDAN FUNGERER PROGRAMMET Troubled Families Programme fungerer ved at socialt udsatte familier identificeres ved at 8 https://www.gov.uk/government/news/troubled-families-programme-on-track-at-half-way-stage Side 25

27 sammenligne data fra forskellige myndigheder, politi, skoler, sundhed, jobcentre, m.v., og at de socialt udsatte familier bliver tilbudt hjælp med deres individuelle behov ved hjælp af en helhedsorienteret og insisterende socialfaglig indsats, der sigter på at få hele familien på fode. Myndighederne har ofte på forhånd kendskab til mange af familierne, men de har ikke nødvendigvis et samlet og systematisk overblik over familiernes sociale udfordringer eller behov. TFP repræsenterer derfor en mulighed for dels at opdage uopdagede socialt udsatte familier, dels at formulere en systematisk og strategisk tilgang til familierne, som oftest mangler, når flere myndighedsinstanser fokuserer på forskellige problemer i familien. TFP består af tre hovedelementer: 1. IDENTIFIKATION 2. RESSOURCER 3. INDSATS 1. IDENTIFIKATION TFP definerer socialt udsatte familier som husstande, der: 1. Er involveret i kriminalitet og anti-social adfærd Dvs. en husstand med en eller flere unge under 18 år, der har været involveret i kriminalitet i de sidste 12 mdr. (f.eks. overtrædelse af varetægt, bøder, dom, reprimander, advarsler, m.m.), eller en husstand, hvor 1 eller flere medlemmer har haft en anti-social adfærd de sidste 12 mdr. (f.eks. har været delagtig i hærværk, udvist en uhensigtsmæssig adfærd i skolen, udvist en aggressiv adfærd overfor andre, er medlem i en bande eller generelt udviser sig socialt utilpasset.) 1. Har børn, der ikke går i skole Dvs. en husstand med børn, der er blevet permanent bortvist, har haft tre eller flere bortvisninger i de sidste tre sammenhængende skoleperioder, har haft 15% eller mere udokumenteret fravær inden for de sidste tre sammenhængende skoleperioder. 2. Har en voksen på overførselsindkomst; kontanthjælp, o.l. Dvs. husstanden har en voksen, der er på overførselsindkomst, og altså ikke er i arbejde. Såfremt alle tre ovenstående kriterier er opfyldt, er familien pr. definition en socialt udsat familie, der kvalificerer sig til Troubled Families -programmet. Der er imidlertid også et fjerde, lokalt defineret kriterium: 3. Særligt omkostningstunge familier Dette kriterium giver lokale myndigheder mulighed for at inkludere familier, der ikke nødvendigvis opfylder alle tre overordnede kriterier, men hvor der er en bekymring fra myndighedernes side funderet i andre årsager. Det kan være familier, som er socialt omkostningstunge og kan identificeres på kriterier som: Side 26

28 Barn anbragt uden for hjemmet. Jævnlige politianmeldelser, udkald, arrest, eller hvor der er voksne, der inden for de sidste 12 mdr. er blevet dømt for lovovertrædelser, hvor voksne har været i fængsel, hvor der er involvering i banderelateret kriminalitet. Sundhedsproblemer, psykisk/fysisk, rusmiddelmisbrug, langtidssygdomme, vold i hjemmet, sundhedsproblemer pga. vold i hjemmet, graviditeter hos unge under 18, m.m. En husstand bliver i TFP defineret som en gruppe mennesker, der enten deler bolig eller deler et måltid om dagen, og har den samme adresse som deres eneste adresse eller som deres primære adresse. De anvendte definitioner og processen med dataindsamling er blevet udviklet i samarbejde med lokale myndigheder og er designet således, at der gøres brug af allerede eksisterende administrative systemer for at undgå ny bureaukrati og administration. DATAINDSAMLING Data vedrørende børn og deres skolegang er allerede noteret i det britiske skolesystem i form af unique pupil numbers. De er uproblematiske at indsamle, såfremt skolen ellers er villig til at sende oplysningerne. Myndighederne skal så vidt muligt gøre skolerne opmærksom på, at man har intention om at bruge den indsamlede data til at identificere socialt udsatte familier. For at fuldende identifikationsprocessen af udsatte familier skal man dog også indsamle data fra de andre instanser, såsom jobcentrene. Lokale myndigheder i Storbritannien må indsamle og dele informationer ved hjælp af følgende lovgivning: Section 17 of the children act 1989 in order to support/protect children. 9 Det britiske beskæftigelsesministerium, Department for Work and Pensions (DWP), vedtog i 2012 et nyt regulativ, Welfare Act 2012, som gør det muligt for DWP at dele data med lokale myndigheder uden samtykke fra familierne med det udtalte formål at identificere socialt udsatte familier, som defineret i TF-programmet. DWP er ansvarlig for sociale ydelser, pension og child maintenance policy Storbritanniens største myndighed i forhold til offentlige serviceydelser. Jobcentrene hører derunder. Der er en række myndighedskrav forbundet med indsamlingen af data: De lokale myndigheder skal oprette en GCSX secure mail account, som kun har til formål at dele data med DWP i forbindelse med identificering af socialt udsatte familier. Når de socialt udsatte familier er identificeret, skal data deles med en navngiven kontaktperson på det lokale jobcenter ved hjælp af GCSX mail kontoen. De lokale jobcentre tjekker listen for at se, om de nævnte familier inkluderer voksne på overførselsindkomst, og hvilken form for overførselsindkomst. 9 Side 27

29 Jobcentret videregiver også information om, hvorvidt den enkelte familie allerede er omfattet af andre sociale programmer, såsom Work Programme eller European Social Fund Provision. I de tilfælde, hvor de personer i familien, som opfylder TFP-kriterierne, udelukkende er familiens børn, kan DWP stadig bruge de indsamlede informationer til at identificere de voksne i familien, dog kun, hvor den voksne også er barnets forælder. Ikke alle voksne i en familie er, i nutidens familiekonstellationer, nødvendigvis barnets forælder. Derudover kan DWP også identificere samlever og ægtefæller til voksne, som er identificeret under kriminalitet og anti-social-adfærd kriteriet. Alle kontakter, efter bekræftelse om korrekt information, bliver videregivet til TFPkoordinatoren. Målet med denne proces er at producere en enkelt samlet liste, som kan gives til det lokale jobcenter. Listen opdateres mindst en gang om året, da familiernes situation kan ændre sig. 2. RESSOURCER Regeringen har i forbindelse med TFP afsat ekstra ressourcer til en mere effektiv social indsats, der på sigt skal reducere de sociale omkostninger i samfundet. Regeringen eller staten tilbyder via programmet et tilskud til de lokale myndigheder på op til 40% af de omkostninger, en ekstra indsats i gennemsnit anslås at koste. Det anslås, at en gennemsnitlig omkostning til en intensiv intervention over for denne type familier udgør omkring pund. Det vil sige, at det sammenlagt vil koste ca pund mere at arbejde med familierne ved hjælp af metoderne i TFP, end den hidtidige tilgang. De lokale sociale myndigheder county councils, hvad der i Danmark svarer til kommunerne kan derfor modtage et tilskud på op til pund, alt efter resultaterne. 10 En del af tilskuddet bliver betalt forud, da der vil være omkostninger i forhold til at etablere nye stillinger, m.m. (Fig.7). Fig.7 10 https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/11469/ pdf Side 28

30 Fordelingen af tilskuddet fordeler sig således pr. familie: År 1 (2012/13): 80% forudbetalt, 20% udbetalt, når resultater foreligger for årets indsats. År 2 (2013/14): 60% forudbetalt, 40% udbetalt, når resultater foreligger for årets indsats. År 3 (2014/15): 40% forudbetalt, 60% udbetalt, når resultater foreligger for årets indsats. Forudbetalingen er størst først i forløbet, da TFP forudsætter oprettelse af nye stillinger. Det er imidlertid ikke sikkert, at kommunerne får hele støtten udbetalt, da støtten og størrelsen af udbetalingerne netop er resultatbestemte. Dvs. at der skal fremvises resultater for bestemte kategorier, før de lokale myndigheder får resten udbetalt. Hvis de ikke kan fremvise resultater i det indeværende år, betyder det dog ikke, at myndighederne mister støtten, hvis de blot kan levere resultaterne det efterfølgende år. Regeringen forventer, at tilskuddet på pund vil føre til en årlig besparelse på pund fremadrettet for hver familie i form af besparelser på politiindsats, sundhedsvæsen og sociale ydelser. Der foreligger dog ikke evidens for de forventninger endnu. 3. INDSATS TFP beskriver den social indsats ved hjælp af fem hovedelementer, som myndighederne skal anvende. 11 Denne best practice -funderede metode er beskrevet, fordi lokale myndigheder ønskede en tydelig og defineret beskrivelse af, hvordan de kunne arbejde med TFP. Metoden er med andre ord både en hjælp og et krav til de enkelte myndigheder til at udarbejde en struktur, organisation og proces, som de har brug for, for at sikre den rette tilgang i arbejdet med at ændre og forbedre de socialt udsatte familiers liv. The 5 Family Intervention Factors En dedikeret socialrådgiver til den enkelte familie En praktisk håndholdt indsats (hands-on approach) En vedholdende og insisterende tilgang (persistent, assertive and challenging approach) En helhedsorienteret tilgang til familien, se den som en helhed (considering the family as a whole gathering the intelligence) Et fælles mål og handlingsplan (common purpose and agreed action) Metoden, som langt fra alle sociale myndigheder i Storbritannien har arbejdet efter, kan også kaldes for en helhedsorienteret indsats med én enkelt koordinerende socialrådgiver som omdrejningspunkt for hver familie. 1. Én dedikeret socialrådgiver - Family Intervention Worker 11 Troubled Families Programme, report, Louise Casey Side 29

31 Socialrådgiveren, eller Family Intervention Workers (FIW), som de kaldes, har som funktion både at være tovholder i forhold til samarbejdet med de forskellige myndigheder og familien, og den person, der arbejder direkte og aktivt sammen med familien med henblik på at ændre familiens vilkår og dermed arbejde på en succesfuld turn around. Det stiller krav til socialrådgiveren i form af både personlige og faglige kvalifikationer. Familiens indtryk af sagsbehandleren er ofte afgørende for deres holdning til programmet og deres vilje til at deltage deltagelse er frivillig. Derfor har de britiske myndigheder defineret, at socialrådgiveren skal kunne opfylde følgende kriterier i forhold til sit arbejde med familien og andre aktører: 12 Socialrådgiveren skal kunne opbygge en ærlig og produktiv relation med familien, hvilket blandt andet indebærer følgende: Stille spørgsmål om familiens liv, vise interesse, lytte. Ikke frygte for at konfrontere familien om tabu-belagte emner. Være ærlig og fortælle, hvordan landet ligger, også om, hvad man vil være med til og hvad man ikke vil, hvad man har tænkt sig at gøre, og hvad man ikke vil gøre. Være ihærdig familien skal vide, at man kommer igen, man lader sig ikke skræmme af lukkede døre og afvisende adfærd. Anerkende forældres motiver. Eksempel: Jeg ved, at du gerne vil være den bedste forælder, du kan være. For at du kan være det, så er der nogle ting, der skal ændre sig. Jeg er sikker på, at du er parat til at gøre det, der skal til. Være fokuseret, ikke lade sig distrahere. Det kan gøres ved at anerkende de problemer, familien bringer i tale, ved at sige det kigger vi på, så snart vi har styr på det andet. Faste relationer er vigtige. Når familien kender sin socialrådgiver, giver det tryghed og tillid. Fleksibilitet, kreativitet og fantasi i søgen efter langtidsholdbare løsninger. Der er behov for en can do attitude. Være konkret ved at vise, hvordan man kan gøre tingene anderledes; eksempelvis forældreegenskaber. Socialrådgiveren skal kunne påvirke de andre involverede aktørers handlinger for at sikre, at familien får den hjælp og de ydelser, den har brug for. Socialrådgiveren har en særlig arbejdsstil, som karakteriseres ved ihærdighed, en evne til at udfordre værdier og adfærd, er tydelig i sprog og handlinger, er ærlig, autoritær og samtidig bekræftende i arbejdsstil og tilgang, oprigtig forstående over for familiens situation. 12 https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_working_with_ troubled_families_final_v2.pdf, side 17 Side 30

32 2. En praktisk håndholdt indsats Hands on betyder en praktisk indsats. Når for eksempel en forælder ikke kan lave mad til sine børn, så refererer man ikke til madlavningskurser, men handler ind, laver mad, osv. med den pågældende forælder. Tilgangen betyder, at der arbejdes konkret med familiens internaliserede kultur, i det nævnte eksempel madkulturen. Socialrådgiveren arbejder ud fra en forståelse af, at hvis man ikke har prøvet andet, hvordan skal man så kunne ændre på sin kultur, medmindre man får vist en anden mulighed. Dette giver mulighed for at sammenligne de forskellige kulturer og gør det nemmere at implementere de nødvendige ændringer. Det betyder, at socialrådgiveren arbejder med familien ved at yde praktisk hjælp, der skal forbedre familiens livsvilkår, såsom Reparationer Rengøringsprojekter Fjernelse af affald Anskaffelse af vigtige ting, såsom senge til børnene, vaskemaskine, o.a. Hands on tilgangen handler om at smøge ærmerne op sammen med familien. Denne tilgang kan betegnes som hjælp til selvhjælp, og den kan bidrage til at øge forældrenes selvværd/selvtillid, idet de får en oplevelse af, at de godt kan. Det er motiverende og dermed en vigtig faktor i forhold til at bryde med uhensigtsmæssige vaner, som familien måtte have opbygget igennem tiden, og som fungerer som en barriere for en livsændring. Det er vigtigt, at socialrådgiveren arbejder side om side med familien, da dette både øger tilliden og skaber relation til socialrådgiveren. Når familien kan se, at der bliver handlet konkret, så bliver de som regel mere modtagelige i forhold til, hvad socialrådgiveren ellers kunne påtale i forbindelse med de problematikker, familien måtte kæmpe med. Derfor er små forbedringer, som giver hurtige resultater, det første skridt fremad. Et eksempel er en familie, som altid spiste Take away. Årsagen var, at gassen var lukket, der var ikke noget fungerende køleskab og der var ikke plads i køkkenet til at lave mad. Disse problemer blev der taget hånd om, og bagefter tog FIW med familien ud og handle ind, lærte dem om sund mad og hjalp dem med at ændre madkultur. Socialrådgiveren hjælper med at etablere en rutine for familier, der lever under kaotiske omstændigheder, viser forældrene hvordan man får børnene op om morgenen, giver dem morgenmad, hvordan man laver mad, hvordan man får børnene i seng kort sagt: families dayto-day-skills. Socialrådgiveren bruger meget af sin tid på jobbet med at vise familien hvad der skal gøres, undervise dem i de mest basale ting, som husholdning, indkøb, madlavning, etc. Dette kan dog kun ske på en konstruktiv måde, når socialrådgiveren arbejder som beskrevet i punkt 1, og opfylder de krav der stilles til en dedikeret socialrådgiver. Side 31

33 3. En vedholdende og insisterende tilgang Dette er nok en af de mest afgørende egenskaber socialrådgiveren skal være i besiddelse af. For at kunne arbejde med disse familier kræver det, at socialrådgiveren er: Ihærdig Vedholdende Påstående Bekræftende Dette gælder især familier som ofte udtaler, at de ikke er interesseret i den hjælp, der bliver tilbudt, eller ikke åbner døren. For at nå ind til denne type familier kan socialrådgiveren: Gentagne gange besøge familien, i nogle tilfælde op til 3-4 gange om dagen. Lægge kortene på bordet, dvs. er tydelig og direkte omkring familiens problematikker, såsom: enten tager familien imod hjælpen, eller også må de se konsekvenserne i øjnene. Være insisterende over for familien, vedholdende i troen på, at familien kan og vil ændre sig især når andre har givet op - og involvere hele familien i forhold til ændringer. Være åben og ærlig over for familien i forhold til, hvad der skal ændres, hvordan det kan ændres og hvad konsekvensen er, hvis det ikke sker. Levere også barske beskeder med empati, baseret på en ikke-dømmende forståelse for familiens situation. 4. En helhedsorienteret tilgang til familien Citat fra en britisk socialrådgiver: A whole family approach isn t about a mum in a family going to a parenting course, a 17 year old on a youth offending team programme and an 8 year old on a behavior improvement plan. That is just working with different individuals in a household at the same time. Whole family working is about understanding and responding to the rythms of the family. 13 Helt konkret betyder det, at socialrådgiverens arbejde med familierne starter med regelmæssige besøg i hjemmet, samtaler og iagttagelse, så man indsamler viden og får kendskab til hele familien, som gør det muligt at forstå deres adfærdsmønster, og forstå den indflydelse, som familiemedlemmer har på hinanden. Når socialrådgiveren har kendskab til familien set indefra, er det lettere at identificere svagheder, der skal arbejdes med, og styrker, der kan bruges til at opnå ændringer/løsninger ved at opbygge selvtillid op og dermed give mod på at arbejde på svaghederne. 13 https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_working_with_ troubled_families_final_v2.pdf Side 32

34 Nøgleord for effektiv family intervention er at se på familien indefra i stedet for udefra. Et bredere perspektiv kan kaste nyt lys over familiens reelle problemer og/eller løsninger på problemerne. Den helhedsorienterede tilgang bliver yderligere styrket ved hjælp af følgende princip: One family, one plan, one worker Socialt udsatte familier i Danmark peger ofte på, at et af de store problemer i samarbejdet med de offentlige myndigheder er, at der hyppigt er skiftende socialrådgivere, eller at der er for mange socialrådgivere/sagsbehandlere involveret i familiens sager. Med tilgangen om én socialrådgiver, som den overordnede tovholder, bliver det lettere at opbygge et tillidsforhold til familien, og dermed opstår der også færre frustrationer på familiens side. 5. Et fælles mål og handlingsplan Gennem family intervention bliver familien og dens problemer grebet med en samlet handlingsplan for, hvordan problemerne løses. Det kræver, at socialrådgiveren skærer igennem overlappende handleplaner, vurderinger og aktiviteter, der kan trække i modstridende retninger, så der bliver arbejdet mod et fælles mål, hvor alle involverede aktører skal arbejde med dette en mente. Socialrådgiveren koordinerer alle indsatser. Det vil også sige, at for at opnå det bedste resultat, kan han eller hun bede en anden aktør om enten at ekspedere en sanktion hurtigere, for at opnå det passende pres på familien, eller bede en aktør om at sætte en sanktion i bero, da den ellers ville være kontraproduktiv. Socialrådgiveren er en mellemmand, en forbindelsesofficer, der formidler mellem de sanktionerende aktører og familien. Denne tilgang kan være medvirkende til at eksempelvis sanktioner ofte bliver hurtigere/nemmere accepteret, fordi de overbringes af en aktør, der ikke er en sanktionsudførende aktør. Socialrådgiveren kan kun være 100% effektiv, hvis den rette struktur er på plads og al indsats bliver koordineret med alle involverede aktører. Det kræver, at alle relevante aktører skal være informeret omkring programmet og være en støttende faktor i forhold til det arbejde, der gøres med familien. For at sikre klarhed for alle involverede aktører om, hvilken rolle den enkelte aktør har og på hvilket tidspunkt i forløbet de evt. kommer på banen, arbejder mange lokale myndigheder ud fra en iscenesat proces, som de kalder referral to closure https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_working_with_ troubled_families_final_v2.pdf side 29 Side 33

35 Fig.8 Med modellen referral to closure, som ses i ovenstående skema (Fig.8), bliver der fra starten lagt en strategi i forhold til på hvilket tidspunkt de enkelte aktører bliver aktive i familiens turn around. Det er familiens socialrådgiver, der er ansvarlig for at holde trådene samlet. FAMILIENS KOMPLEKSITET Socialt udsatte familier kan have udfordringer af varierende kompleksitet. Derfor er indsatsen i Troubled Families Programme gradueret i flere forskellige indsatser, alt efter hvor komplekse den enkelte families problemer er. Der bliver arbejdet ud fra følgende gradueringer: 1. FAMILY INTERVENTION 2. FAMILY INTERVENTION LIGHT 3. FAMILY INTERVENTION SUPER LIGHT 1. FAMILY INTERVENTION Større familier og/eller familier med udfordrende adfærd og mangfoldige problematikker kræver, at der arbejdes meget intensivt og kontinuerligt med familien. Det anbefales, at socialrådgiveren har ugentlig kontakt til familien. Dette medfører, at der må stilles krav om en mindre sagsmængde for socialrådgiveren, med et maksimum på omkring 5 familier. Side 34

36 2. FAMILY INTERVENTION LIGHT Mindre familier og/eller familier med færre behov kræver ikke det samme niveau af intensitet i interventionen. Det betyder, at socialrådgiveren reelt kan have op til 15 familiesager. 3. FAMILY INTERVENTION SUPER LIGHT Modellen betyder, at familier kan få tildelt en såkaldt lead worker, som arbejder ud fra den allerede eksisterende service, som myndighederne tilbyder. På den måde bliver ekspertisen fra et bredt team delt. Her kan der være tale om familier, hvor myndighederne ytrer en bekymring, men hvor forholdene ikke er eskaleret. Den såkaldte lead worker kan derfor være en forebyggende instans. Side 35

37 4. NOTTINGHAMSHIRE - MODELLEN Troubled Families Programme er bredt ud i hele Storbritannien. Det er dog ikke ensbetydende med, at programmet bliver eksekveret ens, især når det handler om identificering af familierne. Nottinghamshire County som er en regional administrativ enhed med en nationalt defineret grad sammenlignes med en storkommune har i lighed med tilsvarende britiske regioner betydelige sociale udfordringer med blandt andet ungdomskriminalitet og arbejdsløshed. Nottinghamshire tæller omkring indbyggere. Selve byen Nottingham tæller omkring indbyggere, og har sin egen administration, uafhængigt af Nottinghamshire. Parallellen kunne være København, hvor Københavns Kommune er en selvstændig enhed, mens omegnskommunerne i den britiske parallel udgør én sammenlagt administrativ enhed. STRATEGISK ANALYSE ENHED Nottinghamshire har etableret en Strategisk Analyse Enhed (Strategic Analytical Unit), som bliver ledet af Suzanne Littlehales med bistand fra Gary Hutson, Nottinghamshire Police, og Simon Howes Notts City Council. Opgaven for de tre medarbejdere i den Strategiske Analyse Enhed er at identificere og lokalisere socialt sårbare familier, der har brug for støtte, efter TFP s kriterier. Myndighederne har her som andre steder i UK kæmpet med at få bugt med arbejdsløshed, fattigdom, ungdomskriminalitet, rusmiddelmisbrug og meget andet, der er socialt relateret, uden at resultaterne har været tilfredsstillende. Troubled Families Programme er en ny måde at tackle problemerne på. Før kunne en socialt udsat familie være genstand for 40 forskellige indsatser med lige så mange forskellige kontaktpersoner hos de forskellige myndigheder. Med TF-programmets helhedsorienterede tilgang til familierne er nu én socialrådgiver familiens indgang til myndighederne. I nogle regioner har man defineret et budget for den enkelte familie, dog ikke i Nottinghamshire. Men det begynder selvfølgelig med at identificere familier med behov for en indsats. Før var viden om familierne delt op i myndighedsdefinerede siloer, hvilket gjorde det vanskeligt at få et samlet overblik over deres udfordringer og få sat systematisk ind. Det er her, vi kommer ind i billedet, siger Suzanne Littlehales. Den Strategiske Analyse Enhed indhenter data om familier i Nottinghamshire fra en række forskellige kilder. Når en familie matcher regeringens definerede kriterier for en social indsats, bliver navn og adresse videregivet til de sociale myndigheder. Den indsamlede data bliver behandlet fortroligt af enheden. Alle, der arbejder med data om familierne, skriver under på et Memorandum of Understanding, der understreger fortrolighed og anviser hvem, der deler hvilken information, og hvordan Nottinghamshire anvender en it-understøttet løsning til at behandle data, som bliver udvekslet krypteret via sikre systemer. TF-programmet supplerer eller bliver suppleret af en række eksisterende lokale initiativer og programmer, som Supporting Families, Prioritized Families, Positive Action For Young People, Early Help Unit, Child Poverty Programme, m.m. Littlehales betoner, at valget af navnet på et program er væsentligt. Det må ikke stigmatisere borgere eller familier, der deltager i dem. Det er frivilligt at deltage i TFP, så en familie kan altså vælge at sige nej, hvilket gør det væsentligt, at programmet fremstår og bliver opfattet som en positiv støttefunktion. Side 36

38 Ifølge Littlehales betyder frivilligheden dog ikke, at familier, der er blevet identificeret som socialt udsatte, uden videre kan unddrage sig dialog med myndighederne. Socialrådgiverne anvender TFP s insisterende tilgang, hvor en lukket dør ikke bliver anerkendt. Nogle socialrådgivere praktiserer den insisterende tilgang ved at læne sig mod dørklokken, indtil døren bliver åbnet. Det er et hensyn til og bekymring for børnenes trivsel, der motiverer den insisterende tilgang. Littlehales betegner TFP som en ny måde at tilgå og finansiere den sociale indsats over for socialt udsatte familier på i Storbritannien, da TFP dels beskriver en konkret metode i form af en helhedsorienteret tilgang til familierne, dels ved at finansieringen er knyttet til resultaterne af arbejdet med familierne. Hun fremhæver, at samme resultatbaserede tænkning er ved at indfinde sig på andre sociale områder, for eksempel i kriminalforsorgen, hvor der er indført 10-årige resultatbaserede kontrakter med henblik på at nedbringe blandt andet ungdomskriminalitet. Littlehales betegner denne resultatorienterede tilgang som et stort skift i tænkningen på socialområdet i Storbritannien. INDSAMLING AF DATA Opgaven for den Strategiske Analyse Enhed er, som nævnt, via data at identificere familier, der opfylder kriterierne i TF-programmet. Den første opgave er ifølge Littlehales at sikre datakvalitet i dataleverancen, hvilket i flere tilfælde har vist sig at være en udfordring. For eksempel er skolerne selvstændige og ofte private institutioner, der tilrettelægger dataregistrering individuelt, ligesom ikke alle skoler i lighed med andre offentlige institutioner - altid er lige begejstrede for at udlevere den anmodede data. Dog opgør skolerne fravær knyttet til et Unique Pupil Reference nummer, der skal rapporteres til myndighederne, så der er adgang til de nødvendige data. Der er dog typisk behov for en dialog og indkøringsperiode, for at data bliver leveret i den fornødne kvalitet. Overordnet bliver data organiseret efter familiens adresse, da alle britiske boliger har en unik adressekode, mens der ikke eksisterer et systematiseret CPR-register i Storbritannien. I praksis fungerer det sådan, at når en adresse dukker op, fordi der er et eller flere børn med skolefravær eller berøring med politiet på adressen, så kan den Strategiske Analyse Enhed anmode DWP (Department of Work and Pensions) om beskæftigelsesdata, som bliver knyttet til adressen. Dertil kommer lokale sociale data, som ikke er nationalt standardiserede, da forskellige familier i forskellige områder kan have forskellige udfordringer indvandrere, anbragte børn, m.m. Udvælgelse af lokale sociale kriterier og efterfølgende indhentning af data har været en modningsproces de oprindelige grundlæggende kriterier fra regeringen var for rigoristiske, vi lokaliserede ikke nok socialt udsatte familier. Vi har siden fundet ud af, at data som for eksempel udeblivelse fra lægeaftaler eller anvendelse af Food Bank (offentlig uddeling af madvarer, red.) kan være vigtige early warning signals, ligesom fedme, rygning og alkoholforbrug. Vi anvender derfor nu også sundhedsdata ud over skoledata og beskæftigelsesdata, samt data fra politiet. Det er en læringsproces. Samtidig er vi opmærksomme på ikke at falde i en fælde, hvor vi indsamler mere og mere data, fordi det er muligt vi skal finde balancen, hvor vi får den data, der er nødvendig for at lokalisere en familie med et behov for en indsats, der kan forhindre en kritisk negativ social udvikling, og ikke mere, siger Suzanne Littlehales. Side 37

39 Frem til marts 2014 havde Littlehales og hendes gruppe identificeret socialt udsatte familier, der opfyldte TF-programmets kriterier. Af dem havde socialrådgiverne skabt en turn around i 379 af familierne. Der er yderligere familier i Nottinghamshire, der kun opfylder to ud af de tre regeringsbestemte kriterier, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kvalificere familierne til TFprogrammet. De familier holder analyseenheden særligt øje med, hvor de lokale kriterier bliver anvendt til en løbende evaluering af nødvendigheden af en indsats. Hverken samkøring af data eller selve indsatsen over for de socialt udsatte familier har fungeret uproblematisk. Analyseenheden er som nævnt stødt på stedvis uvilje til at udlevere data, mens datakvaliteten også kan være en udfordring. Der har også vist sig vanskeligheder med udveksling af data med naboregioner hvis børnene for eksempel går i skole der, men bor her fordi myndighederne behandler data forskelligt. Systemet med at identificere familierne efter en unik adresse har samtidig det indbyggede problem, at familierne kan flytte, hvor de så forsvinder fra listen for senere at dukke op på en anden liste, måske i naboregionen. Flytninger bliver holdt øje med af Nottinghamshires Supporting Families Team for at undgå, at familierne forsvinder og står uden hjælp. Derudover er analyseenheden stødt på barrierer for indsatsen i form af utilstrækkeligt med socialrådgivere til de identificerede familier og en høj jobrotation blandt socialrådgiverne, der svækker myndighedernes relation til familierne. Analyseenheden anvender også systemet til at fremstille geografiske oversigter eller kort (GISsystemer) over, hvor de socialt udsatte familier bor i amtet. I visse områder er koncentrationen af socialt udsatte familier høj, hvilket indikerer geografisk forhøjet risiko for såvel eksisterende som kommende socialt udsatte familier. Kortene bruges af myndighederne til at fordele ressourcer, herunder politi og socialrådgivere, til de udsatte områder, og sætte ind med en forstærket forebyggende indsats. ET SOCIALT MI5 Reelt fungerer Nottinghams Strategiske Analyse Enhed som en form for social efterretningstjeneste, der forsøger at forudse og identificere, hvor der risikerer at opstå sociale katastrofer. Direkte adspurgt, om man kan anskue enheden som en social MI5 MI5 er navnet på den britiske efterretningstjeneste svarer Suzanne Littlehales: Ja, det er vel meget præcist, hvad vi er vi producerer de efterretninger, som socialarbejderne kan rykke ud på. Samkøring af persondata til social overvågning er blevet debatteret i offentligheden i Storbritannien, men ifølge Littlehales har det ikke ført til barrierer for arbejdet. Tværtimod tillader britisk lovgivning anvendelse af persondata til en forebyggende indsats. Hun forklarer det med, at den britiske opinion er præget af en række voldsomme børnesager, som netop har deres afsæt i socialt udsatte familier. En af dem er mordet på den to-årige James Patrick Bulger i Han blev kidnappet i et indkøbscenter af to 10-årige drenge fra socialt udsatte familier, der bortførte ham og efterfølgende torturerede og slog den to-årige dreng ihjel. Ud over det usædvanlige i, at to 10-årige begår et drab på den måde, var der det særlige ved sagen, at i alt 38 vidner så de to drenge trække James Patrick Bulger afsted, uden at nogen på noget tidspunkt greb ind og forhindrede tragedien. De to drenge blev de yngste morddømte i nyere britisk historie. Sagen om James Patrick Bulger sammen med andre lignende sager tjener som argument for, hvorfor det er Side 38

