Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Transkript

1

2 Kommunal idrætspolitik hvorfor? pct. af de kommunale udgifter til idræt går til faciliteter Faciliteter giver anledning til politiske kampe: - Prioritering af anlæg? - Hvor i kommunen? Nye politiske arenaer: - Adgang for andre brugere? Fleksible brugere? - Nye facilitetstyper, områder, natur? - Nye driftstyper?

3 Kommunal idrætspolitik: Før: Foreninger har monopol på offentlig støtte Stærk tro på og tillid til frivillige foreninger Idrætssamvirke er eneste høringspart og har stor autonomi Nye tider: Flere kommuner formulerer deciderede idrætspolitikker Mere proaktive mindre afhængige af foreninger Stærkere forvaltning Ansatte akademiske medarbejdere Flere kommuner aktive medspillere i den idrætspolitiske dagsorden Presset kommunal økonomi mere idræt for pengene?

4 Nye idrætspolitiske udfordringer: Nye tendenser og behov presser sig på: Sundhed spiller en stigende rolle p.g.a. ny viden og en stillesiddende livsstil Kommunen har et ansvar for borgerne: idræt for alle Voksnes idrætsvaner har ændret sig. Idrætsbegrebet er blevet bredere Organisationernes indtægter er steget. Til gengæld tager de gerne et mere formelt samfundsansvar Nye aktører er kommet i spil inden for den organiserede idræt (LOA, Team Danmark, Sport Event Denmark, Anti Doping Danmark, m.fl.) Nye aktører har fået stigende betydning uden for den organiserede idræt (Private udbydere, SFO/institutioner, kommunale tiltag, arbejdspladser, selvorganiserede m.fl.) Det udvidede idrætspolitiske felt skaber et øget behov for koordinering hos de enkelte aktører og mellem de mange forskellige aktører

5 En god idrætspolitik? Faciliteter og fysiske omgivelser Offentlig finansiering Idrætspolitik Silkeborg Demografi Idrætsvaner Institutioner Erhvervsliv Elite og events

6 Silkeborg i vækst Særligt blandt årige og årige årige udgør den største befolkningsgruppe Demografi og velstand uddrag fra analysegrundlaget for Den Regionale Udviklingsplan, Region Midtjylland 2007

7 De tjener kassen i Silkeborg

8 En god idrætspolitik? Demografi Faciliteter og fysiske omgivelser Offentlig finansiering Idrætspolitik Silkeborg Idrætsvaner Institutioner Erhvervsliv Elite og events

9 En idrætsdeltagelse i forandring % Alder

10 Nyt samfund nye ønsker og behov

11 Forskellige værdier i idrætten Fleksibilitet Individualisering Fitness Selvorganiseret idræt Individuel idræt Holdidræt Rutine Fællesskab

12 Fokus på flere værdier i fremtiden Fleksibilitet Individualisering Virtuelle arenaer Foreningsfitness Personlig træning Pay and play Foreningspas Rutine Fællesskab

13 En god idrætspolitik rammer bredt tænk i livsfaser Forening Selvorganiseret Privat 7-9 år år år år år år år år år 70 år+

14 % Børns idrætsmønster er meget traditionelt: 70 Drenge Piger

15 Men hvad sker der med de unge? 100 % Medlem af forening Dyrker sport/motion år år år år år

16 Er idrætsaktørerne seriøse nok omkring de useriøse? 60 % Fodbold Svømning Gymnastik 60 % Jogging Styrketræning Aerobic år år år år år år år år år år

17 Når kroppen forandrer sig % år Piger år Drenge

18 Stor forskel på unge: Charterturisterne : Tryghed og rutine: 63 pct. af de årige og 46 pct. af de årige dyrker regelmæssig sport eller motion i en forening mindst to timer om ugen. Backpackerne : Fleksibilitet og frihed: 45 pct. af de årige og 39 pct. af de årige har dyrket mindst 4 forskellige aktiviteter på et år. Vagabonderne : Omflakkende, spontane: 26 pct. af årige og 23 pct. af årige teenagere er stoppet i en idrætsforening inden for det seneste år.

19 Voksne vælger motionsaktiviteter Kvinder Mænd

20 Generelle tendenser i disse år: Street og subkulturaktiviteter (streetbasket, streetfodbold, streethockey, streetgolf) Strandhåndbold Kajakpolo Parcour Beachvolley Geocatching Biathlon Kanodart Mountainbike Kitesurfing Vinterbadning. Natur Fleksible banestørrelser Kobling af aktiviteter Ferie med aktivitetsindhold 20

21 Forskellige behov i forskellige livsfaser: Interesse Praktiske forhold Tidsmangel Kropslig barriere

22 Citat fra Jørgen Duus: Tidsmangel Kropslig barriere Praktiske forhold Interesse

23 Er det svært at rekruttere frivillige?

24 En god idrætspolitik? Offentlig finansiering Demografi Idrætspolitik Silkeborg Faciliteter og fysiske omgivelser Idrætsvaner Institutioner Erhvervsliv Elite og events

25 Haller, idrætslokaler og gymnastiksale

26 Boldbaner

27 En god idrætspolitik handler om mere end mursten: Børn 7-15 år Voksne 16 år+

28 - Og om optimeret brug og drift af haller, så der kan blive plads til alle det kan godt betale sig: Andel forældre, der udfører mindst én form for frivilligt arbejde i en idrætsforening afhængig af egen og børnenes foreningsdeltagelse: Børn dyrker foreningsidræt Børn dyrker ikke Foreningsidræt Forældre dyrker foreningsidræt Forældre dyrker ikke foreningsidræt 34,5 % 27,8 % 9,3 % 0 %

29 Nye tider? Der er ikke meget prestige i at udskifte en gammel vandhane i kælderen under én af Vejle Kommunes haller, og det er heller ikke umiddelbart sexet at udskifte et halgulv. Det er dog dét, der er brug for. Vi mangler det basale fundament for idrætten i Vejle Kommune, og lad os nu få det på plads, inden vi snakker om pompøse byggerier eller andre højtragende men urealistiske tiltag i idrætten Dan Arnløv Jørgensen, Kulturudvalgsformand Vejle Amts Folkeblad 9. januar 2010, sporten, side 12

30 En god idrætspolitik? Demografi Faciliteter og fysiske omgivelser Offentlig finansiering Idrætspolitik Silkeborg Idrætsvaner Institutioner Erhvervsliv Elite og events

31 Forskellene har ofte et mønster: %

32 En succeshistorie fra Aarhus TECH:

33 En god idrætspolitik? Demografi Faciliteter og fysiske omgivelser Offentlig finansiering Idrætspolitik Silkeborg Idrætsvaner Institutioner Erhvervsliv Elite og events

34 Håndboldens økonomi er i krise Kilde: Hallgeir Gammelsæter, Sten Söderman og Rasmus K. Storm

35 Professionelle ligaer er umættelige Kilde: Rasmus K. Storm

36 Nogle anbefalinger fra kortlægningen af idræt i Århus: Satsning på eventklynger på styrkeområderne - En motionsklynge - En danseklynge - En fodboldklynge - En sejlsports/vandklynge Hvilke klynger giver mening i Silkeborg? En klynge: Få arrangører, klubber, forskere, institutioner, myndigheder, virksomheder til at gå sammen om at produktudvikle de ting, der allerede er stærke kort i den århusianske Silkeborgs idræts- og motionskultur

37 Nogle anbefalinger fra kortlægningen af idræt i Århus: Bedre samspil mellem idrætten og kulturen Silkeborg Sportscenter, 24/7? Flerstrengede foreninger som kraftcentre Netværk/erfaringsudveksling om drift og foreningsledelse Vilje til at belønne dem, der kan og vil sammen med byen Hvad kan vi lære af kulturen, når sports events skal sparke røv? Hvordan får vi mere idræt i og omkring noget af landets flotteste natur?

38 Nogle anbefalinger fra kortlægningen af idræt i Århus: En rutevision Mere bevægelse i byrummene Hvor løber, cykler, skater, sejler, ror vi? Hvordan bliver det nemt og synligt at komme ud på ruten Hvordan bindes det sammen med hubs Hvordan bindes det sammen med det virtuelle Hvordan bindes forening, selvorganiseret, kommercielt sammen? Hvordan skaber vi forbindelse til turisme events?

39 En god idrætspolitik? Demografi Faciliteter og fysiske omgivelser Offentlig finansiering Idrætspolitik Silkeborg Idrætsvaner Institutioner Erhvervs liv Elite og events

40 Et eksempel fra Gentofte: Vi sagde sidste år nej til to fulde hold af voksne/midaldrende der ville lave separate hold for begyndere det var virksomheder der ville lave voksenhold

41 En god idrætspolitik? Demografi Faciliteter og fysiske omgivelser Offentlig finansiering Idrætspolitik Silkeborg Idrætsvaner Institutioner Erhvervsliv Elite og events

42 Få kroner til lokaletilskud

43 - Men mange penge til faciliteter Hvor billige er I egentlig?

44 En god idrætspolitik kræver stilling til en række onde spørgsmål: Demografi Faciliteter og fysiske omgivelser Offentlig finansiering Idrætspolitik Silkeborg Idrætsvaner Institutioner Erhvervsliv Elite og events

45 Hvem reagerer hurtigst på trends?

46 Hvem er bedst til at kommunikere?

47 Snowpark medlemmer

48 Hvem er bedst til at organisere faciliteter?

49 Hvem er bedst til at organisere aktiviteter?

50 Kan foreningslivet tage konkurrencen op?

51 Idrættens dilemmaer til overvejelse: Børn og unge prioriteres i faciliteterne hvad med voksne og seniorer? Hvordan får man foreningsliv og idrætspolitik til at tænke i livsfaser, målgrupper, motiver og behov? Brugerbetaling vs. gratisprincipper hvad giver mest lighed i den sidste ende? Fleksibilitet vs. foreningsidræt hvordan kan man drive faciliteter bedre for flere målgrupper uden at skade eksisterende brugere? Skal den næste hal være en motionsrute? Eller Søsportens hus? Hvordan skaber man events, der er involverer lokale borgere? Giver det mening at gøre forskel i støttepolitikken for at få løst særlige opgaver?

52