VEJEN TIL MOTIVATION

Transkript

1 ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT VEJEN TIL MOTIVATION - En kvalitativ undersøgelse af hvilke metoder ergoterapeuter anvender til motivering af depressive patienter Udarbejdet af: Metodevejleder: Inge Degn Steffen Forchhammer December 2011, Hold 2008B, Bachelorgruppe 11 Daniel Kirkby Tegn uden mellemrum: Mark Watson Linn Woythal Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt - eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 København d. 22. december Steffen Forchhammer Daniel Kirkby Mark Watson Linn Woythal Side 2 af 51

3 Abstract Purpose: The purpose of this study is to illustrate how the occupational therapist motivates depressed patients through occupation and participation in psychiatric care. Problem definition: Which methods are used by the occupational therapist to motivate the depressed patient in activity and participation? Method: This problem definition is clarified through a qualitative interview study consisting of 3 occupational therapists. We have sought information through those experiences, which the occupational therapists have achieved through practice. We used the analysis method by Malterud, to analyze the collected data, which we later in the process discussed by involving theories and empiricism Results and conclusion Occupational Therapists use several methods to motivate depressed patients, and they use a lot of the same methods during their interventions. The results showed that occupational therapists enhance motivation, by identifying the patient s meaningful activities, including patient s interest and values, and use environmental resources during the treatment. In addition to this, they set realistic goals by working with the patient s zone of proximal development, and use cognitive therapy to expose patient problems, including social skills training. They use cognitive methods to facilitate patients' coping strategies. Strokes: Side 3 af 51

4 Resumé Formål Denne undersøgelse har til formål at belyse hvorledes ergoterapeuter i behandlingspsykiatrien motiverer depressive patienter til aktivitet og deltagelse Problemformulering Hvilke metoder anvender ergoterapeuten til at motivere den depressive patient til aktivitet og deltagelse? Metode Problemformuleringen bliver belyst via en kvalitativ interviewundersøgelse af 3 ergoterapeuter, Vi har søgt viden indenfor ergoterapeuternes egne oplevelser og erfaringer. Det indsamlede data er analyseret ved Malteruds analyse metode, og senere diskuteret i form af inddragelse af anden teori og empiri. Resultater og konklusion Ergoterapeuterne gør brug af flere essentielle metoder til motivering af depressive patienter, og de gør brug af de samme metoder i deres behandling. Ergoterapeuterne fremmer motivationen ved, at finde frem til patientens meningsfulde aktiviteter, herunder patienternes interesser og værdier, og bruger omgivelserne som ressourcer i behandlingen. Derudover fastsætter de realistiske mål, ved at arbejde indenfor patientens nærmeste udviklingszone, og anvender kognitiv terapi til at eksponere patienternes problematikker, blandt andet igennem socialfærdighedstræning. De bruger kognitive metoder til at fremme patienternes mestringsstrategier. Antal tegn uden mellemrum: Side 4 af 51

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Abstract... 3 Indholdsfortegnelse Fordeling af projektets skriftlige indhold Indledning Problembaggrund Formål Problemformulering Begrebsdefinition Forforståelse Teori Motivationsteori The Model of Human Occupation (MOHO) Metode Design Litteratursøgning Respondenter Etiske overvejelser Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Databearbejdning Transskribering Første trin: fra vildnis til temaer Andet trin: fra temaer til koder Tredje trin: fra kode til mening Fjerde trin: fra kondensering til beskrivelser og begreber Resultater At skabe relation til patienten Meningsfuld aktivitet At møde patienten, hvor patienten er Side 5 af 51

6 9.3.1 Målsætningers betydning for motivation Omgivelsernes betydning for motivation At dele erfaringer Omstrukturering af hverdag og tanker Negative tanker Social færdighedstræning Diskussion af resultater Ergoterapeuternes brug af meningsfuld aktivitet som motiverende faktor At kunne inddrage patienten Nærmeste udvilklingszone (NUZO) Målsætning Omgivelsernes betydning for motivation Den positive indflydelse fra omgivelserne Den negative indflydelse fra omgivelserne Kognitiv terapi og mestring Kognitiv terapi Oplevelse af sammenhæng (OAS) Diskussion af metode Design Litteratursøgning Respondenter Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Interviewsituation Databearbejdning Transskribering Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Side 6 af 51

7 1. Fordeling af projektets skriftlige indhold Fordelingen er sket efter overskrifterne i Indholdsfortegnelsen Steffen Forchhammer Indledning, Problembaggrund, Formål, Problemformulering, Begrebsdefinition, Forforståelse Motivationsteori, Respondenter, Transskribering, Fjerde trin: fra kondensering til beskrivelser og begreber Målsætningers betydning for motivation, Negative tanker Nærmeste udvilklingszone (NUZO), Den negative indflydelse fra omgivelserne Design, Interviewguide, Transskribering Daniel Kirkby Indledning, Problembaggrund, Formål, Problemformulering, Begrebsdefinition, Forforståelse The Model of Human Occupation, Etiske overvejelser, Første trin: fra vildnis til temaer At skabe relation til patienten, Omgivelsernes betydning for motivation, Social færdighedstræning Målsætning, Kognitiv terapi og mestring Litteratursøgning, Pilotinterview, Konklusion Mark Watson Indledning, Problembaggrund, Formål, Problemformulering, Begrebsdefinition, Forforståelse Design, Interviewguide, Andet trin: fra temaer til koder Meningsfuld aktivitet, At dele erfaringer Ergoterapeuternes brug af meningsfuld aktivitet som motiverende faktor, Omgivelsernes betydning for motivation, Kognitiv terapi Respondenter, Interviewsituation, Perspektivering Linn Woythal Indledning, Problembaggrund, Formål, Problemformulering, Begrebsdefinition, Forforståelse, Den positive indflydelse fra omgivelserne, Litteratursøgning, Pilotinterview, Tredje trin: fra kode til mening At møde patienten, hvor patienten er, Omstrukturering af hverdag og tanker At kunne inddrage patienten, Oplevelse af sammenhæng (OAS) Dataindsamling, Databearbejdning, Formidlingsovervejelser Side 7 af 51

8 2. Indledning Vores bachelorprojekt tager udgangspunkt i de metoder, der fremmer motivation af depressive patienter gennem ergoterapeutisk intervention. Vi har gennem kvalitativ metode interviewet ergoterapeuter i behandlingspsykiatrien, for at få indblik i, hvilke metoder de bruger i deres behandling af den depressive patient. Vi har efterfølgende analyseret vores resultater, som vi har diskuteret ud fra teoretisk og vidensbaseret empiri. Den idemæssige baggrund, som ligger til grund for vores udarbejdelse af projektet, kommer fra den akkumulerede viden vi har tilegnet os omkring betydning af motivation via vores studie. Side 8 af 51

9 3. Problembaggrund Vi vil i dette afsnit komme ind på den baggrundsviden, der har ledt os frem til vores problemformulering. Vi vil komme ind på følgende emner: Depression på verdensplan, motivation og symptomerne på depression. Det anslås at ca. 300 millioner mennesker på verdensplan lider af depression i sværere eller mildere grad (Gilbert, 2005). Ifølge sundhedsstyrelsen lider 3 % af den danske befolkning af depression, hvilket svarer til ca mennesker. Der er dertil forbundet betydelige samfundsmæssige omkostninger, og WHO anser depression som værende den fjerde mest alvorlige sygdom på verdensplan, hvis man kigger på tabte sygdomsjusterede leveår (Sundhedsstyrelsen, 2011). Derudover vil ca. 15 % af befolkningen i løbet af livet udvikle symptomer på depression, og ca. 2-3 % deraf vil vise tegn på moderat til svær depression, alt efter hvilke undersøgelser der er foretaget (Gerlach, 2006). Forekomsten af depression synes at variere fra kultur til kultur, men mange depressioner begynder i års alderen, og i adskillige tilfælde ses depression også hos meget unge mennesker. Depression kan dog hos ældre over 50 år manifestere sig for første gang. Der er utvivlsomt en genetisk arvelighed i depressionssygdommen, og derfor vil førstegangs slægtninge til depressive have øget risiko for at udvikle sygdommen (Gerlach, 2006). Depression kan være en tilbagevendende sygdom. Omkring 15 % af depressive har kun en enkelt episode, og optil 85 % vil kunne opleve tilbagefald. Tredive procent af disse vil få tilbagefald inden for et år, og resten i løbet af livet. For nogle kan sygdommen blive kronisk (Gerlach, 2006) Et af de centrale aspekter i ergoterapi er, at engagere patienten til handling, der kan hjælpe til at opbygge et normalt hverdagsliv. Når psykisk sygdom medfører problemer, der truer og forhindrer, at vi kan udføre de nødvendige og ønskede daglige aktiviteter, kan det resultere i, at der kommer misforhold mellem det, som vi gerne vil udføre og det som vi magter at udføre i hverdagen. (Borg, Runge, Tjørnov, Brandt, & Madsen, 2007, s. 486). Aktivitet er alt det mennesket foretager sig for at være aktivt, hvilket inkluderer egenomsorg, fritid og arbejde. Meningsfuld aktivitet er således de aktiviteter den Side 9 af 51

10 pågældende patient har lyst til at udføre. Aktiviteterne og udførelsen heraf skal give mening for patienten (Fortmeier & Thanning, 2006). Det er derfor af stor betydning, at patienten selv er motiveret for aktivitet. Ifølge Bonicatto, Dew, Zaratiegui, Lorenzo, & Pecina, oplever mennesker med depression ikke kun vanskeligheder ved udførelse, men også ved manglende interesse, lavt energiniveau og manglende motivation (Pépin, Guérette, Lefebvre, & Jacques, 2008) At fremme deltagelse og aktivitet hos den depressive patient, kræver derfor brug af metoder der højner interesselysten samt motivationen. Ergoterapeuten gør her brug af flere forskellige tiltag. Heriblandt at involvere patienten fuldt ud i alle stadier af behandlingsprocessen, fra målfastsættelse til planlægning og iværksættelse af behandling, samt at opretholde motivationen ved at graduere aktiviteterne efterhånden som patienten gør fremskridt. Derudover sørger ergoterapeuten for, at der gives feedback gennem evaluering, så patienten kan reflektere over sit forløb. Hvis en patient ikke ser ud til at være motiveret for at deltage i en behandling, vil ergoterapeuten søge efter faktorer der hæmmer eller blokerer patientens motivation (Creek, 2005). Når man ser på depressionssymptomer, er der tale om symptomer der omfatter både det kognitive, det affektive samt personens adfærd. Der kan være tale om lette eller svære symptomer, få eller mange. Disse symptomer kan variere meget fra person til person, og det kan derfor være svært at bedømme, hvornår der er tale om depression samt hvilken type af depression. ICD-10, International Classification of Diseases, som er en klassifikation over sygdomme udformet af WHO, deler symptomerne på depression op i kernesymptomer og ledsagesymptomer. Derudover er der yderligere fire symptomer, som ikke beskrives i ICD-10, men som mange deprimerede i dag, oplever som væsentlige symptomer. Disse fire er angst, irritabilitet/aggression, smerter og manglende sexlyst, Kernesymptomerne er tristhed, nedsat lyst og nedsat energi. Ledsagesymptomerne er nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, selvmordstanker, kognitive symptomer, psykomotorisk hæmning, søvnforstyrrelser og appetitændring (Gerlach, 2006). Når et individ oplever tristhed og nedtrykthed i hverdagen, vil alt føles håbløst og meningsløst. Synes tingene at være håbløse og meningsløse, vil der formentlig ikke blive udvist meget engagement og motivation fra vedkommendes side, men snarere manglende glæde ved tingene. Den nedsatte lyst og interesse som personen oplever, gælder både over Side 10 af 51

11 for nye ting, men også for gamle aktiviteter man førhen har holdt af at udøve. Det kan antages at denne manglende lyst også vil have betydning for motivationen af behandlingen med ergoterapeuten, da behandlingen med ergoterapeuten vil have fokus på aktivitet og deltagelse. Når man som depressiv oplever nedsat energi og øget træthed, kan den mindste aktivitet virke uoverkommelig. Det betyder, at alt kræver overvindelse, hvilket påpeger vigtigheden af at være motiveret for den aktivitet vedkommende skal deltage i. Den nedsatte selvtillid kan give en overvægt af negative tanker hos pågældende, og personen kan derfor hurtigt få en følelse af, at man ingenting kan. De negative tanker kan være i form af selvkritik og selvnedvurdering, nedvurdering af omgivelserne og håbløshed over for fremtiden. De negative tanker kan derudover resultere i en følelse af, at den depressive tilstand vil vare ved, og der dermed ikke er noget at stille op. Der er derfor risiko for, at den deprimerede falder ind i en ond cirkel. En ond cirkel, der hjælper til at bibeholde depressionen, da de negative tanker vil fremme negative følelser og inaktivitet, hvilket vil bidrage til endnu flere negative følelser (Gerlach, 2006). Da det er en større gruppe af Danmarks befolkning, der er i berøring med denne sygdom, og denne gruppes største vanskelighed er at finde motivation, synes vi det kunne være interessant at belyse dette område, da motivation er essentielt for en vellykket behandling. Da motivation har stor betydning for den depressive patient og dennes forløb, finder vi det relevant, at have fokus på motivation og depression set i én sammenhæng. Den evidensbaserede viden omkring metoder til motivation af depressive er begrænset. Derfor finder vi det væsentlig at udarbejde vores bachelorprojekt ud fra ovenstående problembaggrund. Side 11 af 51

12 4. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at finde frem til hvorledes ergoterapeuter skaber og fremmer motivation hos den depressive patient. Vi søger, at finde frem til hvilke metoder der er mest hensigtsmæssige for ergoterapeuten at benytte, således at patientens behandlingsforløb forbedres. Dette vil vi finde frem til gennem interviews af ergoterapeuter i behandlingspsykiatrien 5. Problemformulering Hvilke metoder anvender ergoterapeuten til at motivere den depressive patient til aktivitet og deltagelse? 5.1 Begrebsdefinition Ergoterapeut: Ergoterapeut i behandlingspsykiatrien, der arbejder med depressive patienter på daglig basis. Metoder: De metoder, derunder inkluderet teorier, redskaber og fremgangsmåder ergoterapeuterne bruger til at motivere. Motivation: Motivation er drivkraften bag de handlinger, der tilfredsstiller ens behov (Creek, 2005). Patienten skal være motiveret for at være aktiv og deltagende i sit eget behandlingsforløb. Depression: Depressive patienter af moderat til svært niveau, som har været/er indlagt og tilknyttet behandlingspsykiatrien. Aktivitet og deltagelse: Aktivitet er det enkelte individs udførsel af en opgave og handling. ( ) Deltagelse er en persons involvering i dagliglivet (Borg et al, 2007, s. 143). Side 12 af 51

13 6. Forforståelse Vores bachelor projekt er udarbejdet på baggrund af, den erfaring vi har fået igennem klinisk undervisning, samt den viden vi har fået fra tidligere moduler omkring psykiske lidelser. Igennem disse forløb har vi oplevet vanskelighederne med at motivere den depressive patient til aktivitet og deltagelse. At fremme aktivitet og deltagelse hos den depressive patient igennem motivation, er essentielt for det ergoterapeutiske arbejde. Igennem vores erfaringer har vi måtte indse, at lige præcis motivation af den depressive patient kan være vanskeligt at få frem i en given intervention. Vores forforståelse af den ergoterapeutiske intervention er, at det er vigtigt at finde de ressourcer der skal til for at bryde de barrierer, der kan være i at motivere den depressive patient, til at deltage selvstændigt i betydningsfulde aktiviteter. Side 13 af 51

14 7. Teori Vores forforståelse bygger på motivationsteori ud fra Jennifer Creeks perspektiv og Gary Kielhofners Model of Human Occupation, som vi vil beskrive nærmere i nedenstående afsnit. 7.1 Motivationsteori Ergoterapeuten vil igennem et helt interventionsforløb forsøge at involvere patienten og sikre dennes samarbejde. Lykkedes dette for terapeuten, vil behandlingsforløbet kunne forløbe uden de store problemer. I nogle tilfælde vil man dog kunne opleve at patienten ikke føler sig i stand til at deltage aktivt i behandlingen. Derudover vil ergoterapeuten kunne komme ud for at skulle yde en ekstra indsats, for at motivere patienten gennem passende aktiviteter, og vil søge efter hvilke faktorer der hæmmer patienten i at være motiveret. Det er derfor nødvendigt at have en forståelse for motivation og hvad dette indebærer (Creek, 2005). Der findes flere forskellige motivationsteorier. Vi har valgt at fokusere på teorien om indre motivation, som ifølge Jennifer Creek er den vigtigste for ergoterapeuten (Creek, 2005). Indre motivation handler om at bruge sine evner til at påvirke og udforske ens omgivelser på en kontrollerende måde, for at opnå ønskede ændringer. Det er en basal trang, som man fødes med, men som påvirkes af ens livserfaringer. Der er noget tilfredsstillende for et menneske ved at kunne udforske og handle kompetent i sine omgivelser, uanset hvilke resultater det medfører. Det udløses af noget i omgivelserne, som er nyt, altså noget der vækker ens nysgerrighed. Denne trang til at afprøve nye muligheder er stærk for det enkelte individ, som vil forsøge at søge eller skabe nye udfordringer. Det essentielle ved indre motivation er, at det får en person til at mestre og evt. finde nye færdigheder hele livet igennem (Creek, 2005). Den måde hvorpå man reagerer på sin omgivelser, vil resultere i et feedback fra omgivelserne. Hvis den feedback man modtager er positiv, styrker det ens selvtillid og man vil udvikle en positiv opfattelse af sig selv som en handledygtig person. Dette vil ofte føre Side 14 af 51

15 til mere handling, i den tro at kunne modtage endnu mere tilfredsstillelse. For at få en forståelse for hvordan en sådan tilfredsstillelse fører til mere handling, kan man kigge på den positive motivationsspiral (se figur 1). Modtager man derimod negative eller utilfredsstillende feedback fra sine omgivelser, eller ikke formår at kunne påvirke disse, vil det ofte give en negative selvfølelse. Dette fører til nedsat trang til at handle yderligere og chancen for positiv selvopfattelse mindskes (se figur 2) (Creek, 2005). Manglende motivation skyldes altså derfor sjældent mangel på interesse, men derimod den følelse af hjælpeløshed vedrørende indflydelse på sine omgivelser, og muligheden for at nå de mål i livet man har sat sig (Creek, 2005). Figur 1: En positiv motivationsspiral (Creek, 2005) Figur 2: En negativ spiral over mindsket motivation (Creek, 2005) Side 15 af 51

16 7.2 The Model of Human Occupation (MOHO) I dette afsnit vil vi beskrive MOHO aspekterne vilje, vaner og udøvelseskapacitet, og samspillet mellem disse som udgør aktivitetsidentitet, aktivitetskompetence og aktivitetsadaptation. Vi har valgt at kigge på meningsfuld aktivitet ud fra MOHO, da den omhandler menneskers daglige aktiviteter, hvilket indbefatter motivationen for, udførelsen og strukturen af disse. MOHO tager udgangspunkt i at mennesket består af tre sammenhængende komponenter: Vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Vilje handler om hvad der motiverer det enkelte menneske, heri ligger der en række begreber som følelse af handleevne, værdier og interesser. Vanedannelse, som indeholder roller og vaner, handler om de daglige rutiner vi benytter os af. Det er vaner der giver tryghed i hverdagen og giver en vis identitet.. Udøvelseskapacitet defineres som evnen til at foretage sig ting, som er bestemt af fysiske og mentale komponenter, og den erfaring man opbygger. Disse udgør tilsammen en helhed, der i samspil med omgivelserne, påvirker ens aktivitetsdeltagelse, udøvelse og færdigheder. Aktivitetsdeltagelse er det engagement eller den oplevelse man lægger i sine aktiviteter, og som er nødvendige for ens trivsel. Noget der har af personlig eller social betydning. Aktivitetsudøvelse er selve udførelsen af den aktivitetsform, som man er i gang med. Færdigheder er handlinger som man anvender under selve udøvelsen af aktiviteten. Heri ligger tre slags færdigheder: Motoriske-, procesmæssige- og interaktionsfærdigheder. Som en effekt af aktivitetsdeltagelsen udvikler vi vores aktivitetsidentitet og opnår derved aktivitetskompetence. Disse realiseres når man udvikler sig, og man reagerer på forandringer. Aktivitetsidentitet er en følelse af hvem man er og/eller ønsker at være, det er en følelse der skabes hele livet igennem. Deltagelse i aktiviteter er med til at skabe vores identitet, som indebærer roller, værdier, selvforståelse, personlige ønsker og mål. Side 16 af 51

17 Aktivitetskompetence handler om hvorvidt man kan fastholde et bestemt mønster for sin deltagelse. Kompetence indbefatter at opfylde forventningerne til ens rolle og værdier, herunder at følge sine værdier og handle for at opnå ens mål i livet. En sammenkædning af disse to ovenstående begreber, defineres som personens aktivitetsadaptation, hvilket beskriver evnen til at håndtere de udfordringer der måtte forekomme i livet. En positiv identitet sammensat med en opnåelse af en bestemt kompetence, vil øge ens adaptation. En øgning i aktivitetsadaptation er derfor essentielt for at kunne varetage sine meningsfulde aktiviteter og hverdag på den mest hensigtsmæssige måde. At kunne udføre meningsfulde aktiviteter i sin dagligdag, er væsentligt for at kunne opretholde et normalt hverdagsliv. Vi har derfor valgt at lægge vores fokus på vilje, aktivitetsdeltagelse og den identitet det giver at kunne udføre aktiviteter der giver mening for ens liv. (Kielhofner, 2006) Side 17 af 51

18 8. Metode Vi vil i det følgende metodiske afsnit beskrive og begrunde vores valg af metode. Herunder vil vi gøre rede for vores fremgangsmåde i forbindelse med indsamling og bearbejdning af data. Dette vil blive beskrevet under overskrifterne: Design, litteratursøgning, respondenter, etiske overvejelser, dataindsamling og databearbejdning. 8.1 Design For at belyse vores problemformulering foretog vi en kvalitativ tværsnitsundersøgelse. Denne tog udgangspunkt i en semistruktureret interviewundersøgelse med 3 ergoterapeuter i behandlingspsykiatrien. Vi er blevet inspireret af den fænomenologiske tilgang, da vi ønsker at indsamle specifik viden inden for ergoterapeutens egne oplevelser og erfaringer omkring motivation af depressive patienter (Kvale & Brinkmann, 2009). 8.2 Litteratursøgning I følgende afsnit beskriver vi den fremgangsmåde vi har anvendt til indsamling af litteratur. Vi har søgt artikler, der omhandler motivation af depressive patienter. Disse skulle belyse hvilke metoder der anvendes, samt virkningen af disse. Vi benyttede forskellige søgeord ud fra specifikke kriterier for at finde frem til anvendelige artikler. Vi tog udgangs punkt i nøgleord fra vores problemformulering, med det formål at få genereret en fælles base af søgeord. Vi havde et kriterium om at søge litteratur publiceret efter 2001, da vi ønskede nyere og opdaterede artikler. Vi deltog i en workshop på PH Metropols bibliotek, for at optimere vores søgning af artikler, under vejledning af bibliotekaren. De artikler vi fandt frem til gennem vores søgning, sorterede vi ved at læse deres abstrakt og endte med, at finde frem til 21 artikler. Efter yderligere gennemlæsning fandt vi 3 af artiklerne relevante i forhold til vores problemformulering. Vi har opstillet et skema, der overskueliggør vores anvendte databaser samt søgeord og antal af artikler (se bilag 1) (Lindahl & Juhl, 2010). Side 18 af 51

19 8.3 Respondenter I det følgende afsnit beskrives udvælgelsen af vores respondenter, dette gøres ved at beskrive hvordan vi har kontaktet dem, og yderligere beskrivelse af vores in- og eksklusionskriterier. Vores hensigt var, at interviewe ergoterapeuter fra flere forskellige psykiatriske centre i region hovedstaden, med det formål, at skabe størst mulig indblik i de forskellige metoder, der anvendes til motivering af depressive patienter. Vi kontaktede derfor de ledende terapeuter på de forskellige centre, med det ønske om at de kunne finde en ergoterapeut fra deres center., der havde tid og lyst til at deltage i undersøgelsen Dette kunne midlertidig ikke lade sig gøre, bl.a. på grund af nedskæringer, kurser og manglende tilbagemeldinger. Vi endte derfor ud med tre ergoterapeuter fra to forskellige centre. De 3 ergoterapeuter er i alderen år, og de arbejder som nævnt alle på et psykiatrisk center i region hovedstaden. Ergoterapeuterne er fundet ved at kontakte kliniske undervisere og ledende terapeuter på de forskellige psykiatriske centre via telefon og mail, hvori vores in- og eksklusionskriterier blev beskrevet. Vi sendte efterfølgende en mail til ergoterapeuterne med vedhæftet informationsbrev (se bilag 2), hvor vi havde beskrevet vores hensigt med interviewet, vores problemformulering og at det vil blive optaget på diktafon. Vi medbragte ved interviewet en samtykkeerklæring (se bilag 3) som ergoterapeuten underskrev inden interviewets start. Vi har valgt ergoterapeuterne til det semistrukturerede interview, ud fra følgende inklusionskriterier: Uddannet ergoterapeut Arbejder i behandlingspsykiatrien Behandler indlagte patienter med diagnosen depression af middel til svært niveau Følgende eksklusionskriterier: Under 5 års erfaring med depressive patienter Vi har valgt at ergoterapeuterne skal have arbejdet med depressive patienter i minimum 5 år, da vi dermed sikrer, at ergoterapeuterne har haft flere patienter i behandling, og kan komme med flere eksempler og metoder de har brugt i behandlingerne (Lindahl et al, 2010). Side 19 af 51

20 8.4 Etiske overvejelser Dette afsnit beskriver de etiske overvejelser vi har gjort os. Dette inkluderer anonymisering af de interviewede ergoterapeuter, og patienterne der bliver nævnet med navn under interviewene. Vi har tavshedspligt og pligt til at anonymisere, og derfor er ergoterapeuterne, deres arbejdsplads og deres alder beskrevet således, at disse ikke er genkendelige (for eksempel Ergoterapeut 1, praksissted x, x alder). Derudover vil vi ikke oplyse hvor mange års erfaring de har inden for feltet, for at anonymisere dem yderligere. De patienter der beskrives af ergoterapeuterne i interviewet, nævnes i transskriptionen som P, da vi ikke ønsker, at disse kan genkendes af udefrakommende, samt af hensyn til de pårørende, der har kontakt til ergoterapeuterne. Al indsamlet data fra interviewene bliver kun behandlet og set af medlemmerne af dette bachelorprojekt samt vejleder. Derudover vil informationen blive behandlet i fortrolighed og med respekt (Lindahl et al, 2010). Vi har valgt at optage interviewene på diktafon, da vi hermed sikrer, at vi ikke efterfølgende under transskriberingen tolker på det ergoterapeuterne har sagt. På denne måde havde vi også mulighed for at være fuldt ud til stede under interviewet, da vi ikke skulle nedskrive hvert eneste svar ergoterapeuten kom med. Dette resulterede i større koncentration fra interviewer og sekretær, da der udelukkende blev fokuseret på det, der blev sagt. Vi har ikke vedlagt transskribering af interviewene, men derimod en sammenfatning af dem i form af en matrice, der viser en overordnet model af vores bearbejdning af observation, litteratur og interviews (se bilag 5) (Lindahl et al, 2010). 8.5 Dataindsamling Vi vil i følgende afsnit beskrive udarbejdelsen af vores interviewguide, herunder tanker omkring hvor interviewet skulle foregå, hvordan fordelingen af interviewer og sekretær foregik, samt pilotinterview. Side 20 af 51

21 8.5.1 Interviewguide Til vores interviewundersøgelse udarbejdede vi en interviewguide ud fra Kvale, der skulle fokusere på ergoterapeuternes egne oplevelser, for hermed at skabe en relevant forståelse i vores kvalitative forskningsinterview (se bilag 4). Interviewguidens formål var at fastholde vores fokus på de emner vi ønskede belyst, samtidig med at den ville give plads til eventuelle andre spørgsmål undervejs. Da den menneskelige relation mellem interviewer og respondent principielt ikke kan planlægges og kontrolleres på forhånd, skulle interviewguiden fungere som en retningslinje for udførelsen af selve interviewet, og ville undervejs kunne korrigeres som interviewet forløb. Vi søgte at udvise åbenhed, for hermed ikke at lukke af for nye og/eller uventede fænomener (Kvale et al, 2009). Interviewguiden indledtes med en kort beskrivelse af bachelorgruppens medlemmer, vores roller under interviewet, varigheden af interviewet, formålet med interviewet samt en kort beskrivelse af vores bachelorprojekt generelt. Herefter havde vi nogle generelle spørgsmål om ergoterapeutens alder og hvor mange års erfaring de havde, for ikke at lægge for hårdt ud, og samtidig gav ergoterapeuten tid til at føle sig tilpas. På forhånd havde vi bedt ergoterapeuten om, at tænke på et specifikt behandlingsforløb, hvor det i særlig grad var lykkedes at motivere den depressive patient. Efter et indblik i et vellykket behandlingsforløb, startede intervieweren med de egentlige spørgsmål, vi havde udarbejdet med det formål, at indkredse vores problemformulering, under kategorierne: Ergoterapeutiske metoder og undersøgelsesredskaber, behandling og motivationsarbejde. Til at starte med, var vores hensigt, at gøre brug af samme interviewer under alle interviewene. Dette skyldtes vores ønske om, at intervieweren kunne drage erfaring af forrige interviews, samt skabe en vis form for alsidighed igennem de forskellige interviews (Kvale et al, 2009). Dette blev dog problematisk, da to af interviewene fandt sted på samme tidspunkt. Dette førte til valget af, at gøre brug af to forskellige interviewere. Dette så vi dog også gode muligheder i, da forskellige interviewere kan få forskellige udsagn frem om samme emne, alt efter deres sensitivitet over for og viden omkring interviewemnet. De af os, der foretog mere end ét interview, bibeholdte vores roller som henholdsvis interviewer og sekretær, for hermed at have mulighed for at tage ved læring af erfaringerne fra forrige interview. Side 21 af 51

22 Interviewene fandt sted på ergoterapeuternes arbejdsplads, hvor kun to af de studerende deltog. Formålet med dette var at ergoterapeuten skulle føle sig tilpas under interviewet, samt befinde sig i vante omgivelser Pilotinterview Inden vores interviews med ergoterapeuterne, var det vores hensigt, at foretage et pilotinterview. Dette var ikke muligt, da vi havde vanskeligt ved at finde ergoterapeuter der kunne deltage. Vi valgte på baggrund af dette, at afteste interviewguiden på hinanden, med henblik på at skabe større erfaring med udførelse af interviewene. Dette gav ligeledes mulighed for at rette op på eventuelle fejl. Vi havde planlagt at interviewene skulle have en varighed på ca. en time. 8.6 Databearbejdning I nedenstående afsnit kommer vi ind på hvordan vores transskriptioner blev udført, herunder hvilke regler vi har fastlagt for nedskrivningen af interviewene. Vi vil derefter komme ind på hvordan vi har bearbejdet vores data ud fra transskriptionerne. Til dette har vi valgt Kirsti Malteruds analysemetode Transskribering For at kunne strukturere og gøre vores dataanalyse egnet, blev vores interviews transskriberet (Kvale et al, 2009). Vi valgte at det var de tilstedeværende fra gruppen under interviewet der transskriberet de indhentede data, dette for at de emotionelle og sociale aspekter der var til stede også blev husket, således at det der blev sagt i usammenhængende sætninger blev meningsfuldt at transskriberet (Kvale et el, 2009). Inden transskriberingen valgte vi at arbejde ud fra et fælles sæt transskriberingsprocedurer, således at der kunne foretages korrekt sproglige sammenligninger og ensretninger af de indsamlede data (Kvale et al, 2009). Transskriptionen af Ergoterapeut 1 blev udført af Linn og Steffen. Transskriptionen af Ergoterapeut 2 blev udført af Daniel og transskriptionen af Ergoterapeut 3 blev udført af Mark. Side 22 af 51

23 Alle interviews er transskriberet efter følgende regler: Ved pauser og støj skrives Udråbsord, lydord som øh, ah, hmm som ikke menes at have betydning for meningen, blev ikke transskriberet Fyldeord som ja, okay, nå blev transskriberet for at forstå samtalens sammenhæng, dog blev for mange gentagelser af ordene gennem interviewene ikke medtaget, dette for at undgå forvirring i selv transskriberingen Ved usammenhængende sætninger eller hvor der opstod tvivl om det sagte, skrives der ( ) Alle forkortede ord skrives fuldt ud, for at tydeliggøre det sagte Emotionelle udbrud som grin blev ikke transskriberet Da ergoterapeuternes navne er anonymiseret skrives der ud fra terapeutens navn: Ergoterapeut 1, 2 eller 3. Steder er anonymiseret og angives ved bogstavet X For at anonymisere patienter, der omtales ved navn under interviewet, benævnes disse P under transskriberingen Vi har til analysen af vores data, valgt at anvende Malteruds analyse som består af 4 trin. Vi tager udgangspunkt i en datastyret analyse, da vi ikke ønsker, at vores forforståelse af teorien skal styre analysen af resultaterne (Malterud, 2003) Første trin: fra vildnis til temaer I første trin fik vi dannet et helhedsindtryk ved gennemlæsning af vores transskriptioner. Da vores tilgang er inspireret af den fænomenologiske filosofi, søgte vi at lægge vores forforståelse og teoretiske referenceramme bag os, og forholdte os hermed åbent til de indtryk som vores indsamlede data formidlede. Vi fandt frem til 7 temaer, der vakte særlig opmærksomhed i vores transskriptioner. Disse temaer var meningsfuld aktivitet, at møde patienten hvor patienten er, at dele erfaringer, omgivelsernes betydning for motivation, målsætningers betydning for motivation, at skabe relation til patienten samt omstrukturering af hverdag og tanker (Malterud, 2003). Side 23 af 51

24 Andet trin: fra temaer til koder I dette trin adskilte vi relevant tekst fra irrelevant, og fandt frem til den del af teksten, som afspejlede vores problemformulering. De 7 temaer vi fandt frem til i første trin, lavede vi om til 6 koder med subkoder. For at overskueliggøre vores koder med tilhørende citater fra ergoterapeuterne, opstillede vi en matrice uden at omskrive citaterne til kunstige citater. For at danne et overblik over hvor koderne stammede fra i transskriberingen, valgte vi at starte citaterne i matricen med et startlinjenummer fra den oprindelige transskription (Malterud, 2003) Tredje trin: fra kode til mening Giorgi anbefaler at vi gennemgår hvert enkelt af de meningsbærende enheder indenfor hver kodegruppe, og omskriver det konkrete indhold i tekststykket (Malterud, 2003 s. 107). På baggrund af Giorgi s anbefaling omskrev vi indholdet i den udvalgte tekst i matricen til kunstige citater (se bilag 5). Vi havde fokus på, hvad disse citater kunne fortælle om vores problemformulering. Vi var opmærksomme på, at gøre brug af ergoterapeuternes egne ordvalg i udarbejdelse af de kunstige citater, og vi gik derfor tilbage i den oprindelige tekst med henblik på, ikke at mistolke ergoterapeuternes oprindelige udsagn (Malterud, 2003) Fjerde trin: fra kondensering til beskrivelser og begreber Under dette trin lavede vi overskrifter med de anvendte begreber hentet fra de meningsbærende enheder, og har derunder sammenfattet vores fund i form af genfortællinger. Til dette har vi fundet passende citater, der understøtter det der er omtalt i teksten. Formålet med dette var at formidle, samt danne et overblik over de indsamlede data fra interviewene. Ydermere har vi under dette trin anskueliggjort hvorledes vores fund passer med det teoretiske grundlag, samt andre undersøgelser (Malterud, 2003). Side 24 af 51

25 9. Resultater I følgende afsnit vil vi præsentere de resultater vi har fået gennem vores interviews af ergoterapeuterne. Vi vil via matricen beskrive udvalgte emner af den indsamlede empiri, der belyser hvilke metoder ergoterapeuterne benytter sig af, og hvilke der er mest hensigtsmæssige at bruge i deres behandling af depressive patienter. Disse vil blive understøttet med citater fra ergoterapeuterne. Resultatafsnittet vil være delt op efter de 7 koder i vores matrice 9.1 At skabe relation til patienten For at skabe bedst mulig relation til patienten, sætter Ergoterapeut 1 sig ind i patientens baggrund Det er vigtigt, at man altid sætter sig ind i patientens baggrund. (Nr.1). Det viser en form for respekt over for patienten, at man kender til deres baggrund og ved hvilken person man har med at gøre. Det handler også om, at have kendskab til eventuelle tidligere depressioner i patientens fortid, for at se hvad patienten har været igennem af behandling Der er klart forskel på om de har en lang sygdomshistorie bag sig, hvor man ser på hvad de har fået af behandling, også for at se hvad der kunne gøres anderledes. (Nr.2). Ergoterapeut 2 skaber relation til patienten, ved at tage udgangspunkt i det der er meningsfuldt for patienten. Hendes fokus ligger især på den indledende kontakt, og nævner vigtigheden i at give patienten tid og plads. Omkring behandling tænker jeg meget på at skabe kontakt og relationsarbejde. Det nytter ikke noget at komme susende med 70 undersøgelser, men hele tiden at kunne stikke fingeren i jorden, og finde ud af hvor er det her menneske, hvordan kan vi få kontakt? Så det er med at holde sin mund, sætte sig på sine hænder, have rigtig god tid. (Nr.3). Ergoterapeut 2 arbejder meget med tavshed, og mener at det at kunne give patienten rådighed over egen tid, har stor indflydelse på hvordan den videre kontakt kommer til at foregå. Selv om der måske ikke bliver sagt meget i 20 min., har terapeuten derved fået skabt en relation og en slags platform, som hun kan arbejde videre med. Vi har været tilstede (uden at sige noget) og siger til patienten jeg oplever faktisk det er meget rart at Side 25 af 51

26 sidde her, jeg ved ikke om du er enig i det? Giv god tid for at patienten kan nå at opfatte hvad der bliver spurgt om, og kan nå at svare. (Nr.4) Ergoterapeut 2 og 1 respekterer og anerkender at patienten ikke er imødekommende over for behandlingen og bruger i stedet den daglige kontakt til at skabe relationen. Jeg vil selvfølgelig respektere at patienten ikke vil deltage, men spørger om jeg må komme igen og høre om et par dage. Jeg aftaler et tidspunkt, og så hvis vedkommende siger nej, spørger jeg om jeg må stille det spørgsmål på et andet tidspunkt. Det er meget vigtigt at anerkende og respektere patientens grænser. Et nej er nogle gange også fyldt med energi på en måde. (Nr.5). Ergoterapeut 3 skaber særligt relation og tillid gennem de individuelle forløb med patienten og finder dette vigtigt. De individuelle forløb er rigtig gode til at skabe noget tillid, til at skabe relation og kontakt. Og alle de her ting er rigtig, rigtig vigtige. (Nr.6). Ved at skabe relation til patienten, skaber ergoterapeuten en indledende kontakt, der kan lede til et samarbejde mellem patient og terapeut. Det er via dette samarbejde muligt at finde frem til patientens meningsfulde aktiviteter. 9.2 Meningsfuld aktivitet Ergoterapeut 1 har haft et patientforløb, hvor hun sent i forløbet fandt frem til patientens interesse for møbler og fortid som møbelsnedker, hvor det at kunne bruge sine hænde betød meget. Det var under hans tidligere behandlingsforløb ikke lykkedes andre ergoterapeuter, at finde frem til hvad der havde betydning for ham. Efter Ergoterapeut 1 i samarbejde med patienten havde fundet frem til en meningsfuld aktivitet for ham, oplevede hun at han lyste op og fik et succesfuldt forløb under indlæggelsen. Han lyste helt op, da han fortalte mig om det, fordi det var noget han vidste en masse om. Vi fik herefter fokus på nogle andre ting end hans sygdom, og det hjalp ham rigtig meget. (Nr.7) Herigennem lykkedes det hende at motivere ham yderligere til at deltage i deres færdighedsgruppe. De fik i fællesskab flyttet fokus fra hans sygdom over på noget der gav mening for ham. Det er vigtigt at få fokus på nogle andre ting end sygdommen. Det er det der skaber motivationen. (Nr.8) Hun finder det vigtigt, at finde Side 26 af 51

27 frem til de aktiviteter der er meningsfulde for patienten, da dette lettere kan motivere vedkommende til at lave nogle af disse ting igen. Ergoterapeut 2 har også erfaret vigtigheden i at tage udgangspunkt i det, der giver mening for patienten. Hun har haft en patient der, flere måneder efter endt behandlingsforløb, udtrykte glæde over at behandlingen tog udgangspunkt i noget der gav mening for ham. De fandt i fællesskab frem til, at gåture var noget der interesserede ham, og at de sammen fik belyst hans problemer via gåturene. Han talte meget om det når jeg mødte ham på gangen, flere måneder efter. De der gåture, vi havde haft, var rigtig godt. (Nr.9) Selv om meningsfulde aktiviteter er vigtige at tage udgangspunkt i, udtrykker ergoterapeut 2 at man altid bør tage afsæt i hvad patienten er i stand til her og nu. Hun havde på et tidspunkt en patient, der kunne lide at male. Hun vurderede at patienten ikke kunne mobilisere energi, og derfor ville det ikke gavne patienten at gå i gang med denne aktivitet, da det kunne give en nederlagsoplevelse for patienten. ( )det handler om at finde ud af hvor patientens motivationer er, og hvad patienten er i stand til her og nu. Så kan vi altid ændre og justere undervejs. (Nr.10) Dette leder os over til næste punkt, som omhandler hvordan man finder frem til patientens aktuelle aktivitetsniveau. 9.3 At møde patienten, hvor patienten er Ergoterapeut 1 og 2 ser på patientens ressourcer for at kunne sætte nogle realistiske mål for patienten. De bruger bl.a. COPM og narrativt interview til at afdække disse. Det er vigtigt at se på, hvilke ressourcer det her menneske har, så man ikke skyder for højt over målet, da det kan resultere i at motivationen forsvinder. (Nr.11) Endvidere forholder de sig til hvad patienten er i stand til, i den givne situation, og fange dem hvor de kan nås. På denne måde søger de at fremme motivationen hos patienten. Man møder patienten der hvor patienten er. Noget af det vigtigste er, at patienten oplever at blive mødt, så vil patienten være mere motiveret og vil gerne lave en aftale. (Nr.12) Ud fra disse aftaler finder terapeuterne frem til de mål patienten ønsker. Til dette bruger alle 3 ergoterapeuterne enten et narrativt interview, COPM eller en modificeret udgave af COPM. Side 27 af 51

28 9.3.1 Målsætningers betydning for motivation Ergoterapeut 1 lægger vægt på vigtigheden i at sætte mål og delmål, da det har betydning for motivationen. Det er altafgørende at sætte nogle mål og delmål, der er overskuelige, så vi hele tiden møder dem, der hvor de er. At få lavet nogle mål så de er med. Det er det der skaber motivation og medansvar. (Nr.13) Ergoterapeut 3 har fokus på at opstille målsætninger, ud fra de problematikker patienten selv oplever. Patienten arbejder med disse mål under behandlingsforløbet i samarbejde med ergoterapeuten, hvilket har en motiverende effekt. ( ) i gruppebehandlingerne, tager vi et emne op omkring sygdommen, det kan være depression, angst, medicin, pårørende. Og så laver de målsætninger ud fra de individuelle problematikker de oplever. (Nr.14) Ergoterapeut 2 har fokus på kortsigtede mål, især i starten af forløbet, for hermed at skabe vedvarende håb hos patienten. Det kan ydermere være nødvendigt at ændre og justere målsætningerne undervejs. Der er fokus på de kortsigtede mål, det er vigtigt i starten. Det skal vi altid, for at fastholde håbet. (Nr.15) Hun fandt frem til at en patient savnede sine gåture. Hun graduerede aktiviteten med meget korte gåture, for derved at ramme patientens aktuelle aktivitets formåen. 9.4 Omgivelsernes betydning for motivation Alle 3 ergoterapeuter, er meget opmærksomme på omgivelsernes betydning i deres behandling. Ergoterapeut 1 bruger både de fysiske og sociale omgivelser, ved at tage dem ud fra behandlingsstedets rammer. Hun finder det ligeledes væsentligt at inddrage de pårørende i behandlingsforløbet. De fysiske rammer gør rigtig meget, og det hjælper ikke at gå rundt op og ned af en gang. Derudover er det også vigtigt, at få inddraget de pårørende. (Nr.16) I forlængelse af dette fortalte terapeuten om en patient, der havde det svært ved at skulle besøge sine børn. Han havde ikke så mange penge, og ville gerne kunne have noget med til dem. Ved at vejlede patienten til at købe nogle billige balloner, som kunne glæde Side 28 af 51

29 børnene, virkede dette motiverende for patienten. Dermed kunne han give børnene det han følte de havde behov for. Ergoterapeut 2 udnytter behandlingsstedets omgivelser til at skabe rolige rammer, og er specielt opmærksom på hvor den indledende kontakt skal foregå. Hun nævner endvidere at såfremt patienten har svært ved at mobilisere energi, er det vigtigt for vedkommende at det kan foregå på stuen, hvor patienten til enhver tid kan afbryde kontakten. Jeg bruger omgivelserne meget, specielt i starten, og sørger for der er ro og fred. (Nr.17) Ergoterapeut 3 motiverer ved at bruge omgivelserne til eksponering af patienterne ud fra de problematikker der er fundet frem til under gruppebehandlingerne. Den efterfølgende gang tager vi ud og eksponerer disse problematikker. Sidste uge var vi i dyrehaven. Det virker rigtigt motiverende for dem. (Nr.18). 9.5 At dele erfaringer Ergoterapeut 1 arbejder meget med mestringsstrategier i gruppebehandling. Hun har haft succes med en patient, der i disse gruppebehandlinger, har lært at sætte ord på sine følelser. Patienten oplevede, at han ikke var den eneste der havde problemer med at udtrykke sig følelsesmæssigt. Det gode ved de her behandlingsgrupper er, at patienter kan dele deres erfaringer i forhold til mestring af deres situation, og give denne videre. (Nr.19). Ergoterapeut 1 og 3 har erfaret, at patienterne i gruppebehandling formår at sætte sig ind i hinandens situation. Dette betyder, at de bliver i stand til at videregive deres egne erfaringer fra lignende problematikker til patienter, der nu befinder sig i samme situation. Ergoterapeut 1 og 3 sørger for at skabe rammerne for disse gruppebehandlinger. Dette gjorde de ved at skabe struktur, og ved at lade patienterne sparre og spejle sig med og i hinanden, dog med observation og feedback fra terapeuterne, for at undgå desorganisation. Denne struktur skaber tryghed og tillid patienterne iblandt, og motiverer dem hermed til at bruge hinanden. Grupperne kan hjælpe den enkelte til at skabe noget tillid, relation og kontakt. Alle de her ting er meget vigtige. Men motivationen synes jeg helt klart også de skaber hos hinanden ved at være flere sammen, hvis der er struktur på det. (Nr.20) Side 29 af 51

30 Ergoterapeuterne udtrykker dermed, at grupperne understøtter patienterne i den proces med at forstå præcis, hvad de føler omkring deres situation. De bruger derved hinanden på en hensigtsmæssig måde som virker motiverende for dem i gruppen. 9.6Omstrukturering af hverdag og tanker Negative tanker Alle 3 ergoterapeuter er meget opmærksomme på, hvordan en positiv ændring af patienternes hverdag og tanker har indflydelse på motivation. Ergoterapeut 1 og 3 arbejder kognitivt ved at bruge kognitive skemaer eller lister, som giver mulighed for at omstrukturere de negative tanker. En af disse nævnes af ergoterapeut 3 som værende et fordel/ulempe skema. Ud fra det nævnes et eksempel hvor en patient ikke ønskede at deltage i aktiviteten, men hellere ville blive liggende i sengen. Ergoterapeut 3 opdelte skemaet på en sådan måde, ved at spørge patienten hvad fordele og ulemperne var ved at blive i sengen og omvendt ved at deltage i aktiviteten. Såfremt der var flest fordele ved at deltage i aktiviteten og ulemper ved at ligge i sengen, ville dette være et vigtigt motiverende element. De svært depressive profiterer jo så godt af denne her omstrukturering af negative tanker. Vi bruger fordel/ulempe skemaet. Dem har vi lidt med i vores undersøgelser nogle gange. (Nr.21). Ergoterapeut 3 nævner endvidere, at det at gå ind og bestemme over patientens situation, er nødvendigt for kunne komme videre i behandlingen, og når patienten har brug for et spark i røven, såfremt vedkommende ikke har forladt sin stue i en længere periode. Det en del af behandlingen, at lige gå ind og tage nogle roller, at tag magten over dem, hvis de kan ikke selv tage en beslutning. (Nr.22) Ergoterapeut 3 bruger ydermere en strategi til omstrukturering af negative tanker, som hun kalder for flash-cards. Her skriver patienten nogle positive ord til sig selv, som han eller hun kan holde sig op ad og blive opmuntret af, såfremt de finder sig selv i en situation hvor de bliver dårlige eller får angst. Disse flash-cards hjælper patienten til at få et positivt billede af sig selv. Det er sådan nogle validerende tilråb til sig selv. Det er nogle små mantraer, som de skriver ned og som de kigger på en gang i mellem. Det virker sindssygt Side 30 af 51

31 godt med de her flashcards. (Nr.23) Hun nævner vigtigheden i hele tiden at arbejde med omstrukturering af negative tanker, og nævner ud fra dette en metode der bygger på at tegne en sol med en problemstilling, der kunne lyde således: Min veninde har ikke ringet tilbage! så hun kan ikke lide mig. Dertil skriver man andre mulige årsager, som hun har muligvis for travlt, eller hendes mobil er løbet tør for strøm, hvilket vil give patienten andre mulige plausible forklaringer. Dette giver en ny alternativ tankegang, der gør patienterne mere motiveret. Vi hører rigtigt meget, at man skal lære at gå ind og omstrukturere en strategi. Lige så snart de kan det, jamen så tør de også mere. De bliver mere motiveret til at være med i socialt samvær og lave sociale relationer på arbejdspladsen og med kærester og familie, og føler de er noget værd. (Nr.24) Ergoterapeut 2 arbejder meget med at omstrukturere patientens dagligdag for at undgå stress eller angst problematikker. Her kigger hun på hvilke tidspunkt af dagen patienten har mest energi, om det at rykke på nogle aktiviteter rundt senere på dagen eller ugen vil virke mere overskueligt. Indlæggelse af pauser anser hun som værende essentielt, da mange patienter oplever uro og angst. Struktur på dagligdagen er yderst vigtigt for den depressive patient. Pauser er vigtige, da man nogle gange har meget uro eller angst. Er der noget der kan aflede en i de pauser, er der noget man kan blive optaget af? Det kan måske være at lytte til noget musik eller en historie på et bånd. Man skal finde ud hvilke interesser patienten har. Det er noget man kan tage med hjem efter indlæggelse. Det handler om at være meget konkret strukturerende. (Nr.25). 9.7 Social færdighedstræning Både ergoterapeut 1 og 3 bruger meget socialfærdighedstræning i deres behandling af de depressive patienter, hvor komponenter som psykoedukation, eksponering og samtale dynamik indgår. Under socialfærdighedstræning i grupperne tages emner op omkring sygdommen, pårørende, medicin eller angst. Ergoterapeut 3 går meget op i at patienterne er i stand til at kunne small-talke med andre og hinanden, som er en stor del af socialfærdighedstræning. Når emner som familie, job, økonomi og kærester kommer frem, kan patienterne ikke følge med, da de ofte ikke har disse elementer som en del af deres liv. De vil komme ud for situationer, hvor de føler sig dumme og ikke ved hvad de skal sige, og undgår derved sociale konfrontationer. Her går Ergoterapeut 3 ind og laver Side 31 af 51