Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet"

Transkript

1 e Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Sammenfatning af analysens resultater Version 1.0 5/ Version Zangenberg & Company

2 Indhold Indhold Sammenfatning Baggrund Politiske målsætninger Projektets elementer og metode Tidligere analyser Udviklingstendenser Introduktion til it i undervisningen Internettet som den primære forandrende kraft IT-værktøjer som en integreret del af faget Kommunikation Selvstudie og blended learning Multimediel undervisning Digitale bøger De studerende/elevernes digitale afleveringer Test, eksamen og screeninger Udbredelse af it i undervisningen Internettet - en integreret del af undervisningen Office-produkter - basisværktøjet LMS - platformen for kommunikation mellem undervisere og studerende/elever Digitale bøger en langsom overgang Egenproducerede undervisningsmidler fremtidens undervisningsmidler Test og eksamen i sin vorden Netbaserede fora for undervisere lille udbredelse Sammenfatning og perspektivering Effekt og potentiale IT og fastholdelse Eksempler på potentialet Barrierer for en øget it-anvendelse Økonomi og ressourcer Undervisernes kvalifikationer De studerende/elevernes kvalifikationer Strategi og ledelsesfokus Governance hvordan der træffes beslutninger om it Uden driftsfællesskab Med driftsfællesskab Infrastruktur Stigende professionalisering men stadig store forskelle Trådløse netværk Studerende/elever med egen pc Modenhed Anbefalinger Indsatsområde 1: Vidensopsamling, vidensdeling og formidling Initiativer: Vidensopsamling, vidensdeling og formidling Hvad og hvorfor? Initiativer: Vidensopsamling, vidensdeling og formidling Hvordan? Indsatsområde 2: Kompetenceudvikling Version Zangenberg & Company

3 Initiativer: Kompetenceudvikling Hvad og hvorfor? Initiativer: Kompetenceudvikling Hvordan? Indsatsområde 3: Ledelsesinformation og education intelligence Initiativer: Education Intelligence Hvad og hvorfor? Initiativer: Education Intelligence Hvordan? Indsatsområde 4: Governance Initiativer: Governance Hvad og hvorfor? Initiativer: Governance Hvordan? Initiativer oversigt Logiske grupperinger Version Zangenberg & Company

4 1. Sammenfatning Anvendelsen af it It anvendes i undervisningen på selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, og udbredelsen vokser støt. Internettet har haft en afgørende betydning for denne udvikling, og i dag indgår informationssøgning på nettet som en integreret del af undervisningen på tværs af institutioner og fag. Office-produkterne har næsten universel udbredelse, og PowerPoint er en del af de fleste underviseres værktøjskasse. Kommunikationen mellem studerende/elever og undervisere bliver mere og mere digitaliseret via såkaldte LMS ( Learning Management Systems hvor studerende/elever og undervisere udveksler dokumenter, og hvor der følges op på elevernes afleveringer). De fleste institutioner har et LMS, og de anvendes i størstedelen af undervisningen. Udviklingen af egentlige digitale læringsobjekter og hele it-understøttede undervisningsforløb er stadig koncentreret på få hænder hos en mindre gruppe af ildsjæle, ligesom udbredelsen af digitale tests er begrænset. Ikke alle studerende/elever råder over en pc, men på f.eks. gymnasierne er det langt de fleste studerende/elever, der selv medbringer en pc, og vi er stødt på en række steder, hvor det praktisk talt forudsættes i undervisningen. Selvom der stadig er en stor gruppe institutioner (ca. en tredjedel) hvor det er under 10 %, der medbringer egen pc, går udviklingen klart i retningen af pc en som det nye penalhus, og mange undervisere ønsker at gøre det til et krav, at de studerende/eleverne skal medbringe deres egen pc. Effekter Denne analyse kombinerer interviews med en bred spørgeskemaundersøgelse for at få et billede af den oplevede effekt af it-anvendelsen i undervisningen. Det er den generelle vurdering, at anvendelsen af it i undervisningen har haft en klar positiv effekt. Dette kan underbygges med en række illustrative eksempler. Det vurderes, at anvendelsen af it fører til bedre læring. Det vurderes at it-anvendelsen giver helt nye muligheder for at støtte de svage studerende/elever, men også for at støtte de stærke studerende/elever. It-anvendelsen understøtter en mere problemorienteret og projektorienteret læringsform, og det vurderes, it-anvendelsen forbedrer kommunikationen mellem studerende/elever og undervisere. Der findes også gode eksempler på, at en øget anvendelse af it kan føre til en effektivisering af undervisernes administrative arbejde (dvs. frigørelse af ressourcer til fx øget undervisning) og til, at man kan undervise større holdstørrelser og lade dele af undervisningen foregå som selvstudie. Potentialet Respondenterne i denne analyse vurderer, at der er et uudnyttet potentiale for at høste yderligere gevinster gennem en øget anvendelse af it. I denne rapport har vi underbygget dette med 13 konkrete eksempler på eksisterende initiativer, der kan kopieres og udbredes til andre uddannelsesinstitutioner - og områder. Størst vurderes potentialet for at støtte de svage studerende/elever, for at støtte de stærke studerende/elever og generelt for at opnå en bedre læring. Således vil en øget anvendelse af it i undervisningen direkte kunne støtte de politiske målsætninger om mindsket frafald, høj faglighed og uddannelse tilpasset de studerende/eleverne. Version Zangenberg & Company

5 Vejen går gennem en differentieret indsats, hvor man skal bringe forskellige it-redskaber i spil afhængig af de enkelte fag og institutionstyper. Erfaringerne viser, at man nogle steder vil være nødt til at redefinere sin didaktiske praksis for at udnytte det fulde potentiale. I andre situationer vil man anvende it som et redskab, der understøtter en uændret pædagogisk strategi. Det giver således ikke umiddelbart mening at tale om fælles strategier for it-anvendelsen på tværs af institutioner og uddannelses-typer. Indsatsen For at høste gevinsten, er der nogle forudsætninger, der skal tilvejebringes, og nogle barrierer der skal ryddes af vejen. Undervisernes kompetencer og viden skal styrkes. Denne kompetenceudvikling skal planlægges og gennemføres lokalt og tilpasses den enkelte institution. Der er imidlertid behov for centrale initiativer, der leverer værktøjer, eksempler mm til dette kompetencearbejde. Ledelsens kompetencer skal styrkes for at sikre, at der udarbejdes lokale strategier for itanvendelsen på den enkelte institution. Der skal kunne stilles krav om at de studerende/eleverne selv medbringer en pc til undervisningen. Udvikling af it-understøttede undervisningsforløb OG formidling samt hjælp til produktmodningen af genbrugelige læringsobjekter skal understøttes gennem centralt forankrede initiativer og platforme med fokus på udveksling og vidensformidling. Der kan tages afsæt i de mange digitale læringsobjekter, der allerede er udviklet af ildsjæle rundt om på institutionerne og på centralt niveau. Der skal etableres fora for faglige netværk hvor undervisere mødes og udveksler erfaringer og viden. Der er behov for en standardisering af de generelle LMS (Learning Management Systems) for at lette integration med studieadministrative systemer og øvrige anvendte webbaserede studieadministrative løsninger. Der er behov for fælles krav til infrastrukturen for at sikre stabil og sikker drift for alle. Der er potentiale for en øget effektivisering og professionalisering gennem yderligere konsolidering af infrastrukturdriften. Dette ligger allerede indregnet i rationalet bag etablering af administrative fællesskaber. Yderligere brug af centrale indkøbsaftaler for såvel hardware som software vil kunne medføre betragtelige besparelser, der kan anvendes på andre indsatsområder til at understøtte en øget anvendelse af it til pædagogiske formål. Version Zangenberg & Company

6 2. Baggrund Regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund indeholder et afsnit med overskriften En mere ambitiøs anvendelse af it på uddannelsesinstitutioner. Her fremgår det, at man ønsker: At er skal etableres trådløs internetadgang på alle selvejende uddannelsesinstitutioner. At al kommunikation mellem studerende/elever og uddannelsesinstitution skal foregå elektronisk. At alle studerende/elever på videregående uddannelser skal have mulighed for at aflevere skriftlige opgaver elektronisk. Ændringerne skal gennemføres i takt med, at uddannelsesinstitutionerne udskifter deres nuværende it-systemer. For at fremme dette formål er der nedsat et udvalg under Undervisningsministeriet og Finansministeriet, der skal kortlægge potentialet for en mere ambitiøs anvendelse af it på såvel det administrative som det pædagogiske område. Zangenberg & Company har i denne forbindelse gennemført et analyseprojekt, med det mål at analysere den nuværende situation og at opstille scenarier for en øget it-anvendelse til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Devoteam Consulting har deltaget i planlægningen af analysens design og i forbindelse med projektets dataindsamling. Version Zangenberg & Company

7 3. Politiske målsætninger It-anvendelsen på de selvejende institutioner kan understøtte en række af regeringens politiske målsætninger. Øget produktivitet i samfundet ved øget anvendelse af it. Regeringen har en generel målsætning om at øge produktiviteten i samfundet gennem øget digitalisering. Her er ikke blot tale om digitalisering af den offentlige sektor, men samfundet som helhed, hvorfor befolkningens generelle it-kompetencer skal øges. Derfor er det væsentligt, at vi uddanner elever og studerende, der er fortrolige med alle de it-redskaber, der er relevante for deres respektive erhverv. En mere effektiv opgavevaretagelse på de selvejende uddannelsesinstitutioner Dvs. løsning af statsligt finansierede opgaver på et højt kvalitetsniveau og med anvendelse af så få ressourcer som muligt. Uddannelse i verdensklasse Det er også forventningen, at it kan bidrage positivt til opfyldelse af regeringens noget bredere målsætning om Uddannelser i verdensklasse, herunder bl.a. følgende: Fagligheden skal være i top. Der er fokus på at sikre, at de studerende/eleverne får så høje kompetencer som muligt indenfor deres respektive fag. Dette er en forudsætning for Danmarks globale konkurrencekraft. It understøttelse er derfor interessant hvor det kan føre til højere faglighed og bedre læring. Flere unge skal have en uddannelse vi skal mindske frafald I et land, hvor viden er det primære råstof, vi skal markedsføre os med, er det vigtigt konstant at have det mål for øje, at flere unge tager en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, så vi har råstof at tage af, særligt når andelen af ældre i samfundet stiger. IT anvendelser der kan bruges direkte eller indirekte til at mindske frafald er derfor væsentlige i forhold til den politiske målsætning. Undervisningen skal tilpasses de studerende/eleverne. Vi skal tage hånd om svage såvel som stærke studerende/elever. De svage studerende/elever skal have støtte, så de får en uddannelse og kan bidrage som aktive deltagere i samfundet. De stærke studerende/elever skal have mulighed for at blive endnu bedre og have udfordringer på deres eget niveau. Itanvendelse, der støtter de svage og de stærke studerende/elever, har derfor stor relevans. Uddannelserne skal forberede de studerende/eleverne på en globaliseret verden.uddannelse er ikke bare et nationalt projekt. Uddannelser i verdensklasse er også uddannelser i verden. Det er vigtigt at holde fast i det globale perspektiv i udviklingen af uddannelsessektoren, De unge i dag har hele verden som arbejdsplads i langt højere grad, end det har været tilfældet tidligere. Og det skal uddannelsessystemet ruste dem til. Itanvendelser, der understøtter de globale perspektiv i uddannelserne, er derfor væsentlige. Version Zangenberg & Company

8 4. Projektets elementer og metode Projektet er tilrettelagt som et analyseprojekt med fire hovedspor: Interviewundersøgelse Der er gennemført interviews på i alt 26 uddannelsesinstitutioner for at få et indblik i den aktuelle anvendelse af it i undervisningen. Interviewpersonerne er udvalgt af Undervisningsministeriet i samarbejde med lederforeningerne for de institutioner, der er omfattet af analysen, og der er søgt at sikre repræsentation af forskellige institutionstyper og en geografisk spredning. De 26 institutioner fremgår af bilag 1. Interviewpersonerne er blevet interviewet af konsulenter fra Zangenberg & Company og af ansatte i Undervisningsministeriet og UNI-C efter en fælles spørgeguide. Resultaterne er efterfølgende konsolideret og resultaterne fremgår af denne rapport. Der er desuden gennemført interviews med to institutioner vedrørende it infrastruktur, samt med ledelsen på UNI-C, der udbyder en række ydelser på området. For at få et billede af forlagenes initiativer på området, har vi interviewet et af de førende lærebogsforlag; Systime. Endelig har vi interviewet Nationalt center for E-læring og Innovation Lab, der arbejder med forskning, formidling og innovationsopgaver indenfor området. Elever og studerende har ikke været inddraget i dataindsamlingen. Spørgeskema angående pædagogisk IT Der er udarbejdet et elektronisk spørgeskema vedrørende institutionernes anvendelse af it til pædagogiske formål. Skemaet er sendt til 273 institutioner, og der er modtaget svar retur fra 179 institutioner, svarende til 66 %. Ved udsendelse af spørgeskemaer har vi i følgebrevet anført, at: Skemaet skal udfyldes af en person, der har et overblik over institutionens anvendelse af forskellige it-systemer og løsninger til pædagogiske formål herunder viden om strategi, fremtidige planer på områder og oplevede fordele og barrierer ved anvendelse af it i undervisningen. Skemaerne er typisk udfyldt af personer, der har en koordinerende rolle i forhold til pædagogisk itanvendelse. På de institutioner, hvor vi har interviewet ressourcepersoner, er det typisk de samme personer, der har udfyldt spørgeskemaet. Dette betyder, at vi må forvente, at denne analyse som en række tidligere analyser indeholder svar og vurderinger fra lokale ildsjæle. Det må antages, at disse personer har den bedste viden om den faktiske it-anvendelse, hvorfor det borger for svarkvaliteten, når vi spørger til udbredelse og en række andre faktuelle forhold. Samtidig er det vigtigt at understrege, at for de spørgsmål, hvor vi beder om en vurdering, vil undersøgelsen i et vist omfang vise entusiasternes vurdering, og undersøgelsens resultater skal naturligvis ses i dette lys. I undersøgelsen beder vi også respondenterne vurdere effekten af it-anvendelsen. Her beder vi om en vurdering af det slutresultat eller outcome it-anvendelsen har haft, for ad den vej at kunne vurdere, i hvilket omfang it kan bidrage til at indfri de politiske målsætninger. Her er igen tale om respondenternes vurdering af den oplevede effekt. Skemaet herunder viser hhv. det totale antal institutioner indenfor de forskellige institutionstyper og antallet af institutioner, der indgår i undersøgelsen: Version Zangenberg & Company

9 Institutionstype Antal Svar Svar% Erhvervsakademier % Erhvervsskoler m.v % Gymnasier og HF-kurser % Landbrugsskoler % Professionshøjskoler % SOSU-skoler % Studenterkurser % Voksenuddannelsescentre % TOTAL % Alle institutionstyper er således dækket med 48 % eller mere, og kun erhvervsskolerne er dækket med under 60%. Datamaterialet indeholder et repræsentativt udsnit af store og små institutioner. Hermed er det vores vurdering, at datamaterialet vil kunne give et repræsentativt billede af itanvendelsen til pædagogiske formål på tværs af institutionstyper. En række institutioner (professionshøjskoler, store erhvervsskoler og erhvervsakademier) har indsendt flere skemaer, dækkende over forskellige dele af institutionen, der har forskellig praksis i forhold til anvendelse af it til pædagogiske formål. Et skema dækker over en eller flere uddannelsestyper, og for erhvervsuddannelserne over en eller flere erhvervsuddannelsesindgange. Der er modtaget i alt 258 spørgeskemaer, og skemaerne fordeler sig på følgende måde i forhold til uddannelsestyper (idet en del institutioner har flere uddannelsestyper): Erhvervsuddannelse 52 HTX 18 HHX 21 HF 27 STX 48 Erhvervsakademiuddannelser 19 Professionsbacheloruddannelser 55 AMU 31 Videregående voksenuddannelser 10 Diplomuddannelser 10 Almene voksenuddannelser 6 Version Zangenberg & Company

10 Der er følgende fordeling i forhold til erhvervsuddannelsesindgange: Bil, fly og andre transportmidler 12 Bygge og anlæg 15 Bygnings- og brugerservice 6 Dyr, planter og natur 9 Krop og stil 4 Mad og mennesker 12 Medieproduktion 4 Merkantil 28 Produktion og udvikling 16 Strøm, styring og it 18 Sundhed, omsorg og pædagogik 14 Transport og logistik 12 Andre erhvervsrettede uddannelser 5 Uddannelsestyper og erhvervsuddannelsesindgange er relevante for at kunne vurdere, hvilke forskelle der måtte være på it-anvendelsen og effekten af denne. Spørgeskema angående infrastruktur Der er udviklet et spørgeskema til afdækning af institutionernes infrastruktur og aktuelle itomkostninger. Infrastrukturen omfatter al den hardware og basissoftware, der er nødvendig for at kunne afvikle de systemer, der anvendes. Alle pc er, netværk, printere, servere, projektorer, interaktive tavler mm er en del af infrastrukturen. Spørgeskemaet skal afdække den aktuelle status for institutionernes infrastruktur samt give et overblik over de samlede it-omkostninger. Dette skema er også sendt til 273 institutioner, og der er modtaget svar fra 154 institutioner og 10 driftsfællesskaber. 103 af de 154 institutioner modtager ydelser fra driftsfællesskaber. Driftsfællesskaber er større it-driftsorganisationer, etableret af flere institutioner i fællesskab. Infrastrukturoplysningerne dækker 54 % af alle institutionerne. Idé-workshops Der er afholdt 2 heldags-workshops med deltagelse af i alt 65 eksperter; institutionsfolk, forskere, repræsentanter fra it-industrien, interesseorganisationer og ministerier. På disse to dage udviklede deltagerne en række ideer, der kan understøtte en øget it-anvendelse. Resultat er et bruttokatalog med over 50 forskellige ideer. En del af disse ideer er medtaget i denne rapport. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på, om ideerne løser problemer, der er identificeret i denne analyse, og om der skønnes at være et rimeligt forhold mellem indsats og effekt. Version Zangenberg & Company

11 5. Tidligere analyser I forbindelse med forberedelsen af dataindsamlingen til dette projekt, har vi gennemgået et antal tidligere analyser af it-anvendelsen på de selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet. Antallet af forskningsbaserede analyser af it-anvendelse på netop disse uddannelsestyper er begrænset i sammenligning med f.eks. folkeskoleområdet. Henvisningerne i skarpe parenteser henviser til oversigten i bilag 2. Dette afsnit giver en kortfattet gennemgang af de væsentligste observationer og konklusioner fra disse undersøgelser. Hvor det er relevant og muligt, vil vi efterfølgende vise den aktuelle status for en række af de områder, der er dækket af tidligere analyser. LMS, Word og PowerPoint er blandt de mest anvendte it-værktøjer Flere tidligere analyser viser, at undervisningsinstitutionerne i vid udstrækning har etableret elektroniske platforme til udveksling af materialer mellem undervisere og studerende/elever, de studerende/elever imellem og underviserne imellem. En analyse fra 2007 vedrørende kortere og mellemlange videregående uddannelser viser således at 93 % af undervisererne har adgang til et itsystem, der understøtter vidensdeling, her tænkes på f. eks. Fronter, FirstClass og lignende LMS (Learning Management System). 42 % angiver, at de dagligt anvender et sådant system til vidensdeling med kolleger og 50 %, at de dagligt anvender det til vidensdeling med de studerende/eleverne. Den sidste anvendelse har typisk karakter af distribution af materiale og mulighed for, at de studerende/eleverne kan aflevere opgaver i elektronisk form. I noget mindre omfang bruges LMS til direkte vejledning og dialog med de studerende/eleverne. Analyserne viser også, at Officeprodukterne Word og PowerPoint er de hyppigst anvendte itværktøjer blandt underviserne, og at navnlig PowerPoint har en fremtrædende plads, når underviserne skal producere deres egne undervisningsmaterialer. En af undersøgelserne angiver således, at det kun er lykkedes at finde én enkelt underviser, der ikke anvendte PowerPoint. Egentlig redesign er sjældent Tidligere analyser på bl.a. områderne AMU (Arbejdsmarkedsuddannelser) samt korte og mellemlange videregående uddannelser (kvu og mvu) viser alle, at egentlige it-understøttede undervisningsforløb, hvor man har redesignet undervisningsform og -forløb for at få fuld effekt af it, er sjældne og typisk drevet af entusiaster. Disse it-understøttede undervisningsforløb er typisk projekter og ikke en generel pædagogisk praksis, hvor man gennemfører samme forløb flere gange. Der er derfor stor risiko for, at erfaringerne fra disse projekter og forløb ikke forankres og videreføres. [rap. 1. s.11, 18, 22 Rap 4. p.40 Rap 2. s.32] Undersøgelsen på AMU viste, at en af de oplevede barrierer for at udvikle hele og sammenhængende it-understøttede undervisningsforløb er den tid, underviserne skal investere i at udvikle forløbet. Underviserne oplever, at det kræver mere forberedelse at gennemføre itunderstøttede undervisningsforløb. [Rap ] En del analyser nævner desuden, at it-understøttede undervisningsforløb ofte medfører (eller forudsætter) en forandring af underviserens rolle populært sagt fra underviseren som ekspert til underviseren som vejleder. Udfordringen af den traditionelle underviserrolle, kan være en hindring for nogen, mens andre oplever, at skiftet ændre dynamikken i undervisningen og virker fremmende for de studerende/elevernes læring [Rap 3. p.86, ]. Version Zangenberg & Company

12 Underviserne mener selv, at de har kompetencerne Adskillige tidligere analyser har set på undervisernes kompetencer i forhold til at tilrettelægge itunderstøttede undervisningsforløb. Her har man typisk bedt underviserne selv vurdere egne kompetencer. En betragtelig del af underviserne oplever, at de har kvalifikationerne til at anvende it i undervisningen. Går man bag tallene, viser det sig imidlertid, at dette i nogen udstrækning blot dækker over kompetencer i brugen af konkrete værktøjer som f.eks. LMS, Word og PowerPoint. [Rap 1. s. 23, Rap 4b, spg. 16, s.10, spg19, s. 33] IT har en effekt, men den måles ikke systematisk Der findes ikke nogen systematiske målinger af effekten af it understøttet undervisning derimod findes der mere kvalitative evalueringer af konkrete forløb. Generelt peger vurderingerne på, at den it-understøttede undervisning har en positiv effekt på de studerende/elevernes læring. F.eks. vurderer undervisere på AMU-området, at e-læring medvirker til at forbedre deltagernes læring, og lidt over halvdelen af underviserne vurderer, at e-læring gavner såvel svage som mere ressourcestærke studerende/elever, men på forskellige måder. [Rap 1.] [Hovedpointer fra Rap 4. Rap. 3 diverse] De studerenes kvalifikationer varierer De studerende/elevernes it-kvalifikationer varierer meget (også fra institutionstype til institutionstype) men det er typisk ikke et problem at anvende basale LMS-funktioner. Da Itbaseret undervisning kan understøtte en øget differentiering af undervisningen, kan der i et vist omfang tages højde for de studerende/elevernes varierende kvalifikationer. Dog synes der at være en sammenhæng mellem de studerende/elevernes generelle kompetencer og deres it-kompetencer, så studerende/elever, der er udfordrede på det faglige område, også er det på det it-mæssige. [rap 1. s26] Version Zangenberg & Company

13 6. Udviklingstendenser It anvendelsen på de selvejende institutioner kan også betragtes i et globalt perspektiv. Her er det relevant at se på de teknologiske megatrends, der vil forme udviklingen. Samtidig er det væsentligt at se på hvilke anvendelser, der dominerer anvendelsen på uddannelsesinstitutioner i andre lande. Analysefirmaet Gartner udgiver hvert år sin såkaldte hype cycle for higher education, der viser hvilke teknologier, der har og vil få en væsentlig indflydelse på uddannelsesinstutioner. Kilde: Gartner 2008 Teknologier på vej op mod Peak of Inflated Expectations nyder stigende opmærksomhed (hype), men er længst fra at blive mainstream teknologier. Teknologier på vej mod Skuffelsens dyb (Trough of Disillusionment) oplever at børnesygdommene viser sig, og man oplever en række uhensigtsmæssigheder efter at forventningens begejstring har lagt sig. På vej op af Slope of Enlightenment oplever man, at teknologierne er ved at vinde fodfæste og efterhånden når modenhed på Plateau of Productivity. Alle teknologier skal igennem hype-cyklen fra nysgerrighed over overdreven optimisme efterfulgt af skuffelse mod langsom udbredelse og endelig accept. Ikke alle teknologier bevæger sig med samme hastighed. Version Zangenberg & Company

14 Gartner forudser, at netværksopkoblede elev-pc er (Personally Owned Devices with Campus Network Access) bliver mainstream indenfor to år, og angiver samtidig, at dette er den teknologi, der vil få den mest transformerende effekt på undervisningssektoren. Fælles globale databaser med frit tilgængelige e-læringsobjekter (E-Learning Repositories) vil først nå modenhed i løbet af 5-10 år, og vil markere den næste radikale transformerende teknologi-faktor. I mellemtiden vil vi indenfor 2-5 år se en opblomstring af open source E-learning appliccations, og disse vil også få en betydelig indflydelse på den måde undervisningen vil blive tilrettelagt på. Version Zangenberg & Company

15 7. Introduktion til it i undervisningen I dette afsnit vil vi starte med at give en gennemgang af de forskellige former for it-anvendelse, der er dominerende for de selvejende uddannelsesinstitutioner. Dette er et forsøg på, at give et svar på spørgsmålet: Hvad bruges it til?. Vi har i interviewundersøgelserne spurgt bredt til forskellige itanvendelser, mens vi i spørgeskemaundersøgelsen har været mere specifikke her har vi spurgt til anvendelser, vi har set i interviewundersøgelserne og anvendelser, der fremgår af tidligere analyser. I de efterfølgende afsnit vil vi gå mere i dybden, og dels se på udbredelsen af de forskellige anvendelser, dels se på specifikke løsninger og deres anvendelse i forskellige fag og på forskellige institutionstyper. 7.1 Internettet som den primære forandrende kraft Der har været datalære og andre it-relaterede fag på mange institutioner de sidste 25 år, men it har typisk haft en meget begrænset plads i undervisningen. Med internettet er dette fundamentalt forandret. Internettet anvendes som en væsentlig kilde til information, og internettet indgår i dag i en stor del af undervisningen. Internettet kan også anvendes til at publicere og dele information og materialer med andre. Vi går i dybden med anvendelsen af internettet i afsnittet Udbredelse af it i undervisningen. 7.2 IT-værktøjer som en integreret del af faget På en række uddannelser indgår it som en integreret del af selve faget. Man kan f.eks. ikke arbejde som bygningskonstruktør uden at kunne bruge CAD-systemer (avancerede tekniske tegneprogrammer). Man kan ikke fungere som grafiker uden at kunne bruge en række avancerede grafiske systemer, og man kan ikke arbejde som jordbrugsteknolog, uden at kende en række fagspecifikke beregningsprogrammer. 7.3 Kommunikation Det er en del af regeringens målsætninger, at kommunikationen mellem studerende/elever og uddannelsesinstitution kan foregår elektronisk. Learning Management Systemer (LMS) er generelle systemer, der anvendes af en uddannelsesinstitution som en fælles platform for udveksling af materiale og koordinering af undervisnings-aktiviteter. Et LMS har typisk en række centrale funktioner: Undervisere kan stille læreplaner og skemaer til rådighed for studerende/elever. Undervisere kan stille undervisningsmateriale til rådighed, så de studerende/eleverne selv kan hente det relevante materiale. De studerende/eleverne kan aflevere opgaver, ved at uploade dem til systemet. Der kan følges op på afleveringer og på fravær. De studerende/eleverne kan have egne rum med eget materiale, som de kan dele med hinanden og med underviserne. Version Zangenberg & Company

16 De studerende/eleverne kan vedligeholde egne portfolio med mål for egen læring og opfølgning på gennemførte aktiviteter og opnåede resultater. Det er muligt at udarbejde og gennemføre digitale tests, hvor resultaterne automatisk opsamles og præsenteres for underviserne. 7.4 Selvstudie og blended learning Egentlige selvstudie-forløb, hvor den studerende/eleven sidder alene med sin PC, er sjældne. Derimod er det mange eksempler på undervisere, der selv udvikler eller anvender generelle digitale undervisningsmidler, der giver mulighed for at dele af undervisningsforløbet foregår som selvstudie. Dette kaldes ofte for blended learning. Klasseundervisning, gruppearbejde og selvstudie-elementer kan blandes i et samlet undervisningsforløb. Selvstudie-elementet giver underviseren og den studerende/eleven en række interessante muligheder: Underviseren kan anvende selvstudie-materiale til elementer, der ikke kræver egentlig dialog. Simulatorer (anvendes f.eks. i forbindelse med fejlfinding på motorer) kan anvendes til selvstudie med en efterfølgende diskussion mellem undervisere og studerende/elever. De studerende/eleverne kan gennemgå materialet flere gange, hvilket kan være en stor fordel for svage studerende/elever. Der kan udarbejdes ekstra-materiale for de stærke studerende/elever, dermed kan man understøtte undervisningsdifferentiering. Man kan indbygge tests undervejs for at undersøge, om materialet er forstået. Til en række standardprodukter (f.eks. tegneprogrammer og grafiske programmer) har producenterne udviklet selvstudiemateriale, der kan anvendes direkte. 7.5 Multimediel undervisning Nogle steder taler man ikke kun om it i undervisningen med også om mediebåret undervisning for at understrege, at it kan anskues som et medie, eller måske rettere som en vifte af medier, der kan anvendes i undervisningen. Fokus er på digitale læringsobjekter, hvad enten de er egenudviklede eller udviklet af andre. I den simpleste version består et sådant læringsobjekt af en PowerPoint præsentation med en speakerstemme under. Dette svarer til, at vi har optaget underviseren, mens han/hun viser en præsentation i klasseværelset. Mere avancerede digitale læringsobjekter kan indeholde lyd og video. Dette giver mulighed for nogen nonverbal kommunikation, samt et vist element af nærvær. Man kan vise underviseren, der tegner på en tavle, eller udpeger detaljer på en maskine, en patient, en bygningskonstruktion etc. For at bruge video skal der anvendes redigeringsprogrammer, og disse er efterhånden så udbredte og enkle at betjene, at det er tilgængeligt for de fleste undervisere. Version Zangenberg & Company

17 7.6 Digitale bøger Begrebet remediering dækker over den enkleste form for digitale undervisningsmidler. Remediering er konvertering af klassiske papirbårne undervisningsmidler til nye medier. En bog kan f.eks. konverteres til et elektronisk dokument, der enklere lader sig distribuere, og hvor man kan fritekstsøge og evt. lave copy-paste ind i egne dokumenter. I dag er digitale bøger dog mere og andet end blot remediering eller en elektronisk version af den klassiske bog. Elektroniske bøger indeholder muligheden for at kombinere tekst og billeder med interaktivt indhold. Man kan indføje f.eks. tests og forskellige spor gennem materialet, såsom video-interviews med forfatterne og links til særlige hjemmesider med mere materiale. 7.7 De studerende/elevernes digitale afleveringer Det er et selvstændigt politisk mål i regeringsgrundlaget, at de studerende/eleverne kan aflevere opgaver digitalt, hvilket i sin enkleste form betyder, at de studerende/eleverne kan aflevere skriftlige opgaver som en tekstfil, f.eks. i Word-format. På et par af de institutioner, vi har interviewet, kan de studerende/eleverne i en række situationer aflevere opgaver, der sprænger disse rammer. Her kan man aflevere egentlige multimedie-produkter, der indeholder video, lyd, grafik og tekst. Det kan være i form af podcasts (som på Ørestad Gymnasium), power-point præsentation eller andet. 7.8 Test, eksamen og screeninger I det fleste LMS kan man definere elektroniske tests (typisk multiple-choice tests), hvor de studerende/eleverne gennemfører testen og systemet udregner et resultat. Det er tidskrævende at definere testen, men når den en gang er lavet, er det enkelt at gennemføre testen for større eller mindre grupper af studerende/elever. Test kan indgå som en integreret del af et undervisningsforløb, og giver mulighed for at evaluere undervisningen og få en pejling på de studerende/elevernes standpunkt. Tests kan også bruges til at screene de studerende/eleverne (fastslå standpunkt og/eller identificere særlige problemer) og til egentlige optagelsesprøver. Version Zangenberg & Company

18 8. Udbredelse af it i undervisningen I dette afsnit går vi i dybden med de forskellige it-anvendelser og ser på deres udbredelse, herunder på om der er forskel på tværs af uddannelsestyper. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen har vi bedt respondenterne beskrive den aktuelle udbredelse af en række forskellige digitale undervisningsmidler angivet på en skala fra 1 til 5: 1. Ingen anvendelse denne type digitale undervisningsmidler anvendes overhovedet ikke 2. Begrænset anvendelse anvendes på få fag og i et begrænset antal lektioner/læringssituationer 3. Nogen anvendelse - anvendes på visse fag og i en del lektioner/læringssituationer 4. Bred anvendelse denne type digitale undervisningsmidler anvendes i størstedelen af den undervisning, der gennemføres. 5. Universel anvendelse denne type digitale undervisningsmidler anvendes i al undervisning Desuden har vi bedt respondenterne give en samlet vurdering af den indflydelse, de forskellige typer af undervisningsmidler har haft på tilrettelæggelsen af undervisningen - igen på en 5-skala: 1. Ingen indflydelse der undervises som før. 2. Begrænset indflydelse de digitale undervisningsmidler har kun haft en begrænset indflydelse på, hvordan undervisningen er tilrettelagt. 3. Nogen ændring. De digitale undervisningsmidler har betydet, at der er sket en vis ændring i den måde undervisningen er tilrettelagt. Det kan være i form af begrænset anvendelse af selvstudiemateriale samt øget fokus på projektarbejde og egen informationssøgning. 4. Større ændringer. De digitale undervisningsmidler har været med til at transformere undervisningen indenfor de enkelte uddannelsesretninger og/eller fag. Hele læringsforløb er fundamentalt forandret, det kan f.eks. være ved skift fra instruktion til problemorienteret læring. 5. Grundlæggende forandringer. De digitale undervisningsmidler har betydet ændringer ud over de enkelte fagområder, så nye fag og/eller uddannelsesretninger er opstået og eksisterende er fundamentalt forandret og gentænkt. De to værdier (udbredelse og indflydelse) kan altså ikke sammenlignes med hinanden. Digitale undervisningsmidler udbredelse og indflydelse Robotter Videokonference Podcasting Andre egenudviklede digitale undervisningsmidler Egenudviklede digitale undervisningsmidler, der kan anvendes til selvstudie Simulationsprogrammer Digitale test og eksamener Håndholdte hjælpemidler som mobiltelefon, ipod, digitalkameraer etc. Internettet til upload Eksternt udviklede fagspecifikke undervisningsmidler Digitale bøger mm LMS Internettet til informationssøgning Officeprodukter 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Indflydelse Udbredelse Version Zangenberg & Company

19 Oversigten viser, at Officeprodukter, Internettet til informationssøgning og LMS er de mest udbredte it-værktøjer til pædagogiske formål, mens robotter, videokonference og podcasting har en meget begrænset udbredelse. Indflydelsen følger i det store hele udbredelsen, således at digitale undervisningsmidler med en stor udbredelse også vurderes at have haft en relativ større indflydelse end teknologi med en mindre udbredelse. Vi har også spurgt til tre typer værktøjer som underviserne kan anvende i forbindelse med tilrettelægning af undervisningen: Værktøjer til screening, samarbejdsfora og EMU en, der er en portal til deling af viden og materialer. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Undervisernes egen brug af værktøjer udbredelse og indflydelse Screening af studerende Samarbejdsfora på nettet herunder SkoleKom EMU (Portal drevet af UNI C) og portalens services Udbredelse Indflydelse Denne tabel viser, at disse værktøjer har en begrænset udbredelse, kun samarbejdsfora kan komme i nærheden af 3, eller Nogen anvendelse. I det følgende gennemgår vi udvalgte undervisningsmidler. For alle undervisningsmidler har vi analyseret datamaterialet for at se, om der er signifikante forskelle mellem de forskellige uddannelsestyper og evt. mellem de forskellige erhvervsuddannelsesindgange. I de situationer hvor der har vist sig interessante forskelle, er disse medtaget i gennemgangen. Hvis der ikke er beskrevet forskelle kan man antage, at der er lille varians mellem uddannelsestyperne. 8.1 Internettet - en integreret del af undervisningen Langt de fleste interviewpersoner fortæller, at internettet er den teknologi, der har haft størst indflydelse på transformeringen af undervisningen. De studerende/elevernes mulighed for at finde informationer på nettet påvirker undervisningen på flere måder. De studerende/elevernes stærkt udvidede muligheder for informationssøgning understøtter projektorienteret undervisning og gruppearbejde. Internettet giver mulighed for at flytte fokus fra undervisning til læring. Før gik man på skolebiblioteket en gang imellem, i dag har man hele tiden adgang til enorme vidensressourcer, uden at skulle flytte sig fra skærmen. Version Zangenberg & Company

20 Internettet giver, de studerende/eleverne mulighed for at fordybe sig - navnlig de stærke studerende/elever kan finde yderligere materiale og lære mere. Også i spørgeskemaundersøgelsen optræder Internettet til informationssøgning som den teknologi, der har haft størst indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen. På en skala fra 1 til 5 scorer Internettet til informationssøgning i gennemsnit 4. Det betyder at internettet har medført Større ændringer i måden undervisningen tilrettelægges på. Også, når det gælder udbredelsen af internettet, er scoren høj i gennemsnit på en skala fra 1 til 5. Når det gælder anvendelse af internettet til informationssøgning er forskellene mellem de forskellige uddannelsestyper relativt små. Som figuren på næste side viser, er der større forskelle når det gælder anvendelse af internettet til upload af elevernes egne materialer, deling af lyd, video, billeder (bl.a. via web 2.0 tjenester som MySpace, YouTube, Flickr, Facebook etc.). Her er udbredelsen størst når det gælder de videregående voksenuddannelser og erhvervsakademiuddannelserne. Ser vi på tværs af uddannelsestyper, anvendes internettet til upload i flere fag; dansk, it, musik og medie-fag nævnes som eksempler. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Anvendelse af internettet Informationssøgning Upload af information Der er gennemgående en meget høj udbredelse af internetanvendelse til informationssøgning, og lille forskel på de forskellige uddannelsestyper men større forskel når det gælder anvendelse af internettet til deling af materialer. Version Zangenberg & Company

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Notat LHP /-

Notat LHP /- Notat 12-04-2010 LHP /- Vedrørende: Materialeplatformen 2009 2010 (Udkast 2) Fordeling: Styregruppen for Materialeplatformen, UNI C Skrevet af: Leo Højsholt-Poulsen Version nr.: 0.92 Materialeplatformen

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Pædagogisk it-strategi

Pædagogisk it-strategi Pædagogisk it-strategi 1. Formål Formålet med nærværende pædagogiske it-strategi er to delt: Dels vil vi gerne give vores kursister de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige it-kompetencer,

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Projekt It og eksamen

Projekt It og eksamen 5. nov. 2007 Projekt It og eksamen Baggrund Ved reformen af de gymnasiale uddannelser blev der i relation til it i bekendtgørelserne indført bestemmelser, der tilsammen ikke kendes fra andre ungdomsuddannelser

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11 Årets selvevaluering er foregået via et elektronisk spørgeskema. Skemaet er blevet gjort tilgængeligt for skolens lærere via et link. Undersøgelsen har ikke været

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på skolerne i Frederikssund Kommune KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kvalitetsløft som led i OK 13

Kvalitetsløft som led i OK 13 Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen

Læs mere

ANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016

ANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016 ROBUST IT I FOLKESKOLEN ANALYSE ANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016 Tema Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...3 2 Tilfredshed med det trådløse netværk på skolerne...5 3 Tilfredsheden

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Skabelon til slutrapport

Skabelon til slutrapport Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere