TR NYT. Så kom sommeren og varmen endelig til Danmark og med den også årets 2. nummer af TR- Nyt.

Transkript

1 TR NYT TR Nyt nummer Læs bla. om: Forhandlingsteknik Karantæne i A-kassen i forbindelse med kommunalreformen Lær at lede ledelsen Så kom sommeren og varmen endelig til Danmark og med den også årets 2. nummer af TR- Nyt. Denne gang afslutter vi, lidt vemodigt, vores artikelserie om forhandling. Serien har kørt siden 2. nummer i 2003 og det er blevet til 11 artikler i alt. Det er som bekendt bedst at slutte på toppen, hvilket vi håber vi har formået. Vi foreslår, at I samler de 11 artikler og (gen) læser og gemmer dem så I løbende kan tage serien frem samlet og kigge de forskellige forhandlingsaspekter igennem. Vi har en artikel om en særlig problemstilling, der kan give problemer i forhold til ens A-kasse, hvis man takker nej til et nyt job på ændrede vilkår. Dette er generelt problem og kan blive særligt aktuelt for en del medlemmer i forbindelse med kommunalreformen. Derudover bringer vi en artikel om en af flere forudsætninger for at lykkedes som TR nemlig en god ledelse. Vi giver jer gode råd om, hvordan jeres ledelser kan blive bedre så der kan skabes forudsætning for jeres succes. Endelig vil vi i rubrikken siden sidst omtale en dom fra Højesteret om deltidsbeskæftigelse, en artikel om Løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, som overføres fra et amt, HUR eller H:S til en kommune og Aftale om løngaranti samt omtale af en række nye cirkulære og aftaler med tilhørende link. God sommer! Jesper Farbøl, Pernille Olsen, Jacob Plenaa og Stine Søndergaard I dette nummer: TR Nyt udgives af: ARKITEKTFORBUNDET Tlf Sidste artikel om forhandlingsteknik Karantæne i A- kassen i forbindelse med kommunalreformen Lær ledelsen at lede sekr@arkitektforbundet.dk Jordbrugsakademikerne Tlf: post@jordbrugsakademikerne.dk Den Danske Landinspektørforening Tlf ddl@ddl.org Siden sidst 7 Den Danske Dyrlægeforening Tlf ddd@ddd.dk Dansk Farmaceutforening Tlf df@pharmaceut.dk

2 Side 2 Sidste artikel om forhandlingsteknik Det er 3 år og 11 artikler siden, at TR-Nyt tog dette emne op. Det er med en smule vemod, at vi gør dusinet fuldt og giver plads i fremtidige numre for andre problemstillinger. Man bliver nærmest poetisk, men det er der andre, der klarer bedre. Faktisk kan man finde glimrende forhandlingstekniske råd i den moderne musik. Vi kan fx henvise til føglende citat af Jokeren fra Godt Taget (CD en Gigolo Jesus ): Kig din konkurrent i øjnene og bræk ham Stik ham næven og spørg om han vil rulle med dig For du får brug for back-up, når det virkeligt gælder Rådet er altså: I er ligeværdige, så vis det ( se dem i øjnene ). Tag konfrontationen med modparten kontant ( bræk dem ). Men giv dem en chance for at redde ansigtet ( stik dem næven ), Og vis dem, at I har fælles interesser ( skal vi rulle sammen ) For du får brug for back-up, når det virkeligt gælder Spilteori I økonomisk teori og forhandlingsteori anvender man spilteori til at forklare parternes rationelle valg. Rationel er godt nok ikke det første ord, man tænker på, når man ser eksemplerne, men det er et fint værktøj alligevel. Vi vil nævne et enkelt eksempel her: Du får brug for back-up, når det virkelig gælder Chicken kan beskrives ved det klassiske dilemma i en amerikansk film fra 50 erne: 2 drenge holder med hver sin bil på en ellers øde vej. De skal køre mod hinanden med venstre forhjul på midterlinien. Hvis ingen af dem drejer af, støder de sammen. Bilerne bliver som minimum beskadiget, og der er stor risiko for personskade. Hvis kun én drejer af, er han en kujon ( chicken ). Drejer begge af, er det uafgjort men deres omdømme kan bedres, hvis man drejer meget sent af. Dette spil burde tilskynde begge til at dreje af. Der er imidlertid mange elementer, der kan påvirke beslutningen. Kører man i en gammel bil eller i en ny, der måske endda tilhører forældrene? I forhandlingsmæssig forstand handler det om en analyse af interesserne. Risikovillighed er en anden faktor. Den mest dumdristige (eller rettere den, der af modparten og resten af gruppen antages at være mest dumdristig) har en fordel. Det kan forstærkes ved at give tegn på sin risikovillighed. Man kan prale overfor vennerne om, at man ALDRIG drejer af. Kommunikation er altså en del af forhandlingsstyrken. Endeligt kan man vise, at man satser alt. Fastgør man rattet med en kæde og viser modparten, at man smider nøglen til hængelåsen ud af vinduet, markerer man, at man med vilje har sat sig i en situation, hvor man ikke kan fortryde. Det svarer til, at man inden en forhandling offentliggør sit mandat i meget ultimative vendinger over for medlemmer og modparten, så det vil være umuligt at acceptere et dårligere kompromis uden at tabe ansigt. Det er naturligvis en risikabel proces. Sæt modparten ikke tror på jer. Der kunne jo være en ekstra

3 Side 3 Sidste artikel om forhandlingsteknik nøgle til hængelåsen? Så vores råd er, at man ikke skal spille chicken, hvis man ikke kan tåle sammenstødet! Pas på den slidte plade Et godt råd er at variere jeres udsagn. Bruger man det samme udtryk igen og igen, bliver modparten dels trætte af frasen, men det kan også være kontraproduktivt. Når statsministeren hævder, at "Der er ikke fugls føde på den sag" og "Der er ikke noget at komme efter", får det efterhånden journalisterne til at kigge ekstra efter under gulvtæppet. Havamaal Vi slutter igen i det poetiske hjørne. Havamaal eller Den Højes Sang er en central del af den Ældre Edda. Den høje er Odin selv. Det er altså Odins egne ord, som taler til os, når vi læser Havamaal. Det første af de to følgende vers kan være relevant at tænke over før en svær forhandling. Fristelsen til at give efter og acceptere modpartens urimelige forslag kan være stor, når opgaverne i øvrigt tårner sig op på ens bord. Vers 16: Ukæk mand tror, at han ej dødes, Skyr han blot fejgt Fjender; Men Alderdom Sparer ingen Mand, Om ham end sparer Spyd Vi undgår med andre ord ikke konfrontationen. Vi udskyder den blot, og næste gang kan den være uundgåelig. Så hellere tage kampen op. I det hele taget er der mere selvværd og ære forbundet med at tage de nødvendige konfrontationer. Hellere gå ned med ild fra alle kanoner end blot selv at trække bundproppen. Som tidligere nævnt handler det ikke om at buse på og søge konfrontationen for kampens skyld. Vi skal blot være rede til at tage alle konsekvenserne, når vi ønsker at stå fast. Varier jeres udsagn. Bruger man det samme udtryk igen og igen bliver modparten trætte af frasen og det kan også virke kontraproduktivt Og hvem husker I på af de gamle tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen? Det har Havamaal også et vers om: Vers 76: Dør Fæ, dør Frænder, dør selv paa samme vis; men Eftermælet skal aldrig dø, når det vel er vundet

4 Side 4 Sidste artikel om forhandlingsteknik God kamp! Og som de sagde i District Hill Street efter morgenmødet: Sergeant Esterhaus: Let s be careful out there Sergeant Jablonsky: Let s do it to them before they do it to us Karantæne i A-kassen i forbindelse med kommunalreformen I forbindelsen med kommunalreformen får en del medarbejdere tilbudt ny ansættelse da deres nuværende arbejdssted flytter geografisk. I nogle af disse tilfælde vurderer ansættelsesmyndigheden, at der er tale om en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene og varsler derfor, helt efter reglerne, medarbejdere med dennes individuelle varsel. Medarbejderen har så efter reglerne mulighed for at takke nej eller ja til det nye job på de ændrede vilkår (=geografisk ændring) og kan, hvis der takkes nej, betragte sig selv som opsagt med eget individuelt opsigelsesvarsel mellem tre og seks måneder afhængig af anciennitet. Hvis den pågældende efterfølgende skal have dagpenge kan der potentielt opstå problemer, som vil medføre karantæne da A-kasserne kan betragte reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarked for overtrådt. A-kasserne administrerer nemlig efter Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed. Her står bl.a.: 9. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler og videre: Stk. 2. Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Stk. 3. Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft. Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid and sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. A-kasserne har altså herigennem hjelmen til at give karantæne såfremt en medarbejder takker nej til et arbejde, som ligger indenfor grænserne i bekendtgørelsen. Problemstillingen er aktuelt pt. da der sker mange geografiske ændringer i forbindelse med kommunalreformen men er også relevant i andre sammenhænge, hvor en eventuelt væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene hidrører arbejdsstedet placering. A-kasserne har hjelmen til at give karantæne såfremt et medlem takker nej til et arbejde, som ligger indenfor grænserne i bekendtgørelsen

5 Side 5 Lær at lede ledelsen Mange ledere har travlt med reformens praktiske forandringer og der synes samtidig at være en vis energiforladthed forbundet med arbejdsmiljøarbejdet. I forrige nummer af TR Nyt bragte vi en artikel under overskriften Strukturreformen hvordan føles den?. Den handlede om konkrete problematikker, som kan forårsage stress og dermed påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Strukturreformen kan heldigvis også være medvirkende årsag til nogle positive forandringer for de ansatte. Hvis det skal være tilfældet, kræver det en bevidst og aktiv indsats af ledere og medarbejdere. Helt afgørende er personaleledelse som afgørende faktor i det samlede koncept om ledelse af kommunale sammenlægninger. Positive forandringer kræver, at involvering og medinddragelse er styrende for udviklings- og sammenlægningsarbejdet, hvis et delmål er at skabe tryghed hos den ansatte før, under og efter sammenlægningen. I din egenskab af TR har du pligt til såvel over for din organisation som over for arbejdspladsen at gøre dit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tilsvarende pligt påhviler arbejdspladsens ledelse og dennes repræsentant. MEN som bekendt skal der to til en tango, så hvordan kan din indsats blive styrket hvordan kan du lære at lede ledelsen? Så det i højere grad bliver dig, der styrer retningen og hastigheden for de forandringer, som strukturreformen afstedkommer? Lederweb.dk er en vidensportal målrettet til offentlige ledere. Hensigten er at gøre relevant information tilgængelig og let anvendelig i lederens hverdag. Nedenfor kan du se, hvilket emne eller type information, der kan findes oplysninger om. STRATEGI STRATEGI PERSONALE PERSONALE DIG DIG SELV SELV Benchmarking Benchmarking Afskedigelser Afskedigelser Før Før lederudvikling lederudvikling Forandringsledelse Forandringsledelse Ansættelse Ansættelse og og rekruttering rekruttering Karriereplanlægning Karriereplanlægning Kommunikation Kommunikation Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Lederevaluering Lederevaluering Kontraktstyring Kontraktstyring Coaching Coaching Ledernetværk Ledernetværk Lønpolitik Lønpolitik Den Den vanskelige vanskelige samtale samtale Lederrollen Lederrollen Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse Forhandlingsteknik Forhandlingsteknik Lederudvikling Lederudvikling Organisationsudvikling Organisationsudvikling Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling Stress Stress og og ledelse ledelse Topledelse Topledelse Konflikthåndtering Konflikthåndtering Uddannelse Uddannelse Videnledelse Videnledelse Krisehjælp Krisehjælp Virksomhedskultur Virksomhedskultur Medarbejdsudvikling Medarbejderudvikling Samtaler Samtaler MUS/GRUS MUS/GRUS Værdibaseret ledelse Mobning Værdibaseret ledelse Mobning Motivation og fastholdelse Motivation og fastholdelse Ny løn Ny løn Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Personalepolitikker Personalepolitikker Projektledelse Projektledelse Seniorpolitik Seniorpolitik Teamarbejde Team arbejde Der skal to til tango, så hvordan kan du lære at lede ledelsen?

6 Side 6 Lær at lede ledelsen Det kan være svært at få tid til at sætte fokus på den atmosfære, forandringerne foregår i. Men det kan blive dyrt både for eksempel i form af et højere sygefravær og dårligt psykisk arbejdsmiljø i det daglige. Du kan derfor med fordel benytte dig af de gode råd og cases på lederweb.dk hjælp din ledelse til at styre processen ordentligt. Andre hjemmesider der giver gode værktøjer til din opgave som TR: naarvibyggersammen.dk er tæt knyttet til lederweb.dk. Hjemmesiden har til formål at gode og trygge sammenlægningsprocesser bæres igennem, når de nye arbejdspladser skal etableres og organiseres. arbejdsmiljoweb.dk en hjemmeside om arbejdsmiljø for alle i den offentlige sektor og finanssektoren. Bag hjemmesiden står blandt andet branchearbejdsmiljørådet inden for Finans/Offentlig Kontor & Administration. Der er frem til november særligt fokus på strukturreformen. Det kan være svært at få tid til at sætte fokus på den atmosfære forandringerne foregår i

7 Side 7 Siden sidst Dom i Højesteret I TR-Nyt nr omtalte vi en dom fra Sø- og Handelsretten, hvor en praktiserende læge var blevet idømt en godtgørelse efter deltidsloven. Sagen drejede sig om en fuldtidsansat lægesekretær der efter en længerevarende sygemelding blev varslet ned i tid. Under sygeperioden havde den praktiserende læge kunne konstatere, at udviklingen i patienttilgangen samt indførsel af elektroniske patientjournaler bevirkede, at der kun var brug for en sekretær på deltid. Sekretæren ønskede ikke deltidsstillingen og var dermed opsagt med hendes individuelle varsel. Stillingen blev i øvrigt efterfølgende opslået og besat som en deltidsstilling. Sø- og Handelsretten fandt, at den praktiserende læge ikke i tilstrækkelig grad kunne bevise, at opsigelsen skyldes andre forhold end blot det, at sekretæren havde afslået ansættelse på deltid. Der blev lagt vægt på, at ordrenedgangen de færre patienter samt overgangen til elektroniske journaler havde stået på over længere tid og at sagen ikke havde været forsøgt forhandlet med lægesekretæren. Kan en arbejdsgiver for eksempel bevise, at en opsigelse skyldes ordrenedgang skal arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke betale godtgørelse. I Højesteret blev den praktiserende læge frifundet og Højesteret finder i modsætning til Sø- og Handelsretten, at behovet for begrænsning i sekretærbistanden var sagligt begrundet i ændringerne i arbejdets omfang og karakter. Løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, som overføres fra et amt, HUR eller H:S til en kommune og Aftale om løngaranti I forrige nummer omtalte vi aftale om overgang fra det amtskommunale til det statslige overenskomstområde. I dette nummer er det overgangen fra det amtslige overenskomstområde til det kommunale, det handler om. For AC ere er der ikke den store forskel på de to overenskomster. Protokollatet er indgået mellem KL og KTO. Det indeholder dels en aftale om principper for tilpasningsforhandlinger for personale, som overføres fra et amt, HUR eller H:S til en kommune, dels en aftale om løngaranti for medarbejdere, som berøres af opgave- og strukturreformen. Sidstnævnte er en konkretisering af overenskomstforhandlingerne. Dette protokollat er ikke så omfattende som det på statens område, fordi stort set alle generelle aftaler er identiske. Herudover er den væsentligste forskel til den statslige aftale, at man på det kommunale område kan vælge at gå helt og fuldt over i hele perioden frem til den 1. april Nedenfor følger en gennemgang af aftalen: Aftale om ansættelsesvilkår for ansatte i amter, HUR eller H:S, som overgår til ansættelse i en kommune Hovedprincipper i aftalen er: Overenskomstansatte overføres til de relevante kommunale overenskomster. Tjenestemænd overgår til de kommunale tjenestemandsaftaler og tjenestemands- og pensionsregulativer/-vedtægter. Alle omfattes af de generelle aftaler på KLområdet. Frem til udgangen af marts måned 2008 gælder visse særvilkår: De overførte medarbejdere bevarer hidtidig løn og hidtidigt pensionsbidrag, herunder de lønstigninger, de ville have opnået under fortsat ansættelse i amt, HUR eller H:S. På de enkelte overenskomst- og aftaleområder optages forhandlinger om yderligere særvilkår, som skal sikre mod forringelse af ansættelsesvilkårene. Den enkelte ansatte kan vælge at overgå fuldt ud til de kommunale overenskomster og aftaler. Fra 1. april 2008: Alle særvilkår bortfalder, og de ansatte overgår fuldt ud til de kommunale overenskomster og aftaler. Dog er de ansatte sikret mod lønnedgang, jf. nedenfor om løngarantien. På de enkelte områder kan dog aftales fortsat indbetaling af pensionsbidrag med hidtidig pensionsprocent til hidtidig pensionsordning.

8 Side 8 Siden sidst Aftalen omfatter tillige medarbejdere ved Bornholms Regionskommune, som pt. er omfattet af amtslige overenskomster, samt medarbejdere ved selvejende institutioner, som pr. 1. januar indgår driftsaftale med en kommune, og hvor de ansattes løn- og ansættelsesvilkår er underlagt Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. KL har udarbejdet en skabelon til informationspjece til medarbejdere, som overføres fra amter, HUR eller H:S. Heri beskrives de grundlæggende principper i aftalen. Skabelonen findes som et link inde i KL s nyhedsbrev på Aftale om løngaranti Integrationsstillinger i kommuner og stat - forskelle og ligheder Den statslige aftale er optrykt i cirkulære af 29. juni Den kommunale aftale er dateret den 3. maj Den statslige og den kommunale aftale er overordnet set identiske. Målgrupperne er i begge sektorer: Indvandrere og efterkommere med begrænset sprogkundskaber uden eller med en kort uddannelse. Indvandrere med begrænset sprogkundskaber og med en uddannelse fra hjemlandet., Unge efterkommere uden arbejdspladserfaring eller erhvervsmæssig uddannelse. Aftalen er en udmøntning af et element i KTO-forliget af 19. februar 2005 om fornyelse af aftaler og overenskomster for perioden 1. april marts Løngarantien omfatter alle medarbejdere, som berøres af opgave- og strukturreformen dvs. medarbejdere, som overføres fra et amt, HUR eller H:S og medarbejdere i kommunerne såvel i sammenlægningskommunerne som i øvrige kommuner. Løngarantien indebærer at: De ansatte bevarer hidtidig løn i overenskomstperioden. Andre unge uden arbejdserfaring, som ikke via den ordinære vejlednings- og uddannelsesindsats, har kunnet opnå beskæftigelse eller påbegyndt en ungdomsuddannelse. For begge områder gælder, at integrations- og oplæringsstillinger maksimalt har en varighed af et år. Der udbetales 80 pct. af begyndelseslønnen i henhold til overenskomsterne. Der er en forpligtelse til, at 20 pct. af tiden skal bruges til oplæring af de pågældende. Der skal således udarbejdes en handlingsplan, hvis principper drøftes i samarbejdssystemet. Forskellene på den statslige og den kommunale aftale er: Fra 1. april 2008 kan der ske fastfrysning af lønniveauet for ansatte, som fortsætter i samme stilling, hvis lønnen ligger over det sædvanlige niveau for tilsvarende stillinger i kommunen. Fra 1. april 2008 kan der ske en aftrapning af lønnen for ansatte, som udsættes for væsentlige stillingsændringer. Protokollatet kan læses i sin helhed på I den statslige aftale er der indføjet særlige vilkår for unge under 18 år således, at disse kan få 60 pct. af den overenskomstmæssige begyndelsesløn. Denne bestemmelse findes ikke i den kommunale aftale. Af den kommunale aftale fremgår, at når oplæringsperioden på et år er udløbet, overgår den ansatte til ansættelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Denne bestemmelse er ikke medtaget i den statslige aftale, hvor ansættelsen bortfalder, når den etårige periode er udløbet. I den kommunale aftale er der endvidere en bestemmelse, hvorefter der løbende skal følges op på den fastlagte udviklingsplan. Dette skal som minimum ske senest efter 6 måneders ansættelse. Indsæt en interessant sætning eller et citat fra teksten her for at fange læserens blik.

9 Side 9 Siden sidst det kommunale område Pjece om MED i forbindelse med kommunalreformen De kommunale overenskomstparter har udgivet pjecen Vil I være MED?. Den er tænkt som inspiration til kommuner, der endnu ikke anvender MED-systemet. Findes på Vejledning om behandling af sager vedrørende påstået brud på MEDrammeaftalen og TR/ SU-aftalen Når nu der er så meget fokus på MED-udvalgene, har KTO også udarbejdet en vejledning. Den beskriver den korrekte proces, hvis man ønsker at påberåbe sig et brud, og ikke mindst hvilken dokumentation man skal huske at sikre sig, inden man indleder processen. En lille hurtig læst sag på 4 sider. Findes på Siden sidst det statslige område Ny barselsvejledning Nu foreligger den reviderede udgave af Personalestyrelsens og centralorganisationernes fælles vejledning om de barselsregler, der gælder for ansatte i staten mv. Ændring af cirkulære om tjeneste- og lejeboliger Cirkulæret implementerer aftalen fra OK05 om at boligbidraget højest kan udgøre 17 pct. af basislønnen. Findes på Findes på