Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning

Transkript

1 Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1

2 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes første kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Rapporten dækker skoleåret 2006/2007, som er et kommunalt overgangsår. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endelig skal rapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvaliteter. Bekendtgørelsen Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 sætter præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten, som dog er mindste krav. Desuden har kommunalbestyrelsen udtrykt sine forventninger til 1. udgaven af Kvalitetsrapporten i aftalen med Fagsekretariat for Undervisning som et politisk indsatsområde (aftalens bilag 2) Kvalitetsrapporten 2007 vil være en 1. generations rapport. Det er der flere årsager til, bl.a. de forhold, at tidsfristen har været kort og skolerne med baggrund i de tidligere kommuner har haft forskellige udgangspunkter. Undervisningsministeriet har da også i skrivelse af 28. februar i år tilkendegivet, at 2007 betragtes som et indkøringsår. Der er obligatoriske punkter, som endnu ikke indgår i rapporten dels pga. ovenstående, dels p.g.a., det i forbindelse med dataindsamlingen har vist sig, at der på en række punkter er yderligere behov for afgrænsninger og afklaring af definitioner m. v., således at dataene tilvejebringes på samme grundlag på alle skoler. Derved skabes bedre validitet og troværdighed i det anvendte datamateriale. På baggrund af de nu indvundne erfaringer er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, som skal arbejde med at definere de uklare begreber. For at skolerne ikke har skullet opleve arbejdet med kvalitetsrapporten som en yderligere administrativ byrde, har Fagsekretariat for Undervisning i videst muligt omfang benyttet allerede eksisterende data og, så vidt det overhovedet er muligt, hentet dem fra centrale datakilder. Skolerne har skullet gennemse, supplere og kommentere indholdet. Fagsekretariat for Undervisning vil gerne bemærke, at skolerne har bidraget positivt og aktivt i arbejdet med det videre forløb omkring udvikling af kvalitetsarbejdet på skolerne og kvalitetsrapporten. Der er startet en god dialog mellem lederne og fagsekretariat for Undervisning om arbejdet omkring kvalitetsudvikling på skolerne. Dialogen mellem politikere, fagsekretariat og skole er vigtig. Det vil altid være den enkelte skole, der sætter den konkrete ramme om skolens evalueringskultur og internt drøfter, hvordan kvalitetsarbejde og evaluering kan være nyttige redskaber til at skabe den bedst mulige undervisning for eleverne. På længere sigt vil et helt centralt punkt for skolernes videre arbejde med kvalitetsudviklingen være, at Faaborg-Midtfyn Kommune får opstillet nogle mere konkrete politiske mål for skole- og SFO området. Målene skal være så præcise, at skolerne har mulighed for, hver 2

3 især, at kunne dokumentere, hvad de har gjort i forhold til de opstillede mål og hvilke resultater, der er opnået i forhold hertil. I første udgave kan der heller ikke ske en sammenligning med tidligere rapporter, og herved kan processen omkring den enkelte skoles udvikling endnu ikke følges. Enkelte skoler har også for nyligt været igennem en reorganiseringsproces. Derfor vil denne udgave af rapporten også bygge på forsigtighedsprincippet i forhold til konklusionerne. I rapporten vil områder, som kunne være relevante at diskutere på kommunalt niveau, være markeret med kursiv. På sigt, når de fleste børnesygdomme er blevet kureret, vil den årlige kvalitetsrapport kunne blive et godt og naturligt dialogredskab mellem Kommunalbestyrelsen, skolerne og Fagsekretariat for Undervisning. Rapportens opbygning er præget af, at skolerne ikke har skullet skrive deres egen kvalitetsrapport. På grund af Lyø Skoles (8 elever) og Aastrup Skoles (heldagsskole) særlige forhold er alle oplysninger ikke opgivet for disse 2 skoler. Rapportens første kapitel udgør en opsummering/ sammenfatning af de vigtigste punkter fra kvalitetsrapporten. I kapitel 2 beskrives de i lov om kvalitetsrapport 7 beskrevne områder vedrørende rammebetingelser. Skolerne er sammenholdt i standardiserede skemaer, således at overblikket bevares. Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er en kort beskrivelse af den enkelte skole samt en kort redegørelse for skole-hjem samarbejdet, elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Kapitel 4 beskriver resultater. Det vil sige skolernes afgangsprøve efter 9. og 10. klasse. I forhold til kommunalbestyrelsen vil der også være en beskrivelse af de nationale test, som offentligheden ikke må få kendskab til. Bilag er placeret bagerst i rapporten. De viser konkrete eksempler på, hvordan nogle af skolerne arbejder med elevplaner. De fleste skolebestyrelser har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten, og de indkomne kommentarer er i bilagsafsnittet. I de indkomne udtalelser udtrykkes positive forventninger til kvalitetsrapporten på sigt. Jf. lovgivningens krav herom offentliggøres den samlede rapport på kommunens hjemmeside efter politisk behandling. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau 1.1 Rammebetingelser s Pædagogiske processer s Resultater s Kommunale indsatsområder s Samlet kvalitetsvurdering s Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer s Antal special og heldagsklasser s Skolefritidsordning s Elevernes fravær s Antal af elever pr. nyere computer s Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud s Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug s De gennemsnitlige udgifter pr. elev s Ressourcer til efteruddannelse s Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning s Planlagte timer, jf. lovens s Omfanget af gennemførte timer s Lærernes kompetencer s De pædagogiske processer Sammenfatning af kapitel s Brahetrolleborg Skole s. 33 Kort beskrivelse af skolen s. 33 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 33 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 34 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Broskolen s. 36 Kort beskrivelse af skolen s. 36 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 36 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 37 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 39 4

5 3.3 Carl Nielsen Skolen s. 40 Kort beskrivelse af skolen s. 40 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 40 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 41 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Espe Skole s. 43 Kort beskrivelse af skolen s. 43 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 43 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 44 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Faaborg Sundskole s. 46 Kort beskrivelse af skolen s. 46 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 46 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 47 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Heden Vantinge Skole s. 49 Kort beskrivelse af skolen s. 49 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 49 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 50 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Horne Skole s. 52 Kort beskrivelse af skolen s. 52 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 52 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 53 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Lyø Skole s. 56 Kort beskrivelse af skolen s. 56 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 56 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 56 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Nordagerskolen s. 59 Kort beskrivelse af skolen s. 59 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 59 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 60 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 61 5

6 3.10 Nordskolerne s. 62 Kort beskrivelse af skolen s. 62 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 62 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 64 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Svanninge Skole s. 67 Kort beskrivelse af skolen s. 67 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 67 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 68 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Sydskolerne s. 70 Kort beskrivelse af skolen s. 70 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 70 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 71 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Søllinge Skole s. 74 Kort beskrivelse af skolen s. 74 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 74 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 75 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Tingagerskolen s. 77 Kort beskrivelse af skolen s. 77 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 77 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 78 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Toftegårdskolen s. 81 Kort beskrivelse af skolen s. 81 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 81 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 82 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Tre Ege Skolen s. 83 Kort beskrivelse af skolen s. 83 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 83 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 84 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 87 6

7 3.17 Vester Aaby Skole s. 88 Kort beskrivelse af skolen s. 88 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 88 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 89 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Aastrup Skole s. 91 Kort beskrivelse af skolen s. 91 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 91 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 92 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s Resultater 4.1 Folkeskolens afgangskarakter s og 10. klasses tilmelding til ungdomsuddannelserne s.100 Bilag Bilag 1 Elevplan fra Brahetrolleborg Skole s.100 Bilag 2 Elevplan fra Faaborg Sundskolen s.104 Bilag 3 Elevplan fra Horne Skole s.106 Bilag 4 Elevplan fra Lyø Skole s.113 Bilag 5 Elevplan fra Nordagerskolen s.120 Bilag 6 Kodex for forældresamarbejde på Nordskolerne s.123 Bilag 7 Elevplan fra Svanninge Skole s.124 Bilag 8 Elevplan fra Søllinge Skole s.126 Bilag 9 Udtalelse fra skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskolen s.130 Bilag 10 Udtalelse fra skolebestyrelsen ved Tre Ege skolen s.131 Bilag 11 Udtalelse fra skolebestyrelsen ved Tingagerskolen s.132 7

8 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Kapitel 1 er en opsummering af kvalitetsrapporten samt en sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. 1.1 Rammebetingelser På de 18 folkeskoler i Faaborg Midtfyn Kommune var der d indskrevet 5120 elever inkl. special - og heldagsklasser. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er på 11 elever og antallet af elever pr. lærer ligger fra 3,7 (Lyø) til 13,6 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 19,3 elever (minus Lyø Skole og Åstrup Skole) og landsgennemsnittet er 19 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 12,8 elever til 21,9 elever mellem skolerne, når Lyø skole og Åstrup skole ikke indregnes. Skolefritidsordning Den procentvise andel af elever i skolefritidsordningen er for kommunen er i gennemsnit på 88,7 %. Fravær På de forskellige folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær, på grund af sygdom, mellem 1,6 dage og 6,8 dage om året pr. elev. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger gennemsnittet på 4,6 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 og 0,8 dage pr. elev, og gennemsnittet for Faaborg Midtfyn Kommune er på 0,3 dage. De lovlige forsømmelser ligger imellem 0,9 dag og 3,5 dage om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for Faaborg Midtfyn Kommune er gennemsnittet på 1,7 dage. Undervisningscomputer Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 2,2 og 8.9 på folkeskolerne i kommunen, når Lyø skole og Åstrup skole ikke medregnes. Der er færrest elever pr. computer på de mindre skoler. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger det gennemsnitlige antal elever pr. computer på 4,2. Landsgennemsnittet ligger på 5,0. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere, dvs. både de nye og de gamle. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere yngre end 5 år, ligger gennemsnittet for kommunen på 4,6. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem og for normal undervisningen excl. Lyø. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen (excl. Lyø) er på pr. elev. Undervisningstimetal Faaborg Midtfyn Kommune har i skoleåret tildelt folkeskolerne ressourcer 8

9 efter at en lærer i gennemsnit underviser 675 timer om året, hvilket igen svarer til ca. 40 procent af lærerens arbejdstid. I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 39,4 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 34,8 % til 43,6 %. Tallene skal tages med forbehold, da der kan ligge forskellige beregningsmodeller bag. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der en politisk beslutning om, at skolerne som minimum skal overholde Undervisningsministeriets vejledende timetal. Alle skolerne har planlagt, således at timetallet kan overholdes. Omfanget af gennemførte timer er i Faaborg Midtfyn Kommune på 99,9 % Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kvalifikationer Faaborg-Midtfyn Kommune har ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Ikke desto mindre er der i Faaborg-Midtfyn Kommune iværksat et omfattende efteruddannelsesprogram for lærerne, således at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, jævnfør kommunens udviklingsstrategi og politiske indsatsområder. 1.2 Pædagogiske processer Samtlige 18 kommunale skoler i Faaborg - Midtfyn Kommune har fokus på evaluering, som er et kommunalt besluttet indsatsområde. Flere af skolerne har satset på at give personalet en grundlæggende viden om evaluering og hvilke evalueringsværktøjer, der findes. Langt de fleste skoler arbejder systematisk med evalueringsværktøjer, som gør eleven aktiv i sin egen læringsproces. Det er f.eks. logbøger og portefolio. Hovedformålet er gennemgående at kunne tilpasse undervisningen til den enkelte elev, således at alle elever møder passende udfordringer. Skolerne arbejder også med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Disse test ligger udover de nationale test, som blev indført i skoleåret Alle skolerne påbegyndte arbejdet med evaluering i skoleåret , og de har videreført arbejdet i skoleåret Det vil derfor være relevant at indsamle de erfaringer, som bliver gjort med evaluering generelt og specifikt såsom forskellige evalueringsværktøjer. Skole/hjemsamtaler og elevsamtaler er fortsat den mest almindelige måde, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På mange skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. I skoleåret blev elevplaner indført som et kommunalt indsatsområde. Alle folkeskoler har fundet en måde at lave elevplaner på. Nogle har valgt at udvikle deres egen model og andre har valgt et færdigt koncept. Skolerne vil i løbet af skoleåret evaluere deres elevplaner og evt. ændre eller justere disse. Det vil være naturligt at indsamle folkeskolernes erfaringer med evaluering og elevplaner i forbindelse med næste kvalitetsrapport gældende for På dette tidspunkt vil folkeskolerne have gjort tilstrækkelige erfaringer til, at evalueringen kan være kvalificeret. 9

10 1.3 Resultater Prøver og test Karaktergennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommune, ved afgangsprøverne, for 9. klasse ligger over gennemsnittet i forhold til landsplan. Landsgennemsnittet er dog taget fra skoleåret , da landsgennemsnittet for skoleåret ikke er offentliggjort endnu. Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. Det skal bemærkes, at elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne Fagsekretariat for Undervisning foreslår, at det i den kommende skoleår undersøges, hvorledes skolernes karakterer har udviklet sig i perioden 2002 til Såfremt der tegner sig et bestemt mønster, vil dette indgå i næste kvalitetsrapport gældende skoleåret Overgangsfrekvens Ud af 541 elever, som går ud af folkeskolernes 9. eller 10. klasse i skoleåret er 534 tilmeldt enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at der er etableret et forpligtende samarbejde omkring vejledning og overgangsfrekvens med UU-Sydfyn. Dette samarbejde forventes at give mulighed for, at elevernes frafaldsprocent efter hhv. 3 mdr., et halvt år og 1 år fremover vil kunne følges og således indgå i næste kvalitetsrapport. Klager Der er indkommet 1 klage. 1.4 Kommunale indsatsområder I Faaborg-Midtfyn Kommune anvendes dialogbaseret aftalestyring. Følgende aftaler er gældende på det kommunale niveau for 2007: Politisk/faglig indsats Specialundervisning Hver skole skal udarbejde en tids- og handlingsplan for efterlevelse af den politiske målsætning for specialundervisningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er i skolernes aftaler fastlagt følgende delmål: 1. Evaluering (løbende og/eller afsluttet) af specialundervisningen / specialindsatser. 2. Udvikling af området bl.a. via udviklingsarbejde 3. Dokumentation af det specialpædagogiske arbejde på skolen, der er ud ført/igangsat for de midler, der er afsat hertil i budget Disse indsatser er igangsat med det formål at afdække, analysere og evaluere de forskellige specialindsatser, således at der i løbet af nogle år er mere konkrete erfaringer med, hvad der er best practise på området, bl.a. med det formål at inkludere flest mulige børn inden for folkeskolens almindelige rammer, jf. den politiske målsætning for området. 10

11 Der skal ske en evaluering af dette område i løbet af skoleåret og området skal indgå i kvalitetsrapporten Se også nedenstående vedrørende specialundervisningsprojekter. Inden for specialundervisningsområdet og normalundervisningen er der her ud over iværksat en række initiativer, som alle har til formål at udvikle almenundervisningen og kvalificere specialundervisningen og det tværsektorielle samarbejde omkring de udsatte børn, således at færrest mulige børn ekskluderes: - Der er udarbejdet en fælles børn og unge politik og en kommunal målsætning for specialundervisningen. - Der er udarbejdet faste procedurer for arbejdet med og visitationen af elever med særlige behov, som sikrer, at normalsystemets faglige og økonomiske ressourcer er udtømte, før en elev eventuelt henvises til undervisning udenfor skolens almindelige rammer (lokalmødet, områdemødet, PPR - sagsgang og årshjul for visitation) - Ved selve visitationen af elever med vidtgående indlærings- eller adfærdsmæssige problemer anvendes så vidt muligt enkeltintegration frem for visitation til specialtilbud. - Der er etableret heldagsklasse på Rolfsted Skole for elever, som ellers ville være blevet henvist til undervisning udenfor kommunen. - Ungdomsskolen underviser gruppe af ældre elever på entreprenørbasis, som ellers vil være blevet undervist uden for kommunen. - Der er etableret faglige netværk for specialundervisningslærerne på kommunens skoler. - Der arbejdes med familieklassekonceptet på hovedparten af skolerne, og der sker uddannelse af personale i konceptet. Faglige indsatsområder Evalueringskultur Hver skole skal udvikle sit evalueringskoncept, så det til stadighed matcher lov om folkeskolen og tilknyttede bekendtgørelser om evalueringskultur/test og Kvalitetsrapport. Følgende delmål er fastlagt: o Skolen udarbejder handleplan for evaluering. o Skolen udarbejder koncept for elevplaner. I kapitlet 3 De pædagogiske processer vil evalueringskulturen for den enkelte skole indgå. Faglige indsatsområder Skoleledelse Hver skole skal etablere et velfungerende ledelsesteam bestående af skolelederen og skolens undervisnings- og fritidsafdelingers ledere Efter en kommunal prioritering over en 3-årig periode påbegynder/ evt. afslutter skoleledere/viceinspektører/afdelingsledere periode fra PD i skoleledelse eller efteruddanner sig med modulerne 1) Pædagogisk ledelse 2) Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering fra PD - uddannelsen. Fagligt indsatsområde Styrkelse af skolernes faglighed på følgende områder: Ledelse, læsning, matematik, naturfag og engelsk. Etablering af faglige netværk mellem folkeskoler og gymnasier og FMK som science-kommune. 11

12 Der etableres faglige netværk mellem lærere og klasser på folkeskoler og gymnasier samt på ledelsesnivaeu (fagu, skoleledere og rektorer) med det formål at løfte kvaliteten i undervisningen samt interessen for det naturfaglige område. På kommunalt niveau er følgende efter- og videreuddannelse for det pædagogiske personale og skoleledere/afdelingsledere igangsat for at styrke fagligheden: Uddannelse : Lærere: 18 læsevejledere 3 natur/teknik (linieudd.) 2 matematik (linieudd.) Skoleledere: 4 pæd. ledelse (PD-modul) 4 kvalitetstyring (PD-modul) 5 en hel PD (starter med ovenstående PD-moduler) 2 masterudd. 1 kandidatudd. 4 grundudd. Grenå Følgende projekter og uddannelsesforløb igangsat delvist økonomisk støttet af kommunale udviklingspuljer: Specialundervisningsprojekter: Nordskolerne / Broby: Jeg kan, jeg vil, jeg gør..og tør Et udviklingsprojekt, der har til formål at undersøge, i hvor høj grad udvikling af den enkelte elevs personlige kompetencer og det undervisningsmiljø, eleven færdes i, kan medvirke til en større udvikling af elevens faglige kompetencer. Sundskolen: Ressourcepersoner frem i lyset, - udvikling af en studiegruppekultur Det er ønsket her og nu at få formidlet intern viden hos lærere videre til kolleger og det er ønsket på længere sigt at skabe en kultur, hvor det er naturligt at stå frem og sige: Det her ved jeg noget om. Det vil jeg gerne formidle videre til andre. Nordagerskolen: Udvikling af familieklassekonceptet på Nordagerskolen Visionen er, at familieklasselærere er med til at igangsætte og fastholde en udviklingsproces hos og mellem skole, barn og familie. Brahetrolleborg: De motorisk urolige drenge Etablering af et motorik træningsmiljø for de motoriske svage børn primært fra drengegruppen. Tingagerskolen: Æstetiske læreprocesser At udarbejde et idé katalog til udvikling af musiske, æstetiske lærerprocesser i skolen, med særlig fokus på idrætsundervisningen i specialklasser og indskolingsklasser. Skoleudviklingsprojekter: Broskolen: Elevplan Broskolens elevplan skal bidrage til en yderligere professionalisering af lærerarbejdet og skabe mening i arbejdet med elevplanerne. Både internt i lærerteamet, i det daglige samarbejde med eleverne og i samarbejdet mellem hjem og skole. Nordagerskolen Indskolingsprojekt med fokus på lærere/pædagog samarbejde En samlet indskoling fra kl med stamklasser, mulighed for holdopdeling på tværs af alder og standpunkt, samt i visse situationer kønsopdeling af børnene, så både piger og drenges behov tilgodeses. En indskoling med stor spændvidde og rimelig plads til forskellighed, både i børne- og personalegruppen. 12