UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed"

Transkript

1 UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I bekendtgørelse nr. XX af XX 2015 med senere ændringer er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer. Til 1, stk. 2 Kapitel 1 Område og begreber mv. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om et ordinært arbejde udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, skal tvivlen afgøres efter bestemmelserne om lønarbejde i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Til 2, stk. 1 og 2 Bekendtgørelsen omfatter alle 1) afslag på arbejde, Min Plan jobplaner og tilbud, 2) ophør i arbejde og tilbud, 3) udeblivelser fra arbejde og tilbud. Det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelsen, når afslag, ophør og udeblivelser ikke er omfattet. Bekendtgørelsen omfatter også de tilfælde, hvor et medlem går ned i arbejdstid, og hvor medlemmets samlede arbejdstid efter nedsættelse af arbejdstiden har et omfang, der kan give ret til supplerende dagpenge. Bekendtgørelsen omfatter også ophør med uddannelse, der regnes som arbejde efter 53 i loven, jf. 9 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Bekendtgørelsen omfatter ikke ophør i de hverv, der kan medgå til beskæftigelseskravet efter 53, stk. 3, nr. 3, i loven. Bekendtgørelsen omfatter heller ikke ophør med selvstændig virksomhed. Et medlem, der ophører med selvstændig virksomhed, har ikke ret til dagpenge i karensperioden, jf. 63, stk. 2, i loven. Det afgørende for, om et arbejdsophør er omfattet af bekendtgørelsen, er, hvornår arbejdsophøret finder sted, og om pågældende på dette tidspunkt er medlem af en a-kasse. Til 2, stk. 3 Bekendtgørelsen omfatter som udgangspunkt afslag på henvist arbejde, ophør i arbejde, afslag på og ophør i tilbud, herunder udeblivelser, afslag og ophør i perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge, eller hvor medlemmet ikke beder om dagpenge. Bekendtgørelsen omfatter derfor afslag og ophør i perioder, hvor 1) medlemmet ikke har ret til dagpenge som dimittend den første måned efter uddannelsens afslutning, jf. 54 i loven, 2) medlemmet ikke har ret til dagpenge i 1 eller 3 uger efter ophør med selvstændig virksomhed, jf. 63, stk. 2, i loven, 3) medlemmet afvikler en karantæne, 4) medlemmet ikke har ret til dagpenge efter 1411 a og i bekendtgørelsen om rådighed, 5) medlemmet har fået en gentagelsesvirkning efter 451, stk. 1, i bekendtgørelsen og skal opfylde arbejdskravet i 415, stk. 2-5, i bekendtgørelsen. Til 34 Der er i bestemmelsen udtrykkeligt angivet nogle perioder, hvor et medlem ikke har ret til dagpenge, og hvor afslag på arbejde, som medlemmet er henvist til, ophør i arbejde, afslag på og ophør i tilbud ikke er omfattet. Til 34, nr. 4 Bestemmelsen indebærer, at a-kassen skal undersøge, hvorvidt medlemmet inden for en periode på 3 måneder efter ophøret har modtaget ydelser til forsørgelse fra a-kassen eller offentlige myndigheder. Det forhold, at et medlem har afgivet en ledighedserklæring til a-kassen, er ikke i sig selv en anmodning om dagpenge. Medlemmet kan trække sin ledighedserklæring tilbage, så længe medlemmet ikke konkret har bedt om dagpenge. Ydelser fra offentlige myndigheder kan fx være sygedagpenge, kontanthjælp og Statens Uddannelsesstøtte. 1

2 Eksempel: Et medlem går fra den 14. marts ned i arbejdstid hos samme arbejdsgiver uden en gyldig grund (fra 37 t/uge til 25 t/uge) og er derfor som udgangspunkt selvforskyldt ledig. Medlemmet beder dog ikke om supplerende dagpenge den 14. marts. Den 14. juni samme år siger medlemmet arbejdet op uden en gyldig grund og melder sig ledig. Da der er gået mere end 3 måneder fra nedgangen i arbejdstid den 14. marts til medlemmet beder om dagpenge den 14. juni, er medlemmet ikke selvforskyldt ledig den 14. marts, jf. 34, nr. 4. Medlemmet er derimod selvforskyldt ledig den 14. juni. Til 34, nr. 5 Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor et medlem begynder i arbejde af mere end 5 ugers varighed den første hverdag efter ophøret. Det er ikke en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at medlemmet ophørte for at begynde på det nye arbejde. Til 34, nr. 8 Et medlem har pligt til at deltage i et tilbud, selvom medlemmet har klaget over tilbuddet til Ankestyrelsens BeskæftigelsesudvalgBeskæftigelsesankenævnet, da en klage over et tilbud ikke har opsættende virkning. Afslag på tilbud på et tidspunkt, hvor medlemmet ikke (længere) har ret til aktivering, jf. nedenfor, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Ret og pligt til aktivering Det fremgår af reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvornår et ledigt medlem har ret og pligt til at deltage i et tilbud (aktivering) efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et medlem bl.a. skal have ret til dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet for, at jobcenteret kan give et tilbud. Dette betyder, at et medlem, der har mistet retten til dagpenge, ikke kan tilbydes aktivering. Medlemmet har i denne situation derfor heller ikke pligt til at tage imod tilbudt aktivering. Et medlem har ikke pligt til aktivering, hvis medlemmet 1) har mistet retten til dagpenge som følge af et arbejdskrav efter 415 i bekendtgørelsen (gentagelsesvirkningen), 2) i perioden ikke har ret til dagpenge på grund af manglende rådighed efter 131 og 2519 i bekendtgørelse om rådighed, 3) har mistet retten til dagpenge som følge af et arbejdskrav efter 360 i bekendtgørelse om rådighed, 4) endnu ikke har ret til dagpenge som dimittend, jf. 54 i loven, eller 5) har opbrugt sin begrænsede ret til dagpenge, jf. 58, stk. 1, nr. 2, litra a, og 64 i loven. Selv om et medlem ikke aktuelt får dagpenge, vil medlemmet kunne tilbydes aktivering, hvis årsagen til, at medlemmet ikke får dagpenge, er, 1) at medlemmet afvikler en karantæne, eller 2) at medlemmet ikke får dagpenge som følge af 141 a eller i bekendtgørelse om rådighed. I disse situationer vil afslag på aktivering være omfattet af bekendtgørelsen. Kapitel 23 Kendskab til daglig post Et medlem skal kunne overtage arbejde, som pågældende er henvist til, og møde til samtaler, aktiviteter og tilbud med 1 dags varsel, jf. 7 og 109 a, i bekendtgørelse om rådighed. Et medlem har derfor pligt til at gøre sig bekendt med indholdet af sin daglige post. Se nærmere herom i vejledningen til 7 og 109 a i bekendtgørelse om rådighed. Dags varsel Hvis jobcenteret eller a-kassen henviser et medlem til et arbejde, eller jobcenteret indkalder medlemmet til en samtale om en Min Plan jobplan eller et tilbud med et kortere varsel end 1 dag, er henvisningen eller indkaldelsen ikke ugyldig. Hvis medlemmet accepterer henvisningen eller indkaldelsen, og medlemmet under samtalen uden en gyldig grund afslår eller handler på en måde, der kan sidestilles med et afslag på det henviste arbejde eller på Min Plan jobplanen/tilbuddet, er afslaget omfattet af bekendtgørelsen. Opsigelse af arbejde Det sidestilles med opsigelse, hvis medlemmet beder om at blive afskediget, eller medlemmet frivilligt indgår aftale om afskedigelse. Til 47, stk. 1 Der er også tale om en opsigelse, hvis et medlem anmoder om at få nedsat arbejdstid, der kan give ret til supplerende dagpenge, jf. 2, stk. 1, nr. 2 og 34, nr. 4. 2

3 Til 74, stk. 2 Det sidestilles med en opsigelse, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag. Hvis medlemmet ikke begynder på et arbejde, som pågældende er henvist til, sidestilles det med et afslag, jf. 912, stk. 2, nr. 2. Til 74, stk. 3 Det afgørende er, at opsigelserne sker på samme tidspunkt. Det er derfor uden betydning, om medlemmet på grund af forskellige opsigelsesvarsler fratræder de 2 stillinger på forskellige tidspunkter. Til 58 Orlov fra arbejde Et medlem, som er på orlov, der ikke er taget efter barselsloven lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller til deltagelse i uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, skal ikke have en gentagelsesvirkning, hvis medlemmet forlænger orloven uden en gyldig grund. Hvis et medlem uden en gyldig grund opsiger det arbejde, som medlemmet har orlov fra, er medlemmet selvforskyldt ledig, jf. 74. Til 96, nr. 1 Afskedigelse mv. Det beror på et samlet skøn, om en afskedigelse væsentligst skyldes et medlems forhold. I skønnet indgår bl.a. arbejdsgiverens begrundelse for afskedigelsen, og medlemmets forklaring om hændelsesforløbet. Afskedigelsen skyldes fx ikke væsentligst medlemmet, hvis: 1) Afskedigelsen skyldes arbejdsmangel eller rationalisering. 2) Der i ansættelsesforholdet er sket en væsentlig ændring, der har krævet medlemmets accept, og medlemmet ikke har villet acceptere ændringen. 3) Det ikke klart fremgår, at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, fordi arbejdsgiveren ikke vil oplyse nærmere om årsagen til afskedigelsen. Til 96, nr. 2 Et medlem er ikke selvforskyldt ledig, hvis et uddannelsessted afbryder medlemmets uddannelse, fordi medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen. De manglende færdigheder må dog ikke bero på medlemmets forhold, som fx fravær fra undervisningen, der ikke er sagligt begrundet. Til 710, stk. 2 Kontraopsigelse Reglen gælder, hvis et medlem kan dokumentere, at medlemmet på opsigelsestidspunktet ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, hvis medlemmet ikke selv havde opsagt sit arbejde. Til 811, stk. 3 Accept af for kort opsigelsesvarsel Der findes ikke nogen egentlig definition af, hvornår der er tale om»fagretlig behandling«. Der er tale om en»fagretlig behandling«, hvis et forlig om delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel er indgået af parter og under former, der opfylder betingelserne i Hovedaftalen mellem LO og DA,»Norm for regler for behandling af faglig strid«, tilsvarende hovedaftaler eller de enkeltstående overenskomster. Konkrete tvivlstilfælde må afgøres ved fortolkning af de pågældende overenskomster. Bestemmelsen omfatter også voldgiftsbehandling efter lov om voldgift, og det er muligt at indgå aftale om, at tvister om løn- og ansættelsesforhold, opsigelser mv. skal afgøres ved voldgiftsbehandling, medmindre andet følger af lov om arbejdsret eller en kollektiv overenskomst. Sådanne aftaler om voldgiftsbehandling kan indgås af både organisationer og enkeltpersoner. Organisationer og enkeltpersoner uden for det overenskomstdækkede område, der har indgået aftale om behandling af disse spørgsmål ved voldgift, er derfor også omfattet af denne bestemmelse. 3

4 Til 129, stk. 2 Afslag på henvist arbejde Hvis medlemmet på tidspunktet for afslaget kan dokumentere at skulle begynde på et andet arbejde senest samme dag, som det arbejde, som pågældende er henvist til, skal påbegyndes, har medlemmet ikke pligt til at overtage det arbejde, som pågældende er henvist til. Til 912, stk. 5 og 103, stk. 3 Afslag på henvist arbejde, Min Plan en jobplan eller afslag på eller ophør i et tilbud Handlemåde, der skal sidestilles med et afslag Det beror på en konkret vurdering, om et medlems handlemåde skal sidestilles med et afslag. Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på: 1) Om medlemmet kommer med så mange forbehold med hensyn til arbejdets eller tilbuddets indhold, eller egne faglige eller personlige kvalifikationer, at medlemmet af den grund bliver valgt fra. 2) Om medlemmet under samtalen uopfordret nævner forhold, der gør, at medlemmet bliver valgt fra, fx oplysning om en planlagt orlov. 3) Om medlemmet alene loyalt svarer på et stillet spørgsmål. 4) Om medlemmet i øvrigt handler på en måde, der tyder på, at medlemmet har haft til hensigt at undgå det arbejde, som pågældende er henvist til, eller tilbuddet. Det sidestilles ikke med et afslag, hvis et medlem, der fx skal på barselsorlov eller skal begynde på et arbejde, under en samtale om et arbejde, som pågældende er henvist til, eller et tilbud oplyser om den fremtidige orlov eller ansættelse. Det er en betingelse, at medlemmet stiller sin arbejdskraft til rådighed eller ønsker at begynde tilbuddet mv., indtil medlemmet skal begynde på orloven eller arbejdet. Særligt om handlemåde, der skal sidestilles med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere Min Plan en jobplan Hvis jobcenteret på grund af medlemmets udtalelser eller væremåde i øvrigt opgiver at udarbejde Min Planen jobplan for medlemmet, sidestilles det med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere Min Plan en jobplan.. Hvis medlemmet ikke underskriver sin jobplan eller accepterer Min Plan sin jobplan på Jobnet eller underskriver den fremsendte Min Plan, men begynder på tilbuddet, anses medlemmet for at have accepteret tilbuddet, og den manglende underskrift eller accept skal dermed ikke sidestilles med et afslag på at være med til at udarbejde eller revidere Min Plan en jobplan. Hvis medlemmet ikke underskriver eller accepterer Min Plan sin jobplan på Jobnet, eller underskriver den fremsendtemen Min Plan jobplanen men den er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder at der har været en dialog om Min Plan jobplanen ved en jobsamtale, anses tilbuddet for afgivet. Det skyldes, at underskriften eller accepten ikke er en gyldighedsbetingelse, men en formalitet, der støtter op om dialogen med jobcenteret. Hvis medlemmet efterfølgende afslår eller ikke begynder på tilbuddet, skal hændelsen derfor behandles som et afslag på et tilbud. Til 912, stk. 6 og 130, stk. 6, nr. 2 A-kassen kan konkret vurdere, at et medlem ikke anses som selvforskyldt ledig ved en udeblivelse. Det forudsætter, at det dokumenteres, at udeblivelsen skyldes et udefra kommende og akut opstået forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre. Det forudsætter endvidere, at medlemmet havde vilje til at møde til samtalen eller i tilbuddet. Ved vurderingen af, om et medlem har haft vilje til at møde, kan a-kassen bl.a. lægge vægt på: 1) Medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen. 2) Om medlemmet tidligere er udeblevet fra indkaldte samtaler, aktiviteter eller tilbud, herunder med hvilken begrundelse. 3) Om den efterfølgende kontakt til jobcenteret eller a-kassen sker på medlemmets initiativ. Som eksempler på at en udeblivelse skyldes et udefra kommende og akut opstået forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre, kan nævnes, at medlemmets ægtefælle eller samlever akut bliver indlagt på et sygehus, eller at der pludseligt, uventet er opstået væsentlig forsinkelse i den offentlige trafik, som medlemmet skulle anvende. Endvidere kan som eksempel nævnes, at medlemmet bliver akut syg, men ikke meddeler jobcenteret eller a-kassen om sygdommen eller meldt sig syg på Jobnet inden samtalen. A-kassen skal notere hvilke medlemmer, der ikke er anset for selvforskyldt ledige i forbindelse med sygdom på grund af sådanne helt ekstraordinære og akutte situationer, således at a-kassen til enhver tid kan oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer, det drejer sig om. Sygemeldingen sker til a-kassen ved, at medlemmet enten foretager registrering af sygdom på Min Side på Jobnet eller kontakter jobcenteret eller a-kassen. Sygemeldingen bliver på den måde registreret i det fælles datagrundlag. Opstår der tvivl om, hvorvidt et medlem var syg, skal a-kassen konkret vurdere, om det kan lægges til grund, at medlemmet var akut syg den pågældende dag. 4

5 Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på: 1) Om medlemmet har meldt sig syg så hurtigt som muligt. 2) Om medlemmet har oplyst om sygdommen på sit dagpengekort. 3) Om medlemmet tidligere har husket at oplyse om sygdom på sine dagpengekort. 4) Om medlemmet tidligere er udeblevet fra indkaldte samtaler, aktiviteter eller tilbud på grund af sygdom. 5) Om medlemmet har skiftet forklaring om årsagen til udeblivelsen. 6) Om medlemmet har konsulteret en læge. Som eksempler på at en udeblivelse ikke skyldes et udefra kommende og akut opstået forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre, kan nævnes, at medlemmet har glemt at møde, at medlemmet har taget fejl af dato eller tidspunkt for samtalen eller aktiviteten, eller at medlemmet har forlagt indkaldelsen eller smidt den ud sammen med reklamer. Dette er forhold, som medlemmet havde kunnet forhindre. Til 1310, stk. 6 Hvis et medlem på tidspunktet for afslaget kan dokumentere at skulle begynde på et arbejde senest samme dag som tilbuddet, er medlemmet ikke selvforskyldt ledig. Kapitel 34 Gyldige grunde Selv om et medlem har en gyldig grund, skal a-kassen altid vurdere, om medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan fx være tilfældet, hvis et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud på grund af børnepasningsproblemer. Vurderingen kan føre til, at medlemmet ikke står til rådighed, så længe børnepasningsproblemet forhindrer medlemmet i at overtage fx arbejde, som pågældende er henvist til. Til 125 De gyldige grunde er udtømmende. De gyldige grunde relaterer sig som hovedregel til arbejdsmarkedet og ikke til et medlems personlige forhold. Dette betyder fx, at et medlem, der af personlige grunde vælger at flytte, ikke har en gyldig grund til at opsige et arbejde, selv om medlemmet efter flytningen ikke har pasningsmuligheder for sine børn. Det samme gælder, hvis medlemmet efter en flytning får mere end tre timers transport til sin arbejdsplads. Det vil sige, at et medlem ikke kan»flytte sig til«en gyldig grund. Til 136 (helbred) Der er en standardlægeattest til brug for a-kassens sagsbehandling ved et medlems afslag på eller ophør i arbejde på grund af helbred. Medlemmet kan få attesten hos a-kassen. Medlemmet skal udfylde attesten sammen med lægen og aflevere den i a-kassen. En attest fra en kiropraktor kan sidestilles med en attest fra en læge, hvis karakteren af helbredsproblemerne tilsiger det. Ved arbejdsophør kan attesten ikke anvendes, hvis ophøret skyldes arbejdspladsproblemer, fx ved stress, samarbejdsproblemer, problemer med det psykiske arbejdsmiljø mv. Der er således ikke tale om en gyldig grund, hvis der alene er tale om psykisk betingede forhold. Den lægelige dokumentation bør normalt foreligge på tidspunktet for afslaget på eller opsigelsen af arbejdet, eller afslaget eller ophøret i tilbuddet, men a-kassen kan efter en konkret vurdering acceptere en efterfølgende lægelig dokumentation. Det er dog et krav, at den giver samme grad af sikkerhed for, at et medlem ikke kunne eller burde tage eller forblive i arbejdet på grund af helbredsmæssige forhold. A-kassen kan ved en efterfølgende lægelig dokumentation bl.a. lægge vægt på: 1) Om medlemmet har haft løbende kontakt med lægen op til opsigelsen eller afslaget. 2) Om der er tale om en helbredstilstand eller en sygdom, der efter sin art også må anses for at have været til stede på det tidspunkt, da medlemmet opsagde eller afslog arbejdet. Hvis lægen kun anbefaler, at et medlem melder sig syg, har medlemmet ikke en gyldig grund til at opsige arbejdet. Det er heller ikke en gyldig grund, hvis der ikke er tale om et helbredsmæssigt problem af varig karakter i forhold til medlemmets arbejdsfunktion. Det kan fx være tilfældet, hvis medlemmet har brækket sit ben eller har influenza. Helbredsmæssige problemer af varig karakter kan fx være kronisk dårlig ryg, eller allergi overfor kemiske stoffer, som medlemmet arbejder med. Et medlem skal have forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen, som medlemmet kan varetage, evt. ved at inddrage den faglige organisation. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor det godtgøres, at der på arbejdspladsen ikke findes arbejde, som medlemmet vil kunne varetage. A-kassen kan i disse tilfælde godkende et ophør, hvis arbejdsgiveren efterfølgende bekræfter, at der ikke ville have været andet arbejde for medlemmet at få, eller hvis det ud fra medlemmets oplysninger om medlemmets arbejdsopgaver og virksomhedens art og størrelse kan anses for givet, at der ikke ville have været mulighed for andet arbejde for medlemmet på arbejdspladsen. Selv om et medlem på grund af helbredsforhold har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 5

6 Til 147 (passiv rygning) Hvis et medlem som led i et arbejde skal færdes i lokaler, hvor det er besluttet, at der frit må ryges, jf. 13 og 22 i lov om røgfri miljøer, er der en formodning for, at den pågældende udsættes for passiv rygning, og den pågældende vil derfor have en gyldig grund til at afslå et arbejde, som pågældende er henvist til eller opsige arbejdet. Til 185 (transport) Selv om et medlem på grund af problemer med transport har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet kunne få dagpenge, hvis medlemmet kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Til 186, stk. 2, nr. 3 Der er ikke tale om en privat aftale om samkørsel, hvis et medlem fx låner en bil i en periode eller på anden måde selv disponerer over transportmidlet, idet medlemmet selv skal være passager i bilen for, at der er tale om samkørsel. Ved samkørsel må transportmidlet ikke tilhøre medlemmets ægtefælle eller samlever. Til 169 (pasning af familie) Selv om et medlem på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Til 1720 (efterløn) Et medlem, der opsiger sit arbejde for at gå på efterløn, kan ikke få dagpenge, indtil medlemmet går på efterløn, jf i bekendtgørelse om rådighed. Det er et krav, at medlemmet rent faktisk går på efterløn. Til 1922 (tab af supplerende dagpenge) Et medlem kan tidligst afslå eller opsige et arbejde til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge falder bort. I de tilfælde, hvor tidspunktet for bortfald af retten til supplerende dagpenge bliver rykket af en uforudsigelig eller pludseligt opstået situation, er det et krav, at medlemmet ikke beder om supplerende dagpenge, før medlemmet har opfyldt arbejdskravet i 60, stk. 1, eller 73, stk. 2, i loven. Et medlem kan bruge»erklæring om fratræden«(ar 230), hvis medlemmet arbejder på nedsat tid, og arbejdet kun kan opsiges til fratræden på et bestemt tidspunkt i måneden. Når en arbejdsgiver har underskrevet erklæringen, har medlemmet mulighed for at opsige arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge falder bort. Det er uden betydning, hvornår i måneden de supplerende dagpenge falder bort. De 26 uger kan forlænges efter principperne i 53, stk. 7, i loven. Det er dog ikke en gyldig grund at afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet alligevel ikke kan få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling. Til 203 (arbejdsfordeling) En kollektiv aftale om arbejdsfordeling skal indgås mellem arbejdsgiveren og samtlige - dog mindst 2 - ansatte i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Der henvises til de nærmere regler herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Et medlem, der er deltager i en kollektiv aftale om etablering af en arbejdsfordeling, har en gyldig grund til at indgå aftalen om nedsat arbejdstid. Medlemmer, der er omfattet af en kollektiv aftale om arbejdsfordeling, ligestilles dermed med medlemmer, der er omfattet af en arbejdsfordeling, der er etableret i henhold til en overenskomst. Til 214 (frigørelsesattest) Det er en gyldig grund at afslå et arbejde, hvis et medlem henvises til arbejde på nedsat tid, og arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest. Det er en gyldig grund til at opsige et arbejde på nedsat tid, hvis arbejdsgiveren afslår at udstede en frigørelsesattest, når der indtræder et opsigelsesvarsel fra medlemmets side, eller når medlemmet får brug for en frigørelsesattest, hvis den manglende frigørelsesattest er den eneste årsag til, at medlemmet ikke kan få supplerende dagpenge. Det er ikke en gyldig grund at afslå eller opsige et arbejde, hvis et medlem alligevel ikke kan få dagpenge som følge af reglerne om mindsteudbetaling. Det er heller ikke en gyldig grund til at opsige et arbejde, fordi arbejdsgiveren kalder frigørelsesattesten tilbage, hvis medlemmet forinden har afslået et arbejde med længere arbejdstid. Til 225, stk. 1, nr. 1 (arbejde i udlandet - bopæl) Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem, der er ansat i et andet EØS-land eller Schweiz, er grænsearbejder, som. Det vil sige, at medlemmet vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen,.eller anden arbejdstager end 6

7 grænsearbejder, som vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindre end en gang om ugen, jf. artikel 65 i EF forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det er uden betydning, om der er tale om en udenlandsk eller dansk arbejdsgiver. Hvis det er nødvendigt at få oplysninger fra arbejdsgiveren, skal a-kassen forsøge at få disse, selv om der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver. Hvis den udenlandske arbejdsgiver ikke vil give oplysningerne, må sagen afgøres ud fra medlemmets og sagens øvrige oplysninger. Til 225, stk. 1, nr. 2 (arbejde i udlandet - udsendt af den danske stat) Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde i udlandet, hvis et medlem er udsendt af den danske stat. Medlemmet bevarer i dette tilfælde sit medlemskab af en dansk a-kasse under arbejdet i udlandet, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland samt vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. til EFforordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og det øvrige udland og vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene. Til 252, stk. 1, nr. 3 (arbejde i udlandet - arbejdsgivers skattemæssige tilknytning til Danmark) Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem udfører arbejdet i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registeret i Danmark. Reglen omfatter et medlem, som har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse under arbejdet i udlandet. Reglen omfatter også et medlem, som er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land eller Schweiz eller på Færøerne, og som under ansættelse i det andet EØS-land eller Schweiz eller på Færøerne vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindre end en gang om ugen, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland og vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. til EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004.vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene. Et medlem er omfattet af nr. 1, hvis medlemmet både udfører arbejde i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark, og vender tilbage til sin bopæl i Danmark mindst en gang om ugen eller mindre end en gang om ugen. Et medlem bevarer sit medlemskab af den danske a-kasse, hvis medlemmet udfører arbejde uden for EØS (herunder i Grønland) for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark. Et medlem er omfattet af bekendtgørelsen, hvis medlemmet beder om dagpenge i Danmark efter et arbejde eller ophold på Færøerne, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland. bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Et medlem, der anses for selvforskyldt ledig på Færøerne, skal derfor have en sanktion efter de danske regler, før medlemmet kan få dagpenge i Danmark. Dette gælder ikke, hvis medlemmet har udstået en sanktion for selvforskyldt ledighed på Færøerne. Fra 1. januar 2015 skal en ledig person have opbrugt sin ret til færøske ydelser i 3 måneder, før den ledige kan bede om dagpenge i Danmark, medmindre pågældende kommer i arbejde. Der henvises til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland og vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. EFforordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004. Eksempel: Et medlem overflyttes til færøsk arbejdsløshedsforsikring, da han kommer i arbejde på Færøerne. Efter 2 år mister personen sit arbejde og vender omgående tilbage til Danmark og beder om dagpenge hos a-kassen den 1. april Personen skal først have opbrugt retten til færøske ydelser i 3 måneder, dvs. til den 30. juni 2015, før pågældende kan bede om dagpenge hos a-kassen. Hvis personen har fået en sanktion på Færøerne, som endnu ikke er afviklet, skal denne afvikles inden personen får ret til dagpenge hos a- kassen. Til 274 (pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller døende nærtstående) Hvis det ikke skyldes medlemmets forhold, at medlemmet ikke umiddelbart efter afslag, opsigelsen eller ophøret får en af de nævnte ydelser, har medlemmet en gyldig grund. Selv om et medlem på grund af pasningsproblemer har en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge, hvis medlemmet ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Til 285 (arbejdspladsen) Det er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis arbejdsgiveren væsentligt misligholder ansættelsesforholdet. Det er fx tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn. Det samme gælder, hvis løn- og ansættelsesvilkår væsentligt fraviger, hvad arbejdsgiveren har stillet i udsigt. Det er ikke en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem har ret til at nægte at udføre et arbejde, men fortsat har krav på løn efter principperne om liv, ære og velfærd. En sømand, der har ret til at opsige arbejdet efter sømandslovens 7, har en gyldig grund. 7

8 Til 269 (flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.) For at kunne betragtes som samlevende skal der være tale om, at begge parter er registreret med fælles adresse i folkeregisteret. Det er også omfattet af bestemmelsen, hvis ægtefællen eller samleveren overtager et arbejde eller begynder på en uddannelse i udlandet og derfor flytter til udlandet. Forflyttelse i det hidtidige ansættelsesforhold til et nyt arbejdssted er også omfattet af reglen. Ægtefællens eller samleverens flytning skal være begrundet i en af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter. Ægtefællen eller samleveren skal således have indgået en bindende aftale om arbejde, fået tilsagn om optagelse på en uddannelse eller taget forberedende skridt til at etablere eller flytte en selvstændig virksomhed, før et medlem opsiger sit arbejde. Et medlems flytning skal ske til en fælles adresse, og medlemmets flytning skal også være begrundet i ægtefællens eller samleverens flytning. Det er et krav, at ægtefællen eller samleveren rent faktisk overtager arbejdet, begynder uddannelsen eller begynder eller flytter den selvstændige virksomhed. Det gælder dog ikke, hvis den manglende overtagelse, begyndelse eller flytning ikke skyldes ægtefællens eller samleverens egne forhold. Et medlems opsigelse og flytning behøver ikke at ske samtidigt, og det er uden betydning, hvorfor medlemmet venter i 1 år med at flytte eller sige op. Hvis et medlem opsiger sit arbejde før flytningen, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf i bekendtgørelse om rådighed. Til 2730 (fratrædelsesgodtgørelse) Det er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis det sker som et led i en fratrædelsesordning for virksomheden, og hvor medlemmet får en godtgørelse, der medfører fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. Ved en fratrædelsesordning menes en aftale mellem arbejdsgiveren og en gruppe medarbejdere om at nedbringe antallet af ansatte i virksomheden, hvor arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse til de medarbejdere, der fratræder. Løn og eventuel godtgørelse skal give fuld økonomisk dækning svarende til, at medlemmet var afskediget med korrekt varsel på det tidspunkt, hvor aftalen om fratrædelse blev indgået. Hvis løn og eventuel godtgørelse ikke giver fuld økonomisk dækning, er medlemmet selvforskyldt ledig, jf Medlemmet mister dog ikke retten til dagpenge ud over det tidspunkt, medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, jf. 404, stk. 5, om hvornår karantænen anses for udstået. Et medlem har ikke en gyldig grund, hvis medlemmet efter en særlig, individuel aftale med arbejdsgiveren får en godtgørelse ved en fratrædelse. Der henvises i øvrigt til vejledningen til 404, stk. 5. Til 2831 (fysisk vold) Der er en standardlægeattest til brug for a-kassens sagsbehandling ved fysisk vold. Et medlem kan få attesten hos a-kassen. Attesten udfyldes sammen med lægen og afleveres i a-kassen. Dokumentationen fra politiet bør indeholde oplysninger om, at et medlem har været udsat for fysisk vold, samt hvor og hvornår den fysiske vold er udøvet, og hvornår anmeldelse er sket. Oplysningerne er på den kvittering, som medlemmet eller anmelderen kan få hos politiet efter anmeldelsen. Til 3033, stk. 1 (overtagelse af ordinært arbejde mv., som et medlem selv har fundet) Det afgørende for reglen er, at der er årsagssammenhæng mellem et medlems afslag på arbejde, som pågældende er henvist til eller opsigelse og påbegyndelse af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter. Det vil sige, at medlemmet på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen skal kunne dokumentere, at medlemmet har fået et nyt arbejde, er optaget på en uddannelse eller har taget forberedende skridt til at begynde selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse. Hvis et medlem ikke begynder en af de nævnte aktiviteter umiddelbart efter, at medlemmet har afslået eller opsagt sit arbejde, kan medlemmet ikke få dagpenge i den mellemliggende periode, jf i bekendtgørelse om rådighed. Det sidestilles dog ikke med et afslag, hvis medlemmet henvender sig til arbejdsgiveren og stiller sin arbejdskraft til rådighed, indtil medlemmet skal begynde de nævnte aktiviteter. Det er forudsætningerne på tidspunktet for afslaget eller opsigelsen for så vidt angår varigheden og omfanget af det fremtidige arbejde, der skal lægges til grund. Til 303, stk. 2 Reglen gælder fx i den situation, hvor et medlem er ansat i en tidsbegrænset stilling, og medlemmet opsiger stillingen for at overtage et arbejde, selv om arbejdet ikke er af mere end 5 ugers varighed, hvis overtagelsen af det nye arbejde betyder, at medlemmets ledighed indtræder på et senere tidspunkt. 8

9 Til 303, stk. 3 Hvis et medlem, der arbejder 20 timer om ugen, opsiger sit arbejde for at begynde et andet arbejde på 23 timer om ugen, har medlemmet en gyldig grund, idet medlemmet overtager arbejde med et højere ugentligt timetal, uanset at det nye arbejde kan give ret til supplerende dagpenge. Hvis et medlem begynder på et nyt arbejde med et lavere antal timer pr. uge, er det et krav, at det nye arbejde ikke har et omfang, der giver ret til supplerende dagpenge. Vurdering heraf sker efter reglen om mindsteudbetaling i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Det er uden betydning, om medlemmet af andre grunde end reglen om mindsteudbetaling ikke kan få supplerende dagpenge, fx fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede frigørelsesattest. Det er tilstrækkeligt, at medlemmets samlede arbejdstid efter en opsigelse opfylder en af de to betingelser i bestemmelsen. Eksempel: Et medlem afskediges grundet arbejdsmangel 1. juli fra et fuldtidsjob med fratræden 1. januar. I opsigelsesperioden finder medlemmet et varigt job på 20 timer om ugen. Medlemmet går derfor ned til 17 timers arbejde om ugen hos sin oprindelige arbejdsgiver. Medlemmets samlede arbejdstid er herefter af et sådant omfang, at medlemmet har en gyldig grund til at gå ned i tid hos sin oprindelige arbejdsgiver. Til 303, stk. 4 Medlemmet skal have fundet arbejde mv. på tidspunktet for opsigelsen, hvis medlemmet har et opsigelsesvarsel i tilbuddet. Der stilles ikke krav til arbejdets omfang (timetal), men alene til arbejdets varighed. Det er en betingelse, at medlemmet ophører i tilbuddet for at overtage arbejde, begynde på en uddannelse eller begynde som selvstændig erhvervsdrivende. Til 303, stk. 4, nr. 2 Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om mere end 1 dags arbejde. Hvis der er tale om en ansættelse fra mandag til torsdag, skal arbejdstiden på hver af de 4 dage være på mindst 4 timer. Hvis der er tale om en uges ansættelse, skal der blot være en samlet arbejdstid på mindst 20 timer. Til 314 (overtagelse af henvist arbejde) Der er ingen krav til arbejdets varighed eller antal arbejdstimer pr. uge, hvis jobcenteret eller a-kassen har henvist til arbejdet. Det afgørende for reglen er, at der er årsagssammenhæng mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af det arbejde, som pågældende er henvist til. Det vil sige, at et medlem på tidspunktet for afslaget eller ophøret skal kunne dokumentere, at medlemmet har indgået en aftale om ansættelse. Selv om et medlem har en gyldig grund til at ophøre i et tilbud, vil medlemmet ikke kunne få dagpenge i den mellemliggende periode fra tidspunktet for ophøret, og indtil medlemmet skal begynde det arbejde, som pågældende er henvist til, jf i bekendtgørelse om rådighed. Et medlem skal henvende sig til jobcenteret, der afgør, om medlemmet skal deltage i tilbuddet, indtil medlemmet skal begynde på det arbejde, som pågældende er henvist til. Til 325 (mindre intensiv indsats) Reglerne om en mindre intensiv indsats fremgår af kapitel 7 a ( 21 f) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For en nærmere beskrivelse af, hvilke medlemmer der er omfattet af en mindre intensiv indsats, henvises til vejledningen til bekendtgørelse om rådighed, til 183. Til 363 (flere arbejdsforhold) Det er afgørende, at medlemmet ikke får ret til supplerende dagpenge i det eller de ansættelsesforhold, som medlemmet fortsætter i. Til 347 (sammenfald mellem arbejde og bolig) Reglen gælder fx, hvis boligen står over for at skulle på tvangsauktion. Til 385 (rimeligt tilbud) En klage til Ankestyrelsens BeskæftigelsesudvalgBeskæftigelsesankenævnet over et tilbuds rimelighed har ikke opsættende virkning. Det vil sige, at et medlem skal begynde tilbuddet eller fortsætte i tilbuddet, indtil der foreligger en afgørelse fra Ankestyrelsens BeskæftigelsesudvalgBeskæftigelsesankenævnet. Til 3740 (arbejde som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse) Reglen gælder for de typer af arbejde, som efter tidligere regler blev anset som bierhverv efter loven. Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, hvis det vil være åbenbart urimeligt, at et medlem bliver anset for selvforskyldt ledig. Det kan fx være tilfældet, hvis 9

10 medlemmets bierhverv som fritidsvicevært er knyttet til en mindre bolig, og medlemmet af familiemæssige grunde må flytte fra boligen. Til 3842 Kapitel 5 Sanktioner Karantæne En karantæne er for et fuldtidsforsikret medlem 37 timer pr. uge. En karantæne for et deltidsforsikret medlem opgøres efter princippet i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Udgangspunktet er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, opgjort på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats. Et deltidsforsikret medlem, der har arbejdet i gennemsnitlig 25 timer om ugen, skal have en karantæne ved et selvforskyldt ophør efter kapitel 3 på 75 timer (3 x 25). Et medlem får ikke en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis den selvforskyldte ledighed fører til, at der foretages en rådighedsvurdering, som fører til et arbejdskrav. Til 3943 Placering af karantæner En karantæne kan tidligst afvikles fra den dag, karantænen har virkning. Forældelsesfristen på 3 måneder i 404, stk. 2, og 1-årsfristen for gentagelsesvirkningen i 405, stk. 1, regnes fra denne dag. Der opstår tilfælde, hvor et medlem skal pålægges karantæne, men hvor a-kassen først får underretning herom fra jobcenteret, efter den har udbetalt dagpenge (ydelser) for den periode, hvor karantænen burde have været afviklet. I sådanne tilfælde kan a-kassen placere karantænen sådan, at den afvikles i den periode, som dækkes af første udbetaling af dagpenge (ydelser) efter underretningen fra jobcenteret, og hvor medlemmet ellers ville have haft ret til dagpenge. I disse tilfælde vil forældelsesfristen og fristen for gentagelsesvirkningen efter 440, stk. 2 og 451, stk. 1, fortsat regnes fra den dag, hvor karantænen har virkning. Til 3943, stk. 3 Bestemmelsen omfatter ikke arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Til 3943, stk. 4 og 5 I de tilfælde, hvor en karantæne først får virkning efter et tilbuds eller en orlovs ophør mv., regnes forældelsesfristen og perioden for gentagelsesvirkningen også først fra dette tidspunkt. Til 404, stk. 1 Forældelse og afvikling af karantæner En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have haft ret til ydelser fra a-kassen. Det betyder, at karantænen som hovedregel skal afvikles i den første periode efter afslaget eller ophøret, hvor medlemmet ellers ville have haft ret til ydelser fra a-kassen. En karantæne kan som udgangspunkt kun afvikles i timer, hvor et medlem er ledig, tilmeldt i jobcenteret og i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Et medlem kan således ikke få ydelser under aktivering i det antal timer, der svarer til en karantæne eller den resterende del af en karantæne. For et medlem, der deltager i et tilbud om uddannelse med elevløn eller godtgørelse, kan en pålagt karantæne kun nedskrives med det antal timer, der omregnet svarer til det beløb, medlemmet får i dagpenge efter fradrag for lønnen. Et medlem, som fx ikke står til rådighed i en periode, jf i bekendtgørelse om rådighed, kan ikke afvikle karantænen, så længe medlemmet ikke står til rådighed. En karantæne kan endvidere ikke afvikles i perioder, hvor medlemmet holder egen optjent ferie. Selv om et medlem ikke er indplaceret, kan karantænen afvikles i perioder, hvor medlemmet har ret til andre ydelser, der udbetales af a-kassen. Dette gælder dog ikke for godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, medmindre der er tale om karantæne for afslag på et arbejde, som pågældende er henvist til i en periode, hvor medlemmet får ydelsen eller godtgørelsen. Hvis et medlem har fået en karantæne, kan medlemmet uanset karantænen gå på efterløn, få et efterlønsbevis eller overgå til en periode med feriedagpenge. Medlemmet kan ikke få udbetalt ydelsen i et antal timer, der svarer til (den resterende del af) karantænen. 10

11 Til 404, stk. 2 Er en karantæne eller en del af denne ikke afviklet 3 måneder efter et afslag eller ophør, anses karantænen for udstået (forældelsesfristen). Til 404, stk. 3 og 4 Karantænen er udstået for et fuldtidsforsikret medlem, når medlemmet fra den dag, karantænen har virkning, jf. 3943, har fået indberettet mindst 185 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, der har fået indberettet et antal løntimer svarende til 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af medlemmets dagpengesats. Indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter karantænens virkningstidspunkt, kan medregnes i opgørelsen af løntimekravet. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. For så vidt angår muligheden for forholdsmæssig medregning af løntimer i en indberetningsperiode henvises til vejledningen til 451, stk. 2-4 samt stk Til 441, stk. 5 Et medlem mister ikke retten til dagpenge ud over den dag, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis arbejdsgiveren havde afskediget medlemmet med et korrekt varsel. Medlemmet skal dog miste retten til dagpenge udover den dag, hvor medlemmet skulle være fratrådt, hvis medlemmet holder egen optjent ferie i perioden fra afskedigelsen eller opsigelsen, indtil medlemmet skulle være fratrådt. Der henvises i øvrigt til vejledningen til Til 415, stk. 1 Gentagelsesvirkning og arbejdskrav Hvis et medlem har fået en gentagelsesvirkning og herefter igen bliver selvforskyldt ledig inden for de seneste 12 måneder, regnes denne selvforskyldte ledighed som den 1. selvforskyldte ledighed i forhold til en ny gentagelsesvirkning. Bekendtgørelsen omfatter også et medlem, som ikke aktuelt har ret til dagpenge, jf. dog 34. Det betyder, at et medlem får en karantæne, hvis medlemmet igen bliver selvforskyldt ledig, selv om medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet ikke har opfyldt kravet om arbejde, der blev pålagt som følge af gentagelsesvirkningen. Et medlem får ikke en gentagelsesvirkning, hvis medlemmet afslår 2 henviste jobs, som medlemmet er blevet henvist til samme dag. Medlemmet skal dog have 2 karantæner, hvis medlemmet har givet forskellige begrundelser for de 2 afslag. Til 415, stk. 2-4 samt stk. 6-8 Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer månedsvist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 300 hhv. 150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder. Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer 14-dages eller ugevist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 276 hhv. 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger. Opgørelsen af 3-måneders- hhv. 12-ugersperioden sker efter principperne i 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. Hvis medlemmet både har fået indberettet løntimer månedsvist og 14-dages- eller ugevist, er det den seneste indberetning, der er styrende for, hvilket løntimekrav, medlemmet skal opfylde, jf. principperne i 4 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesats for lønmodtagere. Indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, kan medregnes i opgørelsen af, om løntimekravet er opfyldt. Løntimer i en indberetningsperiode kan medregnes forholdsmæssigt efter principperne i 5 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Der vil som hovedregel kun være behov for en forholdsmæssig medregning, hvis medlemmet ikke har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer inden for en 3-måneders eller 12-ugers periode på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre, om arbejdskravet er opfyldt, fordi medlemmet melder sig helt eller delvist ledig. Der skal ikke ske forholdsmæssig medregning af løntimer, hvis det på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret klart kan konstateres, hvornår et ansættelsesforhold er startet efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, eller hvornår et ansættelsesforhold er ophørt i løbet af en indberetningsperiode. Eksempel: Medlemmet har mistet retten til dagpenge fra den 14. maj Den 1. juni får hun et deltidsarbejde på 28 timer om ugen hos en arbejdsgiver, som indberetter løn månedsvist. Den 10. juli indberetter arbejdsgiveren 120 løntimer for perioden juni, den 10. august 120 timer for perioden juli og den 10. september 120 timer for perioden august. Den 10. september har medlemmet fået indberettet 360 løntimer, og løntimekravet er hermed opfyldt. Da hun imidlertid er delvist ledig og gerne vil have 11

12 supplerende dagpenge, medregnes de løntimer, der er indberettet for august, forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (120/31), dvs. med 3,87 timer pr. dag fra den 1. august. Da hun mangler 60 timer i at opfylde løntimekravet, har hun ret til supplerende dagpenge fra den 17. august (60/3,87=15,5 dage). Medlemmet kan kun få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge. Indberettede løntimer, der medgår til at opfylde arbejdskravet, jf. stk. 2 og 3, kan også bruges til at udstå en karantæne pålagt for selvforskyldt ledighed, jf. 404, stk. 3, efter, at medlemmet har fået en gentagelsesvirkning. Til 415, stk. 9 Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, hvor det vil være åbenbart urimeligt, at et medlem får en gentagelsesvirkning og dermed et arbejdskrav. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt om gentagelsesvirkningen, fx i en afgørelse, ved et informationsmøde, i en pjece eller lignende. A-kassen skal i disse tilfælde overveje at anmode Arbejdsskadestyrelsen eller Arbejdsmarkedsstyrelsen om dispensation. A-kassen skal altid vejlede et medlem om gentagelsesvirkningen og arbejdskravet i forbindelse med en afgørelse efter bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Til 426 Kapitel 6 Oplysningspligt og øvrige bestemmelser Medlemmet skal oplyse om alle forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge. Medlemmet skal fx oplyse, om 1) afslag på henvist arbejde og ophør i arbejde og tilbud, 2) udeblivelser fra samtaler om henvist arbejde, Min Plan jobplan eller tilbud, og 3) aftale om arbejde eller uddannelse. Til 437 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv. Denne vejledning erstatter vejledning nr af junifebruar om selvforskyldt ledighed med senere ændringer. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen, den XX29. XXXjuni Kirsten Brix PedersenVibeke Dalbro / Karina MillerAnnette Schrum 12

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle It-fagets a-kasse. På vej. til ledighed

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle It-fagets a-kasse. På vej. til ledighed A-kasseinformation Forbundet af It-professionelle It-fagets a-kasse På vej til ledighed Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet August 2009 Om at stå til rådighed INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. BEKRÆFTET ARBEJDSSØGNING...3 3. DIT CV...3 4. SAMTALER MV. HOS JOBCENTERET OG ANDEN AKTØR...4 5. KONTAKTEN MED DIN A-KASSE...4

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265 Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265-2011 - v01 Denne erklæring skal udfyldes når: - Du er optaget i en a-kasse efter, at du har afsluttet en uddannelse. - Du er optaget

Læs mere

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet. 1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2012

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2012 Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2012 ~ 1 ~ Indhold A-kassens vejledningspligt... 3 Hjemmesider... 3 G-dage - Arbejdsgiverbetaling....

Læs mere

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 ~ 1 ~ Indhold Indhold... 2 A-kassens vejledningspligt... 3 www.bf-a.dk.... 3 G-dage

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Dine muligheder som ledig. og det vi forventer af dig

Dine muligheder som ledig. og det vi forventer af dig Dine muligheder som ledig og det vi forventer af dig Indhold Indledning 3 Hvem skal jeg kontakte? 4 Skal du ringe til din lokale HK-afdeling? 5 Hvornår har jeg ret til dagpenge? 7 Hvor længe kan jeg få

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 3 Selvbetjening side 3 Afmelding på jobcentret side 3 CV skal på jobnet.dk side 4 Kundenummer

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

Ledig og hvad nu? STÍ

Ledig og hvad nu? STÍ Ledig og hvad nu? Hvem skal du kontakte? HK s A-kasse har samlet alt arbejde i forhold til dagpenge, efterløn, og så videre i én fælles a-kasse. Du skal derfor kontakte a-kassen, hvis du har spørgsmål

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

en del af Vejledning til nyledige

en del af Vejledning til nyledige en del af Vejledning til nyledige 2 Indholdsfortegnelse side 3 Forord side 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 4 Selvbetjening side 4 Afmelding på jobcentret side 4 CV skal på jobnet.dk side 5 Kundenummer

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 4 Selvbetjening... 4 Afmelding på jobcentret... 4 CV skal på jobnet.dk... 5 Kundenummer og password...

Læs mere

Snart færdiguddannet

Snart færdiguddannet Snart færdiguddannet 1 Intro Er du snart færdiguddannet? Og virker det med a-kasse lidt rodet? Fortvivl ej. I denne pjece finder du information om alt det, du skal være opmærksom på i forhold til a-kassen.

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 3 Selvbetjening... 3 Afmelding på jobcentret... 3 CV skal på jobnet.dk... 4 Kundenummer og password...

Læs mere

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta.

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta. Forord Denne pjece handler om de mange regler der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Vi vil omtale hvilke muligheder der findes og hvilke rettigheder og pligter der følger med at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Læs mere

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE Denne pjece fortæller om muligheden for at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig bibeskæftigelse. Her er en kort gennemgang af nogle af de vigtigste forhold. Kontakt

Læs mere

Vejledning til lov om seniorjob

Vejledning til lov om seniorjob Page 1 of 7 VEJ nr 9071 af 27/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 13-03-2008 Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Vejledning til lov om seniorjob Indholdsfortegnelse: Indledning Kapitel 1. Lovens

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

DET SKAL DU VIDE SOM LEDIG

DET SKAL DU VIDE SOM LEDIG DET SKAL DU VIDE SOM LEDIG Det skal du vide som ledig Side 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tilmeld dig som ledig på jobnet.dk... 3 3. Ledighedserklæring, opsigelse mv. til a-kassen... 3 4. Udbetaling af

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Byggefagenes A-kasse Storkøbenhavn ************ Værd at vide! Praktiske oplysninger om A-kasseregler

Byggefagenes A-kasse Storkøbenhavn ************ Værd at vide! Praktiske oplysninger om A-kasseregler Byggefagenes A-kasse Storkøbenhavn ************ Værd at vide! Praktiske oplysninger om A-kasseregler Indholdsfortegnelse: Side A-kassens vejledningspligt 3 Afmelding 6 Arbejde på nedsat tid eller i udlandet

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail.

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail. Forord Denne orientering handler om de regler, der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Her omtaler vi kort de muligheder, der findes for ledige samt de rettigheder og pligter, der følger med at

Læs mere

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold.

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold. Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Diverse forhold Arbejde på nedsat tid - når du skal på dagpenge Ikke ledig mere Kontakt til Jobcentret og ASE Værd at vide Ret til Dagpenge Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) og bliver ledig, har du mulighed for at få dagpenge. For at få dagpenge skal

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig?

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Læg dit CV på Jobnet.dk Som ledig skal du lægge dit CV ind på Jobnet.dk - se side 2. Men det vil være en god ide allerede at gøre det nu, fordi det giver dig mulighed

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge Ase La Cours Vej 7 2000 Frederiksberg Tlf. 7013 7013 ase.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Ret til dagpenge 5 Kontakt til jobcentret og Ase 9 Arbejde samtidig med dagpenge 15

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge 2 Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. april 2014. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 8. april 2014. Nr. 348.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. april 2014. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 8. april 2014. Nr. 348. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. april 2014 8. april 2014. Nr. 348. Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge Alt, hvad du skal vide, gøre og forholde dig til som ledig Det er aldrig sjovt at blive ledig, men du har heldigvis forberedt dig på situationen ved at blive medlem

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør? Husk at læse vejledningen på siderne 2 og 3, før du udfylder blanketten Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2) Ansøgerens oplysninger EØS 1 01-2015 Navn CPR-nummer

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold.

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold. Ikke ledig mere Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Uddannelse Diverse forhold Ret til Dagpenge Værd at vide - når du skal på dagpenge Indholdsfortegnelse

Læs mere

Når du er blevet ledig

Når du er blevet ledig Når du er blevet ledig A-kassen 2 Fødevareforbundet NNFs a-kasse Når du er blevet ledig - skriftlig vejledning Januar 2015 3 Indholdsfortegnelse Medlemskravet... 7 Beskæftigelseskravet... 7 Ledighedskravet...

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

Når du er blevet ledig

Når du er blevet ledig Når du er blevet ledig A-kassen 2 Fødevareforbundet NNFs a-kasse Når du er blevet ledig - skriftlig vejledning Juli 2013 3 Indholdsfortegnelse Medlemskravet... 7 Beskæftigelseskravet... 7 Ledighedskravet...

Læs mere

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Personoplysninger Navn CPR-nr. Adresse Stilling Postnr. / By Telefonnummer E-mail Mobilnummer Skal du sende anmeldelsen ind? For at spare dig for unødig udfyldelse af anmeldelsen, beder vi dig gennemgå

Læs mere

F O A s A K A S S E. Dagpenge når du arbejder på nedsat tid

F O A s A K A S S E. Dagpenge når du arbejder på nedsat tid F O A s A K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Indhold........................................................................Side Betingelserne for ret til supplerende dagpenge..........................................3

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Når du er blevet ledig

Når du er blevet ledig Når du er blevet ledig A-kassen 2 Fødevareforbundet NNFs a-kasse Når du er blevet ledig - skriftlig vejledning juli 2015 3 Indholdsfortegnelse Medlemskravet... 8 Beskæftigelseskravet... 8 Ledighedskravet...

Læs mere

LEDIG I DANA... Hvordan du kommer videre

LEDIG I DANA... Hvordan du kommer videre LEDIG I DANA... Hvordan du kommer videre 02 LEDIG I DANA... Indholdsfortegnelse DANA........................... 3 LEDIG HVAD SÅ?................ 3 CV.............................. 3 Hvad er et CV?..................

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Guide. til dagpengesystemet

Guide. til dagpengesystemet Guide til dagpengesystemet Forord Denne pjece handler om, hvad der sker, når du bliver ledig. Hvilke krav der stilles til dig, hvilke rettigheder du har, og hvad vi kan hjælpe dig med. Du får samtidig

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere