energiforum Det inspirerende byggeri Fra energiklasse D til fremtidens krav Nr. 3 / Maj 2015 Nr. 4 / April 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiforum Det inspirerende byggeri Fra energiklasse D til fremtidens krav Nr. 3 / Maj 2015 Nr. 4 / April 2009"

Transkript

1 Nr. 3 / Maj 2015 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark ønsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø. energiforum d a n m a r k Det inspirerende byggeri Fra energiklasse D til fremtidens krav

2 LÆS DAGENS BYGGERI - uanset hvor og hvornår NYHED! DAGBLADET OG MAGASINUDGAVEN SAMLET I ÉN APP TIL TABLET Med den nye app fra Dagens Byggeri får du adgang til alle 220 årlige udgivelser af dagbladet samt alle 15 magasinudgaver inklusiv MASKINteknik og GRØNteknik. NYHED! MOBILAPP DB mobil er en ny app, som sikrer dig real time opdateringer af nyhederne på Dagens Byggeri døgnet rundt. Magasinudgaven - 15 gange årligt Dagbladet gange årligt WEB Direkte adgang til alle relevante nyheder inden for den samlede byggeog anlægsbranche på vores mobilvenlige website dagensbyggeri.dk. NYHEDSBREV Dagens Byggeri udsender et dagligt nyhedsbrev, som opsummerer de seneste nyheder. Tilmeld dig gratis på hjemmesiden. SOCIALE MEDIER Følg Dagens Byggeri på: Få seneste nyt fra Dagens Byggeri, uanset hvor du er, døgnet rundt, 365 dage om året. DB Mobil Dagens Byggeri Optimér ejendommens drift med ista MinuteView Følg dine energisystemer real time, undgå nedetid og ressourcespild NYHED Funktioner i ista MinuteView Fjernaflæsning af varme, vand, el, køling og fugt Real time visning af data fra målere Visning af tendenser i ydeevne Visualisering af temperatur- og kølingsforhold Skræddersy alarmer med egne grænseværdier Fejlalarmer på SMS eller Kontakt ista på for mere information. ista Danmark A/S Brydehusvej Ballerup Tlf.:

3 Af Mads Bo Bojesen, formand Energiforum Danmark og chef for Center for Ejendomme i Ballerup Kommune LEDER Strategisk udvikling gennem innovation NÅR VI I ENERGIFORUM DANMARK tager Innovation op som tema, er det bl.a. fordi forståelsen af begrebet kan medvirke til at fremme den udvikling, vi i foreningen generelt ønsker at styrke gennemførsel af konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget. Endvidere har vi i bestyrelsesarbejdet forsøgt at have en innovativ tilgang til opgaven med at fastholde og udvikle foreningen. Det er min opfattelse, at en af de grundlæggende forudsætninger for at fremme den innovative proces er at sikre de bedst mulige rammer. Det handler bl.a. om at sammensætte ressourcer med forskellige kompetencer, baggrund og erfaringer hvilket er gældende for vores bestyrelse. Der skal etableres en fælles accept af, at alle kan byde ind med skæve input og dumme spørgsmål. Det er vigtigt, at man i en sådan proces har fokus på et fælles mål, uden at begrænse processen. Der vil altid opstå idéer og perspektiver, som ikke passer ind i den konkrete kontekst, men som med fordel skal samles op og bringes i spil i en anden sammenhæng. En erfaring er også, at vejen og midlerne til at opnå det mål alle var enige om fra starten, ofte er meget anderledes, end hvad de enkelte deltagere kunne forudse hver især og det er klart styrken ved metoden. Et andet vigtigt element ved innovation er opfølgningen og konkretiseringen. Innovation handler ikke kun om at få gode ideer, men i lige så høj grad om at finde rum og handlekraft til at sætte dem i spil. Gennem de sidste 5 år og med forskellige interne og eksterne facilitatorer har vi på den måde udviklet foreningens nye profil, skabt Task Forces, startet vores akademi og senest etableringen af Ung i Energi. Energiforum Danmark består af mange forskelligartede virksomheder og forskellige medlemmer, men med en fælles interesse og opmærksomhed på energibesparelser. Fra mange spændende vinkler har vi kunnet opleve, hvordan energiområdet bl.a. gennem en innovativ tilgang har udviklet sig til at være et strategisk indsatsområde med en række afledte gevinster under overskriften grøn vækst og udvikling, nye arbejdspladser, økonomiske gevinster og opdyrkning af nye markeder. Med dette nummer af vores medlemsmagasin håber vi at bidrage med nye vinkler på innovation. n Energiforum Danmark maj 2015 / 3

4 INDHOLD Leder Strategisk udvikling gennem innovation... Side 3 Fra slidt ungdomshus til lavenergi familieboliger... Side 5 I serien om inspirerende byggeri er vi nået til Roskilde hvor en totalrenovering har skåret 85 procent af energiforbruget. Energi på tværs af Region Hovedstaden... Side 8 Borgmestrene i hovedstadsregionen har indgået et fælles, forpligtende samarbejde om fremtidens energiforsyning. Når solens varme skal gemmes... Side 10 Solen leverer meget mere energi, end det er muligt at bruge. Med sæsonlagring kan varmen gemmes til senere. TEMA: Innovation... Side 13 ESCO-projekter kan bremse innovation... Side 13 Kontorets indeklima udvikles i laboratoriet... Side 16 Drømmen om sikkert vand... Side 18 Intelligent strømstyring halverer energiforbruget til it... Side 20 Bringer innovation til energiprojekter... Side Forsidefoto: Jonas B. Whitehorn, Boligselskabet Sjælland I sne og slud skal den grønne post ud... Side 25 Effektiv energianalyse... Side 28 Med fokus på udskiftning af LED-lysstofrør sparer Tårnby Kommune hundredetusinder på energiforbrug til belysning. Højdepunkter fra Netværkstimen... Side 30 På Energiforum 15 bød konferencens første dag på ivrig menings- og erfaringsudveksling om aktuelle emner. Kort nyt... Side Ny ungdomsafdeling i Energiforum Danmark... Side 33 Med navnet Ung i energi opretter en gruppe studerende en ungdomsafdeling i Energiforum Danmark. Medlemssiden... Side 34 Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: / Fax: Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl Website: Redaktion Mads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand) Niels Boel (næstformand) Karin Wain (redaktør) Vivi Jalsøe (redaktionssekretær) Karin Winther (layout) Annoncer Dorte Nørregaard Larsen Telefon: Abonnement Dorte Nørregaard Larsen Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Scanprint A/S ISSN: / ISSN: (online version) Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 4 / Energiforum Danmark maj 2015

5 Det inspirerende byggeri Uanset om vi taler om hjemmets fire vægge eller de fysiske rammer for vores arbejdsliv, så gør bygninger en forskel. De bedste har et sundt indeklima og bruger ikke mere energi end nødvendigt. I 2015 sætter Energiforum Danmark fokus på det inspirerende byggeri uanset om det er privat eller offentligt, nybyg eller ombyg. Forsidefoto: Jonas B. Whitehorn, Boligselskabet Sjælland Fra slidt ungdomshus til lavenergi familieboliger I byggeriet Sems Have i Roskilde er to ungdomsboligblokke fra 1972 blevet til 30 topmoderne familieboliger. Den omfattende renovering har skåret hele 85 procent af energiforbruget i boligerne. Ø Energiforum Danmark maj 2015 / 5

6 Foto: Jonas Bjørn Whitehorn Ø ET VERITABELT KVANTESPRING i energiklasse fra D til energiklasse A2020 og en begrænsning af energiforbruget på hele 85 procent. Resultaterne er til at tage at føle på i byggeriet Sems Have. De tidligere ungdomsboligblokke fra 1972 har undergået en totalrenovering og er blevet til 30 attraktive lavenergi familieboliger. Bygningerne er virkelig blevet transformeret, og det medvirker til, at vi kan tiltrække nye beboergrupper til de almene boliger, siger Bo Jørgensen, der er direktør i Boligselskabet Sjælland. Det store spring i energiklasse betyder, at Sems Have halverer energiforbruget i forhold til de gældende krav i dag. Det sker konkret ved, at genvinding og isolering reducerer energiforbruget med hele 85 procent. Samtidig bliver bygningens elforbrug suppleret med solceller på taget. Af Jonas Bjørn Whitehorn, Pressekonsulent Boligselskabet Sjælland Inden totalrenoveringen lå det samlede energiforbrug af el og fjernvarme på 508 MWh. Fordi vi har valgt at opfylde 2020-kravet, reduceres forbruget til kun 74 MWh, siger Bo Jørgensen. Han noterer sig, at det svarer til en reducering af CO2-udledningen på 62 ton om året. Stemmer med strategien Regeringen har som mål at skære bygningers energiforbrug med 35 procent, og det mål er snildt nået i Sems Have. At det er muligt for boligselskabet at nå så omfattende energibesparelser hænger sammen med de helhedsplaner, der er lavet. Det er specielt, når vi har de omfattende helhedsplaner, at der virkelig er mulighed for at nedbringe energiforbruget. Det peger regeringen også selv på i renoveringsstrategien, konstaterer Bo Jørgensen. For ham betyder det, at der er en kobling mellem energirenoveringsstrategien og Landsbyggefondens midler, så projekterne kan komme i gang. Regeringsstrategien indeholder ikke ret mange nye penge, og slet ikke til den almene sektor. Derfor er det markedet og de forventede energibesparelser, der skal drive udviklingen. Og det er fint nok, mener Bo Jørgensen. Men Landsbyggefonden spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte fart på udviklingen, understreger han. MF Mette Gjerskov, direktør Bo Jensen og boligminister Carsten Hansen besigtiger resultatet. Nybyg er ikke nok Selv under højkonjunkturen udgjorde det årlige nybyggeri mindre end en procent af den samlede bygningsmasse i Danmark. Hvis energiforbruget for alvor skal nedbringes, skal indsatsen derfor ske i de mange bygninger, der allerede står, og som skal stå i mange år endnu. Sammenholdt med at det er bygninger opført før 1979, der tegner sig for hele 80 procent af det samlede energiforbrug til bygninger, er det virkelig her, det giver mening at sætte ind. Regeringens energistrategi peger på, at energirenovering er mest omkostningseffektiv, når den udføres sammen med andre vedligeholdelsesopgaver. Det gør det også ekstra vigtigt, at bygningerne vedligeholdes løbende, så energiforbedringer ikke bliver udskudt, siger Bo Jørgensen. Derfor er udfordringen at sikre, at energirenovering tænkes med, hver gang en bygningsejer står og skal udføre vedligeholdelse. Og det er totaltrenoveringen af Sems Have netop et fornemt eksempel på. n 6 / Energiforum Danmark maj 2015

7 KLIMABESPARELSE VIA IT Devoteam har udviklet et system til intel ligent strømstyring af PC ere. Systemet sørger for, at PC en går i dvale ved behov og er udviklet så det kan styres rolleba seret. Det betyder, at løsningen selv identificerer f.eks. tandlæger, billetsystemer, infoskær me, adgangskontrol, overvågning og CTS maskiner, som ikke må slukkes. Systemet tjener ofte sig selv hjem på under to år og CO2 besparelsen kan dokumente res straks. Endvidere er der fuldt dokumenteret grundlag til brug for salg af registeringsretten til CO2 besparelsen. Kontakt en af vores ecodesktop eksper ter for yderligere information: Morten Juul Nielsen, tlf. nr Casper Grewal, tlf. nr DEVOTEAMS ecodesktop ER LØSNINGEN Devoteam Danmark er en del af Devoteam Group med ansatte i 20 lande. I Danmark er vi 100 ansatte med base i hhv. København og Skanderborg. Siden 1978 har vi leveret rådgivning og løsninger til mere end 1000 danske virksomheder. Vi rådgiver i feltet mellem forretning og teknologi bl.a. indenfor områderne som: it-strategi, digitalisering, it-effektivisering, procesoptimering, projekt- og forandringsledelse, it-sourcing, it-arkitektur, business intelligence, it-sikkerhed, it-governance og telerådgivning. Som løsningshus implementerer vi markedets førende løsninger til understøttelse af forretnings- og it-processer. Har I styr på varme, vand og fugt? 5 gode grunde til at skifte målere Overblik over forbruget Med et online-modul kan I følge jeres forbrug og få besked, hvis det stiger. Fjernaflæsning uden tidspilde Den enkelte beboer behøver ikke at være hjemme, når vi aflæser eller laver flytteopgørelser. Læs mere på Eller ring til os på Vi sidder klar til at hjælpe jer med råd og vejledning. Mandag-fredag kl I kan også skrive til Ingen dyre fugtskader Opdag fugten inden den udvikler sig til større skader. Mindre administration Vi laver regnskaber for jer og svarer på spørgsmål fra beboerne. Og sikrer at I altid er på forkant med loven om obligatoriske varmemålinger. En dekorativ måler Form og funktion går hånd i hånd - Dansk, enkelt og elegant.

8 ENERGI på tværs af Region Hovedstaden Det var banebrydende, da borgmestrene i hovedstadsregionen i april sagde ja til et fælles, forpligtende samarbejde om fremtidens energiforsyning. Projektledelsen bag Energi på tværs fortæller her om processen og de foreløbige erfaringer Af Martin Dam Wied, programleder, Gate 21 og Nynne Louise Bach, studentermedhjælper, Gate 21 SAMTLIGE FREMMØDET BORGME- STRE i Region Hovedstaden sagde 13. april ja til at arbejde videre med en fælles energivision for fremtidens energiforsyning. Visionen skal sikre, at regionen i 2050 har sagt farvel til det sidste fossile brændstof. Selv om kommunerne i forvejen er vant til at samarbejde i regionen, er beslutningen om at gå videre i et mere forpligtende samarbejde banebrydende og historisk. Og det skaber grundlaget for et fremadrettet samarbejde om at omstille energi- og transportsystemet. Projektledelsen bag Energi på Tværs fortæller her om processen og de foreløbige erfaringer. Hvorfor samarbejde? I Danmark står et bredt flertal i folketinget bag målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler senest i Vi står derfor overfor en massiv omstilling af energi- og transportsystemet. Særligt i hovedstadsregionen er der en stor sammenhængende infrastruktur. Eksempelvis af 55 procent af varmeforsyningen dækket af fjernvarme. Omstillingen kræver milliardstore investeringer. Alene energiudbygning skønnes at koste mia. kr. i de kommende år. At sikre de rigtige investeringer kræver fælles koordinering og en bred opbakning i regionen, kommunerne og forsyningsselskaberne. Hvordan har vi gjort? Udgangspunktet for Energi på Tværs har været at samle regionens kommuner og forsyningsselskaber om en fælles vision for omstillingen, som skal danne rammen om en fælles strategisk energiplanlægning i fremtiden. Gennem projektet er der blevet etableret netværksgrupper med deltagelse fra energifaglige medarbejdere fra kommuner og forsyningsselskaber, som har bidraget med værdifulde erfaringer, input og videndeling. Herved er der skabt grundlag for en samarbejdsplatform på tværs af de relevante aktører. Netværksgrupperne har samtidig udgjort et centralt link til det politiske niveau i kommunerne. I samarbejde med konsulenterne Ea Energianalyse og COWI er der foretaget et omfattende analysearbejde, herunder energiscenarier og potentialevurderinger for hovedstadsregionen. Disse analyser er med til at skabe ensretning i metode og data, som både giver overblik og bedre muligheder for at arbejde efter en fælles vej og fælles mål. Hvad har vi lært? For at styre processen i den rigtige retning har tålmodighed og fleksibilitet været to nøgleord. Det handler om at fastholde metoden og det overordnede mål i et forløb. En fastlåst, detaljeret tidsplan er vanskelig at følge 8 / Energiforum Danmark maj 2015

9 Foto: Klaus Bo, Energi på tværs i en proces, som er omskiftelig. I stedet har vi erfaret, at projektets fremdrift måtte tage udgangspunkt i overordnede milepæle, og at der på kort sigt kunne arbejdes med detaljerede tidsplaner frem til nærmest forestående milepæl. Dette har været med til at gøre processen mere robust overfor en lang række uforudsigelige udsving, som kendetegner en proces med mange aktører. De mange aktører ser vi både som en stor styrke, men samtidig har det også været en væsentlig udfordring. Det at være bevidst om aktørsammensætningen, de forskellige organisatoriske lag og interessenthåndteringen er en del af forklaringen på den stærke mobilisering i projektet. En mobilisering, som har medført engagement, opbakning og ejerskab i kommunerne - både på embedsniveau og politisk niveau - samt i energiselskaberne. Omkring aktørinvolvering har vi erfaret, at vi godt kunne have gjort en større indsats for at inddrage direktørniveauet i kommunerne samt, at det generelt er vigtigt at gøre brug af allerede eksisterende kanaler og netværk. Et eksempel på, hvordan vi har grebet aktørinvolveringen an, er forberedelsen af det politiske niveau op til borgmestertopmødet. Målet var her at sikre, at borgmestre og relevante udvalgsformænd i kommuner og region blev orienteret om energivisionen og de bagvedliggende analyser. Den ene del af arbejdet var gennem netværksgrupperne at klæde de energifaglige medarbejdere på til at brede budskabet ud til deres politikere. Den anden var, at projektlederen selv tog ud og holdt oplæg til byråds- og udvalgsmøder i kommunerne. Set i bakspejlet kunne projektet have haft gavn af at lave flere af sådanne oplæg, da det gav en politisk forankring. For at træffe kvalificerede beslutninger om hovedstadsregionens energifremtid måtte den nødvendige viden være til stede. Det har derfor været helt essentielt, at vi gennem Energi på Tværs har fået etableret et robust fundament af tekniske energifaglige analyser om lige netop hovedstadsregionen. De tekniske analyser er dog langt fra nok til at få regionens borgmestre til at bakke op om vedtagelsen af en fælles vision. Hvordan materialet kommunikeres ud og gennem hvilke kanaler har vist sig at have stor betydning. Der har derfor ligget et stort stykke arbejde fra projektledelsens side i at oversætte energiscenarier, energiregnskaber, potentialevurderinger mm. til politisk appetitligt stof. n Fakta Energivisionen: Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i Energi på Tværs: Omstillingen til et fossilfrit energisystem kræver, at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. Projektet Energi på Tværs har sit udgangspunkt i Region Hovedstaden og de 29 kommuners fælles klimastrategi fra 2012, hvor et af fokusområderne er et sammenhængende energi- og transportsystem baseret på vedvarende energi. Energi på Tværs er skabt med finansiering fra Energistyrelsen, Region Hovedstaden, energiselskaber og kommuner i regionen. Projektet bliver ledet af partnerorganisationen Gate 21, der samler kommuner, virksomheder og videninstitutioner for at accelerere den grønne omstilling. Energiforum Danmark maj 2015 / 9

10 Foto: Jenni.ch 10 / Energiforum Danmark maj 2015

11 Når solens varme skal gemmes NÅR SOLEN SKINNER, leverer den som oftest meget mere energi, end det er muligt at bruge. Det kan derfor være en god idé at gemme energien til, når solen er væk. Med døgnlagring af solvarme kan solens energi anvendes hele døgnet, og vi vil kunne tage varmt bad om morgenen, selv om solen har været væk hele natten. Med et tilstrækkeligt stort varmelager ville vi i princippet kunne lagre en hel sommers varme og udnytte den om vinteren, når solens effekt er lille. Læs her om tre måder at sæsonlagre solvarme på. Ø Af Mads Aarup, civilingeniør, Aarup Net Energiforum Danmark maj 2015 / 11

12 Borehulslager fra Drakes Landing Foto: Drakes Landing Solar Community Grundvandslagring Illustration: Enopsol Ø Akkumuleringstanken holder på varmen Borehulslageret lægger varmen i de øvre jordlag Grundvandsvarme lagrer varmen i undergrunden En akkumuleringstank er en af de måder, solens energi kan lagres på. For at kunne forsyne en bygning med varme i en hel vinter fra en akkumuleringstank, er det dog nødvendigt, at både bygningen er yderst energieffektiv, og at tanken er meget stor. Det schweiziske firma Jenni har i årevis leveret meget store tanke, som tænkes ind i nybyggeri sammen med en hel tagflade af solfangere mod syd. Lavenergibygningerne kan klare sig med energi fra solen til både rumvarme og varmt vand året rundt. Akkumuleringstankene, som gør det muligt, er oftest flere etager høje og kan indeholde op til 100 kubikmeter vand. Tankene er højisoleret og huset bygget omkring dem, så varmetabet kommer bygningen til gode. Eksisterende byggeri har alt for højt varmebehov til at kunne lagres i en tank, så teknologien fungerer kun i nyt kompakt lavenergibyggeri. I tilfælde, hvor man ikke kan opnå 100 procent solvarmedækning, kan man supplere med en varmepumpe. Tankens store kapacitet betyder, at varmepumpen kan drives ved hjælp af overskudsstrøm fra for eksempel vindmøller eller ved at udnytte lavlastperioder på elnettet. n En anden måde at lagre solvarme på, er ved hjælp af et borehulslager. Ved at anlægge mange termiske boringer tæt på hinanden i jord, som ikke gennemstrømmes af grundvand, kan jorden bruges som varmebatteri, selv om det kun er muligt at isolere det foroven, nemlig på jordoverfladen. Her er størrelsen altafgørende, for et lille borehulslager taber varmen for hurtigt. Når lagerets diameter fordobles, stiger volumenen til det firdobbelte, mens overfladen og dermed varmetabet kun fordobles. Boredybden kan være meter, men må dog ikke komme ned til grundvandet. Det er der to grunde til: For det første giver opvarmning af grundvandet en risiko for bakteriedannelse, og for det andet giver vandet et uønsket varmetab fra borehulslageret, især hvis der er grundvandsstrømninger. Den canadiske bebyggelse Drakes Landing samt Brædstrup Fjernvarme anvender et borehulslager til at sæsonlagre solvarme. Rækkehusene i Drakes Landing er tæt på 100 procent soldækning på årsbasis, og det er muligt at følge med på internettet samt via en smartphone app. n Hvis man ikke har plads eller lyst til en stor beholder inde i bygningen, kan grundvandsvarme være en mulighed for mange gange større lagerkapacitet. Modsat borehulslageret skal der være grundvand til stede. Netop derfor kan teknologien ikke anvendes til højtemperaturvarme, men kun til temperaturer mellem typisk to og 20 grader C som tilladt af myndighederne. Dette temperaturområde er ideelt for varmepumper og er samtidig velegnet til køling, hvilket oftest er lige så vigtigt som opvarmning for større bygninger. Grundvandsvarme kaldes også ATES, som står for det engelske Aquifer Thermal Energy Storage. En ATES-løsning består af en eller flere dipoler, som hver består af to grundvandsboringer. Grundvandet pumpes op af den ene boring, varmeveksles og ledes urørt tilbage til undergrunden via den anden boring. Den danske virksomhed Enopsol har udført snesevis af ATES-løsninger til hospitaler, industri, fjernvarme og store bygninger. Når en bygning får dækket både varme- og kølebehovet, benyttes undergrunden til at lagre sommerens overskudsvarme til vinteren, og det giver et meget lavt energiforbrug. n 12 / Energiforum Danmark maj 2015

13 TEMA: INNOVATION projekter kan bremse innovation I 2007 så den første ESCO-samarbejdsaftale dagens lys. Børnehaver, folkeskoler, og administrationsbygninger i Middelfart Kommune kunne se frem til renoveringer, som leverandøren TAC A/S påtog sig totalansvaret for, mens kommunen indkasserede nogle garanterede energibesparelser i en periode på 15 år. Aftalen blev kaldt innovativ og inspirerede af mange andre kommuner, som gennem de seneste syv år også har benyttet sig af modellen. Men i takt med at flere og flere benytter ESCO-modellen, er der også kommet en del Ø Hvis en kommune indgår i et ESCO-samarbejde, kan det blive en bremseklods for innovative energiløsninger. Nogle kommuner mener dog, at man kan undgå problemet, hvis man blot er tydelig i sin kommunikation med leverandøren. Af Peter Pagh-Schlegel, journalist Energiforum Danmark maj 2015 / 13

14 TEMA: INNOVATION Vores krav er som følger... Følgende er betingelserne for atale... Vi forventer resultater på følgende områder... En ESCO-partner skal garantere en besparelse. Derfor tager de ingen chancer, og så gribes der kun efter de lavthængende frugter. Uffe Hoffmann Hansen, drifts- og vedligeholdsansvarlig i Slagelse Kommune. skepsis. Det overordnede formål om at optimere bygningsdrift og realisere energibesparelser i landets kommuner kan sågar risikere at blive modarbejdet af ESCO-modellen, lyder kritiske røster. I Slagelse Kommune har man fravalgt at udbyde renoveringsopgaver til en ESCOleverandør, da det kan begrænse kommunen i at udnytte andre idéer, der måtte dukke op under garantiperioden. Et sådan samarbejde vil låse kommunen fast, for jeg kan ikke gå ind og rode ved andre energibesparende initiativer uden at involvere ESCO-partneren. Og så kan det blive vanskeligt at afgøre, om ESCO-virksomheden har levet op til aftalen, siger Uffe Hoffmann Hansen der er drifts- og vedligeholdsansvarlig i Slagelse Kommune. 14 / Energiforum Danmark maj 2015

15 Kun lavthængende frugter Uffe Hofmann Hansen mener ikke, at der kommer de store innovative projekter ud af et ESCO-samarbejde. En ESCO-partner skal garantere en besparelse. Derfor tager de ingen chancer, og så gribes der kun efter de lavthængende frugter, siger han. I stedet har kommunen to maskinmestre og en vvs-ingeniør ansat, der arbejder på at optimere de kommunale ejendomme. Det er ifølge Uffe Hofmann Hansen en mere innovationsfremmende løsning. Det kan godt være, vi ikke når at renovere så mange bygninger så hurtigt, som man kunne med ESCO, men vi har til gengæld bedre hånd i hanke med kommunens bygninger og kan vælge til og fra, når der viser sig gode løsninger og muligheder. Det, tror jeg, er både billigere og bedre, siger Uffe Hofmann Hansen. En bremseklods Næstved Kommune, der netop er trådt ind i garantiperioden af deres ESCO-samarbejde med Siemens, kan genkende dele af problematikken. ESCO er fint, fordi vi får lavet en masse på kort tid, som vi ikke selv har bemanding til. Men det kan fungere som en bremseklods, hvis vi får en idé til et energibesparende projekt uden om ESCO. Så skal det godkendes af Siemens, der næppe når frem til de samme tal, som jeg gør, forklarer Ian Gerlach, maskinmester i Næstved Kommunes tekniske forvaltning. Han problematiserer videre, at ESCO-projekter sjældent har en tilbagebetalingstid på mere end syv år. Det er langt fra nok, hvis man skal lave større renoveringer, der også kan omfatte klimaskærm. Stil krav til din ESCO-partner I Kalundborg Kommune, der gennemførte et ESCO-projekt i 2010, har man angiveligt Vi har flere ESCO-renoverede bygninger, som vi efterfølgende har monteret solceller på, uden ESCO-partneren har blandet sig. Thomas Nielsen, Teamleder i Kalundborg Kommune undgået disse forhindringer. Ifølge den daværende teamleder i ejendomsteamet, Thomas Nielsen, kan et ESCO-samarbejde sagtens blive en stopklods, der forhindrer innovative energiløsninger, men kun hvis man ikke er bevidst om, hvilke resultater man vil opnå. Man skal være knivskarp i sit udbud og gøre det meget klart over for sin ESCOleverandør, hvad det er, man gerne vil have. Hvis man alene fokuserer på besparelse og tilbagebetaling, så vil leverandøren ikke lave risikable ting. Men det kan afhjælpes alene ved at stille konkrete krav i udbuddet, siger Thomas Nielsen. Han har i garantiperioden fra 2010 flere gange måttet justere kommunens baseline, men det er ifølge Thomas Nielsen foregået i et gnidningsfrit samarbejde med ESCOpartneren. Det er selvfølgelig kompliceret og kræver både en samarbejdsvillig ESCO-leverandør og en del administrativt arbejde fra kommunens side. Men vi har flere ESCO-renoverede bygninger, som vi efterfølgende har monteret solceller på, uden ESCO-partneren har blandet sig, siger Thomas Nielsen. Innovation er ikke målet Rådgiver hos Kuben Management, Signe Fogtmann Sønderskov, har lang erfaring med ledelse af ESCO-projekter. Hun mener, at det er en misforståelse at tale om ESCO som et middel, der skal fremme innovation. ESCO-projekter er ikke sat i verden for at skabe innovation inden for energiområdet, men for at skabe sikre energibesparelser for kunderne, siger hun. Signe Fogtmann Sønderskov mener til gengæld, at det er selve modellen, der er innovativ. Hun ser ikke alternativet til ESCO, som mere innovativt. Når man skal give en garanti på nogle energibesparelser, så er det klart, at man også går efter de sikre løsninger. Men det er ikke anderledes, end hvis kommunen selv havde udbudt det, siger hun. n Energiforum Danmark maj 2015 / 15

16 TEMA: INNOVATION Kontorets indeklima udvikles i laboratoriet At opnå et energieffektivt kontorbyggeri med et optimalt indeklima er et puslespil med mange brikker. I Energy Flex Office under Teknologisk Institut arbejder man på at lægge det puslespil på en innovativ måde. der rift om pladserne på grund af det gode indeklima. Til gengæld for de gode pladser må medarbejderne på Energy Flex-kontoret medvirke i indeklimaforsøg og lade sig interviewe til antropologiske studier med henblik på at undersøge kontorbyggeriets påvirkning af medarbejdernes velbefindende. Der bliver lagt vægt på at synliggøre indeklimaet for medarbejderne og deres mulighed for selv at påvirke det. Selve muligheden for interaktion kan øge tilfredsheden med indeklimaet også selv om den ikke bruges. I ENERGY FLEX OFFICE på Teknologisk Institut arbejder forskerne på at udvikle optimalt indeklima i kontorbyggeri - med et minimalt energiforbrug. Vi vil både blæse og have mel i munden, siger Mikael Grimmig, der er produktchef på Teknologisk Institut og har arbejdet med Energy Flex Office siden etableringen i Han hentyder til de mange danske arbejdspladser, der kæmper med et dårligt indeklima og et højt energiforbrug til kontordrift. Løsningerne på den slags udfordringer er han med til at finde i Energy Flex Office. Indeklimaet på kontoret er ifølge flere Anne Damgaard Møller, Stud. MSc geografi, Ung i Energi undersøgelser fra Danmarkds Tekniske Universitet centralt for medarbejdernes produktivitet. Gør man en indsats for indeklimaet, er der ofte store gevinster at hente både på medarbejderproduktivitet og på energibudgettet, siger han. Grundlaget for energieffektivisering og optimering af indeklima i kontorbyggeri, er en kombination af teknologiforbedringer, adfærdsjusteringer og - ikke mindst - samspillet mellem medarbejdernes funktioner og deres omgivelser. Det levende laboratorium Energy Flex Office ligner til forveksling et almindeligt kontor, men er i virkeligheden et laboratorium. Det er konstrueret, så det er nemt at skifte teknologier og systemer ud, og samtidig indsamle detaljerede data om indeklimaets mange variabler. Det gælder både lys, luft, temperatur, CO2 og relativ luftfugtighed. Laboratoriet henter også data for varme- og elforbrug, så indeklima og komfort bliver kædet sammen med energiforbruget. Kontoret er et såkaldt living lab og har kontorplads til seks-otte af instituttets medarbejdere. Ifølge Mikael Grimmig er Udfordringen er samspillet På Teknologisk Institut tester man også de enkelte komponenter på traditionel vis. Det gør man for at dokumentere komponenternes funktion, energiforbrug samt om de lever op til de nødvendige normer og standarder. Den slags test er givende i udviklingen af det enkelte produkt, men den virkelige udfordring er at få de enkelte komponenter til at spille sammen i velfungerende systemer. Det er denne udfordring, som Energy Flex Office kan bruges til at løse. Vejen til innovation Innovation er at tage videnskabelige resultater og lave dem til et salgbart produkt, mener Mikael Grimmig. Og det er netop, hvad forskerne i Energy Flex Office gør. Producenter kan opsøge Teknologisk Institut med konkrete problemstillinger i forbindelse med et produktdesign eller få indspark til udviklingsprocessen, og på den måde bidrager Energy Flex Office til både udvikling og markedsmodning af produkter, der forbedrer indeklima og energieffektivitet. Samtidig kan virksomheder, der har konkrete problemer i kontorbyggeriet, få konsultation hos Teknologisk Institut. I Energy Flex Office genskabes den udfordring, der er i virksomhedens kontormiljø, så løsningen kan skræddersys til virksomheden. n 16 / Energiforum Danmark maj 2015

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

CLEVER TEMA: Rækkevidde

CLEVER TEMA: Rækkevidde Kære elbilist Nu har du rundet 14 dage i projekt Test-en-elbil. Vi håber, at det har været en god start med gode oplevelser. Test-en-elbil er Europas største elbilprojekt, og den rolle du spiller, er af

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Hvad Elmester s øjne ser.

Hvad Elmester s øjne ser. Hvad Elmester s øjne ser. Tekniq s medlemmer tilbyder en garantiordning ved Elmester ApS Maskinmester & Aut. El-installatør Kim Henriksen udarbejdet12 maj 2015 Elmester ApS, Hollændervej 155, 5500 Middelfart,

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energi og energibesparelser i bygninger

Energi og energibesparelser i bygninger Energi og energibesparelser i bygninger Restricted Siemens AG 2013 All rights reserved. Answers for infrastructure and cities. Agenda Energien står øverst på agendaen Hvor bruges energien i bygninger?

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere