F O A F A G O G A R B E J D E. Statusrapport Teknik- og Servicesektor

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Statusrapport Teknik- og Servicesektor

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefoto baggrund: Mike Kollöffel Forsidefoto collage: Axel Surland Layout indhold: Teknik- og Servicesektor Oplag: 250 eksemplarer Tryk: FOAs trykkeri, september 2008

3 Indledning... 5 Samfundsudviklingen... 5 Kommunalreformen partsdrøftelserne...5 Folketingsvalget Skattestop og kommunale nedskæringer...6 OK Optakten strejkerne i Brud med KTO...8 Forberedelse til konflikt...9 Delforlig og strategien bag...9 Forlis og konflikt...16 Forliget mellem FOA og KL...17 Urafstemning og sektorens anbefaling...18 Sektoren Medlemsudviklingen i sektoren...21 Kontakt og information...22 PenSam...24 Sektorformandsmøde...25 Samarbejdsaftalen med 3F...26 Faggruppelandsmøder Faggrupperne Registreringsproblemer...27 Maritimt personale...27 Rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente...29 Badepersonale...29 Brandpersonale...30 Buscauffører...30 Amtsskolebetjente og amtsvejmænd...31 Forhandlingsområdet Lønstatistik...32 Lokale lønforhandlinger...35 Afskedigelsessager...36 Udlicitering...37 Busområdet...38 Brand og ambulance...39 Andre sager...40 Uddannelsesområdet Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

4 Vagt og sikkerhed...42 Redderuddannelsen...42 Arbejdsmiljøområdet Psykisk arbejdsmiljø en særlig indsats...43 Vold...43 Stress...45 Øvrige aktiviteter...46 Arbejdstilsynet...46 Forskning...47 Branchearbejdsmiljørådene

5 Indledning Denne statusrapport består dels af en kort gennemgang af de politiske tiltag der har præget sektorens arbejde i perioden siden forbundets kongres i 2004 og dels en gennemgang af de opgaver sektoren har arbejdet med i perioden siden sidste sektorårsmøde i september Statusrapporten udgør sammen med sektorformandens mundtlige beretning og statusrapporterne fra 2005, 2006 og 2007 et hele, der tilsammen redegør for nogle af sektorens aktiviteter og fagpolitiske holdninger. Samfundsudviklingen Kommunalreformen Kommunalreformen er et af de politiske tiltag, der har haft størst konsekvenser for sektorens medlemmer. En stor del af sektorens medlemmer fik ny arbejdsgiver. Og med nedlæggelsen af amterne oplevede amtsskolebetjentene og amtsvejmændene at deres overenskomstmæssige forhold blev forringet ved overenskomstens udløb den 31. marts Det er selvfølgelig en trist udvikling, og vi har da også i sektoren været enig i den kritik, som en række medlemmer har rejst over, at der ikke blev sat mere magt bag kravet om at sikre løn- og ansættelsesforholdende for disse grupper. Selvom der nu er gået over 1½ år siden kommunalreformen trådte i kraft kan vi konstatere, at der stadig er problemer og fortsat frustrationer blandt de tidligere amtsansatte. 3-partsdrøftelserne I juni 2007 blev der indgået en 3-partsaftale mellem regeringen, de kommunale arbejdsgivere og hovedorganisationerne. 5

6 Der blev sat mange midler af til social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område, mens der ikke er mange godbidder på teknik- og serviceområdet. Et positivt element er, at der sættes midler af til flere voksenelever. Det gælder dog kun områder, hvor der ikke er indgået aftale om voksenelevløn, hvilket der er på vores områder. Men aftalen havde den effekt, at uddannelse ikke blev så dyrt et emne ved overenskomstforhandlingerne. Folketingsvalget 2007 Den 13. november 2007 blev der afholdt valg til Folketinget. De offentlig ansattes løn og specielt kvindefagene på det offentlige arbejdsmarked fyldte meget i valgkampen og igen var partierne ude med løfter om, at der nu skulle der gøres noget ved problemet. Desværre lykkedes det ikke at vælte den borgerlige regering. Og selv om de partier, der havde lovet guld og grønne skove før valget kunne mønstre et flertal, var Dansk Folkepartis loyalitet overfor regeringen større end den var overfor de offentligt ansatte. Så valget gav ikke nogen ny situation omkring OK 2008 og vi må desværre nok se i øjnene, at vi også fortsat må slås med nedskæringer, privatisering og markedsgørelse af offentlige opgaver. Med endnu større ulighed og social skævvridning til følge. Skattestop og kommunale nedskæringer Valgresultatet betyder også, at skattestoppet fortsætter. Og det får mærkbare konsekvenser for den kommunale økonomi. I følge den kvalitetsreform, som regeringen fremlagde i august 2007, skulle de fysiske rammer i bl.a. folkeskolen have et tiltrængt løft. Desværre ser vi nu, at skattestoppet har første prioritet elevernes og de ansattes fysiske arbejdsforhold kommer i anden række. 6

7 Skattestoppet præger også den aftale der er indgået om kommunernes økonomi for Allerede nu ligger det klart, at mange planlagte anlægsopgaver ikke kan gennemføres. Aftalen mellem KL og regeringen er desuden skruet sammen på den måde, at hvis nogle kommuner vælger at sætte hensynet til borgerne højere end hensynet til en stram økonomisk ramme, vil der være kollektiv afstraffelse, idet det senere vil gå ud over kommunerne som helhed. 7

8 OK 2008 Overenskomsterne er fagbevægelsens hjørnesten og kerneopgaven er naturligvis, at skabe så gode løn- og arbejdsvilkår som muligt. Specielt omkring OK-forhandlingerne i år har der været mere aktivitet end vi har set i mange år, og derfor har det også været en af de opgaver, der har fyldt meget i sektorens virke. Optakten strejkerne i 2007 Optakten til OK2008 begyndte allerede i forsommeren 2007, hvor specielt social- og sundhedspersonalet markerede sig gennem konflikter over hele landet med krav om mere i løn og flere hænder. I kølvandet på konflikterne stod en række partier frem med løfter om lønmidler til de lavtlønnede kvindefag. Og forbundet fulgte op på disse politiske løfter med parolen Mandeløn til kvindefag som fik stor gennemslagskraft. Og Dennis Kristensen kritiserede da også regeringen for ikke at have afsat midler til en lønudjævning på finansloven. I sektoren var vi ikke uenige i, at kvindefagene trængte til et lønløft, men vi pegede også på, at der måtte være tale om ekstra penge. Også nogle medlemmer i Teknik og servicesektoren halter efter de privatansatte, og vi fandt det derfor ikke rimeligt, at det skulle finansieres indenfor rammen, da det ville betyde, at vores medlemmer ville få mindre. Brud med KTO Diskussionen om ekstra lønmidler til overenskomsterne gav problemer i KTO. FOAs holdning var, at eventuelle ekstra penge skulle gå til at rette op på den skævdeling der er mellem mandefag og kvindefag. Et flertal i 8

9 KTO mente ikke, at politikerne skulle blande sig i fordelingen af pengene, men at det skulle være et anliggende for parterne. På den baggrund valgte Dennis Kristensen at trække sig som formand for KTO den 30. august I løbet af overenskomstforhandlingerne blev det tydeligt, at der var forskellige opfattelser af hvilken lønprofil der skulle være i overenskomsterne og da der heller ikke kunne opnås enighed om, hvad grundlaget for en eventuel konflikt skulle være, valgte FOA den 26. februar 2008 at forlade forhandlingsfællesskabet KTO. Få dage efter den 1. marts indgik KTO et forlig med KL som holdt sig indenfor den afsatte ramme på 12,8 %. Forberedelse til konflikt I såvel FOA som en række andre organisationer blev der varmet op til konflikt. FOA afholdt således flere landsdækkende møder hvor der deltog op til ca tillidsrepræsentanter. Kravet fra disse møder hed løn, løn og atter løn og møderne viste, at der var vilje til at kæmpe for kravene. Da det var klart, at arbejdsgiverne ikke ville imødekomme FOAs krav, blev der den 29. februar afsendt strejkevarsel for i første omgang medlemmer. På sektorens område drejede det sig om Ballebrofærgen, Roskilde Brandvæsen, parkeringsvagterne i København og Aalborg samt hjælpemiddelkørsel i Aalborg. Grundlaget for konflikten var, at lønefterslæbet på 1½ % for de kommunalt og regionalt ansatte skulle indhentes. Og at der blev taget hul på en udjævning af lønforskellen mellem de typiske mandefag og kvindefag. Delforlig og strategien bag Selv om FOA ikke var en del af KTO-forliget blev der, på de områder der ikke var omfattet af Mandeløn til kvindefag, forhandlet en lang række 9

10 delforlig for de enkelte faggrupper. Forligene holdt sig indenfor rammen på de 12,8 % - men alle blev indgået under forudsætning af, at der kunne opnås enighed om et samlet forlig med FOA. Baggrunden for at indgå delforligene var en forventning om, at en konflikt sædvanen tro ville medføre et regeringsindgreb. Samtidig turde det være klart, at hvis alle FOA s faggrupper skulle en tur omkring forligsinstitutionen, ville det svække strategien omkring mandeløn til kvindefag og inddrage en række andre forbund mod deres vilje. Derfor var det fornuftigt at sikre så gode resultater som muligt indenfor den ramme, som i givet fald ville blive politisk bestemt. For faggrupperne under Teknik- og service sektoren blev der indgået følgende delforlig: Tekniske servicemedarbejdere og - ledere Overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og -ledere er sektorens største overenskomst, og den omfatter følgende faggrupper: skolebetjente, badeassistenter, idrætsassistenter, plejehjemspedeller, parkeringsvagter samt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente. På grund af at København og Frederiksberg er blevet medlemmer af KL skulle en række overenskomster seks i alt - sammenskrives til én. Aftalen indebærer, at alle får to løntrin den 1. april 2009 med fuldt gennemslag. Også den meget store gruppe af fleksjobbere der er ansat på overenskomsten. Det vil sige at uanset hvilket løntrin man står på pr. 1. april 2009, får man to løntrin med mindre man lokalt har aftalt, at der kan ske modregning i de lokalt aftalte løntrin. Der er endvidere afsat penge til forhøjelse af satserne i holddriftsaftalen forskudttid mv. fra 1. april Den særlige bestemmelse om arbejde i holddrift mellem kl udgår således, at det fremover er den generelle holddriftsaftale, der finder an- 10

11 vendelse, således at holddriftstid nu opspares på andet og tredje skift, også for timer inden kl Desuden vil KL se velvilligt på at få indskrevet uddannelsen for vagt- og sikkerhed på lige fod med ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Endelig er der aftalt nye grundlønninger med virkning fra 1. april De ny grundlønninger vil være: Teknisk servicechef 27 eller 32 Teknisk serviceleder 17 eller 22 eller 27 Teknisk servicemedarbejder 14 eller 17 Ejendomsservicetekniker 22 eller 24 Det betyder i penge, at bruttolønnen gennemsnitligt vil udvikle sig med ,- for en teknisk servicemedarbejder og med ,- for en teknisk serviceleder om året i det 3. overenskomstår. Brand- og ambulancepersonale Forliget giver 2 ekstra løntrin til alle samt et årligt tillæg på 1500 kroner ekstra til alle under grundløn 25 Her udover blev der aftalt samme grundløn for beredskabsassistenter med niveau 2 og 3 af ambulancebehandler-uddannelsen, som deres faglærte kolleger får. Desuden blev der afsat kroner til at forbedre de arbejdstidsbestemte tillæg. Desværre lykkedes det ikke at komme igennem med kravet om nye arbejdstidsregler for ambulancepersonale. Og på baggrund af de meget store lønstigninger til ansatte i Falck, som blev forhandlet hjem efter en længere strejke ved overenskomstfornyelsen i 2007, har der også været forventninger om større lønstigninger blandt vore medlemmer. 11

12 Omkring arbejdstiden lykkedes det alene at få en bestemmelse ind i forhandlingsprotokollen, der sikrer, at der senest 5 uger efter den igangværende udbudsrunde, skal afholdes et møde, hvor man skal drøfte konsekvenserne af udbudet. Herunder rammerne for organisering af pauser, arbejdsfordeling og opgaver i beredskabstiden. Denne bestemmelse ændrer ikke ved kommunernes forpligtigelse til at inddrage personalerepræsentanter i henhold til MED-aftaler og "Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering". Maritimt personale Den maritime overenskomst omfatter skibsførere, styrmænd, skibsassistenter, bropersonale og havnebetjente. Forliget indebærer ændringer i lønstrukturen, så overenskomsten går fra at have seks grundlønstrin, til fremover kun at bestå af tre: 29, 26 og 23. Grundlønnen for overfartsledere fastsættes fortsat ved lokal forhandling. Med aftalen får alle et løntrin 1. april Her ud over får styrmænd, faglært bropersonale, bedstemænd, havnebetjente ved Århus havn samt motorpassere og maskinister alle yderligere et løntrin. Øvrige havnebetjente og skibsassistenter får yderligere 3 løntrin. Delforliget betyder, at de med den relativt højeste løn primært får gavn af de generelle lønstigninger i perioden, hvorimod de med de laveste lønninger også får pæne grundlønsstigninger. Buschauffører Forhandlingerne for FOAs buschauffører i Odense og Århus blev afsluttet 6. marts. Forliget indebærer, at alle får to løntrin fra 1. april 2009, samt at overenskomstansatte får 0,4 procent mere til pension og social- og seniorfondene i de to byer fortsætter, men med færre midler. 12

13 Desværre fik vi ikke en ny arbejdstidsaftale igennem som ellers var højt prioriteret og som har kostet mange møder og megen tid at forberede. Men der var ingen forståelse for, at regler for arbejdstilrettelæggelsen er lige så vigtige i busbranchen som rimelige lønninger, hvis man skal fastholde og rekruttere chaufførerne. Trafikkontrollører Som følge af strukturreformen er det ikke længere amterne, men KL, der er arbejdsgiverpart i overenskomsten. Forliget indebærer, at alle får 2 løntrin den 1. april Derudover vil overenskomsten fremover også omfatte trafikmestrene ved Århus Sporveje, Odense Bytrafik samt Nordjyllands Trafikselskab. Disse har hidtil blot haft et protokollat til chaufføraftalerne. Det blev ved forhandlingerne ligeledes aftalt, at buskontrollørerne ved Århus Sporveje også får 2 løntrin, og at det efterfølgende afklares med Midttrafik, om de nuværende ansatte kan betragtes som en "lukket" gruppe, forstået på den måde, at der for fremtiden ansættes driftsassistenter og trafikkontrollører til at løse opgaverne. De særlige vilkår, der tidligere var aftalt for det gamle HUR-område, laves efterfølgende som lokalaftaler med Movia. Fremover bliver grundlønsindplaceringerne 25 for driftsassistenter, 30 for trafikkontrollører, 31 til trafikmestre og 42 for ledende trafikpersonale. Overenskomsten kommer formentlig til at hedde "Overenskomst for trafikpersonale". Det er en fordel, at der med aftalen er skabt rimeligt klare linier omkring overenskomsten ved overgangen til de nye trafikselskaber. Formænd Delforliget om Formandsoverenskomsten var det første der blev indgået. Der forhandles sammen med Formandsforeningen. 13

14 Forliget giver alle et ekstra løntrin og et tillæg på kroner. Forliget betyder også ekstra seniordage i forhold til det delforlig, som KTO og KL har aftalt, så alle på overenskomsten får fem seniordage fra det år, hvor de fylder 60 år. Forliget afsætter også penge til forhøjelse af arbejdstidsbestemte tillæg. Med forliget overføres visse grupper i København og Frederiksberg, der hidtil har haft deres egen overenskomst, til Formandsoverenskomsten. De overførte bevarer de forhold, der er bedre i deres nuværende overenskomst, og de får hævet pensionsbidraget fra 12,83 % til 14,84 %. Forliget indebærer også, at der afsættes 1,25 % til lokalløn. Kedelpassere Overenskomsten dækker kedel-, maskin- og motorpassere i København og på Vestforbrændingen. Lønnen stiger med 2 trin den 1. april 2009 med fuldt gennemslag. Det betyder at grundlønnen stiger fra løntrin 23 til 25 og at alle - uanset det aktuelle løntrin - får 2 løntrin. Samlet vil det i gennemsnit betyde en lønudvikling på 12,27 % over de 3 år overenskomsten dækker, forudsat at man får de 1,25 %, der er afsat til lokal løndannelse. Desuden får alle, der er fyldt 60, ret til 5 ekstra fridage om året. Disse ekstra fridage gennemføres pr. 1. januar Miljøkontrollører Aftalen giver 2 løntrin til alle den 1. april Grundlønnen hæves fra løntrin 25 til 27. Specialarbejdere Overenskomsten opretholdes som selvstændig overenskomst men fremover med KL som overenskomstpart i stedet for Københavns kommune. 14

15 Alle hæves pr. 1. april 2009 med 2 løntrin samt et årligt tillæg på 850,- kr.( niveau). Elevaflønning hæves fra løntrin 3 til løntrin 4. KL s holddriftsaftale finder anvendelse i videst muligt omfang. Håndværkere (tjenestemænd) Alle hæves pr. 1. april løntrin samt et tillæg på 1.500,- kr. pr. år ( niveau). Der ydes 0,5 % i pensionsbidrag til supplerende pensionsordning. Desuden får alle, der er fyldt 60, ret til 5 ekstra fridage om året. Disse ekstra fridage gennemføres pr. 1. januar Regionsbetjente m.fl. samt skolebetjente m.fl. De tidligere overenskomster for amtsbetjente, amtsbetjentformænd m.fl. og skolebetjente, stedfortrædende-/assisterende skolebetjente m.fl. sammenskrives til ny regionsoverenskomst for grupperne. Alle hæves 2 løntrin. Ferieprocenten hæves fra maj 2010 til 2,15 % (samt yderligere 0,45 % fra KTO-forhandlingerne). Der afsættes 1,6 % til lokal løndannelse 0,8 % pr. 1. april 2009 og 0,8 % pr. 1. april Amtsskolebetjente, amtsvejmænd m.fl. på statens område I forbindelse med kommunalreformen blev amtsskolebetjente og en del af amtsvejmændene omfattet af den statslige overenskomst for specialarbejdere m.fl., som er indgået mellem 3F og Personalestyrelsen. For mange betyder indplacering i 3F-overenskomsten overgang til et område, der er lavere lønmæssigt og/eller pensionsmæssigt end det hidtidige område. Der er dog mellem CFU og Personalestyrelsen indgået en af- 15

16 tale, der sikrer mod nedgang i løn og pension. Dette kan indebære at medarbejdere fremover vil få en lønindplacering, hvori indgår udligningstillæg. For følgende basisløngrupper der er ens for hele landet (der er ikke områdetillæg i overenskomsten) er aftalt: Vejmænd m.fl., herunder tidligere formænd med sjakbajsfunktioner indplaceres i løngruppe 3 i specialarbejderoverenskomsten. Pr. 31. marts 2008 udgør dette ,- kr. pr. år = ,67 kr. pr. måned. Skolepedeller er indplaceret i løngruppe 5. Pr. 31. marts 2008 udgør dette ,- kr. = ,58 kr. Medhjælpere er indplaceret i løngruppe 1 - stedfortrædende/assisterende er ophørt som løngruppe, men der vil lokalt kunne aftales funktionstillæg. Pr. 31. marts 2008 udgør dette ,- kr. = ,75 kr. Dette stiger til ,- kr. pr. år = ,25 kr. pr. måned for ansatte med 6 års anciennitet. Herudover er i. f. m. overenskomstfornyelsen pr aftalt hurtigere oprykning samt en mindre forhøjelse af basislønnen. For hovedstadsområdet tillægges til medhjælpere 6.089,57 kr. pr. år = 507,46 kr. pr. måned. Åbne-/lukketillægget er bibeholdt for undervisningsområdet. Ud over basisløn kan aftales funktions- og kvalifikationsløn. Alle lønninger er reguleret pr. 1. april Pensionen er hævet til 15 % og indbetales nu fremover til StK-pension. Forlis og konflikt Som nævnt blev de mange delforlig indgået under forudsætning af, at der kunne indgås et samlet forlig mellem FOA og KL. Som omtalt tidligere 16

17 havde FOA varslet konflikt for medlemmer og da der midt i marts ikke var kommet skred i forhandlingerne, blev der afsendt strejkevarsel for yderligere medlemmer til iværksættelse den 10. april. Heller ikke dette satte skub i forhandlingerne og på trods af, at der ikke tegnede sig nogen forligsmulighed, valgte forligskvinden at udsætte konflikten i 14 dage. Hvilket dog heller ikke hjalp. Derfor gik medlemmer i konflikt den 19. april og den 28. april fulgte yderligere med. Selv om konflikten var bred og der var mange faggrupper involveret, var al opmærksomhed rettet mod konflikterne på ældreområdet og børnepasningen. Det var meget få i den brede offentlighed der fik kendskab til, at også andre grupper var i konflikt. Ser vi på de grupper i teknik- og servicesektoren som var i konflikt, var det kun parkeringsvagternes konflikt der fik en vis omtale og formodentlig en del sympati. Derimod blev konflikterne på Ballebro-færgen og i Roskilde Brandvæsen formodentligt kun kendt af de i lokalområdet, som blev direkte berørt af dem. I løbet af konflikten kom der også mere og mere fokus på kravet om Mandeløn til kvindefag mens kravet om Markante lønstigninger til alle og indhentning af efterslæbet fortonede sig i glemslens tåger. Det skabte stor utilfredshed hos sektorens medlemmer og blandt andet oplevede vi, at parkeringsvagterne lavede demonstration i forbundshuset for at vise deres utilfredshed. Forliget mellem FOA og KL Den 5. maj blev der indgået forlig mellem FOA og KL. Samlet set gav forliget mere, end det resultat KTO havde opnået nemlig en ramme på 13,4 % mod 12,8 %. Vi må imidlertid også konstatere, at der skete en stor skævvridning internt i FOA, idet der blev pæne lønstigninger til social- og sundhedsområ- 17

18 det samt det pædagogiske område, mens medlemmerne i Teknik- og servicesektoren måtte se i øjnene, at de ikke fik noget ud af konflikten, men i stedet måtte afgive penge til kvindefagene. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at en konflikt for nogle fælles krav slutter med, at kun nogle grupper får glæde af resultatet. Men uanset, at det for netop Teknik- og servicesektoren blev et dårligt resultat, var det dog positivt, at det gennem en konflikt lykkedes at bryde rammen på de 12,8 %. Og vi skal heller ikke underkende det faktum, at konflikten har mobiliseret mange medlemmer og skabt aktivitet blandt en række tillidsfolk. Urafstemning og sektorens anbefaling Samme dag som forliget blev indgået godkendte Hovedbestyrelsen at sende det til urafstemning. Det var dog ikke enstemmigt. I alt 12 HBmedlemmer, her i blandt Teknik- og servicesektorens repræsentanter, anbefalede et nej til forliget. Efterfølgende vedtog også sektorbestyrelsen at anbefale medlemmerne at stemme nej og vedtog følgende udtalelse: Vi vil gerne ønske faggrupperne i Social- og sundhedssektoren og i den pædagogiske sektor tillykke med resultatet af årets overenskomstkamp. Strejken omfattede faggrupper fra alle sektorer og konflikten vedrører alle medlemmer i FOA Fag og Arbejde. Det afspejler sig desværre ikke i resultatet. Konfliktens krav var todelt vi skulle gå på to ben, som det er blevet formuleret. Markante lønstigninger til alle, der blev konkretiseret til et krav om, at efterslæbet på de 1,5 procent skulle indhentes, og Mandeløn til kvindefag der skulle sikre en ramme på 15 procent til de faggrupper der var omfattet af parolen. 18

19 Vi må desværre erkende, at ingen af de faggrupper vi repræsenterer, har opnået et resultat på baggrund af strejken. Strejken har været en stor succes i forhold til at sætte parolen om Mandeløn til kvindefag på dagsordenen, men desværre har det kun betydning for nogle faggrupper. Om disse grupper har indhentet noget af efterslæbet, eller fået taget hul på Mandeløn til kvindefag, må fremtiden vise. Sektorens faggrupper har bidraget til skævdelingspuljen med 0,75 procent af lønsummen og dermed til de gode resultater der er opnået ved forliget med KL. Vi frygter, at vi kun har set toppen af isbjerget og at strategien også ved kommende overenskomstforhandlinger alene vil handle om uligeløn mellem mænd og kvinder, og ikke også om uligeløn mellem offentligt og privat ansatte. Den manglende ligeløn mellem mænd og kvinder, er først og fremmest et samfundsproblem som bør løses ad politisk vej og ikke gennem fællesskabets overenskomstforhandlinger. En fælles konflikt burde have givet et fælles resultat. Det er ikke tilfældet. Derfor anbefaler sektorbestyrelsen i Teknik og servicesektoren medlemmerne at stemme nej. Resultatet af urafstemningen blev som bekendt et ja. Men det hører med til billedet, at et flertal om end snævert af Teknik- og servicesektorens medlemmer stemte nej. Således fordelte stemmerne sig i Teknik- og servicesektoren sammenlignet med hele FOA. 19

20 Teknik- og servicesektoren Hele FOA Stemmeprocent 57,9 65,2 JA-stemmer JA-stemmer i % 47,2 73,1 NEJ-stemmer NEJ-stemmer i % 52,4 26,6 Og den debat der har været efterfølgende viser med stor tydelighed, at mange af sektorens medlemmer ikke føler, at FOA har varetaget deres interesser godt nok i forbindelse med denne overenskomstafslutning. 20

21 Sektoren Selv om overenskomstforhandlingerne har været den helt dominerende opgave i det forløbne år, har sektoren også beskæftiget sig med en række andre aktiviteter. Nogle har været af generel karakter for hele sektoren. Andre har været målrettet den enkelte faggruppe og er beskrevet senere. Og endelig er nogle af de opgaver der er arbejdet med beskrevet under de enkelte emneområder. Medlemsudviklingen i sektoren Som det fremgår af diagrammet har medlemstallet i sektoren været støt faldende i hele kongresperioden. Det samlede fald har været på medlemmer svarende til 14,2 %. Vi skal dog være opmærksomme på, at en meget stor del af tilbagegangen skyldes udlicitering og kommunalreformen. Det ses af, at busområdet og amtsgrupperne alene har haft en tilbagegang på medlemmer. Disse grupper tegner sig altså alene for lidt over 12 %. Som det ses, har der været en lille stigning i medlemstallet i foråret Det skyldes dels kampagneugerne i efteråret og dels forventningen om en overenskomstkonflikt. Desværre må vi konstatere, at der igen er en svagt faldende tendens. Der er altså al mulig grund til fortsat at tage organiseringsarbejdet alvorligt. 21

22 Medlemsudvikling Kontakt og information En vigtig forudsætning for det faglige arbejde er, at der er en god kontakt til medlemmerne og at vi sikrer et godt informationsniveau. Her må vi nok erkende, at vi ikke helt har levet op til vores egne ambitioner, og derfor er det også noget af det, som vi skal arbejde med i fremtiden. At vi ikke synes vi har været gode nok, er ikke ensbetydende med, at der ikke er sket noget. Og vi har da også fået nogle erfaringer, som viser hvilke initiativer der har størst virkning. 22

23 Kampagneugerne I efteråret 2007 gennemførte forbundet en kampagne, hvor flere tusinde arbejdspladser blev besøgt indenfor et par uger. Kampagneugerne må betragtes som en succes. Medlemmerne har været glade for at få besøg på arbejdspladserne. Det betød også, at medlemstallet steg. Desværre kan vi også konstatere, at medlemstallet i Teknik og servicesektoren, efter en kort opgang, nu er på vej ned igen. Men denne aktivitet viser, at det er gennem den direkte kontakt med arbejdspladserne, at vi bedst sikrer den faglige organisering som er vigtig for det faglige arbejde. Medlems- og bestyrelsesrunde Sektoren gennemførte i foråret 2007 en række bestyrelses- og medlemsmøder rundt om i landet. På alle medlemsmøderne var der en god debat og der er ingen tvivl om, at den direkte dialog med medlemmerne skaber en langt bedre forståelse for hinandens synspunkter end skriftlig envejskommunikation. Vi må dog også erkende, at den type arrangementer er meget ressourcekrævende både i tid og penge. Derfor er det også vigtigt, at vi prioriterer hvornår vi bruger medlemsmøderne som kontaktform. fag og arbejde TSS-sektionen Efter fusionen med PMF er fagbladet fag og arbejde udkommet i fire versioner en for hver sektor. Det er vores opfattelse, at det har gjort interessen for fagbladet større, da det giver mulighed for at komme godt rundt om de mange faggrupper der er. Vi vil i den forbindelse fremhæve, at vi har haft et godt samarbejde med de journalister på bladet, som dækker vores område. 23

24 Hjemmesiden Allerede sidste år begyndte vi at arbejde med at etablere faggruppens hjemmeside. Desværre er det ikke lykkedes at overholde den tidsplan vi havde sat op. Det skyldes mange forskellige forhold nogle ligger i sektoren, andre skyldes forhold vi ikke har haft indflydelse på. F.eks. har overenskomstforhandlingerne og konflikten i lang tid krævet både sektorens og web-teamets fulde opmærksomhed. PenSam Der har i lang tid været rejst kritik af PenSam og det er også rigtigt, at pensionsudbetalingerne i PenSam er lave sammenlignet med andre pensionsordninger, hvad der er flere grunde til: lave afkast i 80 erne og 90 erne, en Unisex-ordning, der koster meget når man ser på kønsfordelingen, og endelig udbetaler PenSam relativt meget til invalidepension. Debatforum På Teknik- og servicesektorens debatside har der været en livlig debat om PenSam. Desværre blev det også en debat om, hvorvidt vi Teknik og service sektoren forsøgte at stoppe en sådan debat. Det havde vi naturligvis ingen intentioner om. De mange skriverier mundede ud i, at der nu er oprettet et debatforum på PenSam s hjemmeside og vi kan konstatere, at der er en livlig trafik her. Og at det ikke kun er i Teknik- og servicesektoren, at der er utilfredshed. Undersøgelse af løsningsmuligheder Den 14. januar 2008 rettede vi en henvendelse til PenSam, hvor vi beskrev de problemer der er og opfordrede til, at der blev arbejdet med en løsning på problemet - eventuelt ved at oprette en særlig ordning for TSS-grupperne. 24

25 På baggrund af vores henvendelse, og debatten i øvrigt, bliver det nu undersøgt hvilke muligheder der er. Aftale med PenSam Det har vist sig, at en del medlemmer betaler for ydelser i pensionsordningen, som de ikke behøver at betale til. Problemet at, at når man optages i pensionsordningen bliver man automatisk omfattet af en standardordning og en del medlemmer har ikke været opmærksomme på, at de kunne ændre sammensætningen og dermed forbedre alderspensionen. Sektoren indgik derfor kort før sommerferien en særaftale med PenSam, som betød at en række medlemmer fik mulighed for at vælge en anden sammensætning af pensionen, end den de allerede havde. Der var tale om et engangstilbud som gjaldt frem til udgangen af august. I alt var der ca. 170 medlemmer som fik tilbuddet. Hvor mange af disse der har ændret pensionssammensætningen vides ikke i skrivende stund. Forløbet viser imidlertid, at det er vigtigt, at vores medlemmer for det første er opmærksomme på de breve de får fra PenSam og for det andet får en god vejledning. Sektorformandsmøde I forbindelse med overenskomsten afholdtes der et fælles møde for sektorformændene og de faglige udvalg. Mødet var oprindeligt indkaldt til den 16. april, men da overenskomstkonflikten blev iværksat netop denne dag blev mødet udskudt. Det blev i stedet afviklet den 14. maj. Dagsordenen for mødet indeholdt flere punkter, men det var naturligt nok det indgåede overenskomstforlig der optog forsamlingen. Der var en levende debat om resultatet og mange spørgsmål de til enkelte overenskomster. 25

26 Der var fuld opbakning til indholdet i den udtalelse sektorbestyrelsen havde udsendt selv om enkelte ikke var helt enige i anbefalingen til at stemme nej. Samarbejdsaftalen med 3F I forbindelse med kommunalreformen blev der indgået en grænse- og samarbejdsaftale med 3F. Aftalen har betydet, at de ændringer kommunalreformen har medført, er sket uden nævneværdige problemer, og et eksempel på, at det kan betale sig at snakke tingene igennem frem for at bekrige hinanden. Den nye grænsedragning med 3F har dog ikke medført, at vi har fået mange nye medlemmer i de tidligere sognekommuner. De er i vidt omfang blevet stående i 3F eller er uorganiserede. En af de opgaver der ligger forude er derfor, at besøge de arbejdspladser, som nu dækkes af FOA og få en snak med de ansatte. Faggruppelandsmøder Antallet af deltagere på faggruppelandsmøderne har været svagt faldende, men dog ikke mere end det kan forklares med afdelingssammenlægninger. I 2005 var der 244 tilmeldte, i , i og i 2008 deltog 227. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at der stadig er faggrupper, der er svagt repræsenteret. Der har sædvanen tro været kritik af, at referaterne kommer for sent ud. Og selv om de i år var hurtigere ude end de har været de sidste par år, er der dog stadig behov for at der strammes op. Der er behov for, at sektoren og de faglige udvalg får en diskussion om indholdet på faggruppelandsmøderne. Det er sektorbestyrelsens opfattelse, at det vil løfte arbejdet i de faglige udvalg, hvis der på faggruppe- 26

27 landsmøderne blev udarbejdet en egentlig handlingsplan for det næste års arbejde. Sektorbestyrelsen har diskuteret tidspunktet for faggruppelandsmøderne i forhold til overenskomstforhandlingerne. I år løb vi således ind i det problem, at Bent Larsen og Reiner Burgwald ikke kunne deltage hele tiden på grund af forhandlinger. Det skal dog nævnes, at andre sektorer, som havde taget højde for forhandlingerne, måtte aflyse dem fordi de ramte ind i konflikten. Sektorbestyrelsen har også besluttet, at vi i 2009 afholder alle faggruppelandsmøderne på samme tid i stedet for som hidtil at dele det over 2 seancer. Det vil formodentlig skabe mere debat også på tværs af overenskomstområderne. Faggrupperne Registreringsproblemer Vi har i sektoren flere gange oplevet, at der ikke er sammenhæng mellem virkeligheden og de tal vi trækker ud af forbundets database. I forbindelse med den undersøgelse vi er i gang med blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente har vi således fået ca. dobbelt så mange navne ud, som der rent faktisk er. Fejlen skyldes unøjagtig registrering i afdelingerne. Vi har dog også påpeget, overfor de der arbejder med FIKS i forbundet, at der bør findes en løsning, så det bliver enklere for afdelingerne at foretage korrekt registrering. Maritimt personale Som en følge af kommunalreformen omfatter faggruppen nu også havnebetjente og bropersonale. 27

28 Angreb på bemandingsfastsættelsen På en del private færger er lønnen højere end på vore kommunale. Og det giver rekrutteringsproblemer. Derfor har vi set, at de kommunale arbejdsgivere arbejder på at sænke uddannelseskravene til skibsførerne. I 2007 havde vi en sag med Fursund Færgeri, som ansøgte om at sænke bemandingsfastsættelsen på færgen Sleipner-Fur. På trods af vores indsigelser imødekom Søfartsstyrelsen rederiets ønske og en efterfølgende ankesag ændrede ikke på dette. Efterfølgende har flere rederier søgt om at få ændret på bemandingsfastsættelsen. Disse sager er endnu ikke afgjort. Vi ved, at også flere private færgerederier har fulgt sagen. Vi må advare mod, at problemer der i bund og grund skyldes lønforhold og manglende uddannelsesinitiativer fra kommunernes side, løses ved tiltag der kan gå ud over sikkerheden for såvel passagerer som besætning. Søfartens Ledere Søfartens Ledere (SØL) er gået ud af den fælles overenskomst. I den forbindelse har vi ønsket at få opfyldt 2 krav at der indgås en grænseaftale og at vi får løst problemerne omkring Omø og Nekselø færgerne. Det faglige udvalg og sektoren har fremsendt forslag til samarbejdsaftale med Søfartens Ledere for det maritime område med henblik på en fortsættelse og udbygning af samarbejdet. I forslaget er også foreslået en beskrivende opdeling af de (hidtidige) overenskomstområder og forhandlingsområder hver organisation p.t. har. Endvidere er der forslag til løsning af uoverensstemmelser. SØL har ikke ønsket at indgå en sådan samarbejdsaftale. Til gengæld er de meget aktive for at gøre deres hoser grønne blandt vores medlemmer. 28

29 Rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente På baggrund af en henvendelse fra det faglige udvalg for Rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente er sektoren sammen med analysesektionen i gang med en undersøgelse af hvilke konsekvenser kommunalreformen har haft for faggruppen. Desuden afdækkes hvilken udannelsesbaggrund og uddannelsesbehov gruppen har. Og endelig undersøges i hvilket omfang der er konflikter med brugerne og hvilken politik kommunen eller arbejdspladsen har omkring det. Badepersonale Det faglige udvalg og sektoren har samarbejdet med AMU Nordjylland om at gennemføre kurser i konflikthåndtering for badepersonale. I foråret var der således planlagt 4 kurser rundt om i landet. Desværre blev de aflyst da der kun var ganske få tilmeldinger. Der er tilsyneladende også problemer med tilmeldinger til 4 nye kurser, der er planlagt i løbet af efteråret. Det er selvfølgelig beklageligt, at kurser der helt klart er behov for må aflyses. Om årsagen til de manglende tilmeldinger skyldes modvilje hos arbejdsgiverne, hos medarbejderne eller for lidt information kan der kun spås om. Det er dog ikke kun negativt. AMU Nordjylland der står som entreprenør på kurserne har fået henvendelser fra en halv snes svømmehaller, der har bedt om at få kurser på selve arbejdspladsen, og flere steder er de allerede afholdt. Det betyder jo, at hele personalegruppen får det samme kursus, men det betyder også, at de ansatte ikke får de positive resultater af, at mødes på tværs af arbejdspladserne. 29

30 Brandpersonale Paramedicinere I samarbejde med Dansk Ambulance Råd og 3F har sektoren gennemført en kampagne, som satte fokus på paramedicinernes kvalifikationer. FOA har bevilget kr. til kampagnen og 3F kr. Baggrunden er blandt andet, at Dansk Sygeplejeråd har forsøgt at få eneret på den præhospitale indsats. Der har været afholdt en Præhospital konference i marts, som var en succes. Desuden har der været en del indslag i både aviser og tv blandt andet et længere indslag i TV 2 s Brunch. Gentofte Brandvæsen Der har gennem lang tid været problemer i Gentofte Brandvæsen. En af årsagerne er indførelsen af et nyt kommunikationssystem Tetra som ikke fungerer godt nok. I foråret 2008 besluttede kommunalbestyrelsen at afvikle ambulancekørslen og med ganske kort varsel blev kontrakten overdraget til Falck pr. 1. juli i år. På baggrund af den måde overdragelsen skete på og det forhold, at det ikke længere er kommunerne, men regionerne, der har ansvaret for ambulancekørsel, har sektoren bedt om juridisk vurdering af denne sag. Buscauffører Arbejdstilsynet har besluttet, at der skal gøres en særlig indsats i forhold til busområdet. Desuden har Århus Sporveje, efter en klage til Arbejdstilsynet, fået pålæg om at få bragt orden i chaufførernes arbejdstilrettelæggelse inden den 1. september

31 Som noget nyt har Arbejdstilsynet udarbejdet en vejledning omkring udbud af tjenesteydelser herunder busdrift. Vejledningen indebærer, at der i udbudsmaterialet skal tages hensyn til arbejdsmiljøet. Citat fra vejledningen: Bekendtgørelsen får betydning, hvis Arbejdstilsynet - fx ved et tilsynsbesøg - vurderer, at en arbejdsgiver overtræder arbejdsmiljølovgivningen, og at overtrædelsen skyldes, at udbyder ikke har givet de relevante oplysninger i udbudsmaterialet. Arbejdstilsynet vil i givet fald indstille udbyderen til retslig tiltale for at få domstolenes afgørelse af hans eventuelle medansvar for overtrædelsen. Amtsskolebetjente og amtsvejmænd En række medlemmer fra disse to faggrupper er overgået til overenskomst indgået mellem staten og 3F, og har derfor skullet skifte pensionsordning. For at give disse medlemmer den bedst mulige rådgivning har sektoren i samarbejde med PenSam og StK-pension afholdt to møder om hvilke ændringer skiftet vil give og hvad de skal være opmærksomme på. Møderne blev afholdt i Kolding og i København. På mødet i Kolding deltog ca. 70 og det er vores indtryk, at det forløb udmærket. Til mødet i København var der kun 7 tilmeldte, hvorfor vi valgte at aflyse det. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at både PenSam og StK-pension er villige til at komme ud og deltage i møder lokalt. 31

32 Forhandlingsområdet Lønstatistik De følgende 3 tre tabeller viser lønudviklingen fra april 2007 til april Tabel 1 viser lønudviklingen for forskellige faggrupper. Tabel 2 viser lønudviklingen for grupper på overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og ledere. Tabel 3 viser lønudviklingen for ansatte i fleksjob. Til sammenligning har lønudviklingen for alle ansatte under KTO været på 2,6 % på bruttolønnen og 1,6 % på nettolønnen i samme periode. Tabel 1. Antal apr 07 Bruttoløn apr 07 Nettoløn apr 07 Antal apr 08 Bruttoløn apr 08 Nettoløn apr 08 Overenskomstområde Bruttoløn st. % Nettoløn st. % Arbejds-, vej- og gartnerformænd Beredsk.pers. i basis-og mesterstill. Buschauffører m.v. Kedel- maskinog motorpassere Maritimt personale Miljøkontrollører ved miljøkontrollen Personale ansat ved Movia Regionsbetjente m.fl. 697, , ,8 3, , , ,5 0,8 931, , ,3-0,0 34, , ,4 9,1 197, , ,8 3,1 16, , ,3 1,0 161, , ,8 9,1 193, , ,9 1,8 32

33 Antal apr 07 Bruttoløn apr 07 Nettoløn apr 07 Antal apr 08 Bruttoløn apr 08 Nettoløn apr 08 Overenskomstområde Bruttoløn st. % Nettoløn st. % Trafikkontrollører/driftsassisten ter Specialarbejdere Københavns kommune Beredskabsassistenter 54, , ,1 2, ,4 3,0 233, , ,6 1,1 Brandmænd 548, , ,0 1,0 Reddere, erhvervsuddannede Skibsførere, grundløn 28 Styrmænd, grundløn 24 64, , ,1 0,8 118, , ,8 3,5 34, , ,3 3,0 Antal apr 07 Bruttoløn apr 07 Nettoløn apr 07 Antal apr 08 Bruttoløn apr 08 Nettoløn apr 08 Tabel 2 Overenskomstområde Bruttoløn st. % Nettoløn st. % Tekniske Servicemedarbejdere 8.631, , ,6 1,6 m.v. Betjente, underform. og medhj.,gr.løn 13 Betjente, underform. og medhj.,gr.løn 17 Ejendomsserviceteknikere, grundløn , , ,8 0,3 21, , ,2 4,4 85, , ,7 2,9 Elever 12, , ,4-0,9 33

34 Antal apr 07 Bruttoløn apr 07 Nettoløn apr 07 Antal apr 08 Bruttoløn apr 08 Nettoløn apr 08 Overenskomstområde Bruttoløn st. % Nettoløn st. % Formænd 64, , ,2 2,3 Parkeringsassistenter Parkeringsvagter/kontrollører Skolebetjente, grundløn 22 Personer i offentlige arbejdstilbud Skolebetjentmedhjælpere Tekniske servicechefer, grundløn 25 Tekniske serviceledere, gr.løn , , ,1 2,7 56, , ,0 2,6 25, , ,7-7,1 78, , ,1 1,5 18, , ,7-0,4 12, , ,1 6, , , ,1 1,9 Tekniske servicemedarbejdere,grundløn 5.458, , ,5 1,6 12 Tabel 3 Fleksjobbere på overenskomsten for TSM/L Antal apr 07 Bruttoløn apr 07 Nettoløn apr 07 Antal apr 08 Bruttoløn apr 08 Nettoløn apr 08 Bruttoløn st. % Nettoløn st. % Ialt 1.954, , ,3 2,5 Betjente, underform. og medhj. Ejendomsserviceteknikere 56, , ,5 4,3 6, , ,9 1,5 34

35 Antal apr 07 Bruttoløn apr 07 Nettoløn apr 07 Antal apr 08 Bruttoløn apr 08 Nettoløn apr 08 Overenskomstområde Bruttoløn st. % Nettoløn st. % Parkeringsvagter/kontrollører Personer i offentlige arbejdstilbud Tekniske serviceledere 12, , ,5 5,9 25, , ,7-7,1 33, , ,0 0,4 Tekniske servicemedarbejdere 1.806, , ,2 2,6 Lokale lønforhandlinger Sektoren har i den sidste periode haft enkelte forhandlinger vedrørende lokal løndannelse. I hele overenskomstperioden har antallet af sager været mindre end tidligere måske også fordi der i perioden kun var afsat 1,25 % i midler til lokalforhandling i En række af de sager, der har været rejst af forbundet som niveau 2- sager er, efter at forbundet har begæret afholdt niveau 2-forhandling, efterfølgende løst efter fornyede forhandlinger lokalt og uden at der derfor har været behov for afholdelse af egentlig niveau 2-forhandling. De øvrige sager er forligt efter forhandling mellem parterne på et højere niveau end det tilbudte ved niveau 1-forhandlingen. Et særligt problem forelå i en lønforhandlingssag mellem Københavns Energi(KE) og 3F/FOA for specialarbejdere, idet KE har indmeldt sig i Dansk Industri(DI) og har frasagt sig overenskomsterne i forhold til det offentlige område. Københavns kommune havde derfor afvist at deltage i en niveau 2-forhandling sammen med KL. Efter afholdelse af møde mellem KE og DI på den ene side og organisationerne på den anden side og 35

36 efterfølgende sonderinger og vurderinger lykkedes det parterne at opnå et forhandlingsresultat der var bedre end det oprindeligt foreslåede og som sikrede samtlige specialarbejdere en (beskeden) lønfremgang og enkelte pæne lønstigninger. Sagen illustrerer med tydelighed skavankerne ved lokal løndannelse i forbindelse med udlicitering og/eller arbejdsgiverens indmeldelse i en privat arbejdsgiverorganisation i de hvad der oftest sker tilfælde, hvor man lovligt frasiger sig overenskomsten. En enkelt sag er videreført til niveau 3. Sagen drejede sig om uenighed om lønindplacering for en række tekniske servicemedarbejdere/-ledere. Det lykkedes ved niveau 2- forhandlingen at hæve kommunens løntilbud men dog ikke tilstrækkeligt til et acceptabelt resultat. Ved niveau 3- forhandlingen blev der yderligere tilbudt 2 løntrin til 2 ansatte som der herefter opnåedes enighed om. Forbundets/afdelingens krav havde været 4 løntrin til 4 ansatte. Afskedigelsessager De afskedigelsessager der er fremsendt til forbundet er for de flestes vedkommende afsluttet med forlig indeholdende økonomisk kompensation til det berørte medlem. Der er endvidere afsagt to byretsdomme inden for tjenestemandsområdet. Her har forbundet gjort gældende, at formalia med hensyn til dels sagsoplysning (indhentelse af lægeerklæringer) dels at forsøg på overførsel til andet arbejde ikke var overholdt. Vi fandt derfor at afskedigelserne var ugyldige og rejste krav om erstatning. Retten fastslog, at beskyttelsen for tjenestemænd ligger i pensionsretten, og da de pågældende ikke helbredsmæssigt kunne varetage deres stillinger var afskedigelserne ikke i strid med gældende bestemmelser. Byrettens kendelser er anket og der afsiges dom i Vestre Landsret den 25. september. 36

37 Udlicitering Dong Energy Dong Energy har opsagt samtlige overenskomster i forbindelse med overtagelse af arbejdsopgaverne på elforsyningsområdet både for ansatte i Frederiksberg og Københavns kommuner. Disse områder er derfor overgået fuldt ud til de private overenskomster med virkning fra 1. april 2008, hvor de hidtidige offentlige overenskomster udløb. Odense Bybusser I forbindelse med udlicitering af busdriften for Odense Bybusser, hvor egetbud ikke kunne ske, opstod der problemer i forbindelse med ændring af køreplanskifte, hvorfor dette sammen med zone- og takstharmonisering blev udsat fra den 29. juni 2008 til den 25. august Efter busselskabets forslag ønskede man herefter, at lade de tjenestemandsansatte buschauffører, der ikke kan tvangsudlånes/-udliciteres, indgå i kørslen bl. a. i busser, der efter 29. juni 2008 blev overtaget af den ny private entreprenør. Afdelingen og forbundet protesterede herimod og på et møde den 23. maj 2008 opnåedes enighed om 3 løsningsmuligheder. Den første gav to 2 fridage med løn, den anden gav kr. til fordeling i perioden for udvist fleksibilitet og den tredje gav vandtætte skodder mellem tjenestemandsansatte og udliciterede privatansatte, uanset at denne løsning nødvendiggjorde ændringer i allerede bekendtgjorte arbejdsplaner. Buschaufførerne valgte på et møde den 29. maj 2008 den tredje mulighed. Ambulancekørsel Tre regioner har udbudt ambulancekørslen i et vekslende antal optageområder. Udbuddet er udformet således, at man næsten kan være sikker på at der kommer en eller flere nye aktører ind på markedet. Først hen på 37

38 vinteren ved vi, hvem der vinder de forskellige udbud, men sektoren arbejder allerede nu med at indgå overenskomst med de arbejdsgivere, som måtte være interesserede. Da det er regionerne der overtager ansvaret for såvel vagtcentralerne som ambulancekørslen, har vi rejst krav om indgåelse af overenskomst for vagtcentralpersonale ansat i regionerne og senest ligeledes krav om OK for ambulancepersonale. Busområdet Efter mange års uenighed og uro er der endelig indgået en lokal arbejdstidsaftale for Århus Sporveje, der opfylder chaufførernes ønske om fri hver anden weekend og placering af vagterne indenfor faste tidsrum. Tilbage står stadig en række konkrete uenigheder som bliver videreført ved domstole, tjenestemandsret og voldgifter. Sidst i september falder der dom i Vestre Landsret vedrørende Århus Sporvejes praksis i forbindelse med afskedigelser af tjenestemænd. Rettens afgørelse vil have betydning for de mange afskedigelsessager, som afventer videre behandling i forhandlingssektionen. Derudover vil sagen om placering og timeafregning for ferier ved Århus Sporveje snart blive forhandlet mellem FOA og KL. Den efterhånden gamle sag vedr. 12 % ophold blev afvist til voldgiftsbehandling. Arbejdsgiveren mente ikke der var uenighed der skulle afklares idet man erklærede sig enige i de forudsætninger der var stillet op for udregningen. I og med at arbejdsgiver er enig i forudsætningerne men tilsyneladende ikke overholder dem viderefører vi via LO sagen som et brud på Overenskomst og tjenestemandsaftale. 38

39 Brand og ambulance Afskedigelse ved 60 år I overenskomsten for København er det bestemt, at brandfolk og ambulancepersonale afskediges med udgangen af den måned, hvori de fylder tres år. Det er jo ikke så svært at forstå, men alligevel blev det kompliceret. Der blev nemlig i 1995 indgået en aftale om visse brandfolks pligtige afgangsalder med en tekst som forstyrrede billedet en anelse. Det hed i denne aftale, at man kan afskediges eller forlange sig afskediget ved udgangen af den måned, hvori man fylder tres år. Efter flere forhandlingsrunder anlagde forbundet voldgiftssag. Kort før svarfristens udløb meddelte KL imidlertid, at man ikke agtede at gennemføre sagen. Med andre ord havde forbundet fået medhold i sin opfattelse og altså vundet uden kamp. I det sene forår opdagede Brandfolkenes Klub i København, at en snart tresårig kollega stadig var ansat. Herefter blev sagen indberettet til LO, men før sag blev rejst, forligte parterne sagen med kommunens betaling af bod. Omlagte vagter Gennem nogen tid har Københavns Brandvæsen anvendt såkaldt omlagte vagter. Herved forstås, at en brandmand ved møde på en planlagt døgnvagt kunne få besked om at være overtallig, og derfor blive sendt hjem med 2½ times overarbejdsbetaling for ulejligheden. Men samtidig skulle denne døgnvagt afvikles på et andet tidspunkt. Forbundet har bestridt, at dette kunne være rigtigt. Under et mæglingsmøde om sagen, konstaterede parterne, at der var andre spørgsmål, som trængte til afklaring. Derfor besluttede man en møderække med det formål at inspirere til lokal forhandling og indgåelse af lokalaftaler. Der er afholdt tre møder i gruppen. Der er endnu ikke indgået lokalaftale om omlagte vagter, men parterne forventer, at det sker snarest. 39