TEMA! Automation ned på fabriksgulvet TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ

Transkript

1 MAJ TEMA! Automation ned på fabriksgulvet 2 IT i automation er kommet for at blive 3 Trends der påvirker automation & IT 4 Tiden moden til automation i skyen 5 Robotterne kommer for at redde dansk produktion og danske arbejdspladser 6 Battle mellem automationsnetværk 6 Ethercat Real-tids Ethernet ned til I/O niveau 8 EtherNet/IP fejrer 8. år i føretrøjen 9 PROFINET Mere fleksibilitet, effektivitet og performance 10 Evolution mod cloud 11 Maskinsikkerhed gør automationsstrategien hensigtsmæssig 12 Vestforbrænding: Nu bestemmer vi selv over vores IT infrastruktur 13 DAu konference: Fremtidens danske produktionsteknologi 13 Sæt kryds i kalenderen 14. juni 14 Nye medlemmer I DAu s bestyrelse 15 Med blik på fremtiden TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB

2 SIDE 2 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ IT i automation er kommet for at blive AF FLEMMING SCHOU, SECTION MANAGER ROCKWOOL INTERNATIONAL De to verdener smelter mere og mere sammen og vi kan lige så godt at vænne os til de forskellige IT-verden begreber Vi er nu kommet godt i gang med årets tema om Fremtidens Automations Platform. Vores første konference fokuserede på Virtualisering og Cloud computing. Enkelte tilbagemeldinger er gået på, at der udover et par enkelte jordnære automationsrelaterede indlæg var lidt rigelig fokus på IT delen. Det har vi taget til os i bestyrelsen, men er samtidig overbeviste om, at vi på visse områder er nødt til bide vores automationskonservatisme i os, og overveje de drift og vedligeholdsmæssige fordele man for længst har fået øje på i IT verdenen. Men bare rolig: Allerede på næste konference bevæger vi os helt ned på fabriksgulvet og fokuserer på PLC er og SCADA systemer. Så bare se at få meldt jer til. Dette nummer er det første DAu blad efter vores årlige repræsentantskabsmøde i 2012, som bød på et formandsskifte. Leif Tångberg havde gennem de seneste år varslet, at det snart var tid til at trække sig. Samtidig ville Leif gerne blive på posten og sikre, at integrationen i DI var på skinner. Og til det må man sige, at timingen var rigtig. Vores procedurer og rutiner i.f.m. sekretariats funktionen i DI kører efterhånden rigtigt godt. DAu bladets Face lift har fra flere sider givet tilbagemeldinger om et Friskt pust. En stor tak til Leif for de mange positive bidrag gennem årene. Og lur mig, om vi ikke stadig vil rende ind i Leif på en DAu konference i ny og næ. Ny formand blev Frank Faurholt fra Siemens. Det er næppe nogen hemmelighed, at Frank i den seneste tid har været kørt i stilling til posten. Frank har allerede inden valget været godt i gang med at systematisere bestyrelsens arbejde. Et stort velkommen til Frank til posten på toppen af DAu. Ligeledes velkommen til de nye medlemmer af Dau s bestyrelse og et stort tak for indsatsen til dem, som er trådt ud af bestyrelsen. Efter repræsentantskabsmødet har vi holdt konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsens organisatoriske setup er tilpasset, men der tale om finjusteringer. Hoved fokus vil stadig være at få færdiggjort DAu-bladet og få afviklet konferencerne. Udover aktiviteterne i bestyrelsen kører der under DAu en ERFA gruppe om Safety (og Functional Safety). Der er plads til flere ERFA grupper. En ERFA gruppe vil, som det meste andet i DAu, køre på frivillig basis. Man får mulighed for spalteplads i bladet og en separat sektion på DAu s hjemmeside. Herudover er der naturligvis mulighed for konference indlæg og/eller hele konferencer. Så hvis du har emner og ideer til en eventuel ERFA gruppe og mod på at være med til at starte op, så giv endelig bestyrelsen besked. Det kan være tekniske- såvel som forretningsorienterede grupper. I DAu er vi hoppet med på bølgen om brug sociale medier. For at det skal forblive seriøst har vi valgt at holde os til LinkedIn. Det går rigtigt godt. Der er i skrivende stund mere end 550 medlemmer, og der er ved at komme godt gang i diskussionerne. Vi kan sagtens bruge endnu flere, så hermed en opfordring til alle om at sprede budskabet og invitere venner med, som har en relation til automationsverdenen. Forhåbentlig kan det bidrage til flere DAu medlemmer, som i sidste ende gerne skulle føre til endnu bedre DAu aktiviteter. God fornøjelse med bladet! ISSN DAu s bestyrelse: Udgiver: Dansk Automationselskab Sekretariat: DI ITEK Hannemanns Allé København S Telefon dau@dau.dk Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK Layout: Fru Nielsens Tegnestue Tryk: Kailow Graphic A/S Frank Faurholt (formand Chairman) Siemens A/S John Ammentorp (næstformand) Rambøll Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Flemming Schou (ansv. redaktør) Rockwool International A/S Kasper Agerbæk Beckhoff Automation ApS Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS Allan P. Kjær COWI A/S Jesper Knage cp Kelco ApS Johnny Krogh Sørensen Chr. Hansen A/S Per Larsen ABB A/S Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Per Thyme Rockwell Automation A/S Hassan Yazdi FLSmidth Automation

3 MAJ TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB SIDE 3 Trends der påvirker automation & IT AF SENIOR SPECIALIST, PHD, LEIF POULSEN, AUTOMATION & IT, NNE PHARMAPLAN A/S En række vigtige tendenser, som fx. visualisering, business intelligence og mange andre forhold har stor indflydelse på industriens anvendelse af automation og IT og ventes at tage til i styrke. Det gælder i alle brancher ikke mindst farmabranchen, hvor NNE Pharmaplan opererer og artiklens eksempler er hentet. Engineering around the clock Adgang til opdateret information, hvor som helst og når som helst, om virksomhedens produkter og produktion, det er kravet på det globale marked. De fleste produktionsvirksomheder har derfor investeret i globale supply management systemer (ERP systemer), som ikke kun stilles til rådighed for egne medarbejdere, men også for underleverandører og kunder. Samtidig integreres ERP systemerne til underliggende styresystemer, f.eks. MES og DCS systemer, så man er sikker på, at ERP systemerne også kender den aktuelle status i produktionen. Ved integration på tværs af virksomhedens systemer skabes der globale, virtuelle arbejdspladser, hvor man frit har adgang til de nødvendige informationer døgnet rundt. Det gælder også på udviklingsområdet. NNE Pharmaplan har f.eks. etableret en central server park med virtuelle udviklings- og testsystemer, som står til rådighed for alle vores udviklingsafdelinger. I den forbindelse anvender vi begrebet engineering around the clock, hvilket vil sige at vores ingeniører i Kina, Europa og USA på skift kan arbejde på samme udviklingsopgave og dermed reducere udviklingstiden drastisk. Optimering gennem IT og automation Farmabranchen er kendetegnet af tunge procedurer og meget papir. Her er Lean tankegangen ved at slå igennem og automations og IT systemerne bruges til at monitorere, om man er på rette vej og om der er mulighed for yderligere forbedringer. I farmabranchen investeres der i højautomatiserede produktionsanlæg, dels for at producere effektivt, men også af kvalitetsmæssige årsager. F.eks. i forbindelse med produktion af devices som insulinpenne, hvor tolerancekravene er meget højere end man ville kunne håndtere ved manuelle processer. Hos Novo Nordisk ser man således automation & IT som en løftestang til standardisering og harmonisering af produktionsprocesser, med de driftsfordele der ligger heri. I øjeblikket er Novo Nordisk ved at udrulle en fælles MES løsning i hele færdigvareproduktionen. Det vil betyde meget større udnyttelse af ressourcer og en drastisk reduktion af papirarbejdet. Ultimativ fleksibilitet I farmabranchen opstår det ultimative krav til fleksibilitet, når man skal til at lave såkaldt personalised drugs, dvs. medicin tilpasset den enkelte patients diagnose/ DNA profil. I praksis kan det være vanskeligt at forene et højt automatiseret anlæg med krav om stor fleksibilitet. Det gælder både på udstyrs og på system siden. På udstyrssiden anvendes i stigende omfang robotter og andre programmerbare håndteringssystemer og på systemsiden forsøger man at opnå fleksibilitet ved at anvende konfigurerbare produkt-recepter, som kan tilpasses nye produkter uden at ændre i selve styresystemet. Mobilitet giver effektivitet Viden skal kunne flyde frit rundt i virksomheden og være tilgængelig, uanset hvor man befinder sig for at opnå høj effektivitet. Anvendelse af håndholdte computere Global virksomhed kræver globale systemer Adgangskontrol via Iris scanning og smart phones er løsninger på dette behov. Specielt udviklingen af smart phones viser, hvad der er på vej også i produktionen. Her vil den information, som man får stillet til rådighed på sin smart phone eller tablet, automatisk blive tilpasset til det sted hvor man befinder sig. I praksis er man dog endnu ikke nået så langt, men på logistik området er det efterhånden best practice at anvende håndholdte terminaler til kontrol og styring af materialetransporter normalt vha. stregkoder eller RFID tags. Bæredygtighed Bevidstheden stiger om, at vi har brug for mere bæredygtige produktionsvirksomheder, hvor man sparer på energien, bruger grøn energi, hvor det er muligt og samtidig tager et socialt ansvar for medarbejderne. Novo Nordisk har været en af forgangsvirksomhederne på dette område og kører virksomheden efter Triple Bottom Line pricippet, hvor der sættes ambitiøse målsætninger for både økonomi, miljø og socialt ansvar. I selve produktionen satses der især på minimerig af energiforbrug i forbindelse med driftsbygninger og anlæg, hvor specielt renrum og rengøring/sterilisering af anlæg er i fokus. Virtualisering Problemet med at opnå en sikker og effektiv drift af lokale systemer bliver større I takt med den stigende anvendelse af automation og IT i produktionen. Virtualisering

4 SIDE 4 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ Vigtige tendenser at forberede sig på indenfor automation og IT. og cloud computing er i de seneste par år blevet synonym for bedre udnyttelse af IT ressourcerne. De mange lokale styresystemer konsolideres på nogle færre, store servere, hvor driften kan køre mere sikkert og til lavere omkostninger (væsentligt lavere energiforbrug). En del vælger at køre de virtuelle systemer hos en ekstern leverandør (cloud computing). Ud over mere sikker drift og lavere omkostninger er man ofte i stand til at levetidsforlænge gamle systemer ved at lade dem køre som virtuelle maskiner på de centrale servere. Business Intelligence på ny måde I de fleste virksomheder opsamles der efterhånden masser af data til forskellige formål, men der er et stort potentiale i at sammenkæde disse data på nye måder, som giver indsigt i adfærd og performance både internt og eksternt. I Novo Nordisk Product Supply har man f.eks. implementeret en fælles løsning for opsamling af data til monitorering af Overall Equipment Efficiency (OEE) i produktionen. Data sikkerhed Samtidig med, at systemerne bliver mere avancerede, stiger bekymringen for misbrug af systemerne, herunder at uautoriserede personer får adgang til at destruere eller udnytte fortrolige data. Inden for farmabranchen har myndighederne derfor udarbejdet skrappe regler (21CFR11 reglerne) for håndtering af elektroniske records og elektroniske signaturer. Data i åbne systemer skal krypteres og data i lukkede systemer skal beskyttes mod uautoriseret adgang f.eks. via biometrisk adgangskontrol (genkendelse af fingeraftryk, stemme eller andre personlige karakteristika ) og alle rettelser i kritiske data skal dokumenteres via et såkaldt revisionsspor (auidit trail). Påvirker dansk dagsorden De trends, vi ser indenfor automation, er et mix af brede, globale trends men selvom de er brede, har de ofte direkte adresse til den dagsorden, der er i vores branche. I DAu regi diskuterer vi løbende de generelle trends inden for branchen, og forsøger at tilpasse vores formidling af viden, udbud og konferencer, så det passer til de aktuelle behov. Forslag til emner modtages derfor meget gerne. Argumenterne for cloud er mange ikke mindst et lavere energiforbrug, hvilket næsten 100 deltagere på DAu-konferencen den 7. marts hos Haldor Topsøe fik indblik i. Mange fordele ifølge IT-leverandørerne AF PETER GREVE, HARESKOVE PROMOTION Fordelene ved cloud-løsninger er ifølge itleverandørerne mange: Der bliver afregnet efter forbrug. En bruger skal ikke investere i udstyr, der kan klare hans få spidsbelastninger, og som måske kun udnytter sin performance 25 % resten af tiden. Der er så stor sikkerhed og flere backup-systemer på et datacenter, at man opnår en 100 % oppetid. Opdateringer af software, service, vedligeholdelse, udskiftning og udvidelser foregår som rutine på datacentret. Tiden moden til automation i skyen Ser man på energiforholdende i et datacenter, taler man om en PUE-faktor (Power Usage Efficiency). Det er forholdet mellem det samlede energiforbrug på datacentret og det forbrug, som hidrører fra selve ITudstyret. Et stort moderne datacenter har i dag en PUE, der er helt nede på 1,05 1,2. For blot få år siden var det ikke ualmindeligt med PUE på op i nærheden af 2. Hvis vi ser på det totale energiforbrug og den globale CO2-udledning, er det et godt argument for at overveje Cloud-løsninger. For tidligt til tidskritiske Rådgiverne var enige om, at tidskritiske processer ikke kan løses med cloud, mens de tekniske muligheder er til stede for at kunne lægge mindre tidskritiske funktioner som HMI, dataindsamling, MES og lignende ud i en cloud-løsning. Den rådgivende ingeniør ser den procestekniske fremtid som en hybrid-løsning, hvor nogle applikationer kører i en cloud-løsning, mens andre applikationer bliver på siten. Mange muligheder for brugerne Flere eksempler på det slutbrugerne kan lægge i clouden blev givet. En multinational slutbruger havde overført flere systemer til Public cloud-løsninger. Som eksempler blev nævnt mail-systemer, CRM-systemer og andre globale systemer af administrativ karakter. En anden slutbruger havde lavet en Private cloud-løsning til sit proceskontrolsystem og opbygget eget datacenter med et antal virtuelle servere, og hvor de fysiske maskiner er placeret adskilt i henholdsvis den administrative IT-afdelings serverrum og i proces-it s serverrum. Regnskab skal ligge i DK Juridisk set drejer cloud sig om kendt teknologi, der kan betragtes som en ny forretningsmodel, og der gælder den samme grundlæggende jura, som for andre datasystemer. Ved cloud-løsninger, hvor service provideren er en global virksomhed med datacentre i alle verdensdele, ved man aldrig, hvor i verden ens data er lagret. Netop det giver ifølge juristen problemer, hvis det drejer sig om persondata. Persondata er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person, herunder bl.a. CPR-nummer, post-, mailog IP-adresser. Regnskaber skal være i Danmark. Det er ok at have dem i skyen, hvis blot der er en kopi på en maskine her i landet.

5 Robotterne kommer for at redde dansk produktion og arbejdspladser SØREN PETER JOHANSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, CENTER FOR ROBOTTEKNOLOGI Skal dansk produktion bevares i Danmark, kommer vi ikke uden om robotterne. Det er forskere, politikere og fagforeninger enige om; men uden stærk involvering af de danske virksomheder opnår hverken virksomhederne, medarbejderne eller det danske samfund fordelene ved anvendelse af robotter. Internationale trends Internationalt er der stort fokus på at bruge robotteknologi til at øge effektiviteten i produktionen, fordi det spiller ind i problematikker som problemet med de små årgange og I-landes konkurrencedygtighed overfor lande, hvor arbejdskraften er billig. Et tema med særlig relevans og adresse til danske virksomheder, er den kommende teknologi: Robot co-worker. Begrebet beskriver en robot-medhjælper eller en robot lærling. Det er en robottype, der hurtigt kan flyttes, konfigureres og oplæres af personer uden særlig kendskab til robotter. Som det fremgår af navnet, skal denne robottype ikke blot erstatte mennesker men arbejde sammen med mennesker. Muligheder En mulighed, der er ved de kommende robot co-workers, er at anvende mange nye sensorer eller sanser. Robotterne kan f.eks. forholdsvis enkelt udstyres med infrarødt syn, ultralydsskanning etc., som vil gøre dem i stand til at udføre processer bedre og mere detaljeret end mennesker. Muligheder som uomtvisteligt vil lede til udvikling af nye produkter og produktionsformer. Et andet interessant aspekt er robotternes evne til at samle og benytte viden. Den evne kan vise sig meget stærkere end rå beregningskraft, som generelt er bekostelig og en begrænsende faktor. Forestil dig, at du hver gang, du står over for en opgave vil være i stand til at spørge ti tusinde andre, hvordan de med succes har løst netop denne opgave. Snart vil robotterne kunne basere beslutninger på hinandens erfaring. Derfor vil et google-opslag i en billeddatabase f.eks. kunne forudsige det bedste gribepunkt på et objekt langt hurtigere end mange komplicere beregninger. Dyrt manuelt arbejde Statistikker viser, at ca. 85 procent af al industriel montage i Danmark foretages manuelt. Der findes allerede automatiske løsninger til en del af disse processer, men især i forbindelse med håndtering af små serier og montage-processer findes der kun få rentable automatiske løsninger på markedet. De nye co-worker robotter er derfor som skabt til det danske marked, men det kræver, at danske virksomheder deltager aktivt i udviklingen af robot co-workers, så teknologien kommer til at matche virksomhedernes konkrete behov. Ved at deltage i udviklingen vil virksomhederne opnå viden om state-of-the-art teknologien, hvilket gør dem i stand til at anvende og vedligeholde de nye teknologier. Desuden vil virksomheden være bedre forberedt til at vurdere effekten af den aktuelle og fremtidige investeringer i robotteknologi. Hvis det viser sig, f.eks. gennem forprojekter, at del-processer ikke kan automatiseres med de tilgængelige teknologier, er der i øvrigt hjælp at hente. Der findes i dag en del nationale og europæiske fonde som netop støtter virksomheder med behov for udvikling af ekstraordinære produktionsteknologier. Robotterne kommer lad os bane vejen I Danmark er vejen til øget produktivitet at investere massivt i udvikling af et automatiseret produktionsapparat. Det vil kræve en ekstraordinær indsats af de bedste robot-udviklere samt en vilje fra de danske virksomheder til at turde investere i disse løsninger. Ligeledes skal der investeres i efteruddannelse af medarbejdere, så de kan udvikle, betjene og vedligeholde robotterne, mens andre skal kunne foretage kvalificerede vurderinger af de nødvendige investeringer i de avancerede teknologier. Banen er kridtet op. Teknologileverandører er klar til samarbejde, fagforeningerne prioriterer uddannelse frem for højere løn og den danske stat samt EU er klar med midler til udvikling. Samtidig er denne type robotter en teknologi, der kan anskaffes til en relativ lav omkostning samtidig med, at den øger den enkelte medarbejders produktivitet og fleksibilitet. Søren Peter Johansen er teamleder på Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense. På centeret arbejder ca. 60 robot-eksperter, der tilsammen håndterer en portefølje på ca. 100 nationale og internationale robot-projekter. Blandt disse er AIM (se forrige nummer af Daubladet) samt de to store EU-finansierede Robot Co-worker projekter, SMErobotics og PRACE, hvor bl.a. Bosch samt flere markante europæiske robot-fabrikanter indgår som partnere. Centeret er desuden sekretariat for DIRA, Dansk Robot Netværk.

6 SIDE 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ Battle mellem automationsnetværk Som oplæg til DAu s kommende konference 14. juni, om blandt andet netværkets betydning for teknikvalg, har vi bedt tre af de førende udbydere af professionelle automationsnetværk komme med deres bud på, hvorfor deres netværk er det mest optimale. Fokus er på den klassiske maskin- /fabriksautomation. Vi har inviteret repræsentanter for henholdsvis: EtherCAT Ethernet/IP (ODVA) ProfiNET International (PI) Det er de tre største på markedet ifølge Ethernet/IP 33 pct. Others 7 pct. ProfiNET 27 pct. EtherCAT 18 pct. Ethernet/IP 20 pct. Foundation Sercos III 4 pct. PowerLink 11 pct. CC-Link IE 0 pct. Fieldbus HSE 1 pct. Sercos III 5 pct. Foundation Fieldbus HSE 0 pct. Foruden de Unique Selling Points, de tre vil fremhæve, har vi også bedt dem komme ind på spændende tekniske områder, som f.eks: Hastighed, reaktionstider, båndbredde og ikke mindst noget omkring opsætning og diagnose værktøjer. Vi glæder os til at fortsætte battlen på konferencen. 5 Million Nodes Installed 16 Million Nodes Installed Others 14 pct. CC-Link IE 5 pct. ProfiNET 21 pct. EtherCAT 25 pct. PowerLink 9 pct. BPA Consulting Kilde: BPA Consulting Ltd, May Fieldbuses Technology and Market Trends in the Industrial; Automotive, Defence and Aerospace sectors BATTLE: Ethercat Real-tids Ethernet ned til I/O niveau AF KASPER AGERBÆK, BECKHOFF AUTOMATION For snart 10 år siden blev det klart for Beckhoff Automation, at de eksisterende industrielle fieldbus systemer til maskinstyringer var for langsomme. Soft-PLC en stod og ventede på, at fieldbus systemet leverede nye proces data. For PC baserede kontrolsystemer, som udvikler sig med en hastighed efter Moore s lov (fordobling af performance ca. hvert andet år), kræves der derfor mere af bussystemet, som ellers blot står tilbage som en flaskehals. Derfor besluttede Beckhoff Automation at udvikle sit eget bussystem, som skulle have: stor hastighed stor fleksibilitet stor åbenhed en nem og let implementering og diagnosticering baseret på eksisterende kommercielt Ethernet udstyr lave produktionsomkostninger I dag er EtherCAT (Ethernet for Control Automation Technology), det hurtigst voksne Industrielle Ethernet. Den bliver supporteret af organisationen: EtherCAT. org en uafhængig teknologi gruppe, som supporteres Worldwide af mere end medlemsvirksomheder. Flere end 60 medlemsvirksomheder tilbyder master systemer til EtherCAT. Den IEC godkendte Industrielle Ethernet bsu: EtherCAT, dækker fra I/O Ethernet baseret kommunikation, med opdateringstider som: 1000 digitale I/O er hvert 30µS 200 analoge I/O (16bit) hvert 50µS Op til 1486 bytes procesdata i et enkelt Ethernet telegram på 150µS (svarende til ca digitale ind- og udgangssignaler) Ultra hurtig I/O respons tid < 100µS Jitter værdier er <<1µS (typisk ~ ± 20ns). Det gælder for kommunikation af komplekse decentrale enheder som f.eks. andre PLC er, motorstyringer og ikke mindst Servo drev, hvor 100 Servo akser (8 byte In- & Out) opdateres hvert 100µS EtherCAT sætter nye standarder, hvor traditionelle feltbus systemer når deres grænser. EtherCAT behøver ingen aktive infrastruktur produkter som f.eks. switche, eller specielle plug-in kort. Dermed kan den traditionelle og dyre stjerne netværkstopologi nemt erstattes med en simpel topologi som linje, ring eller træstruktur, fleksibelt og nemt at sætte i drift.

7 EtherCAT anvender kun standard Ethernet telegrammer i henhold til IEEE 802,3. Disse telegrammer sendes fra Master enheden, slave-enhederne udtrækker og/eller indsætter data on-the-fly dvs. uden at stoppe kommunikationen. EtherCAT kan benytte alle fire netværkstopologier i samme system opsætning i en næsten ubegrænset netværksstørrelse, hvor alle typer af Ethernet enheder kan integreres via switche eller en port, i ét netværk med op til enheder pr. segment. Ønskes der redundant netværk, behøves der blot en ekstra port. Et andet væsentlig og forhold, der differentierer EtherCAT, er at det nemt tillader mixed brug af andre protokoller, som f.eks. transport af Profibus, DeviceNet, CAnOpen over EtherCAT (CoE), Sercos og Ethernet over EtherCAT (EoE) kommunikation, som viser den åbenhed, at protokollen tillader andre Ethernet basererede services og protokoller på det samme fysiske netværk med et begrænset tab af performance og ingen påvirkning af real-tids kommunikationen. Alle Internet teknologier kan også benyttes via EtherCAT som f.eks. Integrerede Web Server, , FTP overførelser osv. EtherCAT skal dog ses som et lukket fieldbus system, og ikke som direkte forbundet til internettet eller på anden måde forbundet til den normale TCP/IP infrastruktur. EtherCAT kan kommunikere over en lang række fysiske medier, fra det gode gamle gule kabel i CAT 5 til high-speed fiber optiske kabler (100 base FX). Da EtherCAT responderer så hurtigt, behøver det fuld duplex på 100MBaud, hvilket indtil nu begrænser brugen af radio transmission som typisk benytter halv duplex. Principperne bag EtherCAT transmissionen er uafhængig af hastigheden og kan derfor benyttes i fremtidens 1 GBaud eller hurtigere netværk uden modifikation. EtherCAT tillader også Safety relaterede kommunikation og kontrol over det samme netværk. Kommunikationen er certificeret i henhold til IEC61508, TÜV godkendt og opfylder kravene til SIL (Safety Integrity Level) 3. Organisationen EtherCAT Technology Group (ETG) er det forum hvor store slutkunder fra mange forskellige industrier og førende automatik leverandører samler fokus på at supportere, promotion og ikke mindst den fortsat udvikling af EtherCAT teknologien og implementering hos nye tilkommende leverandør. Medlemskab er gratis. Organisationens hovedkontor ligger i Tyskland, og har endvidere regionale kontorer i Nord Amerika, Kina, Japan og Korea, hvor EtherCAT netop er blevet godkendt som en national standard. I Danmark varetager Beckhoff Automation dialogen omkring EtherCAT.org, og supporterer interesserede virksomheder i at komme godt i gang med EtherCAT. Eksempler på applikationer: Robotter CNC funktionalitet Ultra hurtig metal afskæring Vindmølle Pakkemaskiner Baggage systemer Træbearbejdningsmaskiner Hydraulik / elektriske presse Modulære maskiner Standard PLC applikationer

8 SIDE 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ AF PER THYME, ROCKWELL AUTOMATION BATTLE: EtherNet/IP fejrer 8. år i føretrøjen På nydesignede anlæg og maskiner er det trenden, at der kun er eet netværk EtherNet/IP. Det er næsten udelukkende ved udvidelse af eksisterende anlæg eller reproduktion af allerede designede maskiner, at de gamle feltbusser anvende ellers går det i retning af Ethernet/IP. Samme netværk anvendes til SCADA, PLC, PAC, IO, frekvensomformere, procesinstrumentering og motorstartere. Produkter fra mange leverandører Udvalget af produkter på EtherNet/IP stiger dag for dag, og der er allerede nu hundredevis af leverandører med endnu flere produkter tilgængelige. Af danske leverandører og produkter kan nævnes Danfoss frekvensomformere og Eilersen Electric med vejeceller. De mest anvendte produkter er IO-moduler og frekvensomformere. Samtidig vinder stregkodelæsere, RFID-læsere, vejesystemer, ventilblokke og visionsystemer stærkt frem. Inden for procesindustrien er der også spændende nye løsninger. De første procesinstrumenter med Ethernet/IP har set dagens lys i form af masseflow og magnetiske flowmålere fra Endress + Hauser. IO moduler med understøttelse af HART sikrer, at simplere eller ældre instrumenter kan serviceres via netværket, når EtherNet/IP anvendes sammen med HART teknologien. Ikke-modificeret Ethernet Den væsentligste årsag til EtherNet/IP s succes er, at netværket benytter standard ikkemodificeret Ethernet. Det gør det muligt at anvende switches, kabler og diagnostiseringsværktøjer fra de førende leverandører som eksempelvis Hirschmann og Cisco. Dermed drager brugerne nytte af den viden, som allerede er tilgængelig hos firmaets teknikere og IT-afdeling. Selv de mest krævende opgaver Det har igennem mange år været påstået, at det ikke er muligt at anvende standard Ethernet til industrielle styringer, idet Ethernet ikke er designet til at være deterministisk, og faktisk har en del uheldige forsøg på at anvende TCP/IP til I/O-opdatering gennem årene underbygget den påstand. Imidlertid har ODVA vist, at ved at anvende UDP/IP sammen med CIP protokollen er det muligt at opnå en så nøjagtig opdatering, at procesopgaver og næsten alle maskinstyringer kan løses med EtherNet/IP. Med den nyeste implementering af teknologierne CIP-motion og CIP-sync er selv de mest krævende opgaver altså blevet tilgængelige. 0, sekund! Til løsning af de mest tidskritiske automationsløsninger, som f.eks. servostyring, har ODVA publiceret teknologierne CIP-motion og CIP-sync, der er baseret på implementering af Ethernet standarden IEEE 1588, en standard som allerede er understøttet i de fleste high-end switche. CIP-sync teknologien sikrer en jitter på +/- 100 ns. Mens CIP-motion sikrer deterministisk opdatering af servodrev. Det er således nu muligt at lave servo og robotløsninger med positionering og interpolation uden at skulle implementere et dedikeret netværk som f.eks SERCOS. Safety på standard Ethernet En anden teknologi, som har bidraget til successen, er CIP Safety. Den gør det muligt at anvende standard Ethernet til Safety, og samtidig opfylde den personsikkerhedsstandard der kræves af arbejdstilsynet. EtherNet/IP kan således anvendes til interlockfunktionalitet i maskin- og procesindustrien, hvor der er krav om sikkerhedsniveauerne SIL3 eller PLe alt efter hvilken standard, man følger. IT-Sikkerhed Med udbredelsen af Ethernet i produktionen i kombination med Microsoft baserede operativsystemer er IT-sikkerhed blevet et tema, som alle virksomheder indenfor produktion skal forholde sig aktivt til. CISCO har som Funding Member af ODVA ydet en stor indsats ved at komme med referencearkitekturer og best praksis for udlægning af netværk i store produktionsvirksomheder. Al denne information er samlet i et dokument til gratis download på bl.a. CISCO s hjemmeside. Dokumentet giver værdi for alle, som beskæftiger sig med Ethernet i produktion. EtherNet/IP til store og små løsninger Mange har gjort deres første erfaringer med EtherNet/IP på et mindre system med en enkelt PLC, et par IO-moduler og måske en frekvensomformer. Når man oplever, hvor meget enklere opsætning og idriftsættelsen er, går de fleste hurtigt videre til større systemer. Således er den største indrapporterede installation på mere end 3500 noder, og i Skandinavien er der applikationer med mange hundrede IP-noder. Hvem er ODVA? ODVA er en global organisation som blev grundlagt I Medlemmer består af en række af verdens førende automationsfirmaer. ODVA s mission er at fremme åben og konfigurerbar informations og netværksteknologi i industriel automation. ODVA støtter sin medieuafhængige protokol CIP (Common Industrial Protocol) som p.t. findes på EtherNet/IP, DeviceNet, CompoNet og ControlNet. Målet er via sin internationale organisation at få et fremtidssikret kommunikationskoncept baseret på kommercielle produkter, eksemplificeret ved EtherNet/IP, som kan anvende kommercielle standard switche fra alle førende leverandører. Mere information på Installed Base IMS Research 2011 Ethernet/IP 26 pct. CC-Link IE 1 pct. EPA 0 pct. FL-Net 1 pct. HSE 2 pct. Sercos III 3 pct. EtherCAT 4 pct. ProfiNET 23 pct. Modbus TCP/IP 7 pct. PowerLink 11 pct. Udbredelse af industrielle Ethernet

9 MAJ TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB SIDE 9 BATTLE: PROFINET Mere fleksibilitet, effektivitet og performance På grund af sin fleksibilitet, effektivitet og performance anvendes PROFINET i dag i store og små virksomheder inden for alle brancher og PROFINET er blevet etableret som den globale Ethernet-standard til industrien. AF LARS-PETER HANSEN, PRODUCT MANAGER, SIEMENS PROFINET er en åben og altomfattende standardløsning, hvor alle former for kommunikation kan formidles via samme netværk. Både klassisk I/O-kommunikation, Safety-signaler, Energy Management, video og s kan håndteres på samme netværk. Det gælder uanset, om det er baseret på Industrial Ethernet og/eller Industrial wireless LAN. Gennemprøvet og testet i årevis PROFINET er svaret på adskillige teknologiske udfordringer, og med profiler som PROFIsafe, PROFIdrive og PROFIenergy er implementeringen af adskillige applikationer blevet endnu mere enkel. PRO- FIsafe muliggør fejlsikker kommunikation via PROFINET (og PROFIBUS). PROFIdrive har gennem flere år været en veletableret applikationsprofil for drev på PROFIBUS. Den samme applikationsprofil er naturligvis også tilgængelig for drev på PROFINET. PROFIenergy muliggør, at maskiner og/ eller fabriksafsnit automatisk går i dvale, og lukker effektkrævende processer ned under pauser i produktion. PROFIenergy kan således reducere energiomkostninger i planlagte eller uplanlagte pauser med helt op til 80 %. Mere fleksibilitet Den første af de tre hjørnestene i PROFI- NET er fleksibilitet. Industrial Wireless LAN (IWLAN) kan i meget høj grad tilføre fleksibilitet. IWLAN anvendes ofte i forbindelse med bevægelige maskindele og processer. Med IWLAN kan omkostningerne til vedligeholdelse reduceres markant, hvis man sammenligner med hængekabler, slæberinge, børster eller andre primitive løsninger. Kun PROFINET tillader kombination af sikkerhedssignaler (Safety-relateret kommunikation via PROFIsafe til beskyttelse mennesker, miljø og maskiner) og IWLAN. PROFINET kan også tilbyde fleksible topologier, som muliggør anvendelsen af stjerne-, træ- og ringtopologier ud over den klassiske lineære topologi. Udvidelsesmulighederne er mange, og netværket kan udvides efter behov, selv under drift. Øget effektivitet Ved anvendelsen af PROFINET bruges kun ét kabel til alle formål, uanset om det drejer sig om realtids- eller standardkommunikation. Derved reduceres omkostninger til uddannelse, og overskueligheden øges betragteligt, ikke mindst i forbindelse med fejlsøgning og diagnosticering. PROFINET kan tilbyde ekstremt omfattende og overskuelige diagnosefaciliteter, der kan sikre, at et produktionsstop reduceres til et absolut minimum. Fejl kan lokaliseres og afdækkes via Siemens SIMATIC STEP7, web-interface og/eller Network Management-software, som eksempelvis Siemens SINEMA Server Basic. Ved anvendelse af PROFINET har man adgang til diagnosefaciliteter, der omfatter IO-Device, modul- og kanal-specifikke diagnoseinformationer samt fejl i kabler og stik. Det muliggør enkel og hurtig lokalisering af fejl også selvom man har en meget begrænset viden om netværk. Alle fejl kan lokaliseres via et grafisk interface, og fejlens fysiske placering er en del af konceptet. Bedre performance Takket være den performance, PROFINET tilbyder, er det muligt at honorere kravene til alle typiske applikationer i industrien. Eksempelvis har hurtige servostyringsapplikationer brug for højhastighedsdataudveksling. PROFINET honorerer dette krav korte cyklustider på ned til 250 μs og høj præcision og deterministisk dataudveksling, hvor en jitter <1 μs kan garanteres. Med PROFINET kan meget store netværksløsninger realiseres, en PROFINET IO-Controller kan drive op til 2048 IO-Devices pr. kommunikationsinterface. Antallet af noder pr. netværk er næsten ubegrænset. Med PROFINET kan en maksimal tilgængelighed opnås ved hjælp af redundans på flere niveauer. Det er muligt at opnå kabelredundans baseret på den åbne PROFINET standard MRP (Media Redundancy Protocol). På controllerniveau er redundans også mulig Siemens kan nu tilbyde redundante CPU er, SIMATIC H-systemer, der kommunikerer via et redundant PROFINET medlemmer bag PROFIBUS og PROFINET International (PI) er verdens største feltbus-organisation med mere end medlemmer. Organisationen driver den tekniske udvikling og sikrer en løbende standardisering på internationalt niveau. PI har i høj grad medvirket til, at PROFINET er blevet en etableret feltbus på det globale markedet med mere end 3 millioner noder installeret på verdensplan.

10 SIDE 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ Evolution mod cloud AF JENS MAAGØE, SENIOR ARCHITECT, NNIT Inden for en kort årrække har itløsninger udviklet sig fra at være individuelle for den enkelte virksomhed til standarder med en virtualiseringsog sourcing-bølge, drevet af et krav om reduceret cost og øget fleksibilitet. I forlængelse af kravet om reduceret cost opstår en ny opfattelse af, at standard i en lang række tilfælde er godt nok og i virkeligheden opfylder de behov virksomheden har. Med accepten af standardløsninger har vi en helt ny forudsætning for leverancen og driften af it. Det er her cloud computing kommer på banen. Fra fysiske til virtuelle komponenter I de seneste 10 år har it-fokus ligget på virtualisering, og mange virksomheder har gennemført en transformation fra fysiske til virtuelle komponenter. Virtualiseringen medfører bl.a., at ressourcerne kan udnyttes mere optimalt. Den nye produktionsform er endvidere gjort mere fleksibel, idet vi kan flytte rundt på de virtuelle komponenter uden at tage så meget hensyn til den fysiske verden. Til gengæld har virtualiseringen ikke medført færre komponenter og dermed ikke en forenklet it- infrastruktur. Virtualiseringen er typisk foregået som en 1-1 transformation, i.e. fra en fysisk server til en virtuel server. Men management af den virtuelle platform, OS eller applikationsdrift blev typisk ikke procesoptimeret. En af årsagerne var, at indholdet i den virtuelle komponent stadigvæk varierede fra applikation til applikation samt fra kunde til kunde. De unikke og individualiserede applikationer kræver manuelt arbejde og dermed tid at vedligeholde. Fra individuel til standard Virtualiseringen har konsolideret sig, men er under fortsat udvikling. Næste logiske, evolutionære trin er en signifikant trend mod standardisering og kommercialisering af it. Tankegangen og markedets krav er nu radikalt anderledes end for 5 år siden: Well, if it is good enough for others, it is good enough for me too. Og under den forudsætning bliver det for alvor muligt at optimere og automatisere produktions- og leveranceprocesserne, primært fordi slutproduktet nu er defineret og standardiseret. Netop procesoptimering og automatisering er en af hovedingredienserne i cloud computing. Automatisering og procesoptimering Når slutproduktet, selve it-leverancen, er prædefineret og standardiseret skaber det mulighed for at levere og hoste løsninger på en ny måde. Cloud computing rummer masser af løfter om skalering, fleksible betalingsmodeller, hurtig deployment, nem adgang, standardisering. NNIT s cloud hedder Enterprise Cloud og er en private cloud, der byder på fleksibilitet og sikkerhed i én pakke. Her kombinerer vi dyderne fra public cloud med enterprise-level kvalitet og sikkerhed. I Enterprise cloud en er alt blevet automatiseret: Både provisionering af netværk, servere og storage samt installation af kendt OS, middleware og application foregår automatisk. Vi kan levere en kendt applikation med et tryk på en knap. Automatiseringen betyder også en øget hastighed i forhold til at effektuere og realisere kundens krav om eksempelvis kapacitet. Cloud giver konkurrencefordele Måske har den globale recession været med til at skubbe på udviklingen mod cloud i forventning om besparelser. Men cloud handler om meget mere end økonomi. Det handler også om muligheden at få adgang til en konstant up-to-data teknologi, der er med til at sikre en høj grad af effektivitet og i de rette hænder kan skabe konkurrencefordele, som et inhouse it-setup vil have svært ved at matche over en længere periode. Det multifacetterede it-miljø Cloud er kommet for at blive og vil i stigende grad indgå som en del af organisationens multifacetterede it-miljø. For mange virksomheder er udfordringen heller ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt cloud skal være en del af løsningen, men snarere et spørgsmål om hvordan. Nogle dele er bedst placeret i public cloud, andet i private cloud og noget tredje som noncloud. De vigtige spørgsmål er hvordan du får du lagt en fornuftig cloud-strategi, og hvordan du får du orkestreret det samlede it-miljø, så det spiller optimalt sammen. Svaret handler, som Darwin viste, om at evolution betyder at være responsive to change.

11 MAJ TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB SIDE 11 Maskinsikkerhed gør automationsstrategien hensigtsmæssig Når personsikkerheden er tænkt ind fra starten kan man opnå et anlæg, der er sikkert, kan tages i brug til tiden og har en høj oppe-tid. HANS MORTEN HENRIKSEN, MASKINSIKKERHED APS Hensigtsmæssig automationsstrategi burde ikke være noget nyt, men som sikkerhedskonsulenter oplever vi, at langt hovedparten af selv nyere robot-celler ikke overholder basale sikkerhedskrav, at procesanlæg fjernstyres uden tanke for personsikkerhed og at sikkerhed under service/fejl afhjælpning slet ikke er overvejet før anlægget eller robotcellen bygges. Maskindirektivets risikovurdering er et godt værktøj, hvis det udføres, som loven kræver. Man beskriver maskinen og dens anvendelse, og for alle driftssituationer skal man: finde alle farekilder, vurdere hvilke farekilder der skal gøres noget ved og beskrive den valgte løsning for hver farekilde Risikovurdering: Jamen det er der da ikke noget nyt i? Maskindirektivets krav om udarbejdelse af en risikovurdering, før maskinen bygges, har været gældende for alle nye maskiner siden Det er bare ikke rigtigt slået igennem: Ofte finder vi en såkaldt risikovurdering, som består af en liste med afkrydsning af punkterne i maskindirektivets bilag I, evt støttet af helt generelle henvisninger til standarder. Og risikovurderingen plejer at blive lavet mens maskinen monteres hos kunden. Fabrikanter af automatiske maskiner og procesanlæg kunne gøre sig selv, og sine kunder, en stor tjeneste ved at lave risikovurderingen før endelig ordre, evt umiddelbart efter. Derved kan man bedre opnå at maskinen er sikkerhedsmæssigt gennemtænkt, også vedr. service, fejlafhjælpning, fjernstyring mv. til at få maskinen til at fungere sikkerhedsmæssigt forsvarligt incl. driftstabet undervejs, og det efterfølgende driftstab på bøvlet omstilling og fejlafhjælpning, tages som et tab, man er helt uden egen skyld i. Man finder jo bare en ny billig leverandør næste gang. Det hensigtsmæssige automationsprojekt Ud fra adskillige gennemførte automationsprojekter foreslås flg. opskrift på et godt projekt: 1. Når en kunde finder et behov, indsamler han informationer om produkt, kapacitet, kvalitet, planlagt drift mv. Det plejer køberne at kunne, evt med hjælp fra en automationskonsulent eller en maskinfabrikant. 2. Materialet sendes ud til 2-3 potentielle leverandører, med en ca ibrugtagningsdato og en grovpris, da der først skal beregnes rentabilitet og søges penge. 3. Ud fra forslagene vælges et, og på det grundlag laver køber en indledende risikovurdering. Herudfra laves en indkøbsspecifikation, der danner grundlag for et konkret tilbud, med angivelse af en endelig leveringstid. De første par gange kan der være brug for en sikkerheds-konsulent. 4. Nye tilbud indhentes og forhandles, og køber afgiver endelig bindende ordre ud fra de terminer, der er angivet. Ellers kan fabrikanten jo have forpligtet sig til anden side, men stadig have svært ved at sige nej. SÅ GALT KAN DET GÅ 5. Fabrikanten laver straks sin risikovurdering, dvs på det tidspunkt den kan bruges hensigtsmæssigt. 6. For at være sikker, har køber i kontrakten forlangt risikovurderingen udleveret senest 6 uger fra ordre. Køber læser den, og foreslår forbedringer: mod merpris og lidt længere leveringstid.. 7. Fabrikanten bygger maskinen, opdaterer løbende risikovurderingen og informerer køber om væsentlige ændringer, som køber skal være meget hurtig til at acceptere uger før FAT-test fremsendes den opdaterede risikovurdering, valideringsplanen af sikkerhedsmæssige dele af styringen og de væsentligste dele af brugsanvisningen, så kunden er vel forberedt til både at lave FAT- og sikkerheds-fat på den aftalte dag. 9. Efter montage og indkøring klarmelder fabrikanten anlægget med sin EF-overensstemmelseserklæring. 10. Køber laver så sin lovpligtige ibrugtagningskontrol vedr. sikkerhed, og udbetaler den aftalte rate, og går glad i gang med at bruge en gennemtænkt og sikker maskine, der er afleveret til tiden. Forløbet er enhver sikkerhedskonsulents drøm om et projekt Ja, det er drømmen, men det er dokumenteret, at det virker, ved at kunden har opnået det helt usædvanlige, at maskinen kan tages i brug til den aftalte dag. Men er der ikke tid eller penge til at gøre det ordentligt, kan man jo bare ordre og håbe på det bedste, som i dag. En meget alvorlig arbejdsulykke opstod som følge af forkert automatisering: Maskinerne var indrettet til manuel betjening, men ved ændring til fuldautomatisk drift var der ikke foretaget den nødvendige supplerende sikring. Det kan køberne gøre Køberne kan prøve at prioritere en leverandør med gennemtænkte løsninger, høj oppetid og en god dokumentation. Desværre vælges der ud fra kostpris, eller den eneste leverandør, der påstår, at leveringstiden kan holdes. De meget store omkostninger Eksplosions-ulykke på et produktionskritisk anlæg: Ingen personskade, men tab for adskillige millioner. Sikkerhedsstyringen udførte de forkerte operationer, fordi specifikationen ikke medtog alle relevante risici. Ugennemtænkt nødstopfunktion koster ca 3 mill at aktivere; 2 fejl-aktiveringer på 3 måneder.det havde kostet at bygge fornuftigt fra starten, og at rette efterfølgende. Er endnu ikke udført!

12 SIDE 12 VESTFORBRÆNDING: Nu bestemmer vi selv over vores IT infrastruktur AF PETER MØRKEBERG HINSBY, KOMMUNIKATIONSKONSULENT, RAMBØLL TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ I takt med at SRO-systemets hovedstation til fjernvarme- og forbrændingsanlægget alligevel skulle opgraderes, hoppede Vestforbrænding på skyen og tog ansvar for egen IT infrastruktur. Ansporet af stigende teknologiske krav og en kritisk gennemgang af IT sikkerheden var Vestforbrænding ikke i tvivl om, at tidspunktet for opgradering af deres hovedstation var kommet. Men hvordan og med hvad? Paralleldrift afgørende ABB s Advant OCS havde efter en længere årrække udtjent sin værnepligt. Hewlett Packard, som var computerleverandør valgte at udfase HP PA-Risc processoren og UNIX operativsystemet. Desuden viste en kritisk gennemgang af IT sikkerheden med en ekstern konsulent, at det ikke kunne forsvares at fortsætte med udstyr, som ikke længere var supporteret af leverandøren. Den manglende support omkring hardware og software trængte sig på. Et skifte var nødvendigt, og en opgradering til et system, der understøtter parallel drift med Advant OCS var et helt ufravigeligt krav, ifølge funktionsleder hos Vestforbrænding, Ib Tordrup: Den nye hovedstation skulle kunne køre sammen med den gamle i opgraderingsfasen, eftersom SRO nedbrud kan få vitale konsekvenser for anlæg, miljø og økonomi. Derfor var det helt afgørende, at vi ikke alene fokuserede på alle de nye muligheder og fordele, men også sikrede os mod nedbrud i selve opgraderingsfasen, fortæller Ib Tordrup. Med på skyen Med tryghed omkring selve opgraderingen i hus, skulle Vestforbrænding nu tage stilling til, hvilken strategi man skulle vælge for at fremtidssikre og leve op til de stadigt mere komplekse og stigende krav til kapacitet, drift og miljø. Forældede, enstrengede systemer og udgåede produktlinjer havde jo netop været baggrunden for at skifte. Simplificering af vedligehold og fleksibilitet i forhold til leverandører var derfor helt centrale parametre for valget af system. Vestforbrænding og rådgiverteamet blev enige om at etablere et fuldt virtualiseret redundant cloud system en vidt udbredt løsning for administratorer, hvor systemet er fuldt funktionelt, trods fejl, og uden fysisk at have to af hver komponent. Ophævelse af IT stavnsbåndet Man kan sige, at vi ikke længere er stavnsbundet af et dedikeret og leverandør-afhængigt system. Når IT systermerne antager en vis størrelse og kompleksitet kan det betale sig at tage ansvar for hele installationen selv. Ved at tage ansvaret, har vi fået et langt mere overskueligt system, hvor fx Unix, Linux og Windows kan sameksistere. Desuden bliver alle leverandører nu bedt om at tilpasse deres system til vores sky, hvor det før var omvendt, fortæller Ib Tordrup og fortsætter: Vi har reduceret antallet af fysiske servere fra ca. 20 til seks redundante. Således er risikoen for nedbrud grundet hardware mindsket betydeligt, idet der altid står en server parat til at overtage i tilfælde af nedbrud. Hvor det tidligere tog 8 timer at reetablere en server, tager det i dag ca. 15 minutter. Tilfredshed i kontrolrummet For medarbejderne i kontrolrummet er der også tilfredshed med opgraderingen. Som udgangspunkt er brugerfladen konverteret 1:1 samtidig med at der skulle findes plads til alle de nye muligheder, der findes i ABB System 800xA. Desuden skulle der tages hensyn forandringen i skærmformat (4:3 udgik og blev erstattet med 16:9). Antallet af muse klik for at opnå en funktion har ligeledes været et tema i forbindelse med opgraderingen. Kravet på max tre klik viste sig umuligt at opnå med traditionelt tastatur og mus. Løsningen blev, at vi designede vores eget funktionskeyboard, som er let genkendeligt for operatørerne, og antallet af klik blev reduceret væsentligt. Det er også en del af det at tage ansvar, fortæller Ib Tordrup og maner til besindighed: Virtualisering er ikke en mirakelkur, som løser alle dine IT problemer. Du er stadig nødt til at beherske den teknologi, du arbejder med. Hovedsagen er stadigvæk dygtige kolleger, som har styr på teknologi og sikkerhed. Projektet blev gennemført med Rambøll som rådgiver. Projektet omfattede endvidere et helt nyt miljørapporteringssystem. Udvalgte fordele ved Vestforbrænding SRO private Cloud 1. Fleksibel infrastruktur, som kan udvides under drift. 2. Konsolidering af infrastruktur flere automationssystemer i samme system 3. Rådighedskrav du bestemmer selv, hvor mange redundante/ backup servere, du vil have 4. Frigørelse fra leverandører. 5. Strømforbrug infrastruktur tilpasser sig det aktuelle behov 6. Kølebehov til serverrum reduceres tilsvarende 7. Administrative besparelser 8. Hurtig retablering af servere efter nedbrud tager ca. 15 minutter mod tidligere 8 timer.

13 MAJ TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB SIDE 13 DAu konference: Fremtidens danske produktionsteknologi AF JOHN AMMENTORP, RAMBØLL Udvalget af løsninger er blevet større og den teknologiske udvikling buldrer derudaf med ekspresfart. Samtidig tilbyder flere og flere leverandører skalerbare og fle ksible løsninger, som er baseret på åbne standarder og løbende kan opgraderes til nyeste platform. Det betyder, at risikoen for at blive låst til et system og skulle starte forfra, efterhånden ikke eksisterer. Hvordan vælger du den optimale automationsløsning? Sådan lyder overskriften på den næste DAu konference Når alt det er nævnt, er det ganske få virksomheder, der får det optimale ud af deres automationsløsninger, hvilket er ugunstigt for virksomhedens konkurrenceevne. Det er derfor et relevant spørgsmål, hvad grunden er til denne manglende udnyttelse af automationsløsninger. Der foretages i mange tilfælde ikke en struktureret analyse (Business Case) af, hvad automation kan give af fordele i forhold til besparelser, bedre kvalitet eller hurtigere leveringstider. Der foretages ligeledes ikke en langsigtet vurdering af, hvilken rolle automationsløsningen skal udfylde i fremtiden, og derved skabes der ikke et stærkt fundament for den videre udvikling af virksomheden. De styrende parametre for valg af automationsløsning er krav til effektivitet, tilgængelighed og fleksibilitet. Disse krav er igennem årene løbende blevet skærpet efterhånden som teknologien er blevet bedre og produktionskoncepter er ændret til f.eks. Just-In-Time produktion. Kravene til disse parametre vil have indflydelse på teknologivalg samt udformning af designet. Derudover bør følgende trends tænkes ind i løsningerne: Drift og vedligeholdelse Hvorledes kan automationsløsningen bidrage til den løbende drift og vedligeholdelse?. Indenfor dette område er der sket en markant udvikling, som højst sandsynlig vil forsætte hovedsageligt fordi, at der med begrænsede investeringer kan opnås en væsentlig forøgelse af konkurrence evnen i form af mindre nedetid, bedre kvalitet samt reduktion af reservedelslageret. IT-sikkerhed Kravene til informationstilgængelighed er stigende hos alle interessenter fra operatører til kunder og myndigheder. Denne åbenhed mht. information stiller krav til overvågning af det netværk, der anvendes i automationssammenhæng, i forhold til indtrængen og pålidelighed. Samtidig skal information kunne præsenteres hurtigt og på en overskuelig måde. Kompetence udvikling Løbende rekruttering og uddannelse af personale i virksomheden, således at systemerne løbende bliver designet, drevet, optimeret og vedligeholdt optimalt. Uden de rigtige kompetencer kan de mange nye tekniske muligheder ikke udnyttes. Regler Kravene til sporbarhed, sikkerhed osv. øges løbende indenfor de forskellige brancher hvilket stiller krav til virksomhedernes omstillingsparathed, således at kravene i markedet løbende kan opfyldes og der ikke mistes markedsandele. På den kommende DAu konference vil det være muligt, at få den nyeste viden indenfor automationsløsninger og et indblik i hvor teknologien bevæger sig hen. Der vil være præsentation af forskellige projekter, hvor automation har været en business driver. Den enkelte deltager vil ad den vej få bedre forudsætninger for at foretage en kvalificeret vurdering i forbindelse med implementering af sin næste automationsløsning. Sæt kryds i kalenderen 14. juni DAu konference torsdag den 14. juni 2012 hos DTU, Anker Engelundsvej 1, Lyngby Fremtidens danske produktionsteknologi - hvordan vælger du den optimale løsning til automation? Konferencen søger at give svarene på, hvad du skal være opmærksom på for at vælge den helt rigtige løsning, når du skal forny din produktionsteknologi. Konferencen tager udgangspunkt i følgende udfordringer: Hvad er afgørende for dit valg af controller? Skal din controller være blød eller hård? Er dit netværk bestemmende for dit teknologivalg? Hvilke strategier ligger bag produktionsløsninger? Læs programmet og tilmeld dig på

14 SIDE 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB MAJ Nye medlemmer I DAu s bestyrelse DAu s bestyrelse har fået fire nye medlemmer vi har givet ordet frit til de fire nye folk, så de kan præsentere sig selv og det, de vil lægge vægt på i bestyrelsesarbejdet. Johnny Krogh Sørensen, Chr. Hansen A/S I godt 20 år har jeg arbejdet med mange forskelligeartede opgaver primært med implementering af produktions IT løsninger og kontinuerte proces forbedringer. Oprindelig er jeg uddannet teknikum ingeniør med speciale i medico teknik, og har siden styrket min basis uddannelse ved at gennemføre en IT merkonom og HD organisation. På nuværende tidspunkt arbejder jeg med at implementere en integreret IT løsning baseret på 14 produktion systemer i en fermenterings fabrik hos Christian Hansen A/S. Jeg tror på at ved tage det bedste fra den IT forretningsdrevede verden og den operationelle proces verden, skabes der en synenergi effekt mellem de to områder, således at begge vil kunne styrkes og professionaliseres. Derfor mener jeg, det kunne være særligt interessant at arbejde videre med: Hvordan sikres en god transformation fra projekt til drift? Hvordan kan vi arbejde mere professionelt med governance i automation laget? Hvordan skabes det gode link mellem forretning og automation strategi? Jesper Knage, CP Kelco Aps 43 år, uddannet som civilingeniør fra Aalborg Universitet i Efterfølgende har jeg taget eksamen i Teknologi ledelse på Ingeniørhøjskolen i København i Mit første arbejde var hos Faxe Kalk A/S, hvor jeg lavede SCADA og PLC systemer. Siden blev jeg ansat i Rockwool International Group Engineering, hvor jeg ligeledes arbejdede med proces kontrolsystemer. Fra 2005 har jeg arbejdet hos CP Kelco ApS, hvor jeg har ansvaret for el-installation, automation og proces IT infrastruktur. I mit daglige arbejde er jeg med til at udarbejde interne standarder for el-installationer, IT infrastruktur (SCADA, PLC, MES) og sikkerhed. Vi er i Danmark udsat for hård konkurrence i vores produktionsvirksomheder. En måde at bevare en rentabel produktion er at udnytte nye teknologier hurtigere, end vi gør i dag. Jeg vil i DAU regi arbejde for at udbrede kendskabet til nye teknologier, herunder også teknologier som ikke nødvendigvis er velafprøvede indenfor proces IT eller hardware installation, men som på sigt måske kan tilføre produktionsvirksomhederne værdi. Hans Morten Henriksen, Maskinsikkerhed ApS Hans Morten Henriksen, 1961, ejer og leder konsulentfirmaet Maskinsikkerhed ApS. Civ Ing Produktion, med speciale fisk, fra Aalborg Universitet i Erhvervserfaringen består af 3 år som udviklingsingeniør i en større fiskeindustri, med kvalitets- og produktionsudvikling, herunder projektering, specifikation, indkøb og indkøring af større automationsprojekter år i Carnitech A/S, en større maskinfabrik med fokus på udvikling, projektering og salg af specialmaskiner og proceslinier til fiskeindustri, om bord og i land. Fra 1993 til 1996 ansat i det daværende Direktoratet for Arbejdstilsynet, som en af de 5-6 personer der havde ansvar for fortolkning og rådgivning/afgørelse jf. maskindirektivet. Siden 2000 ejer af konsulentfirma Maskinsikkerhed ApS, der i dag har 18 fastansatte. Jeg har et ønske om at styrke vores knowhow indenfor automationsprojekter, da vi i vores daglige rådgivning kan se et stort behov for sikkerhedsrådgivning ved kravspecifikation, indkøb, projektdesign, maskindesign, indkøring og aflevering. Det gælder både almindeligt maskindesign, styresystem, fjernstyring, eksplosionssikring. Per Larsen, ABB A/S 53 år, MBA i teknologi ledelse (MMT) fra DTU Har arbejdet med software, automation og MES siden starten af 80 erne, fra 1985 i ABB. Har i denne periode haft forskellige positioner i ABB DK, og har i flere omgange arbejdet for ABB i andre lande, bla. Sverige, USA, Singapore og Schweitz. Har primært arbejdet med software produktudvikling, og har været involveret i mange af de produkter ABB har i portfolien i dag, bla. System 800xA. Min største interesse ligger i at lytte til/diskutere med, og udfordre vores kunder, og bidrage til at deres ønsker og krav bliver opfyldt i ABB s produkter og løsninger specielt på MES. Har siden 2009 fungeret som forretningschef i afdelingen for Process Automation i Skovlunde.

15 MAJ TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB SIDE 15 Med blik på fremtiden DAu s nye formand Frank Faurholt giver her sit perspektiv for udviklingen af DAu AF FRANK FAURHOLT, SALGSDIREKTØR SIEMENS A/S, FORMAND FOR DAu DAu har i 50 år præget udviklingen indenfor automation og industriel it. Vi har vores teknologiske rødder indenfor forskning og undervisning. Vi har fulgt med udviklingen og har nu vores hovedfokus på at formidle viden og erfaring omkring automation og industriel it, med en strategisk og forretningsmæssig vinkel, uden selvfølgelig at glemme vores teknologiske udgangspunkt. Det har jeg som nyvalgt formand stor respekt for. DAu er i dag en moderne og slagkraftig non-profit organisation, der målrettet arbejder på at skabe de bedst mulige rammer for at fastholde og tiltrække medlemmer og tilbyde ydelser af meget høj faglig kvalitet og relevans. Det arbejde, der for alvor blev påbegyndt i 2011 med integrationen i DI ITEK, er nu fuldført, og vi står i dag med det perfekte fundament for at videreudvikle DAu. En organisation som DAu har kun en berettigelse, hvis vi kan tilbyde ydelser og indflydelse, der giver mening og værdi for vores medlemmer og andre brugere af vores aktiviteter. Med integrationen i DI ITEK fås nok ikke et mere slagkraftigt apparat til at øge politisk og faglig indflydelse omkring automation. Sammen med DI ITEK har vi en fælles målsætning om at kæmpe på alle fronter for at fastholde og videreudvikle industrielle arbejdspladser i Danmark via effektiv benyttelse af automation og industriel it. Som ny formand vil jeg intensivere dette arbejde og positionere DAu helt centralt i denne dialog. Det er min grundholdning, at en konkurrencedygtig dansk industri bygger på optimal anvendelse af automation og industriel it. Kun herved kan vi hurtigt og effektivt udvikle og producere produkter og ydelser med stor fleksibilitet, høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Forkert anvendelse af automation og industriel it er blot en udgift for virksomheden. Lykkes man derimod med at gøre automation og industriel it til en del af virksomhedens overordnede forretningsstrategi, vil virksomheden opleve, at produktionen hænger optimalt sammen med virksomhedens andre aktiviteter og dermed bidrager positivt til både top- og bundlinie. Ligeledes er det underforstået, at vi har behov for at tiltrække og fastholde unge veluddannede mennesker til vores branche. Det gælder på alle niveauer og indenfor alle de discipliner, hvor det indgår i automation og industriel it. Også i den sammenhæng har DAu en vigtig opgave og vi vil intensivere vores samarbejde med de danske uddannelsesinstitutioner. Vores primære indtægtskilder er vores kontingenter og konferencer. Mit hovedfokus i den kommende tid vil være at øge vores kontingentindtægter via flere medlemmer og abonnementer. Vi har defineret en fleksibel og attraktiv tilknytningsstruktur, der muliggør, at den enkelte virksomhed kan vælge netop den tilknytning, der passer bedst. Et stærkt økonomisk fundament er nødvendigt for, at vi kan udføre og styrke DAu s aktiviteter. Som nyvalgt formand er det med stor respekt, jeg sætter mig i formandsstolen

16 AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab Hannemanns Alle Københanvn S DAu bladet støttes af følgende sponsorer: Har I lyst til at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster kr. + moms per fire DAu blade. Bliv medlem eller abonnent Stor virksomhed Lille virksomhed (flere end 20 ansatte) (færre end 20 ansatte) DAu-abonnet Abonnement kr kr. Konferencegebyr kr kr. DAu-medlem Kontingent kr kr. Konferencegebyr kr kr. Se mere om DAu på hjemmesiden