energiforum Det inspirerende byggeri Fra energiklasse D til fremtidens krav Nr. 3 / Maj 2015 Nr. 4 / April 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiforum Det inspirerende byggeri Fra energiklasse D til fremtidens krav Nr. 3 / Maj 2015 Nr. 4 / April 2009"

Transkript

1 Nr. 3 / Maj 2015 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark ønsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø. energiforum d a n m a r k Det inspirerende byggeri Fra energiklasse D til fremtidens krav

2 LÆS DAGENS BYGGERI - uanset hvor og hvornår NYHED! DAGBLADET OG MAGASINUDGAVEN SAMLET I ÉN APP TIL TABLET Med den nye app fra Dagens Byggeri får du adgang til alle 220 årlige udgivelser af dagbladet samt alle 15 magasinudgaver inklusiv MASKINteknik og GRØNteknik. NYHED! MOBILAPP DB mobil er en ny app, som sikrer dig real time opdateringer af nyhederne på Dagens Byggeri døgnet rundt. Magasinudgaven - 15 gange årligt Dagbladet gange årligt WEB Direkte adgang til alle relevante nyheder inden for den samlede byggeog anlægsbranche på vores mobilvenlige website dagensbyggeri.dk. NYHEDSBREV Dagens Byggeri udsender et dagligt nyhedsbrev, som opsummerer de seneste nyheder. Tilmeld dig gratis på hjemmesiden. SOCIALE MEDIER Følg Dagens Byggeri på: Få seneste nyt fra Dagens Byggeri, uanset hvor du er, døgnet rundt, 365 dage om året. DB Mobil Dagens Byggeri Optimér ejendommens drift med ista MinuteView Følg dine energisystemer real time, undgå nedetid og ressourcespild NYHED Funktioner i ista MinuteView Fjernaflæsning af varme, vand, el, køling og fugt Real time visning af data fra målere Visning af tendenser i ydeevne Visualisering af temperatur- og kølingsforhold Skræddersy alarmer med egne grænseværdier Fejlalarmer på SMS eller Kontakt ista på for mere information. ista Danmark A/S Brydehusvej Ballerup Tlf.:

3 Af Mads Bo Bojesen, formand Energiforum Danmark og chef for Center for Ejendomme i Ballerup Kommune LEDER Strategisk udvikling gennem innovation NÅR VI I ENERGIFORUM DANMARK tager Innovation op som tema, er det bl.a. fordi forståelsen af begrebet kan medvirke til at fremme den udvikling, vi i foreningen generelt ønsker at styrke gennemførsel af konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget. Endvidere har vi i bestyrelsesarbejdet forsøgt at have en innovativ tilgang til opgaven med at fastholde og udvikle foreningen. Det er min opfattelse, at en af de grundlæggende forudsætninger for at fremme den innovative proces er at sikre de bedst mulige rammer. Det handler bl.a. om at sammensætte ressourcer med forskellige kompetencer, baggrund og erfaringer hvilket er gældende for vores bestyrelse. Der skal etableres en fælles accept af, at alle kan byde ind med skæve input og dumme spørgsmål. Det er vigtigt, at man i en sådan proces har fokus på et fælles mål, uden at begrænse processen. Der vil altid opstå idéer og perspektiver, som ikke passer ind i den konkrete kontekst, men som med fordel skal samles op og bringes i spil i en anden sammenhæng. En erfaring er også, at vejen og midlerne til at opnå det mål alle var enige om fra starten, ofte er meget anderledes, end hvad de enkelte deltagere kunne forudse hver især og det er klart styrken ved metoden. Et andet vigtigt element ved innovation er opfølgningen og konkretiseringen. Innovation handler ikke kun om at få gode ideer, men i lige så høj grad om at finde rum og handlekraft til at sætte dem i spil. Gennem de sidste 5 år og med forskellige interne og eksterne facilitatorer har vi på den måde udviklet foreningens nye profil, skabt Task Forces, startet vores akademi og senest etableringen af Ung i Energi. Energiforum Danmark består af mange forskelligartede virksomheder og forskellige medlemmer, men med en fælles interesse og opmærksomhed på energibesparelser. Fra mange spændende vinkler har vi kunnet opleve, hvordan energiområdet bl.a. gennem en innovativ tilgang har udviklet sig til at være et strategisk indsatsområde med en række afledte gevinster under overskriften grøn vækst og udvikling, nye arbejdspladser, økonomiske gevinster og opdyrkning af nye markeder. Med dette nummer af vores medlemsmagasin håber vi at bidrage med nye vinkler på innovation. n Energiforum Danmark maj 2015 / 3

