Rekvirent. Rådgiver. Dansk Center for Vildlaks Ånumvej Skjern Telefon

Transkript

1 Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal dal 2009

2 Rekvirent Dansk Center for Vildlaks Ånumvej Skjern Telefon Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon png@orbicon.dk Sag Tekst Per Nissen Grøn Grafik Fotos Revisionsnr. Kirsten Nygaard Per Nissen Grøn 1 Udgivet Juni 2009 Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i 2009

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning Formålet med undersøgelsen Beskrivelse af undersøgelsesområdet Undersøgelsens omfang og metoder Naturtyper i området Vegetation Ynglefugle Padder Krybdyr Pattedyr Sommerfugle og guldsmede Naturpleje af området Referencer Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

4 1 Sammenfatning Under Landdistriktsprogrammets støtteordning for Naturl og Miljøprojekter er der opnået midler til undersøgelse af mulighederne for gennemførelse af et natur- og miljøprojekt i Karstoft Ådal nær Brande. Et sådan projekt kan forbedre åens og ådalens naturværdier, idet projektet eksempelvis kunne indebære ændriger i åens forløb og vandstand, samt at foretage en rydning af træer på mose- og engarealerne langs åen. Endvidere kan græsnins søges genindført på engene. En sænkning af vandstanden i området har medført, at mose- og engarealerne er blevet mere tørre og gror til med pile- og birketræer, så det tidligere åbne hedelandskab i ådalen er tilgroet eller er ved at gro til. For at forhindre at eksisterende værdifulde naturværdier i ådalen ødelægges som følge af projektet, er der i slutningen af maj 2009 gennemført en undersøgelse af naturforholdene i projektområdet. Dette indeholder bl.a. et internationalt beskyttet naturområde for at beskytte den sjældne naturtype tørvelavning. Et nærmere kendskab til de nuværende naturværdier vil også kunne benyttes ved udformningen af projektet. Undersøgelsen har især været koncentreret omkring forekomsten af naturtyper og arter, som er lovbeskyttede eller er sjældne på landsplan. Undersøgelsen har vist, at der er en del naturtyper i undersøgelsesområdet, og at de mest værdifulde plantesamfund og plantearter findes på mosearealerne, som udgør lidt mere end halvdelen af området. Det er specielt arealer med hedemose og tørvemose, dvs. arealer med surt tørvejord, som rummer en lang række sjældne plantearter for landet som helhed. Især det internationalt beskyttede område samt enkelte andre hedemose- og højmosearealer havde mange sjældne arter, bl.a. af tørvemosser, soldug, næbfrø og ulvefod. Desuden rummede nogle af småsøerne en veludviklet vegetation af undervandsplanter. Endvidere findes et vældagtigt område, hvor der voksede enkelte gøgeurter samt en hedebakke, hvor der fandtes enkelte sjældne arter. Undersøgelsen af dyrelivet har vist, at fuglebestanden er artsrig, idet der blev registreret 60 ynglefuglearter i området. De vandtilknyttede arter udgjorde ca. 15 % af den samlede ynglefuglebestand, mens de øvrige ynglepar især omfattede småfuglearter, der er knyttet til træbevoksninger. Af ualmindelige fuglearter ynglede bl.a. krikand, dobbeltbekkasin, sjagger, misteldrossel, rødrygget tornskade og græshoppesanger. Af padder registreredes 4 arter, hvoraf spidssnudet frø var almindelig i området og er en internationalt beskyttet art. Der observeredes alle vore 5 krybdyrarter, hvoraf markfirben er internationalt beskyttet, og den fandtes fåtalligt et enkelt sted på en overdrevsskrænt. Af pattedyr registreredes odder og vandflagermus, som begge er på den danske rødliste over sjældne og truede arter. Desuden blev der registreret sydflagermus. De to arter af flagermus fouragerede kun i området, mens odderen sandsynligvis ynglede i området. Alle tre arter er internationalt beskyttede. Endvidere blev der af ualmindelige arter registreret lækat, brud, grævling og krondyr. Af insekter observeredes en del arter af sommerfugle, herunder brun pletvinge og okkergul pletvinge, som begge er på den danske rødliste. Desuden observeredes en del arter af guldsmede, da de fleste vandområder har klart vand med en del undervandsplanter. Et natur- og miljøprojekt hvor der eksempelvis sker en hævning af vandstanden og træfældning på mosearealerne vil ikke være i konflikt med de eksisterende naturforhold. Det gælder både med hensyn til de sjældne, karakteristiske og Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

5 lovbeskyttede arter samt det internationalt beskyttede område. For dette område har myndighederne således anbefalet, at en eventuel pleje bl.a. bør ske ved en hævning af vandstanden og fjernelse af trævækst. Gennemførelse af en naturpleje vil generelt være til gavn for plante- og dyrelivet i ådalen samt være med til at genskabe det tidligere lysåbne hedemoselandskab. Ved plejen vil der ikke forsvinde værdifulde naturværdier, men derimod i højere grad blive genskabt en åben hedemose med dets særprægede plante- og dyreliv. Maj-gøgeurt vokser et enkelt sted i Karstoft Ådal på et lille vådt moseareal ved Risbjerg Bæk, hvor der findes enkelte planter af den fredede art. Arealet er under tilgroning med høje græsser og pilebuske, som på længere sigt er en trussel mod artens forekomst i mosen. Foto: 26. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

6 2 Formålet med undersøgelsen Der gennemføres et planlægningsprojekt for at afdække mulighederne og konsekvenserne ved et natur- og miljøprojekt i Karstoft Ådal nær Brande. Projektet sigter mod en forbedring af åens og de ånære arealers naturværdier. Det kan bl.a. ske ved genslyngning af en del af Karstoft Å, herunder med en evt. hævning af vandstanden samt at foretage en rydning af trævækst på moseog engarealerne langs åen. Regulering af Karstoft Å til et lige vandløb med en lav bundkote har medført en lavere vandstand i området, hvilket sammen med en reduceret græsning har bevirket, at de lysåbne naturarealer i ådalen er groet til eller under tilgroning med pile- og birketræer. I regionplanen for Ringkøbing Amt fra 2005 er de ånære arealer langs Karstoft Å udpeget som potentielle vådområder. Harpes Bæk løber ud i Karstoft Å i projektområdet, og den nedre del af Harpes Bæk og de omkringliggende mosearealer er udpeget som Natura 2000 habitatområde (H63: Mose ved Karstoft Å). I basisanalysen fra Ringkøbing Amt er det vurderet, at Karstoft Å ikke forventes at nå målopfyldelsen inden Desuden er det på baggrund af vegetationsundersøgelser under det nationale overvågningsprogram NOVANA og DEVANO i 2008 vurderet, at vandstanden bør hæves og trævækst fjernes i Natura 2000 habitatområdet. For at undgå, at eksisterende naturværdier i området ødelægges som følge af projektet, herunder Natura 2000 området, er der ønsket en undersøgelse af naturforholdene i undersøgelsesområdet. Et nærmere kendskab til de nuværende naturværdier kan benyttes ved udformningen af projektet. Der er derfor gennemført en screening af naturforholdene i slutningen af maj 2009 med henblik på, at få et bedre kendskab til plante- og dyrelivet samt udbredelsen af naturtyper i projektområdet. Hovedvægten i undersøgelsen er lagt på at registrere de plante- og dyrearter, som er på henholdsvis den danske rødliste, gulliste, er fredede, og som er ualmindelige eller sjældne på landsplan. Desuden registreres de arter, som er omfattet af EF-habitatdirektivet. Med hensyn til naturtyper registreres forekomsten og udbredelsen af de beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovns 3 og EF-habitatdirektivet. Endvidere registreres særlige vegetationssamfund samt karakteristiske eller dominerende arter. Undersøgelsen af naturforholdene i området har således omfattet følgende: Naturtyper Vegetation Ynglefugle Padder Krybdyr Pattedyr Insekter Med hensyn til insekter har det kun omfattet guldsmede og sommerfugle, mens det for de øvrige dyregrupper har indbefattet alle arter. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

7 Karstoft Å er tidligere blevet rettet ud til et lige vandløb, så vandløbsbunden nu ligger langt under det omgivende terræn. Dette har medført en lavere vandstand i ådalen, herunder mosearealerne langs åen. Foto: 25. maj Den lave vandstand i moseområderne langs Karstoft Å har bevirket, at arealerne er blevet mere tørre og er groet til med pile- og birketræer. De tidligere lysåbne mosearealer med en lav vegetation er nu groet til med buske og træer. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

8 3 Beskrivelse af undersøgelsesområdet N Karstoft Å 0 2 km Figur 1 Beliggenhed af undersøgelsesområdet omkring Karstoft Å syd for Brande. Undersøgelsesområdet ligger syd for Brande og omfatter en strækning af Karstoft Å med omkringliggende mose- og engarealer, figur 1 og 2. Karstoft Å, der udmunder i Skjern Å, er reguleret på hele strækningen fra Risbjerg Dambrug til Jernbanestien. I den sydlige del af området har åen tilløb af Harpes Bæk fra vest og Risbjerg Bæk fra øst. Det samlede areal af undersøgelsesområdet er på ca. 176 ha og består af et forholdsvis fladt landskab med Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

9 natur- og landbrugsarealer. Områdets afgrænsning er vist på et luftfoto på figur 3. N Karstoft Å Risbjerg Bæk Harpesbæk Figur 2 Undersøgelsesområdet omfatter et fladt landskab af natur- og landbrugsarealer omkring Karstoft Å syd for Brande. To mindre vandløb, Harpes Bæk og Risbjerg Bæk, løber til åen samt en lang række afvandingsgrøfter. Det samlede areal for hele undersøgelsesområdet er på ca. 176 ha. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

10 Figur 3 Luftfoto fra 2006 med afgrænsning af undersøgelsesområdet omkring Karstoft Å. Det ses, at området består af en mosaik af natur- og landbrugsarealer. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

11 Ådalen omkring Karstoft Å har for en stor dels vedkommende tidligere været fugtig hedemose, som var domineret en lav vegetation af græsser, starer, siv og dværgbuske, især af græsarten blåtop, som har givet mosen et tuet udseende. Foto: 23. maj De højereliggende og mere tørre dele af hedemosen langs Karstoft Å har især været domineret af dværgbuske, og arealerne har haft karakter af våd hede med tætte bevoksninger af klokkelyng og hedelyng. De våde hedearealer er nu også under tilgroning med buske og træer. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

12 4 Undersøgelsens omfang og metoder Undersøgelsen blev gennemført af Per Nissen Grøn, Orbicon A/S, den 22., 23., 25. og 26. maj Formålet med undersøgelsen var en screening af området med hensyn til forekomsten af naturtyper samt af plante- og dyrelivet. Ved undersøgelsen blev der udover naturtyper registreret følgende: vegetation, ynglefugle, padder, krybdyr, pattedyr samt insektgrupperne guldsmede og sommerfugle. Af tids- og ressourcemæssige årsager var det ikke muligt, at lave en detaljeret undersøgelse af vegetationen og de enkelte dyregrupper. Undersøgelsen har derfor været koncentreret omkring forekomsten af lovbeskyttede, fredede, sjældne, karakteristiske og dominerende arter. Desuden blev forekomsten af Natura 2000 naturtyper registreret. Naturtyper Ved gennemtravningen af området blev forekomsten af naturtyper og landbrugsarealer indtegnet på et luftfoto af området. I den forbindelse blev naturtypernes tilstand noteret, herunder fugtighed og tilgroning. Vegetation Der blev foretaget en registrering af forekomsten af vegetationssamfund, som er karakteristiske, sjældne eller dominerende. Beliggenheden af de særlige plantesamfund blev indtegnet på luftfotoet over området. Af plantearter blev registreret tilstedeværelsen af rødlistede, gullistede, fredede, sjældne, ualmindelige, karakteristiske og dominerende arter. Ynglefugle Ynglefuglene blev registreret ved den systematiske gennemgang af området. Der blev registreret alle arter, som udviste typisk yngleadfærd, bl.a. i form af territorialsang eller ved forekomsten af rede og unger. Området blev undersøgt i tidsperioden fra tidlig morgen til sen aften af hensyn til de forskellige fuglearters sang- og fourageringsaktivitet. Forekomsten af særlige ynglefugle blev indtegnet på luftfotoet over området. Padder og Krybdyr Registreringen af padder og krybdyr blev foretaget i forbindelse med gennemtravningen af undersøgelsesområdet samt ved supplerende undersøgelser. For paddernes vedkommende blev der således i vandområderne ketsjet efter haletudser, salamanderlarver og voksne salamandere. Med hensyn til krybdyr blev der foretaget eftersøgning af disse på typiske opholds- og solbadningssteder. Pattedyr Observationer af pattedyr skete i forbindelse med gennemtravningen af området. Dette var især muligt med de mellemstore og store pattedyrarter, mens det i mindre grad var muligt med små pattedyr som mus. Ud over direkte observation af dyrene, skete registreringen ved hjælp af fodspor, ædespor, gnavespor, ekskrementer mv. Artsregistreringen af flagermus foregik ved hjælp af en flagermusdetektor, hvorved flagermusens sonarskrig kunne identificeres. Guldsmede og sommerfugle Der blev ikke foretaget nogen specielle undersøgelser af insektfaunaen bortset fra forekomsten af voksne guldsmede og dagsommerfugle. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

13 En del af mosearealerne langs Karstoft Å ved udløbet af Harpes Bæk har tidligere været højmose med tørvemosser. Her er der tidligere udvundet tørv ved gravning og afskrældning, hvilket har skabt en mosaik af højmoseflader, vandfyldte tørvegrave og våde skrældningsflader. Foto: 23. maj Størstedelen af højmosen er groet til med tørvemosser, så der er dannet hængesæk. På disse hængesæksarealer indvandrer efterhånden en række planter som starer og kæruld, og i takt med at den øverste del af hængesækken bliver mere tør, indvandrer også hedemosens planter. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

14 5 Naturtyper i området På figur 4 er vist forekomsten af naturtyperne i undersøgelsesområdet, og i tabel 1 er anført, hvor store arealer de forskellige naturtyper udgør. Figur 4 Natur- og kulturarealers forekomst i det undersøgte område langs Karstoft Å, maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

15 Naturtype Areal (ha) Areal (%) Vandløb 1,5 0,9 Sø 2,9 1,6 Mose 90,1 51,1 Natureng 17,7 10,0 Kultureng/græsmark 13,2 7,5 Overdrev 1,5 0,9 Hede 1,7 1,0 Løvskov 2,7 1,5 Nåleskov 3,0 1,7 Dyrket mark 40,3 22,9 Dambrug 1,7 1,0 I alt 176,3 100 Tabel 1 Oversigt over naturtypernes areal i det undersøgte område omkring Karstoft Å, maj I det følgende er de enkelte naturtyper kort omtalt i den rækkefølge, som de er opført i tabellen. Vandløb Karstoft å er reguleret i hele sit forløb gennem projektområdet, og den har ret ensartede fysiske forhold med et jævnt til godt fald over hovedsagelig sandet bund. Vandløbet er præget af sandtransport og er desuden en del belastet med okker. Vandløbsbunden ligger dybt under det omgivende terræn, så vandstanden er sænket i de omgivende mosearealer. De to tilløb, Harpes Bæk og Risbjerg Bæk, er begge regulerede og har også en bundkote, der ligger dybt under terrænet. Bækkene er præget af sandvandring og har ret ensartede fysiske forhold med sandbund. Begge vandløb er belastet med en del okker. Herudover findes i området en lang række grøfter, som dræner mose- og engarealerne til Karstoft Å. Mange af drængrøfterne er stærkt okkerbelastede. Søer Projektområdet rummer en enkelt middelstor sø i den nordlige del ved Jernbanestien, og søen har klart vand og sandbund med en del rørsumpplanter, men der er kun en begrænset undervandsvegetation. Syd herfor findes en mindre sø, som er tilgroet med sumpplanter og hængedynd. I den mellemste del af området øst for Karstoft Å findes to småsøer, hvoraf den nordlige er lavvandet med klart vand og en meget veludviklet undervandsvegetation, mens den sydlige sø har noget uklart vand og ikke rummer nogen veludviklet undervandsvegetation. Træerne omkring søen er under fældning. Vest for henholdsvis den nederste og øverste del af Harpes Bæk findes to lavvandede småsøer med klart vand og en veludviklet undervandsvegetation. Desuden findes øst for bækken en række langstrakte søer, som er stærkt tilgroet med dunhammerbevoksninger. Søerne benyttes som okkerfældningsbassiner. I den sydvestlige del af området vest for Harpes Bæk findes desuden en lang række meget lavvandede skrældningsflader efter tørverydning, og på undersøgelsestidspunktet var flere af disse tørvelavninger næsten udtørret. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

16 Endelig findes der her en lang række små vandfyldte tørvegrave, hvoraf mange er med hængesæk af tørvemos. Vandet i næsten alle vandområderne i undersøgelsesområdet er surt og klart. Mose Hovedparten af undersøgelsesområdet udgøres af mosearealer (51%), hvoraf størstedelen er hedemose og højmose, mens en mindre del er mere næringsrig mose. Hedemosearealerne findes overalt i området, hvor de både udgør store sammenhængende arealer og findes som en mosaik af mindre arealer. De fleste af hedemosearealerne er under tilgroning med træer, pil og birk, samt med græsset blåtop. Mange steder findes tætte pilekrat, som er ved at udviske hedemosens oprindelige åbne landskab. Højmosearealerne findes især i den sydvestlige del af området, hvor der tidligere har været gravet eller afskrabet tørv. Dette har skabt en mosaik af vandfyldte tørvegrave, våde skrældningsflader, hængesæk og højmoseflader. En stor del af disse arealer er lysåbne med en lav vegetation med et stort islæt af tørvemosser. Området rummer to bemærkelsesværdige naturtyper, tørvelavning og hængesæk, som begge indirekte er menneskeskabte. Størstedelen af arealerne er dog under tilgroning med pile- og birketræer samt blåtop, hvilket især gælder den nordlige del af området og randarealerne. En stor del af tørvelavningerne var under udtørring på undersøgelsestidspunktet. Arealerne med mere næringsrig mose findes især i den nordlige del af undersøgelsesområdet, og de fleste af disse arealer er under tilgroning med pilekrat, så der kun er få lysåbne mosearealer uden trævækst. Desuden findes en del næringsrige mosearealer i den sydlige del af området langs Harpes Bæk og Karstoft Å, som også er stærkt tilgroede med pile- og birketræer. En del steder, bl.a. langs den nedre del af Risbjerg Bæk, findes små vældagtige områder, hvor grundvandet siver frem. Eng Dette omfatter naturenge og kulturenge, som begge findes spredt i hele undersøgelsesområdet. Naturengene er i mange tilfælde tidligere mosearealer, som er blevet afgræsset, hvorved de er blevet til enge med en lav græsvegetation. De fleste af engene afgræsses ikke mere og er under tilgroning med høje urter, så de bliver til mose igen. Et areal vil således afhængig af landbrugsdriften kunne skifte mellem de to naturtyper, der i mange tilfælde ikke har nogen skarp adskillelse. De fleste naturenge ligger langs Karstoft Å. Kulturengene/græsmarkerne har været omlagte og tilsåede inden for de seneste år, og de er mere flade og jævne end naturengene, der ofte er knoldede og ujævne på grund af bl.a. kreaturernes optrædning af tørvejorden. Flere af kulturengene i undersøgelsesområdet er under udvikling mod naturenge, idet de ikke har været omlagte i mange år. De fleste af kulturengene i området bruges i øjeblikket til høslæt og kun i mindre grad til græsning. Overdrev Dette omfatter nogle græsarealer på bakkeskrænten nord for Risbjerg Bæk. Overdrevsarealerne indgår som en del af engene langs Karstoft Å, og der er høslæt på størstedelen af arealerne. Desuden findes andre steder højtliggende engarealer med karakter af overdrev, men disse arealer har ikke særlig stor udstrækning. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

17 Hede Hedearealerne består af en tør hedebakke syd for Risbjerg Bæk samt en våd hede i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Begge områder har en karakteristisk vegetation med dværgbuske, herunder forskellige lyngarter. Herudover findes mange partier med dværgbuske i mosearealerne, og som har karakter af våd hede eller hedemose med lyngplanter. Disse områder findes især i den mellemste og sydlige del af området. På grund af deres mosaikagtige forekomst er de ikke vist på figur 4, og arealer med hede udgør derfor en langt større del end anført i tabel 1. Skov De fleste arealer med skov findes i den sydøstligste del af området langs Karstoft Å, idet der findes arealer med både løvskov og nåleskov ved Risbjerg Dambrug. Desuden findes mindre arealer med nåleskov nord og syd for den nedre del af Risbjerg Bæk samt i den sydvestligste del af området. Herudover findes stedvis mere eller mindre sammenhængende bevoksninger af birk, rødel og bævreasp i mosearealerne. Dyrket mark I de fleste tilfælde findes de dyrkede marker på randarealerne i undersøgelsesområdet, men nogle steder findes markerne langs Karstoft Å og Risbjerg Bæk i den mellemste og sydligste del af området. De dyrkede marker udgør en betydelig del af området (23%). Dambrug Dette omfatter Risbjerg Dambrug langs den sydligste del af Karstoft Å. Lige nord for den sydligste del af dambruget findes et område med hus- og havearealer, som ikke er vist på kortet. Størstedelen af undersøgelsesområdet består således af naturarealer, som omfatter vandløb, søer, mose, natureng, overdrev, hede og skov, der tilsammen udgør ca. 70% af området, mens kulturarealerne i form af kultureng, græsmarker, dyrkede marker og dambrug udgør ca. 30% af området. Der er derfor en del levesteder for de vilde planter og dyr på grund af de mange naturtyper og deres store udstrækning samt variationen i fugtighedsforhold. Der er også gode spredningsmuligheder i området, da der kun i ringe grad findes spredningsbarrierer for planter og dyr. Bl.a. har vandtilknyttede arter således gode spredningsmuligheder via de mange vandløb og grøfter i området. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

18 Størstedelen af ådalen langs Karstoft Å består af hedemose, som er under tilgroning med pile- og birketræer, så hedemosens karakteristiske åbne landskab er forsvundet. Foto: 25. maj På steder i hedemosen med naturligt våde lavninger findes bevoksninger af det lille træ, pors, som har en stærk krydret duft. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

19 Flere steder i ådalen langs Karstoft Å findes mosearealer, som har været omdannet til enge med græsning eller høslæt. Ved ophør med lansdbrugsdriften bliver engene til moser igen. I begyndelsen af denne tilbagevenden til mose igen domineres vegetationen ofte af mosebunke, hvorefter indvandringen af træer sker. Foto: 25. maj Syd for Risbjerg Bæk findes en lille tør hedebakke, som har hedens karakteristiske dværgbuske, bl.a. Hedelyng, tyttebær og revling. Her er der også bevoksninger af bævreasp. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

20 Der findes enkelte småsøer i ådalen langs Karstoft Å. Flere af søerne har klart vand og rummer en veludviklet undervandsvegetation. Her er det søen i den sydligste del af habitatområdet ved Harpes Bæk. Foto: 23. maj Alle større søer i ådalen langs Karstoft Å er menneskeskabte i forbindelse med gravning efter højmosetørv. Her er det en af de lavvandede småsøer i den vestlige del af habitatområdet med bevoksninger af kæruld i forgrunden. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

21 Mange af grøfterne som afvander mosearealerne til Karstoft Å, er stærkt okkerholdige. Tilledningen af okker fra de mange grøfter er med til at forringe vandkvaliteten i åen. Foto: 23. maj Langs den østlige del af Harpes Bæk findes en række plantebegroede bassiner, som benyttes til at tilbageholde okkeren, så den ikke ender i Karstoft Å. De fleste af bassinerne er groet til med bredbladet dunhammer. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

22 6 Vegetation Ved screeningen af vegetationen i undersøgelsesområdet er der registreret forekomsten af særlige plantesamfund og -arter, som er ualmindelige, sjældne, karakteristiske eller dominerende. Af tids- og ressourcemæssige årsager er der således ikke lavet nogen samlet planteliste for området. Plantesamfund De mest sjældne og værdifulde plantesamfund findes i den sydvestlige del af området vest for Harpes Bæk, figur 5. Det omfatter en række lysåbne højmosearealer, hvor der er sket en afskrældning af højmosetørven og skabt lavvandede lavninger, som rummer et meget specielt og sjældent plantesamfund. Alle disse lavninger ligger i Natura 2000 området, der er udpeget for at beskytte naturtype 7150: tørvelavning, figur 5. Dette omfatter blottet tørv i højmose, hvor de typiske arter er hvid næbfrø, brun næbfrø, liden soldug, rundbladet soldug og liden ulvefod. Desuden findes naturtypen med enkelte mindre områder i den nordvestlige del af området. I Natura 2000 området og en del andre steder i mosearealerne findes desuden den bemærkelsesværdige naturtype 7140: hængesæk. Den er især dannet i de små tørvegrave, som er groet til med tørvemosser. Herudover findes der i hængesækken en del andre mosser samt starer, næbfrø, soldug, troldurt mv. Forekomsten af denne naturtype er ikke vist på figur 5, da det især drejer sig om mange små pletvise arealer, som er vanskeligt at vise på kortet. Desuden findes der i mange tilfælde hængesæk i bredzonen af søerne og vandområderne på arealerne med hedemose. Nedenstående er givet en samlet oversigt over de Natura 2000 naturtyper, som blev registreret i undersøgelsesområdet: 3130: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden. En del af småsøerne og vandhullerne i området har denne naturtype, især hvor vandområderne ligger i næringsfattige mosearealer og er mere eller mindre sommerudtørrende. 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydebladsplanter eller store vandaks. af søerne har en veludviklet flydebladsvegetation af svømmende vandaks og aflangbladet vandaks. 3260: Vandløb med vandplanter. Det omfatter Karstoft Å, Harpes Bæk, Risbjerg Bæk og en stor del af afvandingsgrøfterne, hvoraf flere rummer en del forskellige vandplanter. 3270: Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter. Denne naturtype findes i Karstoft Å og i flere af afvandingsgrøfterne, når vandstanden falder. 4010: Våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Naturtypen findes mange steder i området, hvor der er mosearealer. Det gælder især arealer med hedemose og højmose. 4030: Tørre dværgbusksamfund (heder). Mange steder i området findes mere eller mindre tørre arealer, som er domineret af dværgbuske, især i mosearealerne. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

23 6410: Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop. En del af de våde enge i området har en vegetation, som er domineret af blåtop. Flere steder har mosearealerne karakter af våd eng med blåtopvegetation. 6430: Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn. På mange strækninger af Karstoft Å, Risbjerg Bæk, Harpes Bæk og afvandingsgrøfterne findes en høj urtevegetation. 7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse. Naturtypen findes især i Natura 2000 området vest for Harpes Bæk og spredt i mosearealerne i den nordvestlige del af området. En del steder er der partier med aktive tørvemosser. 7140: Hængesæk og andre kærsamfund flydende i vand. I Natura 2000 området findes mange steder med hængesæk i de tidligere tørvegrave. Desuden findes der mindre og spredte arealer med hængesæk i den nordøstlige del af området. 7150: Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv. Denne sjældne naturtype findes mange steder i Natura 2000 området i tørveafskrældningsfladerne, hvor der er dannet tørvelavninger samt enkelte steder i den nordvestlige del af området, hvor tørven også har været skrældet af. 7230: Rigkær. Findes nogle få steder i mosearealerne, bl.a. ved Risbjerg Bæk, hvor der findes en lille lavning med udsivende grundvand, og hvor der vokser gøgeurter. 91D0: Skovbevoksede tørvemoser. Findes flere steder på arealer med hedemose og højmose, hvor tørvebunden er våd og vegetationen er domineret af birkeskov. På figur 5 er ud over de tidligere omtalte tørvelavninger vist områder med andre særlige plantesamfund. Det gælder et lille vældområde ved Risbjerg Bæk, hvor der vokser enkelte planter af maj-gøgeurt og plettet gøgeurt. Lige syd herfor findes en tør hedebakke, som rummer mange af denne naturtypes karakteristiske arter, bl.a. guldblomme. Desuden er vist tre klarvandede småsøer, som alle rummer en veludviklet undervandsvegetation. I den nordligste sø voksede bl.a. den meget sjældne kransnålalge Nitella capillaris og sjældne vandplante spæd pindsvineknop samt de ualmindelige vandplanter, smalbladet vandstjerne og svømmende sumpskærm. Bevoksningerne af kransnålalger var meget veludviklede. I den midterste sø var der bl.a. store undervandsbevoksninger af lidet siv og bevoksninger af svømmende sumpskærm. I den sydligste sø var der store sammenhængende bevoksninger af kransnålalgen Chara globularis med islæt af den ualmindelige kransnålalge Nitella flexilis. Desuden fandtes spæd pindsvineknop og svømmende sumpskærm. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

24 Figur 5 Beliggenhed af særlige plantesamfund i det undersøgte område langs Karstoft Å, maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

25 Særlige plantearter I tabel 2 er anført en række plantearter, som er sjældne, ualmindelige, karakteristiske eller dominerende i undersøgelsesområdet. Desuden er anført om de er sjældne eller ualmindelige på landsplan. Planteart Hyppighed i området Status på landsplan Liden ulvefod XX Sjælden Pors XXX Ualmindelig Dun-birk XXXX Vorte-birk XXX Liden soldug XX Sjælden Rundbladet soldug XX Sjælden Grå-pil XXXX Øret pil XXXX Krybende pil XXX Hedelyng XXX Klokkelyng XXX Ualmindelig Rosmarinlyng X Sjælden Blåbær XX Mose-bølle X Tyttebær XX Tranebær XX Sjælden Revling XX Mose-vintergrøn X Sjælden Almindelig fredløs XXX Almindelig mjødurt XXX Tormentil XXX Engelsk visse X Ualmindelig Håret visse X Ualmindelig Farve-visse X Ualmindelig Bidende ranunkel XXX Lav ranunkel XXX Vild kørvel XXX Svømmende sumpskærm X Ualmindelig (gulliste) Vandnavle XX Kær-svovlrod XXX Klokke-ensian X Sjælden Bukkeblad XX Smalbladet vandstjerne X Ualmindelig Storfrugtet vandstjerne XX Ualmindelig Krybende læbeløs XX Ualmindelig Mose-troldurt X Sjælden Liden blærerod X Sjælden Guldblomme X Sjælden (gulliste) Aflangbladet vandaks XX Ualmindelig Liden siv XXX Ualmindelig Tråd-siv X Ualmindelig Børste-siv X Ualmindelig Tue-kæruld XX Ualmindelig Smalbladet kæruld XXX Ualmindelig Hvid næbfrø XX Sjælden Brun næbfrø X Sjælden Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

26 Hoved-frytle X Sjælden Dværg-star XX Ualmindelig Grå star XX Ualmindelig Grøn star XX Ualmindelig Hirse-star XX Næb-star XXXX Pille-star XX Stjerne-star XX Ualmindelig Top-star XX Tråd-star X Ualmindelig Tue-star X Sjælden Almindelig rapgræs XXX Mose-bunke XXXX Bølget bunke XXX Hunde-hvene XXX Eng-rørhvene XXX Tandbælg XX Blåtop XXXX Spæd pindsvineknop X Sjælden Benbræk XXX Ualmindelig Maj-gøgeurt X Sjælden (fredet) Plettet gøgeurt X Sjælden (fredet) Tørvemosser XXXX Nitella flexilis (kransnålalge) XX Ualmindelig Nitella capillaris (kransnålalge) X Sjælden Tabel 2 Oversigt over registrerede sjældne, ualmindelige, karakteristiske eller dominerende plantearter i området omkring Karstoft Å, maj Arternes hyppighed: x = enkelte, xx = en del, xxx = almindelig og xxxx = meget almindelig. I området blev der registreret en lang række plantearter, som er sjældne i landet som helhed. Det drejede sig om liden ulvefod, liden soldug, rundbladet soldug, rosmarinlyng, tranebær, mose-vintergrøn, klokke-ensian, mosetroldurt, liden blærerod, guldblomme, hvid næbfrø, brun næbfrø, hoved-frytle, spæd pindsvineknop, tue-star, maj-gøgeurt og plettet gøgeurt. For hovedpartens vedkommende er der tale om arter, der vokser i hedemose, højmose og heder, dvs. næringsfattige steder. Da disse naturtyper er forholdsvis udbredte i Midt- og Vestjylland, er en del af arterne ikke sjældne her. Desuden blev registreret den meget sjældne kransnålalge Nitella capillaris (spæd glanstråd). I øvrigt er de to arter af gøgeurt fredet, mens svømmende sumpskærm og guldblomme er på den danske gulliste, dvs. arter som har været i stor tilbagegang de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1999a). Af ualmindelige arter på landsplan blev registreret pors, klokkelyng, engelsk visse, håret visse, farve-visse, svømmende sumpskærm, smalbladet vandstjerne, storfrugtet vandstjerne, krybende læbeløs, aflangbladet vandaks, liden siv, tråd-siv, børste-siv, tue-kæruld, smalbladet kæruld, dværg-star, grå star, grøn star, stjerne-star tråd-star og benbræk. Flere af disse arter findes på de ovennævnte næringsfattige voksesteder og er derfor ikke så ualmindelige i Midt- og Vestjylland. I øvrigt blev registreret den ualmindelige kransnålalge Nitella flexilis (bugtet glanstråd). Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

27 De mest dominerende træarter i området var dun-birk, grå-pil og øret pil, hvoraf de to sidstnævnte dannede pilekrat, mens den førstnævnte flere steder dannede birkeskov. Øret pil var især dominerende på den næringsfattige tørvejord, mens grå-pil dominerede på den mere næringsrige tørvejord. Desuden var pors og vorte-birk almindelige, og især den førstnævnte havde mange steder ret store bevoksninger. Af dværgbuske var hedelyng, klokkelyng og krybende pil almindelige mange steder. Desuden fandtes stedvis en del bevoksninger af tyttebær, revling og blåbær. Urtevegetationen var især domineret af blåtop, mose-bunke og næb-star, idet specielt blåtop var stærkt dominerende mange steder og havde store sammenhængende bevoksninger. Endvidere var følgende arter almindelige: almindelig fredløs, almindelig mjødurt, tormentil, bidende ranunkel, lav ranunkel, vild kørvel, kær-svovlrod, liden siv, smalbladet kæruld, almindelig rapgræs, bølget bunke, eng-rørhvene og benbræk. Sidstnævnte var især almindelig, hvor der var trængt grundvand op gennem tørvejorden, og den havde mange steder store og tætte bevoksninger. Desuden var tørvemos dominerende på mange af de lysåbne hedemose- og højmosearealer. Tørvemosserne i området er blevet undersøgt af tørvemos-eksperten Karin Thingsgård fra Miljøcenter Ringkøbing i 2008 i forbindelse med den nationale overvågning af naturtyper, og i tabel 3 er anført de registrerede arter af tørvemos i Natura 2000 området. Det ses, at området er usædvanligt artsrigt med 20 tørvemosarter, der alle er på bilag IV i habitatdirektivet, dvs. arter af fællesskabsbetydning. Latinsk navn Dansk Navn Sphagnum affine Stribet tørvemos Sphagnum angustifolium Rødgrenet tørvemos Sphagnum auriculatum? Sphagnum contortum Krumbladet tørvemos Sphagnum cuspidatum Pjusket tørvemos Sphagnum denticulatum Rødbrun tørvemos Sphagnum fallax Brodspids-tørvemos Sphagnum fimbriatum Frynset tørvemos Sphagnum fuscum Rustbrun tørvemos Sphagnum inundatum Stump tørvemos Sphagnum lindbergii Glinsende tørvemos Sphagnum magellanicum Rød tørvemos Sphagnum palustre Almindelig tørvemos Sphagnum papillosum Sod-tørvemos Sphagnum platyphyllum Storbladet tørvemos Sphagnum pulchellum Smuk tørvemos Sphagnum quarrosum* Udspærret tørvemos Sphagnum rubellum Kohorns-tørvemos Sphagnum subnitans Fedtet tørvemos Sphagnum subsecundum* Ensidig tørvemos Tabel 3 Oversigt over registrerede tørvemos-arter i Natura 2000 området i undersøgelsesområdet omkring Karstoft Å i Data er fra Miljøportalen med den nationale overvågning af naturtyper. *) = art fundet ved nærværende undersøgelse i vandområder. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

28 De mest sjældne og værdifulde plantesamfund findes i den sydvestlige del af området vest for Harpes Bæk, hvor der er højmoselavninger. Disse rummer en særegen vegetation bestående af bl.a. næbfrø, soldug, ulvefod og kæruld. Foto: 23. maj De fleste af højmoselavningerne er skabt ved afskrældning af højmosetørven, og de er ret lavvandede. På undersøgelsestidspunktet var en stor del af lavningerne ved at tørre ud. Her er det tørvemoselavninger i den nordlige del af habitatområdet, hvor lavningerne til dels er naturskabte. Foto: 25. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

29 Højmosebevoksningerne i habitatområdet langs Harpes Bæk rummer bl.a. meget store bevoksninger af den sjældne plante liden soldug, der flere steder findes i tætte bevoksninger. Foto: 25. maj Liden soldug er en insektædende plante, der har lange kirtelhår på bladene. På hver kirtelhår sidder en klæbrig dråbe, der fungerer som klister, når et insekt sætter sig på bladet. Dråben indeholder også fordøjelsesvæske, som opløser insektets bløddele. Foto: 25. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

30 Mange steder i mosearealerne langs Karstoft Å findes bevoksninger med tørvemos, men det er kun i habitatområdet vest for Harpes Bæk, at bevoksningerne har karakter af højmose, hvoraf dele endnu er aktiv og vokser i højden. Tørvemos er i stand til at suge vand som en svamp og hæver derved grundvandsspejlet. Samtidig med at tørvemosserne vokser opad, dør den forneden. De døde tørvemosser presses sammen og danner i løbet af en lang årrække tørv, som kan bruges til brændsel eller tørvestrøelse. Foto: 25. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

31 Hede- og højmosearealerne rummer mange arter af tørvemos. Alene i habitatområdet ved Harpes Bæk er der registreret 20 arter. I tørvemosbevoksningerne ses i øvrigt planter af benbræk, der er en af hedemosens karakteristiske planter. Foto: 23. maj Tørvemos er med til at gøre vandet og tørvejorden sur i hede- og højmosen, så planterne her skal kunne tåle at vokse i et surt miljø. Foto: 25. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

32 Højmosebevoksningerne i habitatområdet vest for Harpes Bæk rummer store bevoksninger af kæruld, som gør højmosefladerne næsten helt hvide. Foto: 23. maj De store bevoksninger af kæruld på højmosefladerne består af smalbladet kæruld, hvis frøstande udvikler sig til karakteristiske hvide uldtotter. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

33 7 Ynglefugle Ved undersøgelsen blev der registreret i alt 60 arter af ynglefugle i undersøgelsesområdet, tabel 4. Ynglefugleart Antal ynglepar Status på landsplan Lille lappedykker 1 Gravand 1 Gråand 8-9 Krikand 2 Ualmindelig Musvåge 1 Fasan 7-8 Agerhøne 1 Grønbenet rørhøne 2 Blishøne 3 Vibe 3 Dobbeltbekkasin 4 Ualmindelig Ringdue Gøg 3 Stor flagspætte 1 Sanglærke Bysvale 2 Landsvale 3 Engpiber 9-10 Skovpiber Hvid vipstjert 3 Gærdesmutte Jernspurv 9-10 (gulliste) Rødhals 3 Nattergal 4 Rødstjert 1 Bynkefugl 3 Ualmindelig Sangdrossel 3 Sjagger 2 Ualmindelig Misteldrossel 2 Ualmindelig Solsort Munk Gærdesanger 4 Havesanger 5-6 Tornsanger Græshoppesanger 7 Ualmindelig Rørsanger 5 Kærsanger Gulbug 3 (gulliste) Løvsanger Gransanger 3 Fuglekonge 5 Grå fluesnapper 1 Musvit 9-10 Blåmejse 4-5 Sumpmejse 3 Sortmejse 5-6 Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

34 Rødrygget tornskade 1 Ualmindelig Skovskade 3 Husskade 2 Gråkrage 3 Stær 2 Skovspurv 5-6 Bogfinke Tornirisk 3 Grønirisk 2 Gråsisken 4-5 Dompap 1 Rørspurv Gulvspurv Kornværlig 2 (gulliste) Tabel 4 Oversigt over ynglefugle i undersøgelsesområdet ved Karstoft Å, maj Der er anført antallet af ynglepar i området og arternes status på landsplan. Med 60 ynglefuglearter havde området en artsrig fuglebestand, hvilket skyldes forekomsten af mange forskellige naturtyper som vandområder, sump, mose, eng, overdrev, hede, krat, sumpskov, løvskov og nåleskov. Af de registrerede arter er jernspurv, gulbug og kornværling på den danske gulliste fra 1997 over arter med en stærk negativ bestandsudvikling de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998a). Det skal bemærkes, at begge arter er ret almindelige og udbredte her i landet trods tilbagegangen. Af ualmindelige ynglefugle registreredes krikand (2 par), dobbeltbekkasin (4 par), bynkefugl (3 par), sjagger (2 par), misteldrossel (2 par), græshoppesanger (7 par) og rødrygget tornskade (1 par). Af vandtilknyttede ynglefuglearter registreredes følgende: lille lappedykker (1 par), gravand (1 par), gråand (8-9 par), krikand (2 par), grønbenet rørhøne (2 par), blishøne (3 par), vibe (3 par), dobbeltbekkasin (4 par), engpiber (9-10 par), nattergal (4 par), rørsanger (5 par) og rørspurv (20-25 par). De vandtilknyttede arter udgjorde ca. 15% af den samlede ynglefuglebestand, mens de øvrige ynglepar især omfattede småfuglearter, der er knyttet til busk- og træbevoksninger. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

35 8 Padder Ved undersøgelsen blev der registreret 4 arter af padder, hvis vurderede hyppighed i undersøgelsesområdet er anført i tabel 5. Paddeart Hyppighed Lovmæssig status Skrubtudse Almindelig Gulliste Butsnudet frø Spredt Gulliste Spidssnudet frø Almindelig Gulliste/EF-bilag IV Lille vandsalamander Spredt Gulliste Tabel 5 Registrerede paddearter i undersøgelsesområdet ved Karstoft Å, maj Der er anført deres generelle hyppighed i området og deres lovmæssige status. Alle de fire paddearter er på den danske gulliste fra 1997 over arter med en stærk negativ bestandsudvikling de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998a). Desuden er spidssnudet frø med som en strengt beskyttet art (bilag IV-art) under habitatdirektivet. Skrubtudse og spidssnudet frø var udbredte og almindelige i området, og der blev fundet haletudser af begge arter i flere af vandhullerne og småsøerne. Butsnudet frø og lille vandsalamander var spredt forekommende i området, og de to arter havde også haletudser og salamanderlarver i en del af vandområderne. De fire arter ynglede i de fleste af de klarvandede småsøer med en veludviklet undervandsvegetation. Alle de observerede individer af spidssnudet frø var af striata-typen, der har en lys rygstribe og typisk findes i hedemoser, idet den kan yngle i meget surt vand. Spidssnudet frø findes i moseområdet omkring Karstoft Å med striata-typen, som har en lys rygstribe og er typisk for hedemoser. Foto: 25. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

36 9 Krybdyr Ved undersøgelsen blev der registreret landets 5 arter af krybdyr, hvis vurderede hyppighed i undersøgelsesområdet er anført i tabel 6. Krybdyrart Hyppighed Lovmæssig status Almindeligt firben Spredt Markfirben Meget fåtallig EF-Bilag IV Snog Spredt Gulliste Hugorm Fåtallig Stålorm Spredt Tabel 6 Registrerede krybdyrarter i undersøgelsesområdet ved Karstoft Å, maj Der er anført deres generelle hyppighed i området og deres lovmæssige status. Snog er på den danske gulliste fra 1997 over arter med en stærk negativ bestandsudvikling på landsplan (Miljø- og Energiministeriet, 1998a). Desuden er markfirben med som en strengt beskyttet art (bilag IV-art) under EFhabitatdirektivet. Almindeligt firben var spredt forekommende i området, og blev især registreret på overgangen fra krat- og træbevoksede steder til åbne græsarealer. Arten er levendeføde, mens markfirben er æglæggende, og den stiller derfor specielle krav til ynglestedet, idet der skal være soleksponerede sandflader, hvor den kan grave sine æg ned. Markfirbenet blev derfor kun observeret med et enkelt eksemplar på den sandede overdrevskrænt i den mellemste del af området øst for Karstoft Å. Snog blev registreret enkelte gange i den østlige og nordlige del af undersøgelsesområdet, og den er formentlig spredt forekommende i området. Hugorm blev kun registreret to gange i den mellemste del af området, og den er sandsynligvis kun fåtalligt tilstede. Stålorm registreredes med enkelte individer, og den er nok spredt forekommende i undersøgelsesområdet. Dens hyppighed kan dog være vanskelig at bedømme, da den let overses på grund af sin ringe størrelse, og da den ofte gemmer sig i dagstimerne. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

37 10 Pattedyr Ved undersøgelsen blev der registreret 19 arter af pattedyr, og antallet af observationer i undersøgelsesområdet er anført i tabel 7. Pattedyrart Registreringer Lovmæssig status Insektædere: Almindelig spidsmus Dværgspidsmus 1 død Mulvarp Flagermus: Vandflagermus 1 Rødliste/ EF-bilag IV Sydflagermus 1 EF-bilag IV Harer og kaniner: Hare Gnavere: Egern 1 Rødmus Mosegris En del Almindelig markmus Dværgmus 1 død Rovdyr: Ræv Lækat 1 Brud 1 Mink 1 Grævling 1 Odder Rødliste/ EF-bilag II og IV Hovdyr: Krondyr Rådyr En del Tabel 7 Registrerede pattedyrarter i undersøgelsesområdet ved Karstoft Å, maj Der er anført registreringer i området og deres lovmæssige status. Af arter på den danske rødliste blev registreret odder og vandflagermus, som begge er opført som sårbare på listen (Miljø- og Energiministeriet, 1998a). De to arter er også på listen over strengt beskyttede arter under EFhabitatdirektivet (liste IV-art), hvilket også gælder sydflagermus. Desuden er lækat, brud og grævling ualmindelige arter. Odder blev registreret langs Karstoft Å og de to tilløbende bække, og bedømt ud fra de mange ekskrementer var der en del individer i området. Vandflagermus blev registreret jagende over Karstoft Å, mens sydflagermus fouragerede i moseområdet. Begge flagermusarter har tilsyneladende ingen sommeropholdssteder eller vinterkvarterer i undersøgelsesområdet, mens odder sandsynligvis yngler i området. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

38 11 Sommerfugle og guldsmede Dagsommerfugle Ved undersøgelsen blev der registreret 18 arter af dagsommerfugle, og antallet af observationer i undersøgelsesområdet er anført i tabel 8. Sommerfugleart Observationer Lovmæssig status Stor kålsommerfugl En del Lille kålsommerfugl Grønåret kålsommerfugl Aurora Citronsommerfugl Dagpåfugleøje En del Admiral Tidselfugl Nældens takvinge Brunlig perlemorsommerfugl Brun pletvinge 1 Rødliste Okkergul pletvinge 1 Rødliste Græsrandøje En del Engrandøje En del Moserandøje Lille ildfugl 1 Skovblåfugl 1 Almindelig blåfugl Tabel 8 Registrerede dagsommerfuglearter i undersøgelsesområdet ved Karstoft Å, maj Der er anført antallet af observationer og arternes lovmæssige status. Brun pletvinge og okkergul pletvinge er på den danske rødliste som sårbare (Miljø- og Energiministeriet, 1998b). Den førstnævnte arts larver lever på mange forskellige plantearter, mens den sidstnævntes larver især har arter af vejbred som værtsplante. Af de registrerede dagsommerfugle er brunlig perlemorsommerfugl og moserandøje knyttet til hede- og højmoser. I øvrigt er tidselfugl en ualmindelig sommerfugleart, idet den ikke yngler herhjemme, men nogle år som i 2009 kommer trækkende sydfra. Guldsmede Ved undersøgelsen blev der registreret 11 arter af guldsmede, og antallet af observationer i undersøgelsesområdet er anført i tabel 9. Guldsmedeart Observationer Status Rød vandnymfe Almindelig Spyd-vandnymfe Almindelig Hestesko-vandnymfe Almindelig vandnymfe Almindelig Stor farvevandnymfe En del Brun mosaikguldsmed Håret mosaikguldsmed Glinsende smaragdlibel Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

39 Fireplettet libel Almindelig Nordisk kær-guldsmed Gulliste Lille kær-guldsmed Tabel 9 Registrerede guldsmedearter i undersøgelsesområdet ved Karstoft Å, maj Der er anført antallet af observationer i området og arternes lovmæssige status. Nordisk kær-guldsmed er med på den danske gulliste fra 1997 over arter med en stærk negativ bestandsudvikling de seneste år (Miljø- og Energiministeriet, 1998a). Af de registrerede arter er følgende især knyttet til sure hede- og højmoser: spyd-vandnymfe, almindelig vandnymfe, nordisk kærguldsmed og lille kær-guldsmed. Undersøgelsesområdet ved Karstoft Å rummer langt flere guldsmedearter end de observerede, idet de fleste arter først klækkes til voksne insekter i løbet af sommeren og derfor ikke kunne registreres på undersøgelsestidspunktet. Nyforvandlet fireplettet libel, som er ret almindelig på hedemosearealerne omkring Karstoft Å. Foto: 23. maj Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40

40 12 Naturpleje af området Undersøgelsen af naturforholdene i Karstoft Ådal i maj 2009 har vist, at der findes en række særlige naturtyper, plantesamfund og sjældne arter i området. Ved en naturpleje af området er det vigtigt, at eksisterende naturværdier ikke ødelægges. De største naturmæssige interesser i ådalen er knyttet til Natura 2000 området vest for Harpes Bæk samt en række områder øst for Karstoft Å og ved Risbjerg Bæk, jf. figur 5. Natur- og miljøprojektet i Karstoft Å sigter mod en mulig forbedring af åen og de ånære arealers naturværdier. Projektet kunne indeholde en genslyngning af en del af Karstoft Å samt en hævning af vandstanden i ådalen. Desuden kan projektet indeholde tiltag i form af rydning af trævækst på mose- og engarealerne, så hedemosens lysåbne landskab genskabes, samt en genetablering af græsning på en del af arealerne, så det lysåbne landskab bibeholdes. Den ovennævnte naturpleje vil være til gavn for Natura 2000 området. I Miljøministeriets naturplan for dette habitatområde (Mose ved Karstoft Å N 70) er peget på, at en pleje af habitatområdet bør koncentrere sig om at fjerne træer og tætte bevoksninger af græsarten blåtop samt eventuelt hæve vandstanden. Det er således konstateret, at dele af habitatområdet er sommerudtørrende samt under tilgroning med træer og blåtop. En passende vandstandshævning samt fjernelse af pile- og birketræer i ådalen vil således være i overensstemmelse med ministeriets vurdering af plejebehovet for området. Karstoft Å har i vinterperioden et højt okkerindhold, og en genslyngning af åen vil være med til at nedsætte okkerindholdet. Mange af afvandingsgrøfterne fra mosearealerne til Karstoft Å er stærkt okkerbelastede, og ved en afskæring af disse fra åen vil der blive en bedre vand- og vandløbskvalitet i Karstoft Å, hvilket bl.a. vil komme skjernå-laksen til gode. Skov- og Naturstyrelsen m.fl. (2007) har også påpeget, at et ådalsprojekt med genslyngning af Karstoft Å vil være til stor gavn for vandmiljøet og faunaen i åen, herunder laksen. Samlet kan det konkluderes, at et natur- og miljøprojekt i Karstoft Ådal på mange måder vil være til gavn for naturforholdene i ådalen. Det gælder specielt det vandtilknyttede plante- og dyreliv. Ved de foreslåede projektet-tiltag vil der sandsynligvis ikke forsvinde nogen værdifulde naturværdier. Plante- og dyrelivet i Karstoft Ådal i /40