40 nødvendigt og rigtigt at anvende og samkøre persondata til at identificere socialt udsatte familier og sætte tidligt ind for at forhindre social dysfunktionalitet og normskred, der kan ende i menneskelige tragedier. Holdningen er, at hvis vi har data til rådighed, som kan hjælpe med at forhindre sociale tragedier i at ske, så har vi en moralsk pligt til at bruge de data, og sætte tidligt ind for at forhindre det, siger Suzanne Littlehales. IT - SYSTEMET It-systemmæssigt bruger Nottinghams Strategiske Analyse Enhed eksisterende it-produkter til at håndtere data. Grundlæggende består systemet af en FME platform (leveret af Dotted Eyes) hvilket dækker både Workbench og Server licenser. Dvs. al TF-data bliver håndteret via FME, som kan læse, skrive og transformere data til ethvert format. FME er særlig god til at håndtere rumlige geografiske data, som de kombinerer med en ESRI platform (ArcMap, ArcCatalog) til at analysere data. Desuden investerede afdelingen i en ny server, hvilket gjorde, at den samlede løsning kostede omkring pund. Under forudsætning af, at vi har alle data, så er vi i stand til at identificere familierne i løbet af en eller to dage, hvilket vi selv synes er ganske imponerende, siger Suzanne Littlehales. I nedenstående data flow chart (Fig.9) kan man få en fornemmelse af, hvordan data udvælges og håndteres i Nottinghamshire. Der hentes som ovennævnt data fra politiet, skolerne, jobcentrene, der forestår udbetaling af overførselsindkomsterne samt data fra øvrige sociale foranstaltninger og herudfra dannes lister til socialarbejderne. Fig.9 Side 39

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger.

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. PROGRAM Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2015 Det socialt udsatte barn Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. Der er et vigtigt

Læs mere

SOCIALE FLYGTNINGE I EGET LAND ET INDBLIK I LIVET HOS LUKKEDE NOMADEFAMILIER I DANMARK

SOCIALE FLYGTNINGE I EGET LAND ET INDBLIK I LIVET HOS LUKKEDE NOMADEFAMILIER I DANMARK SOCIALE FLYGTNINGE I EGET LAND ET INDBLIK I LIVET HOS LUKKEDE NOMADEFAMILIER I DANMARK 1 2 Sociale flygtninge i eget land Et indblik i livet hos lukkede nomadefamilier i Danmark Udgivet af Huset Zornig

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv.

Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv. September 2009 Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv. Formålet med lov om børneattester er at skabe et grundlag for en styrket indsats

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger.

Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. PROGRAM Huset Zornig inviterer til Børneårsmødet 2015 Det socialt udsatte barn Inspiration til konkrete indsatser overfor udsatte børn og unge - med udgangspunkt i KL s anbefalinger. Der er et vigtigt

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Formålet med Ishøj Kommunes reaktive kriminalitetsforebyggelsesindsats er, at skabe muligheder og betingelser for, at

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere