Køling af gyllen i svinestalde *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køling af gyllen i svinestalde *"

Transkript

1 Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser af teknikkernes virkning på miljøet og evt. sideeffekter. BAT-bladene indeholder desuden detaljerede beregninger af de miljø-, drifts- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved anvendelse af teknikkerne. Teknikkens eventuelle påvirkning af smitterisiko, dyrevelfærd, arbejdsmiljø mv. er også vurderet. Oprettet: Side: 1 af 9 Køling af gyllen i svinestalde * Resumé Ammoniakfordampning Effekten af gyllekøling afhænger af staldtypen og af den specifikke køleeffekt. Et dansk forsøg har påvist en gennemsnitlig reduktion på 31 pct. ved køling med gns. 24W/m 2 i en stald med delvis spaltegulv til løsgående drægtige søer i små grupper. Lugt fra stald Der er ikke fundet nogen reduktion i lugtemissionen. Støv Dette er ikke undersøgt, men vurderes som uændret. Drivhusgasser Der forventes en lavere emission af metan fra stalde. Energi Gyllekøling medfører et lavere eller højere energiforbrug afhængigt af mulighederne for at afsætte den indvundne varme. Arbejdsmiljø En lavere ammoniakfordampning vil forbedre arbejdsmiljøet. Smitterisiko Dette er ikke undersøgt, men forventes uændret. Dyrevelfærd Dette er ikke undersøgt, men forventes uændret. Affald og spildevand Teknikken giver ikke anledning til udledning af affald og spildevand. Miljøfremmede stoffer Teknikken giver ikke anledning til udledning af miljøfremmede stoffer. Virkning på lager og mark Driftssikkerhed Merinvestering Driftsomkostninger Grundet et højere ammoniumindhold i gyllen ab stald, medfører teknikken marginalt betragtet et forøget ammoniaktab fra lager og ved udbringning af husdyrgødningen. Kvælstofindholdet i gyllen efter udbringning. Teknikken vurderes som robust med en forventet lang levetid (>15 år), lav risiko for driftsstop og begrænset behov for vedligeholdelse. Gyllekøling er forbundet med øgede investeringer sammenlignet med referencesystemet (Referencesystem for søer: Delvist spaltegulv løsgående søer i små grupper. Øvrige: Drænet gulv) Teknikkens driftsøkonomi afhænger af mulighederne for at afsætte den indvundne varme. * BAT-bladet erstatter BAT-byggeblad Gr.nr Drægtige søer Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund, samt Slagtesvin Delvist spaltegulv med skraber og køling af kanalbund. Dette BAT-blad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (landbrugsfaglig del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Orbicon A/S (forslag til kontrolvilkår)

2 Alle ansøgere om miljøgodkendelse af husdyrbrug skal som udgangspunkt benytte den miljømæssigt bedste tilgængelige teknik, der på engelsk forkortes til BAT (Best Available Techniques). Miljøstyrelsen har derfor lavet en serie af informationblade kaldet BAT-blade. BAT-bladene beskriver relevante teknikker, der bør tages i betragtning, når kommunen skal vurdere, hvad der i de konkrete tilfælde skal betegnes som BAT. BAT-bladene kan også bruges af ansøgere som inspiration til at vælge de miljømæssigt bedste tilgængelige teknikker. Det skal pointeres, at det står landmanden frit for at vælge de miljøteknologier og staldsystemer, der passer ham bedst. Men emissionerne skal i sidste ende ligge under det emissionsniveau, som kommunen konkret vurderer er det bedste tilgængelige under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. På kan du se alle nuværende og planlagte BAT-blade. Figur 1: Skitse af gyllekølingsanlæg med gyllekøling, varmepumpe og varmeafsætning i smågrisehuler i farestalden. Desuden en kalorifer til afsætning af overskudsvarme. BESKRIVELSE Gyllekøling kan anvendes i stalde med gyllekanal såvel som med mekanisk udmugning (linespil, skraber). Gyllekølingssystemet etableres ved nedstøbning af PEL-slanger i bunden af gylleeller gødningskanalerne i stalden. Slangerne udlægges typisk med en afstand på cm. I stalde med gyllesystem kan køleslangerne alternativt udlægges direkte oven på kanalbunden. Køleslangerne forbindes til en varmepumpe. Gyllekøling er mest relevant i svinebesætninger, hvor den indvundne varme kan anvendes til opvarmningsformål, hvilket typisk drejer sig om besætninger med søer og smågrise. MILJØPÅVIRKNING Ammoniak Effekten af gyllekøling på ammoniakemissionen afhænger af staldtypen og af køleeffekten pr. m 2 og der kan derfor ikke gives et eksakt tal for reduktionen. Danske undersøgelser med køling i bunden af gyllekanaler har vist, at ammoniakemissionen reduceres med ca. 10 pct., for hver 10 W/m 2 køleeffekt (Pedersen, 1997). Tilsvarende har en afprøvning af gyllekøling i en drægtighedsstald med mekanisk udmugning vist, at der ved en gns. køleeffekt på 24 W/m 2 blev opnået en reduktion på 31 pct. (Pedersen, 2005). Med baggrund af de gennemførte forsøg er der opstillet følgende sammenhænge mellem køleeffekt og ammoniakreduktioner for henholdsvis stalde med mekanisk udmugning og stalde med traditionelt gyllesystem. Figur 2: Eksempel på placering af køleslanger i bunden af en kommende gyllekanal. For køling i stalde med hyppig udmugning, fx mekanisk udmugning med linespil antages det, at der kan opnås NH 3 -reduktion jf. nedenstående ligning 1: Reduktion (%) = 0,008x 2 + 1,5x [1] hvor x = køleeffekt, W/m 2. Tilsvarende kan effekten estimeres for stalde med traditionelt gyllesystem med ca. 40 cm. dybe gyllekanaler jf. ligning 2: Reduktion (%) = 0,004x 2 + x [2] Den øvre grænse for ovenstående ligninger er ikke afklaret. Det vurderes dog, at mulighederne for afsætning af den indvundne varmeenergi vil være begrænsende for størrelsen af den specifikke køleeffekt cṫ p, 80 n 70 isio 60 m e H 3 50 i N 40 n 30 k tio u d 20 e R Køleeffekt, W/m 2 Linespil Gylle Figur 3. Forventet sammenhæng mellem køleeffekt og ammoniakreduktion ved gyllekøling i svinestalde med hhv. skrabekanal og gyllesystem. 2

3 Lugt Lugtemissionen fra en drægtighedsstald med delvist fast gulv og køling af kanalbund med linespil er undersøgt under danske forhold. Der kunne imidlertid ikke dokumenteres nogen effekt (Pedersen, 2005). Drivhusgasser Emissionen af metan forventes at blive reduceret som en følge af nedkølingen af gylle. Gyllekøling medfører en lavere emission af lattergas i det omfang den sparede ammoniakemission erstatter handelsgødning. ENERGIFORBRUG Energiforbruget ved gyllekøling går primært til drift af cirkulationspumper og varmepumpe. Energiforbruget pr. DE og år varierer stærkt afhængigt af dyrekategori og staldtype. Tabel 2 angiver forventede energiforbrug pr. DE og år. UDENLANDSKE ERFARINGER I Holland er der udviklet en teknik, hvor kølingen af gylle finder sted ved hjælp af kølelameller, der flyder på overfladen af gyllen. Kølingen finder sted ved hjælp af grundvand, som efter en temperaturstigning på maks. 3 C pumpes tilbage i undergrunden. Temperaturen i gyllens øverste lag må ikke overskride 15 C. Afhængig af dyrekategori og staldtype er der opnået ammoniakreduktioner på pct. ved køling med kølelameller i gyllekanalen. Det vurderes, at brug af halmstrøelse i stierne ikke er foreneligt med brugen af kølelameller på grund af risikoen for tilstopning. Lugt En hollandsk undersøgelse viser en reduktion i lugtemissionen på % ved køling i gylleoverfladen (Mol & Ogink, 2003). FORDELE OG ULEMPER Da effektfaktoren for varmepumper typisk ligger på ca. 3, dvs. der genereres tre gange så meget varme som varmepumpen bruger i strøm, kan gyllekøling producere store mængder varme. Varmen kan anvendes til rumopvarmning i farestalde, smågrisestalde, servicerum og i stuehus/bad, til forvarmning af vand til vådfoder, og til højtryksrensning. Hvor stor en andel af varmen, der kan udnyttes afhænger stærkt af de lokale forhold. Varmebehovet vil være størst om vinteren, mens der i sommermånederne vil gå store mængder varme til spilde. Arbejdet ved etablering af køleslanger vil ikke forrykke byggeprocessen mærkbart. Dette skyldes, at køleslangerne blot monteres oven på armeringsnettet i gyllekanalen, inden der støbes. Der tilsættes glycol eller alkohol til vandet i køleslangerne for at frostsikre vandet, hvilket kræver tilladelse fra kommunen. Gyllekøling vurderes at være en robust teknik med en lang levetid. Køleslangerne har en levetid svarende til resten af staldanlæggets. Varmepumpen vurderes at have en levetid på op til 20 år afhængigt af driften. Anlægget kræver endvidere meget lidt vedligeholdelse. UDBREDELSE AF TEKNIKKEN Der er etableret ca. 300 gyllekølingsanlæg i Danmark (januar 2009). HELHEDSVURDERING AF TEKNIKKEN Gyllekøling medfører en reduktion i ammoniakemissionen fra stald afhængigt af dyrekategori og staldtype og køleeffekt. Som følge af et højere kvælstofindhold i gyllen ab stald forøges ammoniakemissionen fra lager og udbringning af gylle fra stalde med gyllekøling. Netto vil der dog stadigvæk være et højere kvælstof-indhold i gyllen efter udbringning. Dette giver mulighed for at forøge markudbyttet, idet det forøgede indhold af kvælstof i gyllen er ammonium-n, der kan forventes at have en gødningseffekt svarende til handelsgødning. Ved gyllekøling produceres der energi svarende til ca. 3 gange forbruget af strømeffekten og samtidig en køleeffekt svarende til 2 gange strømeffekten. Da der er proportionalitet mellem køleeffekten og strømforbruget betyder dette, at energiforbruget fordobles, hvis køleeffekten fordobles. Sammenholdt med en marginalt aftagende effekt på ammoniakemissionen betyder det, at energiforbruget pr. sparet kg ammoniak stiger med stigende specifik køleeffekt. Overordnet set vil gyllekøling kunne reducere drivhusgasemissionen, hvis en række betingelser er opfyldt. Det vil således være en forudsætning, at varmen fra varmepumpen kan afsættes et andet sted i produktionen og erstatte varme fra en anden varmekilde f.eks. oliefyr. Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det vanskeligt at argumentere for anvendelse af gyllekøling ud over ejendommens varmebehov. KØLING I ANDRE SVINESTALDE Gyllekøling kan ikke benyttes i stalde med dybstrøelse. Gyllekøling kan ikke etableres i eksisterende stalde med mekanisk udmugning, men der er 3

4 eksempler på at gyllekøling er eftermonteret, idet køleslangerne er udlagt ovenpå kanalbunden. DRIFTSØKONOMI De driftsøkonomiske beregninger viser de økonomiske konsekvenser for landmanden ved at implementere teknologien. Anlægsomkostningerne er baseret på producentoplysninger. Idet N-reduktionen afhænger af staldtype og køleniveau skelner beregningerne mellem forskellige typer og niveauer. Endvidere er økonomien meget afhængig af graden af varmeudnyttelse og økonomien belyses derfor også ved forskellige varmeudnyttelsesgrader. Kølingen resulterer i, at kvælstofindholdet i den gylle som udbringes på marken øges i forhold til ikke-kølet gylle. Det øgede kvælstofindhold har en værdi for landmanden, idet der sker en udbyttestigning. Beregningerne skelner mellem, om denne værdi medtages eller ej. Anlægsomkostningerne afhænger af besætningsstørrelsen. I tilfælde af, at der vælges en teknologi med en anden gulvtype end referencen, skal meromkostningerne herved endvidere tillægges 1. Udover anlægsinvesteringen kommer løbende omkostninger til el. Teknologien vurderes ikke at kræve en yderligere arbejdsindsats fra landmanden. Det er muligt at benytte den indvundne varme til opvarmning af stalde, stuehus, vådfoder, vaskevand mv. Jo større andel af den indvundne varme landmanden kan udnytte, desto større gevinst opnår han ved brug af køling. Der er taget udgangspunkt i, at der produceres energi svarende til 3 gange forbruget af strøm. Resultaterne fremgår af nedenstående figurer og tabeller. Resultaterne præsenteres udelukkende for 250 DE. Køleeffekten og dermed den mulige varmeudnyttelse er direkte proportional med antallet af DE. Samme sammenhæng findes ikke mht. anlægsinvestering. Generelt gælder, at jo større besætningsstørrelse og jo større andel af varmen landmanden kan udnytte desto større gevinst/mindre tab har landmanden ved at implementere teknologien. Omkostningerne ved teknologien kan sammenholdes med omkostningerne ved at have en årsso henholdsvis producere et slagtesvin. Produktionsomkostningen er baseret på Fødevareøkonomisk Instituts driftsgrensstatistik og er opgjort til kr. for en årsso og 419 kr. for et produceret slagtesvin 2. Forudsætninger for beregningerne findes i arket om beregningsforudsætninger. 1 Der er en marginal øget omkostning ved delvist fast gulv i forhold til drænet gulv. Forskellen er dog meget afhængig af staldsystemet og kan derfor også være 0 eller negativ. 2 Der er tale om 2004-tal, da driftsgrensstatistikken ikke opdateret siden. Produktionsomkostningen medtager ikke omkostningen til indkøb af gris. Omkostningen til årssøer inkluderer omkostning til smågrise. 4

5 Tabel 1: Anlægsinvesteringer. 75 DE 150 DE 250 DE 500 DE 750 DE 950 DE Søer * Slagtesvin, delvis spaltegulv, pct. fast gulv * * * Slagtesvin, delvis spaltegulv, pct. fast gulv * * * Økonomivurderingerne er baseret på producentoplysninger. * Indikerer at anlægsinvesteringen er estimeret ud fra producentoplysninger. Tabel 2: Skønnede energiforbrug (kwh pr. DE og år) til el ved varierende køleeffekter (W/m2) i svinestalde. Køleeffekt, W/m Slagtesvinestalde 25-49% fast gulv 1) Slagtesvinestalde 50-75% fast gulv 1) Drægtighedsstalde Løsg. delv. spg. 2) Der er i beregningerne taget udgangspunkt i en varmepumpe med en effektfaktor på 2 mellem el- og køleeffekt, dvs. at en strømeffekt på 1 kw medfører en køling på 2 kw. 1) For slagtesvin er der regnet med 0,7 m 2 køleareal pr. gris i stalde med drænet gulv, 0,47m 2 køleareal pr. gris i stalde med pct. fast gulv, og 0,23 m 2 køleareal pr. gris i stalde med pct. fast gulv. 2) For drægtighedsstalde med delvist spaltegulv er der regnet med 1,75 m 2 køleareal pr. so i stalde med delvist spaltegulv. Omkostning pr. kg. reduceret kg N inkl. værdi af N W/m2 20 W/m2 30 W/m Udnyttelse af varme i % Figur 4. Samlede omkostninger pr. kg. N for søer i drægtighedsstalde inkl. værdi af N, 250 DE. Tabel 3: Omkostning pr. årsso i drægtighedsstalde inkl. værdien af N, 250 DE. 10 W/m2 20 W/m2 30 W/m2 kr. i % kr. i % kr. i % 100 pct. varmeudnyttelse -61-0, , ,6 60 pct. varmeudnyttelse 6 0,1-6 -0, ,2 40 pct. varmeudnyttelse 39 0,5 60 0,7 82 1,0 0 pct. varmeudnyttelse 106 1,2% 194 2, ,3 Negative værdier vil betyde en besparelse i forhold til referencesystemet. Dette BAT-blad er udarbejdet for Miljøstyrelsen af: AgroTech A/S (landbrugsfaglig del), NIRAS Konsulenterne (økonomisk del) og Orbicon A/S (forslag til kontrolvilkår)

6 Omkostning pr. kg. reduceret kg N inkl. værdi af N W/m2 20 W/m2 30 W/m Udnyttelse af varme i % Figur 5. Samlede omkostninger pr. kg. N for slagtesvin i stalde med pct. fast gulv inkl. værdi af N, 250 DE. Tabel 4: Omkostning pr. produceret svin (25-49 pct. fast gulv) inkl. værdien af N, 250 DE. 10 W/m2 20 W/m2 30 W/m2 kr. i % kr. i % kr. i % 100 pct. varmeudnyttelse -3-0,6-6 -1, ,5 60 pct. varmeudnyttelse 1 0,1 0-0,1-1 -0,2 40 pct. varmeudnyttelse 2 0,5 3 0,7 4 0,9 0 pct. varmeudnyttelse 5 1,2 9 2, 13 3,1 Negative værdier vil betyde en besparelse i forhold til referencesystemet¹. Omkostning pr. kg. reduceret kg N inkl. værdi af N W/m2 20 W/m2 30 W/m Udnyttelse af varme i % Figur 6. Samlede omkostninger pr. kg. N for slagtesvin i stalde med pct. fast gulv inkl. værdi af N, 250 DE. Tabel 5: Omkostning pr. produceret svin (50-75 pct. fast gulv) inkl. værdien af N, 250 DE. 10 W/m2 20 W/m2 30 W/m2 6

7 kr. i % kr. i % kr. i % 100 pct. varmeudnyttelse -2-0,4-4 -0,9-6 -1,4 60 pct. varmeudnyttelse 0-0,1-1 -0,2-1 -0,3 40 pct. varmeudnyttelse 0 0,1 1 0,2 1 0,3 0 pct. varmeudnyttelse 2 0,5 4 0,9 6 1,4 Negative værdier vil betyde en besparelse i forhold til referencesystemet.¹ MILJØØKONOMI Miljøøkonomiske beregninger adskiller sig fra de driftsøkonomiske beregninger ved at vurdere BATteknikken fra samfundets side. Dette betyder bl.a., at eventuelle sideeffekter udover ammoniakreduktionen, f.eks. reduktion af drivhusgasser eller lugt, tillægges en værdi og medtages i det samlede regnestykke. Det har dog ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at vurdere størrelsen af sideeffekterne, og værdien af sideeffekterne har derfor ikke kunnet medtages i beregningerne. De miljøøkonomiske beregninger er derfor på nuværende tidspunkt mangelfulde og ikke vist i BAT-bladet 3. 3 Resultaterne fremgår af Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT-teknologier 7

8 FORSLAG TIL DRIFTSVILKÅR I MILJØGODKENDELSER For at sikre tilsynsmyndigheden mulighed for at kontrollere at de vilkår, der er lagt til grund for en given miljøgodkendelse af et husdyrbrug, er opfyldt på driftsstedet for miljøgodkendelsen, er der i det følgende formuleret en række forslag til driftsvilkår, der efter behov kan indføjes i miljøgodkendelsen, idet det som udgangspunkt ikke er praksis at afkræve dokumentation for den faktiske virkning af miljøteknologien på ammoniakemissionen via løbende målinger. Det skal understreges, at tilsynsmyndigheden kun bør stille vilkår, såfremt det vurderes at være nødvendigt. Definitioner: Køleeffekt. Den ønskede effekt, som varmepumpen skal nedkøle gyllekummerne med (f.eks. 20 Watt). Angives i enheden Watt/m 2. Varmepumpens effekt. Ydelsen på selve varmepumpen (køleanlæggets størrelse ). Angives i enheden Watt. Optagen køleeffekt. Den faktiske effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m 2 ) med arealet af gyllekummerne (m 2 ). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. 2 gange varmepumpens effektforbrug. Pumpens varmeeffekt. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens effektoptag og køleeffekten. Enheden er Watt. Forholdet mellem varmeeffekten og effektoptaget kaldes også for effektfaktoren, og denne er typisk ca. 3 gange varmepumpens effektforbrug. Anlæggets driftstid. Den tid, som anlægget er sluttet til. Det er denne tid, som opgives i Måles i timer/år. Anlæggets faktiske driftstid. Varmepumpen vil normalt, i større eller mindre omfang, være overdimensioneret, og skal derfor ikke køre konstant. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Måles i timer/år. Eksempel: En landmand ansøger om at etablere en smågriseproduktion baseret på 1200 årssøer med et gyllekølingsanlæg (gylle), som skal nedbringe ammoniakemissionen med 20 pct. Gyllekummernes areal er m 2. For at opnå en reduktion af ammoniakfordampningen på 20 pct., skal køleeffekten være mindst 20 W/m 2. Den optagne køleeffekt beregnes til 20 W/m 2 * m 2 = Watt = 60 kw. I eksemplet installeres der en varmepumpe med en køleeffekt på 80 kw. Fordi varmepumpen har en overkapacitet, skal den ikke køre konstant for at opnå den påkrævede køleeffekt. Varmepumpens faktiske driftstid bliver således: 60 kw/80 kw * timer/år = timer/år. Eksemplet kan munde ud i følgende vilkår: Staldanlæggets gyllekanaler i følgende staldafsnit: xx, yy og zz forsynes med gyllekølingsanlæg, i alt m 2. For at opnå en reduktion i ammoniakemissionen på 20 pct., skal der i gennemsnit over året køles med 20 W/m 2. Varmepumpen skal kunne levere en køleeffekt på mindst 60 kw. Anlægget for gyllekøling skal være i drift timer/år og være forsynet med en timetæller på varmepumpen. Gennemsnitligt skal varmepumpens faktiske driftstid være timer pr. år. Den månedlige driftstid, hvor varmepumpen kører, skal indføres i en driftsjournal. Som det fremgår af ovenstående må varmepumpens faktiske driftstid og driftstid i ikke forveksles. En varmepumpe køler normalt efter behov, dvs. når der efterspørges varme fra fx centralvarmeanlægget. Det er altid anlæggets driftstid, der skal indtastes i For at korrigere ammoniak-reduktionsprocenten i overensstemmelse hermed ganges denne med forholdet mellem årets timer (8760) og den beregnede driftstid. I ovenstående eksempel altså: 20 % * (8760/6570) = 31 %. 8

9 Øvrige vilkår: For at sikre kontrol med kontinuerlig drift af anlægget, kan nedenstående vilkår indføjes i miljøgodkendelse: Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper køleanlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk efter driftsstop. Enhver type af driftsstop noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil. Anlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens vejledning herom. Der er pt. ikke grundlag for at stille krav til måling af gyllens overfladetemperatur, hvis anlægget for gyllekøling er dimensioneret korrekt. Litteratur Bref (2003): Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC). Reference Dokument on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs. July Landsudvalget for Svin (2004): Reduktion af ammoniak- og lugtemission. Status på afprøvning januar pp. 12. Mol, G. & N.W.M. Ogink (2003): The effect of two ammonia emission reducing pig housing systems on odour emission. pp Pedersen, P. (1997): Køling af gylle i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv. Landsudvalget for svin, Meddelelse nr. 357, pp. 6. Pedersen, P. (2005): Linespilsanlæg med køling i drægtighedsstalde. Dansk Svineproduktion, Meddelelse nr. 694, pp. 12. Poulsen, H.D. (2008): Normtal for husdyrgødning forudsætninger for staldtab. 9

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Gyllekøling på Bornholm

Gyllekøling på Bornholm Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. november 2012 J.nr.: NMK-132-00352 (tidl. MKN-130-01083) Ref.: JANBN/ANCHE AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv.

I BAT-bladene vurderes omkostningerne ved den bedst tilgængelige teknologi både i forhold til driftsøkonomi og ud fra et miljøøkonomisk perspektiv. NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Miljøstyrelsen Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNIN- GER AF BAT

Læs mere

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere i gyllekanaler i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregning af de økonomiske forhold ved anvendelse af de beskrevne teknologier er

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt

Mest miljø for pengene. Danske svineproducenter. bliver ved nyopførelse. eksisterende anlæg mødt Mest miljø for pengene Danske svineproducenter bliver ved nyopførelse af stalde eller ændringer af eksisterende anlæg mødt med stadigt stigende miljøkrav. Tema >> Michael Groes Christiansen, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende

Læs mere

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Svovlsyrebehandling af kvæggylle Kvæg Malkekvæg Revideret: 19.05.2009 Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige beskrivelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ

Indholdsfortegnelse. Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Miljøstyrelsen FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER FOR FJERKRÆ Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kemisk luftrensning... 2 2.1 Anlægsinvesteringer... 3 2.2 Driftsomkostninger... 3 2.2.1

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, PETER KRYGER JENSEN, BO MELANDER, ANTHON THOMSEN, HANNE DAMGAARD POULSEN, PETER LUND OG LILLIE

Læs mere

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade Nordborg. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg

Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade Nordborg. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade 31 6430 Nordborg Afgørelse om anmeldelse af skift i dyretype, Pøl Søndergade 21, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har d. 7. maj 2015 modtaget en anmeldelse

Læs mere

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Bidrag til fagligt grundlag til brug ved vurdering af ansøgninger i anledning af Fødevareministeriets

Læs mere

Dato for gyldighed 25. november 2013

Dato for gyldighed 25. november 2013 Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Gadholtvej 36 9300 Sæby I medfør af Lovbekg. nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug * Dato for gyldighed 25. november 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Svovlsyrebehandling af gylle

Svovlsyrebehandling af gylle Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 19.05.2009 Teknologitype: Staldindretning svovlsyrebehandling af gylle Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Svovlsyrebehandling af gylle

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen 1), Tavs

Læs mere

Gødningsbånd og hyppig udmugning

Gødningsbånd og hyppig udmugning Fjerkræ Æglæggere, beriget burægsstald Revideret: Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene indeholder udførlige

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071 Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger CVR.nr 29806071 30. maj 2013 Miljøgodkendelse Baggrund Enghavegård ApS har den 21. september 2010 fået

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Faste, drænede gulve Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb

Læs mere

GYLLEKØLING I KVÆGSTALDE

GYLLEKØLING I KVÆGSTALDE GYLLEKØLING I KVÆGSTALDE - MODELFORSØG MED OVERFLADEKØLING I SIMULERET GYLLEKANAL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN, PETER KAI, PETER HANSEN, MAIBRITT BONEFELT PETERSEN OG HANS JØRGEN TELLERUP, AGROTECH Foto:

Læs mere

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET MICHAEL JØRGEN HANSEN, TAVS NYORD, LINE BLOCK HANSEN, LOUISE MARTINSEN, BERIT HASLER,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

Dato for gyldighed 8. januar 2014

Dato for gyldighed 8. januar 2014 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Rævdalvej 11A 9900 Frederikshavn * 12,stk. 3 Lovbekg. nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 8. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Afgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for Havrelandsvej 17, 7790 Thyholm

Afgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for Havrelandsvej 17, 7790 Thyholm POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om 2. tillæg til eksisterende miljøgodkendelse for

Læs mere

Bemærk at denne afgørelse ikke omfatter eventuelle yderligere nødvendige tilladelser.

Bemærk at denne afgørelse ikke omfatter eventuelle yderligere nødvendige tilladelser. LANDMAND FLEMMING WISSING CHRISTENSEN Kærvej 51 9500 Hobro Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.17.44-P19-2-16

Læs mere

Andy Jensen Borrebyvej Odense S. Afgørelse om ændring af dyrehold på Borrebyvej 30

Andy Jensen Borrebyvej Odense S. Afgørelse om ændring af dyrehold på Borrebyvej 30 Andy Jensen Borrebyvej 30 5260 Odense S By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512525

Læs mere

Temagruppeseminar 2011

Temagruppeseminar 2011 Temagruppeseminar 2011 Grundlag for anmeldeordningen MKN rapport fra ekspertudvalg Bent Ib Hansen 1 Lovforslag L12 - anmeldeordning Dyrevelfærd (2013) Dyrehold kan forblive uændret Kun ændringer som relaterer

Læs mere

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande

Læs mere

Vejledning til revurdering af miljøgodkendelser

Vejledning til revurdering af miljøgodkendelser Vejledning til revurdering af miljøgodkendelser Nedenstående tabel er en oversigt over mulige emner, der skal vurderes i forbindelse med en revurdering som foretages, fordi der er forløbet 8 år ( tvungen

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Tillægget er meddelt den 21. november 2013

Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg til miljøgodkendelse, Spøttrup Mark 2, v/ Spøttrup Svineproduktion ApS, Spøttrup Mark 7,, Tillæg til godkendelse meddelt den 14. september 2010 Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg

Læs mere

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Malkekvæg Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Staldindretning Skrabere i gangareal Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde

Læs mere

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Tillægsgodkendelse -nye fodervilkår Samt anmeldelse af udskiftning af arealer Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Stamoplysninger Virksomhedens navn: Virksomhedens placering: Matrikel nr. Virksomhedens art:

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern

Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern Returadresse Land og Vand, Landbrug Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Lars Arne Jensen Fårborgvej 5 6900 Skjern Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre

Læs mere

Nudrift Dyretype Antal Vægt DE Smågrise ,3-32 kg 18,67 Slagtesvin kg 98,72 Søer 175 Fravænningsvægt 7,3 kg 39,87 157,3

Nudrift Dyretype Antal Vægt DE Smågrise ,3-32 kg 18,67 Slagtesvin kg 98,72 Søer 175 Fravænningsvægt 7,3 kg 39,87 157,3 Teknik og Miljø Gert Overgaard Christensen Staghøjvej 44 Frøslev 7900 Nykøbing M Dato: 06-10-2016 Sagsnr.: 773-2016-21641 Navn: Malene Fogh Direkte tlf.nr.: 99707074 E-mail mfo@morsoe.dk Anmeldelse af

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper Afdeling: Byg og Miljø Dato: 3. juli 2015 TEKNIK BYG OG OG MILJØ MILJØ Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper Grønnevej 11/13 8500 Grenaa Efter 17, stk. 3 i lov om miljøgodkendelse

Læs mere

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Afgørelsen er meddelt i medfør af 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2.

Afgørelsen er meddelt i medfør af 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Natur og Miljø Vibeke og Tommy Hensberg Neder Hjerkvej 18 Hjerk 7870 Roslev Dato: 21-06-2016 Sagsnr.: 773-2016-14158 Navn: Malene Fogh Direkte tlf.nr.: 99707074 E-mail mfo@morsoe.dk Anmeldelse af skift

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG

NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Per Tybirk, chefkonsulent Bent Ib Hansen, chefkonsulent Kongres 21. oktober 2015 Ny minister - 16 punkts-plan - Ny anmeldeordning - Ny miljøregulering 2... Miljøpolitisk

Læs mere

Nudrift Dyretype Antal Vægt DE Smågrise ,3-32 kg 18,67 Slagtesvin kg 98,72 Søer 175 Fravænningsvægt 7,3 kg 39,87 157,57

Nudrift Dyretype Antal Vægt DE Smågrise ,3-32 kg 18,67 Slagtesvin kg 98,72 Søer 175 Fravænningsvægt 7,3 kg 39,87 157,57 Teknik og Miljø Gert Overgaard Christensen Staghøjvej 44 Frøslev 7900 Nykøbing M Dato: 12-09-2016 Sagsnr.: 773-2016-18168 Navn: Malene Fogh Direkte tlf.nr.: 99707074 E-mail mfo@morsoe.dk Anmeldelse af

Læs mere

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup #split# SVINEAVL - V/BRIAN MARTIN SØRENSEN V Thorupvej 19 9330 Dronninglund Plan og Miljø Dato: 03-05-2016 Sags. nr.: 09.17.44-P19-4-16 Sagsbeh.: Lise Laursen Lokaltlf.: +4599455520 Ny Rådhusplads 1 9700

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere