Arbejde eller pension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde eller pension"

Transkript

1 Arbejde eller pension - processer på arbejdsmarkedet for SiDere August 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Arbejde eller pension - processer på arbejdsmarkedet for SiDere August 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Arbejde eller pension processer på arbejdsmarkedet for SiDere CASA, August 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Dette arbejdsnotat er en del af SiDs projekt Indkomstfordelingen, indkomstpolitik og svage grupper, hvis formål er at belyse udviklingen i den økonomiske fordeling i de sidste 10 år. Specielt skal de svage grupper nærmere bestemmes herunder skal årsagerne til, at personer rubriceres som svage, forsøges kortlagt. Som led i en nærmere bestemmelse af de svage grupper er der foretaget en forløbsanalyse baseret på registerdata. Notatet Udstødning og integration blandt lønmodtagere forløb fra 1987 til 1999" belyser forskellige processer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder forskellige udstødelses- og integrationsprocesser. For at få et mere nuanceret billede af årsagerne til disse processer har vi suppleret med en kvalitativ undersøgelse, som indeholder interview med en række SiDere. Det er fremlæggelsen af disse interview, der er hovedemnet for dette arbejdsnotat, hvor SiDernes arbejdsliv, muligheder og konsekvenser belyses. Hvad er det for processer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og hvordan påvirker de den enkelte SIDer? Hvorfor går det nogle godt, mens det går dårligt for andre, selvom de kommer ud for de samme begivenheder? Der er foretaget interview med 13 SiDere, og det er primært deres historier, som fremlægges i notatet. Vi takker interviewpersonerne, fordi de gav sig tid til at blive interviewet. Uden deres positive medvirken ville dette notat ikke være skrevet. Notatet er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, CASA og finansieret af SiD. August 2001 CASA

5 Indhold 1 Ikke faglærtes arbejdsliv - muligheder og konsekvenser Formålet med undersøgelsen Arbejdslivetsomproces Arbejdslivshistoriersommetode Arbejdslivet - vilkår på arbejdsmarkedet Arbejdslivshistorier Arbejdsvilkårogarbejdsmarked Det nedslidende arbejde Ulykkeognedslidning Langsomnedslidning Forskellige processer og forsørgelsessituationer Selvforsørgelsesforløb Arbejdsfastholdelsesforløb-fleksjob Uafklaredeforløb Afklaredeforløb førtidspension Faktorer der påvirker processerne på arbejdsmarkedet Forholdenepåarbejdsmarkedet Denenkeltesressourceroghelbred Forsørgerkultur arbejdskultur Detrummeligearbejdsmarked...39 Oversigt over interviewpersoner til SiD-undersøgelse...42

6 1 Ikke faglærtes arbejdsliv - muligheder og konsekvenser 1.1 Formålet med undersøgelsen Formålet med denne rapport er at sætte fokus på ikke-faglærtes arbejdsliv. For det første for at få større viden om de forhold og mekanismer, som kendetegner ikke-faglærtes arbejdsliv og for det andet belyse konsekvenserne af dette. De ikke-faglærte er en gruppe, som relativt ofte rammes af arbejdsløshed, sygdom, ulykker, og konsekvensen er i mange tilfælde, at de må opgive arbejdslivet til fordel for en pension. Udstødningen fra arbejdsmarkedet er et vilkår, som rammer ikke-faglærte mere end andre. Der er imidlertid også mange ikkefaglærte som til trods for, at de bliver af ramt af en række sociale begivenheder, alligevel fortsætter på arbejdsmarkedet og opnår et godt arbejdsliv. Men hvad er det for processer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og hvordan påvirker de den enkelte ikke-faglærte arbejder? Hvorfor går det nogle godt, mens det går dårligt for andre, selv om de kommer ud for de samme begivenheder? Udgangspunktet for denne undersøgelse er, at vi har udvalgt en række ikkefaglærte arbejdere, der er medlemmer af SiD. Fælles for dem er, at de har været udsat for en social begivenhed, fx sygdom, ulykke eller arbejdsløshed. Vi har hørt på deres livshistorier, hvor de har fortalt om deres arbejdsliv, deres begivenheder, og hvordan det er gået dem. I dette notat formidler vi disse historier. 1.2 Arbejdslivet som proces Arbejdslivet kan anskues som en proces, hvor der hele tiden skabes muligheder og begrænsninger opture og nedture. Det er nedtur, når man bliver fyret og ikke har arbejde, og optur når man finder et job og kommer i beskæftigelse. Det er nedtur, når man bliver ramt af en ulykke, bliver syg og ikke kan arbejde. Det er optur, hvis man bliver opereret, bliver raskmeldt og kan arbejde igen. Ved en proces vil vi forstå det sæt af arbejdsmæssige og sociale begivenheder, problemer, ændringer, påvirkninger, drivkræfter og barrierer, der i forskellige indbyrdes forhold betinger udviklingen i det enkelte menneskes livsvilkår og dermed forløbet af ens arbejdsliv. En nærmere beskrivelse af de mange processer åbner for en dybere forståelse af ligheder og forskelle mellem de ikke faglærtes arbejdsliv og giver samtidig en forståelse af de mange komplekse for 6

7 hold, som ligger bag udviklingen af forskellige arbejdsliv og forsørgelsessituationer. Udgangspunktet for undersøgelsen har været fortrinsvis at belyse generelle og specifikke træk ved to af de mest markante processer i forhold til arbejdsmarkedet: Selvforsørgelsesprocessen og udstødningsprocessen. Ved selvforsørgelsesprocessen forstås det sæt af faktorer, der leder frem til, at den enkelte kan klare sig selv økonomisk, uden hjælp fra det offentlige, dvs. være selvhjulpen. Ved udstødningsprocessen forstås det sæt af faktorer, der leder frem til, at den enkelte ikke kan vende tilbage til arbejdslivet og dermed mere varigt er afhængig af offentlig forsørgelse, dvs. primært førtidspension. Når der kan være grund til at tage udgangspunkt i henholdsvis selvforsørgelses- og udstødningsprocessen, så er det fordi, de hver for sig er kendetegnet ved, at de ender i klart definerede forsørgelsessituationer, henholdsvis lønarbejde og førtidspension. Men det er langt fra alle arbejdsliv, som på et givet tidspunkt er i en veldefineret situation, fordi arbejdslivet er en lang proces. Ofte befinder de ikke-faglærte sig i en slags mellemposition mellem selvforsørgelse og udstødning. Man kan sige, at de befinder sig i en proces, hvis endelige situation ikke er bekendt eller er uafklaret. Ved at betragte selvforsørgelses- og udstødningsprocesserne, er der imidlertid et grundlag for at vurdere, i hvilket omfang disse fortsatte processer vil gå i retning af enten selvforsørgelse eller varig forsørgelse. 1.3 Arbejdslivshistorier som metode Et andet udgangspunkt for undersøgelsen har været, at det er ikke-faglærte i dette til fælde SiDere som selv fortæller og fremlægger deres arbejdsliv. Der er altså ikke tale om en analyse baseret på statistiske oplysninger, men det er SiDere, som gennem interview har fortalt deres arbejslivshistorie. Det vil sige de forskellige job og arbejdspladser, de har været på. Hvad er det for vilkår, de har været udsat og påvirket af, og hvad har det betydet for deres arbejdsliv og velfærd? Der er foretaget interview med 13 SiDere. I bilag er der givet en oversigt over de 13 interviewpersoner. Oplægget for udvælgelsen af interviewpersoner var følgende: Den kvalitative undersøgelse skal omfatte en række SIDere, som i dag er arbejdsløse, førtidspensionister eller endt på bistand altså personer, det er gået skidt, men undersøgelsen skal også omfatte SIDere, det er gået godt. 7

8 I interviewene skal personerne selv fortælle deres egen historie nemlig den historie, som statistikkerne ikke kan fortælle. Altså sætte kød og blod på de statistiske oplysninger. Det foreslås, at der foretages 8 interview med personer, som det er gået skidt, fx: 2 personer, der er karakteriseret ved at have gentagne arbejdsløshedsperioder, og som er endt på dagpenge eller kontanthjælp. 2 personer som på grund af nedslidning er endt på førtidspension. 2 personer, som har været ramt af skiftende sygdomsperioder, og som efter mange år er endt på førtidspension. 2 personer, som på grund af den teknologiske udvikling er blevet arbejdsløse og ikke har kunnet finde beskæftigelse i lokalområdet, været på gentagende aktiveringsjob uden, at det har ført til job, og de er endt på dagpenge, overgangsydelse eller efterløn. Der foretages 6 interview med personer, som det er gået godt på trods af, at de har været i en vanskelig situation fx: 2 personer, som har været gennem gentagne arbejdsløshedsperioder, men i dag er i beskæftigelse eller efterløn. 2 personer, som har været gennem sygdomsperioder eller en sygdomsperiode, men i dag er i beskæftigelse. 2 personer, som har skiftet job/branche efter lang tids arbejdsløshed. Er blevet omskolet til andet arbejde og i dag er i beskæftigelse eller på efterløn. Udvælgelsen af interviewpersoner er sket i samråd med SiD. Socialrådgiver Gunvor Auken, SiD har formidlet kontakt til lokale SiD-tillidsfolk eller personer med kendskab til problematikkerne. De lokale tillidsfolk vil ofte have kendskab til forskellige skæbner blandt deres medlemmer, og de udvalgte personer er foretaget i samråd med de lokale tillidsfolk og socialrådgivere. Der er tilstræbt en vis geografisk spredning og en spredning på land og by. Der var planlagt 14 interview, men desværre blev der på grund af afbud kun tale om 13 interview fordelt med 6 i Jylland, 1 på Fyn og 6 på Sjælland. De 13 interviewpersoner er blevet anonymiseret. Ikke fordi de enkelte personer ikke ville stå frem og fortælle deres historie det er der faktisk nogle af dem, der synes var helt i orden. Men vi havde på forhånd lovet interviewpersonerne anonymitet. I beskrivelsen af interviewpersonerne og citaterne har vi givet dem opdigtede navne. Desuden har vi udeladt navne på konkrete navngivne arbejdspladser, kommuner, læger og sagsbehandlere. 8

9 De 13 interview er indtalt på bånd, og hvert interview er efterfølgende skrevet rent. Tilsammen fylder udskrifterne ca. 100 sider. Man kunne have fremlagt materialet som 13 forskellige cases. Vi har imidlertid valgt at bearbejde og analysere de 13 interview. De 13 interview har været foretaget ud fra en spørgeguide med spørgsmål omkring bestemte temaer, som vi har været interesseret i. Der er således ikke tale om et åbent interview, men et delvist struktureret interview, der primært har drejet sig om de enkelte personers arbejdsliv og deres nuværende forsørgelsessituation. I fremstillingen har vi valgt at gå på tværs af de enkelte historier og fremlægge nogle på forhånd bestemte problemstillinger, og alt er baseret på interviewmaterialet. 9

10 2 Arbejdslivet - vilkår på arbejdsmarkedet Hvad er det for et arbejdsmarked, og hvad er det for arbejdsvilkår ikke-faglærte lever med og påvirkes af. Det vil vi vil se nærmere på i dette kapitel. Først beskrives en række SiDeres arbejdsliv rent historisk. På baggrund af disse beskrivelser vil vi forsøge at give en karakteristik af det ikke-faglærte arbejdsmarked og de vilkår, som påvirker ikke-faglærte. Der er tale om arbejdslivshistorier blandt SiDere med forskellig alder. De har derfor gennemlevet mere eller mindre i deres arbejdsliv og på forskellige tidspunkter. De har arbejdet inden for forskellige hovedfag. Følgende fag er repræsenteret: En renovationsarbejder, en murerarbejdsmand, en jord- og betonarbejder, en anlægsgartner, en brolægger og en fabriksarbejder (kvinde) 2.1 Arbejdslivshistorier Mogens' historie Mogens er 42 år og startede sit arbejdsliv efter skolen som 14 årig. Han startede i industrien og var der i 2 år. Derefter kom han inden for jord og beton. Om vinteren gik han arbejdsløs, og derfor fandt han noget inden for træindustrien. Han savnede imidlertid det udendørs arbejde og begyndte at arbejde med asfalt i København. Asfaltsarbejdet varede i 4 år, hvorefter han startede som renovationsarbejder inden for kommunen. Der var han en hel del år, hvorefter han kom til vejafdelingen i kommunen. Han arbejdede i tilsammen 18 år inden for kommunen, men altså i to forskellige afdelinger. Han holdt op i kommunen, fordi der skulle ske rationaliseringer, hvor nogle sjak blev slået sammen. Det førte til nogle problemer med en arbejdsleder, hvorefter han holdt op. For et par år siden fik han konstateret slidgigt og ledegigt. Han blev opsagt i sit sidste job som pladesmed, fordi han havde en længere sygeperiode. Han kan ikke klare fysisk krævende arbejde mere. Nu går han på et kursus som omsorgsmedhjælper, som AOF arrangerer i samarbejde med kommunen og fagforeningerne. Han er i praktik på en boliginstitution for handicappede, hvor der er hjælpemidler til at klare de tunge løft. Han håber at kunne få job som omsorgsmedhjælper efter kurset. Han har haft hårdt fysisk arbejde i næsten hele sit arbejdsliv, og meget af arbejdet er foregået udendørs både sommer og vinter og i al slags vejr. Sørens historie Søren er 47 år og udlært kok i Han var kok på et skib, men kunne ikke klare de skæve arbejdstider og var der kun et par år. Så kom oliekrisen i , hvor det var svært at finde noget arbejde, og han gik en del arbejdsløs. 10

11 Han startede i 1976 som arbejdsmand med jord og beton hos en lille mester, og har været arbejdsmand lige siden. Han har haft en del forskelligartede job, bl.a. støbearbejde, på medicinalfabrik som dyrepasser, vicevært i et boligselskab, på maskinfabrik, på møbelfabrik og renset store ovne. Ind imellem har han været arbejdsløs i perioder. Hans sidste job var et puljejob, hvorefter han har været sygemeldt. Hans nuværende situation er, at han er syg på grund af en hjerneskade og på kontanthjælp. Han er for syg til at arbejde, og kommunen vil ikke give ham et fleksjob, og de vil heller ikke give ham en førtidspension. Han afventer en beslutning om, hvad der skal ske. Hans historie Hans er 62 år og startede med at sejle, da han kom ud af skolen. Først sejlede han som dæksdreng, siden hen som jungmand og letmatros, efter at have været på sømandsskole. Han sejlede i 4-5 år, hvorefter han blev soldat ved marinen. Efter soldatertiden gik han i land og fik arbejde hos et firma i København. Her arbejdede han i 16 år, både som kranmand og opmærker af gods. I 1974 købte Hans og familien en gård på 18 tønder land i Jylland. Han havde en plan om at blive landmand og passe børnene, mens konen skulle have et kontorjob. Desværre var det lige i den periode, hvor der kom en masse arbejdsløshed, og byen blev slemt ramt. Han var kun landmand i ½ år, hvor han satte gården i stand, men så var der ikke flere penge, og han måtte ud og finde arbejde. Han fik noget løst arbejde i et års tid ved kommunen, men blev fyret. Derefter fik han arbejde på en køleskabsfabrik i 2-3 uger. Det var ikke noget for ham. Han sagde selv op og kom i karantæne. Han startede dog snart efter hos kommunen igen, og der har han været resten af sit arbejdsliv. Han har arbejdet som brolægger ved elværket i 22 år. Da han ikke kunne bruges som brolægger mere, måtte han stoppe. Han blev afskediget efter 120-dages reglen i virkeligheden havde han været sygemeldt i endnu længere tid. Han har ikke haft nogen arbejdsløshedsperioder i de 22 år, han var hos kommunen. I begyndelsen havde de lidt vejrlig især om vinteren. Men efterhånden brugte de perioder med dårligt vejr og vinter til at ordne andre ting ved elsystemet, fx reparere højspændingsstationer. Han måtte stoppe sit arbejdsliv som 58 årig på grund af problemer med ryg og led. Han er blevet opereret flere gange, og i dag er han på førtidspension. Han er nedslidt af hårdt fysisk arbejde med fliser og brolægning. Kommunen havde stort set ingen maskiner, der kunne lette det hårde arbejde. 11

12 Hennings historie Henning er 51 år og har alle dage haft jord under neglene. Efter skolen blev han arbejdsdreng hos en anlægsgartner. Bortset fra et par korte afstikkere til lagerarbejde og skofabrik, har han været anlægsgartner og brolægger hele tiden. Han har kun været ansat hos et par forskellige mestre. Det meste af tiden har han lavet haveanlæg, fortove, hække, terrasser og beplantning. Han har næsten altid udført hårdt fysisk arbejde, og for 2 år siden var han ude for en arbejdsulykke i forbindelse med kantstensarbejde. Han fik et knæk i ryggen. Det viste sig, at hans ryg var ødelagt, og at han desuden havde slidgigt. Han har været i arbejdstrænin og fået konstateret, at han ikke kan udføre fysisk arbejde. Derefter søgte han førtidspension, som blev bevilget for nylig. Grethes historie Grethe er 53 år og har arbejdet mest som fabriksarbejder. Hun startede som 14 årig på en cigarfabrik. Efter at have arbejdet i supermarked og i grøntfor-retning, blev hun gravid som 17 årig og fik hurtigt 3 børn. Så gik hun hjemme hos dem i nogle år. Efter det blev hun fabriksarbejder i et stykke tid, og ind imellem har hun haft rengøringsarbejde. Så arbejdede hun i 6 år på et bryggeri, hvor hun havde skifteholdsarbejde. Hun var afløser i pauser rundt på hele virksomheden på fuld tid. Bryggeriet lukkede, og hun gik arbejdsløs i en række år, hvor hun hjalp sine forældre, der var blevet syge. Hun fandt ud af, at hun godt kunne lide at arbejde med ældre, så derfor søgte hun ind som uuddannet hjemmehjælper og var der i halvandet år. Da hun skulle have en hjemmehjælperuddannelse gik det skævt, og hun fik ikke færdiggjort uddannelsen. Hun var så nødt til at tage rengøringsarbejde på skoler, i banker og på sygehuse. Hun holdt op med rengøringsarbejdet på grund af helbredet. Senere har hun været i langtidsjob 2-3 gange. Det har været inden for kommunen, hvor hun ordnede haver og var ude og hjælpe ældre med rengøring, eller hvad der nu var forefaldende. Desuden var hun 9 måneder på et plejehjem og 9 måneder oppe i vandtårnet som vagt. For 2 år siden blev hun sygemeldt på grund af en tennisalbue. Hun har også fået stillet diagnosen fibromyalogi. Hun venter på en afklaring af sin situation. Kommunen mener ikke, hun kan komme i betragtning til et fleksjob, og hun kan ikke revalideres. Det er ikke afklaret, om hun kan søge førtidspension. Maliks historie Malik er 49 år og født i Marokko. Han kom til Danmark i 1981 som cirkusarbejder fra Marokko. Men efter nogle spændende år i cirkus ville han have noget mere fremtidsrettet, så han senere kunne stifte familie og få børn. 12

13 Inden han kom til Danmark havde han arbejdet nogle år på fabrik i Marokko som arbejdsmand. Desuden har han været i fremmedlegionen en kort tid, men han fortrød, inden prøvetiden var udløbet. Efter cirkusarbejdet fik han et job som murerarbejdsmand i Men han var arbejdsløs om vinteren, og det var ensomt. Derfor søgte han fabriksarbejde. Han fik arbejde på en aluminiumsfabrik, hvor han arbejdede uafbrudt i 14 år, indtil han blev syg. På aluminiumsfabrikken var han arbejdsmand, og i løbet af de 14 år har han næsten været alle funktionerne igennem, fx montage, pakkeri og truckkørsel. Arbejdet var 2-holdskift, og det var fysisk hårdt arbejde. For et år siden blev han sygemeldt på grund af en dårlig skulder, men smerterne startede allerede for 7-8 år siden. Han er blevet opereret i skulderen, og han har efterfølgende været i arbejdsprøvning, hvor man har konstateret, at han ikke kan klare fysisk hårdt arbejde. Det er uafklaret, hvad han skal i fremtiden. Han vil gerne have et mindre fysisk belastende arbejde. Bents historie Bent er lige ved at fylde 40 år. Han startede som arbejdsdreng på en betonvarefabrik. Derefter fik han arbejde på et gartneri i et par år. Så tullede han lidt rundt, hvorefter kan fik fabriksarbejde. Han arbejdede hårdt på fabrikken og tjente mange penge. Han havde en række småjob på forskellige fabrikker, indtil han fik mere fast arbejde i et frøfirma. Her var han i 5 år. Hans arbejde bestod mest i at gå til hånde, og han satte frø på plads, sorterede, hentede sække og havde med frøstativer at gøre. Han blev imidlertid utilfreds med, at kollegaer med truckkort fik mere i løn, og sagde op i firmaet, da han ikke kunne få den samme løn. Efter et job hos en skomager i 5 år, fik han imidlertid job på sin gamle fabrik. Han kunne ikke holde ud at sidde stille indendørs hos skomageren. Han arbejdede 4-5 år på fabrikken med kørsel, fejede udendørs og tømte møghuller. Da formanden holdt op på grund af alder, så holdt han også op. Herefter fik han arbejde med at slå græs på en kirkegård. Her arbejdede han, indtil han kom ud for en arbejdsulykke for 4 år siden. Han kom til skade med foden, da han var ved at brænde ukrudt af. Efter at have været sygemeldt et stykke tid har han været i forskellige former for aktivering, som han ikke har været begejstret for. Han har også haft små job og søgt ind på sygeplejeskolen, men uden held. Hans fod er stadig dårlig, selv om han har været gennem en operation. Han har stærke smerter, og hans fremtid er uafklaret. Han får i øjeblikket sygedagpenge, men måske skal han søge førtidspension. 13

14 2.2 Arbejdsvilkår og arbejdsmarked Selv om livshistorierne er forskellige, er der forhold, som går igen i historierne og fortæller noget om det arbejdsmarked, som er karakteristisk for mange ikkefaglærte arbejdere. De har alle haft: Mange forskellige job. For nogle gælder det gennem hele deres arbejdslivshistorie. For andre er der tale om, at de finder et fagområde, som de vedholder og forsøger at holde sig inden for. Været ramt af arbejdsløshed. Det gælder stort set for alle. Nogle få har imidlertid haft et arbejdsliv, stort set uden arbejdsløshed. Nogle er blevet ramt af arbejdsløshed i forbindelse med de økonomiske kriser. Andre har været ramt af fyringer på grund af nedlæggelse af deres arbejdsplads. Eller haft sygeperioder. Dette gælder også næsten alle. Kun enkelte har været forskånet for længere sygdom i deres arbejdsliv. Arbejdet i fag, hvor risikoen for ulykker er meget stor. Endelig er der tale om arbejdsvilkår, som er karakteriseret ved: hårdt fysisk arbejde tunge løft ensidigt gentaget arbejde udearbejde i al slags vejr stående arbejde akkordarbejde Det er samtidig karakteristisk, at alle påpeger, at arbejdet er blevet intensiveret, og arbejdstempoet generelt er blevet sat i vejret. 14

15 3 Det nedslidende arbejde Arbejdsvilkårene for de interviewede SiDere har i mange tilfælde betydet helbredsmæssige problemer af en sådan karakter, at de har haft vanskeligheder med at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. For de fleste har der været tale om en fysisk nedslidning. Der er kun en enkelt af interviewpersonerne, der ikke har fået helbredsmæssige problemer, men som har haft vanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedet på grund af langvarig arbejdsløshed. I dette kapitel vil vi sætte fokus på det nedslidende arbejde og de forskellig former for nedslidning, der kan være tale om. Nogle er blevet ramt af en ulykke, som efter operation har påvirket dem i deres fysiske udfoldelse, og efter genoptagelse af arbejdet har det bevirket en nedslidning af bevægeapparatet først og fremmest ryggen, men i mange tilfælde også arme og ben. Denne periode efterfølges ofte af flere sygdomsperioder, der ender med, at de må indstille deres nuværende arbejde. Der er tale om en nedslidning, som har udgangspunkt i en ulykke. Andre har gennem årene slidt hårdt på deres bevægeapparat med tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, stående arbejde eller arbejde i al slags vejr. Der er her tale om en nedslidning, som ikke er blevet særligt bemærket, og som ikke har påvirket den fysiske udfoldelse i nævneværdig grad, men som pludselig slår ud og betyder, at de ikke kan magte de fysiske krav, som de er vant til. Der er for de fleste tale om en chokvirkning, der ofte betyder, at de må indstille deres nuværende arbejde. Der er tale om en langsom nedslidning. I det følgende vil vi give nogle konkrete eksempler på, hvordan de forskellige typer af nedslidning foregår i praksis. 3.1 Ulykke og nedslidning Jytte er gartner og har i mange år arbejdet i pakkeriet, hvor hun har stået på et cementgulv og pakket blomster. Desuden var hun ansvarlig for fordeling af arbejdet i pakkeriet, og at tingene blev pakket. Dagen før jul, hvor hun er alene i pakkeriet, kommer hun i klemme med benet i et metalbånd. Jeg kom i klemme i et metalbånd i Helt nøjagtig den 23. december 1994 om eftermiddagen. Jeg var helt alene på gartneriet, og så lå jeg der neden under. Lige siden så er det gået skidt. Jeg kom bl.a. til at gå forkert, så jeg er blevet opereret flere gange. Efter en operation vendte Jytte tilbage til pakkeriet: 15

16 Det var ikke så alvorligt i starten. Så jeg fortsatte arbejdet i pakkeriet. Der var jeg vel i en 2-3 år. Knæet blev opereret nogle gange i den tid. Så gik det godt, og så vendte jeg tilbage til arbejdet og arbejdede normalt. Men smerterne blev ved, og det belastede for meget. Så sagde de på sygehuset, at nu skulle jeg ikke gå ud som gartner mere, det kunne benet ikke tåle. Jytte holdt så op og blev sygemeldt, og da hun blev raskmeldt igen, kom hun på understøttelse. Men selv om hun blev raskmeldt, havde benet det stadig ikke godt. Kendsgerningen er, at jeg for 2-3 år siden var gennem en stor knæoperation, hvor jeg fik lavet et benbrud på mig, og de tog nogle knogler og byggede ind i mit knæ, for så mente de, at det ville blive mere stabilt. Det mislykkedes, og derfor skal jeg nu af sted til en ny operation. Jytte har dog ikke kappet forbindelsen til arbejdsmarkedet på trods af hendes dårlige knæ. Jeg er så heldig, at jeg kender en fotograf, og ham har jeg arbejdet hos de sidste tre år 4 måneder om året. Jeg sidder og pakker billeder. Det kan jeg klare, fordi jeg sidder ned og kan rejse mig op, når det er nødvendigt. Jeg arbejder der 4 måneder, og så går jeg hjemme på understøttelse, til jeg starter igen. Et andet eksempel er Bent, som er tæt ved at fylde 40 år. Han er graver og har arbejdet på en kirkegård i en årrække, da han en dag bliver ramt af en ulykke. Jeg har gået med en gasbrænder med en gasflaske. Der har jeg gået rundt på kirkegården og brændt gangene og ukrudt. Du må ikke sprøjte mere. Så var der et dæksel to centimeter hævet over vejbanen. Rundt om det brønddæk, der lå nogle bløde sten, og jeg vrider så rundt på højre fod på sådan en løs sten, og det var lige til fyraften. Jeg tænkte, hjem skal du jo, og jeg går ind og siger, hvad der er sket. Du skal nok ikke tage skoen af. Så kørte jeg hjem. Det viste sig, at foden kun var forstuvet, og han fik den besked, at han kunne sætte sig med benet oppe i 3 måneder, så ville hævelsen være faldet og smerten være væk. Men 3 måneder er lang tid at sidde stille for én, der er vant til at gå udendørs. Det kunne han ikke, og han startede på arbejde igen. 16

17 Jeg arbejdede i knap 2 år, men jeg havde meget ondt. Jeg gik mange kilometer hver dag. Da det stadig gjorde ondt, gik jeg op til egen læge. Han sagde, at den var gruelig gal. Jeg sygemelder dig med det samme, jeg ved ikke for hvor lang tid. Bent blev sygemeldt og tog smertestillende medicin og kom efter ventetid på hospital og blev opereret. Og det gik så godt, at allerede om morgenen, der smed jeg begge stokke. Jeg kunne gå uden smerter, jeg var overrasket. Det var jeg glad for. Jeg ringede til den lokale kirkegård, og der fik jeg arbejde med det samme. Der gik jeg så tre uger, så kunne jeg ikke mere. Så hævede foden igen. Bent blev sygemeldt med smertestillende medicin. Han blev dog hurtigt sendt i aktivering. Efter et halvt år søgte han ind på plejerskolen med henblik på at komme ud og passe psykisk syge. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe en praktikplads, fordi hans skolepapirer ikke var gode nok. Så gik han på arbejdsformidlingen og fik et job på et lager. Der gik dog ikke lang tid, så hævede foden igen. Så kom jeg ind til operation. For splinter i knoglerne. Og så regnede vi med, at det gik. Samme dag kunne jeg se, at det ikke var godt. Det gjorde ondt. De kunne ikke gøre mere. Det er den behandling, jeg har fået og så noget meget stærkt smertestillende medicin, nærmest narkotika. Der er et vrid i knoglerne, så der er sket en forskydning. Jeg er ramt af smerter, og det skal jeg leve med resten af mit liv, hvis de ikke kan finde på noget nyt. Den eneste mulighed er nok førtidspension. Men kommer de med noget, så min fod kan blive rask, så vil jeg hellere arbejde. For det her er ikke sjovt. Såvel Jytte som Bent har haft adskillige år på arbejdsmarkedet, da ulykken rammer dem. De fortsætter med at arbejde, og det slider på henholdsvis knæet og foden. De bliver derfor nødt til at stoppe arbejdet. Jytte er dog så heldig, at hun finder et sæsonarbejde, som hun kan bestride, mens Bent efter adskillige forsøg må stoppe. 3.2 Langsom nedslidning Den langsomme nedslidning er karakteriseret ved, at der gennem mange år foregår en nedslidning af kroppen. Det rammer typisk ikke-faglærte inden for fag, hvor der er tale om tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. En typisk historie på langsom nedslidning er Per, der gennem et langt liv har arbejdet i flere 17

18 forskellige fag, først som murerarbejdsmand, derefter chauffør, så på støberi og endelig som truckfører. Der har været tale om arbejde med mange tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Per startede som 12 årig med at arbejde på landet for bønderne. Som 14 årig blev han bydreng hos en isenkræmmer. Isenkræmmeren havde bl.a. også porcelænsudlejning, og Per slæbte på de tunge kurve. I midten af 1960erne var Per murerarbejdsmand og støbemand på et cementstøberi. Som arbejdsmand blev man jo som regel fyret om vinteren, og så måtte man tage det arbejde, der var at få først på sæsonen. Dengang var der en del løftearbejde, fx fliser. Man havde ikke så mange maskiner og løfteredskaber, som i dag. Per har også i en kort periode båret mursten op af stilladser til murerne. Det blev gode tider, da der kom gang i typehusbyggeriet i 1970erne, og der blev mangel på murerarbejdsmænd. Der var rigtig gode akkorder, men det var også hårdt. Men der var gode penge at tjene, så vi arbejdede hårdt og længe. Inden tiderne i byggeriet blev rigtig dårlige, havde Per skiftet til at køre som lastbilchauffør igen og var begyndt at køre "på København". Han kørte som lastbilchauffør med trikotage til København. Ind på et lager 5 kartoner ud og op på en bil og stable det og så hoppe op og ned af en lastbil hele dagen, det er hårdt for benene og ryggen. I København var det ret hårdt, fordi der var så meget læssen af og på, så mange steder. Og det var med hånden der var ikke løftemaskiner dengang. Senere kørte Per på udlandet især Finland og Tyskland. Per skiftede senere til et job på en aluminiumsfabrik, hvor der var en del løftearbejde. Her blev hans rygproblemer rigtigt alvorlige. Han havde haft lidt problemer, allerede da han kørte lastbil. Men han valgte støberiarbejdet, fordi han godt ville være mere hjemme. Han havde fundet en ny kone og ville undgå at sætte forholdet over styr ved at køre for meget i udlandet. Derefter kom han tilbage til galvaniseringsanstalten som truckfører. Her skulle han læsse biler hver aften, men kunne i øvrigt passe sig selv. Men det gik galt med ryggen, så til sidst kunne han ikke holde ud at sidde på trucken. 18

19 Så kom han til en entreprenør i et halvt års tid og kørte entreprenørmaskiner. Men her kunne han dårligt kravle ud af sengen på grund af den dårlige ryg. Da det blev vinter, tilbød Per, at han gerne ville fyres, hvis der skulle fyres nogen. Da jeg kom ned i fagforeningen sagde de, at jeg skulle søge min pension. Jeg var helt nedslidt. Da var Per 47 år. Desuden skulle Per søge om arbejdsskadeserstatning (og det arbejderhanpåendnu 7årefterersagenendnu ikke afgjort). Per mener, der er tale om en arbejdsskade, som han fik en gang, da han kørte med fisk i Tyskland. En aften punkterede jeg. Da jeg ville løsne boltene med en krydsnøgle, var jeg nødt til at stå oppe på den med det resultat, at jeg faldt ned. I faldet fik jeg et ordentligt knæk i ryggen. Siden den episode fik han det meget, meget værre. Per har gået en masse til kiropraktor og fysioterapeut og gået til mange undersøgelser og fået foretaget scanninger. I 1998 blev han så opereret i ryggen, og nu er ryggen helt færdig, og Per kan ikke arbejde mere. Pers historie er langt fra enestående, men er karakteristisk ved det lange forløb, hvor ryggen i de forskellige job og på forskellig måde bliver kraftigt belastet. Tilsvarende er situationen for Mogens, der har arbejdet som jord- og betonarbejder og senere som renovationsarbejder. Jeg har slidgigt og ledegigt. Det har jeg fået konstateret. Jeg har jo også arbejdet, siden jeg var 14 år, så var det jord og beton, og så var jeg renovationsarbejder og vejarbejder, så det har været det tunge arbejde, lige fra starten. I dag er jeg42år. Mogens havde allerede mærket problemerne tilbage i 1980erne, hvor han havde ondt i ryggen. Han var dengang til nogle undersøgelser, men de viste ikke rigtigt noget. Men jeg kunne mærke det i ryggen, og om vinteren, når det blev koldt, kunne jeg mærke det i mine muskler. Musklerne trækker sig sammen, og så var jeg til flere undersøgelser, men der var ikke noget. 19

20 Så først her i 1990erne begyndte han at få sygemeldinger, og så fik han foretaget en decideret helbredsundersøgelse, hvor det blev konstateret, at han havde slidgigt og ledegigt i svag grad i armen og i nakken på grund af slitage. Så året efter tog jeg en undersøgelse for at se, hvor slemt det var, og så sagde lægen, at jeg kunne godt blive indstillet til pension, hvis jeg ville, Jeg havde så dårlige arme, at når jeg gik i byen og købte ind, fik jeg smerter og kunne næsten ikke løfte. Men Mogens fortsatte med at arbejde. Jeg kunne godt mærke, at det gjorde ondt, men jeg tænkte ikke på det, for jeg ved, at hvis jeg først tænker på det, så gør det ondt. Jeg spekulerede ikke på, at jeg havde slidgigt, for det ville jeg helst ikke tænke på. Da det begyndte at gøre ondt, havde jeg svært ved at sove, men jeg gik på arbejde alligevel for at se, om det gik over. Men så til sidst måtte jeg sygemelde mig. Lægerne sagde, at Mogens godt kunne arbejde, hvis han kunne finde noget, der var lidt lettere. Så prøvede han at køre som chauffør inden for renovationen, men det gik ikke så godt. Selv om der var en sækkevogn, skulle han stadig løfte. Jeg kunne mærke det i armen og skuldre. Så til sidst sagde jeg til mig selv, nu må du holde op. Mogens vil helst undgå pensionen og ønsker at få et let arbejde, som han kan klare. Et tredje eksempel er Hans. Han er 62 år og har været invalidepensionist i 5-6 år. Han er blevet opereret for en diskusprolaps i ryggen, og han har to mere, som han nogenlunde kan leve med. Desuden har han fået indopereret nye knæled efter et par operationer. Hans har arbejdet som brolægger i 22 år. Problemerne med hans ryg og knæ skyldes alt det hårde fysiske arbejde, han har udført gennem mange år. I en tid, hvor der ikke var mange maskiner. De lagde kabler ned, og hans arbejde var at flytte fliser og lave brolægning. Fliserne var ofte meget tunge de tungeste vejede 120 kilo. De fik først en flisemaskine til allersidst. De var meget på akkord, det gik hurtigt, og de tjente mange penge. Han løftede nogle dage op til 16 tons pr. dag. Det var ellers ikke normalt med akkord hos kommunen, men chefen syntes, at det var et godt system, fordi det gik hurtigt, og det gav færre klager. Akkordsy- 20

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

3/2018. Midt Vestjylland. UNGDOMSKONSULENT: De unge skal forme fremtidens forbund. VÆRDIG FØR FÆRDIG: Mary vil have en god tredje alder

3/2018. Midt Vestjylland. UNGDOMSKONSULENT: De unge skal forme fremtidens forbund. VÆRDIG FØR FÆRDIG: Mary vil have en god tredje alder 3/2018 Midt Vestjylland UNGDOMSKONSULENT: De unge skal forme fremtidens forbund VÆRDIG FØR FÆRDIG: Mary vil have en god tredje alder Steens leder Værdig før færdig På de næste par sider kan du møde Bjarne

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

4/2018. Østjylland TEMA. Nedslidning

4/2018. Østjylland TEMA. Nedslidning 4/2018 Østjylland TEMA Nedslidning Flemmings leder Politikerne har ansvaret for en værdig tilbagetrækning Siden 2006 har politikerne på Christiansborg vedtaget den ene reform efter den anden. Målet har

Læs mere

Principmeddelelse. J.nr

Principmeddelelse. J.nr Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - Bilag 305 Offentligt Principmeddelelse J.nr. 19-9956 Ankestyrelsens principafgørelse 12-19 om seniorførtidspension arbejdsevne fleksjob meget begrænset arbejdsevne

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

side 9 manden Navn: martin Neess

side 9 manden Navn: martin Neess StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh.

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh. StilladsInformation nr. 84 - september 2007 side 9 manden Navn: Bopæl: Olaf Tysker Schroeder-Løhndorf Nær Nykøbing Falster men forhåbentlig snart i København Alder: 39 Nuværende firma: AC Stilladser, Hvidovre

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere