.RPPLVVLRQHQV VWUDWHJL IRU JHGH LQYHVWHULQJHU L IRUVNQLQJ

Transkript

1 ,3 Bruxelles, den 12. september 2002.RPPLVVLRQHQV VWUDWHJL IRU JHGH LQYHVWHULQJHU L IRUVNQLQJ.RPPLVVLRQHQ IRUHODJGH L JnU VLW VYDU Sn RSIRUGULQJHQ IUD 'HW (XURS LVNH 5nGVP GHL%DUFHORQDLPDUWVRPDW JHIRUVNQLQJVXGJLIWHUQHWLODI (8 V EUXWWRQDWLRQDOSURGXNW %13, GDJ KDOWHU (XURSD EDJHIWHU PHG VLW JHQQHPVQLWSn,PHGGHOHOVHQ³0HUHIRUVNQLQJIRU(XURSD XQGHUV JHV (XURSDV PDQJOHQGH LQYHVWHULQJHU L YLGHQVNDE RJ WHNQRORJL RJ GH GHUDI I OJHQGH QHJDWLYH YLUNQLQJHU IRU (8 V NRQNXUUHQFHHYQH NRQRPLVNH Y NVW RJEHVN IWLJHOVH,QYHVWHULQJHUQHSULYDWHRJRIIHQWOLJHPLGOHULIRUVNQLQJRJ XGYLNOLQJ ) 8 L 86$ RYHUVWLJHU QX (8 V LQYHVWHULQJHU PHG PHUH HQG PLD(85RPnUHW+YLVGHULNNHKXUWLJWJ UHVHQLQGVDWVYLOGHQQHYLGHQNO IW K PPH (XURSDV LQQRYDWLRQVSRWHQWLDOH RJ PXOLJKHGHQ IRU DW EOLYH YHUGHQV PHVWNRQNXUUHQFHG\JWLJHRJG\QDPLVNHYLGHQEDVHUHGH NRQRPLLQGHQ HWPnOVRPEOHYIDVWODJWSn'HW(XURS LVNH5nGVP GHL/LVVDERQLPDUWV 'HQ VW UVWH XGIRUGULQJ OLJJHU L DW JH HUKYHUYVOLYHWV DQGHO DI LQYHVWHULQJHUQHL) 8L(XURSDVnGHLVWHGHWIRUGHWQXY UHQGHJHQQHPVQLW Sn NRPPHU RS Sn WR WUHGMHGHOH DI GH VDPOHGH ) 8LQYHVWHULQJHU HW QLYHDX VRP DOOHUHGH HU QnHW HOOHU RYHUJnV DI 86$ -DSDQ RJ HQ U NNH PHGOHPVVWDWHU 'HU HU EUXJ IRU HQ VDPRUGQLQJ DI LQGVDWVHQ Sn HXURS LVN QDWLRQDOWRJUHJLRQDOWSODQVn(XURSDNDQWLOWU NNHIOHUH) 8PLGOHU IUD GHW SULYDWH HUKYHUYVOLY )LQDQVLHULQJVPXOLJKHGHU UHJXOHULQJ PHQQHVNHOLJH UHVVRXUFHULQWHOOHNWXHOHMHQGRPVUHWVNDWWHSROLWLNRJDQGUHLQFLWDPHQWHUVNDO DISDVVHVHIWHU) 8EHKRYHQH.RPPLVVLRQHQLY UNV WWHUQXHQEUHGK ULQJ DI GH IRUVNHOOLJH LQWHUHVVHJUXSSHU Vn GHU NDQ IDVWO JJHV HW V W PnOUHWWHGH IRUDQVWDOWQLQJHULEHJ\QGHOVHQDI "Større investeringer i videnskab og teknologi er nøglen til Europas fremtid udtalte Philippe Busquin, EU-kommissær for forskning. I den nuværende økonomiske nedgangssituation er det endnu vigtigere at investere i F&U, så der sker innovationer, som skaber økonomisk vækst og beskæftigelse i fremtiden. I USA blev der i 2000 brugt 288 mia. EUR på forskning og udvikling, medens der i EU kun blev brugt 164 mia. EUR. Der er tale om en stadig større kløft. I Europa må vi overordnet drøfte, hvordan vi bedst muligt kan anvende de offentlige forskningsbudgetter som løftestang til at øge de private investeringer." Japan har allerede nået niveauet på 3% med F&U-udgifter, som udgjorde 2,98% af landets BNP i 2000, og USA er tæt på at nå dette niveau (2,69% i 2000, og andelen har været stigende siden 1995). I Europa derimod lå F&U-intensiteten på 1,93% i 2000 og har stagneret på et niveau under 2% siden begyndelsen af 1990 erne. F&U-udgifterne er fortsat under 1% af BNP i Grækenland, Portugal, Spanien og i alle ansøgerlande, undtagen Den Tjekkiske Republik og Slovenien. I modsætning hertil er F&U-udgifterne allerede på over 3% af BNP i Sverige og Finland og over 2,5% af BNP i Tyskland.Målet på 3% er et mål for Europa som helhed. Ikke alle europæiske lande kan forventes at nå målet på 3% inden 2010, men de bør alle deltage i indsatsen for at etablere mere attraktive rammer for F&U-investeringer og forbedre deres anvendelse af finansielle incitamenter.

2 Meddelelsen udpeger de rammebetingelser, som man på en konsekvent måde må tage hånd om. Det drejer sig bl.a. om: tilstrækkelige højtkvalificerede menneskelige ressourcer et stærkt offentligt forskningsgrundlag med dynamiske forbindelser til erhvervslivet en dynamisk iværksætterkultur fyldestgørende ordninger for intellektuel ejendomsret forsknings- og innovationsvenlige bestemmelser og konkurrenceregler samarbejdsvillige finansieringsmarkeder, makroøkonomisk stabilitet og gunstige skattebetingelser. Der er desuden behov for en mere effektiv og koncentreret anvendelse af offentlige finansielle incitamenter til privat F&U- og teknologibaseret innovation. De offentlige myndigheder har her en række forskellige finansieringsmæssige virkemidler, navnlig direkte støtteforanstaltninger, skattemæssige incitamenter, garantiordninger og offentlig støtte til risikovillig kapital. Der er behov for en bedre anvendelse af disse virkemidler. Yderligere oplysninger fås på: 2

3 Bilag 7DEHO ) 8LQWHQVLWHW EUXWWRQDWLRQDOXGJLIW WLO ) 8 %8)8 L DI EUXWWRQDWLRQDOSURGXNWHW%13 /DQG ) 8LQWHQVLWHWIRUGHWVHQHVWHIRUHOLJJHQGHnU Belgien 1,96 Danmark 2,07 (3) Tyskland 2,52 (3) Grækenland 0,67 (3) Spanien 0,97 (3) Frankrig 2,13 (3) Irland 1,21 (3) Italien 1,04 Luxembourg i.o. Nederlandene 2,02 Østrig 1,86 (3) Portugal 0,76 Finland 3,67 (4) Sverige 3,78 Det Forenede Kongerige 1,86 (4) EU-15 (2) 1,94 Bulgarien 0,57 Cypern 0,25 Den Tjekkiske Republik 1,25 Estland 0,75 Ungarn 0,69 Litauen 0,60 Letland 0,40 Malta i.o. Polen 0,75 Rumænien 0,40 Slovenien 1,51 Slovakiet 0,66 Tyrkiet 0,63 EU15 og ansøgerlandene USA (3) (5) 2,70 Japan 2,98 Data: Eurostat, OECD - Kilde: Eurostat, GD Forskning Noter : (1) (1) UK: B, D, E, A, FIN, EU-15: DK, F, US, JP, LT: Alle andre lande: (2) Luxembourg er ikke medtaget i EU-15. (3) Skøn. (4) Prognose. (5) Eksklusive de fleste eller alle kapitaludgifter. 3

4 %UXWWRQDWLRQDOXGJLIWHQÃWLOÃ)É8Ã%8)8ÃLÃPLDÃ333ÃLÃSULVHU PLD 33 3 LÃ (8ÃÃ 86 Data: OECD/Eurostat Kile: GD Forskning Bemærk: EU-15 omfatter ikke Luxembourg. USA-data er ekskl. de fleste eller alle kapitaludgifter (2000: prognose) 220,00 )É8XGJLIWHUÃHIWHUÃILQDQVLHULQJVNLOGHÃ 200,00 180,00 160,00 0L D ,00 3Ã L 120,00 SUL VHU 100,00 Udland og andre kilder Priv. erhvervsliv 80,00 Off. midler til erhvervslivet 60,00 Andre off. midler 40,00 20,00 0,00 J EU US Data: OECD - Kilde: GD Forskning 2

5 100 Andel af virksomhedernes F&U-udgifter i fremstillingssektoren efter teknologiintensitet (1) % B D K D E E F IR L I NL FI N Høj. Mellem-høj Mellem-lav og lav S U K E U- 11 (2) U S (3) JP 1RWHVÃ (1) I : 1999; B,DK,D,FIN,UK : 1998; E,F,IRL,NL,S,EU-11,USA,JP : (2) EL,L,A,P er ikke med i EU-11. (3) USA : Skibe (Mellem-lav) er medtaget under anden transport (Mellem-høj). 'DWD OECD.LOGHÃ*'Ã)RUVNQLQJ 3

6 7DEHOEUXWWRQDWLRQDOXGJLIWWLO) 8%8)8ILQDQVLHUHWDIGHQRIIHQWOLJHVHNWRU RJGHQSULYDWHHUKYHUYVVHNWRUHOOHUVHQHVWHIRUHOLJJHQGHnU /DQG %8)8IUDGHQSULYDWH HUKYHUYVVHNWRU %8)8IUDGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Belgien 66,2 23,2 Danmark 58,0 32,6 Tyskland 66,9 30,7 Grækenland 24,2 48,7 Spanien 49,7 38,6 Frankrig 54,1 36,9 Irland 64,1 21,8 Italien 43,0 50,8 Luxembourg i.o. i.o. Nederlandene 49,7 35,8 Østrig 40,1 40,3 Portugal 21,3 69,7 Finland 70,3 26,2 Sverige 67,8 24,5 Det Forenede Kongerige 49,3 28,9 EU-15 (3) 56,3 34,2 USA 68,2 27,3 Japan 72,4 19,6 Data: OECD - Kilde: GD Forskning Noter : (1) Giver samlet mindre end 100% på grund af kategorien Udland og andre kilder". (2) D, A: E, FIN, UK, US, JP: I: (3) Luxembourg er ikke medtaget i EU-15. 4

7 )É8LQWHQVLWHWÃRJÃIRUVNHUHÃHIWHUÃODQGÃÃÃÃ ),1 $Q WDO IRU VN HU H SU WX VL QG HU KY HU YV DN WLY H SH UV RQ HU (/ 3 (,,5/ % '. 8. ) (8ÃÃ 1/ $ ' )É8XGJLIWÃLÃÈÃDIÃ%13 Data : Eurostat/OECD /Landene - Kilde: GD Forskning. Noter: (1) E, FIN, JP: A, UK: USA: (2) EU-15 inkluderer ikke Luxembourg. 5

8 ) 8LQWHQVLWHWHIWHUUHJLRQPDNVLPXPPLQLPXPRJJHQQHPVQLWOLJHY UGLHUHIWHU ODQG 8,00 7,00 Chemnitz 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 Comunidad de Madrid Kreta Midi-Pyrénées Groningen Lazio Pohjois-Suomi Lisboa e Vale do Tejo Østlige UK 0,00-1,00 Weser-Ems Balearerne Notio Aigaio Korsika Valle d'aosta Zeeland Algarve Nordirland Åland -2,00 B DK D EL E F IRL I NL A P FIN UK EU-15 Nationalt gennemsnit Maksimum F&U-intensitet Minimum F&U-intensitet Noter: I: D,EL,IRL,P: Alle andre lande : 1998; Kilde: Eurostat (UKYHUYVILQDQVLHUHW ) 8LQWHQVLWHW HIWHU UHJLRQ PDNVLPXP PLQLPXP RJ JHQQHPVQLWOLJHY UGLHUHIWHUODQG 5,00 4,00 Stuttgart Vestsverige 3,00 Île de France Noord-Brabant Pohjois-Suomi Østlige UK 2,00 Vlaams Gewest Pais Vasco Piemonte 1,00 Région Wallonne Attiki Lisboa e Vale do Tejo 0,00-1,00 Mecklenburg- Vorpommern Ceuta y Melilla Notio Aigaio Frasnke oversøiske departementer Calabria Flevoland Madeira Åland Småland med øerne Wales -2,00 B DK D EL E F IRL I NL P FIN S UK EU-15 Nationalt gennemsnit Maksimum F&U-intensitet Minimum F&U-intensitet Noter: D,EL,IRL,P,S: B,E,F,I,NL,FIN,UK: DK: EU: Kilde: Eurostat 6