Arbejde eller pension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde eller pension"

Transkript

1 Arbejde eller pension - processer på arbejdsmarkedet for SiDere August 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA Arbejde eller pension - processer på arbejdsmarkedet for SiDere August 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Arbejde eller pension processer på arbejdsmarkedet for SiDere CASA, August 2001 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Dette arbejdsnotat er en del af SiDs projekt Indkomstfordelingen, indkomstpolitik og svage grupper, hvis formål er at belyse udviklingen i den økonomiske fordeling i de sidste 10 år. Specielt skal de svage grupper nærmere bestemmes herunder skal årsagerne til, at personer rubriceres som svage, forsøges kortlagt. Som led i en nærmere bestemmelse af de svage grupper er der foretaget en forløbsanalyse baseret på registerdata. Notatet Udstødning og integration blandt lønmodtagere forløb fra 1987 til 1999" belyser forskellige processer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder forskellige udstødelses- og integrationsprocesser. For at få et mere nuanceret billede af årsagerne til disse processer har vi suppleret med en kvalitativ undersøgelse, som indeholder interview med en række SiDere. Det er fremlæggelsen af disse interview, der er hovedemnet for dette arbejdsnotat, hvor SiDernes arbejdsliv, muligheder og konsekvenser belyses. Hvad er det for processer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og hvordan påvirker de den enkelte SIDer? Hvorfor går det nogle godt, mens det går dårligt for andre, selvom de kommer ud for de samme begivenheder? Der er foretaget interview med 13 SiDere, og det er primært deres historier, som fremlægges i notatet. Vi takker interviewpersonerne, fordi de gav sig tid til at blive interviewet. Uden deres positive medvirken ville dette notat ikke være skrevet. Notatet er skrevet af Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, CASA og finansieret af SiD. August 2001 CASA

5 Indhold 1 Ikke faglærtes arbejdsliv - muligheder og konsekvenser Formålet med undersøgelsen Arbejdslivetsomproces Arbejdslivshistoriersommetode Arbejdslivet - vilkår på arbejdsmarkedet Arbejdslivshistorier Arbejdsvilkårogarbejdsmarked Det nedslidende arbejde Ulykkeognedslidning Langsomnedslidning Forskellige processer og forsørgelsessituationer Selvforsørgelsesforløb Arbejdsfastholdelsesforløb-fleksjob Uafklaredeforløb Afklaredeforløb førtidspension Faktorer der påvirker processerne på arbejdsmarkedet Forholdenepåarbejdsmarkedet Denenkeltesressourceroghelbred Forsørgerkultur arbejdskultur Detrummeligearbejdsmarked...39 Oversigt over interviewpersoner til SiD-undersøgelse...42

6 1 Ikke faglærtes arbejdsliv - muligheder og konsekvenser 1.1 Formålet med undersøgelsen Formålet med denne rapport er at sætte fokus på ikke-faglærtes arbejdsliv. For det første for at få større viden om de forhold og mekanismer, som kendetegner ikke-faglærtes arbejdsliv og for det andet belyse konsekvenserne af dette. De ikke-faglærte er en gruppe, som relativt ofte rammes af arbejdsløshed, sygdom, ulykker, og konsekvensen er i mange tilfælde, at de må opgive arbejdslivet til fordel for en pension. Udstødningen fra arbejdsmarkedet er et vilkår, som rammer ikke-faglærte mere end andre. Der er imidlertid også mange ikkefaglærte som til trods for, at de bliver af ramt af en række sociale begivenheder, alligevel fortsætter på arbejdsmarkedet og opnår et godt arbejdsliv. Men hvad er det for processer, der finder sted på arbejdsmarkedet, og hvordan påvirker de den enkelte ikke-faglærte arbejder? Hvorfor går det nogle godt, mens det går dårligt for andre, selv om de kommer ud for de samme begivenheder? Udgangspunktet for denne undersøgelse er, at vi har udvalgt en række ikkefaglærte arbejdere, der er medlemmer af SiD. Fælles for dem er, at de har været udsat for en social begivenhed, fx sygdom, ulykke eller arbejdsløshed. Vi har hørt på deres livshistorier, hvor de har fortalt om deres arbejdsliv, deres begivenheder, og hvordan det er gået dem. I dette notat formidler vi disse historier. 1.2 Arbejdslivet som proces Arbejdslivet kan anskues som en proces, hvor der hele tiden skabes muligheder og begrænsninger opture og nedture. Det er nedtur, når man bliver fyret og ikke har arbejde, og optur når man finder et job og kommer i beskæftigelse. Det er nedtur, når man bliver ramt af en ulykke, bliver syg og ikke kan arbejde. Det er optur, hvis man bliver opereret, bliver raskmeldt og kan arbejde igen. Ved en proces vil vi forstå det sæt af arbejdsmæssige og sociale begivenheder, problemer, ændringer, påvirkninger, drivkræfter og barrierer, der i forskellige indbyrdes forhold betinger udviklingen i det enkelte menneskes livsvilkår og dermed forløbet af ens arbejdsliv. En nærmere beskrivelse af de mange processer åbner for en dybere forståelse af ligheder og forskelle mellem de ikke faglærtes arbejdsliv og giver samtidig en forståelse af de mange komplekse for 6

7 hold, som ligger bag udviklingen af forskellige arbejdsliv og forsørgelsessituationer. Udgangspunktet for undersøgelsen har været fortrinsvis at belyse generelle og specifikke træk ved to af de mest markante processer i forhold til arbejdsmarkedet: Selvforsørgelsesprocessen og udstødningsprocessen. Ved selvforsørgelsesprocessen forstås det sæt af faktorer, der leder frem til, at den enkelte kan klare sig selv økonomisk, uden hjælp fra det offentlige, dvs. være selvhjulpen. Ved udstødningsprocessen forstås det sæt af faktorer, der leder frem til, at den enkelte ikke kan vende tilbage til arbejdslivet og dermed mere varigt er afhængig af offentlig forsørgelse, dvs. primært førtidspension. Når der kan være grund til at tage udgangspunkt i henholdsvis selvforsørgelses- og udstødningsprocessen, så er det fordi, de hver for sig er kendetegnet ved, at de ender i klart definerede forsørgelsessituationer, henholdsvis lønarbejde og førtidspension. Men det er langt fra alle arbejdsliv, som på et givet tidspunkt er i en veldefineret situation, fordi arbejdslivet er en lang proces. Ofte befinder de ikke-faglærte sig i en slags mellemposition mellem selvforsørgelse og udstødning. Man kan sige, at de befinder sig i en proces, hvis endelige situation ikke er bekendt eller er uafklaret. Ved at betragte selvforsørgelses- og udstødningsprocesserne, er der imidlertid et grundlag for at vurdere, i hvilket omfang disse fortsatte processer vil gå i retning af enten selvforsørgelse eller varig forsørgelse. 1.3 Arbejdslivshistorier som metode Et andet udgangspunkt for undersøgelsen har været, at det er ikke-faglærte i dette til fælde SiDere som selv fortæller og fremlægger deres arbejdsliv. Der er altså ikke tale om en analyse baseret på statistiske oplysninger, men det er SiDere, som gennem interview har fortalt deres arbejslivshistorie. Det vil sige de forskellige job og arbejdspladser, de har været på. Hvad er det for vilkår, de har været udsat og påvirket af, og hvad har det betydet for deres arbejdsliv og velfærd? Der er foretaget interview med 13 SiDere. I bilag er der givet en oversigt over de 13 interviewpersoner. Oplægget for udvælgelsen af interviewpersoner var følgende: Den kvalitative undersøgelse skal omfatte en række SIDere, som i dag er arbejdsløse, førtidspensionister eller endt på bistand altså personer, det er gået skidt, men undersøgelsen skal også omfatte SIDere, det er gået godt. 7

8 I interviewene skal personerne selv fortælle deres egen historie nemlig den historie, som statistikkerne ikke kan fortælle. Altså sætte kød og blod på de statistiske oplysninger. Det foreslås, at der foretages 8 interview med personer, som det er gået skidt, fx: 2 personer, der er karakteriseret ved at have gentagne arbejdsløshedsperioder, og som er endt på dagpenge eller kontanthjælp. 2 personer som på grund af nedslidning er endt på førtidspension. 2 personer, som har været ramt af skiftende sygdomsperioder, og som efter mange år er endt på førtidspension. 2 personer, som på grund af den teknologiske udvikling er blevet arbejdsløse og ikke har kunnet finde beskæftigelse i lokalområdet, været på gentagende aktiveringsjob uden, at det har ført til job, og de er endt på dagpenge, overgangsydelse eller efterløn. Der foretages 6 interview med personer, som det er gået godt på trods af, at de har været i en vanskelig situation fx: 2 personer, som har været gennem gentagne arbejdsløshedsperioder, men i dag er i beskæftigelse eller efterløn. 2 personer, som har været gennem sygdomsperioder eller en sygdomsperiode, men i dag er i beskæftigelse. 2 personer, som har skiftet job/branche efter lang tids arbejdsløshed. Er blevet omskolet til andet arbejde og i dag er i beskæftigelse eller på efterløn. Udvælgelsen af interviewpersoner er sket i samråd med SiD. Socialrådgiver Gunvor Auken, SiD har formidlet kontakt til lokale SiD-tillidsfolk eller personer med kendskab til problematikkerne. De lokale tillidsfolk vil ofte have kendskab til forskellige skæbner blandt deres medlemmer, og de udvalgte personer er foretaget i samråd med de lokale tillidsfolk og socialrådgivere. Der er tilstræbt en vis geografisk spredning og en spredning på land og by. Der var planlagt 14 interview, men desværre blev der på grund af afbud kun tale om 13 interview fordelt med 6 i Jylland, 1 på Fyn og 6 på Sjælland. De 13 interviewpersoner er blevet anonymiseret. Ikke fordi de enkelte personer ikke ville stå frem og fortælle deres historie det er der faktisk nogle af dem, der synes var helt i orden. Men vi havde på forhånd lovet interviewpersonerne anonymitet. I beskrivelsen af interviewpersonerne og citaterne har vi givet dem opdigtede navne. Desuden har vi udeladt navne på konkrete navngivne arbejdspladser, kommuner, læger og sagsbehandlere. 8

9 De 13 interview er indtalt på bånd, og hvert interview er efterfølgende skrevet rent. Tilsammen fylder udskrifterne ca. 100 sider. Man kunne have fremlagt materialet som 13 forskellige cases. Vi har imidlertid valgt at bearbejde og analysere de 13 interview. De 13 interview har været foretaget ud fra en spørgeguide med spørgsmål omkring bestemte temaer, som vi har været interesseret i. Der er således ikke tale om et åbent interview, men et delvist struktureret interview, der primært har drejet sig om de enkelte personers arbejdsliv og deres nuværende forsørgelsessituation. I fremstillingen har vi valgt at gå på tværs af de enkelte historier og fremlægge nogle på forhånd bestemte problemstillinger, og alt er baseret på interviewmaterialet. 9

10 2 Arbejdslivet - vilkår på arbejdsmarkedet Hvad er det for et arbejdsmarked, og hvad er det for arbejdsvilkår ikke-faglærte lever med og påvirkes af. Det vil vi vil se nærmere på i dette kapitel. Først beskrives en række SiDeres arbejdsliv rent historisk. På baggrund af disse beskrivelser vil vi forsøge at give en karakteristik af det ikke-faglærte arbejdsmarked og de vilkår, som påvirker ikke-faglærte. Der er tale om arbejdslivshistorier blandt SiDere med forskellig alder. De har derfor gennemlevet mere eller mindre i deres arbejdsliv og på forskellige tidspunkter. De har arbejdet inden for forskellige hovedfag. Følgende fag er repræsenteret: En renovationsarbejder, en murerarbejdsmand, en jord- og betonarbejder, en anlægsgartner, en brolægger og en fabriksarbejder (kvinde) 2.1 Arbejdslivshistorier Mogens' historie Mogens er 42 år og startede sit arbejdsliv efter skolen som 14 årig. Han startede i industrien og var der i 2 år. Derefter kom han inden for jord og beton. Om vinteren gik han arbejdsløs, og derfor fandt han noget inden for træindustrien. Han savnede imidlertid det udendørs arbejde og begyndte at arbejde med asfalt i København. Asfaltsarbejdet varede i 4 år, hvorefter han startede som renovationsarbejder inden for kommunen. Der var han en hel del år, hvorefter han kom til vejafdelingen i kommunen. Han arbejdede i tilsammen 18 år inden for kommunen, men altså i to forskellige afdelinger. Han holdt op i kommunen, fordi der skulle ske rationaliseringer, hvor nogle sjak blev slået sammen. Det førte til nogle problemer med en arbejdsleder, hvorefter han holdt op. For et par år siden fik han konstateret slidgigt og ledegigt. Han blev opsagt i sit sidste job som pladesmed, fordi han havde en længere sygeperiode. Han kan ikke klare fysisk krævende arbejde mere. Nu går han på et kursus som omsorgsmedhjælper, som AOF arrangerer i samarbejde med kommunen og fagforeningerne. Han er i praktik på en boliginstitution for handicappede, hvor der er hjælpemidler til at klare de tunge løft. Han håber at kunne få job som omsorgsmedhjælper efter kurset. Han har haft hårdt fysisk arbejde i næsten hele sit arbejdsliv, og meget af arbejdet er foregået udendørs både sommer og vinter og i al slags vejr. Sørens historie Søren er 47 år og udlært kok i Han var kok på et skib, men kunne ikke klare de skæve arbejdstider og var der kun et par år. Så kom oliekrisen i , hvor det var svært at finde noget arbejde, og han gik en del arbejdsløs. 10

11 Han startede i 1976 som arbejdsmand med jord og beton hos en lille mester, og har været arbejdsmand lige siden. Han har haft en del forskelligartede job, bl.a. støbearbejde, på medicinalfabrik som dyrepasser, vicevært i et boligselskab, på maskinfabrik, på møbelfabrik og renset store ovne. Ind imellem har han været arbejdsløs i perioder. Hans sidste job var et puljejob, hvorefter han har været sygemeldt. Hans nuværende situation er, at han er syg på grund af en hjerneskade og på kontanthjælp. Han er for syg til at arbejde, og kommunen vil ikke give ham et fleksjob, og de vil heller ikke give ham en førtidspension. Han afventer en beslutning om, hvad der skal ske. Hans historie Hans er 62 år og startede med at sejle, da han kom ud af skolen. Først sejlede han som dæksdreng, siden hen som jungmand og letmatros, efter at have været på sømandsskole. Han sejlede i 4-5 år, hvorefter han blev soldat ved marinen. Efter soldatertiden gik han i land og fik arbejde hos et firma i København. Her arbejdede han i 16 år, både som kranmand og opmærker af gods. I 1974 købte Hans og familien en gård på 18 tønder land i Jylland. Han havde en plan om at blive landmand og passe børnene, mens konen skulle have et kontorjob. Desværre var det lige i den periode, hvor der kom en masse arbejdsløshed, og byen blev slemt ramt. Han var kun landmand i ½ år, hvor han satte gården i stand, men så var der ikke flere penge, og han måtte ud og finde arbejde. Han fik noget løst arbejde i et års tid ved kommunen, men blev fyret. Derefter fik han arbejde på en køleskabsfabrik i 2-3 uger. Det var ikke noget for ham. Han sagde selv op og kom i karantæne. Han startede dog snart efter hos kommunen igen, og der har han været resten af sit arbejdsliv. Han har arbejdet som brolægger ved elværket i 22 år. Da han ikke kunne bruges som brolægger mere, måtte han stoppe. Han blev afskediget efter 120-dages reglen i virkeligheden havde han været sygemeldt i endnu længere tid. Han har ikke haft nogen arbejdsløshedsperioder i de 22 år, han var hos kommunen. I begyndelsen havde de lidt vejrlig især om vinteren. Men efterhånden brugte de perioder med dårligt vejr og vinter til at ordne andre ting ved elsystemet, fx reparere højspændingsstationer. Han måtte stoppe sit arbejdsliv som 58 årig på grund af problemer med ryg og led. Han er blevet opereret flere gange, og i dag er han på førtidspension. Han er nedslidt af hårdt fysisk arbejde med fliser og brolægning. Kommunen havde stort set ingen maskiner, der kunne lette det hårde arbejde. 11

12 Hennings historie Henning er 51 år og har alle dage haft jord under neglene. Efter skolen blev han arbejdsdreng hos en anlægsgartner. Bortset fra et par korte afstikkere til lagerarbejde og skofabrik, har han været anlægsgartner og brolægger hele tiden. Han har kun været ansat hos et par forskellige mestre. Det meste af tiden har han lavet haveanlæg, fortove, hække, terrasser og beplantning. Han har næsten altid udført hårdt fysisk arbejde, og for 2 år siden var han ude for en arbejdsulykke i forbindelse med kantstensarbejde. Han fik et knæk i ryggen. Det viste sig, at hans ryg var ødelagt, og at han desuden havde slidgigt. Han har været i arbejdstrænin og fået konstateret, at han ikke kan udføre fysisk arbejde. Derefter søgte han førtidspension, som blev bevilget for nylig. Grethes historie Grethe er 53 år og har arbejdet mest som fabriksarbejder. Hun startede som 14 årig på en cigarfabrik. Efter at have arbejdet i supermarked og i grøntfor-retning, blev hun gravid som 17 årig og fik hurtigt 3 børn. Så gik hun hjemme hos dem i nogle år. Efter det blev hun fabriksarbejder i et stykke tid, og ind imellem har hun haft rengøringsarbejde. Så arbejdede hun i 6 år på et bryggeri, hvor hun havde skifteholdsarbejde. Hun var afløser i pauser rundt på hele virksomheden på fuld tid. Bryggeriet lukkede, og hun gik arbejdsløs i en række år, hvor hun hjalp sine forældre, der var blevet syge. Hun fandt ud af, at hun godt kunne lide at arbejde med ældre, så derfor søgte hun ind som uuddannet hjemmehjælper og var der i halvandet år. Da hun skulle have en hjemmehjælperuddannelse gik det skævt, og hun fik ikke færdiggjort uddannelsen. Hun var så nødt til at tage rengøringsarbejde på skoler, i banker og på sygehuse. Hun holdt op med rengøringsarbejdet på grund af helbredet. Senere har hun været i langtidsjob 2-3 gange. Det har været inden for kommunen, hvor hun ordnede haver og var ude og hjælpe ældre med rengøring, eller hvad der nu var forefaldende. Desuden var hun 9 måneder på et plejehjem og 9 måneder oppe i vandtårnet som vagt. For 2 år siden blev hun sygemeldt på grund af en tennisalbue. Hun har også fået stillet diagnosen fibromyalogi. Hun venter på en afklaring af sin situation. Kommunen mener ikke, hun kan komme i betragtning til et fleksjob, og hun kan ikke revalideres. Det er ikke afklaret, om hun kan søge førtidspension. Maliks historie Malik er 49 år og født i Marokko. Han kom til Danmark i 1981 som cirkusarbejder fra Marokko. Men efter nogle spændende år i cirkus ville han have noget mere fremtidsrettet, så han senere kunne stifte familie og få børn. 12

13 Inden han kom til Danmark havde han arbejdet nogle år på fabrik i Marokko som arbejdsmand. Desuden har han været i fremmedlegionen en kort tid, men han fortrød, inden prøvetiden var udløbet. Efter cirkusarbejdet fik han et job som murerarbejdsmand i Men han var arbejdsløs om vinteren, og det var ensomt. Derfor søgte han fabriksarbejde. Han fik arbejde på en aluminiumsfabrik, hvor han arbejdede uafbrudt i 14 år, indtil han blev syg. På aluminiumsfabrikken var han arbejdsmand, og i løbet af de 14 år har han næsten været alle funktionerne igennem, fx montage, pakkeri og truckkørsel. Arbejdet var 2-holdskift, og det var fysisk hårdt arbejde. For et år siden blev han sygemeldt på grund af en dårlig skulder, men smerterne startede allerede for 7-8 år siden. Han er blevet opereret i skulderen, og han har efterfølgende været i arbejdsprøvning, hvor man har konstateret, at han ikke kan klare fysisk hårdt arbejde. Det er uafklaret, hvad han skal i fremtiden. Han vil gerne have et mindre fysisk belastende arbejde. Bents historie Bent er lige ved at fylde 40 år. Han startede som arbejdsdreng på en betonvarefabrik. Derefter fik han arbejde på et gartneri i et par år. Så tullede han lidt rundt, hvorefter kan fik fabriksarbejde. Han arbejdede hårdt på fabrikken og tjente mange penge. Han havde en række småjob på forskellige fabrikker, indtil han fik mere fast arbejde i et frøfirma. Her var han i 5 år. Hans arbejde bestod mest i at gå til hånde, og han satte frø på plads, sorterede, hentede sække og havde med frøstativer at gøre. Han blev imidlertid utilfreds med, at kollegaer med truckkort fik mere i løn, og sagde op i firmaet, da han ikke kunne få den samme løn. Efter et job hos en skomager i 5 år, fik han imidlertid job på sin gamle fabrik. Han kunne ikke holde ud at sidde stille indendørs hos skomageren. Han arbejdede 4-5 år på fabrikken med kørsel, fejede udendørs og tømte møghuller. Da formanden holdt op på grund af alder, så holdt han også op. Herefter fik han arbejde med at slå græs på en kirkegård. Her arbejdede han, indtil han kom ud for en arbejdsulykke for 4 år siden. Han kom til skade med foden, da han var ved at brænde ukrudt af. Efter at have været sygemeldt et stykke tid har han været i forskellige former for aktivering, som han ikke har været begejstret for. Han har også haft små job og søgt ind på sygeplejeskolen, men uden held. Hans fod er stadig dårlig, selv om han har været gennem en operation. Han har stærke smerter, og hans fremtid er uafklaret. Han får i øjeblikket sygedagpenge, men måske skal han søge førtidspension. 13

14 2.2 Arbejdsvilkår og arbejdsmarked Selv om livshistorierne er forskellige, er der forhold, som går igen i historierne og fortæller noget om det arbejdsmarked, som er karakteristisk for mange ikkefaglærte arbejdere. De har alle haft: Mange forskellige job. For nogle gælder det gennem hele deres arbejdslivshistorie. For andre er der tale om, at de finder et fagområde, som de vedholder og forsøger at holde sig inden for. Været ramt af arbejdsløshed. Det gælder stort set for alle. Nogle få har imidlertid haft et arbejdsliv, stort set uden arbejdsløshed. Nogle er blevet ramt af arbejdsløshed i forbindelse med de økonomiske kriser. Andre har været ramt af fyringer på grund af nedlæggelse af deres arbejdsplads. Eller haft sygeperioder. Dette gælder også næsten alle. Kun enkelte har været forskånet for længere sygdom i deres arbejdsliv. Arbejdet i fag, hvor risikoen for ulykker er meget stor. Endelig er der tale om arbejdsvilkår, som er karakteriseret ved: hårdt fysisk arbejde tunge løft ensidigt gentaget arbejde udearbejde i al slags vejr stående arbejde akkordarbejde Det er samtidig karakteristisk, at alle påpeger, at arbejdet er blevet intensiveret, og arbejdstempoet generelt er blevet sat i vejret. 14

15 3 Det nedslidende arbejde Arbejdsvilkårene for de interviewede SiDere har i mange tilfælde betydet helbredsmæssige problemer af en sådan karakter, at de har haft vanskeligheder med at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. For de fleste har der været tale om en fysisk nedslidning. Der er kun en enkelt af interviewpersonerne, der ikke har fået helbredsmæssige problemer, men som har haft vanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedet på grund af langvarig arbejdsløshed. I dette kapitel vil vi sætte fokus på det nedslidende arbejde og de forskellig former for nedslidning, der kan være tale om. Nogle er blevet ramt af en ulykke, som efter operation har påvirket dem i deres fysiske udfoldelse, og efter genoptagelse af arbejdet har det bevirket en nedslidning af bevægeapparatet først og fremmest ryggen, men i mange tilfælde også arme og ben. Denne periode efterfølges ofte af flere sygdomsperioder, der ender med, at de må indstille deres nuværende arbejde. Der er tale om en nedslidning, som har udgangspunkt i en ulykke. Andre har gennem årene slidt hårdt på deres bevægeapparat med tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, stående arbejde eller arbejde i al slags vejr. Der er her tale om en nedslidning, som ikke er blevet særligt bemærket, og som ikke har påvirket den fysiske udfoldelse i nævneværdig grad, men som pludselig slår ud og betyder, at de ikke kan magte de fysiske krav, som de er vant til. Der er for de fleste tale om en chokvirkning, der ofte betyder, at de må indstille deres nuværende arbejde. Der er tale om en langsom nedslidning. I det følgende vil vi give nogle konkrete eksempler på, hvordan de forskellige typer af nedslidning foregår i praksis. 3.1 Ulykke og nedslidning Jytte er gartner og har i mange år arbejdet i pakkeriet, hvor hun har stået på et cementgulv og pakket blomster. Desuden var hun ansvarlig for fordeling af arbejdet i pakkeriet, og at tingene blev pakket. Dagen før jul, hvor hun er alene i pakkeriet, kommer hun i klemme med benet i et metalbånd. Jeg kom i klemme i et metalbånd i Helt nøjagtig den 23. december 1994 om eftermiddagen. Jeg var helt alene på gartneriet, og så lå jeg der neden under. Lige siden så er det gået skidt. Jeg kom bl.a. til at gå forkert, så jeg er blevet opereret flere gange. Efter en operation vendte Jytte tilbage til pakkeriet: 15

16 Det var ikke så alvorligt i starten. Så jeg fortsatte arbejdet i pakkeriet. Der var jeg vel i en 2-3 år. Knæet blev opereret nogle gange i den tid. Så gik det godt, og så vendte jeg tilbage til arbejdet og arbejdede normalt. Men smerterne blev ved, og det belastede for meget. Så sagde de på sygehuset, at nu skulle jeg ikke gå ud som gartner mere, det kunne benet ikke tåle. Jytte holdt så op og blev sygemeldt, og da hun blev raskmeldt igen, kom hun på understøttelse. Men selv om hun blev raskmeldt, havde benet det stadig ikke godt. Kendsgerningen er, at jeg for 2-3 år siden var gennem en stor knæoperation, hvor jeg fik lavet et benbrud på mig, og de tog nogle knogler og byggede ind i mit knæ, for så mente de, at det ville blive mere stabilt. Det mislykkedes, og derfor skal jeg nu af sted til en ny operation. Jytte har dog ikke kappet forbindelsen til arbejdsmarkedet på trods af hendes dårlige knæ. Jeg er så heldig, at jeg kender en fotograf, og ham har jeg arbejdet hos de sidste tre år 4 måneder om året. Jeg sidder og pakker billeder. Det kan jeg klare, fordi jeg sidder ned og kan rejse mig op, når det er nødvendigt. Jeg arbejder der 4 måneder, og så går jeg hjemme på understøttelse, til jeg starter igen. Et andet eksempel er Bent, som er tæt ved at fylde 40 år. Han er graver og har arbejdet på en kirkegård i en årrække, da han en dag bliver ramt af en ulykke. Jeg har gået med en gasbrænder med en gasflaske. Der har jeg gået rundt på kirkegården og brændt gangene og ukrudt. Du må ikke sprøjte mere. Så var der et dæksel to centimeter hævet over vejbanen. Rundt om det brønddæk, der lå nogle bløde sten, og jeg vrider så rundt på højre fod på sådan en løs sten, og det var lige til fyraften. Jeg tænkte, hjem skal du jo, og jeg går ind og siger, hvad der er sket. Du skal nok ikke tage skoen af. Så kørte jeg hjem. Det viste sig, at foden kun var forstuvet, og han fik den besked, at han kunne sætte sig med benet oppe i 3 måneder, så ville hævelsen være faldet og smerten være væk. Men 3 måneder er lang tid at sidde stille for én, der er vant til at gå udendørs. Det kunne han ikke, og han startede på arbejde igen. 16

17 Jeg arbejdede i knap 2 år, men jeg havde meget ondt. Jeg gik mange kilometer hver dag. Da det stadig gjorde ondt, gik jeg op til egen læge. Han sagde, at den var gruelig gal. Jeg sygemelder dig med det samme, jeg ved ikke for hvor lang tid. Bent blev sygemeldt og tog smertestillende medicin og kom efter ventetid på hospital og blev opereret. Og det gik så godt, at allerede om morgenen, der smed jeg begge stokke. Jeg kunne gå uden smerter, jeg var overrasket. Det var jeg glad for. Jeg ringede til den lokale kirkegård, og der fik jeg arbejde med det samme. Der gik jeg så tre uger, så kunne jeg ikke mere. Så hævede foden igen. Bent blev sygemeldt med smertestillende medicin. Han blev dog hurtigt sendt i aktivering. Efter et halvt år søgte han ind på plejerskolen med henblik på at komme ud og passe psykisk syge. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe en praktikplads, fordi hans skolepapirer ikke var gode nok. Så gik han på arbejdsformidlingen og fik et job på et lager. Der gik dog ikke lang tid, så hævede foden igen. Så kom jeg ind til operation. For splinter i knoglerne. Og så regnede vi med, at det gik. Samme dag kunne jeg se, at det ikke var godt. Det gjorde ondt. De kunne ikke gøre mere. Det er den behandling, jeg har fået og så noget meget stærkt smertestillende medicin, nærmest narkotika. Der er et vrid i knoglerne, så der er sket en forskydning. Jeg er ramt af smerter, og det skal jeg leve med resten af mit liv, hvis de ikke kan finde på noget nyt. Den eneste mulighed er nok førtidspension. Men kommer de med noget, så min fod kan blive rask, så vil jeg hellere arbejde. For det her er ikke sjovt. Såvel Jytte som Bent har haft adskillige år på arbejdsmarkedet, da ulykken rammer dem. De fortsætter med at arbejde, og det slider på henholdsvis knæet og foden. De bliver derfor nødt til at stoppe arbejdet. Jytte er dog så heldig, at hun finder et sæsonarbejde, som hun kan bestride, mens Bent efter adskillige forsøg må stoppe. 3.2 Langsom nedslidning Den langsomme nedslidning er karakteriseret ved, at der gennem mange år foregår en nedslidning af kroppen. Det rammer typisk ikke-faglærte inden for fag, hvor der er tale om tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. En typisk historie på langsom nedslidning er Per, der gennem et langt liv har arbejdet i flere 17

18 forskellige fag, først som murerarbejdsmand, derefter chauffør, så på støberi og endelig som truckfører. Der har været tale om arbejde med mange tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Per startede som 12 årig med at arbejde på landet for bønderne. Som 14 årig blev han bydreng hos en isenkræmmer. Isenkræmmeren havde bl.a. også porcelænsudlejning, og Per slæbte på de tunge kurve. I midten af 1960erne var Per murerarbejdsmand og støbemand på et cementstøberi. Som arbejdsmand blev man jo som regel fyret om vinteren, og så måtte man tage det arbejde, der var at få først på sæsonen. Dengang var der en del løftearbejde, fx fliser. Man havde ikke så mange maskiner og løfteredskaber, som i dag. Per har også i en kort periode båret mursten op af stilladser til murerne. Det blev gode tider, da der kom gang i typehusbyggeriet i 1970erne, og der blev mangel på murerarbejdsmænd. Der var rigtig gode akkorder, men det var også hårdt. Men der var gode penge at tjene, så vi arbejdede hårdt og længe. Inden tiderne i byggeriet blev rigtig dårlige, havde Per skiftet til at køre som lastbilchauffør igen og var begyndt at køre "på København". Han kørte som lastbilchauffør med trikotage til København. Ind på et lager 5 kartoner ud og op på en bil og stable det og så hoppe op og ned af en lastbil hele dagen, det er hårdt for benene og ryggen. I København var det ret hårdt, fordi der var så meget læssen af og på, så mange steder. Og det var med hånden der var ikke løftemaskiner dengang. Senere kørte Per på udlandet især Finland og Tyskland. Per skiftede senere til et job på en aluminiumsfabrik, hvor der var en del løftearbejde. Her blev hans rygproblemer rigtigt alvorlige. Han havde haft lidt problemer, allerede da han kørte lastbil. Men han valgte støberiarbejdet, fordi han godt ville være mere hjemme. Han havde fundet en ny kone og ville undgå at sætte forholdet over styr ved at køre for meget i udlandet. Derefter kom han tilbage til galvaniseringsanstalten som truckfører. Her skulle han læsse biler hver aften, men kunne i øvrigt passe sig selv. Men det gik galt med ryggen, så til sidst kunne han ikke holde ud at sidde på trucken. 18

19 Så kom han til en entreprenør i et halvt års tid og kørte entreprenørmaskiner. Men her kunne han dårligt kravle ud af sengen på grund af den dårlige ryg. Da det blev vinter, tilbød Per, at han gerne ville fyres, hvis der skulle fyres nogen. Da jeg kom ned i fagforeningen sagde de, at jeg skulle søge min pension. Jeg var helt nedslidt. Da var Per 47 år. Desuden skulle Per søge om arbejdsskadeserstatning (og det arbejderhanpåendnu 7årefterersagenendnu ikke afgjort). Per mener, der er tale om en arbejdsskade, som han fik en gang, da han kørte med fisk i Tyskland. En aften punkterede jeg. Da jeg ville løsne boltene med en krydsnøgle, var jeg nødt til at stå oppe på den med det resultat, at jeg faldt ned. I faldet fik jeg et ordentligt knæk i ryggen. Siden den episode fik han det meget, meget værre. Per har gået en masse til kiropraktor og fysioterapeut og gået til mange undersøgelser og fået foretaget scanninger. I 1998 blev han så opereret i ryggen, og nu er ryggen helt færdig, og Per kan ikke arbejde mere. Pers historie er langt fra enestående, men er karakteristisk ved det lange forløb, hvor ryggen i de forskellige job og på forskellig måde bliver kraftigt belastet. Tilsvarende er situationen for Mogens, der har arbejdet som jord- og betonarbejder og senere som renovationsarbejder. Jeg har slidgigt og ledegigt. Det har jeg fået konstateret. Jeg har jo også arbejdet, siden jeg var 14 år, så var det jord og beton, og så var jeg renovationsarbejder og vejarbejder, så det har været det tunge arbejde, lige fra starten. I dag er jeg42år. Mogens havde allerede mærket problemerne tilbage i 1980erne, hvor han havde ondt i ryggen. Han var dengang til nogle undersøgelser, men de viste ikke rigtigt noget. Men jeg kunne mærke det i ryggen, og om vinteren, når det blev koldt, kunne jeg mærke det i mine muskler. Musklerne trækker sig sammen, og så var jeg til flere undersøgelser, men der var ikke noget. 19

20 Så først her i 1990erne begyndte han at få sygemeldinger, og så fik han foretaget en decideret helbredsundersøgelse, hvor det blev konstateret, at han havde slidgigt og ledegigt i svag grad i armen og i nakken på grund af slitage. Så året efter tog jeg en undersøgelse for at se, hvor slemt det var, og så sagde lægen, at jeg kunne godt blive indstillet til pension, hvis jeg ville, Jeg havde så dårlige arme, at når jeg gik i byen og købte ind, fik jeg smerter og kunne næsten ikke løfte. Men Mogens fortsatte med at arbejde. Jeg kunne godt mærke, at det gjorde ondt, men jeg tænkte ikke på det, for jeg ved, at hvis jeg først tænker på det, så gør det ondt. Jeg spekulerede ikke på, at jeg havde slidgigt, for det ville jeg helst ikke tænke på. Da det begyndte at gøre ondt, havde jeg svært ved at sove, men jeg gik på arbejde alligevel for at se, om det gik over. Men så til sidst måtte jeg sygemelde mig. Lægerne sagde, at Mogens godt kunne arbejde, hvis han kunne finde noget, der var lidt lettere. Så prøvede han at køre som chauffør inden for renovationen, men det gik ikke så godt. Selv om der var en sækkevogn, skulle han stadig løfte. Jeg kunne mærke det i armen og skuldre. Så til sidst sagde jeg til mig selv, nu må du holde op. Mogens vil helst undgå pensionen og ønsker at få et let arbejde, som han kan klare. Et tredje eksempel er Hans. Han er 62 år og har været invalidepensionist i 5-6 år. Han er blevet opereret for en diskusprolaps i ryggen, og han har to mere, som han nogenlunde kan leve med. Desuden har han fået indopereret nye knæled efter et par operationer. Hans har arbejdet som brolægger i 22 år. Problemerne med hans ryg og knæ skyldes alt det hårde fysiske arbejde, han har udført gennem mange år. I en tid, hvor der ikke var mange maskiner. De lagde kabler ned, og hans arbejde var at flytte fliser og lave brolægning. Fliserne var ofte meget tunge de tungeste vejede 120 kilo. De fik først en flisemaskine til allersidst. De var meget på akkord, det gik hurtigt, og de tjente mange penge. Han løftede nogle dage op til 16 tons pr. dag. Det var ellers ikke normalt med akkord hos kommunen, men chefen syntes, at det var et godt system, fordi det gik hurtigt, og det gav færre klager. Akkordsy- 20

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

"HOLD FAST i dit arbejde"

HOLD FAST i dit arbejde "HOLD FAST i dit arbejde" Analyse af effekter Juni 2007 Flemming Jakobsen, Mette Koustrup og Henning Hansen Forord Udstødning fra arbejdsmarkedet har været et alvorligt problem i mange år i Danmark. FOAs

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh.

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh. StilladsInformation nr. 84 - september 2007 side 9 manden Navn: Bopæl: Olaf Tysker Schroeder-Løhndorf Nær Nykøbing Falster men forhåbentlig snart i København Alder: 39 Nuværende firma: AC Stilladser, Hvidovre

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

side 9 manden Navn: martin Neess

side 9 manden Navn: martin Neess StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Sygemeldt hvad nu? Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk 12.345 00.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Tryk: SuperTryk A/S Hvad

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2014.0047) 3F Aalborg for murersvend A (gruppeformand Reidar Kogstad) mod Dansk Byggeri for NCC Construction Danmark A/S (afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere