3F og bekæmpelse af forskelsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3F og bekæmpelse af forskelsbehandling"

Transkript

1 3F og bekæmpelse af forskelsbehandling Analyse af integration og evne til at håndtere forskelsbehandling November 2006 Forfatter: JLP Sidst gemt: :39 Sidst udskrevet: :34 Q:\Projekt\ F forskel\fase 2\Rapport\Version6_hs.doc Revision: 35 Antal sider: 54

2

3 Indholdsfortegnelse Forord Resumé Indledning Formål og baggrund for undersøgelsen Metode Datagrundlag Integration og forskelsbehandling Hvad er ulovlig forskelsbehandling? Meget kontakt med etniske medlemmer F ernes oplevelse af forskelsbehandling Profil i forhold til integration og forskelsbehandling Cases Om caseundersøgelsen Gennemgang af de enkelte cases Konklusion Anbefalinger Flere strategiske veje for 3F i forhold til forskelsbehandling Bilag: Forskelsbehandling og 3F Bilag: Forskelsbehandling eksempler Bilag: Interviewguide Faglige sekretærer Introduktionstekst Baggrundsvariable Omfang/andel af kontakt med indvandrer i arbejdet Forskelsbehandling kendskab til forskelsbehandling og informationskilder Kontrol - Cases

4

5 Forord Ligestillingssekretariatet i 3F har taget initiativ til dette projekt om afdelinger og a-kassers kendskab til forskelsbehandling og evne til at håndtere forskelsbehandling af etniske minoriteter. 3F ønsker at arbejde aktivt for at bekæmpe forskelsbehandling og sikre lige muligheder for deres medlemmer på arbejdspladserne. Tidligere har der mest været fokus på ligestilling mellem kønnene, men både fagforening og a-kasse er begyndt at forholde sig - ikke blot til forskelsbehandling af mænd eller kvinder men også forskelsbehandling af andre grunde fx etnicitet, tro og alder. Lovgivningen om ulovlig forskelsbehandling (diskrimination) på arbejdsmarkedet er blevet tydeliggjort i de seneste år. Forskelsbehandling på baggrund af køn, alder, seksualitet, tro, religion, etnicitet og handicap er forbudt. Afdelinger og a-kasser gør et vigtigt arbejde for alle medlemmer ikke mindst for medlemmer med anden etnisk baggrund. Med denne undersøgelse sættes fokus på, om der er områder, hvor afdelinger og a-kasse bør blive endnu bedre for at kunne yde en god og grundig service, når medlemmer med anden etnisk baggrund oplever diskrimination. New Insight har stået for analysedesign og gennemførelse af undersøgelsen. I denne rapport afrapporteres projektets fase 2. Tidligere i år er gennemført og afrapporteret fase 1, et forstudie af integration og forskelsbehandling i 3F. Denne undersøgelses primære datagrundlag er interview med 55 personer i ti forskellige 3F-afdelinger. I hver afdeling er der gennemført interview med gruppeformændene for industri og service, to faglige sekretærer, en a-kassemedarbejder og a-kasselederen. Researcherne Maria Rye Dahl og Signe Louise Yndigegn har medvirket til dataindsamling. Undersøgelsen er gennemført af chefanalytiker Jacob Løbner Pedersen. 5

6

7 1. Resumé New Insight har for 3F s Ligestillingssekretariat undersøgt ti afdelinger og a- kassers evne til at håndtere ulovlig forskelsbehandling af etniske minoriteter. Undersøgelsen er baseret på telefoninterview med ledere og medarbejdere i både a- kasse og faglig afdeling (industri og servicegruppen). Undersøgelsen omfatter de afdelinger med flest medlemmer med anden etnisk baggrund og dermed flest praktiske erfaringer med etniske minoriteter. Der er tale om spydspidser blandt 3F s øvrige afdelinger i niveau og erfaringer over for de etniske medlemmer. Undersøgelsen viser: Spydspidserne har megen kontakt med de etniske medlemmer. Situationer med ulovlig forskelsbehandling af medlemmer med anden etnisk baggrund opleves sjældent af medarbejdere og ledere i 3F. Der er begrænset orientering mod indvandrere og begrænset synliggørelse af 3F over for indvandrere. Der er kendskab, men ikke detaljeret viden om lov mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Der er begrænsede organisatoriske kompetencer i afdelinger og a-kasser til at håndtere forskelsbehandling. Niveauet i håndteringen af de konstruerede cases med mulig forskelsbehandling er højt. Den overordnede konklusion er, at det lader til, at der er et fornuftigt niveau i evnen til at håndtere ulovlig forskelsbehandling, men at der også er både basis og behov for aktiviteter, der særligt styrker afdelingernes organisatoriske kompetence. Der kan tages flere overskuelige og ikke særligt ressourcekrævende skridt i den retning ved at 1) styrke information og 2) opfordre til at afdelinger og a- kasser som minimum tager emnet forskelsbehandling op på et internt møde. Nærværende undersøgelse kan være et afsæt i den forbindelse. Samtidig viser undersøgelsen, at der er basis for en mere intensiv og udadvendt indsats over for potentielle etniske medlemmer. Det er få af spydspidserne, der arbejder målrettet med synliggørelse over for potentielle etniske medlemmer. Undersøgelsen afsluttes med en opridsning af de tre strategiske veje og roller, 3F står over for i sit fremtidige arbejde for lige muligheder og bekæmpelse af forskelsbehandling. Aktuelt indtager afdelingerne lidt skarpt sat op rollen som førstehjælp hvor der rykkes ud, efter henvendelse, når der er opstået et problem. Afdelingerne er reaktive og derfor helt afhængige af, at medlemmerne selv ved og tror, at 3F kan hjælpe i situationer om forskelsbehandling og at de også henvender sig til 3F. Der kan diskuteres, om man i højere grad skal indtage rollen som vagthund, hvor man reagerer, når der opstår ulovlige situationer, som det er tilfældet inden for området med østarbejdere i Danmark. Eller om man skal indtage rollen som konsulent, så man i højere grad medvirker til at forebygge problemer ved at skabe lige muligheder og øget mangfoldighed på arbejdspladserne. Det vil være en rolle, der i højere grad minder om den, som 3F har på uddannelsesområdet. 7

8

9 2. Indledning 2.1 Formål og baggrund for undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er primært at undersøge afdelinger og a-kasser i 3F s evne til at håndtere forskelsbehandling og sekundært at undersøge afdelingers profil i arbejdet med medlemmer med anden etnisk baggrund. Baggrunden for undersøgelsen er: At der er kommet øget fokus på ulovlig forskelsbehandling. Både i 3F, fagbevægelsen generelt og i medierne. Det skyldes bl.a., at lovgivningen i forhold til forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er blevet styrket og blevet klarere efter implementeringen af EU s antidiskriminationspakke. At der i 3F er et oprigtigt ønske om at styrke forbundets profil og evne til at hjælpe alle medlemmer uanset etnisk baggrund. 3F organiserer de dele af arbejdsmarkedet, hvor der er mange jobåbninger for nydanskere og gruppen af medlemmer med anden etnisk baggrund er voksende i 3F. Aktuelt er der ca. 7 pct. 1. Fusionen mellem KAD og SiD har gjort, at de mange integrationsaktiviteter, der tidligere har været i de to forbund, har været på stand by. Fokus i undersøgelsen er på medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Alder, køn, handicap og seksualitet er andre diskriminationsgrunde. Det er også væsentligt at kunne håndtere dem korrekt, men af metodiske årsager har Ligestillingssekretariatet og New Insight besluttet kun at fokusere på de etniske minoriteter. 2.2 Metode Undersøgelsen er baseret på 55 gennemførte telefoninterview, i august til september 2006, i ti udvalgte 3F afdelinger (både a-kasse og faglig afdeling). I hver afdeling er der gennemført seks interview: to interview med faglige sekretærer og to interview med gruppeformænd indenfor hhv. industri- og privat service-gruppen. Dertil kommer to interview i a-kassen et med en a-kasse leder og et med en a- kasse medarbejder. Hvert interview har varet ca. 20 minutter. Undersøgelsen indeholder to overordnede dele: Afdækning af profilen i forhold til arbejdet med medlemmer med anden etnisk baggrund og kendskab til ulovlig forskelsbehandling, herunder både loven og 3F ernes oplevelse af omfanget. En undersøgelse af medarbejdere og lederes evne til at håndtere fire forskellige konstruerede cases, der rummer eller potentielt rummer situationer, hvor medlemmer er blevet forskelsbehandlet. Casene har været målrettet hhv. a-kasse og faglig afdeling. 1 3F Ligestillingssekretariatet 2006: Etnisk ligestilling i 3F. 9

10 Der anvendes samme metode i undersøgelsen, som New Insight har brugt til at teste AF-systemets evne til at håndtere ulovlig forskelsbehandling 2. Fokus i denne undersøgelse er imidlertid bredere, idet der også ses på integration og afdelingernes profil i forhold til integration. De situationer som fagforening og a-kassemedarbejdere kan komme ud for med forskelsbehandling af etniske minoriteter er anderledes og mere komplekse. Samtidig er den handlingsprocedure, både a-kasse og fagforening kan og skal anvende, når de møder forskelsbehandling, anderledes og mere undersøgende, end det vil være tilfældet i fx AFsystemet. I forstudiet blev det konkluderet, at der er fem relationer, som 3F erne kan møde forskelsbehandlingen i (se evt. bilag) og at det vil være mest relevant i dette projekt at undersøge den forskelsbehandling, der foregår på arbejdspladserne af de etniske medlemmer enten ved rekruttering eller afskedigelse eller under ansættelsen, dvs. i det daglige arbejde. På den baggrund er de fire anvendte cases blevet konstrueret. Der er bl.a. lagt vægt på cases i forhold til chikane/mobning. Det har været et rigtigt valg, da undersøgelsen viser, at det er en af de former for forskelsbehandling, der hyppigst opdages af afdelingerne. 2.3 Datagrundlag De ti afdelinger, der medvirker i undersøgelsen, er udvalgt sammen med Ligestillingssekretariatet. De væsentligste kriterier har været at have mindst en afdeling fra hver af de fem regioner og at der er udvalgt afdelinger med en høj andel af medlemmer med anden etnisk baggrund for at undersøge de afdelinger og a- kasser, der må forventes at have flest erfaringer med ulovlig forskelsbehandling. Ligestillingssekretariatet har orienteret afdelingsformændene pr. brev forud for undersøgelsen. Respondenterne er identificeret ved at ringe op til de forskellige afdelinger, enten på et direkte nummer, hvis dette fremgik af afdelingens hjemmeside eller ved at blive stillet om til rette vedkommende ved at specificere hvilke faglige funktioner vores respondent skal have. Der har været en del problemer med at få de interviewede til at deltage i undersøgelsen. Gennemsnitligt er de enkelte afdelinger blevet kontaktet tre til fire gange, inden vi har haft held med at interviewe en medarbejder. Enten har vi ikke kunnet få fat i medarbejderne eller der har været for travlt til, at de kunne lade sig interviewe i de ca. 20 minutter, som interviewet tog. En del medarbejdere har dog indvilliget på at udskyde interviewet, mens omkring seks medarbejdere helt har afvist at deltage i undersøgelsen. På grund af disse vanskeligheder er de 60 personer blevet reduceret til 55, stadig fra de ti forskellige afdelinger. Heraf er 18 fra a-kassen (9 a-kassemedarbejdere og 9 a-kasseledere), og 37 fra fagforeningen (18 formænd og 19 faglige sekretærer). Respondenterne er erfarne medarbejdere både målt i alder, anciennitet i afdelingen og omfanget af kontakt med medlemmer med anden etnisk baggrund end 2 Gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen af New Insight. 10

11 dansk. 60 pct. af respondenterne taler dagligt med indvandrere som del af deres arbejde, og en tredjedel taler med dem ugentligt eller oftere. 33 af de 55 adspurgte har alle været ansat i afdelingen tidligere en KAD eller SID-afdeling i over ti år. Kun seks af de adspurgte har været ansat i fagforeningen i mindre end fem år. En stor del af respondenterne lagde i interviewet ud med at påpege, at de ikke oplever diskrimination og forskelsbehandling som et problem hverken for deres medlemmer eller internt i afdelingen, og mente derfor ikke, at de var den rette person at interviewe. Når interviewet først var i gang, var de fleste respondenter meget engagerede og villige til at svare på de forskellige spørgsmål. Flere sluttede endda af med at påpege, at det havde været spændende at deltage i interviewet. 11

12

13 3. Integration og forskelsbehandling 3.1 Hvad er ulovlig forskelsbehandling? Diskrimination eller ulovlig forskelsbehandling sker, når en eller flere personer får en dårligere behandling eller stilles ringere i en situation, alene fordi vedkommende fx har en bestemt etnisk baggrund. Det er ikke kun etisk forkert, men også ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af køn, alder, tro, seksuel orientering eller etnisk oprindelse, dvs. det der også kaldes diskriminationsgrundene. Det er blevet helt tydeligt fra 2004, hvor alle EU-lande skulle have implementeret EU s anti-diskriminationspakke 3. I Danmark berører det primært lov om etnisk ligebehandling og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Ulovlig forskelsbehandling Der skelnes mellem direkte og indirekte diskrimination. Den direkte diskrimination er, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af køn, alder, tro, seksuel orientering eller etnisk oprindelse. Eksempel: Jobannonce hvor det gøres klart, at der foretrækkes ansøgere med dansk baggrund. Eksempel: Når indvandrere får mindre i løn, selvom de udfører samme arbejde som danskere. Indirekte forskelsbehandling er, når en tilsyneladende neutral praksis stiller nogle personer dårligere end andre. Eksempel: At ansøgere skal udføre en bestemt sprogtest, selv om sproget ikke er nødvendigt til arbejdet. Det vil stille indvandrere ringere ift. det job. Indirekte forskelsbehandling er sværere at bevise og gøre noget ved end direkte diskrimination. Det er først fra 1996, at Danmark har fået en egentlig lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Indtil da har den generelle holdning været, at lovgivning ikke var nødvendig, fordi man betragtede diskrimination som et meget begrænset problem i Danmark. 4 Der skelnes i lovgivningen mellem direkte og indirekte forskelsbehandling (se tekstboks). Chikane er også forbudt. Chikane er, når der skabes et truende, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for en person, fordi denne har en bestemt baggrund (diskriminationsgrundene). Chikane kan fx udøves gennem nedsættende bemærkninger, seksuelle hentydninger, vittigheder om bestemte grupper, sprede falske rygter, fysiske overgreb eller trusler. 3 Direktiv om racelighed (2000/43/EF), Direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF) og Fællesskabets handlingsprogram (2000/750/EF) 4 Den direkte anledning til vedtagelsen af loven er, at det i begyndelsen af 90 erne kommer frem, at AF- Storkøbenhavn oplever, at både offentlige og private arbejdsgivere stiller diskriminerende krav til arbejdskraften. Flere arbejdsgivere siger direkte, at de ikke vil ansætte indvandrere. Den umiddelbare reaktion er, at AF som serviceinstitution ikke er i stand til at afvise deres krav. Samtidig er holdningen, at det sparer indvandrerne for skuffelser og nederlag. Der indledes en undersøgelse, og det klargøres, at AF som offentlig institution er underlagt internationale konventioner. Der kommer et cirkulære i november 1995, der tydeliggør, at direkte og skjulte diskriminerende krav er ulovlige, og AF skal afbryde formidlingsprocessen. Lov om forbud mod forskelsbehandling vedtages i

14 Endelig er det forbudt at instruere andre til at udøve forskelsbehandling. En leder må ikke bede sine medarbejdere om at foretage handlinger, der kan føre til forskelsbehandling Det kan være svært at identificere og bevise ulovlig forskelsbehandling Den indirekte forskelsbehandling er absolut sværest at identificere og håndtere. Det vil i praksis ofte være situationer, som ligger i en gråzone mellem, hvad der er lovligt og ulovligt. Det er anerkendt i lovgivningen, at forskelsbehandling er et komplekst problem, som kan være vanskeligt både at identificere og bevise. Det kan være svært at vurdere, om der er tale om forskelsbehandling, særligt når det ikke udføres med vilje. I såvel direktiver som national lovgivning er vanskelighederne med at påvise skyldsspørgsmålet imødekommet ved, at der er delt bevisbyrde. Delt bevisbyrde betyder, at det ikke kun er anklageren, den forurettede indvandrer, der skal bevise fx en arbejdsgiver eller virksomheds skyld, men at den anklagede også skal kunne bevise, at denne ikke har forskelsbehandlet. Det kan være ved at fremvise mangfoldighedspolitikker mv. 3.2 Meget kontakt med etniske medlemmer Der er udvalgt ti afdelinger til denne undersøgelse. Der er valgt en eller flere af de afdelinger i hver af de fem regioner, som har en høj andel af medlemmer med anden etnisk baggrund. I tabel 3.1 er en oversigt over andelen af medlemmer med indvandrerbaggrund i de ti afdelinger. Tabel 3.1: De ti afdelingers andel af medlemmer med indvandrerbaggrund (i pct.) Region Caseafd. (anonymiseret) Midtjylland Andel indvan- medlemmer i drere blandt afdelingens pct. Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden A B C D E F G H I J 4% 8% 16% 10% 15% 15% 32% 31% 27% 23% Kilde: 3F Ligestillingssekretariatet 2006: Etnisk ligestilling i 3F. Medlemmerne med anden etnisk baggrund fylder meget i de ti afdelingers arbejde. 60 pct. af de adspurgte taler dagligt med medlemmer med anden etnisk baggrund. 29 pct. taler ugentligt med medlemmer med anden etnisk baggrund. Kvinderne i forbundene har oftere kontakt med indvandrere sammenlignet med mændene. Over 70 pct. af kvinderne har daglig kontakt med indvandrere, mens denne andel er under 50 pct. for mændene. Det skyldes bl.a., at det især er kvinder, der arbejder i a-kassen. Jo større andel af afdelingens medlemmer der har anden etnisk baggrund, jo flere af respondenterne taler med etniske minoriteter hver dag. 14

15 Tabel 3.2: Hvor stor en del af henvendelserne er med indvandrere? (i pct.) Under 10 pct pct pct pct. Over 50 pct. Total Total - antal Privat service 11,8 11,8 35,3 17,6 23,5 100,0 17 Industri 21,4 35,7 14,3 21,4 7,1 100,0 14 Andet (faglig, 5 20,0 20,0 40,0 20,0 100,0 formand mv.) A-kasse - 11,8 11,8 17,6 58,8 100,0 17 Total (i pct.) 11,3 18,9 22,6 17,0 30,2 100,0 53 Kilde: New Insight *Note: To respondenter har ikke kunnet opgøre andelen En meget stor andel af de henvendelser, som specielt a-kassen får, er fra medlemmer med anden etnisk baggrund. I a-kassen skønner flertallet, at det er 30 pct. eller flere af de henvendelser, som de får, der er fra indvandrere. 58% (svarende til ti ud af de 17 adspurgte) i a- kasserne siger endda, at det er mere end halvdelen af de sager/henvendelser de får, der er fra indvandrere. Det er et meget stort omfang set i lyset af, at den gennemsnitlige andel indvandrere i de ti udvalgte afdelinger er på 18 pct. En af forklaringerne er formentlig, at de etniske medlemmer har højere ledighed og at de også har sværere ved at forstå de danske a-kasseregler og derfor i højere grad end danskere henvender sig til a-kassen. I den faglige afdeling er der også en meget stor andel af henvendelser fra medlemmer med anden etnisk baggrund. I privat service-gruppen udgør henvendelser fra indvandrere en noget større andel, end det er tilfældet indenfor industrigruppen. I privat service er det typisk hver tredje henvendelse i de ti afdelinger, der er fra etniske medlemmer, hvor det er omkring hver femte i industrigruppen. Det er værd at bemærke, at der er flere medarbejdere, både i privat service og industrigruppen, der siger, at halvdelen af de sager/henvendelser, de sidder med, vedrører medlemmer med anden etnisk baggrund. Det er umiddelbart positivt, at afdelingerne vurderer, at de etniske medlemmer i så stort omfang henvender sig til fagforeningen. Der kan være flere forklaringer på det: De etniske medlemmer har jobs, hvor der er mange problemer. Det er bl.a. tilfældet inden for Servicegruppen, hvor det altovervejende er etniske medlemmer, der arbejder indenfor rengøringsområdet. Gruppeformænd og faglige sekretærer overvurderer omfanget af henvendelser fra etniske medlemmer, fordi de er anderledes, mere synlige eller mere ressourcekrævende. 15

16 3.2.1 Har etniske medlemmer andre problemer? I undersøgelsen er der spurgt ind til, om der opleves nogen forskel på de henvendelser, som de etniske medlemmer har, sammenlignet med danskernes. Det mener ca. 60 pct., at der er. Tabel 3.3: Er der forskel på henvendelserne fra indvandrere i forhold til danske medlemmer? (angivet i pct.) De samme problemer Sproglige forståelsesproblemer Manglende arbejdsmarkedsforståelse Rettigheder bl.a. ift. ferie Indvandrerne bliver oftere snydt Sjælesørger A-kasseleder 11,1 44,4 11,1 22,2 11,1 100,0 A-kassemedarbejder 50,0 25,0 12,5 12,5 100,0 Faglig sekretær 53,8 7,7 23,1 15,4 100,0 Formænd 42,9 7,1 21,4 14,3 14,3 100,0 Total 40,9 18,2 15,9 11,4 11,4 2,3 100,0 Kilde: New Insight Total I de faglige afdelinger har halvdelen det indtryk, at der ikke er forskel på de problemer, som indvandrere og danskere henvender sig med. Der er en tendens til, at man i afdelinger med relativt få indvandrere ikke synes, der er forskel på henvendelserne fra indvandrere og danskere, hvor man i de afdelinger med mange (mere end 20 pct. indvandrere) i høj grad angiver, at indvandrere i større omfang bliver snydt af arbejdsgivere. I a-kasserne peger en tredjedel af de adspurgte på, at de oplever, at der er tale om de samme problemer. Yderligere en tredjedel mener, at der i højere grad er tale om sproglige forståelsesproblemer. Undersøgelsen viser, at øjnene der ser har stor betydning for, om og hvordan der opleves en forskel i indholdet i henvendelserne fra etniske og danske medlemmer. I a-kasser med flest etniske medlemmer nævnes sproglige problemer kun i begrænset omfang som en forskel. Det tyder på, at man her, til forskel fra a- kasser med færre etniske medlemmer, er vant til at håndtere det sproglige og ikke betragter det som en forskel, der fylder i arbejdet F ernes oplevelse af forskelsbehandling Forskelsbehandling af medlemmer med anden etnisk baggrund er et kendt fænomen blandt både ledere og medarbejdere i fagforening og a-kasse. Det er tre ud af fire af de interviewede, der siger, at de har oplevet eller hørt om situationer, hvor deres medlemmer er blevet forskelsbehandlet. Det gælder specielt de faglige sekretærer, hvor det næsten er alle (hele 86 pct.), der har oplevet eller hørt om situationer, hvor medlemmer er blevet forskelsbehandlet. Generelt udtrykker en større andel af de faglige medarbejdere, sammenlignet med a-kassemedarbejdere, at de har oplevet eller hørt om en situation, hvor et medlem er blevet forskelsbehandlet. Det skyldes det forskellige fokus, der er i hhv. a-kasse og den faglige afdelings kontakt med medlemmerne. 16

17 Tabel 3.4: Har du oplevet situationer med etnisk forskelsbehandling? A-kasse Ja Nej Total Antal Pct. 61,1 38,9 100,0 Fagforening Antal Pct. 78,4 21,6 100,0 Total Antal Pct. 72,7 27,3 100,0 Kilde: New Insight I alle de ti undersøgte afdelinger har mindst én medarbejder eller leder oplevet eller hørt om mindst en situation omkring forskelsbehandling af medlemmer med anden etnisk baggrund. Undersøgelsen viser også, at det er relativt sjældent, man oplever situationer, hvor medlemmer er blevet forskelsbehandlet. De fleste oplever det højst et par gange om året. Næsten alle dem, der har oplevet eller hørt om situationer med forskelsbehandling, har reageret og søgt at gøre noget ved situationen/sagen. Ni ud af ti, der har oplevet eller hørt om forskelsbehandlende situationer svarer, at de selv eller andre i afdelingen gjorde noget ved situationen/sagen Eksempler på situationer med forskelsbehandling Det er særligt sager omkring chikane eller mobning, som respondenterne har hørt om eller oplevet 5. Det er fx situationer, hvor der er blevet talt meget nedladende til eller set skævt til det etniske medlem/indvandreren. Disse sager minder i deres forløb og kompleksitet om sager med psykisk arbejdsmiljø og seksuel chikane. Det er også sager, hvor arbejdsgiveren har givet anderledes og dårligere løn- og ansættelsesvilkår for indvandrere 6. Der er tale om sager, som ligger i relation B (se evt. bilag) som vedrører for- Eksempler på situationer som medarbejderne har kendskab til: Et medlem som var i jobtræning, fik trusler fra arbejdsgiveren og han fik det mest beskidte arbejde (jf. 6) Et medlem som arbejdede på et hotel, blev bortvist under falsk påskud (jf. 7) På et slagteri: en der blev chikaneret og truet med at blive fyret af arbejdsleder (jf. 11) Forskelsbehandling i forbindelse med rekruttering (jf. 14) Indvandrere havde søgt om flere timer, men ikke får det på trods at de danske kollegaer gør det. (jf. 22) Kvinde som pludselig ikke længere måtte bære tørklæde (jf. 23) Rengøringsdame som havde glemt at melde sig rask, hvorefter hun blev fyret (jf. 24) En tamiler blev chikaneret, fik hældt maling på sin hjelm (jf. 37) Arbejdsgivere der fravælger indvandrere, eller klager over dem (jf. 54) Kilde: New Insight 5 Jf. variabel , bl.a. interview nr. 10, 17, 37,

18 skelsbehandling af etniske minoriteter på arbejdspladsen eller ved rekruttering. Det er væsentligt at pointere, at undersøgelsen ikke afdækker indvandrernes oplevelse af forskelsbehandling. Der mangler viden om, i hvilket omfang og i hvilke situationer de etniske medlemmer selv oplever forskelsbehandling. Denne undersøgelse peger på to problemstillinger i den forbindelse: Dels at nogle medarbejdere udtrykker, at indvandrerne selv tror, at noget er forskelsbehandling, selv om det rent juridisk ikke er. Ofte er det, fordi de ikke kender til reglerne på arbejdsmarkedsområdet godt nok. Flere faglige sekretærer har udtrykt, at de ikke tror, at mange indvandrere er bevidste om, at de bliver snydt, og at de ikke er bevidste om den service og hjælp, som fagforeningen yder i tilfælde af forskelsbehandling, hvilket resulterer, i at flere indvandrere - på trods af egentlige problemer - ikke henvender sig til fagforeningen. 3.4 Profil i forhold til integration og forskelsbehandling Arbejdspres men potentiale for flere og tætte samtaler Lidt under halvdelen af respondenterne mener aldrig, at de har behov for at afbryde eller afkorte kontakten med medlemmer, fordi der er andre, der venter på at komme til. Flere siger direkte, at det er en bevidst politik, at de ikke vil afbryde kontakten med medlemmerne. Tabel 3.5: Hvor ofte føler du dig nødsaget til at afbryde medlemskontakt (i pct.) Dagligt Et par gange om ugen Højst en gang om ugen Aldrig Total Privat service 11,8 17,6 17,6 52,9 100,0 Industri 21,4 21,4 7,1 50,0 100,0 Faglig afdeling - uoplyst gruppe 50,0 16,7 16,7 16,7 100,0 A-kasse 33,3 5,6 22,2 38,9 100,0 Total 25,5 14,5 16,4 43,6 100,0 Kilde: New Insight Hver tredje a-kassemedarbejder og hver fjerde faglige sekretær føler sig dagligt nødsaget til at afbryde/afkorte kontakten til medlemmerne. Flere siger, at arbejdspresset og behovet for at afbryde eller afkorte dialogen med medlemmer er sæsonbestemt og at det er størst om vinteren. Det afhænger naturligvis af brancheforhold. Generelt set er der få, der ofte er så tidspressede, at de må afkorte kontakten med medlemmerne sammenlignet med fx situationen i AF eller kommune. En tidligere undersøgelse viser, at mindst hver tredje frontmedarbejder i kommune eller AF 6 Jf. variabel , bl.a. nr. 6, 8, 16, 17, 18, 25, 27, 30, 31, 32, 33 og

19 dagligt føler sig tvunget til at afkorte eller afbryde kontakten med de ledige, fordi der er andre, der venter på at komme til 7. Der er med andre ord relativt gode rammer tidsmæssigt i 3F, for at personalet i de undersøgte afdelinger og a-kasse kan få talt ordentligt med den enkelte. Det er en styrke, når sprogproblemer skal overkommes og en forudsætning for en god interkulturel kommunikation. Samtidig kan det være med til at give 3F en position som en aktør, hvor man kan få en grundigere og dybere snak om sit arbejdsliv og vejen til arbejde, end det er tilfældet hos fx kommune og AF Begrænset mangfoldighed i medarbejdersammensætningen Det er kun i tre af de ti afdelinger og a-kasser, at der er medarbejdere med anden etnisk baggrund. Det er et kendt problem, ikke blot for 3F men for alle fagforeninger, at fagforeningens ansatte og valgte ikke afspejler medlemmernes etniske baggrund. Der har været flere aktiviteter i både i det tidligere KAD og SiD, som har haft som formål at gøre de etniske medlemmer mere fagligt aktive. Fagbevægelsens Videnscenter for Integration har (og Netværk i Fagbevægelsen for indvandrere (NIF)) har i foråret afholdt et seminar med det formål at diskutere de etniske minoriteters deltagelse i fagbevægelsen. Erfaringen viser, at der er flere fordele ved en mere mangfoldig medarbejdersammensætning. Intern læring medarbejderne får en anden og større forståelse for kulturelle forskelle og får en ressourceperson som kollega. Bedre kontakt og nemmere kommunikation med medlemmer med anden etnisk baggrund. Troværdigt signal om at fagforeningen/a-kassen er for alle uanset etnisk baggrund. Flere af de interviewede ledere i a-kasserne giver udtryk for, at de godt ved, at det kunne være en styrke at have medarbejdere med anden etnisk baggrund. Nogle af dem har forsøgt at rekruttere, men syntes ikke, at de havde de faglige kvalifikationer i orden. Enkelte vil arbejde aktivt for, at de ved næste rekruttering ansætter etniske minoriteter. Der er ikke umiddelbart samme ønske om at rekruttere ansatte (faglige sekretærer) med anden etnisk baggrund i de faglige afdelinger. Det hænger formentlig meget sammen med, at der ikke er udsigt til nyansættelser i den nærmeste fremtid. Fusion og besparelser generelt har betydet, at mange afdelinger i de senere år har måttet afskedige ansatte. Undersøgelsen viser også, at der er en ret høj gennemsnitsalder blandt respondenterne. Kun tre er under 40 år og mere end halvdelen af respondenterne er over 50 år. Indenfor de kommende fem år vil der derfor opstå et vist behov for nyansættelser som følge af pensionering. I den sammenhæng har det naturligvis betydning, 7 New Insight 2004: Frontmedarbejder-analyse. En del af projekt Vasco da Gama. 19

20 om der fortsat vil komme besparelseskrav, der betyder, at der ikke sker genopslag af stillinger, der forlades ved naturlig afgang Få har en målsætning for integrationsarbejdet Kun to af de adspurgte afdelinger og tre af a-kasserne har en målsætning for arbejdet med integration af etniske minoriteter. Det er ikke ensbetydende med, at de andre ikke er orienteret mod integrationsarbejdet og arbejdet i forhold til etniske minoriteter, men det siger noget om, at det er i begrænset omfang og at arbejdet ikke er videre formaliseret. Det er ikke et område, som vægtes særligt højt Ikke klart fokus på synliggørelse overfor indvandrere Det er kun lidt under halvdelen af både faglige sekretærer og gruppeformænd, der siger, at de prøver at synliggøre, at fagforeningen kan hjælpe indvandrere. Det er således kun otte ud af 15 adspurgte gruppeformænd, der siger, at man prøver at synliggøre sig over for indvandrere. Fem af disse formænd er inden for privat service. Undersøgelsen viser, at det særligt er respondenterne inden for Industrigruppen, der ikke prøver synliggøre, at fagforeningen kan hjælpe indvandrere. Det er overraskende, at i de ti udvalgte afdelinger, hvor man har den største andel medlemmer med anden etnisk baggrund i Danmark, ikke mere bevidst prøver at rekruttere etniske medlemmer og synliggøre, at man kan hjælpe indvandrere. Tabel 3.6: Prøver I at synliggøre, at I er en fagforening/a-kasse der hjælper indvandrere? (i pct.) Ja Nej Ved ikke Total Privat service 58,8 35,3 5,9 100,0 Industri 35,7 64,3 100,0 Faglig afdeling - uoplyst gruppe 33,3 66,7 100,0 A-kasse 33,3 66,7 100,0 Total 41,8 56,4 1,8 100,0 Kilde: New Insight Ikke nogen særlig indsats for at rekruttere etniske medlemmer Hovedparten af de ti afdelinger og a-kasser gør ikke noget specielt for at rekruttere medlemmer med anden etnisk baggrund. Undersøgelsen viser at: Kun to gruppeformænd og fire faglige sekretærer fordelt på fire forskellige afdelinger mener, at de gør noget specielt for at rekruttere medlemmer med anden etnisk baggrund. Kun en a-kasseleder og ingen a-kassemedarbejdere synes, de gør noget særligt for at rekruttere indvandrergruppen. Det skyldes formentlig også, at a- kasserne normalt ikke har samme aktive rolle som fagforeningen i forhold til hvervning. Inden for Industrigruppen er der næsten ingen (kun en faglig sekretær ud af 14 respondenter fra Industrigrupperne), der mener, at man gør nogen særlig ind- 20

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Diskrimination? Nej, ikke hos os!

Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination? Nej, ikke hos os! Diskrimination sker ofte utilsigtet. Denne pjece giver dig, som er leder, viden og gode råd, så du undgår, at det sker i din virksomhed. - plads til rummelighed Fakta

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Afskedigelse af medarbejdere

Afskedigelse af medarbejdere Afskedigelse af medarbejdere At afskedige en medarbejder er en vanskelig opgave, som kræver både omtanke og empati. Denne håndbog giver nogle gode råd til, hvordan en afskedigelse gennemføres bedst muligt.

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Juni 2012. Værd at vide om forskelsbehandling - en guide til jobcentermedarbejdere

Juni 2012. Værd at vide om forskelsbehandling - en guide til jobcentermedarbejdere Juni 2012 Værd at vide om forskelsbehandling - en guide til jobcentermedarbejdere SIDE 03 Indledning 1. Hvad er forskelsbehandling? Forskelsbehandling på en arbejdsplads er ulovligt. Men forskelsbehandling

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet

Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet Arbejdsgivers pligter på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning 5 Loven Forbuddet mod forskelsbehandling 6 Direkte og indirekte forskelsbehandling 7 Chikane og instruktion 8 Forbud mod repressalier

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte

Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Økonomikonference 2013 - Landmanden som virksomhedsleder med ansatte Jacob Langvad Nielsen VFL, erhvervsjura Specialkonsulent Advokat (L) E-mail: jln@vfl.dk 3. oktober 2013 Dagsorden Ansættelsesretlig

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Kan du være DIG SELV. på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske

Kan du være DIG SELV. på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske homopjece:layout 1 09/08/07 9:38 Side 1 Kan du være DIG SELV på jobbet? Information om bøsser og lesbiske i arbejdslivet fra LO og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Indledning I Danmark har vi alle

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Når dit job er i fare

Når dit job er i fare Når dit job er i fare Overenskomstansatte Danmarks Lærerforening Telefontavle Danmarks Lærerforening 33 69 63 00 Lokalkreds Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet

Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet Lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet 23 Indhold Side Indledning Ikke to mennesker er ens og heldigvis for det! 5 Loven og din beskyttelse Hvad siger loven? 6 Hvad kan du selv gøre 8 Det er vores

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN

Skoleleder og. overenskomstansat. er du. overenskomstansat. og bekymret for at blive. afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN Skoleleder og overenskomstansat er du overenskomstansat og bekymret for at blive afskediget SÅ KONTAKT ALTID SKOLELEDERFORENINGEN 1 når dit Der kan af mange årsager opstå en risiko for, at din arbejdsgiver

Læs mere