4 INDHOLD Leder Strategisk udvikling gennem innovation... Side 3 Fra slidt ungdomshus til lavenergi familieboliger... Side 5 I serien om inspirerende byggeri er vi nået til Roskilde hvor en totalrenovering har skåret 85 procent af energiforbruget. Energi på tværs af Region Hovedstaden... Side 8 Borgmestrene i hovedstadsregionen har indgået et fælles, forpligtende samarbejde om fremtidens energiforsyning. Når solens varme skal gemmes... Side 10 Solen leverer meget mere energi, end det er muligt at bruge. Med sæsonlagring kan varmen gemmes til senere. TEMA: Innovation... Side 13 ESCO-projekter kan bremse innovation... Side 13 Kontorets indeklima udvikles i laboratoriet... Side 16 Drømmen om sikkert vand... Side 18 Intelligent strømstyring halverer energiforbruget til it... Side 20 Bringer innovation til energiprojekter... Side Forsidefoto: Jonas B. Whitehorn, Boligselskabet Sjælland I sne og slud skal den grønne post ud... Side 25 Effektiv energianalyse... Side 28 Med fokus på udskiftning af LED-lysstofrør sparer Tårnby Kommune hundredetusinder på energiforbrug til belysning. Højdepunkter fra Netværkstimen... Side 30 På Energiforum 15 bød konferencens første dag på ivrig menings- og erfaringsudveksling om aktuelle emner. Kort nyt... Side Ny ungdomsafdeling i Energiforum Danmark... Side 33 Med navnet Ung i energi opretter en gruppe studerende en ungdomsafdeling i Energiforum Danmark. Medlemssiden... Side 34 Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: / Fax: Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl Website: Redaktion Mads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand) Niels Boel (næstformand) Karin Wain (redaktør) Vivi Jalsøe (redaktionssekretær) Karin Winther (layout) Annoncer Dorte Nørregaard Larsen Telefon: Abonnement Dorte Nørregaard Larsen Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Scanprint A/S ISSN: / ISSN: (online version) Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 4 / Energiforum Danmark maj 2015

5 Det inspirerende byggeri Uanset om vi taler om hjemmets fire vægge eller de fysiske rammer for vores arbejdsliv, så gør bygninger en forskel. De bedste har et sundt indeklima og bruger ikke mere energi end nødvendigt. I 2015 sætter Energiforum Danmark fokus på det inspirerende byggeri uanset om det er privat eller offentligt, nybyg eller ombyg. Forsidefoto: Jonas B. Whitehorn, Boligselskabet Sjælland Fra slidt ungdomshus til lavenergi familieboliger I byggeriet Sems Have i Roskilde er to ungdomsboligblokke fra 1972 blevet til 30 topmoderne familieboliger. Den omfattende renovering har skåret hele 85 procent af energiforbruget i boligerne. Ø Energiforum Danmark maj 2015 / 5

6 Foto: Jonas Bjørn Whitehorn Ø ET VERITABELT KVANTESPRING i energiklasse fra D til energiklasse A2020 og en begrænsning af energiforbruget på hele 85 procent. Resultaterne er til at tage at føle på i byggeriet Sems Have. De tidligere ungdomsboligblokke fra 1972 har undergået en totalrenovering og er blevet til 30 attraktive lavenergi familieboliger. Bygningerne er virkelig blevet transformeret, og det medvirker til, at vi kan tiltrække nye beboergrupper til de almene boliger, siger Bo Jørgensen, der er direktør i Boligselskabet Sjælland. Det store spring i energiklasse betyder, at Sems Have halverer energiforbruget i forhold til de gældende krav i dag. Det sker konkret ved, at genvinding og isolering reducerer energiforbruget med hele 85 procent. Samtidig bliver bygningens elforbrug suppleret med solceller på taget. Af Jonas Bjørn Whitehorn, Pressekonsulent Boligselskabet Sjælland Inden totalrenoveringen lå det samlede energiforbrug af el og fjernvarme på 508 MWh. Fordi vi har valgt at opfylde 2020-kravet, reduceres forbruget til kun 74 MWh, siger Bo Jørgensen. Han noterer sig, at det svarer til en reducering af CO2-udledningen på 62 ton om året. Stemmer med strategien Regeringen har som mål at skære bygningers energiforbrug med 35 procent, og det mål er snildt nået i Sems Have. At det er muligt for boligselskabet at nå så omfattende energibesparelser hænger sammen med de helhedsplaner, der er lavet. Det er specielt, når vi har de omfattende helhedsplaner, at der virkelig er mulighed for at nedbringe energiforbruget. Det peger regeringen også selv på i renoveringsstrategien, konstaterer Bo Jørgensen. For ham betyder det, at der er en kobling mellem energirenoveringsstrategien og Landsbyggefondens midler, så projekterne kan komme i gang. Regeringsstrategien indeholder ikke ret mange nye penge, og slet ikke til den almene sektor. Derfor er det markedet og de forventede energibesparelser, der skal drive udviklingen. Og det er fint nok, mener Bo Jørgensen. Men Landsbyggefonden spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte fart på udviklingen, understreger han. MF Mette Gjerskov, direktør Bo Jensen og boligminister Carsten Hansen besigtiger resultatet. Nybyg er ikke nok Selv under højkonjunkturen udgjorde det årlige nybyggeri mindre end en procent af den samlede bygningsmasse i Danmark. Hvis energiforbruget for alvor skal nedbringes, skal indsatsen derfor ske i de mange bygninger, der allerede står, og som skal stå i mange år endnu. Sammenholdt med at det er bygninger opført før 1979, der tegner sig for hele 80 procent af det samlede energiforbrug til bygninger, er det virkelig her, det giver mening at sætte ind. Regeringens energistrategi peger på, at energirenovering er mest omkostningseffektiv, når den udføres sammen med andre vedligeholdelsesopgaver. Det gør det også ekstra vigtigt, at bygningerne vedligeholdes løbende, så energiforbedringer ikke bliver udskudt, siger Bo Jørgensen. Derfor er udfordringen at sikre, at energirenovering tænkes med, hver gang en bygningsejer står og skal udføre vedligeholdelse. Og det er totaltrenoveringen af Sems Have netop et fornemt eksempel på. n 6 / Energiforum Danmark maj 2015

7 KLIMABESPARELSE VIA IT Devoteam har udviklet et system til intel ligent strømstyring af PC ere. Systemet sørger for, at PC en går i dvale ved behov og er udviklet så det kan styres rolleba seret. Det betyder, at løsningen selv identificerer f.eks. tandlæger, billetsystemer, infoskær me, adgangskontrol, overvågning og CTS maskiner, som ikke må slukkes. Systemet tjener ofte sig selv hjem på under to år og CO2 besparelsen kan dokumente res straks. Endvidere er der fuldt dokumenteret grundlag til brug for salg af registeringsretten til CO2 besparelsen. Kontakt en af vores ecodesktop eksper ter for yderligere information: Morten Juul Nielsen, tlf. nr Casper Grewal, tlf. nr DEVOTEAMS ecodesktop ER LØSNINGEN Devoteam Danmark er en del af Devoteam Group med ansatte i 20 lande. I Danmark er vi 100 ansatte med base i hhv. København og Skanderborg. Siden 1978 har vi leveret rådgivning og løsninger til mere end 1000 danske virksomheder. Vi rådgiver i feltet mellem forretning og teknologi bl.a. indenfor områderne som: it-strategi, digitalisering, it-effektivisering, procesoptimering, projekt- og forandringsledelse, it-sourcing, it-arkitektur, business intelligence, it-sikkerhed, it-governance og telerådgivning. Som løsningshus implementerer vi markedets førende løsninger til understøttelse af forretnings- og it-processer. Har I styr på varme, vand og fugt? 5 gode grunde til at skifte målere Overblik over forbruget Med et online-modul kan I følge jeres forbrug og få besked, hvis det stiger. Fjernaflæsning uden tidspilde Den enkelte beboer behøver ikke at være hjemme, når vi aflæser eller laver flytteopgørelser. Læs mere på Eller ring til os på Vi sidder klar til at hjælpe jer med råd og vejledning. Mandag-fredag kl I kan også skrive til Ingen dyre fugtskader Opdag fugten inden den udvikler sig til større skader. Mindre administration Vi laver regnskaber for jer og svarer på spørgsmål fra beboerne. Og sikrer at I altid er på forkant med loven om obligatoriske varmemålinger. En dekorativ måler Form og funktion går hånd i hånd - Dansk, enkelt og elegant.

8 ENERGI på tværs af Region Hovedstaden Det var banebrydende, da borgmestrene i hovedstadsregionen i april sagde ja til et fælles, forpligtende samarbejde om fremtidens energiforsyning. Projektledelsen bag Energi på tværs fortæller her om processen og de foreløbige erfaringer Af Martin Dam Wied, programleder, Gate 21 og Nynne Louise Bach, studentermedhjælper, Gate 21 SAMTLIGE FREMMØDET BORGME- STRE i Region Hovedstaden sagde 13. april ja til at arbejde videre med en fælles energivision for fremtidens energiforsyning. Visionen skal sikre, at regionen i 2050 har sagt farvel til det sidste fossile brændstof. Selv om kommunerne i forvejen er vant til at samarbejde i regionen, er beslutningen om at gå videre i et mere forpligtende samarbejde banebrydende og historisk. Og det skaber grundlaget for et fremadrettet samarbejde om at omstille energi- og transportsystemet. Projektledelsen bag Energi på Tværs fortæller her om processen og de foreløbige erfaringer. Hvorfor samarbejde? I Danmark står et bredt flertal i folketinget bag målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler senest i Vi står derfor overfor en massiv omstilling af energi- og transportsystemet. Særligt i hovedstadsregionen er der en stor sammenhængende infrastruktur. Eksempelvis af 55 procent af varmeforsyningen dækket af fjernvarme. Omstillingen kræver milliardstore investeringer. Alene energiudbygning skønnes at koste mia. kr. i de kommende år. At sikre de rigtige investeringer kræver fælles koordinering og en bred opbakning i regionen, kommunerne og forsyningsselskaberne. Hvordan har vi gjort? Udgangspunktet for Energi på Tværs har været at samle regionens kommuner og forsyningsselskaber om en fælles vision for omstillingen, som skal danne rammen om en fælles strategisk energiplanlægning i fremtiden. Gennem projektet er der blevet etableret netværksgrupper med deltagelse fra energifaglige medarbejdere fra kommuner og forsyningsselskaber, som har bidraget med værdifulde erfaringer, input og videndeling. Herved er der skabt grundlag for en samarbejdsplatform på tværs af de relevante aktører. Netværksgrupperne har samtidig udgjort et centralt link til det politiske niveau i kommunerne. I samarbejde med konsulenterne Ea Energianalyse og COWI er der foretaget et omfattende analysearbejde, herunder energiscenarier og potentialevurderinger for hovedstadsregionen. Disse analyser er med til at skabe ensretning i metode og data, som både giver overblik og bedre muligheder for at arbejde efter en fælles vej og fælles mål. Hvad har vi lært? For at styre processen i den rigtige retning har tålmodighed og fleksibilitet været to nøgleord. Det handler om at fastholde metoden og det overordnede mål i et forløb. En fastlåst, detaljeret tidsplan er vanskelig at følge 8 / Energiforum Danmark maj 2015

9 Foto: Klaus Bo, Energi på tværs i en proces, som er omskiftelig. I stedet har vi erfaret, at projektets fremdrift måtte tage udgangspunkt i overordnede milepæle, og at der på kort sigt kunne arbejdes med detaljerede tidsplaner frem til nærmest forestående milepæl. Dette har været med til at gøre processen mere robust overfor en lang række uforudsigelige udsving, som kendetegner en proces med mange aktører. De mange aktører ser vi både som en stor styrke, men samtidig har det også været en væsentlig udfordring. Det at være bevidst om aktørsammensætningen, de forskellige organisatoriske lag og interessenthåndteringen er en del af forklaringen på den stærke mobilisering i projektet. En mobilisering, som har medført engagement, opbakning og ejerskab i kommunerne - både på embedsniveau og politisk niveau - samt i energiselskaberne. Omkring aktørinvolvering har vi erfaret, at vi godt kunne have gjort en større indsats for at inddrage direktørniveauet i kommunerne samt, at det generelt er vigtigt at gøre brug af allerede eksisterende kanaler og netværk. Et eksempel på, hvordan vi har grebet aktørinvolveringen an, er forberedelsen af det politiske niveau op til borgmestertopmødet. Målet var her at sikre, at borgmestre og relevante udvalgsformænd i kommuner og region blev orienteret om energivisionen og de bagvedliggende analyser. Den ene del af arbejdet var gennem netværksgrupperne at klæde de energifaglige medarbejdere på til at brede budskabet ud til deres politikere. Den anden var, at projektlederen selv tog ud og holdt oplæg til byråds- og udvalgsmøder i kommunerne. Set i bakspejlet kunne projektet have haft gavn af at lave flere af sådanne oplæg, da det gav en politisk forankring. For at træffe kvalificerede beslutninger om hovedstadsregionens energifremtid måtte den nødvendige viden være til stede. Det har derfor været helt essentielt, at vi gennem Energi på Tværs har fået etableret et robust fundament af tekniske energifaglige analyser om lige netop hovedstadsregionen. De tekniske analyser er dog langt fra nok til at få regionens borgmestre til at bakke op om vedtagelsen af en fælles vision. Hvordan materialet kommunikeres ud og gennem hvilke kanaler har vist sig at have stor betydning. Der har derfor ligget et stort stykke arbejde fra projektledelsens side i at oversætte energiscenarier, energiregnskaber, potentialevurderinger mm. til politisk appetitligt stof. n Fakta Energivisionen: Hovedstadsregionen skal være en førende region inden for grøn omstilling og vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og varmeforsyning være fossilfri og transportsektoren skal være fossilfri i Energi på Tværs: Omstillingen til et fossilfrit energisystem kræver, at der tænkes i nye løsninger og nye samarbejder. Projektet Energi på Tværs har sit udgangspunkt i Region Hovedstaden og de 29 kommuners fælles klimastrategi fra 2012, hvor et af fokusområderne er et sammenhængende energi- og transportsystem baseret på vedvarende energi. Energi på Tværs er skabt med finansiering fra Energistyrelsen, Region Hovedstaden, energiselskaber og kommuner i regionen. Projektet bliver ledet af partnerorganisationen Gate 21, der samler kommuner, virksomheder og videninstitutioner for at accelerere den grønne omstilling. Energiforum Danmark maj 2015 / 9

10 Foto: Jenni.ch 10 / Energiforum Danmark maj 2015

11 Når solens varme skal gemmes NÅR SOLEN SKINNER, leverer den som oftest meget mere energi, end det er muligt at bruge. Det kan derfor være en god idé at gemme energien til, når solen er væk. Med døgnlagring af solvarme kan solens energi anvendes hele døgnet, og vi vil kunne tage varmt bad om morgenen, selv om solen har været væk hele natten. Med et tilstrækkeligt stort varmelager ville vi i princippet kunne lagre en hel sommers varme og udnytte den om vinteren, når solens effekt er lille. Læs her om tre måder at sæsonlagre solvarme på. Ø Af Mads Aarup, civilingeniør, Aarup Net Energiforum Danmark maj 2015 / 11

12 Borehulslager fra Drakes Landing Foto: Drakes Landing Solar Community Grundvandslagring Illustration: Enopsol Ø Akkumuleringstanken holder på varmen Borehulslageret lægger varmen i de øvre jordlag Grundvandsvarme lagrer varmen i undergrunden En akkumuleringstank er en af de måder, solens energi kan lagres på. For at kunne forsyne en bygning med varme i en hel vinter fra en akkumuleringstank, er det dog nødvendigt, at både bygningen er yderst energieffektiv, og at tanken er meget stor. Det schweiziske firma Jenni har i årevis leveret meget store tanke, som tænkes ind i nybyggeri sammen med en hel tagflade af solfangere mod syd. Lavenergibygningerne kan klare sig med energi fra solen til både rumvarme og varmt vand året rundt. Akkumuleringstankene, som gør det muligt, er oftest flere etager høje og kan indeholde op til 100 kubikmeter vand. Tankene er højisoleret og huset bygget omkring dem, så varmetabet kommer bygningen til gode. Eksisterende byggeri har alt for højt varmebehov til at kunne lagres i en tank, så teknologien fungerer kun i nyt kompakt lavenergibyggeri. I tilfælde, hvor man ikke kan opnå 100 procent solvarmedækning, kan man supplere med en varmepumpe. Tankens store kapacitet betyder, at varmepumpen kan drives ved hjælp af overskudsstrøm fra for eksempel vindmøller eller ved at udnytte lavlastperioder på elnettet. n En anden måde at lagre solvarme på, er ved hjælp af et borehulslager. Ved at anlægge mange termiske boringer tæt på hinanden i jord, som ikke gennemstrømmes af grundvand, kan jorden bruges som varmebatteri, selv om det kun er muligt at isolere det foroven, nemlig på jordoverfladen. Her er størrelsen altafgørende, for et lille borehulslager taber varmen for hurtigt. Når lagerets diameter fordobles, stiger volumenen til det firdobbelte, mens overfladen og dermed varmetabet kun fordobles. Boredybden kan være meter, men må dog ikke komme ned til grundvandet. Det er der to grunde til: For det første giver opvarmning af grundvandet en risiko for bakteriedannelse, og for det andet giver vandet et uønsket varmetab fra borehulslageret, især hvis der er grundvandsstrømninger. Den canadiske bebyggelse Drakes Landing samt Brædstrup Fjernvarme anvender et borehulslager til at sæsonlagre solvarme. Rækkehusene i Drakes Landing er tæt på 100 procent soldækning på årsbasis, og det er muligt at følge med på internettet samt via en smartphone app. n Hvis man ikke har plads eller lyst til en stor beholder inde i bygningen, kan grundvandsvarme være en mulighed for mange gange større lagerkapacitet. Modsat borehulslageret skal der være grundvand til stede. Netop derfor kan teknologien ikke anvendes til højtemperaturvarme, men kun til temperaturer mellem typisk to og 20 grader C som tilladt af myndighederne. Dette temperaturområde er ideelt for varmepumper og er samtidig velegnet til køling, hvilket oftest er lige så vigtigt som opvarmning for større bygninger. Grundvandsvarme kaldes også ATES, som står for det engelske Aquifer Thermal Energy Storage. En ATES-løsning består af en eller flere dipoler, som hver består af to grundvandsboringer. Grundvandet pumpes op af den ene boring, varmeveksles og ledes urørt tilbage til undergrunden via den anden boring. Den danske virksomhed Enopsol har udført snesevis af ATES-løsninger til hospitaler, industri, fjernvarme og store bygninger. Når en bygning får dækket både varme- og kølebehovet, benyttes undergrunden til at lagre sommerens overskudsvarme til vinteren, og det giver et meget lavt energiforbrug. n 12 / Energiforum Danmark maj 2015

13 TEMA: INNOVATION projekter kan bremse innovation I 2007 så den første ESCO-samarbejdsaftale dagens lys. Børnehaver, folkeskoler, og administrationsbygninger i Middelfart Kommune kunne se frem til renoveringer, som leverandøren TAC A/S påtog sig totalansvaret for, mens kommunen indkasserede nogle garanterede energibesparelser i en periode på 15 år. Aftalen blev kaldt innovativ og inspirerede af mange andre kommuner, som gennem de seneste syv år også har benyttet sig af modellen. Men i takt med at flere og flere benytter ESCO-modellen, er der også kommet en del Ø Hvis en kommune indgår i et ESCO-samarbejde, kan det blive en bremseklods for innovative energiløsninger. Nogle kommuner mener dog, at man kan undgå problemet, hvis man blot er tydelig i sin kommunikation med leverandøren. Af Peter Pagh-Schlegel, journalist Energiforum Danmark maj 2015 / 13

14 TEMA: INNOVATION Vores krav er som følger... Følgende er betingelserne for atale... Vi forventer resultater på følgende områder... En ESCO-partner skal garantere en besparelse. Derfor tager de ingen chancer, og så gribes der kun efter de lavthængende frugter. Uffe Hoffmann Hansen, drifts- og vedligeholdsansvarlig i Slagelse Kommune. skepsis. Det overordnede formål om at optimere bygningsdrift og realisere energibesparelser i landets kommuner kan sågar risikere at blive modarbejdet af ESCO-modellen, lyder kritiske røster. I Slagelse Kommune har man fravalgt at udbyde renoveringsopgaver til en ESCOleverandør, da det kan begrænse kommunen i at udnytte andre idéer, der måtte dukke op under garantiperioden. Et sådan samarbejde vil låse kommunen fast, for jeg kan ikke gå ind og rode ved andre energibesparende initiativer uden at involvere ESCO-partneren. Og så kan det blive vanskeligt at afgøre, om ESCO-virksomheden har levet op til aftalen, siger Uffe Hoffmann Hansen der er drifts- og vedligeholdsansvarlig i Slagelse Kommune. 14 / Energiforum Danmark maj 2015

15 Kun lavthængende frugter Uffe Hofmann Hansen mener ikke, at der kommer de store innovative projekter ud af et ESCO-samarbejde. En ESCO-partner skal garantere en besparelse. Derfor tager de ingen chancer, og så gribes der kun efter de lavthængende frugter, siger han. I stedet har kommunen to maskinmestre og en vvs-ingeniør ansat, der arbejder på at optimere de kommunale ejendomme. Det er ifølge Uffe Hofmann Hansen en mere innovationsfremmende løsning. Det kan godt være, vi ikke når at renovere så mange bygninger så hurtigt, som man kunne med ESCO, men vi har til gengæld bedre hånd i hanke med kommunens bygninger og kan vælge til og fra, når der viser sig gode løsninger og muligheder. Det, tror jeg, er både billigere og bedre, siger Uffe Hofmann Hansen. En bremseklods Næstved Kommune, der netop er trådt ind i garantiperioden af deres ESCO-samarbejde med Siemens, kan genkende dele af problematikken. ESCO er fint, fordi vi får lavet en masse på kort tid, som vi ikke selv har bemanding til. Men det kan fungere som en bremseklods, hvis vi får en idé til et energibesparende projekt uden om ESCO. Så skal det godkendes af Siemens, der næppe når frem til de samme tal, som jeg gør, forklarer Ian Gerlach, maskinmester i Næstved Kommunes tekniske forvaltning. Han problematiserer videre, at ESCO-projekter sjældent har en tilbagebetalingstid på mere end syv år. Det er langt fra nok, hvis man skal lave større renoveringer, der også kan omfatte klimaskærm. Stil krav til din ESCO-partner I Kalundborg Kommune, der gennemførte et ESCO-projekt i 2010, har man angiveligt Vi har flere ESCO-renoverede bygninger, som vi efterfølgende har monteret solceller på, uden ESCO-partneren har blandet sig. Thomas Nielsen, Teamleder i Kalundborg Kommune undgået disse forhindringer. Ifølge den daværende teamleder i ejendomsteamet, Thomas Nielsen, kan et ESCO-samarbejde sagtens blive en stopklods, der forhindrer innovative energiløsninger, men kun hvis man ikke er bevidst om, hvilke resultater man vil opnå. Man skal være knivskarp i sit udbud og gøre det meget klart over for sin ESCOleverandør, hvad det er, man gerne vil have. Hvis man alene fokuserer på besparelse og tilbagebetaling, så vil leverandøren ikke lave risikable ting. Men det kan afhjælpes alene ved at stille konkrete krav i udbuddet, siger Thomas Nielsen. Han har i garantiperioden fra 2010 flere gange måttet justere kommunens baseline, men det er ifølge Thomas Nielsen foregået i et gnidningsfrit samarbejde med ESCOpartneren. Det er selvfølgelig kompliceret og kræver både en samarbejdsvillig ESCO-leverandør og en del administrativt arbejde fra kommunens side. Men vi har flere ESCO-renoverede bygninger, som vi efterfølgende har monteret solceller på, uden ESCO-partneren har blandet sig, siger Thomas Nielsen. Innovation er ikke målet Rådgiver hos Kuben Management, Signe Fogtmann Sønderskov, har lang erfaring med ledelse af ESCO-projekter. Hun mener, at det er en misforståelse at tale om ESCO som et middel, der skal fremme innovation. ESCO-projekter er ikke sat i verden for at skabe innovation inden for energiområdet, men for at skabe sikre energibesparelser for kunderne, siger hun. Signe Fogtmann Sønderskov mener til gengæld, at det er selve modellen, der er innovativ. Hun ser ikke alternativet til ESCO, som mere innovativt. Når man skal give en garanti på nogle energibesparelser, så er det klart, at man også går efter de sikre løsninger. Men det er ikke anderledes, end hvis kommunen selv havde udbudt det, siger hun. n Energiforum Danmark maj 2015 / 15

16 TEMA: INNOVATION Kontorets indeklima udvikles i laboratoriet At opnå et energieffektivt kontorbyggeri med et optimalt indeklima er et puslespil med mange brikker. I Energy Flex Office under Teknologisk Institut arbejder man på at lægge det puslespil på en innovativ måde. der rift om pladserne på grund af det gode indeklima. Til gengæld for de gode pladser må medarbejderne på Energy Flex-kontoret medvirke i indeklimaforsøg og lade sig interviewe til antropologiske studier med henblik på at undersøge kontorbyggeriets påvirkning af medarbejdernes velbefindende. Der bliver lagt vægt på at synliggøre indeklimaet for medarbejderne og deres mulighed for selv at påvirke det. Selve muligheden for interaktion kan øge tilfredsheden med indeklimaet også selv om den ikke bruges. I ENERGY FLEX OFFICE på Teknologisk Institut arbejder forskerne på at udvikle optimalt indeklima i kontorbyggeri - med et minimalt energiforbrug. Vi vil både blæse og have mel i munden, siger Mikael Grimmig, der er produktchef på Teknologisk Institut og har arbejdet med Energy Flex Office siden etableringen i Han hentyder til de mange danske arbejdspladser, der kæmper med et dårligt indeklima og et højt energiforbrug til kontordrift. Løsningerne på den slags udfordringer er han med til at finde i Energy Flex Office. Indeklimaet på kontoret er ifølge flere Anne Damgaard Møller, Stud. MSc geografi, Ung i Energi undersøgelser fra Danmarkds Tekniske Universitet centralt for medarbejdernes produktivitet. Gør man en indsats for indeklimaet, er der ofte store gevinster at hente både på medarbejderproduktivitet og på energibudgettet, siger han. Grundlaget for energieffektivisering og optimering af indeklima i kontorbyggeri, er en kombination af teknologiforbedringer, adfærdsjusteringer og - ikke mindst - samspillet mellem medarbejdernes funktioner og deres omgivelser. Det levende laboratorium Energy Flex Office ligner til forveksling et almindeligt kontor, men er i virkeligheden et laboratorium. Det er konstrueret, så det er nemt at skifte teknologier og systemer ud, og samtidig indsamle detaljerede data om indeklimaets mange variabler. Det gælder både lys, luft, temperatur, CO2 og relativ luftfugtighed. Laboratoriet henter også data for varme- og elforbrug, så indeklima og komfort bliver kædet sammen med energiforbruget. Kontoret er et såkaldt living lab og har kontorplads til seks-otte af instituttets medarbejdere. Ifølge Mikael Grimmig er Udfordringen er samspillet På Teknologisk Institut tester man også de enkelte komponenter på traditionel vis. Det gør man for at dokumentere komponenternes funktion, energiforbrug samt om de lever op til de nødvendige normer og standarder. Den slags test er givende i udviklingen af det enkelte produkt, men den virkelige udfordring er at få de enkelte komponenter til at spille sammen i velfungerende systemer. Det er denne udfordring, som Energy Flex Office kan bruges til at løse. Vejen til innovation Innovation er at tage videnskabelige resultater og lave dem til et salgbart produkt, mener Mikael Grimmig. Og det er netop, hvad forskerne i Energy Flex Office gør. Producenter kan opsøge Teknologisk Institut med konkrete problemstillinger i forbindelse med et produktdesign eller få indspark til udviklingsprocessen, og på den måde bidrager Energy Flex Office til både udvikling og markedsmodning af produkter, der forbedrer indeklima og energieffektivitet. Samtidig kan virksomheder, der har konkrete problemer i kontorbyggeriet, få konsultation hos Teknologisk Institut. I Energy Flex Office genskabes den udfordring, der er i virksomhedens kontormiljø, så løsningen kan skræddersys til virksomheden. n 16 / Energiforum Danmark maj 2015

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide

KørGrønt Alt andet er helt sort. Optimer din elbils rækkevide KørGrønt Alt andet er helt sort Optimer din elbils rækkevide Ny teknologi nye udfordringer Elbilen er ny i den danske bilpark. Det er en anden teknologi, end vi er vant til, og udfordringen består i at

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Energirådgivning EnergiMidt

Energirådgivning EnergiMidt Energirådgivning EnergiMidt Silkeborg d. 15 nov. 2012 V. Ulf Rytter Jensen Ingeniør, Fagansvarlig Disposition (40 min.) Fra energiforlig i Folketinget til energibesparelser ved slutbrugeren Netselskabernes

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers

ESCO konceptet Siemens A/S 2016 siemens.com/answers IDA den 6. april 2016 ESCO konceptet siemens.com/answers Dagsorden Siemens i Danmark Offentlig Privat Samarbejde Konceptet Finansiering, cash flow og anlægsloft. Energiprojekter hos Hvidovre og Guldborgsund

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

BMS v/bent Ole Jonsen. Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium

BMS v/bent Ole Jonsen. Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium 76 BMS BMS v/bent Ole Jonsen Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium 77 Kontorhus som energiklasse 1 Hvordan har vi gjort det 78 Eksempel på

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen Middelfart kommune Vision: Vi bygger broer til fremtiden Den grønne vækstkommune

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Nu med AKTIV styring!

Nu med AKTIV styring! Introduktion til MinEnergi I/O Siden 1998 markedsleder inden for internetbaseret energistyring - spar op til 40 % på energiforbruget... med besparelsesgaranti! Nu med AKTIV styring! Sidste skud på stammen

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Page 1 of 5 Status på ESCO-projekter i Danmark? Renoveringen af den eksisterende bygningsmasse er en kæmpemæssig opgave, og der er ingen tvivl om, at byggebranchen overordnet set skal blive bedre til at

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune

Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Kuben Management A/S KlimaKlar Gladsaxe kommune Finansiering og ESCO KMO 205 Ver. 3.0 21.08.2013 Agenda Indledning Finansiering af energibesparelser ESCO og incitamentsmodeller Learning points Perspektivering

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser

Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser Din vej til smartere energiforbrug og store besparelser få screenet din virksomheds energiforbrug Er det dyrt? Det kan være dyrere at lade være. Se, hvad IVECO fik ud af deres EnergiTjek [ side 5 ] 7 gode

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

CLEVER TEMA: Rækkevidde

CLEVER TEMA: Rækkevidde Kære elbilist Nu har du rundet 14 dage i projekt Test-en-elbil. Vi håber, at det har været en god start med gode oplevelser. Test-en-elbil er Europas største elbilprojekt, og den rolle du spiller, er af

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere