Er det rigtigt at forskellen imellem den jyske og fynske måde at danse på er som følger:

Transkript

1 RHEINLÆNDER-POLKA. På Læsø kaldes dansen en jysk-fynsk. I Jylland bruger man udtrykket "en fynbo". Her på Fyn sger v en rhenlænder-polka - hvad mon dansen hedder rhen-landet? Dansen går march-tempo. På de første to takter danser man fremad: et-chassé-gå-gå, og på de næste to tlsvarende tlbage gen. De følgende fre takter danser man polka rundt. åledes fortsættes dansen ud. Er det rgtgt at forskellen mellem den jyske og fynske måde at danse på er som følger: takt: 1 og 2 Jylland: et - chas- sé Fyn: et chas- sé - altså ldt tungere Jylland og ldt mere hopsa-agtgt på Fyn? Grundlaget for dansen er chassé-trnnet, som vandt kraftgt frem 1800-tallet. Rhenlænder-polkaen kan ses som en udvklng af de fgurer, man brugte rækkedanse og kvadrller (som f.eks. Françase og les Lancers) og den fk en vs udbredelse slutnngen af tallet, hvor de første rhenlænder-ttler optræder nodebøgerne. De to ældste meloder hndsholm-nodebøgerne er følgende: 5.1*70 Tl at begynde med var det kke én bestemt dans, men der var mange måder at danse rhenlænder-polka på. Alene fra Hndsholm har jeg to forskellge beskrvelser fra Også dag kan dansen vareres, men det er praktsk, at alle danserne går fremad og tlbage på dansegulvet samtdgt. l

2 Her er nogle eksempler på varatoner: På de to første takter kan man have dansefatnng som tl march, eller man kan have almndelg dansefatnng, eller man kan endog snurre engang rundt om sg selv og gve et klap. På tlbagevejen kan man beholde næsen danseretnngen eller lade være. De fre takter polka kan f.eks. vareres tl to chassétrn efterfulgt af to totrn. En specel varant er rhenlænder med skftende dame (eller "famlje-rhenlænder"). Der danser man de første t takter som normalt, hvorefter herren fortsætter med damen bagfra. Man når så hele kredsen rundt og slutter ved egen danser.^en varant af denne er lummer-polka fra Hndsholm, hvor man starter med fre takters polka, og tl de næste fre takter tager herrerne chassé-trn fremad mens damerne snurrer rundt om sg selv og fortsætter med herren foran.) <mjl -* F r L r -Ur kr~ t»- 5É -» 8» r^ fr: X3G Z^lZØ # # f -9 ~f 3EZ3ZZE EU.# ~> O m Tlø- * \ * I -T" * * 4 rf pf IXl t- * u JL «_ fe *» +=±=E 4 \ r -o f,.tf ««55- UP 5 b IZ

3 Rhenlænder-polka. Den mest kendte rhenlænder-polka her på Fyn er vel nok omstående. Jeg har nodeeksempler på den fra det meste af dette århundrede. I Jylland har den såmænd også været kendt, 6 x 6 hedder den"medens sjette". Når jeg tl fest har spllet den, har de ældre udbrudt: "Ja, det er en rgtg rhenlænder-polka!" Alfred har spllet den. På Hndsholm er det den der blver spllet den dag dag, når der skal splles en rhenlænder-polka. I komagerdrengene har v døbt den "den sædvanlge", nogle kalder den for "skolemesterens", men ellers hedder den nu bare "rhenlænder-polka". om så mange dansemeloder er det oplagt at splle de tre stykker forskellgt. Førstestykket march-agtgt, meget regulært, hvor måske alle nstrumenter spller med og der lgger en oblgat-stemme (sær anden gennemsplnng). Andetstykket er mere blomstrende, hvor andenstemmen har frt spl. Tredjestykket kan betragtes som en tro, hvor et enkelt nstrument bærer meloden, varsomt bakket op af et par enkelte nstrumenter mere. å trækker man lge vejret og starter forfra en taktfast rytme. TO RHEINLÆNDER-POLKAER EFTER ALFRED LAREN: Følgende er fra et referat af Gertrud Weensgårds artkel Fynsk Folkemusk 1982, nr. 2: Alfred er født 1902 og startede med at splle som 10-llårg, da den lokale 80 år gamle musker, Mads Pedersen, købte en voln tl ham. enere gk han tl undervsnng hos en klasssk uddannet, Valdemar Mkkelsen, med først 30'erne, begyndte han at splle ude. "Jeg har spllet med mange forskellge - en fra Ørbæk, og engang længe med en der var ansat på Nordskov, men jeg spllede længst med en fra Ryslnge - Vllads Jørgensen - han spllede stor harmonka. V to spllede godt sammen - nok år. Han og jeg har taget mange ture." 13

4 FYNK POLKA BF 77 Efter Alfred Larsen, Rnge og Nels Petersen, Kværndrup/KN bfr- y feh 6- q 6r- p- - ^ ^ *» 1? - x> U'j) y R -» JL Æ ø -9 ^ = (f r 0 rr- 1 * «; # -ar JL ø * L ~ ' 0 0 #' 1» * # f) D D r r - r ^ r 72; m -fh.tj 1 r y n ar G- T w c- -. ' --~ -^K.. -» D r>.2) 4 «' & -A Jft. *? O - J llz r x>! 6- T s f = 'tt^ f JL * «^ * *» ~ # c- c D ^ 1. tlllrfzmrzi^ U-f fe -t r ^ m c -0 s D (.T f g» s 3t_Zu

5 "Hvad spllede I tl?" "Alt, men selvfølgelg meget prvat, men v har også spllet forsamlngshuse tl forennger. Men mest prvat - og det var også det jeg helst vlle - for det skal jeg sge dg, det skammer jeg mg kke ved: komme ud tl en prvat fest og få noget dejlg mad og nogen øller og noget hele aftenen - og komme ud tl en forenngsfest: det var at splle fra 8 og så tl kl. 12. å lge en kaffepause - så gang gen. Jeg har før prøvet når kl. var et og jeg tænkte: måtte jeg bare komme hjem nu - og så en tmes overdans. Jeg har set på uret hvert mnut fra et - to! Ved prvate fester - for det første stod v et træhus, og så en bænk hen foran for at v kke skulle blve væltet - eller oppe på sådan en bordplade, og den lå kke for fast, så v heppede op og ned! Og tlmed øl og god mad - så var tden kke lang - - så gør det kke noget at klokken blver tre!" "Holdt du nogensnde helt op med at splle?" "Nej aldrg helt, men der var kke meget at lave hen ad sdstnngen. Men så var det jeg hørte at Ewald skulle splle henne Palleshave frskole. Jeg havde hørt ham radoen og han kunne jeg godt tænke mg at høre vrkelgheden. å sagde jeg tl Anna om v kke skulle køre derhen, og v havde mad med. Jeg delte en flaske snaps med en mand jeg sad ved sden af. Nels spllede sammen med Ewald og han kendte mg jo. V har kendt hnanden altd. Og så kom Ewald ned og sagde "Goddaw Alfred!" " Du kender mg slet kke," sagde jeg så. "Det kan jeg jo komme tl," sagde Ewald. Nels havde jo fortalt at jeg spllede. Og så ldt efter da Anna og jeg var ude og danse kom Ewald og stak en voln under hagen på mg, og så var jeg gang. - å var det Frank Harboe kom og sagde jeg skulle komme med tl Køng spllemændene, der har v det godt, sagde han. Og så var v nede på Høj skolen." Gertrud fortæller starten: Det er en fornøjelse at besøge Anna og Alfred. Først hlses man velkommen af "Perle"s gøen, så kommer Alfred sprngende; hvs han kke sdder stuen tæt ved telefon og vndue! dst kommer Anna - gerne fra køkkenet - og når v har set at alt er som det skal være, går snakken gang, om alt mellem hmmel og jord, men ofte er det jo muskken v blver hængende. Den første afbrydelse er som regel at Alfred henter øl, og hvs kke Anna ldt efter sætter vand over, falder der et llle ord om kaffe. Når den er drukket kan Alfred kke vente længere på splleret. Volnen frem og så går det løs. Der startes med muskken fra drengeårene "for det er jo det I vl splle", men nden længe er v oppe 30-erne og forenes "Blå vol", "Jeg vl bygge en verden" osv. osv. med snart Anna, snart Alfred som forsanger. 15

6 ?0LI4A z m n -flfrgd EN / To 1. Tflb OG FQe'Fm a å 6-. c. m 6- tee D O- I r ± stg^ r G- o- ' e - tre. ' 03 -f' re J) > 6 J T=f ^s - /'" c- o j^l thf- 4 t ± s 35 4 # ~Z 6-4/f - ex O-acUJUM We^db ^ v^dltw cp«a+»4«ciu. des lac^dt ; j U I dette hæfte er først og fremmest medtaget den mest udbredte "Fynsk polka" eller "Alfreds polka", men også hans yndede "1, 2, 3 og 4, 5 (-hen tl kommoden og tlbavs gen)" som var én af meloderne på Højby-semnaret I lauget for godt 10 år sden brugte v ofte Thomas Thomsens "Ane Louses fynbo" efter "Alfreds polka" ford v syntes, at de passede godt sammen. 6

7 Jeg husker selv Alfred fra hans 80-års-bal Højby forsamlngshus. Den første halvdel blev der spllet gammeldaws, og alle v unge fra folkemusk-mljøet var på gulvet. På et tdspunkt blev der spllet op med bl.a. saxofon - det var "moderne" de spllede. å måtte v sætte os, for det var v kke fortrolg med, men nu kom de gamle og famlen på gulvet. Det har fået mg tl at tænke på hvad "folkemusk" egentlg er... å da klokken var mange, og Alfred skulle hjem, tog v pænt afsked. Men der gk kke uden en halv tme - så stod han der gen - han vlle sørme kke gå glp af et godt bal! Den første rhenlænder-polka efter Peter "Musk" Hansen, Emmelev - Nordfyn. Kjeld Dollerup og jeg besøgte 1986 Peter "Musk" og hans 72-årge datter, Elsabeth "Lbbe" Frbo, som mere end en menneskealder har præget Nordfyns musklv. Da var Peter 99 år og stadg vgør! Peter fortalte om muskken tdlgere og han og datteren spllede dansemeloder på voln og klaver som de havde gjort det gamle dage. Det var en forrygende oplevelse, og heldgvs har lauget et Elsabeth Frbo og Peter "Musk" Hansen deres hjem. 17

8 bånd fra besøget. Peter slog som barn sne første toner på en gammel harmonka, men fk snart en voln tl 6 kr. af sn søster. En lokal gammel musker lærte ham at splle. Han skrev nogle skalaer og lette meloder, som Peter skulle splle. Fortegnene noterede han, så de lge så godt kunne stå ved, som foran noderne, det skal du kke tage så nøje, det betyder kke så meget, det er øret, det drejer sg om, sagde han. Efter et par år begyndte Peter at splle med tl nogle små glder. Efterhånden fk han mere kvalfceret undervsnng og tog selv mange elever. I 1918 dannedes Nordfyns Orkesterforenng med frugtavler Peter "Musk" Hansen som kapelmester. Datteren Elsabeth tog uddannelse på konservatoret tl en stor klasssk panst. Hendes datter gen, Elnor Frbo, har ndspllet en plade med noget af morfaderens gamle musk ("Nlle og hendes spllemænd"). Peter har sær spllet "Polka E-dur", men her hæftet er den ldt nemmere "første rhenlænder" g-dur, som han formodentlg har lært slutnngen af sdste århundrede. Peter "Musk" døde 1989, og det er op tl os at han skal leve vdere gennem den musk han efterlod. - p 'jo) f o Q y) IfrtefwMsy^ttesM^ww, f-a-k 4~\ ftléf,, U l^ tuydl-' 1 '}, LJrn r fl-v r n j- 1 1II L 1 r... J ^ = F Ø r r f* f r, ft> (j) U J - J - r * * _ ø (> 0 f f 1 1 t-^^jbasj Ljg j Jf 111 ^tu /»'" ph ><"«f'tt. fntz p f T* m* T* x f & J - * *t ptu pat ^ f r h - v^h^r^^r J- j -0 < ø - *-f- t ( lv y L -LzJ J^" F m ^ rr

9 "Den qo'e" efter Lars Olsen (d.y.), Mdskov - Hndsholm Navnet, "den go'e" skyldes, at Jens Helweg-Larsen her fra Fynboerne, da han havde øvet sg på den sagde tl mg, "den er go'!", og da v spllede den for Egon, som var vores "gamle" musker spllegruppen, udbrød han spontantt "den er go'!" a havde den et navn. Og andre har senere bekræftet det. Prøv den selv! Meloden optræder for første gang hos Lars Olsen (d.y.) sommeren 1877 med ttlen Polka. Det vser sg, at Ewald Thomsen har noteret den fra 1880 efter en rebld-spllemand. Carl-Erk kender den som en frtur fra Vestjylland. Men på Hndsholm huskes den stadg levende tradton, og nu danser man rhenlænder-polka tl den. Lars Olsen (d.y.), ( ), var egnens muskalske drvkraft, og dannede en muskforenng 1894, hvor han bl.a. skrev arrangement for 8 stemmer tl denne melod. Han blev mdlertd nødt tl at Muskforenngen af I mdten sdder Lars Olsen (d.y.). Den unge mand (nr. 2 fra venstre) er Anders Kryger Rasmussen. -9

10 QO C HP 5 fc»^ 1 j t 1 r 1 1 ±1 s f ff*' 1 -»T E «5. " l j 1»- CT 1 ' \ \ ' : «-afca»- x=t 4* l O * a tf xz M- v r 3=3= I stoppe st muskalske vrke, da hørelsen begyndte at svgte. Hans muskalske efterfølger blev skomager Hans Peder Chstansen fra Dalby ( ). Han stftede Hndsholm Muskforenng, hvs orkester ekssterer endnu. Hans to sønner førte muskken vdere, Hans mon endte København som kgl. kapelmuscus, mens Arne dyrkede muskken lokalt. Arnes datter, Anne, danser forøvrgt her lauget. I 1948 ndspllede H.P. med sn kvartet, hvor Arne strøg bassen, denne melod på en lak-plade. Der kan v høre, hvordan gammeldaws musk lød dengang! For eksempel skulle den slutte samme dur, som den startede, så der sluttes med første-stykket. Det er forøvrgt også typsk, at meloder med tre stykker, 1. g- dur, 2. d-dur og 3. c-dur, at man putter 1.-stykket nd én gang mellem 2. og 3. stykket for at bevæge sg uden sprng kvnt-crklen. 20

11 Rhenlænder-polka d-dur. Denne rhenlænderpolka er med ford den klæder den foregående så godt. Jeg har kke stødt på nogen som kan huske den endnu, men den optræder rgtg mange af de gamle nodebøger (både fra Tommerup tl Hndsholm), men værsgo' at tage fat! HCIIIOIM, I norner uf> NJ"^ é: f* m j> D D f a * # -0 m / AJL. 0 0'' v: M 1y J> m * u p s _D J> w 0 00 V É k fe fe : fe m w 4 ' "r. I t - t r "P? D 1 f ** r r V V 3 z 23 I

12 Ha-ha. Det er trompetteren fra Randers, Chrstan Tellng, der har komponeret denne melod, også kaldet "Tvol nr. 1", sdste århundrede. Den huskes endnu, og er lgeså kendt som "Ålborg-polka" (hvlke to meloder Thomas Thomsen Vestjylland altd starter ballet med), og "V har ngen øl" og trauss' "Annen-polka" osv. Navnet "ha-ha" skyldes bas-gangen tredjestykket, som på Hndsholm er blevet en del af meloden. Den blev bl.a. spllet af "Den trætte murer" (Peter Chrstansen) Kertemnde, som var en af tdens dygtge dansemuskere - sær når det gjaldt "gammeldaws". Han stammede fra tge, og var flyttet tl Nord-østfyn, lgesom broderen "Målesmeden", der også var med tl at præge egnens musklv. En anden murer, som også spllede, var Anders Kryger Rasmussen alby, husket som en glad mand, der altd gk og fløjtede på stlladset. Han var en af Lars Olsen (d.y.)'s trofaste muskere. To af hans sønner spllede fra drengeårene, og Krstan rejste fra halvøen som 18-årg og endte som regmentsmusker Næstved. Meloderne fra dengang stod stadg tydelgt hos ham, bl.a. denne rhenlænder, som han sendte tl mg efter at Jens Helweg-Larsen, Djan Mørk og jeg havde været ovre at besøge ham på en ndsamlngsrejse. u % 4- ^ ^ r H g m U p g ( / g y, M É L - 7-* fa* g I K g { % f» % ^.C. al rr> s l "TffCCJ V > > >? f ' Hu 'f * f I; A ft 3.P» *,-a» *, I : T=rn= Fra Kxtxu. KrHj^r-Jkw^UM 22