Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Transkript

1 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige klasser. Måden de har tilmeldt sig på, er at de har fået en seddel med hjem fra læreren, Christine, hvor de sammen med deres forældre har kunne tilmelde sig. Jeg har ændret i navnene, så de allerede nu bliver anonyme. Fokusgruppeinterviewet foregår mellem os som medproducenter, Eva og Mie, og 9.klasseelever. Svært at høre forskel på deres stemmer, da der er så mange og de går ind over hinanden. Interview start. Eva: Jeg hedder Eva og det er.. Mie: Jeg hedder Mie. Eva: Og vi føler det er som om det var i går vi gik i 9.klasse (forklaring omkring lærerværelse osv, forbi overfor lærerværelset). Eva: Hvis nu i først siger hvem i er, kommer i fra samme klasse, måske bare hvis i siger hvad i hedder. Du starter. Kasper (A), Michael (B), Christine(C), Sofie(D), Anders(E), Thomas(F), Ellen(G), Mette(H), og Tina(I). Eva: Det som det her går ud på er at det er et fokusgruppeinterview, det er egentlig jer vi er nysgerrige på at høre hvad i har at sige om skoleliv. Der er ikke noget som er rigtigt at sige, der er ikke noget som er forkert at sige. Man må sige hvad man har lyst til. Når vi spørger jer om noget, så svarer i bare hvad der falder jer ind og hvad i sådan tænker. ( ) (gentagelse). (Noget omkring hvor lang tid vi har). Eva: Det tager en times tid. Øhh ja. Det som ligesom er pointen er, at i skal se det her lidt ligesom et frikvarter, hvor i kan snakke med hinanden om hvad i synes om de ting der bliver spurgt om, og om at gå i skole, skoleliv. I må meget gerne spørge om, hvad mener du egentlig med det eller, det der er jeg ikke helt enig i, jeg synes det var sådan her eller hvad det nu kunne være. Så det må i meget gerne, gå til hinanden, spørge ind til det den anden siger. Har i nogen spørgsmål? (tid: 3.19). Eva: (Snak omkring printer). Eva: Undervejs vil vi præsentere jer for en metode, men det skal vi nok fortælle jer om. Men det allerførste vi godt kunne tænke os at i skal fortælle om, er hvorfor i overhovedet går i skole? (A): Altså det er jo fordi man bliver tvunget til at gå i skole, men det er jo, altså hvad kan man sige, det er jo for at man kan komme videre i livet (tid:4.23). Altså få et job senere hen og man kan. Det er jo meningen at man efter folkeskolen skal

2 ud på en uddannelse, lige det man har lyst til, og så efterfølgende finde et job. Det er egentlig lidt det jeg ser der er meningen med skolen. Mie: Hvad tænker i andre? (B,C,D,E,F,G,H,I): Det samme! (I): Jeg tænker sådan lidt at man går vel i skole for at lære nogle af de grundlæggende ting som at regne og skrive og sådan noget. (D): Ja, der er i hvert fald mange som tænker det er rimelig ligegyldigt med folkeskole, men det er det jo ikke. Man lære jo at regne og skrive og man vil ligeså gerne videre på en anden uddannelse, allerede nu. Eva: Så det i siger er at i ser det som en nødvendighed som et springbræt, for at komme videre i livet? Alle: ja! Eva: Hvad nu hvis der ikke var skole? (tid: 5.35). (D): Så vil du nok ikke kunne lære tingene. Så vil du nok ikke kunne læse og regne og sådan nogle ting. Eva: Vil man så aldrig komme videre med sit liv? (I): Man kan måske lære sig det selv, hjemmefra. (Griner). Ej det ved jeg ikke. Eva: Når, men det kunne godt være. Der er jo nogen steder, hvor man ikke går i skole, hvor man altså ikke går i skole i nogen områder. Der er det jo ikke ligeså meget en selvfølge, tænker i over det? (Alle): Næææ. (A): I de områder der er der jo heller ikke hvad skal man sige,.. der er måske også meget fattigdom, og det har måske også meget at sige, der har man ikke råd til at gå i skole. Staten har ikke råd til at betale for det, for at de kan komme i skole. Eva: Når men okay, jeg tænker bare du sagde det der med at man bliver tvunget.. Hvem er det som tvinger en? (A): Altså i Danmark der er staten. Der er et krav om at man skal gå til og med 9.klasse og så efter er det valgfrit. Du bliver nødt til, næsten, også efter, fordi de fleste job kræver at du har en erhvervsuddannelse af en eller anden form. Eva: Er der nogle som har lyst til at blive hjemme? (D): Det har man vel altid.

3 Eva: Hvem siger så, at i skal afsted? (I): Det er vel ens forældre. (D): De siger vel bare at man bliver nødt til det og det tænker man jo også selv nogen gange. Jeg bliver nødt til det Jeg kan ikke undgå det. Eva: Frivillig tvang? (Alle): hahahahah ja. Eva: For hvis skyld går i så i skole? (C): Altså jeg går mest i skole for mig selv, fordi jeg gerne vil blive til noget og altså få en karriere og have et job.. ja. (A): Jeg tror også man gør det lidt for ens forældre skyld fordi de måske har en forventning til at man måske klarer sig godt i skolen. Der er mine forældre så lidt mere sådan jamen det går fint. De er ikke så skrappe med det, men alligevel, så har de en forventning til at jeg passer mine ting alligevel. Eva: Er det også noget i andre oplever? (Alle): Ja. (F): Altså jeg går i skole fordi jeg gerne selv vil noget med mit liv så altså. Min mor hun har jo sådan ikke tvunget mig til at gå i skole, det er noget jeg godt selv vil. Fordi jeg godt vil noget med mit liv. Eva: fordi du godt kunne tænke dig at få en uddannelse bagefter? Hvad tænker i, i skal? (C): Altså efter 9 klasse? Eva: Ja (C): Altså jeg skal til USA efter 9. Eva: Okay, og hvad skal du derover? (C): Jeg skal gå på en international skole for at blive bedre til engelsk Eva: Okay fordi du skal noget med engelsk? (C): Jeg vil bare gerne være god til det så man føler sig tryg til at tale det og så elsker jeg at rejse, så det gad jeg godt.

4 Eva: Men er det noget du sådan har tænkt, at du det kunne du bruge senere, altså er det mest pga. uddannelse eller oplevelsens skyld (C): Det er nok mest for oplevelsens skyld, men også at hvis man en dag får et job og man får kontakter i udlandet så er det altid godt at kunne udtale sproget og være rigtig god til det. Mie: Jamen hvad tænker i så er det vigtigste ved at gå i skole, udover det her med uddannelse, måske i forhold til dagligdagen? (A): Alle ens venner oppe i skolen (Alle): Det sociale Eva: Så det sociale er faktisk det vigtigste? (C): Ja, altså udover læring. Der er det nok, at have det godt, at man kan lide at være i skole (I): Det hjælper nok også sådan at man magter at gå i skole, fordi man har nogle at snakke med og være sammen med (D): At man også har lyst til at komme op Eva: Altså, hvis i prøver at snakke sådan lidt om, er der nogen som føler at det faglige er vigtigere end det sociale, eller kommer det før end det sociale, i må godt snakke med hinanden (A): jamen altså hvis du ikke har det særlig godt i en klasse socialt så har du måske også svært ved at følge med, så har du måske ikke ligeså meget interesse i skolen fordi at du altid, fordi du aldrig rigtig har nogle venner i skolen, eller folk ikke kan lide dig i skolen, så har du ikke lyst til at møde op heller. (D): Nej og så kommer man også bagud fagligt (I): Ja, fordi man har så mange bekymringer om det (F): Ja, man tænker på alt andet end det faglige hvis man ligesom bliver holdt uden for. Eva: Så i tænker, det er alle, hvis nu i tænker, (ræk hånden op), det er vigtigt med det sociale, hvis man overhovedet har nogen mulighed for at klare sig i skolen? Eva fortæller om en kineser, som tror at hvis alle klarer sig godt, så vil man automatisk have det godt. Hvad tænker i om det? I må stadigvæk godt snakke med hinanden? (C): Det tror jeg ikke har så meget med hinanden at gøre. Selvom man er god fagligt kan det jo godt være at man bare ikke klinger med de andre i ens klasse, at

5 man ikke har noget til fælles med dem, så gør det vel ikke nogen forskel om alle er gode (fagligt), hvis man stadigvæk ikke passer sammen på det personlige plan. (A): Altså du behøver ikke nødvendigvis.. altså du kan godt være god fagligt i skolen, men altså ikke bryde dig om det. Men at du har det godt socialt kan bare godt hjælpe dig med at møde frem og måske at du ikke er så stille, at sige noget men altså. (F): Vi ser også nogen gange at dem som er super dygtige i skolen også har det svært socialt fordi de måske er rimelig specielle. Hvis vi tænker på dem som bliver professorer og sådan noget. De tænker jo på en helt anderledes måde. Såh. Eva: Så du tænker hvis man sådan virkelig er dygtig i skolen, så kan det faktisk være en begrænsning i forhold til at kunne finde ud af at være socialt. (F): Altså jeg ved ikke om det er en begrænsning, men det er vel bare hvad man selv gør det til på en måde. Eva: Er der nogen i jeres klasse som er sådan virkelig gode? Hvordan ser i på dem som er rigtig dygtige? Snakker i om at de kan hjælpe. Altså hjælper i hinanden? (C): Altså vi hjælper ret meget hinanden i timerne. Vi er gode til, hvis der er en som kan finde ud af den opgave så vil de gerne hjælpe dig og så kan du hjælpe med noget andet. (I): Det kan også være at man er bedre til et fag end et andet og så kan man hjælpe hinanden på den måde. Mie: Vi har sådan en billedøvelse, og nogle af billederne er måske noget som i ikke rigtig kan forholde jer til, da de ikke umiddelbart siger noget om skolelivet, men meningen er at i skal vælge et billede, som (hvad skal vi først ) hvis i så vælger et billede hvor i tænker vi kan tale ud fra omkring noget af det første vi talte om, omkring uddannelse og fremtid. Altså noget i kommer til at tænke på når i ser på billederne. I skal bare udvælge et. Bare tag jer god tid. Rejs jer op. (Snak omkring billederne, yderligere forklaring af øvelsen) Mie: I skal bare tage et som repræsenterer noget omkring skolen (tid: 16.53). Eva: I skal bare bruge jeres fantasi (B): Altså skulle vi vælge et billede. Eva: Læser op fra interviewguide: Vælg et billede som repræsenterer ting i forhold til at lære noget i jeres forskellige fag? Er det så nemmere?

6 Mie: Det kan også bare være hvad i først tænkte på da i tog billedet? (I): Kan det også være sådan ligesom det her billede, det her kan være noget som hjælper til at motiverer mig i skolen, altså fritiden. Eva: Ja, det må det godt være Mie: Hvis i ikke føler der er noget i kan forholde jer til på billederne, så kan i også bare tage et random billede med ned og vende det om. Eva: ja, hvis i tænker der er ikke noget som virker, så kan vi snakke om hvorfor, eller hvordan et billede ellers skulle se ud omkring skolelivet. Eva: Vi kan godt udvide billeder, til både at være noget omkring det faglige eller sociale, bare noget som er forbundet til at gå i skole. (I): Ej jeg forstår det ikke. Det har da ikke noget med at gå i skole at gøre Eva: Det kommer an på hvad du ligger i billedet. Hvis du sådan tænker, hvis du har nogen tanker, som hjælper dig (I): Hvis man så er mere motiveret, øh jeg ved det ikke. Alle finder deres plads igen Eva: Det var måske lidt svært. Mie: Når det er vi snakker om et billede må i gerne sige hvilket bokstav der står, så vi efterfølgende ved hvilket billede vi snakker om. (A): Jeg tog så det billede, der stod C på. Jeg vil tro det er en lærer eller sådan noget, der sidder med en telefon. Jeg kommer til at tænke på at man godt må høre musik og sådan noget, så længe man passer sine ting. Man må rigtig godt. Hvis man også sidder og arbejder på computeren må man godt samtidig høre musik, det skal bare ikke være sådan at det irriterer andre. Det var derfor jeg tog det. Mie: Hvad tænker du om det? Er det positivt? (A): Jeg synes det er godt at man godt må høre musik. Jeg gør det ikke selv rigtig, fordi jeg kan ikke koncentrere mig, men jeg synes det er meget fedt at man godt må Mie: Hvad tænker i andre om det? Er det noget i andre gør brug af? (C) og (D): Nogen gange (B): Ja faktisk rigtig meget.

7 Eva: Du hører meget musik, er det fordi du bedre kan koncentrere sig så? (B): Ja, så lukker jeg alt andet ude. Det irriterer mig hvis jeg kan høre folk snakke om mig og jeg virkelig har brug for at koncentrere mig Eva: Så kan du bedre det er musik? (B): Ja hvis der er noget rytme, det er bedre at koncentrere sig med musik du kender end at sidde og høre folk der taler. Det er jo ikke bare en lille gruppe, der taler. Det er tit mange stemmer som taler på samme tid. Det er tit bare meget irriterende og meget forvirrende (A): Man må også godt bruge sin telefon eller computer, hvis der er et eller andet man ikke kan finde så kan man jo lige slå det op på nettet. Det kan jo næsten være hvad som helst. Det synes jeg også er et plus. (F): Jeg vil sige der er jo to sider af det der med at høre musik. (tid: 21.45). For nogle er det til for at få koncentration men andre kan også blive distraheret af det. Altså hvis nu jeg hører musik og jeg er sådan en som godt kan finde på at lade være at koncentrere mig. Det kan måske få en til at tro at man kan lade være, hvis man sidder og gør det som man også gør der hjemme (altså høre musik). Hvis man kan sige det sådan. (C): Ja, det der kan være dårligt ved at høre musik er at det kan være virkelig højt, altså selvom de har høretelefoner i og så kan man bare høre, altså hvis nogen af drengene hører rap musik eller et eller andet og sådan noget hvor man virkelig synes det er noget elendigt musik og så sidder man bare og man kan kun høre den der grundmelodi og jeg er bare ved at blive sindssyg nogen gange, hvis man sidder og prøver at koncentrere sig. Men jeg synes det er fint nok, hvis det kun er den som hører musik som kan høre det. Eva: Ja, okay. Eva fortæller om dengang hun gik i skole og man havde en højtaler. Jeg kan huske man kunne trykke på den så man kunne tale med kontoret. Nogen gange kunne man spørge om de ville sætte et bånd på og så spillede det ud i alle klasserne fra 0-9 der hørte det samme musik. Nu er det måske lidt mere individuelt hvad man har mulighed for. Mie: Hvad med dit billede? (B): Det er så nr. G og det forestiller så en pige med rødt hår, og det har jeg så valgt fordi, nu er der ikke så mange folk som er født med rødt hår, så det er nok blevet farvet. Og det indikerer lidt, det der med det sociale, at man finder ud af hvem man i virkeligheden er, om du er mere en flipper eller en mere kedelig type, udvikler sig personligt når man er sammen med folk. Eva: Så det tænker du er en del af at gå i skole, at man finder ud af hvem man er? Er det sådan du mener det?

8 (B): Ja. Eva: Ja, okay. Mie: Hvad tænker i andre om det, altså om at man finder ud af hvem man er i skolelivet? (C): Ja, jeg tænker det lyder meget rigtigt. Altså hvis man nu taler over de 10 år man går i folkeskole altså der udvikler du dig jo helt ekstrem meget, bare tag et år, der udvikler man sig meget, hvis man tænker på det. Jeg synes virkelig det er der du udvikler dig, du bliver påvirket af de andre du er sammen med, så du udvikler dig meget som person. Eva: Hvordan er man så når man går i 9.klasse. Hvordan skal man gerne være? (Alle) Stille (I): Man kan sige de mindre klasser tænker nok 9. Klasse er store, men jeg synes ikke selv at nu når jeg går i 9. At jeg føler mig stor på nogen måde. Altså da man var mindre så man så meget op til dem i 9. At man var bange for dem, men man kan ikke rigtig mærke nogen forskel fra 8 klasse. Eva: Har i nogen forbindelse til de mindre klasse? (D): Altså vi har været sammen med 4 klasserne i mange ting og sådan noget, hvor vi arbejder sammen. Sidste år var vi også sammen med dem, hvor de så var 3. Klasser og det har hele skolen så gjort hvor de store var sammen med de små, for at få en venskabsklasse eller hvad man kan kalde det. Eva: Okay, er det vigtigt inden man skal videre i gymnasium eller en erhvervsuddannelse, eller til USA, at man sådan ved hvem man er. (I): Det kan i hvert fald hjælpe en til at træffe de rigtig beslutninger. Altså hvis man ved hvad man vil og sådan Eva: Er der nogen flere ting, hvis i sådan tænker i skal fortælle hinanden om det. (A): Jeg tror.. Eva: at man ved hvem man er.. så.. okay.. Mie: Næste billede (C): Jeg har valgt billede O og det var mest fordi det var nogle glade børn som var på billedet og det ser jeg meget som om med frikvarter og sådan noget at man er glad (Tid:27.00). Og at man har det godt sammen igen det med at læring og det sociale nok hænger sammen. Det var sådan derfor jeg valgte det.

9 Eva: Er alle sådan glade i frikvartererne? (C): Nej, det er alle nok ikke. (I): Det kommer også an på hvordan ens dag er. Nogen dage er bedre end andre Eva: Nogen dage er bedre end andre? (I): Ja. (C): Altså nogen sidder måske mere for sig selv end andre gør. Nogle sidder i en stor gruppe og nogle sidder kun to personer og er sammen. Men hvis man ser små børn så er der altid nogle som ikke gider lege med den ene person sådan er det altid. Eva: Sådan er det altid? Sådan er det ikke i de store klasser (D): Nej, i hvert fald ikke det med at lege. Det tror jeg ikke. Det har vi i hvert fald ikke her på overgangen. Jeg synes vi har et meget godt socialt liv. (I): ja, alle kan være sammen (D): Ja lige præcis Eva: Og det var det i sagde tidligere at det er vigtigt for at man klarer sig godt i skolen (Alle): Ja. (D): Jeg har taget billede I. Man kan se de er glade og at de har, man kan godt se at de er på samme hold, så de har vel arbejdet sammen og vundet. Så altså at de har haft noget arbejde sammen og er glade over det. Eva: Sådan det der med. Har i noget gruppearbejde, hvor i skal arbejde sammen og.. Mie: Altså når i så har gruppearbejde sammen, er det så kun positivt hver gang, som på billedet, hvor man så kommer i mål eller er der også noget som ikke er nemt. (D): Ej, der er altid noget som ikke er nemt. (C): Det kommer også an på hvem man er sammen med. Der er nogle man arbejder bedre sammen med end andre, så det skifter lidt i forhold til grupperne. Eva: Hvis der er nogen som tænker noget så skal i bare sige det.

10 (E): Jep, jeg har taget billede E, og det viser lidt med fællesskab og det sociale liv med.. jeg ved godt det er voksne mænd, men det viser stadigvæk at man kan have det godt efter skoletid og at være sammen. Eva: Er det det der med.. vil du ikke lige være sød at vise billedet op, så vi kan se det? Eva: Så har det liv man har i skolen også betydning for det liv man har efter skole? (I): Ja, fordi det kan være man får en god veninde eller ven som man også kan være sammen med derhenne. Efter skole. Og hvis man måske ikke har så mange venner i skolen så det kan være man bare tager hjem i stedet, hvis man ligesom har nogen bånd så kan man være sammen med dem efter skole. Så jeg synes det er ens fritidsinteresse har meget at gøre med ens skole også (Tid:30.48). Eva: Går i i byen og sådan noget? (C): Altså i byen vi kan jo ikke rigtig komme ind (D): Men vi holder privatfester. Eva: Ja, er det i Næstved i ikke kan komme ind når i taler om byen? Flere af dem: Ja Eva: I har aldrig talt om at tage til København? Flere af dem: Nej. Eva: Men i holder sådan private fester (A): Jeg tror kun det er den mindre halvdel der gør det. Hvis jeg skal være helt ærlig. Den anden. Der er ikke nogen som gør det. Det er de færreste tror jeg. (C): I min klasse, vi går ikke i klasse sammen (A og C), der tror jeg det er størstedelen der gør det. Det kan godt være det ikke altid er sammen men så er der nogle som holder det med deres fodboldhold, og andre gange og jeg har da været til en del fester med nogle fra min klasse og så dem fra den anden. Eva: Ja. Men i din klasse gør i det ikke så meget? (A): Der er nogle som måske gør det engang imellem, det ved jeg ikke. Jeg har aldrig været inviteret til en fest og det gør mig egentlig ikke rigtig noget. Eva: Men er det.. så det der med at nogle bliver inviteret og nogen gør ikke.. (A): Ja det er det med at den bedre halvdel bliver, så det er sådan lidt dem som snakker sammen de inviterer hinanden så.

11 Eva: Så der er grupperinger der (A): Det kan man godt sige (C): Jeg tror også det er fordi, at hvis man skal holde en fest, ens forældre er jo tit sådan, der må ikke komme mere med end 20 fx, så er det lidt svært hvis man er 40 på overgangen, så er det lidt svært, så er det klart at man tager dem man er sammen med hvert frikvarter. (D): Ja, dem man snakker med uden for skolen Eva: Hvordan er det så hvis man er den som ikke bliver inviteret. Altså du sagde du var sådan det ved jeg ikke. er der nogen.. Er det ikke lidt træls. (H): Altså hvis der nogen som holder en fest og du snakker rigtig meget med dem og du ikke bliver inviteret så er det selvfølgelig nederen. Men hvis du ikke snakker med dem, så tror jeg ikke man tænker så meget over det. Eva: Drikker i øl og sådan noget. Mange af dem: Ja. (F): Nej, jeg gør ikke. Eva: Fordi du har valgt det der hvor du (F): Nej jeg har bare valgt det. (D): Vi andre vi gør det. (I): De gange jeg har været inviteret til fester, der har jeg så ikke kunne, men jeg har ikke tænkt mig, hvis jeg skal med til en, at drikke mig total fuld fordi sådan er jeg bare ikke, hvor der måske er mange andre som synes det er total fedt. Jeg tænker jeg holder bare lidt lav profil. Eva: Så det er fordi du ikke har lyst til det. (I): Ja jeg kan godt lide alkohol, det er ikke det. Jeg synes det har nogen konsekvenser, hvor man måske kommer til at gøre nogle dumme ting, som man måske vil fortryde senere hen. Og det gider jeg bare ikke. Eva: Hvad er din grund til at du har valgt det fra? (F): Jeg har den holdning at man sagtens kan have det sjovt uden alkohol. Jeg er sådan rimelig seriøs inden for min sport altså og så synes jeg bare det er, for mit personlige vedkommende, så synes jeg det er alt for tidligt at starte på det.

12 (D): Der vil jeg så lige sige, selvom jeg er sportsudøver, og jeg drikker også. Og jeg synes ikke at man skal blande sin sport og livet udenfor sammen, fordi selvom man er sportsudøver kan man sagtens gå til fest. Man skal måske bare ikke gøre det så tit som de andre gør det. Eva: Okay, så der har i måske lidt nogle forskellige holdninger til det. Men det er jo okay, sådan har man jo forskellige holdninger til, det er jo ens egen beslutning. Men altså jeg tænker bare på har det betydning for fællesskabet? (C): Altså jeg har ikke rigtig lagt mærke til at de ikke har drukket, de er jo stadig med. De gør det samme som os andre. Hvis vi spiller så spiller de med. (D): Ja, det tænker jeg overhovedet ikke over. Eva: Nej. Hvad så med jer to som oplever det selv, har i en følelse af at i ikke er med? (I): Altså mange af de venner som jeg har udenfor skolen også ikke.. Der er mange af dem som ikke sådan drikker helt vildt, så dem er jeg bare sammen med. Det er sådan. Jeg ved det ikke. Jeg føler mig ikke uden for overhovedet. (C): Jeg tror det er lidt forskelligt på de forskellige skoler. Der er en af mine venner han gik i Brøndby og han sagde at de til sidst ikke gad invitere dem som ikke drikkede (drak!!!), fordi de tog billeder og dokumenterede alt det som de fulde gjorde Eva: Okay, og lagde det på facebook? (C): Ja, dem som var fulde synes det var irriterende at de ikke kunne have en fest og have det sjovt uden at de ligesom skulle filmes eller hele tiden et eller andet. Men sådan synes jeg slet ikke det er på vores overgang, der er det rigtig godt imellem både dem som drikker og dem som ikke gør (tid: 36.27). Mie: Men når i så har været til fest, er det så noget i tager med over i skolen og snakker om? Fx en fest der var i fredags.. (D): Ja, lige de to dage, så plejer vi lige at tale om når ja fed fest, ellers går det rimelig hurtigt væk og så videre til noget nyt. Eva: Klokken er kvart over 10. Kan i holde til at blive ved lidt endnu, man må godt sige ja. Vi har selv gået i skole engang, jeg synes heller ikke altid det var sjovt. Vi klarede os alligevel. (F): Jeg har så valgt billede S. Jeg synes det viser lidt om at man skaber sådan grupper, dem der klinger rigtig godt sammen, og dem som så ikke klinger godt sammen med dem de går så bare i en anden gruppe. Og altså det synes jeg er meget udbredt i vores klasse i hvert fald, fordi der er nogle som ikke klinger så

13 godt, men så finder de jo bare ud af noget andet som de godt kan lide så jeg synes alle er glade, selvom man ikke laver helt det samme. Eva: Så der er en gruppe til alle? (F): Ja, jeg synes alle de klinger med en eller anden. Eva: Er det jer selv der sørger for de her ting, eller hvis i tænker på det her, har jeres lærere haft meget indflydelse på det her, altså nu snakker man meget om mobning, har de haft indflydelse (I): I de mindre klasser, snak pænt til hinanden og alt det der (C): Jeg synes ikke det er fordi i hverdagen husk nu i ikke må mobbe. Jeg tror så heller ikke det er særlig slemt på vores skole, der er jo ikke nogen hvor, hvis man hører om at der er nogle som bare bliver sparket og lagt ned og bare slået på og alt muligt. Det sker ikke på vores skole. (I): Og hvis det skete.. (C): Ja, lærerne går amok over ingenting nærmest. Hvor vi tænker, altså i forhold til, altså nu kommer jeg fra Brøndby og der var der slåskampe nogen gange en gang om ugen og her hvor der bare, man skal selvfølgelig ikke, men hvis der var en som slog en, så gør lærerne ej det må du ikke og tager det op som noget virkelig virkelig stort. Hvor derhenne der er det ligesom bare nå, de stopper jo slåskampene. Hvis der kom en lærer derude fra, og kom herhen og så en som slog så ville de nok ikke gøre så stort et nummer ud af det. De ville måske sige de skulle stoppe men.. altså der er bare stor forskel på her og så andre skoler (tid:39.32). Vores skole er virkelig god der er ikke særlig meget mobning og jeg tror det er en god skole at gå på i forhold til de ting. (F): Jeg tror specielt der blev sat fokus på mobning, da man var mindre. Det er jo når man er mindre at man skal lære hvad der er rigtigt og forkert. Eva: Men tror i det har en betydning i forhold til at nu er alle i en eller anden form for en gruppe. Altså alle har fundet en? Eller to man kan hygge sig sammen med, hvis man ikke lige passer med den ene så passer man med den anden (F): Det tror jeg har stor indflydelse. Hvis der er nogle som rigtig gerne vil være med i en gruppe, hvor de ligesom ikke vil have personen med, så er det der, der dannes problemer. Men altså når så det er når alle har fundet deres klasse, ved hvem de hører til og ved hvem de selv er så er der jo ikke så store problemer (tid:40.26). Altså de gør jo det de godt kan lide og de andre gør det de godt kan lide. Eva: ja. (A): Altså nu vil jeg gerne lige sige, at i de mindre klasser der blev jeg måske.. jeg blev faktisk mobbet. Temmelig meget. Jeg gider ikke sige hvem. Det var faktisk

14 næsten hele årgangen hvis jeg skal være ærlig. Dele af årgangen, hvor det var at jeg følte mig meget udenfor og hele tiden. Det var ikke sådan at jeg blev slået eller noget som helst, det var nærmest mig som hele tiden blev sur fordi jeg ikke.. det var sådan. Det var faktisk sådan at jeg næsten, der var nogen som skulle irritere mig, vi snakker om hver anden, tredje dag, eller sådan noget. Hele tiden. Der var altid en eller anden som skulle prøve at gøre mig sur og det.. der skal jeg næsten sige at jeg har aldrig rigtig er blevet slået i skolen sådan rigtigt, det er bare altid mig der ender med at blive sur men altså det kan måske godt have meget at gøre med at jeg ikke altid går sammen med så mange folk eller at jeg ikke altid har så nemt ved at finde grupper, hvis vi har gruppearbejde fordi jeg er meget, meget mig selv men sådan foretrækker jeg også tingene (tid:41.41). (A): jeg har ikke brug for at være meget sammen med andre, det har jeg ikke brug for. Jeg kan godt lide bare at være mig selv sådan ret tit. Sådan er jeg bare som person. Eva: Det er modigt af dig, at du tør fortælle det synes jeg. Men er det noget som man har.. hvordan har du oplevet, er der nogen som har forsøgt at hjælpe dig, hvis der skulle være gruppearbejde eller har du tit på eget initiativ? (A): Nej, læreren har tit prøvet sådan at sætte mig i grupper, men jeg prøver. Altså. Det er svært når det er du ikke har nogen fast gruppe du er i, som du arbejder meget sammen med, fordi det tror jeg ikke rigtig jeg har. Det har jeg ikke rigtig på den måde. Der er ikke nogen som kommer hen til mig hey skal vi ikke lige være sammen. Det er der ikke nogen som gør i vores klasse. Så, det er måske og mere fordi at jeg ikke rigtig selv heller tager noget initiativ til at gå i grupper. Eva: Men hvordan er det så? (A): Ja, det er jo ikke så fedt. Eva: Men alligevel har du brug for det her rum, hvor du kan være dig selv? (A): Ja. Men det har jo ikke noget at gøre med at jeg ikke kan lide at være sammen med andre. Jeg synes jo det er rigtig fedt, når det er vi laver noget socialt og ting udenfor skolen ligesom vi var på hyttetur, sidste år. Jo det var sidste år. Mie: Alle på overgangen? (A): Ja, det synes jeg. Det var en rigtig god tur. (C) og (D): Nej det var kun vores klasse. (A): Når, var det kun vores klasse.. Det kunne jeg så ikke lige huske. Men så vores klasse, sådan nogle ture, det synes jeg er rigtig hyggeligt. Eva: Så du kan også godt lide det sociale

15 (A): Ja, det kan jeg godt, men jeg har ikke brug.. Jeg tror ikke jeg har brug for at være sammen med så mange, som de fleste andre. Fordi jeg er ikke så meget sammen med folk. Jeg er for det meste bare derhjemme. Ja, nu skiftede vi lige lidt emne. Eva: Nej, det gør ikke noget. Det må meget gerne komme frem. Det kunne være der var nogen som havde noget de ville sige til det. Stilhed. Næh, men det er også okay. Men i hvert fald så synes du det er okay for dig nogen gange at være alene, men du har også sådan lidt lyst til at nogen gange at der er nogen som kommer.. eller er det det du siger? (A): Nej, altså det eneste jeg siger det er lidt det der med gruppearbejde, men det der med at der ikke er.. altså uden for skolen der synes jeg ikke det er noget problem fordi jeg har jo stadig venner, som jeg snakker med. Sådan jeg snakker med dem på nettet eller sådan noget. Altså det er jo ikke fordi jeg mangler venner, det er. Jeg er bare ikke så tit sammen med dem. Hvis man kan sige det på den måde. Eva: Så er det mest et problem når der skal laves gruppearbejde i skolen? (A): Ja, uden for skolen er det ikke noget problem. Eva: Okay, så det er.. hvis nu du bare gik i skole og skulle følge tavleundervisning og ikke skulle være en del af en gruppe, ville du så tænke det var et problem? (A): Ja, fordi at jeg kan godt lide gruppearbejde. Jeg synes bare ikke rigtig altid jeg er så tilfreds med de grupper jeg er kommet i. Men det er måske også bare mig som er problemet der. Jeg tror ikke at de andre Eva: Men hvis nu man tænkte at det ikke var dig som var problemet men hvis nu man tænkte at det bare er sådan. Det kunne også være at den måde som grupperne bliver udpeget på, altså hvis nu, hvordan foregår det når i skal i gruppe? (A): Altså så vælger man for det meste selv hvem man vil være sammen med Eva: Okay, hvordan kunne du tænke dig det skulle være hvis du sådan skulle bestemme? (A): Så ville.. jeg kan godt lide når det er lærerne bestemmer, så kommer man til at være i gruppe med forskellige og ikke de samme hver gang. Selvom jeg næsten aldrig er sammen med de samme, men det er jo også fordi at jeg spørger en lærer om jeg ikke kan komme ind i en gruppe. Eva: Og er det selve det som ikke er så rart? det der med at alle andre har fundet og så skal du sådan (A): Ja.

16 Eva: Så hvis nu læreren gik ind og bestemte det er jer som skal være i grupper så var det, så kunne det være lidt nemmere. (A): Ja, men jeg tror ikke andre vil synes det er særlig fedt. Det kan jeg i hvert fald fornemme, andre de kan bedst lide selv at bestemme hvem de vil være i gruppe med. Eva: Ja, men nu har vi jo sådan en mission at det skal være en folkeskole for alle, så de andre og mig er sådan kan man tænke, hvis man tog det op, at folkeskolen er jo for alle, at alle skal have de samme muligheder, tænker jeg. (C): Jeg tror grunden til at mange godt kan lide selv at vælge grupperne, sådan har jeg det i hvert fald, er at så ved man ligesom at dem man arbejder sammen med dem arbejder man rigtig godt sammen med. Jeg synes da i hvert fald, jeg er en der godt kan lide hvis man har styr på sine skoleting og jeg vil gerne have gode karakterer og sådan noget så synes jeg det er irriterende at komme i gruppe med en eller anden som næsten er syg hver/hver anden dag og altså chancen for at personen dukker op, når vi skal fremlægge, den er lille. (D): Ja, så sidder man der med det hele selv. (C): Ja, dem som jeg normalt arbejder sammen med er nogle som også gider arbejde og vi ender næsten altid med at få gode karakterer når vi ligesom fremlægger det fordi vi har gennemøvet det og fordi vi virkelig har arbejdet (D): Ja. Eva: Hvis nu man så var i en gruppe, hvor man var den som var den dygtige, den som kom hver dag og sådan noget ville den samlede gruppe, altså har i oplevet det, at den samlede gruppe trak karakteren ned, altså får i års karakterer eller, at man så ender med en lavere karakter? (C): Altså jeg synes, sådan her i de større klasser der er det meget med individuelle karakterer (tid:47:49). Og det synes jeg er godt, især hvis man ikke selv vælger gruppen, fordi så kan læren nemlig se okay men øh de to personer har arbejdet sindssyg meget og den sidste person har måske kun siddet og snakket hele tiden og sådan noget. Så kan det godt være at de alle tre ikke siger lige meget til fremlæggelsen men læreren har stadigvæk kunne se hvem der har arbejdet så man får en individuel karakter, så det ikke ligesom bliver trukket ned, fordi der er en der ikke.. Eva. Ja.. Så har i engang var det sådan at i fik sådan en samlet gruppekarakter. Så i kan egentlig bedre, er det jeg fornemmer? Du siger i hvert fald.. (C): Ja, fordi så ved man også at det er ens eget arbejde Eva: Vil det så også åbne op for muligheden for at lukke nogle, der har lidt sværere ved at gå i skole, ind i gruppen?

17 (C): Ja, det kunne det jo godt. Det er sådan jeg er heller ikke noget imod at arbejde sammen med nogle der har det svært i skolen, hvis bare de gider arbejde. Det er ikke så meget med det hvor gode de er, det er mere deres indstilling til det. Jeg har ikke noget imod, hvis jeg skal sidde og forklare en opgave måske 3-4 gange for en person, hvis bare man kan se at personen gerne vil lære det, så synes jeg det er fint. Eva: Ja okay. (D): Altså jeg har også oplevet i et fag før, hvor jeg kom sammen med, hvor jeg var sammen med en gruppe og så kom der en ind, som ellers ikke plejede at lave sine ting særlig meget, men alligevel så gik hun faktisk en karakter op, fordi hun så var sammen med nogle af os og vi hjalp hende til det og hun blev faktisk rimelig god. Eva: Ja,.. Hvad gjorde.. var det ikke meget fedt eller hvad? (D): Jo, det var fedt at hjælpe hende fordi så kunne hun gå en karakter op.. Mie og Eva: Skal vi tage den næste (G): Øhhh ja. Jeg har valgt det der billede R. Hvor det er en masse unge der er glade og hopper rundt og sådan noget. Og jeg kommer til at tænke på det måske er nogle unge som har bestået eksaminerne eller sådan noget. Altså hvis man nu har kæmpet med nogle fag man er dårlig til og man har arbejdet sammen og også sådan hjælpe hinanden. Lav stemme og så består eksaminerne til sidst i 9. Klasse Eva: Er der nogen som har lyst til at sige noget til det? Stilhed. Men det der med at bestå eksaminerne det er vigtigt? (G): Altså jeg vil gerne bestå mine eksaminer så ja. Jeg prøver ligesom at følge med i timerne og lave mine lektier og ja gøre det så godt som muligt. Stilhed. Eva: Har i også sådan noget nogle test en gang imellem? Altså de der pisa test, altså nationale tests. (D): ja vi har. Eva: Okay, hvordan er det? (C): Altså de der nationale tests, nogen gange forstår jeg ikke hvordan de ligesom ser hvor god man er altså til det pågældende fag. Altså jeg synes det er nogle mærkelige spørgsmål, hvor det er sådan noget man ikke engang lærer i skolen. Jeg forstår hvis det er sådan noget komma og sådan, fordi det er noget man har brugt tid på at lære, men så er der andre ting hvor man bare sidder der og tænker vi har aldrig haft om det her og det har egentlig ikke rigtig det store med faget at gøre. Jeg synes på en måde de er lidt ligegyldige.

18 (G): Vi har heller ikke så meget med nationale test, vi har mere.. læseprøver og diktater (D): Ja, det er vi i hvert fald begyndt at få rigtig meget. også dem der vi skal op til ved afgangsprøven. Der er vi også begyndt at få de prøver så altså de prøver, vi prøver at lære dem at kende (prøverne) (C): Vi har kun national tests, når nu har skolen fået af vide at nu skal vi altså have. Jeg tror kun det er sådan en gang om året. (D): Hvis det kan gøre det (tid:51.45). Eva: Så det er meget sjovt, der er meget snak om det, at folkeskoleelever ikke ligger godt nok, og du har en oplevelse af at ikke (C): Ja, nogen opgaver giver mening, nogle gør ikke. (A): Ja, jeg forstår ikke hvordan man lige regner ud hvor god man er. Jeg synes det er underligt det der med at hvis du klare nogle opgaver, hvis du får flere rigtige i træk så bliver det sværere og sværere og hvis du får et forkert spørgsmål så bliver den bare ved, men det der ikke giver mening det er at nogle de bliver næsten færdige med det samme, og så skal de gå og så resten, nogle som sidder tilbage en halv time efter og stadigvæk ikke er færdige. (C): Det er fordi hvis man fx svare rigtig hele tiden ikke så finder den et niveau og man så hele tiden svare rigtig på det så er det ligesom det niveau du ligger på. Så hvis du svarer forkert så kommer du et niveau ned. Og så nogen gange tager de et niveau op for så at se om du svare rigtigt på den, og hvis du ikke gør det så finder de ud af at det er det niveau du ligger på. Men ja, det er rigtigt. Jeg har da prøvet nogen gange at jeg er en af de sidste som sidder tilbage i sådan en test og man føler sig sådan helt stresset og selvom man har fået af vide at det ikke er fordi man er dårlig men bare fordi man svinger meget i at svare rigtigt og forkert. Men det er da sådan lidt stressende at se der er nogle som går efter fem min. og så sidder man der tre kvarter senere og er i gang med sin prøve stadigvæk. Eva: Så i opfatter det som en prøve? Alle svarer ja. (D): Altså jeg har aldrig rigtig tænkt over hvad jeg har fået i en national test, så er det bare sådan jaja. Altså det har jeg aldrig tænkt over. (G): Ligesom national tests tager man ikke ligeså alvorligt som læseprøver fx og diktat, det føler jeg ligesom er mere vigtigt. Det laver vi også en gang om måneden. Eva: Jep, skal vi gå lidt videre.

19 (H): Jeg har valgt billede H. Og det er nogle som spiller fodbold. Og jeg har valgt det fordi jeg selv spiller fodbold. Hmm. Og det ligesom på en måde en pause væk fra skolen så jeg ligesom kommer på andre tanker og så er jeg på en måde ladet op til næste dag så jeg har mere energi, når jeg har lavet det som jeg godt kan lide at lave med andre. Eva: Så du har brug for noget sådan uden for skolen, til sådan at give dig noget energi til at være i skolen igen? (H): Ja. (I): Det synes jeg også virkelig man har. Man har brug for en pause så man glæder sig til weekenden, hvor man kan være sammen med sine venner og man kan slappe af og ja ligesom komme væk fra skolen. Eva: Er det derfor du har valgt dit billede? (I): Nej.. jeg sidder lige og tænker på noget andet, skal jeg sige det eller? Eva: Ja du kan bare.. (I): Øhm. Det er billede V. Og jeg tænker her er der to som er ude og fiske og de hjælper hinanden og sådan er det jo også i skolen mange gange. Det er det dejlige at man kan få hjælp af hinanden. Så føler man sig også ønsket på en måde, hvis der er nogle der ligesom giver sig tid til at hjælpe en, hvis der er noget man har svært ved eller noget man kan hjælpe andre med. Det synes jeg er rigtig vigtigt når man går i skole. Stilhed Eva: Man må gerne sige noget, hvis ikke man bare tænker om det her snart er slut. Så har vi bare et sidste spørgsmål, som i gerne må diskutere med hinanden. Hvad forbinder i med et godt skoleliv? (C): Altså når jeg tænker et godt skoleliv så tænker jeg både at have gode lærere og føle at man lærer noget men også rigtig meget det med at have det godt socialt. Det tæller i hvert fald meget for mig. At man glæder sig til at komme i skole og det går meget ind under et godt skoleliv. (D): Også at man kan have noget ved siden af skole, så man ikke kun har lektier og lektier og lektier. Det synes jeg vi har haft meget i hvert fald her på det sidste. Hvor man altså overhovedet ikke har tid til noget og bare er stresset og.. (I): Så hjælper det jo også hvis man kommer på sådan nogle hytteture eller hvad det hedder, de der ture man tager på, fordi så er man stadigvæk sammen med sin klasse, men bare på en helt anden måde

20 (C): Jeg tror også det kan hjælpe en med. hvad man kan sige siden 6. Klasse er der bare blevet skåret ned på hytteture. Der har været sådan en tradition at man kom til Bornholm i 6. Klasse og min søsters åregang var så den sidste som kom af sted og alle åregange inden det har bare syntes det var en fantastisk tur og så siden er det bare blevet skåret næsten helt fra (reformen). (D): Også ture til London her i 9. Klasse det kommer vi heller ikke alligevel fordi det også er blevet skåret væk. Pga. den nye reform (C): Ja. (C): Den nye reform ødelægger det i hvert fald rigtig meget fordi lærerne jo ikke må være sammen med os efter deres arbejdstid og før hen der kunne de jo fx sige at så tager vi og er sammen med dem en aften og så kunne de holde fri om dagen, så tog de ligesom vores timer ud og satte dem på om aftenen. Og det er i hvert fald noget jeg synes var dejligt men nu hører man bare sådan noget ej det kan jeg ikke jeg må kun være her, sammen med jer indtil kl. 16 og hvis vi er sammen med jer uden for dette så skal vi have løn og det må man ikke og sådan noget. Der er blevet sat rigtig meget begrænsning på det. Og alle de ture vi gerne vil på er det vores forældre der er nødt til at tage med på og rigtig mange af lærerne siger at de gad godt tage med, så det er ikke sådan det som er problemet. Vi må bare ikke. Vi kan ikke. Eva: Ej de kan ikke arbejde udover de 37 timer de gør (I): Og det er bare mega ærgerligt, fordi det er virkelig noget af det som hjælper en til at få et godt skoleliv ja. Det hjælper en til at komme tættere på hinanden og at man har det godt sammen. Eva: Det var også det du sagde var betydningsfuldt. (A): Ja. Eva: Er der nogle af jer som ikke har sagt noget endnu, er der noget i vil sige om et godt skoleliv (G): Jeg tror det er blevet sagt (F): Måske det er vigtigt at få sagt at det er vigtigt at tage tingene seriøst og gøre sit allerbedste og ja så opleve succes det er også en vigtig ting for at skolelivet kan fungere. Eva: Succes hvad er det? (F): Altså få gode karakterer, det går jeg meget op i. (A): At man føler at man faktisk opnår noget, det tror jeg er vigtigt. At man bare sidder og siger når ja jeg bliver ikke bedre næsten lige meget hvad jeg gør og så føler man uanset hvad jeg gør så, hvis man ikke ja får fremskridt.

21 (F): Også det der med at man ikke behøver være verdens bedste venner men at man ligesom sagtens kan respektere hinanden og ligesom være flinke overfor hinanden. Altså man behøver ikke gå med en person (altså hænge ud), bare fordi man siger hej til en person. Det er også vigtigt. Så alle kan føle sig inde i fællesskabet, for ellers så er der ikke rigtig noget fællesskab (A): Det synes jeg faktisk vi er meget gode til i vores overgang her. (Alle): Ja! (A): Jeg tror ikke sådan rigtig der er nogle sådan ej dig kan jeg ikke lide du er bare dum, sådan tror jeg ikke nogen der er. (D): Jeg tror i hvert fald hvis der er nogen som ikke har det særlig godt med en, så er det ikke noget de siger. Altså så er man bare ikke sammen med den person, men det er ikke sådan noget med at man slet ikke hilser på den person, tror jeg. Jeg synes generelt folk de er flinke overfor hinanden på vores overgang. Eva: Og det er vigtigt ift. et godt skoleliv? (H): Jeg synes det er vigtigt med gode lærere jeg synes det er vigtigt at man føler man lærer noget. Altså jeg behøver ikke være den bedste i klassen men jeg vil gerne føle at jeg lære noget. Eva: Har du lyst til at sige noget, er der noget som du tænker ikke er blevet sagt? (B): Mentalt helbred er også ret vigtigt. Eva: Ja hvad tænker du med det.. (B): Man hører om folk der bliver deprimeret i 9. Klasse det er meget i 8-9 klasse det er der alle problemerne begynder at komme frem også pga. kroppen ændrer sig og alt sådan noget. Altså overgangsfaser og sådan noget. Det synes jeg ikke vi hører særlig meget om altså har vi overhovedet en skolepsykolog her egentlig? (G): Har vi ikke en eller anden? (D): Har vi ikke et eller andet skilt? (C): Er det ikke sundhedsplejen (G): Når jo. (c): Nej det er det. Jeg har aldrig hørt om det? Mie: Men det er ikke noget jeres lærer har talt om at hvis der er noget kan i snakke med nogen

22 (Alle): Nej slet ikke. (I): Nej det er mere hvis der sker noget så tager lærerene med og hjælper og siger har du brug for at snakke om det eller skal jeg gøre noget? Eva: Men det tænker du er vigtigt, at ens tanker fungerer som man gerne vil? (B): Ja, det synes jeg er vigtigt. (F): Men det nytter heller ikke noget at have en god lærer hvis læreren ikke gider sine elever. Så føler man sig ligesom om man er spild af tid, hvis man har en lærer som bare kommer og giver en ting for og så ikke gider hjælpe en rigtigt så det er også vigtigt at have en lærer som gider sine elever. Eva: Ja, så det er sådan.. Deres lyst til at gå på arbejde har faktisk en betydning for hvordan i oplever jeres skoleliv? (F): Ja. Eva: tusinde tak fordi i ville hjælpe, det var rigtig fedt at høre hvad i havde at sige det var måske lidt anerledes, vi er rigtig glade, vi håber i efterfølgende vil tænke måske videre. I kan altid sende os en mail, hvis i glemte at sige noget eller andet så kan i bare spørge Christina om vores mail. Mie og Eva: Tak for hjælpen