Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Transkript

1 Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

2 Indhold: 1. Indledning Hernings udfordringer Målene for indsatsen i Herning Hvem er de unge der vælger uddannelse fra eller ikke magter at gennemføre? Succeskriterier Samarbejder og modelkommuner... 4 Bilag... 6

3 1. Indledning Herning Kommunes byråd tager udfordringen op. Denne handleplan går aktivt ind i arbejdet med at flere, og helst alle, unge gennemfører en uddannelse for derved at være aktive medborgere i samfundet og deltage i demokratiet. Den fælles motivationsstrategi er, at uddannelse er forudsætningen for varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Den politiske handleplan er konkret udmøntning af: - Det Lokale Beskæftigelsesråds vision for at alle unge under 25 år skal have et arbejde og en uddannelse Vision Rammer for erhvervsfaglige uddannelser og videreuddannelser - Den sammenhængende børn- og ungepolitik - Herning Kommunes deltagelse i modelkommuneprojektet Ungdomsuddannelse til alle Udfordringerne i Herning og på landsplan er til at få øje på. 85 % af en ungdomsårgang i 2010 og 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er Regeringens mål og visioner. Et godt uddannelsesniveau er en af forudsætningerne dels for at sikre Danmarks konkurrenceevne, og dels for at den enkelte unges muligheder for et interessant arbejde, jobsikkerhed og en god levestandard. 2. Hernings udfordringer Som udgangspunkt for målingen at indsatserne i projektet sættes der fokus på de 24-åriges uddannelsesprofil 1. I korte træk viser denne at der i 2006 boede der i alt 739 personer på 24 år i Herning Kommune. I alt 72,5 % af disse havde i 2006 fuldført og 3,9 % var i gang med at tage en ungdomsuddannelse. De resterende 23,5 % havde således afbrudt eller slet ikke påbegyndt en uddannelse efter grundskolen, hvilket også fremgår af følgende tabel. Tabel 1.1 Nøgletal for de 24-årige Herning Kommune 2006 Hele landet 2006 Andel med fuldført ungdomsuddannelse 72,5 % 74,1 % Andel der er i gang med ungdomsuddannelse 3,9 % 4,2 % Andel i restgruppen 23,5 % 21,8 % Andel, der har afbrudt og ikke påbegyndt anden uddannelse 16,6 % 16,4 % Andel, der har afbrudt en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse 13,8 % 13,1 % Andel, der ikke har påbegyndt en uddannelse efter grundskolen 6,9 % 5,4 % Kilde: Uddannelsesnøglen Se rapporten Profil ad de 24-årige i Herning Kommune 2006 (Bilag 2)

4 Ud fra disse tal er det tydeligt at en af de største udfordringer i Herning Kommune er at reducere frafaldet både før, under og efter en ungdomsuddannelse. Heraf ses det nemlig at 16,6 % at de unge på 24 år med bopæl i Herning Kommune at afbryder en ungdomsuddannelse og i langt de fleste tilfælde er det en erhvervsuddannelse, der afbrydes. Den store frafaldsprocent betyder, at vores indsats skal: - Reducere frafaldet på uddannelserne. Det vil sige at hjælpe de unge, der er frafaldstruede til at kunne gennemføre deres uddannelse. - Hjælpe unge, der vælger uddannelse fra, til at opnå et arbejde med uddannelsesperspektiv. - Motivere til uddannelse og sætte fokus på at flere går i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. 3. Målene for indsatsen i Herning På den korte bane ( ): - at flere gennemfører en ungdomsuddannelse - at frafaldet i ungdomsuddannelserne falder - at flere unge, der har valgt ungdomsuddannelse fra, påbegynder På den lange bane ( eller længere): - at der udvikles en sammenhæng i eksisterende muligheder således, at tilbuddene kan bruges mere aktivt - at der udvikles nye tilbud til målgrupperne af unge, hvor sådanne mangler - at der gennem nye tiltag i grundskolen, erhvervslivet og ungdomsuddannelserne motiveres til uddannelse, vækstiværksætteri og innovation - at borgerne inddrages i innovativ udvikling af nye services 3.1 Hvem er de unge der vælger uddannelse fra eller ikke magter at gennemføre? De unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse er ikke en homogen gruppe. Oplevelsen af den unges profil er meget forskellige alt efter, hvor i systemet man er. Men følgende fællestræk kan bruges til, at karakterisere de unge, men ikke til at inddele i målgrupper, da mange kan have flere af disse vanskeligheder: - Skoletrætte, har svært ved det faglige i skolen, er under middel i karaktergennemsnit - Manglende selvtillid, kan ikke knække den sociale kode udenfor skolen, ensomme, isoleret - Umodne, umotiverede, dårligt socialt fungerende, indlæringsvanskeligheder - Psykiske problemer - Misbrug, kriminalitet - Ingen eller svage uddannelsestraditioner i familien, ingen opbakning i hjemmet til uddannelse

5 Mange unge med ovenstående karakteristika har vanskeligt ved, at navigere i det nuværende uddannelsesmiljø på ungdomsuddannelserne, og nå de faglige mål indenfor den periode der er til rådighed, hvis de går direkte fra grundskolen i uddannelse. I indsatsen samarbejder aktørerne om, at fjerne eller gøre barriererne mindre for de unge. Det gælder f.eks. for: - Styrke motivationen for skolegang gennem praktikker og tilknytning til erhvervslivet allerede i grundskolen for at se meningen med teoretiske fag, og få selvtillid i at kunne mestre noget - At arbejdes på at bruge de muligheder, der allerede findes i lovgivningerne på områder indenfor folkeskole, ungdomsskole, produktionsskoler, erhvervsuddannelser, beskæftigelse, og lov om social service på nye og sammenhængende måder - At der arbejdes på at organisere indsatsen effektivt i et fællesskab mellem kommune, erhvervsliv uddannelsesinstitutionerne og faglige organisationer 4. Succeskriterier Indsatserne i handleplanen er en succes når: - Vi klart kan definere målgrupperne indsatserne skal rettes imod - Når vi klart har defineret, hvad vi ønsker at opnå (mål) på kort og lang bane - At vi i handling viser, at vi arbejder sammen om de fælles mål - Når der er udviklet en sammenhængende vifte af støttende, trænende og uddannende tilbud der tilgodeser de forskellige målgrupper af unge - Når der kan sandsynliggøres en sammenhæng mellem indsats og effekt - Når vi har tilgodeset og respekteret hver interessents ansvarsområde og de udviklinger, der allerede er i gang - At vi inddrager de aktiviteter, der skal laves alligevel og opnå synergieffekt - At der opstår netværk og relationer mellem partnerne, der er til fælles bedste - Når vi kan udlede, hvilke indsatser der virker og giver effekt - Herning som kommune kan fastholde flere unge i og efter videregående uddannelse 5. Samarbejder og modelkommuner Herning Kommune indgår i et samarbejde med andre kommuner i Danmark KL og Undervisningsministeriet om, at udvikle modeller og metoder der bidrager til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Erfaringerne fra andre kommuner bliver videreformidlet til alle kommuner i Danmark. Herning Byråd vil gennem projektperioden følge aktiviteterne tæt ved:

6 - Udvalgsformændene for Børn og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget indbydes til 2 politiske styregruppemøde sammen med de øvrige 16 kommuner i UTA-projektet. - Børn og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget orienteres løbende om progressionen i handleplanen. - Formidling af budskaberne om vigtigheden af at borgerne i Herning har en uddannelse.

7 Bilag Bilag 1: Analyse af unges uddannelsesmønster i Herning Kommune, oktober 2006 findes på (Under Om UU> Statistikker >Uddannelsesmønster) Bilag 2: Profil af de 24-årige i Herning Kommune findes på (Under Om UU> Statistikker > Profiler af 24-årige ) Bilag 3: Årgang 1978 Højeste uddannelsesniveau pr. december 2008 findes på (Under Om UU> Statistikker >Højeste uddannelsesniveau)