Gør arbejdsløshed efterløn til et attraktivt valg? En empirisk analyse af arbejdsløshedseffekten på tilbagetrækning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gør arbejdsløshed efterløn til et attraktivt valg? En empirisk analyse af arbejdsløshedseffekten på tilbagetrækning"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Mille Bjørk og Mette Fomsgaard Nyrup Gør arbejdsløshed efterløn til et attraktivt valg? En empirisk analyse af arbejdsløshedseffekten på tilbagetrækning Vejleder: Mette Ejrnæs Antal ECTS: 30 Afleveret den: 15/10/13

2 i Summary The main purpose of this thesis is to examine how unemployment aects retirement behavior. Retirement behavior is an important research area in order to accommodate some of the problems let by the demographic aging. It is well known that demographic aging will result in more people belonging to the retired part of the population and fewer people to the working part. This is expected to lead to a server shortage of labor supply in the future. In order to guarantee the nancial sustainability that is needed to maintain the Danish welfare system it will be necessary to implement structural political reforms. The political reforms implemented in the latter years are trying to increase the incentives to retire later in order to limit the future labor shortage. This thesis will shed light on the importance of taking unemployment among older people into account, because there seems to be a strong correlation between unemployment and early retirement. If more people returned to employment instead of retiring, this could help to diminish the shortage of labor supply. The analysis will investigate the direct and causal eect of unemployment on the retirement decision using Danish administrative data. Unemployment is expected to aect the retirement decision through dierent channels, but overall it is expected that retirement directly encourage early retirement. This is a combination of the demand for hiring older people are lower due to fewer years left on the labor market and because older people are less likely to supply their labor due to for instance lucrative early retirement schemes or increased preferences for leisure. This overall direct causal eect is what this thesis will investigate. Unemployment is expected to aect the retirement decision through indirect channels as well, which has ambiguous eects. First through income where unemployment will lead to a drop in income, which can lead to earlier retirement, because the compensation rate increases, when income decreases. Secondly, unemployment in general reduces wealth for instance through lower savings rates or even lower savings. As a way to compensate for the lost wealth, people can choose to postpone retirement in order raise savings. Unemployment is also expected to aect health negatively, which can also lead to earlier

3 ˆ ii retirement. So in order to only capturing the direct eect of unemployment of retirement, we need to control for indirect eects in the empirical analysis. Unemployment is considered endogenous due to reversed causality and unobserved eects. The concern of reversed causality stems from the fact that unemployment might be used as a pathway to early retirement. The other concern is regarding unobserved eects, which could be unobserved characteristics such as low productivity or high preferences for leisure, that could increase the likelihood of unemployment as well as the likelihood for early retirement. Unobserved characteristics can also expect to bias the unemployment eect in the reversed direction. This could the case for high productive individuals that typically retire later, if they for instance 'choose' a longer unemployment spell, because they can allow themselves to wait for the right job. Since unemployment is presumably endogenous, identifying the causal eect on retirement is not straightforward, so the key challenge is therefore to identify the exogenous variation in unemployment with respect to retirement. Our identifying strategy is to use mass lay-os as an instrument together with a selection of the population that both strengthen the generality of the instrument as well as diminishing the reversed causality issue. We rst conduct an instrumental variables (IV) analysis, where mass lay-os are used as an instrument for unemployment, and tries to measure the general eect of becoming unemployed (ATE) on the probability of retiring in the following year. Secondly we use mass lay-o that result in unemployment directly as the treatment in a propensity score matching analysis. This analysis estimates the average treatment eect of the treated (ATT) for the selected group that actually experience unemployment as a result of a mass lay-o. Before considering a theoretical model of the retirement decision, we shortly review the literature in the eld of unemployment and retirement as well as the literature on mass lay-os. To our best knowledge only very few studies focus on how unemployment aects the retirement decision. A European study using individual specic survey data, compare a range of dierent European countries. They nd that unemployment has ambiguous eects on the retirement age, where unemployed in countries with more generous welfare programs retire earlier than countries with less generous welfare programs. There is on the other hand a vast literature regarding how to model the retirement decisions and in terms of which determinants are important in the model. Here the ndings are that especially age, economic incentives and health are important for the retirement decision.

4 ˆ iii Many studies have considered how job loss aects various outcomes such as health, wages, marriage and retirement. Several studies then focus directly on the type of job loss that are caused by mass lay-os in a natural experiment setting, but only few of those studies consider retirement as an outcome. The general knowledge from these studies is that mass lay-os seems to succeed in establishing a causal eect, which is why we also consider mass lay-os, though in a slightly dierent manner, by considering mass lay-os indirectly as an instrument for the general individual unemployment that has occurred exogenously. We then set up a theoretical framework with the purpose of understanding how unemployment indirectly can aect the retirement decision through a few main factors, and hence better being able to control for them in order to identify the direct unemployment eect. The theoretical framework is based on a simplied life-cycle model that models the retirement decision as a discrete and permanent choice, which is also how we dene it in the empirical analysis. We continue by describing the data used throughout the study. We use administrative data from Statistic Denmark of the full Danish population between the age of 59 and 66 in the years from 1994 until The population includes primary employed full-time workers in the private sector who is entitled to the early retirement scheme (ERS) and has a strong labor market attachment. The reason why we only consider individuals, who are entitled to the ERS, is both because early retirement needs be an actual choice and because individuals will be less likely to use unemployment as a pathway to early retirement, when they have an option of using the ERS. The latter will hence diminish the reversed causality issue. The retirement decision is estimated through the dependent variable, which is a dummy for whether or not the individual has retired in the following period given that the individual was not already retired in the present period. Unemployment is the endogenous explanatory variable of interest, which is measured as a dummy for whether or not the individual has experienced unemployment in a given year. The instrument used for unemployment is mass lay-os, which is identied by connecting rm specic data with the individual administrative data. We shortly dene a mass lay-o as a downsizing of a rm's employees by a minimum of 30 pct. The instrument is then a dummy valued 1 if a person has been working on a plant while a mass lay-o occurred. The mass lay-o marking is independent of whether the person was in fact red or not in order to take selection of who are actual red into account. In addition to these three main variables the data set also includes information on year, age, gender, marital status,

5 ˆ iv children, education, residential region, earnings, savings, health indicators, industry, work experience, tenure at plant and if the individual are aected by the reform of the early retirement scheme of In the rst part of the analysis we estimate how unemployment aect whether an individual retire in the next period in a linear probability model (LPM). The model is estimated directly with pooled OLS and with an instrument using a 2SLS estimator. Our hypothesis is that individuals that experiences unemployment will retire earlier than individuals that do not. By using mass lay-os as an instrument for unemployment we attempt to capture the exogenous eect of unemployment on retirement behavior. As expected we nd a positive and signicant eect of being unemployed of 0.44, meaning that the probability of retiring next year increases with 44 pct. points. We have also conducted the analysis separately for men and women. The results do not dier too much, though they indicate a slightly higher eect for women of 0.45 compared to men of The OLS estimates are considered and clearly indicate that unemployment is endogenous, since the OLS estimates are signicantly dierent from the IV estimates. We further consider a matching analysis that investigates the treatment eect of becoming unemployment due to a mass lay-o on the retirement decision. The analysis is conducted on the selective sample that end up becoming unemployment after having experienced a mass lay-o. The matching analysis estimates the treatment eect of the treated (ATT) using a propensity score matching method. We dene the treatment group to consist of individuals experiencing unemployment due to a mass lay-o and the control group to consist individuals that has experienced neither unemployment nor mass lay-os throughout the entire period we consider. We nd that being treated increases the probability of retiring in the following period by 33 pct. points. This analysis diers from the IV analysis by only considering the eect from unemployment that is caused by mass lay-os, whereas the IV analysis attempts to measure a more general unemployment eect on retirement for the overall chosen population. The advantage in the matching method is that it allows the eects to be heterogeneous, since the outcome does not rely on any functional form. We also conduct the matching analysis separately for men and women and nd the same tendency as in the IV analysis, namely that women seems to be slightly more sensitive in responding to an unemployment shock.

6 ˆ v All together the thesis nds fairly large and signicant direct eects of unemployment among elderly on their probability of retiring from the labor market. The large and positive causal eect are robust to various robustness checks considering the dependent variable, the denition of the instrument, changes of the selection criterion regarding the strong attachment to the labor market and including more complete measures of individual savings. This overall result implies that policy making with the purpose of maintaining older people in their jobs either through actions targeting specically older people or by making cyclical politics to diminish the overall unemployment level, which would be benecial to the national economy and the government budget.

7 vi Forord Dette speciale tager udgangspunkt i vores fælles interesse for anvendt mikroøkonometri og generelle arbejdsmarkedspolitiske forhold. Specialet omhandler ældre arbejdsløses tilbagetrækningsadfærd. Arbejdet med specialet er forgået på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i perioden marts 2013 til oktober Data til specialet er fra Danmarks Statistik, og er venligst stillet til rådighed af SFI. Der har i forbindelse med specialeskrivningen ikke været ydet vejledning fra SFI, men det faglige miljø og inspirerende samtaler har bidraget til motivationen og givet inspiration til specialet. Vi vil gerne takke SFI for muligheden for specialeplads og specialestipendium og i den forbindelse rette en særlig tak til Michael Jørgensen for inspirerende samtaler om henholdsvis metode, data og generel forståelse af tilbagetrækning i Danmark. Vi vil også gerne takke seniorforsker Eskild Heinesen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed for samtale om brugen af massefyringer som et naturligt eksperiment i Danmark. Endvidere vil vi gerne give en stor tak til forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed for faglige inputs og værdifulde kommentarer til specialet. Afslutningsvis vil vi gerne give en stor tak til vores vejleder Mette Ejrnæs, der har været til stor hjælp med dygtig vejledning og gode råd gennem hele processen. Mille Bjørk og Mette Fomsgaard Nyrup København, oktober 2013 Forfatternes bidrag: Mille: 2.3, , kap. 5, 6.2, 7.1, 7.4, 8.1, 8.3, , , , 10.3, Mette: , 3.1, , kap. 4, 6.1, 6.3, , 8.2, 8.4, 9.3, , Fælles: kap. 1, kap. 11.

8 vii Indhold 1 Indledning 1 2 Litteratur gennemgang Tilbagetrækning og arbejdsløshed Tilbagetrækningsadfærd Massefyringer og virksomhedslukninger Institutionelle forhold Det danske pensionssystem Efterlønsordningen Folkepension Førtidspension, overgangsydelse og delpension Dagpenge og kontanthjælp Teori Livscyklus modellen Modellens teoretiske implikationer Empirisk strategi Eekter af arbejdsløshed Identikationsstrategi Motivation for de empiriske metoder Økonometrisk metode Lineær sandsynlighedsmodel IV estimation Propensity score matching Data Dataudvælgelse

9 Indhold ˆ 7.2 Beskrivende statistik viii 8 Kommenteret variabelgennemgang Hovedvariable Kontrolvariable Empirisk analyse Endogenitetstest Indstrumentets validitet IV analysen IV robusthedsanalyser Matching analysen Diskussion Model- og metodevalg Resultater og eekter Konklusion 115 Litteratur 118 A Appendiks 123 A.1. Indlæggelsesindeks A.2. Tabeller

10 1 1 Indledning Der er store demograske udfordringer i Danmark, såvel som i resten af Europa, på grund af den voksende andel af ældre personer i befolkningen. Det betyder, at færre vil skulle forsørge ere og det lægger et øget pres på den oentlige sektor. Det er derfor nødvendigt med strukturelle reformer, hvis det ikke skal gå udover vores velfærdsstat i Danmark. Dette speciale vil undersøge sammenhængen mellem arbejdsløshed blandt ældre og deres tilbagetrækningsadfærd, i forhold til om en indsats på dette område kan være medvirkende til at mindske de demograske udfordringer. Viden om ældres beskæftigelses- og tilbagetrækningsadfærd er afgørende i forsøget på at få ældre til at blive ere år på arbejdsmarkedet. Ses der på hvilke veje, der fører til tilbagetrækning, nder Larsen og Pedersen (2008), at en betydelig andel trækker sig tilbage fra arbejdsløshed, hvilket kan indikere en kausal sammenhæng mellem arbejdsløshed og tilbagetrækning. I Jørgensen et al. (2005) ses der på de deskriptive sammenhænge mellem alder og ledighed, og der ses tydelige 'ledighedspukler' i årene op til, det er muligt at trække sig tilbage. Drivkraften bag disse ledighedspukler tyder på en kombination af både udbuds- og efterspørgselsdrevne eekter efter ældres arbejdskraft, som forventes at hænge meget sammen med de gældende institutionelle ordninger. Filges et al. (2012) nder positive statistiske korrelationer mellem arbejdsløshed og tilbagetrækning, som er større jo ældre man er, og som også afhænger af konjunkturerne. Litteraturen i forhold til at estimere kausale eekter af arbejdsløshed på tilbagetrækning er meget sparsom, og til vores orientering er der ingen på danske data. Derfor vil dette speciale bidrage med at undersøge, om der er en direkte kausal eekt af arbejdsløshed blandt ældre på deres tilbagetrækningssandsynlighed. En eventuel kausal eekt af arbejdsløshed på tilbagetrækningen vil kunne bestå af ere deleekter, hvoraf de este forventes at tilskynde tilbagetrækningen. Ichino et al. (2007) påpeger, at beskæftigelsesudsigterne er ringere for ældre end for yngre. Det skyldes blandt andet, at efterspørgslen på de ældres arbejdskraft er mindre på grund af ekstra omkostninger forbundet med nedsat produktivitet og færre år tilbage på arbejdsmarkedet, som betyder, at der i mindre grad investeres i ældre arbejdskraft. Der er også en udbudsdre-

11 Indledning ˆ 2 vet side af eekten, der hovedsaglig skyldes de tilgængelige tilbagetrækningsmuligheder. Både Tatsiramos (2010) og Hairault et al. (2010) nder, at arbejdsløshed oftere fører til tidligere tilbagetrækning i lande med mere gunstige tilbagetrækningsordninger. Samlet set peger litteraturen på, at disse direkte eekter af arbejdsløshed fører til tidligere tilbagetrækning. Det er netop denne direkte kausale sammenhæng, som nærværende speciale vil undersøge, om eksisterer i Danmark. Arbejdsløshed påvirker også tilbagetrækningsadfærden gennem andre, men indirekte kanaler. Arbejdsløsheden forventes eksempelvis at øge tilbagetrækningssandsynligheden gennem en negativ påvirkning på helbredet. Der er bred konsensus om, at dårligt helbred fører til tidligere tilbagetrækning 1, og ere analyser viser også, at ledighed (og det at miste arbejde) kan have negative konsekvenser for helbredet 2. En anden indirekte arbejdsløshedseekt går igennem indkomsteekten, i og med arbejdsløshed medfører et fald i indkomsten. Den lavere indkomst resulterer i en højere kompensationsrate ved at trække sig tilbage, hvilket forventes at fremskynde tilbagetrækningstidspunktet. Omvendt kan den ringere økonomiske situation også påvirke tilbagetrækningen i den modsatte retning. De økonomiske konsekvenser af arbejdsløshed kan være forbundet med en reducering af opsparingen eller en reducering af væksten i opsparingen, der sammen med den lavere indkomst udgør et samlet økonomisk tab af at blive arbejdsløs. En måde hvorpå en person kan forsøge at indhente eller mindske det økonomiske tab, er ved at blive ere år på arbejdsmarkedet og hermed udskyde tilbagetrækningstidspunktet. 3 Specialet fokuserer på den direkte arbejdsløshedseekt på tilbagetrækningsbeslutningen, da den potentiel er vigtig at kende omfanget af i en velfærdsstat som Danmark. Det kan være essentiel viden, for hvis alene det at være arbejdsløs gør, at man trækker sig tidligere fra arbejdsmarked, kan det i højere grad være relevant at føre en politik, som fastholder de ældre i beskæftigelse eller får dem der er blevet arbejdsløse tilbage i arbejde. Det kan både forestille sig at være tiltag direkte henvendt til de ældre, men det kunne også være konjunktur politik, der mindsker den generelle arbejdsløshed. Den kausale eekt af arbejdsløshed, kan dog ikke umiddelbart identiceres, eftersom arbejdsløshed forventes at være endogen i forhold til tilbagetrækningen. Endogeniteten i 1 Se Gupta og Larsen (2010), Dwyer og Mitchell (1999) og McGarry (2004). 2 Se Sullivan og von Watcher (2009) og Browning og Heinesen (2012). 3 Se Tatsiramos (2010) og Chan og Stevens (1999a).

12 Indledning ˆ 3 arbejdsløshed tillægges både omvendt kausalitet og udeladte faktorer. Problemet med omvendt kausalitet opstår, da arbejdsløshed kan udnyttes som en form for tidlig tilbagetrækning, hvilket betyder, at arbejdsløsheden ikke opstår eksogent, men omvendt er et bevidst valg fra individets side. Udeladte variable er et problem, hvis de både påvirker sandsynligheden for at blive arbejdsløs og sandsynligheden for at trække sig tilbage. Disse uobserverbare eekter kan både over- og underestimere arbejdsløshedseekten. Uobserverbare karakteristika som lav produktivitet eller høj præference for fritid, er korreleret med tidligere tilbagetrækning, men disse udeladte variable kan også medvirke til en øget sandsynlighed for at miste sit arbejde. Omvendt kan der også være typer med høj produktivitet, som har tendens til at trække sig senere tilbage, og samtidig er typer, som frivilligt kunne forestille sig at 'vælge' et længere arbejdsløshedsforløb, fordi de vil vente på det rigtige job, som giver et produktivt match mellem medarbejder og arbejdsgiver. Til at identicere den direkte kausale eekt af arbejdsløshed på tilbagetrækning, benytter vi en mikroøkonometrisk tilgang baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Vi tager udgangspunkt i massefyringslitteraturen og benytter massefyringer som et naturligt eksperiment til at identicere et arbejdsløshedschok via en Instrumental Variables (IV) fremgangsmåde. Vi undersøger eekten for de efterlønsberettigede lønmodtagere i alderen fra år, som er fuldtidsbeskæftiget i den private sektor og har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne udvælgelse af befolkningen sker på baggrund af hensyn i forhold til modellen, endogenitetsproblemerne og denitionen af massefyringer. I denne IV analyse forsøger vi at estimere den generelle arbejdsløshedseekt ved brug af massefyringer som instrument for arbejdsløshed. Tilbagetrækningsbeslutningen modelleres som en diskret og permanent beslutning, og den empiriske analyse estimerer konkret eekten af arbejdsløshed i indeværende år på sandsynligheden for at trækker sig tilbage året efter. Analysen nder en stor og positiv arbejdsløshedseekt på 0,44, hvilket svarer til, at arbejdsløshed øger sandsynligheden for at trække sig tilbage året efter med 44 pct. point. Vi nder små kønsforskelle, hvor arbejdsløshedseekten hos kvinderne er højest med en eekt på 0,45 i modsætning mændenes 0,42. Robusthedsanalysen underbygger ligeledes, at dét at blive arbejdsløs overordnet set gør, at ældre trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet i et betragteligt omfang. I en sekundær analyse undersøger vi også en kausal eekt af arbejdsløshed på tilbagetrækning, men for den selekteret gruppe der oplever arbejdsløshed i forbindelse med en

13 Indledning ˆ 4 massefyring. Dette gøres i matching setup, hvor vi estimerer den samlede arbejdsløshedseekt (både direkte og indirekte) og derudover som en ATT (den gennemsnitlige eekt af at blive behandlet for de behandlede). Selvom denne analyse dermed ikke estimere en generel arbejdsløshedseekt (ATE) som IV'en, så har den en række fordele, som eksempelvis at kunne håndtere potentielle heterogene eekter, hvilket gør analysen til et godt supplement til IV analysen. Matchingen udføres med en-til-en nearest neighbor propensity score matching, hvor behandlingen består i at blive massefyret og efterfølgende ledig og kontrolgruppen består af individer, der aldrig har oplevet arbejdsløshed eller en massefyring. Matching analysen nder, at det at blive arbejdsløs på grund af en massefyring gør, at sandsynligheden for at trække sig tilbage året efter stiger med 33 pct. point. Selvom denne eekt kun er estimeret for en selekteret gruppe, indikerer den samme tendens som IV analysens mere generelle resultat. Specialet er struktureret som følger: I kapitel 2 gennemgår vi den relaterede litteratur og efterfølgende ser vi på de institutionelle forhold i Danmark indenfor pensions og arbejdsløshedsområdet i kapitel 3. Herefter opstiller vi en simpel teoretisk model i kapitel 4, for hvordan tilbagetrækningsbeslutningen påvirkes af nogle få faktorer. Kapitel 5 præsenterer den empiriske strategi og gennemgår både de forventede arbejdsløshedseekter og identikationsstrategien. Efterfølgende præsenterer vi de økonometriske metoder, som den empiriske analyse er baseret på i kapitel 6. Vi gennemgår herefter i kapitel 7 dataudvælgelsen og beskriver det endelige datasæt. I kapitel 8 beskriver vi, hvordan variablene er konstrueret og hvilke eekter vi forventer, at de har på tilbagetrækningsbeslutningen. Vi udfører den empiriske analyse i kapitel 9, som indledes med en endogenitetstest af arbejdsløshed og en redegørelse for massefyringsinstrumentets validitet, og efterfølgende udføres IV og matching analysen, samtidig med at deres resultater præsenteres. Analysens model, resultater og identikation diskuteres i kapitel 10 og kapitel 11 konkluderer.

14 5 2 Litteratur gennemgang Vi vil i dette kapitel gennemgå litteraturen inden for de områder, som specialet omhandler. Først ser vi på den del af litteraturen, som beskæftiger sig med arbejdsløshed og tilbagetrækning, og efterfølgende ser vi på tilbagetrækningslitteraturen mere generelt. Afslutningsvis gennemgår vi den del af litteraturen, som beskæftiger sig med massefyringer og virksomhedslukninger. 2.1 Tilbagetrækning og arbejdsløshed Da specialet beskæftiger sig med arbejdsløshedens betydning for tilbagetrækning, vil vi starte med at gennemgå litteraturen indenfor dette området. Omfanget af danske studier, som undersøger forbindelsen mellem arbejdsløshed og tilbagetrækning er til vores bedste kendskab meget beskedent. Jørgensen et al. (2005) viser de deskriptive sammenhænge mellem ældre (fordelt på alderstrin) og ledighedsprocenterne i Danmark og Sverige. De viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem reglerne for adgang til tilbagetrækningsordningerne og fordelingen af ledighed. I Danmark er ledighedsprocenten markant højere i alderen lige op til efterlønsordningen, mens 'ledighedspuklen' i Sverige er umiddelbart før 65 års alderen, der er det tidspunkt, hvor den svenske tilbagetrækningsordning er gældende fra. Denne deskriptive sammenhæng kan understøtte behovet for at undersøge, om der eksisterer kausale eekter af arbejdsløshed på tilbagetrækning. Udover deskriptive sammenhænge har et studie Filges et al. (2012) undersøgt sandsynligheden for at trække sig tilbage i et setup, hvor det at være arbejdsløs indgår som en forklarende variabel sammen med andre relevante individuelle karakteristika. Filges et al. (2012) tager ikke højde for den endogenitet, der er forbundet med arbejdsløshed på tilbagetrækningsadfærden, men nder en positiv korrelation mellem arbejdsløshed og tilbagetrækningssandsynligheden. Flere internationale studier har undersøgt den kausale eekt af at blive fyret på tilbagetrækningsadfærden. Chan og Stevens benytter i en række studier 4 med amerikansk 4 Chan og Stevens (1999a), Chan og Stevens (1999b), Chan og Stevens (2001) og Chan og Stevens (2002).

15 Tilbagetrækning og arbejdsløshed ˆ 6 survey data (Health and Retirement Study) til at identicere ældre, som har oplevet en ufrivillig fyring, og ser på hvordan det påvirker henholdsvis beskæftigelsen og tilbagetrækningen. Chan og Stevens (1999a) beskriver, hvordan en fyring sent i karrieren kan have betragtelige konsekvenser deres opsparing, indkomstpotentiale og tilbagetrækningsplaner, og derudover, at de typisk oplever længere ledighedsforløb. De peger på, at lavere indkomst og forværret tilknytning til arbejdsmarkedet kan betyde, at pensionstilværelsen virker mere attraktiv end før fyringen. Den lavere indkomst og mindre opsparing kan også have den modsatte påvirkning, hvilket kan betyde, at der er færre økonomiske ressourcer som pensionist, hvorfor en udskydelse af tilbagetrækningsalderen kan være et forsøg på at genoprette det tabte. 5 Begge disse eekter af arbejdsløshed på tilbagetrækningsadfærden går gennem indkomsten, og vil derfor i forbindelse med nærværende speciale, benævnes som de indirekte eekter af arbejdsløshed på tilbagetrækning. Chan og Stevens (2002) ser på hvordan det at miste sit job påvirker den optimale tilbagetrækningsbeslutning i en Option-Value model, hvor de kontrollerer for nansielle incitamenter ved at trække sig senere. De gennemgår en række forklaringer på, hvorfor personer, som bliver fyret, oplever lange arbejdsløshedsforløb efterfølgende. Her peger de på, at det kan være svært at nde et nyt arbejde grundet tab af rmaspecikke færdigheder, eller at det kan skyldes mangel på efterspørgsel efter arbejdskraft, som er tæt på pensionsalderen. De nder, at personer, som mister deres job, generelt trækker sig senere, og herved at de overstående forklaringer ikke resulterer tidlig tilbagetrækning, men alene er med til at forklare den lave beskæftigelse umiddelbart efter fyringen. Ichino et al. (2013) undersøger om arbejdsudsigterne er forskellige for unge og gamle i forbindelse med en virksomhedslukning. De nder, at umiddelbart efter en virksomhedslukning er arbejdsløsheden blandt ældre væsentlig højere end for yngre, men at arbejdsløsheden, som opstår blandt de ældre gradvist forsvinder, mens den arbejdsløshed, som opstår blandt de yngre efter en virksomhedslukning er mere vedholdende. De argumenterer for, at muligheden for tidlig tilbagetrækning er nødvendig for at forklare forskellen i arbejdsløsheden blandt de yngre og ældre. De nder også, at overgangen til tidlig tilbagetrækning er større for ældre, som oplever en virksomhedslukning, både for de, som bliver genansat, og for de arbejdsløse. Herved nder de også, at den direkte arbejdsløshedseekt er drevet af kombinationen mellem, at det er svært at komme tilbage i arbejde og at der 5 Chan og Stevens (1999a) s. 5.

16 Tilbagetrækning og arbejdsløshed ˆ 7 er institutionelle muligheder for tidlig tilbagetrækning. I et studie på tværs af en række europæiske lande undersøger Tatsiramos (2010), hvordan fyringer, som leder til arbejdsløshed, påvirker overgangen til enten beskæftigelse eller tilbagetrækning i lande med forskellige institutionelle regler. Analysen bygger på survey data fra the European Community Household Panel, hvor den enkeltes arbejdsløshedsårsag er angivet, og det herved er muligt at identicere dem, som er blevet fyret af deres arbejdsgiver. Tatsiramos (2010)'s resultater indikerer, at lande med mere generøse muligheder for tidlig tilbagetrækning oplever, at de fyrede i mindre grad vender tilbage i beskæftigelse og i højere grad trækker sig tidligt tilbage. Tatsiramos (2010) opstiller to årsager til hvorfor ældre ikke nder tilbage i beskæftigelse. Først nævner han, at mulighederne for genbeskæftigelse som ældre kan være relativ dårligere, og dernæst at kombinationen af at være ledig og muligheden for tidlig tilbagetrækning kan medføre, at pensionisttilværelsen er mere attraktiv. I Danmark kan man forestille sig lignende direkte eekter af arbejdsløshed på tilbagetrækningsbeslutningen, dels i forbindelse med, at det danske efterlønssystem kan være attraktivt i forhold til at være arbejdsløs, og dels grundet barriererne, som er forbundet med at komme tilbage i arbejde når en ældre oplever arbejdsløshed. Vi vil i specialet omtale disse eekter som direkte eekter af arbejdsløshed, og de vil senere blive uddybet i kapitel 8. Hairault et al. (2010) påpeger ligeledes, at de direkte eekter af arbejdsløshed på tilbagetrækningsbeslutningen er stærkt forbundet med tilbagetrækningsordningerne. De nder, at sandsynligheden for at nde arbejde er signikant påvirket af afstanden til pensionsalderen, sådan at lande med mulighed for tidlig tilbagetrækning, oplever lavere beskæftigelse blandt de ældre i op til fem år før tilbagetrækningsalderen. Hairault et al. (2010) forklarer denne arbejdsløshed umiddelbart op til tilbagetrækningsalderen med muligheden for arbejdsløshedsunderstøttelse sammenholdt med, at der er en mindre efterspørgsel efter ældre på arbejdsmarkedet. Den mindre sandsynlighed for at få arbejde, øger ligeledes den indsats, som en genansættelse kræver, hvilket kan tilskynde, at den ældre arbejdsløse i større grad trækker sig tidligt tilbage.

17 Tilbagetrækningsadfærd ˆ Tilbagetrækningsadfærd For at placere arbejdsløshedens påvirkning på tilbagetrækningsadfærden i den rette kontekst, er det værd at se på, hvad der ellers påvirker tilbagetrækningsbeslutningen. Derfor har vi i dette afsnit valgt at se mere generelt på tilbagetrækningslitteraturen. Interessen for tilbagetrækningsadfærden tog ifølge Belloni (2008) form i 1970'erne i USA, som reaktion på den faldende trend i arbejdsudbuddet blandt ældre. I Danmark oplevede man ligeledes et fald i arbejdsudbuddet blandt ældre, især i forbindelse med introduktionen af efterlønsordningen i I dag er tilbagetrækningslitteraturen en udbredt disciplin indenfor både arbejdsmarkedspolitik og mikroøkonometri. Empiriske studier om tilbagetrækningsadfærd nder at især alder, økonomiske incitamenter og helbredsmæssige tilstande har betydning for, hvornår en person vælger at trække sig tilbage (se eksempelvis Blundell et al. (2002), Jørgensen et al. (2005), Hurd (1990), Lumsdaine og Mitchell (1999), Gruber og Wise (2004) og French (2005)). I en litteraturgennemgang undersøger Lumsdaine og Mitchell (1999), hvordan pensionssystemers incitamentsstruktur påvirker tilbagetrækningsadfærden. De konkluderer, at generøse tilbagetrækningsordninger tilskynder tidligere tilbagetrækning og at pensionssystemets incitamentsstruktur har betydning for den individuelles tilbagetrækningsmønster. En stor del af litteraturen om økonomiens påvirkning af tilbagetrækningsadfærden tager udgangspunkt i dynamiske modeller om tilbagetrækningsbeslutningen. Især Stock og Wise (1990)'s strukturelle option value model har været betydende for modelleringen af tilbagetrækningsbeslutningen. Modellen konverterer den forventede værdi af at trække sig tilbage i alle fremtidige perioder gennem ere pensions/tilbagetrækningsordninger som én økonomisk incitamentsvariabel. Størrelsesordnen af, hvordan økonomi påvirker tilbagetrækningsadfærden, er dokumenteret i et studie af Gruber og Wise (2004), der sammenligner en 12 landes tilbagetrækningsadfærd ved meget forskellige institutionelle forhold for tilbagetrækning og arbejdsmarked. De viser, ligesom Lumsdaine og Mitchell (1999) også konkluderer, at incitamenter har stor betydning for tilbagetrækningsbeslutningen. De nder, at en udskydelse af muligheden for tilbagetrækning på tre år, reducerer tilbagetrækningen blandt årige mænd med 23 til 36 procent på tværs af de 12 lande. Det danske studie, som bidrager til Gruber og Wise (2004), omhandler betydningen af 6 Bingley et al. (2004).

18 Tilbagetrækningsadfærd ˆ 9 økonomiske incitamenter ved efterlønsordningen på tilbagetrækningssandsynligheden. I studiet af Bingley et al. (2004) nder de, at efterlønsordningen spiller en betydelig rolle for, hvornår man trækker sig tilbage i Danmark, samt at de økonomiske incitamenter er størst for den laveste ende af indkomstfordelingen. Forskellen i de økonomiske incitamenter på tværs af indkomstgrupperne skal primært tilskrives, at kompensationsgraden er størst for personer med lav indkomst. Finansministeriet et al. (2003) har lavet en undersøgelse af hvilke faktorer, der påvirker tilgangen til efterlønsordningen. De sammenligner personer på efterlønsordningen med personer i samme aldersgruppe i arbejdsstyrken og nder, at lav indkomst, arbejdsløshed og dårligt helbred øger sandsynligheden for tidlig tilbagetrækning. Udover økonomi er der stor empirisk evidens for, at helbred har en afgørende rolle i forbindelse med tilbagetrækningsbeslutningen (se eksempelvis Gupta og Larsen (2010), Dwyer og Mitchell (1999) og McGarry (2004)). Der er ikke et entydigt billede af, i hvilket omfang helbredsmæssige forhold påvirker tilbagetrækningsbeslutningen, hvilket blandt andet skyldes, at det er svært at opgøre helbredstilstande tilstrækkeligt. Af danske empiriske studier kan eksempelvis nævnes Gupta og Larsen (2010). De undersøger, hvordan helbred påvirker ældres tilbagetrækningsplaner i Danmark, ved både at se på betydningen af selvrapporterede helbredsmål samt objektive registerbaserede helbredsmål. De nder, at forskellige diagnoser har stor betydning for tilbagetrækningsalderen samt, at der er forskelle i hvilke diagnoser, som får mænd og kvinder til at trække sig tidligt tilbage. En stor del af befolkningen i tilbagetrækningsalderen er gift og der er generel evidens for, at en fælles tilbagetrækningsbeslutning har stor betydning for den enkeltes tilbagetrækningsalder. En del af den nyere tilbagetrækningslitteratur beskæftiger sig med betydningen af fælles tilbagetrækning. Der kan være ere forklaringer på hvorfor fælles tilbagetrækning har stor betydning; eksempelvis at ældre ægtefællers fritid er komplimenter, fælles præferencer, at choks rammer den fælles husholdning. Bingley og Lanot (2007) nder i et studie på dansk data, at fælles tilbagetrækning er afgørende for tilbagetrækningsalderen og samtidig undersøger de kryds-eekter mellem ægtefællers beslutninger og nder, at mandens tilbagetrækningsbeslutning i langt større grad påvirker hustruens tilbagetrækningsbeslutning end omvendt. Bingley og Lanot (2007) nder endvidere, at ægtefælles fritid er komplimenter. An et al. (2004) nder ligeledes evidens for, at danske ægtefællers fritid er komplimenter. Men de nder også, at lav egen indkomst gør, at man trækker

19 Massefyringer og virksomhedslukninger ˆ 10 sig tidligere, hvorimod at hvis ægtefællen har lav indkomst, så påvirker det ikke den individuelle tilbagetrækningsadfærd. Foruden overstående er der også andre faktorer, der spiller ind i forbindelse med tilbagetrækningsbeslutningen. Her kan blandt andet nævnes kønsforskelle, uddannelsesniveau, familieforhold og arbejdsmarkedstilknytning, se blandt andet Jørgensen et al. (2005). 2.3 Massefyringer og virksomhedslukninger I de seneste par årtier er massefyringer eller virksomhedslukninger blevet mere og mere brugt i forhold til at se på eekten af at blive ufrivillig fyret på forskellige udfald. Litteraturen udnytter muligheden i at kunne linke data fra forskellige administrative registre til hinanden, og navnlig virksomhedsdata med data over individuelle ansættelser og dernæst med data over individuelle karakteristika. Herigennem kan store reduktioner i medarbejderstaben observeres og identiceres som massefyringer eller udnytte det at virksomhedslukninger kan identiceres i data. Udnyttelsen af registerdata til at identicere ufrivillige jobtab har en række fordele i forhold til survey data, der ellers har været meget brugt blandt andet i en række studier af Chan og Stevens. Fordelene består blandt andet af, at registerdata har større populationer og længere tidsserier. Massefyringslitteraturen tager sit udspring i Jacobson et al. (1993), som estimerer de langsigtede omkostninger på lønniveauet ved at miste sit arbejde. De benytter administrativt data fra Pennsylvania i USA til at identicere massefyringer, som de denerer ved en reducering af medarbejdere på minimum 30 pct. De nder via en xed eects model, at medarbejdere med lang tilknytning til arbejdspladsen, oplever betydelige indkomststab på lang sigt. Et svensk studie, Eliason og Storrie (2006), nder også langsigtede omkostninger på både indkomst og position på arbejdsmarkedet ved at miste sit job. De benytter virksomhedslukning til identicere ufrivillig jobtab og forsøger i særhed at tage højde for den selektion, der kan være i opsigelserne forud for selve virksomhedslukningen. Foruden eekten af blive massefyret på fremtidig indkomstniveau, er det også meget udbredt at benytte massefyringer til identicere kausale eekter på helbred. Heriblandt er der to danske studier af Browning et al. (2006) og Browning og Heinesen (2012), som ser på helbredskonsekvenserne af at blive fyret. Browning et al. (2006) ser på massefyringer

20 Massefyringer og virksomhedslukninger ˆ 11 deneret på baggrund af en fyringsgrad på minimum 30 pct. De undersøger, om der er kausal eekt af at miste sit arbejde på ens helbred, og særligt i forhold til stressrelaterede sygedomme. De benytter et treatment setup i en en-til-en propensity score matching analyse, og nder ingen signikante eekter af blive massefyret på helbredet. Browning og Heinesen (2012) undersøger samme problematik, men benytter en lidt anden tilgang, ved kun at se på nedlæggelser af arbejdspladser, og derudover benytter de propensity score weighting metoden. De nder blandt andet, at nedlæggelser af arbejdssteder øger dødeligheden og risikoen for hospitalsindlæggelser signikant, og at eekten er tilstede på både kort og lang sigt. Massefyringer er også blevet brugt til at måle en eekt på brugen af førtidspensionsordningen i Norge i Rage et al. (2009). De benytter sig af norske registerdata til at kunne identicere massefyringer, som betinges på en fyringsgrad på minimum 60 pct. Tilbagetrækningen til førtidspension estimeres i en reduceret form som en simpelt logit model, hvor massefyringsdummyen indgår direkte i den strukturelle model. De nder, at det at arbejde på en arbejdsplads, som gennemfører en massefyring, øger sandsynligheden for at komme til at benytte førtidspensionsordningen med 24 pct. Litteraturen er meget sparsom i forhold til at se på eekten af en massefyring på tilbagetrækningsadfærden. Der ndes, så vidt vi er oplyst, ingen danske studier, og kun få europæiske, hvoraf det ene er Ichino et al. (2013), som vi beskrev tidligere i kapitlet. De undersøger eekten af virksomhedslukninger, og benytter østrigsk data, der ret unikt er tilgængelige på dags- og månedsbasis.

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn

Fleksibel tilbagetrækning er et alternativ til efterløn Peter Foxman Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Hvad bestemmer tilbagetrækningstidspunktet? 4 3.

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Tilbagetrækningsadfærd i Danmark En empirisk analyse med særligt fokus på pensionsopsparing

Tilbagetrækningsadfærd i Danmark En empirisk analyse med særligt fokus på pensionsopsparing D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Jonas Aller Kjeldsen Tilbagetrækningsadfærd i Danmark En empirisk analyse med

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Finansiel forståelse og Pensionsopsparing

Finansiel forståelse og Pensionsopsparing D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Ø k o n o m i s k I n s t i t u t K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale CHRISTINE ENEQUIST NIELSEN Finansiel forståelse

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

ARBEJDE I PENSIONSALDEREN

ARBEJDE I PENSIONSALDEREN ARBEJDE I PENSIONSALDEREN Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. nr. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. Tidligere undersøgelser...

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere