Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1"

Transkript

1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau september Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen, hvor produktiviteten i den offentlige sektor stiger og serviceniveauet holdes konstant. Produktiviteten i den offentlige sektor antages at stige med 8 procent i marginaleksperiment 1. Produktivitetsstigningen indfases lineært fra 2014 til Serviceniveauet i den offentlige sektor antages uændret i forhold til DREAMs grundforløb. Holdbarhedsindikatoren i scenariet forbedres fra -0,03 % af BNP til 1,03 % af BNP. Det svarer til en permanent årlig forbedring af den primære offentlige saldo på ca mia. kr. (2012-niveau) 2. Råderummet fra produktivitetsstigningen i den offentlige sektor antages i marginaleksperiment 2 anvendt til en årlig lump-sum transferering fra staten til den voksne del af befolkningen 3. Transfereringen indfases lineært fra 2014 til Størrelsen af lump-sum transfereringen kan for de første 8 år kan ses i Tabel 1. Fra 2021 og frem er den årlige lumpsum transferering fra staten til den voksne del af befolkningen på ca kr. per person ( niveau). Tabel 1. Lump-sum transferering per voksen person ( niveau) Lump-sum, kr. (2012-niveau) Analysen er bestilt af Dansk Erhverv 2 Statistikbanken NAT01: Foreløbigt BNP for 2012 er mia. kr., løbende priser. 3 Den voksne del af befolkningen er i DREAM alle personer fra 17 til 101 år.

2 Side 2 af 14 Figur 1. Ændringen i bund, topskattesatsen og skattetrykket ift. grundforløbet. I Marginaleksperiment 3 antages råderummet anvendt til på sigt at fjerne topskatten og sænke bundskattesatsen. Skattelettelserne indfases lineært fra 2014 til Figur 1 viser ændringen i skattesatserne samt i skattetrykket i forhold til grundforløbet. Fra 2021 er topskatten fjernet og bundskatten sænket permanent 1,67 procent point. Det samlede skattetryk i marginaleksperiment 3 er i 2050 faldet med 1,84 procent point. DREAM er en langsigtet strukturmodel. Det antages derfor i alle 3 marginaleksperimenter, at beskæftigede uden videre kan overføres fra den offentlige sektor til den private sektor. Dette ville i virkeligheden indebære en række kortsigtsomkostninger, der ikke er medtaget i modellen. Da disse omkostninger er kortsigtede, ville de imidlertid have ret begrænset indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed.

3 Side 3 af Tekniske forudsætninger for beregningerne DREAM-modellen er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, hvis hovedformål er at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nærværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2008, hvor nationalregnskabet inden kalibrering er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Efter 2020 vender parametrene gradvist tilbage til det strukturelle niveau. DREAMs grundforløb er nærmere beskrevet i DREAM (2013) 5. DREAM-modellen bygger på en række antagelser omkring økonomisk adfærd, som er beskrevet nærmere i DREAM (2011) 6 samt i dokumentationen af DREAM-modellen. Marginaleksperimentet afvikles som stød til DREAMs grundforløb. Marginaleksperimenterne annonceres over for modellens agenter i Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkaldte udlands-lukning, hvor det antages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 2080 og frem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til at beregne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af de nødvendige transfereringer. Holdbarhedsindikatoren er i DREAM grundforløb -0,03 % af BNP. 4 Den anvendte fremskrivning stammer fra Finansministeriets grundforløb frem til 2020 fra maj DREAM (2013): Langsigtet økonomisk fremskrivning København 6 DREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

4 Side 4 af Makroøkonomisk virkning Følgende beskriver de makroøkonomiske effekter af de 3 marginaleksperimenter. Generelt vil en produktivitetsstigning i DREAM-modellen ses som et eksperiment, der ændrer arbejdsudbuddet. I en lukket økonomi vil produktionen på langt sigt ændres proportionalt med arbejdsudbuddet og alle reale priser vil være upåvirkede. DREAM er imidlertid konstrueret som en lille åben økonomi, i hvilken der efterspørges udenlandsk producerede varer til investeringer og materialeforbrug i produktionen og til endeligt privat forbrug, samtidig med at en stor del af produktionen i den private sektor eksporteres. Eksportefterspørgslen afhænger negativt af produktprisen, således at når produktionen stiger, vil outputprisen samtidig reduceres for at øge efterspørgslen. Derved opnår de danske virksomheder en forringet rentabilitet, der også vil sætte sig i lønniveauet. Da prisen på importerede investeringsgoder og materialer er uafhængig af efterspørgslen, vil lønningerne falde relativt mere end outputprisen, således at reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) falder. Vice versa når produktionen falder Makroøkonomisk virkning af marginaleksperiment 1 Marginaleksperiment 1 omhandler, som nævnt, at produktiviteten i den offentlige sektor stiger 8 procent, hvor serviceniveauet er uændret i forhold til grundforløbet. Den øgede offentlige produktivitet betyder, at der skal færre personer til for, at opnå samme serviceniveau. Derfor vil den offentlige beskæftigelse falde, når serviceniveauet holdes uændret i forhold til grundforløbet. I 2050 er den offentlige beskæftigelse faldet med 5,6 procent, jf. Tabel 2. Faldet absorberes dog af den private sektor således, at den samlede beskæftigelse er uændret i forhold til grundforløbet. Marginaleksperimentet kan derfor ses som et arbejdsudbudsstød til den private sektor. Marginaleksperimentet medfører en stigning i BNP på 1,92 % i år 2050 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 2. Den forøgede aktivitet i økonomien giver anledning til en stigning i private investeringer. I 2050 er investeringerne steget 1,17 procent i forhold til grundforløbet, jf. Tabel 2. For at imødekomme den større produktion må virksomhederne sænke outputprisen. Eksporten stiger her som følge af et lavere prisniveau med 3,52 procent i Som nævnt medfører det faldende prisniveau et fald i reallønnen. I 2050 er såvel produktreallønnen i den udenlandskonkurrerende sektor og reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) faldet med henholdsvis -0,77 og -0,60 procent i forhold til grundforløbet, jf. Figur 2. Figur 2 viser ændringen i realløn og produktrealløn for alle 3 marginaleksperimenter. Trods et fald i det private forbrug vil den øgede import af investeringsgoder og materialer medføre, at importen stiger i forhold til grundforløbet. Men

5 Side 5 af 14 idet eksporten er steget mere end importen, vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem fremskrivningen. Tabel 2. Makroøkonomisk virkning af marginaleksperiment 1, faste priser Relative ændring, Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Absolute ændring ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Figur 2. Ændring i realløn (højre) og produktrealløn (venstre) i forhold til grundforløbet for eksperimenterne.

6 Side 6 af Makroøkonomisk virkning af marginaleksperiment 2 I marginaleksperiment 2 anvendes råderummet fra produktivitetsstigningen i den offentlige sektor, som nævnt, til en årlig lump-sum transferering fra staten til den voksne del af befolkningen. Transfereringen indfases lineært fra 2014 til Størrelsen af lump-sum transfereringen de første 8 år kan ses i Tabel 1. Fra 2021 og frem er den årlige lump-sum transferering fra staten til den voksne del af befolkningen på ca kr. per person ( niveau). Lump-sum transferingen er fundet således at marginaleksperiment 2 har en uændret holdbarhed i forhold til grundforløbet. Generelt vil den makroøkonomiske effekt af marginaleksperiment 2 følge de samme mekanismer som i marginaleksperiment 1. Den eneste forskel er, at befolkningen i dette eksperiment modtager lump-sum transferingen fra staten. Lump-sum transferingen bevirker at kompensationsgraden til ledige stiger, og derfor påvirker transferingen trade-off et mellem arbejde og fritid. Dette medfører i forhold til grundforløbet at arbejdsløsheden er steget en smule i forhold til grundforløbet, jf. Tabel 3. Men produktivitetsstigningen i den offentlige sektor bevirker dog stadig, at marginaleksperiment 2 kan ses som et arbejdsudbudsstød til den private sektor. Tabel 3. Makroøkonomisk virkning af marginaleksperiment 2, faste priser Relative ændring, Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Absolute ændring ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter Marginaleksperimentet medfører en stigning i BNP på 2,23 % i år 2050 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 3. Den forøgede aktivitet i økonomien giver som før anledning til en stigning i private investeringer. I 2050 er investeringerne steget 1,80 procent i forhold til grundforløbet, jf. Tabel 3. For at imødekomme den større produktion må virksomhederne

7 Side 7 af 14 sænke outputprisen. Eksporten stiger her som følge af et lavere prisniveau med 2,16 procent i Som nævnt medfører det faldende prisniveau et fald i reallønnen, jf. Figur 2 Lump-sum transferingen betyder også at husholdningens disponible indkomst er steget i forhold til grundforløbet, hvilket medfører et øget privatforbrug. I 2050 er privatforbruget steget 2,62 procent i forhold til grundforløbet, jf. Tabel 3. Stigingen i det private forbrug bevirker, at importen er steget i forhold til marginaleksperiment 1 og grundforløbet. Eksporten er stadig steget mere end importen, og derfor vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem fremskrivningen, men i mindre grad end i marginaleksperiment Makroøkonomisk virkning af marginaleksperiment 3 I marginaleksperiment 3 anvendes råderummet fra produktivitetsstigningen i den offentlige sektor, som nævnt, til at fjerne topskatten og permanent sænke bundskatten. Skattelettelserne indfases lineært fra 2014 til Figur 1 viser ændringen i skattesatserne samt i skattetrykket i forhold til grundforløbet. Fra 2021 er topskatten fjernet og bundskatten sænket permanent 1,67procent point. Det samlede skattetryk falder 1,84 procent point i Skattetrykket er i DREAMs grundforløb 48 procent i Tabel 4. Makroøkonomisk virkning af marginaleksperiment 3, faste priser Relative ændring, Indeks, grundforløb = BNP Privat forbrug Offentligt forbrug Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Netto eksport Eksport Import Investeringer Beskæftigelse, 1000 pers Private sektorer Offentlige sektor Absolute ændring ---- Arbejdsløshed, procent Offentlige budget overskud, pct. af BNP Offentlige primære budget overskud Offentlige netto rente udgifter En sænkelse af bundskattesatsen bevirker et øget incitament til at arbejde for alle personer der er beskæftiget. Mens fjernelse af topskattesatsen bevirker, at personer, der har en lønindkomst over topskattegrænsen får et øget incitament til at arbejde. Hvorfor den gennemsnitlige årlige arbejdstid for en person i beskæftigelse stiger med 12 timer i 2050 i

8 Side 8 af 14 forhold til grundforløbet 7. Antallet af fuldtidsækvivalente beskæftigede er i 2050 steget med personer i 2050 i forhold til grundforløbet 8. Derfor vil skattelettelserne i sig selv give et positivt arbejdsudbudsstød. Marginaleksperimentet medfører en stigning i BNP på 3,36 % i år 2050 relativt til grundforløbet, jf. Tabel 4. Den forøgede aktivitet i økonomien giver, som tidlige beskrevet, anledning til en stigning i private investeringer. I 2050 er investeringerne steget 2,94 procent i forhold til grundforløbet, jf. Tabel 4. For at imødekomme den større produktion må virksomhederne sænke outputprisen. Eksporten stiger her som følge af et lavere prisniveau med 3,52 procent i Som nævnt medfører det faldende prisniveau et fald i reallønnen og i produktreallønnen i den udenlandskonkurrerende sektor, jf. Figur 2. Stigingen i det private forbrug bevirker, som i marginaleksperiment 2, at importen er steget i forhold til marginaleksperiment 1 og grundforløbet. Eksporten er stadig steget mere end importen, og derfor vil betalingsbalancen gradvist forbedres gennem fremskrivningen, men i mindre grad end i marginaleksperiment 1. 7 Den gennemsnitlige arbejdstid angiver det årlige antal arbejdstimer, som en gennemsnitsperson har på arbejdsmarkedet. I grundforløbet er den gennemsnitlige arbejdstid i timer om året. 8 Den fuldtidsækvivalente beskæftigelse angiver, hvor meget den samlede beskæftigelse svarer til i personer, hvis alle personer i beskæftigelse arbejder fuldtid. Det vil sige, at dette mål både omfatter ændringer i arbejdsstyrken, ledigheden og den gennemsnitlige arbejdstid. I grundforløbet er den fuldtidsækvivalente beskæftigelse personer.

9 Side 9 af De offentlige finanser De offentlige finansers ændring relativt til grundforløbet som andel af BNP for de tre marginaleksperimenter er vist i Tabel 5 til Tabel 7. Figur 3 viser den relative ændring i BNP i løbende priser i forhold til grundforløbet for marginaleksperimenterne. Figur 3. Relativ ændring i BNP i forhold til grundforløbet, løbende priser.. Det skal bemærkes, at tabellernes variable er i løbende priser relativt til BNP i løbende priser. Figur 4 viser den relative ændring i BNP deflatoren og den offentlige sektors enhedsomkostninger, i forhold til grundforløbet for marginaleksperimenterne.

10 Side 10 af 14 Figur 4. Relativ ændring i og BNP deflatoren (venstre) og den offentlige sektors enhedsomkostninger (Højre) i forhold til grundforløbet.. Det ses, fra Figur 4 at den offentlige sektors enhedsomkostninger er faldet mere end BNP deflatoren i forhold til grundforløbet for alle eksperimenterne Marginaleksperiment 1 effekt på de offentlige finanser. Effekten af marginaleksperiment 1 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele er vist i Tabel 5. Fra Figur 3 ses det, at BNP i løbende priser er faldet i forhold til grundforløbet for dette eksperiment. De offentlige indtægter falder mere end BNP i forhold til grundforløbet, hvorfor indtægterne relativt til BNP er lidt lavere end i grundforløbet, jf.tabel 5. Den faldende realløn, jf. Figur 2, og en uændret beskæftigelse formindsker skattebasen for husholdningen, hvilket fører til reduceret indtjening fra kildeskatter. Indtjeningen fra kildeskatter er faldet mere end BNP, hvorfor indtægterne fra denne post relativt til BNP på sigt er lavere end i grundforløbet. Den forøgede produktion resulterer i højere indtægter fra selskabsskatter i forhold til grundforløbet. Generelt er de direkte skatter faldet mere end BNP, hvorfor indtægterne relativt til BNP er lavere end i grundforløbet. De indirekte skatter er faldet i forhold til grundforløbet, hvilket hovedsagligt skyldes, at momsindtægterne er faldet som en konsekvens af det mindre forbrug. Trods det konstante serviceniveau er det offentlige forbrug samlet set faldet i forhold til grundforløbet. Det forklares af faldet i den offentlige sektors enhedsomkostninger, jf. Figur 4. Den offentlige sektors enhedsomkostninger falder som en konsekvens af den øgede

11 Side 11 af 14 offentlige produktivitet. Enhedsomkostningerne falder mere end BNP hvorfor de offentlige udgifter generelt er lavere relativt til BNP end i grundforløbet. De offentlige indkomstoverførsler er også faldet i forhold til grundforløbet, dette forklares af, at de er satsreguleret i forhold til en faldende realløn, jf. Figur 2. Tabel 5. Virkning af marginaleksperiment 1 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks Index, baseline = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter Marginaleksperiment 2 effekt på de offentlige finanser. Effekten af marginaleksperiment 2 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele er vist i Tabel 6. Fra Figur 3 ses det, at BNP i løbende priser initialt stiger, men på sigt stort set er uændret i forhold til grundforløbet for dette eksperiment. De offentlige indtægter er generelt uændrede i forhold til grundforløbet på sigt. Den faldende realløn, jf. Figur 2, og det lille fald i beskæftigelsen formindsker skattebasen for husholdningen, hvilket vil føre til reduceret indtjening fra kildeskatter. Indtjeningen fra kildeskatter er på sigt faldet mere end BNP, hvorfor indtægterne fra denne post relativt til BNP på sigt er lavere end i grundforløbet. Den forøgede produktion resulterer i højere indtægt fra selskabsskatter i forhold til grundforløbet. Generelt er de direkte skatter faldet mere end BNP,

12 Side 12 af 14 hvorfor indtægterne fra denne post relativt til BNP på sigt er lavere end i grundforløbet. De indirekte skatter er steget i forhold til grundforløbet, hvilket forklares af lump-sum transferingen til husholdningen, eksempelvis er momsindtægterne steget som en konsekvens af det øgede private forbrug. Med antagelsen om et konstant offentligt serviceniveau og lump-sum transfereringen, er de offentlige udgifter stort set uændrede i forhold til grundforløbet. Som i marginaleksperiment 1 er det offentlige forbrug samlet set faldet i forhold til grundforløbet. Det forklares igen af et fald i den offentlige sektors enhedsomkostninger, jf. Figur 4. Enhedsomkostningerne falder mere end BNP, hvorfor de offentlige udgifter generelt er lavere relativt til BNP end i grundforløbet. De offentlige indkomstoverførsler er også faldet i forhold til grundforløbet, dette forklares af at de er satsregulerede i forhold til en faldende realløn, jf. Figur 2. Der er dog en stigning i udgifterne til dagpenge og kontanthjælp, hvilket er forklaret af den øgede arbejdsløshed. Udgiftsposten andre udgifter indeholder lump-sum transferingen og er derfor steget meget i forhold til grundforløbet. Tabel 6. Virkning af marginaleksperiment 2 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks Index, baseline = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter

13 Side 13 af Marginaleksperiment 3 effekt på de offentlige finanser. Effekten af marginaleksperiment 3 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele er vist i Tabel 7. Fra Figur 3 ses det, at BNP i løbende priser er steget i forhold til grundforløbet. Tabel 7. Virkning af marginaleksperiment 3 på de offentlige finanser, relativ ændring i BNP andele, indeks Index, baseline = Offentlige indtægter Direkte skatter Kildeskatter Selskabsskatter Andre direkte skatter Indirekte skatter Moms Punktafgifter Ejendomsskatter Andre indirekte skatter Anden indkomst Offentlige udgifter Offentlige kollektive forbrug Offentligt individuelt forbrug Sundhedsudgifter Udgifter til uddannelse Socialomsorg Andet individuelt forbrug Offentlige indkomstoverførsler Folkepension Efterløn Førtidspension Dagpenge Kontanthjælp Barlselsdagpenge SU Andre indkomst overførsler Offentlige investeringer Andre udgifter De offentlige indtægter er generelt faldet i forhold til grundforløbet. Trods en stigning i beskæftigelsen, bevirker den faldende realløn, jf. Figur 2, og især fjernelsen af topskatten og sænkelse af bundskatten, at indtjening fra kildeskatter bliver reduceret i forhold til grundforløbet. Den forøgede produktion resulterer i højere indtægter fra selskabsskatter i forhold til grundforløbet. Generelt er de direkte skatter faldet i forhold til grundforløbet. De indirekte skatter er steget i forhold til grundforløbet. Punktafgifts og momsindtægterne er steget som en konsekvens af det øgede private forbrug. Med antagelsen om et konstant offentligt serviceniveau og skattelettelserne, er de offentlige udgifter faldet i forhold til grundforløbet. Som i marginaleksperiment 1 er det offentlige forbrug samlet set faldet i forhold til grundforløbet. Det forklares igen af et fald i den offentlige sektors enhedsomkostninger, jf. Figur 4. Enhedsomkostningerne falder mere end BNP hvorfor de offentlige udgifter generelt er lavere relativt til BNP end i grundforløbet. De offentlige

14 Side 14 af 14 indkomstoverførsler er også faldet i forhold til grundforløbet, dette forklares af at de er satsreguleret i forhold til en faldende realløn, jf. Figur 2. Modsat marginaleksperiment 2 er udgifterne til dagpenge og kontanthjælp faldet, hvilket er forklaret af den mindre arbejdsløshed i dette eksperiment.

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Forslag til skattereform. - harmonisering og sænkelse af skatter

Forslag til skattereform. - harmonisering og sænkelse af skatter Forslag til skattereform - harmonisering og sænkelse af skatter August 2014 Side 2 af 40 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 Tekniske forudsætninger for beregningerne...6 Modellering af de enkelte eksperimenter...7

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

1. Arbejdskraft, velstand og den offentlige sektor

1. Arbejdskraft, velstand og den offentlige sektor 1. Arbejdskraft, velstand og den offentlige sektor 1.1 Indledning og sammenfatning 37 1.2 Beskæftigelse i offentlig og privat sektor og velstand 39 1.3 Konsekvenser af en stor offentlig sektor 53 1.4 Fordele

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - IMFs Gældskvotemålsætning 1 02-11-2013 Indledning IMF og EU-kommissionen har en målsætning om at ØMU-gældskvoten ikke må overstige 60 procent i henholdsvis

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere