Rummelig ældrepleje. - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. December 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rummelig ældrepleje. - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. December 2009"

Transkript

1 Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kræver mod at træde ud af sin bekvemmelighedszone Men belønningen ønningen kan være fantastisk Social & SundhedsSkolen, Herning Herning Kommune Videncenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA) VIA UC December 2009

2 Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk December 2009 Udarbejdet af: Marianne Elbrønd, Thuy Dung Le og Hanne Thorvardarson Udgiver: Social & SundhedsSkolen, Herning Gullestrupvej Herning Støttet af: Indenrigs- og Socialministeriets pulje til styrket indsats over for ældre med anden etnisk baggrund end dansk Fotografi: Steen Wrem Forside og modeller: Marianne Elbrønd Trykt ISBN Elektronisk ISBN

3 FORORD Dette inspirationskatalog er et resultat af Projekt Rummelig ældrepleje som Herning Kommune, Videnscenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA) VIA University College og Social & SundhedsSkolen, Herning har gennemført i perioden Arbejdet er finansieret af Indenrigs- og Socialministeriets pulje til styrket indsats over for ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Kataloget bygger i stor udstrækning på interviews med elever, medarbejdere, pårørende og ældre med anden etnisk baggrund end dansk samt undervisere, vejledere og andre, der arbejder med integration i det daglige. Tak til alle, der har bidraget med fortællinger og tanker Kataloget indskriver sig i en række aktiviteter, som er udsprunget af projekt Rummelig ældrepleje: Der er etableret et netværk af relevante personer fra Herning Kommune og to uddannelsesinstitutioner samt skabt kontakt til personer, der arbejder med integration i det daglige Der er skabt samarbejdsalliancer til centrale aktører på sprogundervisningsområdet samt en række frivillige og private foreninger. Der er skabt overblik over den etniske population i Herning Kommune Studier af beslægtede undersøgelser er gennemført Interviews er gennemført med elever, medarbejdere, pårørende og ældre etniske borgere Temadage er afholdt for 80 praktikvejledere i Herning Kommune Projekterfaringer og konkrete måder at bruge inspirationskataloget formidles løbende til relevante målgrupper - både i uddannelses- og praksissammenhænge Netværksforbindelser holdes ved lige Erfaringer med brugen af inspirationskataloget fastholdes og indarbejdes i kursus- og efteruddannelsesaktiviteter bl.a. AMU aktiviteter Læs mere om aktiviteterne på Kataloget er udarbejdet af: Marianne Elbrønd, Uddannelseschef, Social & SundhedsSkolen, Herning, Thuy Dung Le, Udviklingskonsulent, Social & SundhedsSkolen, Herning, Hanne Thorvardarson, Lektor, VIA University College, 3

4 Rummelig ældrepleje... 1 Forord... 3 Indledning... 5 Indhold... 7 Pressebilledet... 9 De Tre Historier De Tre Historier - Øvelse Hverdagsviften Hverdagens Stunder Nærmere Udforskning Arbejdsdagens Stunder Nærmere Udforskning Arbejdsdagens Stunder - Samtaleværktøj Det Blå Hus Det Blå Hus I Brug Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Utilpashed I Branchen Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Handlemæssige Restriktioner Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Familiemæssige Forpligtelser Udvalgt Opmærksomhedspunkt: God Modtagelse/Introduktion Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Åben Snak Om Kulturforskelle Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Åbenhed I Forhold Til Ny Inspiration Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Godt Socialt Miljø Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Plads Til Oplæring Fagligt/Socialt Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Plads Til Sproglig Oplæring Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Passende Udfordringer Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Eget Bidrag Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Sprogproblemer Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Fordomme Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Kulturelle Misforståelser Udvalgt Opmærksomhedspunkt: Ringe Opbakning De Små Skridts Vej De Små Skridts Vej I Brug De Små Skridts Vej I Brug - Medarbejdererfaringer Slutreplik Noter

5 INDLEDNING Ældre, der ikke er født og opvokset i Danmark, vil i de kommende e år udgøre en stigende andel af ældrebefolkningen og de vil også i stigende omfang komme i kontakt med hjemmeplejesystemet. Erfaringer viser imidlertid, at mødet mellem etniske ældre og det danske hjemmeplejesystem ikke altid forløber lige optimalt. På den ene side kan nogle etniske ældre være direkte tilbageholdne med at opsøge eller tage imod hjælp eller de kan have problemer med at finde sig tilpas med den form for hjælp, der ydes. På den anden side kan medarbejdere i hjemmeplejen være usikre på, hvordan de skal møde, forholde sig til og hjælpe mennesker, der har en anden kulturel baggrund end dem selv. Men der er inspiration at hente indenfor hjemmeplejens egne rækker, for allerede i dag er mangfoldighed og mødet mellem kulturer en indbygget del af arbejdet i hjemmeplejen. Etniske medarbejdeen stor og meget vigtig del af den aktuelle og fremtidige arbejds- styrke og hvis de føler sig vel mødt og tilpas i job og uddannelse, så er vejen banet for at også etniske ældre vil føle sig vel mødt og tilpas med hjælpen. En rummelig, mangfoldig hjemmepleje er både en re og elever udgør mange steder nødvendighed, idet der frem over vil være færre yngre til at tage sig af stadig flere ældre og en ge- vinst, idet det er berigende for arbejdspladser, når mennesker med forskellige kompetencer, køn og kulturer arbejder sammen i. Tanken med kataloget er at inspirere ledere og medarbejdere i den kommunale ældrepleje til at arbejde mere systematisk med skabelsen af en rummelig ældrepleje, hvor alle elever, medarbejdere og ældre også dem med en anden etnisk baggrund end dansk - kan opleve at bliver vel mødt og godt hjulpet. En af de forklaringer, der ofte er i spil, når personer med anden etnisk baggrund end dansk har prokulturelle baggrund. Det er rigtigt, blemer på arbejdspladsen eller på uddannelsen, handler om deres at etniske elever eller medarbejdere har en anden baggrund end gennemsnitsdanskeren, men en for ensidig henvisningen til kulturel baggrund er uhensigtsmæssig af flere grunde: 5

6 For det første er mennesker aldrig typiske medlemmer af en kultur. Denne morale gentages igen og igen i den ene undersøgelse, rapport eller artikel efter den anden. For det andet siger kulturel baggrund ikke noget om, hvordan mennesker faktisk er eller lerer en stærk fokusering på kulturel baggrund at svække opmærksomhe- ver deres liv. For det tredje risikerer den for samspillet mellem etniske elever/medarbejdere og forhold, der nærmere hører sig arbejdspladser eller uddannelsessammenhænge til. Kataloget rummer ingen svar eller kontante råd men præsenterer i stedet nogle optikker: PRESSEBILder kan skærpe blikket for detaljer og LEDET, DE TRE HISTORIER, HVERDAGSVIFTEN og DET BLÅ HUS, sammenhænge samt nogle opmærksomhedspunkter, der måske kalder på eller fortjener nærmere udforskning, når det konkrete møde og samarbejde mellem etniske elever/medarbejdere og hjem- meplejen skal udfolde sig i konkrete sammenhænge. Endelig præsenteres også en forandringsstrate- gi: DE SMÅ SKRIDTS VEJ, der kan være med til at understøtte en udvikling mod rummelig ældrepleje. Kataloget er udarbejdet med afsæt i den grundantagelse, som er udtrykt i det kinesiske ordsprog herunder. I kataloget indgår nogle udsagn og fortællinger om liv, som nogle personer med anden etnisk bag- grund end dansk lever. Disse personer taler kun for sig selv og optimalt er det derfor, hvis kataloget kan inspirere læseren til selv at se på det liv andre lever med en ny åbenhed, der opfanger såvel de små ting som de lidt større sammenhænge. 6

7 INDHOLD 1) PRESSEBILLEDET, illustrerer hvor komplekse møder mellem mennesker er. Ansatte i hjemmeplejen eller på plejehjem tager del i sådanne møder flere gange om dagen. 2) DE TRE HISTORIER illustrerer, at vi som mennesker alle er børn, voksne eller ældre på forskellige tidspunkter i den store historie. Historiske forhold og begivenheder (f.eks. krige, kriser og opgangsperioder) og betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljøpåvirkninger, vejrforhold mv.) vil sætte sig spor i den enkeltes liv (den lille historie) og afspejler sig i alt, hvad mennesker foretager sig i det daglige (den upåagtede historie). Forståelse for menneskers forskellige historier kan være med til at fremme forståelse for, at det enkelte menneske er meget mere end en kulturrepræsentant. 3) HVERDAGSVIFTEN zoomer ind på den enkeltes liv i hverdagen og kan f.eks. være med til at synliggøre den perlerække af tidsrum og stunder, der udgør en arbejdsdag. Stunderne kan med fordel sammenlignes med små isbjerge, hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv.: morgenmøde, transport, 1. hjemmebesøg, 2. hjemmebesøg, gruppemøde mv. Under vandet skjuler sig det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte. Forståelsen for stundernes dobbelthed er vigtig når hjemmeplejens medarbejdere skal samarbejde med hinanden om løsningen af hverdagens opgaver og derudover også sammen skal skabe en arbejdspladskultur. Kolleger der f.eks. skal tage imod elever og nye kolleger kan med fordel spørge: Hvilke stunder bidrager til trivsel og arbejdsglæde? Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give inspiration til konkret handling. En opmærksomhed mod arbejdsdage og hvorledes de fungerer for konkrete medarbejdere kan måske være et skridt på vejen mod en rummelig arbejdsplads, hvor alle uanset baggrund trives. 4) DET BLÅ HUS er en model, der illustrerer, at der er forskellige faktorer på spil, når det handler om elevers og medarbejderes fastholdelse i uddannelse og job. Der er faktorer, der holder elever og medarbejdere væk fra at søge job og uddannelse i bestemte brancher. Der er faktorer der hhv. skubber og trækker elever og medarbejdere ind i uddannelse og job. Forskellen på skubbe og trække faktorer bunder i om bevægelsen skyldes pres udefra eller tiltrækning indefra. På samme måde er der faktorer, der hhv. trækker eller skubber elever og medarbejdere ud. Endelig er der faktorer, der får elever og medarbejdere til at holde fast måske på trods af problemerne. I tilknytning til DET BLÅ HUS præsenteres en række opmærksomhedspunkter, som det kan være relevant at have særlig blik for. 5) DE SMÅ SKRIDTS VEJ er en strategi til at understøtte forandring. Medarbejdere i hjemmeplejen ligger inde med en guldgrube af visdom, der handler om hvad der har betydning og gør en positiv forskel både i ældres hverdagsliv og i medarbejdernes arbejdsliv. De små skridts vej er en metode, der kan være med til at kvalificere begge dele. Metoden kan, hvis der arbejdes systematisk med den, understøtte, at gode ideer omsættes til praksis, at forandringstiltagene dokumenteres og udbredes til andre. Praksis udvikler selv under pres løsninger på hverdagens problemer og det er beklageligt hvis de mange gode praksis erfaringerne forsvinder som private løsninger på lokale problemer. 7

8 8

9 PRESSEBILLEDET Herover ses et billede, som i 2002 indbragte den danske pressefotograf Steen Wrem prisen for Årets pressefoto. Billedet, der viser en ældre kvinde i sit hjem, hvor hun har besøg af sin hjælper, illustrerer på smukkeste vis, hvor sammensat et møde mellem to mennesker er. Hvad mon de to personer på billedet særligt hæfter sig ved, når de står overfor hinanden? Hvad registrerer de og hvad ignorerer de ved hinanden? Os, der betragter billedet kan umiddelbart se, at der er tale om et møde mellem en ung og en gammel, et møde mellem en mand og en kvinde, et møde mellem et arbejdsliv og et dagligliv. Måske er der også tale om et møde mellem en dansker og en person, med anden etnisk baggrund end dansk. Måske er de i virkeligheden begge to anden generations indvandrere og helt sikkert er der også tale om et møde mellem to unikke personer, der har hver deres egen måde at være på og at leve på, hver deres historie, holdninger og værdier og hver deres helt særlige forhold til personer og steder. Hver gang mennesker mødes opstår et mulighedernes rum det kan gå godt og det kan gå skidt. Det er nemt at forfalde til at se andre som kategorier; ham den unge elev eller hende den gangbesværede i Østergade. Menneskers gentagne og unuancerede kategoriseringer af hinanden kan have uheldige konsekvenser. Vi låser hinanden fast og påvirker hinandens selvbilleder. Et positivt udfald af et møde afhænger ikke mindst af, om parterne kan se nuanceret på hinanden og på det samspil, som de hele tiden er fælles om at skabe. Alle, der arbejder indenfor hjemmeplejen eller på plejehjem, tager flere gange om dagen del i sådanne sammensatte møder i forhold til borgere, pårørende, kolleger og elever. Arbejdet kræver, at man er åben for at forstå andre mennesker. Ikke kun dem, der minder om en selv, men også dem, der er anderledes, og som har deres helt specielle ønsker og forventninger til livet og dagligdagen 9

10 10

11 DE TRE HISTORIER De tre typer af historier, som er afbildet på tegningen herover, kan på forskellig vis skabe indsigt i og måske forståelse for menneskers forskellighed. De tre historier forholder sig til hinanden ligesom russiske babushka-dukker, hvor der inden i den store dukke ligger en mindre dukke, som igen indeholder en endnu mindre dukke På samme måde er det med det liv, mennesker lever her og nu. Alt, hvad mennesker foretager sig i det daglige (den upåagtede historie) er forankret i et livsforløb, der strækker sig fra fødsel til død (den lille historie). Livsforløbet er igen forankret i en kultur og en tidsepoke, som danner rammen om tilværelsen for en bestemt generation (Den store historie). Alle er vi børn, voksne eller pensionister på forskellige tidspunkter i den store historie. Historiske forhold og begivenheder (f.eks. krige, kriser og opgangsperioder) og betingelser i øvrigt (almene le- vevilkår, miljøpåvirkninger, vejrforhold m.v.) vil sætte sig spor i vores liv (den lille og den upåagtede historie) i form af levevaner, tilhørsforhold til steder, sygelighed og vil præge det syn, vi f.eks. har på æresbegreber, takt og tone, rettigheder, det offentlige og det at blive afhængig af hjælp eller at yde hjælp til andre. Det er ikke mindst den upåagtede historie, der handler om menneskers dagligliv, som medarbejdere i hjemmeplejen skal have en god fornemmelse af. Dels har de selv et hverdagsliv og dels spiller de ligesom den unge mand på pressebilledet en rolle i andres hverdagsliv, når de skal yde andre relesamarbejde med borgere om løsning af hverdagens opgaver. For ikke på forhånd at fortabe sig i en optagethed af andres kulturelle baggrund eller religiøse orien- vant hjælp og i øvrigt skal tering kan opmærksomheden mod de tre historier med fordel foregår nedefra og op så fokus først og fremmest rettes mod den upåagtede historie og det levede liv hverdagen. Dernæst mod den helt unikke livshistorie og endelig til sidst mod den store mere generelle historie; f.eks. verdenshistorien, 11

12 hjemlandets historie, modtagelandets historie mv. der kan tjene som nyttig baggrundsinformation hverken mere eller mindre. Ved at kigge på de tre historier nedefra og op undgår man i bedste fald at opfatte mennesker som bærere af en kultur eller som del af en kultur, som blot overtages fra tidligere generationer. En sådan opfattelse af kultur er meget statisk og afgrænset og lægger op til, at det kan lade sig gøre at beskrive en kultur og at man ud fra kulturindsigten også kan udlede noget om de mennesker, der er en del af kulturen. Tager man afsæt i det enkelte menneskes livshistorie og betragter man menneskers færden og daglige organisering af livet i hverdagen forsvinder kulturelle træk ikke. Det bliver imidlertid tydeligt at kultur skabes og udvikler sig i, når mennesker mødes og omgås hinanden i dagligdagen. Med dette afsæt forstås kultur ikke, som noget man er, men noget man gør. I andre sammenhænge skelnes mellem to forskellige kulturbegreber: Det homogene kulturbegreb og det heterogene kulturbegreb ii. Det, det er særlig vigtigt at hæfte sig ved er, at etniske minoriteter - med mindre de er anden generations indvandrere - på et tidspunkt i deres liv er migreret, dvs. flyttet fra én kulturel og samfundsmæssig sammenhæng til en anden. For de allerfleste vil et opbrud fra noget kendt og hjemligt til opbygning af og tilvænning til en ny tilværelse i nye omgivelser og sammenhænge være forbundet med en række tab og udfordringer. Tabene, der bl.a. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport om etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici iii, kan handle om: tab af sproglige kompetencer, idet modersmålet ikke længere har nogen brugsværdi i danske sammenhænge. Et nyt sprog skal læres fra bunden tab af sociale relationer, idet der er sket en adskillelse fra familie og bekendte. Nære personer er måske døde eller forsvundet. Savnet skal bearbejdes. Gamle relationer skal vedligeholdes på tværs af afstande og nye skal skabes. tab af status, idet personer muligvis mister den sociale og familiære status, de har haft i deres hjemland og i stedet udsættes for personlig og social marginalisering og eventuelt diskrimination. Nye positioner og roller skal erobres, udfyldes og anerkendes. tab af sociale kompetencer, idet omgangsformer og spilleregler med hensyn til at begå sig socialt i forskellige sammenhænge ikke længere sidder på rygraden men skal justeres eller erhverves på ny. tab af lokalkendskab, idet omgivelser ikke er udforsket og betrådt og historier ikke er kendt. Evnen til at finde rundt og orientere sig i nye geografiske, sociale og samfundsorganisatoriske sammenhænge skal udvikles fra bunden. Sådanne tab vil sætte sig spor i hverdagshistorien. Hverdagens trummerum vil ikke længere være præget af den samme lethed og forudsigelighed som gjorde sig gældende i hjemlandet og meget energi skal specielt i den første tid efter flytningen eller flugten, bruges på gøremål og begivenheder som personer med dansk baggrund finder banale og selvfølgelige. Tænk bare på hvor anstrengende det kan være at være turist i fremmede omgivelser og hvor det at finde vej, tage bussen, købe ind mv. er forbundet med vanskeligheder Migration er en proces og overvindelsen af tab og tacklingen af udfordringer vil for etniske minoriteters vedkommende afhænge af flere ting: Deres personlige historie og måde at gribe livet i hverdagen an på. Hvor lang tid de har været i landet. Hvilken imødekommenhed de har oplevet fra modta- 12

13 gerlandets side. Asylpolitikken, offentlige myndigheder og hjælpesystemer, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, naboer mv. kan gøre det mere eller mindre svært for tilflyttere at finde fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være stor forskel på de årsager og omstændigheder, der får personer til at flytte fra et land til et andet. Ofte deles årsager til migration op i de såkaldte push and pull-faktorer. Push-faktorer er faktorer, der driver personen ud af hjemlandet. Det kan f.eks. være krig, fattigdom og sult. Pull-faktorer, er faktorer, der trækker personen mod modtagerlandet i kraft af basal sikring af de daglige livsfornødenheder, bedre job- og uddannelsesmuligheder, politisk frihed mv. iv Immigranter er betegnelsen for personer, der af forskellige grunde flytter fra ét land til et andet. De hollandske bønder, de indiske læger og andre er nogle af nutidens immigranter. De søger hertil for at arbejde og bor her måske kun en en tid. Andre immigranter har en anden historie og andre grunde til at være her. Ikke sjældent omtales personer med anden etnisk baggrund end dansk under ét som flygtninge og indvandrere men reelt er deres betingelser for at være i Danmark afhængig af om de er hhv. indvandrere, flygtninge eller familiesammenførte v. Indvandrere er den almindelige betegnelse for alle dem, der kom til Danmark fra f.eks. Tyrkiet, Jugoslavian og Pakistan i 60 erne eller 70 erne for at arbejde. Mange troede, de blot skulle være her midlertidigt og har haft en intension om at vende tilbage med en opsparing. Mange har imidlertid måttet sande, at det er svært at flytte væk fra børn og samfundsmæssige goder og at meget også er forandret i hjemlandet i mellemtiden. Flygtninge er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet pga. krig eller politiske uroligheder. Antallet af flygtninge voksede stærkt i 80 erne da den danske asylpolitik var mindre restriktiv. Mange er traumatiserede også børnene, der ikke mindst påvirkes af forældrenes følelsesmæssige reaktioner. En lang række psykosomatiske symptomer såsom depression, aggression, nevøsitet og PTSD knytter sig til langvarig flugt, voldsoplevelser og tabsoplevelser vi. Mange har mistet nære familiemedlemmer eller er blevet skilt fra dem. Det er ikke usædvanligt at familiemedlemmer er spredt ud over hele verden. Uroen i hjemlandet og opsplitningen i familien afholder mange fra at ønske sig tilbage og flere er fra begyndelsen indstillet på, at det er her, de skal være. Familiesammenførte er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet fordi de har haft pårørende her. En del forældre bliver i en relativt sen alder familiesammenført med deres børn. De har derfor ikke levet et voksenliv i landet, med hvad det indebærer af tilknytning til f.eks. arbejdsmarkedet og lokalmiljø. Mange er stærkt afhængige af deres børn og lever et meget afsondret liv. 13

14 DE TRE HISTORIER - ØVELSE Tænk på en person du kender. Hvilke spørgsmål i relation til de tre historier kunne være med til at skabe klarhed for dig i forhold til noget af det, du oplever i mødet med vedkommende i dagligdagen? Vær opmærksom på, at de tre historier ikke kun har en brugsværdi, når du står overfor en person, der har en anden etnisk baggrund end dig selv. I bedste fald kan de være med til at skærpe din generelle opmærksomhed mod menneskers forskellighed. På de næste sider omtales Amina. Hun 45 år og kommer fra Somalia. Hun flygtede alene til Danmark i 1998 og blev familiesammenført med sin mand og sine tre børn i Flugten til Danmark foregik gennem en menneskesmugler, som ordnede pas og arrangerede flyverejsen til Danmark, hvorefter hun blev overladt til sig selv. Hun endte i lufthavnen i Danmark og blev derefter ført til Sandholmlejren. Her var hun i to år, inden hun bosatte sig i Herning, hvor hun kendte nogen. Gik på sprogskole i 8 måneder men fik ikke aflagt prøve, da hun var nødt til at få arbejde og da der var mange opgaver at løse i forhold til hjem og børn. Flere af børnene har haft problemer af forskellig slags. Amina, der egentlig har et længerevarende skoleforløb bag sig fra Somalia, arbejdede mange forskellige steder som ufaglært, inden hun søgte ind på social- og sundhedsskolens grundforløb. Samtidig gik hun til dansk undervisning på aftenskole og uddannede sig efterfølgende til social- og sundhedshjælper. Amina bor i dag alene sammen med sine børn. Hendes mand bor et andet sted i byen. Børnene er henholdsvis 18, 16, 14, 7 og 4. De to sidste blev født i Danmark. Derudover har hun venner, som hun har lært at kende her i byen. Hun kommer bl.a. hver fredag i et lokalt beboerhus, hvor hun sammen med andre somaliske kvinder danser eller spiller indendørs fodbold. 14

15 HVERDAGSVIFTEN Når hjemmeplejens medarbejdere, ligesom den unge mand på pressebilledet, træder ind over dør- tærsklen til et andet menneskes hjem, spiller de som nævnt en vigtig rolle i den upåagtede historie som udfolder sig i andre menneskers hverdagsliv. Samtidig har de også selv et hverdagsliv, hvor tiden på arbejde sluger en del af døgnets timer. Hverdagen er det levede liv, som vi alle sammen lever dag efter dag efter dag efter dag. Dage består af stunder. Det ene øjeblik eller tidsrum efter det an- det - fyldt med hændelser, gøremål, ting og mennesker. Mange af hverdagens stunder er imidlertid trivielle, banale og upåagtede og det kræver derfor noget særligt at få øje på dem. Den viftemodel, som vises herover kan være med til at synliggøre det helt almindelige liv, som mennesker lever dag efter dag efter dag. Centrum i modellen er sengen, idet sengen er det sted, hvor de allerfleste mennesker begynder og slutter deres dag. De næste ringe uden om sengen symboliserer dels den private bolig og haven, terrassen eller fællesområder i nabo- laget. Yderste ring symboliserer det offentlige rum. Den blå streg, der er tegnet ind i denne udgave af modellen, viser hvor Amina befinder sig en helt almindelig dag, hvor hun ikke er på arbejde. Det meste af tiden er hun hjemme, hvor hun laver formen et par gange i løbet af dagen bevæger hun sig af sted for hhv. at aflevere og hente børn i børnehave og skole. Aminas dag består af en perlerække af tidsrum og stun- skellige ting i forskellige rum, der, der kan sammenlignes med små isbjerge, hvor kun en mindre del er synlig for det blotte øje. Over vandet ses det levede liv som består af synlige hændelser, aktiviteter, ting mv.: morgentoilette, bøn, madlavning, samvær med børn, gåtur til og fra børnehave, tøjvask, middagshvil, fjernsynskiggeri mv. Under vandet skjuler sig det det oplevede liv, hvor hændelser, aktiviteter, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte. 15

16 HVERDAGENS STUNDER NÆRMERE UDFORSKNING Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Amina står op for at bede. Hun har vænnet sig til det og vågner helt automatisk. Før hun begynder at bede, er der visse ritualer, der skal overholdes. Hun går på toilettet, vasker sine hænder, sit ansigt og derefter højre hånd og venstre hånd 3 gange hver. Stryger vand over hovedet 3 gange, vasker ører, højre fod og til sidst venstre fod. Først derefter er jeg parat til at bede, ellers må man ikke. Man skal være ren, når man beder. Amina er muslim og beder 5 gange om dagen à 5 minutters varighed. Tidspunkterne for hvornår hun skal bede skifter. Hun har en kalender som viser, hvornår hun skal bede. Hvis hun er hjemme, beder hun som regel fra sit soveværelse, men det kunne være hvor som helst. Bare der er ro. Hun vender sig mod mekka. Ifølge Amina er det at bede til Gud en pligt. Hun føler, at hun har gjort en god ting og føler sig godt tilpas, når hun har bedt. Hun mærker en indre ro og lykke. Hun har vænnet sig til at bede hver dag og hun får dårlig samvittighed, når hun en enkelt gang ikke gør det. Amina vågner, fordi de små er tidlig oppe. Amina går i køkkenet og tilbereder morgenmad til børnene og laver madpakker. Amina følger de to mindste i skole og børnehave. De store passer sig selv. Amina går en tur. Det gør hun de morgener, hun ikke er på arbejde. Amina ved, at det er godt for hende at gå. Hun har problemer med vægten og hvis hun sidder for meget, så får hun ondt i ryggen. Når hun går sin morgentur, tænker hun meget over sit liv: sin familie i Somalia, sine problemer med mand og børn og smerter. Hun ser på andre jævnaldrende danskere, der har et godt liv med familie omkring sig, fast arbejde, godt helbred osv. og ønsker at hun kan have et liv som dem. Ofte synes hun bare hun lever. Der er ikke noget, hun rigtig kan ændre på. Amina går hjem og rydder op og samler ting op efter børnene. Amina er meget opmærksom på at gøre det langsomt for ellers gør det ondt i ryggen. Hun går til fysioterapeut en gang imellem. En gang imellem går hun til læge for at få smertestillende piller. Amina hviler sig på sofaen inde i stuen. Amina laver mad. De spiser somalisk mad, ris, spaghetti m. kød, salat etc. Hun laver ny mad hver dag. Børnene spiser ikke det samme dagen efter, så rester havner som regel i skraldespanden. Amina beder. De store kommer hjem og passer sig selv. Amina sørger for at børnene laver lektier. Amina henter de små i børnehaven. Amina kommer hjem. De sidder i køkkenet og spiser sammen. De store rydder op. Amina går ind i stuen og slapper af i sofaen. 16

17 Hun er ikke helt væk men har et øje på, hvad børnene laver og siger, at de store skal hjælpe de små, hvis der er noget. Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Amina går ind på sit soveværelse og beder. Amina rejser sig og sørger for, at de små er parate til at blive puttet. De store får lov til at være lidt længere oppe. Amina ser lidt fjernsyn, særlig tv-avisen og somalisk tv. Hun følger med i krigen i Somalia. Hun bliver ulykkelig af at se det. Men det er mit land, siger hun. Amina sender penge hjem til sin familie. Hun vil gerne vende hjem en gang og regner med at familien vil hjælpe hende til den tid. Hvis jeg vidste, hvordan det var nu, ville jeg måske ikke være stukket af. Tænkte ikke at det ville vare så lang tid. Når børnene siger, at de vil det ene eller det andet, når de bliver store, siger Amina til dem: at til den tid er vi måske ikke her. Samtidig ved hun, at børnene nok ikke kan flyttes. Jeg har lært dem sproget. Det er vigtigt at de kan snakke somalisk med mig og at de kan tale i telefon med min mor Amina går i køkkenet og tager sine smertestillende piller hvis det er nødvendigt (pillerne bevirker, at hun bedre kan sove). Amina går i seng. Amina står op og beder. Amina står op og beder. 17

18 ARBEJDSDAGENS STUNDER NÆRMERE UDFORSKNING Amina er fast vikar i hjemmeplejen og når en af hendes helt almindelige arbejdsdagee anskues igensom viser hvor Amina befinder sig i tid og nem hverdagsviftens optik, fremkommer der igen en streg, rum mens hun er på arbejde. I denne illustration er det ikke sengen i det private hjem, der er om- drejningspunkt for viften. Det er derimod det sted, der kan betegnes som arbejdets hjemmebase. Det kunne være hjemmeplejegruppens lokale eller medarbejdernes møderum på plejecenteret. En typisk arbejdsdag består ligesom dage i øvrigt af en perlerække af stunder. Det meste af tiden går med hjemmebesøg. Mellem hjemmebesøgene transporterer Amina sig af sted på cykel og derudover tilbringer hun noget tid i løbet af dagen i gruppelokalet, som hjemmeplejegruppen holder til i. I dagens samfund er der kamp om kompetente medarbejdere også dem der har en anden etnisk baggrund end dansk og der skal gøres en særlig indsats for både at rekruttere og fastholde dem. Goattraktive arbejdsdage er nøglen til medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde og de arbejdspladser og det er derfor et vigtigt fælles anliggende for såvel ledere som medarbejdere at blive klogere på, tage stilling til og aktivt begynde at påvirke de faktorer, der er i spil, når det handler om trivsel på og glæfor konkrete medarbejdere kan må- de ved jobbet. En opmærksomhed mod arbejdsdage og hvorledes de fungerer ske være et skridt på vejen mod en rummelig arbejdsplads, hvor alle uanset baggrund trives. Hvordan fungerer arbejdsdagens stunder for Amina? Hvilke stunder bidrager til trivsel og arbejdsinspiration til forbedrin- glæde? Hvilke stunder gør det modsatte? Viden om dette kan derefter give ger og konkret handling. 18

19 ARBEJDSDAGENS STUNDER - SAMTALEVÆRKTØJ Prøv med udgangspunkt i den tomme vifte herunder at få øje på gode og mindre gode stunder i dit arbejdsliv.. Er det muligt at få øje på stunder som gør, at du er særlig glad for og føler dig tilpas med dit arbejde? Er det muligt at få øje på stunder som du er utilpas med og som påvirker din arbejdsglæde? Hvilke forbedringer i løbet af en arbejdsdag kan du få øje på som ville gøre en forskel for dig? Kan du få øje på nogen eller noget, som kan bidrage til at flere af arbejdsdagens stunder bliver gode? Tegn eventuelt forløbet af en typisk dag ind i hverdagsviften 19

20 20

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Nye fortællinger Nye billeder. Til inspiration, debat og diskussion

Nye fortællinger Nye billeder. Til inspiration, debat og diskussion Nye fortællinger Nye billeder Til inspiration, debat og diskussion Nye fortællinger nye billeder er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, august 2002. Pjecen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere