Arbejde eller pension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde eller pension"

Transkript

1 Arbejde eller pension - processer på arbejdsmarkedet for SiDere August 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Arbejde eller pension - processer på arbejdsmarkedet for SiDere August 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Arbejde eller pension processer på arbejdsmarkedet for SiDere CASA, August 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Dette arbejdsnotat er en del af SiDs projekt Indkomstfordelingen, indkomstpolitik og svage grupper, hvis formål er at belyse udviklingen i den økonomiske fordeling i de sidste 10 år. Specielt skal de svage grupper nærmere bestemmes herunder skal årsagerne til, at personer rubriceres som svage, forsøges kortlagt. Som led i en nærmere bestemmelse af de svage grupper er der foretaget en forløbsanalyse baseret på registerdata. Notatet Udstødning og integration blandt lønmodtagere forløb fra 1987 til 1999" belyser forskellige processer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder forskellige udstødelses- og integrationsprocesser. For at få et mere nuanceret billede af årsagerne til disse processer har vi suppleret med en kvalitativ undersøgelse, som indeholder interview med en række SiDere. Det er fremlæggelsen af disse interview, der er hovedemnet for dette arbejdsnotat, hvor SiDernes arbejdsliv, muligheder og konsekvenser belyses. Hvad er det for processer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og hvordan påvirker de den enkelte SIDer? Hvorfor går det nogle godt, mens det går dårligt for andre, selvom de kommer ud for de samme begivenheder? Der er foretaget interview med 13 SiDere, og det er primært deres historier, som fremlægges i notatet. Vi takker interviewpersonerne, fordi de gav sig tid til at blive interviewet. Uden deres positive medvirken ville dette notat ikke være skrevet. Notatet er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, CASA og finansieret af SiD. August 2001 CASA

5 Indhold 1 Ikke faglærtes arbejdsliv - muligheder og konsekvenser Formålet med undersøgelsen Arbejdslivetsomproces Arbejdslivshistoriersommetode Arbejdslivet - vilkår på arbejdsmarkedet Arbejdslivshistorier Arbejdsvilkårogarbejdsmarked Det nedslidende arbejde Ulykkeognedslidning Langsomnedslidning Forskellige processer og forsørgelsessituationer Selvforsørgelsesforløb Arbejdsfastholdelsesforløb-fleksjob Uafklaredeforløb Afklaredeforløb førtidspension Faktorer der påvirker processerne på arbejdsmarkedet Forholdenepåarbejdsmarkedet Denenkeltesressourceroghelbred Forsørgerkultur arbejdskultur Detrummeligearbejdsmarked...39 Oversigt over interviewpersoner til SiD-undersøgelse...42

6 1 Ikke faglærtes arbejdsliv - muligheder og konsekvenser 1.1 Formålet med undersøgelsen Formålet med denne rapport er at sætte fokus på ikke-faglærtes arbejdsliv. For det første for at få større viden om de forhold og mekanismer, som kendetegner ikke-faglærtes arbejdsliv og for det andet belyse konsekvenserne af dette. De ikke-faglærte er en gruppe, som relativt ofte rammes af arbejdsløshed, sygdom, ulykker, og konsekvensen er i mange tilfælde, at de må opgive arbejdslivet til fordel for en pension. Udstødningen fra arbejdsmarkedet er et vilkår, som rammer ikke-faglærte mere end andre. Der er imidlertid også mange ikkefaglærte som til trods for, at de bliver af ramt af en række sociale begivenheder, alligevel fortsætter på arbejdsmarkedet og opnår et godt arbejdsliv. Men hvad er det for processer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og hvordan påvirker de den enkelte ikke-faglærte arbejder? Hvorfor går det nogle godt, mens det går dårligt for andre, selv om de kommer ud for de samme begivenheder? Udgangspunktet for denne undersøgelse er, at vi har udvalgt en række ikkefaglærte arbejdere, der er medlemmer af SiD. Fælles for dem er, at de har været udsat for en social begivenhed, fx sygdom, ulykke eller arbejdsløshed. Vi har hørt på deres livshistorier, hvor de har fortalt om deres arbejdsliv, deres begivenheder, og hvordan det er gået dem. I dette notat formidler vi disse historier. 1.2 Arbejdslivet som proces Arbejdslivet kan anskues som en proces, hvor der hele tiden skabes muligheder og begrænsninger opture og nedture. Det er nedtur, når man bliver fyret og ikke har arbejde, og optur når man finder et job og kommer i beskæftigelse. Det er nedtur, når man bliver ramt af en ulykke, bliver syg og ikke kan arbejde. Det er optur, hvis man bliver opereret, bliver raskmeldt og kan arbejde igen. Ved en proces vil vi forstå det sæt af arbejdsmæssige og sociale begivenheder, problemer, ændringer, påvirkninger, drivkræfter og barrierer, der i forskellige indbyrdes forhold betinger udviklingen i det enkelte menneskes livsvilkår og dermed forløbet af ens arbejdsliv. En nærmere beskrivelse af de mange processer åbner for en dybere forståelse af ligheder og forskelle mellem de ikke faglærtes arbejdsliv og giver samtidig en forståelse af de mange komplekse for 6

7 hold, som ligger bag udviklingen af forskellige arbejdsliv og forsørgelsessituationer. Udgangspunktet for undersøgelsen har været fortrinsvis at belyse generelle og specifikke træk ved to af de mest markante processer i forhold til arbejdsmarkedet: Selvforsørgelsesprocessen og udstødningsprocessen. Ved selvforsørgelsesprocessen forstås det sæt af faktorer, der leder frem til, at den enkelte kan klare sig selv økonomisk, uden hjælp fra det offentlige, dvs. være selvhjulpen. Ved udstødningsprocessen forstås det sæt af faktorer, der leder frem til, at den enkelte ikke kan vende tilbage til arbejdslivet og dermed mere varigt er afhængig af offentlig forsørgelse, dvs. primært førtidspension. Når der kan være grund til at tage udgangspunkt i henholdsvis selvforsørgelses- og udstødningsprocessen, så er det fordi, de hver for sig er kendetegnet ved, at de ender i klart definerede forsørgelsessituationer, henholdsvis lønarbejde og førtidspension. Men det er langt fra alle arbejdsliv, som på et givet tidspunkt er i en veldefineret situation, fordi arbejdslivet er en lang proces. Ofte befinder de ikke-faglærte sig i en slags mellemposition mellem selvforsørgelse og udstødning. Man kan sige, at de befinder sig i en proces, hvis endelige situation ikke er bekendt eller er uafklaret. Ved at betragte selvforsørgelses- og udstødningsprocesserne, er der imidlertid et grundlag for at vurdere, i hvilket omfang disse fortsatte processer vil gå i retning af enten selvforsørgelse eller varig forsørgelse. 1.3 Arbejdslivshistorier som metode Et andet udgangspunkt for undersøgelsen har været, at det er ikke-faglærte i dette til fælde SiDere som selv fortæller og fremlægger deres arbejdsliv. Der er altså ikke tale om en analyse baseret på statistiske oplysninger, men det er SiDere, som gennem interview har fortalt deres arbejslivshistorie. Det vil sige de forskellige job og arbejdspladser, de har været på. Hvad er det for vilkår, de har været udsat og påvirket af, og hvad har det betydet for deres arbejdsliv og velfærd? Der er foretaget interview med 13 SiDere. I bilag er der givet en oversigt over de 13 interviewpersoner. Oplægget for udvælgelsen af interviewpersoner var følgende: Den kvalitative undersøgelse skal omfatte en række SIDere, som i dag er arbejdsløse, førtidspensionister eller endt på bistand altså personer, det er gået skidt, men undersøgelsen skal også omfatte SIDere, det er gået godt. 7

8 I interviewene skal personerne selv fortælle deres egen historie nemlig den historie, som statistikkerne ikke kan fortælle. Altså sætte kød og blod på de statistiske oplysninger. Det foreslås, at der foretages 8 interview med personer, som det er gået skidt, fx: 2 personer, der er karakteriseret ved at have gentagne arbejdsløshedsperioder, og som er endt på dagpenge eller kontanthjælp. 2 personer som på grund af nedslidning er endt på førtidspension. 2 personer, som har været ramt af skiftende sygdomsperioder, og som efter mange år er endt på førtidspension. 2 personer, som på grund af den teknologiske udvikling er blevet arbejdsløse og ikke har kunnet finde beskæftigelse i lokalområdet, været på gentagende aktiveringsjob uden, at det har ført til job, og de er endt på dagpenge, overgangsydelse eller efterløn. Der foretages 6 interview med personer, som det er gået godt på trods af, at de har været i en vanskelig situation fx: 2 personer, som har været gennem gentagne arbejdsløshedsperioder, men i dag er i beskæftigelse eller efterløn. 2 personer, som har været gennem sygdomsperioder eller en sygdomsperiode, men i dag er i beskæftigelse. 2 personer, som har skiftet job/branche efter lang tids arbejdsløshed. Er blevet omskolet til andet arbejde og i dag er i beskæftigelse eller på efterløn. Udvælgelsen af interviewpersoner er sket i samråd med SiD. Socialrådgiver Gunvor Auken, SiD har formidlet kontakt til lokale SiD-tillidsfolk eller personer med kendskab til problematikkerne. De lokale tillidsfolk vil ofte have kendskab til forskellige skæbner blandt deres medlemmer, og de udvalgte personer er foretaget i samråd med de lokale tillidsfolk og socialrådgivere. Der er tilstræbt en vis geografisk spredning og en spredning på land og by. Der var planlagt 14 interview, men desværre blev der på grund af afbud kun tale om 13 interview fordelt med 6 i Jylland, 1 på Fyn og 6 på Sjælland. De 13 interviewpersoner er blevet anonymiseret. Ikke fordi de enkelte personer ikke ville stå frem og fortælle deres historie det er der faktisk nogle af dem, der synes var helt i orden. Men vi havde på forhånd lovet interviewpersonerne anonymitet. I beskrivelsen af interviewpersonerne og citaterne har vi givet dem opdigtede navne. Desuden har vi udeladt navne på konkrete navngivne arbejdspladser, kommuner, læger og sagsbehandlere. 8

9 De 13 interview er indtalt på bånd, og hvert interview er efterfølgende skrevet rent. Tilsammen fylder udskrifterne ca. 100 sider. Man kunne have fremlagt materialet som 13 forskellige cases. Vi har imidlertid valgt at bearbejde og analysere de 13 interview. De 13 interview har været foretaget ud fra en spørgeguide med spørgsmål omkring bestemte temaer, som vi har været interesseret i. Der er således ikke tale om et åbent interview, men et delvist struktureret interview, der primært har drejet sig om de enkelte personers arbejdsliv og deres nuværende forsørgelsessituation. I fremstillingen har vi valgt at gå på tværs af de enkelte historier og fremlægge nogle på forhånd bestemte problemstillinger, og alt er baseret på interviewmaterialet. 9

10 2 Arbejdslivet - vilkår på arbejdsmarkedet Hvad er det for et arbejdsmarked, og hvad er det for arbejdsvilkår ikke-faglærte lever med og påvirkes af. Det vil vi vil se nærmere på i dette kapitel. Først beskrives en række SiDeres arbejdsliv rent historisk. På baggrund af disse beskrivelser vil vi forsøge at give en karakteristik af det ikke-faglærte arbejdsmarked og de vilkår, som påvirker ikke-faglærte. Der er tale om arbejdslivshistorier blandt SiDere med forskellig alder. De har derfor gennemlevet mere eller mindre i deres arbejdsliv og på forskellige tidspunkter. De har arbejdet inden for forskellige hovedfag. Følgende fag er repræsenteret: En renovationsarbejder, en murerarbejdsmand, en jord- og betonarbejder, en anlægsgartner, en brolægger og en fabriksarbejder (kvinde) 2.1 Arbejdslivshistorier Mogens' historie Mogens er 42 år og startede sit arbejdsliv efter skolen som 14 årig. Han startede i industrien og var der i 2 år. Derefter kom han inden for jord og beton. Om vinteren gik han arbejdsløs, og derfor fandt han noget inden for træindustrien. Han savnede imidlertid det udendørs arbejde og begyndte at arbejde med asfalt i København. Asfaltsarbejdet varede i 4 år, hvorefter han startede som renovationsarbejder inden for kommunen. Der var han en hel del år, hvorefter han kom til vejafdelingen i kommunen. Han arbejdede i tilsammen 18 år inden for kommunen, men altså i to forskellige afdelinger. Han holdt op i kommunen, fordi der skulle ske rationaliseringer, hvor nogle sjak blev slået sammen. Det førte til nogle problemer med en arbejdsleder, hvorefter han holdt op. For et par år siden fik han konstateret slidgigt og ledegigt. Han blev opsagt i sit sidste job som pladesmed, fordi han havde en længere sygeperiode. Han kan ikke klare fysisk krævende arbejde mere. Nu går han på et kursus som omsorgsmedhjælper, som AOF arrangerer i samarbejde med kommunen og fagforeningerne. Han er i praktik på en boliginstitution for handicappede, hvor der er hjælpemidler til at klare de tunge løft. Han håber at kunne få job som omsorgsmedhjælper efter kurset. Han har haft hårdt fysisk arbejde i næsten hele sit arbejdsliv, og meget af arbejdet er foregået udendørs både sommer og vinter og i al slags vejr. Sørens historie Søren er 47 år og udlært kok i Han var kok på et skib, men kunne ikke klare de skæve arbejdstider og var der kun et par år. Så kom oliekrisen i , hvor det var svært at finde noget arbejde, og han gik en del arbejdsløs. 10

11 Han startede i 1976 som arbejdsmand med jord og beton hos en lille mester, og har været arbejdsmand lige siden. Han har haft en del forskelligartede job, bl.a. støbearbejde, på medicinalfabrik som dyrepasser, vicevært i et boligselskab, på maskinfabrik, på møbelfabrik og renset store ovne. Ind imellem har han været arbejdsløs i perioder. Hans sidste job var et puljejob, hvorefter han har været sygemeldt. Hans nuværende situation er, at han er syg på grund af en hjerneskade og på kontanthjælp. Han er for syg til at arbejde, og kommunen vil ikke give ham et fleksjob, og de vil heller ikke give ham en førtidspension. Han afventer en beslutning om, hvad der skal ske. Hans historie Hans er 62 år og startede med at sejle, da han kom ud af skolen. Først sejlede han som dæksdreng, siden hen som jungmand og letmatros, efter at have været på sømandsskole. Han sejlede i 4-5 år, hvorefter han blev soldat ved marinen. Efter soldatertiden gik han i land og fik arbejde hos et firma i København. Her arbejdede han i 16 år, både som kranmand og opmærker af gods. I 1974 købte Hans og familien en gård på 18 tønder land i Jylland. Han havde en plan om at blive landmand og passe børnene, mens konen skulle have et kontorjob. Desværre var det lige i den periode, hvor der kom en masse arbejdsløshed, og byen blev slemt ramt. Han var kun landmand i ½ år, hvor han satte gården i stand, men så var der ikke flere penge, og han måtte ud og finde arbejde. Han fik noget løst arbejde i et års tid ved kommunen, men blev fyret. Derefter fik han arbejde på en køleskabsfabrik i 2-3 uger. Det var ikke noget for ham. Han sagde selv op og kom i karantæne. Han startede dog snart efter hos kommunen igen, og der har han været resten af sit arbejdsliv. Han har arbejdet som brolægger ved elværket i 22 år. Da han ikke kunne bruges som brolægger mere, måtte han stoppe. Han blev afskediget efter 120-dages reglen i virkeligheden havde han været sygemeldt i endnu længere tid. Han har ikke haft nogen arbejdsløshedsperioder i de 22 år, han var hos kommunen. I begyndelsen havde de lidt vejrlig især om vinteren. Men efterhånden brugte de perioder med dårligt vejr og vinter til at ordne andre ting ved elsystemet, fx reparere højspændingsstationer. Han måtte stoppe sit arbejdsliv som 58 årig på grund af problemer med ryg og led. Han er blevet opereret flere gange, og i dag er han på førtidspension. Han er nedslidt af hårdt fysisk arbejde med fliser og brolægning. Kommunen havde stort set ingen maskiner, der kunne lette det hårde arbejde. 11

12 Hennings historie Henning er 51 år og har alle dage haft jord under neglene. Efter skolen blev han arbejdsdreng hos en anlægsgartner. Bortset fra et par korte afstikkere til lagerarbejde og skofabrik, har han været anlægsgartner og brolægger hele tiden. Han har kun været ansat hos et par forskellige mestre. Det meste af tiden har han lavet haveanlæg, fortove, hække, terrasser og beplantning. Han har næsten altid udført hårdt fysisk arbejde, og for 2 år siden var han ude for en arbejdsulykke i forbindelse med kantstensarbejde. Han fik et knæk i ryggen. Det viste sig, at hans ryg var ødelagt, og at han desuden havde slidgigt. Han har været i arbejdstrænin og fået konstateret, at han ikke kan udføre fysisk arbejde. Derefter søgte han førtidspension, som blev bevilget for nylig. Grethes historie Grethe er 53 år og har arbejdet mest som fabriksarbejder. Hun startede som 14 årig på en cigarfabrik. Efter at have arbejdet i supermarked og i grøntfor-retning, blev hun gravid som 17 årig og fik hurtigt 3 børn. Så gik hun hjemme hos dem i nogle år. Efter det blev hun fabriksarbejder i et stykke tid, og ind imellem har hun haft rengøringsarbejde. Så arbejdede hun i 6 år på et bryggeri, hvor hun havde skifteholdsarbejde. Hun var afløser i pauser rundt på hele virksomheden på fuld tid. Bryggeriet lukkede, og hun gik arbejdsløs i en række år, hvor hun hjalp sine forældre, der var blevet syge. Hun fandt ud af, at hun godt kunne lide at arbejde med ældre, så derfor søgte hun ind som uuddannet hjemmehjælper og var der i halvandet år. Da hun skulle have en hjemmehjælperuddannelse gik det skævt, og hun fik ikke færdiggjort uddannelsen. Hun var så nødt til at tage rengøringsarbejde på skoler, i banker og på sygehuse. Hun holdt op med rengøringsarbejdet på grund af helbredet. Senere har hun været i langtidsjob 2-3 gange. Det har været inden for kommunen, hvor hun ordnede haver og var ude og hjælpe ældre med rengøring, eller hvad der nu var forefaldende. Desuden var hun 9 måneder på et plejehjem og 9 måneder oppe i vandtårnet som vagt. For 2 år siden blev hun sygemeldt på grund af en tennisalbue. Hun har også fået stillet diagnosen fibromyalogi. Hun venter på en afklaring af sin situation. Kommunen mener ikke, hun kan komme i betragtning til et fleksjob, og hun kan ikke revalideres. Det er ikke afklaret, om hun kan søge førtidspension. Maliks historie Malik er 49 år og født i Marokko. Han kom til Danmark i 1981 som cirkusarbejder fra Marokko. Men efter nogle spændende år i cirkus ville han have noget mere fremtidsrettet, så han senere kunne stifte familie og få børn. 12

13 Inden han kom til Danmark havde han arbejdet nogle år på fabrik i Marokko som arbejdsmand. Desuden har han været i fremmedlegionen en kort tid, men han fortrød, inden prøvetiden var udløbet. Efter cirkusarbejdet fik han et job som murerarbejdsmand i Men han var arbejdsløs om vinteren, og det var ensomt. Derfor søgte han fabriksarbejde. Han fik arbejde på en aluminiumsfabrik, hvor han arbejdede uafbrudt i 14 år, indtil han blev syg. På aluminiumsfabrikken var han arbejdsmand, og i løbet af de 14 år har han næsten været alle funktionerne igennem, fx montage, pakkeri og truckkørsel. Arbejdet var 2-holdskift, og det var fysisk hårdt arbejde. For et år siden blev han sygemeldt på grund af en dårlig skulder, men smerterne startede allerede for 7-8 år siden. Han er blevet opereret i skulderen, og han har efterfølgende været i arbejdsprøvning, hvor man har konstateret, at han ikke kan klare fysisk hårdt arbejde. Det er uafklaret, hvad han skal i fremtiden. Han vil gerne have et mindre fysisk belastende arbejde. Bents historie Bent er lige ved at fylde 40 år. Han startede som arbejdsdreng på en betonvarefabrik. Derefter fik han arbejde på et gartneri i et par år. Så tullede han lidt rundt, hvorefter kan fik fabriksarbejde. Han arbejdede hårdt på fabrikken og tjente mange penge. Han havde en række småjob på forskellige fabrikker, indtil han fik mere fast arbejde i et frøfirma. Her var han i 5 år. Hans arbejde bestod mest i at gå til hånde, og han satte frø på plads, sorterede, hentede sække og havde med frøstativer at gøre. Han blev imidlertid utilfreds med, at kollegaer med truckkort fik mere i løn, og sagde op i firmaet, da han ikke kunne få den samme løn. Efter et job hos en skomager i 5 år, fik han imidlertid job på sin gamle fabrik. Han kunne ikke holde ud at sidde stille indendørs hos skomageren. Han arbejdede 4-5 år på fabrikken med kørsel, fejede udendørs og tømte møghuller. Da formanden holdt op på grund af alder, så holdt han også op. Herefter fik han arbejde med at slå græs på en kirkegård. Her arbejdede han, indtil han kom ud for en arbejdsulykke for 4 år siden. Han kom til skade med foden, da han var ved at brænde ukrudt af. Efter at have været sygemeldt et stykke tid har han været i forskellige former for aktivering, som han ikke har været begejstret for. Han har også haft små job og søgt ind på sygeplejeskolen, men uden held. Hans fod er stadig dårlig, selv om han har været gennem en operation. Han har stærke smerter, og hans fremtid er uafklaret. Han får i øjeblikket sygedagpenge, men måske skal han søge førtidspension. 13

14 2.2 Arbejdsvilkår og arbejdsmarked Selv om livshistorierne er forskellige, er der forhold, som går igen i historierne og fortæller noget om det arbejdsmarked, som er karakteristisk for mange ikkefaglærte arbejdere. De har alle haft: Mange forskellige job. For nogle gælder det gennem hele deres arbejdslivshistorie. For andre er der tale om, at de finder et fagområde, som de vedholder og forsøger at holde sig inden for. Været ramt af arbejdsløshed. Det gælder stort set for alle. Nogle få har imidlertid haft et arbejdsliv, stort set uden arbejdsløshed. Nogle er blevet ramt af arbejdsløshed i forbindelse med de økonomiske kriser. Andre har været ramt af fyringer på grund af nedlæggelse af deres arbejdsplads. Eller haft sygeperioder. Dette gælder også næsten alle. Kun enkelte har været forskånet for længere sygdom i deres arbejdsliv. Arbejdet i fag, hvor risikoen for ulykker er meget stor. Endelig er der tale om arbejdsvilkår, som er karakteriseret ved: hårdt fysisk arbejde tunge løft ensidigt gentaget arbejde udearbejde i al slags vejr stående arbejde akkordarbejde Det er samtidig karakteristisk, at alle påpeger, at arbejdet er blevet intensiveret, og arbejdstempoet generelt er blevet sat i vejret. 14

15 3 Det nedslidende arbejde Arbejdsvilkårene for de interviewede SiDere har i mange tilfælde betydet helbredsmæssige problemer af en sådan karakter, at de har haft vanskeligheder med at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. For de fleste har der været tale om en fysisk nedslidning. Der er kun en enkelt af interviewpersonerne, der ikke har fået helbredsmæssige problemer, men som har haft vanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedet på grund af langvarig arbejdsløshed. I dette kapitel vil vi sætte fokus på det nedslidende arbejde og de forskellig former for nedslidning, der kan være tale om. Nogle er blevet ramt af en ulykke, som efter operation har påvirket dem i deres fysiske udfoldelse, og efter genoptagelse af arbejdet har det bevirket en nedslidning af bevægeapparatet først og fremmest ryggen, men i mange tilfælde også arme og ben. Denne periode efterfølges ofte af flere sygdomsperioder, der ender med, at de må indstille deres nuværende arbejde. Der er tale om en nedslidning, som har udgangspunkt i en ulykke. Andre har gennem årene slidt hårdt på deres bevægeapparat med tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, stående arbejde eller arbejde i al slags vejr. Der er her tale om en nedslidning, som ikke er blevet særligt bemærket, og som ikke har påvirket den fysiske udfoldelse i nævneværdig grad, men som pludselig slår ud og betyder, at de ikke kan magte de fysiske krav, som de er vant til. Der er for de fleste tale om en chokvirkning, der ofte betyder, at de må indstille deres nuværende arbejde. Der er tale om en langsom nedslidning. I det følgende vil vi give nogle konkrete eksempler på, hvordan de forskellige typer af nedslidning foregår i praksis. 3.1 Ulykke og nedslidning Jytte er gartner og har i mange år arbejdet i pakkeriet, hvor hun har stået på et cementgulv og pakket blomster. Desuden var hun ansvarlig for fordeling af arbejdet i pakkeriet, og at tingene blev pakket. Dagen før jul, hvor hun er alene i pakkeriet, kommer hun i klemme med benet i et metalbånd. Jeg kom i klemme i et metalbånd i Helt nøjagtig den 23. december 1994 om eftermiddagen. Jeg var helt alene på gartneriet, og så lå jeg der neden under. Lige siden så er det gået skidt. Jeg kom bl.a. til at gå forkert, så jeg er blevet opereret flere gange. Efter en operation vendte Jytte tilbage til pakkeriet: 15

16 Det var ikke så alvorligt i starten. Så jeg fortsatte arbejdet i pakkeriet. Der var jeg vel i en 2-3 år. Knæet blev opereret nogle gange i den tid. Så gik det godt, og så vendte jeg tilbage til arbejdet og arbejdede normalt. Men smerterne blev ved, og det belastede for meget. Så sagde de på sygehuset, at nu skulle jeg ikke gå ud som gartner mere, det kunne benet ikke tåle. Jytte holdt så op og blev sygemeldt, og da hun blev raskmeldt igen, kom hun på understøttelse. Men selv om hun blev raskmeldt, havde benet det stadig ikke godt. Kendsgerningen er, at jeg for 2-3 år siden var gennem en stor knæoperation, hvor jeg fik lavet et benbrud på mig, og de tog nogle knogler og byggede ind i mit knæ, for så mente de, at det ville blive mere stabilt. Det mislykkedes, og derfor skal jeg nu af sted til en ny operation. Jytte har dog ikke kappet forbindelsen til arbejdsmarkedet på trods af hendes dårlige knæ. Jeg er så heldig, at jeg kender en fotograf, og ham har jeg arbejdet hos de sidste tre år 4 måneder om året. Jeg sidder og pakker billeder. Det kan jeg klare, fordi jeg sidder ned og kan rejse mig op, når det er nødvendigt. Jeg arbejder der 4 måneder, og så går jeg hjemme på understøttelse, til jeg starter igen. Et andet eksempel er Bent, som er tæt ved at fylde 40 år. Han er graver og har arbejdet på en kirkegård i en årrække, da han en dag bliver ramt af en ulykke. Jeg har gået med en gasbrænder med en gasflaske. Der har jeg gået rundt på kirkegården og brændt gangene og ukrudt. Du må ikke sprøjte mere. Så var der et dæksel to centimeter hævet over vejbanen. Rundt om det brønddæk, der lå nogle bløde sten, og jeg vrider så rundt på højre fod på sådan en løs sten, og det var lige til fyraften. Jeg tænkte, hjem skal du jo, og jeg går ind og siger, hvad der er sket. Du skal nok ikke tage skoen af. Så kørte jeg hjem. Det viste sig, at foden kun var forstuvet, og han fik den besked, at han kunne sætte sig med benet oppe i 3 måneder, så ville hævelsen være faldet og smerten være væk. Men 3 måneder er lang tid at sidde stille for én, der er vant til at gå udendørs. Det kunne han ikke, og han startede på arbejde igen. 16

17 Jeg arbejdede i knap 2 år, men jeg havde meget ondt. Jeg gik mange kilometer hver dag. Da det stadig gjorde ondt, gik jeg op til egen læge. Han sagde, at den var gruelig gal. Jeg sygemelder dig med det samme, jeg ved ikke for hvor lang tid. Bent blev sygemeldt og tog smertestillende medicin og kom efter ventetid på hospital og blev opereret. Og det gik så godt, at allerede om morgenen, der smed jeg begge stokke. Jeg kunne gå uden smerter, jeg var overrasket. Det var jeg glad for. Jeg ringede til den lokale kirkegård, og der fik jeg arbejde med det samme. Der gik jeg så tre uger, så kunne jeg ikke mere. Så hævede foden igen. Bent blev sygemeldt med smertestillende medicin. Han blev dog hurtigt sendt i aktivering. Efter et halvt år søgte han ind på plejerskolen med henblik på at komme ud og passe psykisk syge. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe en praktikplads, fordi hans skolepapirer ikke var gode nok. Så gik han på arbejdsformidlingen og fik et job på et lager. Der gik dog ikke lang tid, så hævede foden igen. Så kom jeg ind til operation. For splinter i knoglerne. Og så regnede vi med, at det gik. Samme dag kunne jeg se, at det ikke var godt. Det gjorde ondt. De kunne ikke gøre mere. Det er den behandling, jeg har fået og så noget meget stærkt smertestillende medicin, nærmest narkotika. Der er et vrid i knoglerne, så der er sket en forskydning. Jeg er ramt af smerter, og det skal jeg leve med resten af mit liv, hvis de ikke kan finde på noget nyt. Den eneste mulighed er nok førtidspension. Men kommer de med noget, så min fod kan blive rask, så vil jeg hellere arbejde. For det her er ikke sjovt. Såvel Jytte som Bent har haft adskillige år på arbejdsmarkedet, da ulykken rammer dem. De fortsætter med at arbejde, og det slider på henholdsvis knæet og foden. De bliver derfor nødt til at stoppe arbejdet. Jytte er dog så heldig, at hun finder et sæsonarbejde, som hun kan bestride, mens Bent efter adskillige forsøg må stoppe. 3.2 Langsom nedslidning Den langsomme nedslidning er karakteriseret ved, at der gennem mange år foregår en nedslidning af kroppen. Det rammer typisk ikke-faglærte inden for fag, hvor der er tale om tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. En typisk historie på langsom nedslidning er Per, der gennem et langt liv har arbejdet i flere 17

18 forskellige fag, først som murerarbejdsmand, derefter chauffør, så på støberi og endelig som truckfører. Der har været tale om arbejde med mange tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Per startede som 12 årig med at arbejde på landet for bønderne. Som 14 årig blev han bydreng hos en isenkræmmer. Isenkræmmeren havde bl.a. også porcelænsudlejning, og Per slæbte på de tunge kurve. I midten af 1960erne var Per murerarbejdsmand og støbemand på et cementstøberi. Som arbejdsmand blev man jo som regel fyret om vinteren, og så måtte man tage det arbejde, der var at få først på sæsonen. Dengang var der en del løftearbejde, fx fliser. Man havde ikke så mange maskiner og løfteredskaber, som i dag. Per har også i en kort periode båret mursten op af stilladser til murerne. Det blev gode tider, da der kom gang i typehusbyggeriet i 1970erne, og der blev mangel på murerarbejdsmænd. Der var rigtig gode akkorder, men det var også hårdt. Men der var gode penge at tjene, så vi arbejdede hårdt og længe. Inden tiderne i byggeriet blev rigtig dårlige, havde Per skiftet til at køre som lastbilchauffør igen og var begyndt at køre "på København". Han kørte som lastbilchauffør med trikotage til København. Ind på et lager 5 kartoner ud og op på en bil og stable det og så hoppe op og ned af en lastbil hele dagen, det er hårdt for benene og ryggen. I København var det ret hårdt, fordi der var så meget læssen af og på, så mange steder. Og det var med hånden der var ikke løftemaskiner dengang. Senere kørte Per på udlandet især Finland og Tyskland. Per skiftede senere til et job på en aluminiumsfabrik, hvor der var en del løftearbejde. Her blev hans rygproblemer rigtigt alvorlige. Han havde haft lidt problemer, allerede da han kørte lastbil. Men han valgte støberiarbejdet, fordi han godt ville være mere hjemme. Han havde fundet en ny kone og ville undgå at sætte forholdet over styr ved at køre for meget i udlandet. Derefter kom han tilbage til galvaniseringsanstalten som truckfører. Her skulle han læsse biler hver aften, men kunne i øvrigt passe sig selv. Men det gik galt med ryggen, så til sidst kunne han ikke holde ud at sidde på trucken. 18

19 Så kom han til en entreprenør i et halvt års tid og kørte entreprenørmaskiner. Men her kunne han dårligt kravle ud af sengen på grund af den dårlige ryg. Da det blev vinter, tilbød Per, at han gerne ville fyres, hvis der skulle fyres nogen. Da jeg kom ned i fagforeningen sagde de, at jeg skulle søge min pension. Jeg var helt nedslidt. Da var Per 47 år. Desuden skulle Per søge om arbejdsskadeserstatning (og det arbejderhanpåendnu 7årefterersagenendnu ikke afgjort). Per mener, der er tale om en arbejdsskade, som han fik en gang, da han kørte med fisk i Tyskland. En aften punkterede jeg. Da jeg ville løsne boltene med en krydsnøgle, var jeg nødt til at stå oppe på den med det resultat, at jeg faldt ned. I faldet fik jeg et ordentligt knæk i ryggen. Siden den episode fik han det meget, meget værre. Per har gået en masse til kiropraktor og fysioterapeut og gået til mange undersøgelser og fået foretaget scanninger. I 1998 blev han så opereret i ryggen, og nu er ryggen helt færdig, og Per kan ikke arbejde mere. Pers historie er langt fra enestående, men er karakteristisk ved det lange forløb, hvor ryggen i de forskellige job og på forskellig måde bliver kraftigt belastet. Tilsvarende er situationen for Mogens, der har arbejdet som jord- og betonarbejder og senere som renovationsarbejder. Jeg har slidgigt og ledegigt. Det har jeg fået konstateret. Jeg har jo også arbejdet, siden jeg var 14 år, så var det jord og beton, og så var jeg renovationsarbejder og vejarbejder, så det har været det tunge arbejde, lige fra starten. I dag er jeg42år. Mogens havde allerede mærket problemerne tilbage i 1980erne, hvor han havde ondt i ryggen. Han var dengang til nogle undersøgelser, men de viste ikke rigtigt noget. Men jeg kunne mærke det i ryggen, og om vinteren, når det blev koldt, kunne jeg mærke det i mine muskler. Musklerne trækker sig sammen, og så var jeg til flere undersøgelser, men der var ikke noget. 19

20 Så først her i 1990erne begyndte han at få sygemeldinger, og så fik han foretaget en decideret helbredsundersøgelse, hvor det blev konstateret, at han havde slidgigt og ledegigt i svag grad i armen og i nakken på grund af slitage. Så året efter tog jeg en undersøgelse for at se, hvor slemt det var, og så sagde lægen, at jeg kunne godt blive indstillet til pension, hvis jeg ville, Jeg havde så dårlige arme, at når jeg gik i byen og købte ind, fik jeg smerter og kunne næsten ikke løfte. Men Mogens fortsatte med at arbejde. Jeg kunne godt mærke, at det gjorde ondt, men jeg tænkte ikke på det, for jeg ved, at hvis jeg først tænker på det, så gør det ondt. Jeg spekulerede ikke på, at jeg havde slidgigt, for det ville jeg helst ikke tænke på. Da det begyndte at gøre ondt, havde jeg svært ved at sove, men jeg gik på arbejde alligevel for at se, om det gik over. Men så til sidst måtte jeg sygemelde mig. Lægerne sagde, at Mogens godt kunne arbejde, hvis han kunne finde noget, der var lidt lettere. Så prøvede han at køre som chauffør inden for renovationen, men det gik ikke så godt. Selv om der var en sækkevogn, skulle han stadig løfte. Jeg kunne mærke det i armen og skuldre. Så til sidst sagde jeg til mig selv, nu må du holde op. Mogens vil helst undgå pensionen og ønsker at få et let arbejde, som han kan klare. Et tredje eksempel er Hans. Han er 62 år og har været invalidepensionist i 5-6 år. Han er blevet opereret for en diskusprolaps i ryggen, og han har to mere, som han nogenlunde kan leve med. Desuden har han fået indopereret nye knæled efter et par operationer. Hans har arbejdet som brolægger i 22 år. Problemerne med hans ryg og knæ skyldes alt det hårde fysiske arbejde, han har udført gennem mange år. I en tid, hvor der ikke var mange maskiner. De lagde kabler ned, og hans arbejde var at flytte fliser og lave brolægning. Fliserne var ofte meget tunge de tungeste vejede 120 kilo. De fik først en flisemaskine til allersidst. De var meget på akkord, det gik hurtigt, og de tjente mange penge. Han løftede nogle dage op til 16 tons pr. dag. Det var ellers ikke normalt med akkord hos kommunen, men chefen syntes, at det var et godt system, fordi det gik hurtigt, og det gav færre klager. Akkordsy- 20

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Side 9 manden Navn: Bjarne Holm

Side 9 manden Navn: Bjarne Holm StilladsInformation nr. 99 - juni 2011 Side 9 manden Navn: Bjarne Holm Bopæl: Brøndbyøster Alder: 54 Firma: JG Stilladser, København Start i branchen: 1980 Øgenavne: - I 80 erne Drengen eller Knægten -

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS F O A f a g o g a r b e j d e VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS Vi er glade for at skulle være kollega med dig, mens du er ansat hos os. Vi håber, at du vil falde godt til på arbejdspladsen, og at du kan

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

side 9 manden Navn: martin Neess

side 9 manden Navn: martin Neess StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen

Halvfemserne gik. Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 2000 Halvfemserne gik Et tiår med muskelsvind hos familien Møller Jensen Af Jørgen Jeppesen Ødsted ligner næsten sig selv med Brugsen på den ene side og mejeriet på den anden

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013

Job & Handicap. Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Job & Handicap Faggruppen Handicap s Handicapkonference 2013 15. marts 2013 Specialfunktionen Job & Handicap Vestre Engvej 56, 7100 Vejle e-mail:sjh@sfr.dk www. bmhandicap.dk Temaer: Om SJH Lovgrundlag,

Læs mere

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00 Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00 Dinesh arbejder som serviceassistent på OUH Odense Universitets Hospital. Dinesh historie Dinesh kommer fra Nepal og kom til Danmark

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

side 9 manden jungmand jønsson - 28 år i brancen

side 9 manden jungmand jønsson - 28 år i brancen StilladsInformation nr. 60 - februar 2000 side 9 manden jungmand jønsson - 28 år i brancen Navn: Bopæl: Bent Klysner nørrebro Alder: 53 Start i branchen: 1972 Firma: Pt. sygemeldt Bent, også kaldet Jungmand

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh.

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh. StilladsInformation nr. 84 - september 2007 side 9 manden Navn: Bopæl: Olaf Tysker Schroeder-Løhndorf Nær Nykøbing Falster men forhåbentlig snart i København Alder: 39 Nuværende firma: AC Stilladser, Hvidovre

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere