Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. 20. januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. 20. januar 2014"

Transkript

1 Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats 20. januar

2 Indhold KAPITEL 1. INDLEDNING EKSPERTGRUPPEN OG KOMMISSORIUM... 4 KAPITEL 2. RAMMER OG UDFORDRINGER BESKÆFTIGELSESPOLITIKKENS FORMÅL INDRETNING AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN DEMOGRAFIEN PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED DE LANGSIGTEDE UDVIKLINGSTENDENSER PÅ ARBEJDSMARKEDET UDFORDRINGER FOR DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESPOLITIK KAPITEL 3. STATUS FOR DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS HVAD KOSTER DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS? HVEM GÅR DEN AKTIVE INDSATS TIL? HVILKEN AKTIV INDSATS GIVES TIL DE ARBEJDSMARKEDSPARATE? SÆRLIGE ORDNINGER RÅDIGHED OG SANKTIONER I BESKÆFTIGELSESSYSTEMET KAPITEL 4. ORGANISERING OG STYRING AF DEN AKTIVE BESKÆFTIGELSESINDSATS ORGANISERING AF BESKÆFTIGELSESSYSTEMET I DANMARK DET UDFØRENDE LED I FORHOLD TIL DE FORSIKREDE LEDIGE NATIONALE STYRINGSVÆRKTØJER I BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN TEMA: REFUSIONSSYSTEMET MELLEM KOMMUNERNE OG STATEN OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 5. MENINGSFULD OG JOBRETTET INDSATS FOR DEN ENKELTE HVAD ER EN MENINGSFULD INDSATS? RAMMER OG STATUS FOR MENINGSFULD INDSATS UDFORDRINGER I DEN EKSISTERENDE INDSATS GIVER EN MENINGSFULD INDSATS BEDRE EFFEKTER? OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 6. HVAD VIRKER I FORHOLD TIL AT FÅ DEN ENKELTE HURTIGST MULIG I VARIG BESKÆFTIGELSE? AFGRÆNSNING OG DEFINITION AGGREGEREDE EFFEKTER AF DEN AKTIVE INDSATS MOTIVATIONSEFFEKTER EFFEKTEN AF DE ENKELTE REDSKABER I DEN AKTIVE INDSATS TIMING AF DEN AKTIVE INDSATS OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 7. UDDANNELSE UDDANNELSE I DET ORDINÆRE UDDANNELSESSYSTEM OG UDDANNELSE I DEN AKTIVE INDSATS VÆRDIEN AF UDDANNELSE FOR DEN ENKELTE OG FOR SAMFUNDET VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING I DEN AKTIVE INDSATS I DAG VIDEN OM EFFEKTERNE AF VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING I DEN HIDTIDIGE INDSATS EFFEKTER AF SÆRLIG INDSATSER OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 8. VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING AF ARBEJDSKRAFT

3 8.2 EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESSYSTEMETS VIRKSOMHEDSKONTAKT DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS I DAG STATUS FOR VIRKSOMHEDSKONTAKTEN VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF SAMARBEJDET MED BESKÆFTIGELSESSYSTEMET OMRÅDER MED FORBEDRINGSPOTENTIALER OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 9. INTERNATIONAL SAMMENLIGNING ANDRE LANDES BRUG AF AKTIV BESKÆFTIGELSESPOLITIK ERFARINGER MED ANDRE LANDES AKTIVERINGSPOLITIK OG SENESTE REFORMER INTERNATIONALE ERFARINGER MED PROFILAFKLARING OPSUMMERING OG UDFORDRINGER KAPITEL 10. EKSPERTGRUPPENS ANBEFALINGER TIL EN NY ARBEJDSMARKEDSINDSATS EN MERE INDIVIDUEL OG JOBRETTET INDSATS FOR FORSIKREDE LEDIGE FEM SØJLER I EN NY ARBEJDSMARKEDSINDSATS SØJLE A: NY, INDIVIDUEL OG JOBRETTET INDSATS FOR DEN ENKELTE SØJLE B: MÅLRETTET UDDANNELSE OG OPKVALIFICERING FOR LEDIGE I BESKÆFTIGELSESSYSTEMET SØJLE C: STYRKET FOKUS PÅ VIRKSOMHEDERNES BEHOV SØJLE D: STYRKEDE ØKONOMISKE INCITAMENTER FOR BESKÆFTIGELSESSYSTEMET OG MINDRE BUREAUKRATI OG FÆRRE PROCESKRAV SØJLE E: NY TVÆRGÅENDE ORGANISERING OG INTERESSENTINDDRAGELSE AFBUREAUKRATISERING OG IT-UNDERSTØTTELSE LITTERATURLISTE

4 Kapitel 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) vil udvikle beskæftigelsespolitikken, så den aktive beskæftigelsesindsats giver størst mulig værdi for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet som helhed. Det er baggrunden for, at regeringen i januar 2013 nedsatte en ekspertgruppe til at udrede den aktive beskæftigelsesindsats og komme med anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats, der varigt løfter beskæftigelsen på en omkostningseffektiv måde. Ekspertgruppens arbejde har taget afsæt i tre centrale spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hurtigst muligt hjælper de ledige i varig beskæftigelse? Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft og ledige kommer i varig beskæftigelse? Ekspertgruppens arbejde er delt op i to faser. Første fase, som afsluttes med denne rapport, har handlet om beskæftigelsesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige, dvs., i denne sammenhæng, forsikrede ledige, dvs. dagpengemodtagere. Rapporten består af 8 analysekapitler og ekspertgruppens forslag, som er samlet i rapportens sidste kapitel. I anden fase skal ekspertgruppen se på beskæftigelsesindsatsen for ikke arbejdsmarkedsparate personer, herunder personer på sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og revalidering. 1.1 Ekspertgruppen og kommissorium Ekspertgruppens sammensætning Formand for ekspertgruppen er Carsten Koch, tidligere skatte- og sundhedsminister og blandt andet nuværende formand for Beskæftigelsesrådet. Derudover består ekspertgruppen af: Michael Rosholm, Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand. Per Kongshøj Madsen, Professor ved Institut for Statskundskab og Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet samt formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Vibeke Jensen, Beskæftigelseschef i Aarhus Kommune, tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen. Ekspertgruppen påbegyndte sit arbejde i februar 2013 og har siden holdt 25 møder, hvor ekspertgruppens sekretariat også har deltaget. Det drejer sig om repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den nedsatte partsgruppe, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter, jf. kommissoriet, har fået oversendt ekspertgruppens rapport til kommentering. 4

5 Ekspertgruppens tilgang til arbejdet har været evidens- og forskningsbaseret og har således taget udgangspunkt i det foreliggende vidensgrundlag, nye undersøgelser sat i værk af ekspertgruppen, drøftelser med andre interessenter, eksperter og partsgruppen. Kommissorium for udredning af den aktive beskæftigelsesindsats Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. I dag er der dog danskere i den arbejdsdygtige alder, som mere eller mindre permanent står udenfor arbejdsmarkedet. Den aktive beskæftigelsesindsats har til formål at styrke lediges tilskyndelse til og forudsætninger for at komme i beskæftigelse. Den aktive indsats bygger på et princip om ret og pligt, som indebærer, at ledige har ret til hjælp til at komme i job og samtidig pligt til stå til rådighed for arbejdsmarkedet og for en aktiv indsats. Den aktive beskæftigelsesindsats er gennem de seneste år løbende blevet reformeret og opprioriteret, hvilket har medvirket til at nedbringe den strukturelle ledighed og øge beskæftigelsen. Der er imidlertid mange ledige og virksomheder, som ikke oplever at få tilstrækkelig gavn af den aktive indsats, selvom det fremgår af beskæftigelseslovgivningen, at tilbud i beskæftigelsesindsatsen skal gives med henblik på hurtigst muligt at opnå varig beskæftigelse. Danmark anvender i en international sammenhæng forholdsvis mange ressourcer på den aktive indsats. Disse ressourcer skal anvendes bedst muligt. En reform af den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til regeringens reformdagsorden gennem højere beskæftigelse og en styrkelse af de offentlige finanser, jf. regeringens 2020-plan. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen også skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen, så den bliver mere jobnær og tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov. Målet er en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der hjælper de ledige med at finde et nyt job og som hjælper dem, der har for få kvalifikationer, med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. *** Regeringen ønsker en effektiv aktiv beskæftigelsesindsats, som tager udgangspunkt i den enkelte ledige. De ledige skal rustes bedre til at blive varigt inkluderet i det arbejdsfællesskab, der er en væsentlig byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen. Fokus på relevant opkvalificering er et centralt redskab hertil. Regeringen vil på den baggrund nedsætte en ekspertgruppe, som skal gennemføre en udredning af beskæftigelsesindsatsen i Danmark med afsæt i en række overordnede mål, herunder: Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt. Der skal fokus på relevant opkvalificering, såfremt det er nødvendigt for, at den enkelte ledige står bedre rustet til at opnå varig beskæftigelse. 5

6 Den aktive indsats skal sikre, at de ledige overholder deres rådighedsforpligtelse, men indsatsen skal samtidig tage udgangspunkt i den enkelte og i højere grad bygge på tillid. Beskæftigelsessystemet skal bidrage til, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger. Beskæftigelsessystemet skal være omkostningseffektivt, så ressourcerne i højere grad bruges på redskaber, som hjælper den enkelte i job. *** Formålet med udredningen er overordnet at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? 2. Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? 3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse? 1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Der anvendes i dag betydelige ressourcer på den aktive beskæftigelsesindsats. Mange ledige og virksomhederne oplever imidlertid ikke at få tilstrækkelig gavn af indsatsen. Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan der gennem justeringer af den aktive beskæftigelsesindsats kan sikres et varigt løft i beskæftigelsen på en omkostningseffektiv måde. Udredningsarbejdet skal føre til en række konkrete forslag til at gentænke indsatsen. Forslagene baseres på en samlet analyse af den nuværende beskæftigelsesindsats, herunder af hvad der virker i indsatsen. Ekspertgruppen skal komme med konkrete forslag til: Hvilke redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats, der mest effektivt kan bidrage til at hjælpe ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, herunder undersøges: o Effekten af de eksisterende tilbud i beskæftigelsesindsatsen på både kort og længere sigt i forhold til at sikre ledige og øvrige overførselsindkomstmodtagere varig beskæftigelse. o Forskelle på effekten af de forskellige redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af gruppen af overførselsmodtagere? Kan der fx være positive effekter af uddannelsesaktivering på den varige beskæftigelse? Hvordan sikres et øget fokus på den enkelte ledige i beskæftigelsesindsatsen, herunder undersøges: o Om indsatsen i højere grad kan tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, herunder om profiling i højere grad bør inddrages som et redskab i tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats? o Om timingen af de aktive tilbud er hensigtsmæssig? o Hvilken kombination af samtaler og aktive tilbud, der kan bidrage til i højere grad at få ledige og andre overførselsmodtagere varigt i job? 6

7 2. Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Ydelserne i det danske ydelsessystem er i en international sammenhæng forholdsvist høje. Et vigtigt sigte med den aktive beskæftigelsesindsats er således også at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ekspertgruppen skal på den baggrund komme med anbefalinger til: Hvordan de ledige og øvrige grupper af overførselsmodtagere kan tilbydes en meningsfuld aktiv indsats, uden at rådighedsforpligtelsen svækkes, herunder kan Ekspertgruppen fx undersøge: o Om nogle af kontrolelementerne over for modtagerne af den aktive indsats kan justeres? o o Om dele af den aktive indsats, herunder visse pligter, kan omlægges? Om der kan tilvejebringes et større medejerskab for den aktive indsats hos den enkelte ledige? Beskæftigelsesindsatsen er samtidig forholdsvis regeltung og bureaukratisk. Det indebærer bl.a., at kommunerne bruger forholdsvis mange ressourcer på administration af indsatsen, herunder til samtaler med de ledige og øvrige grupper af overførselsmodtagere. Ekspertgruppen skal komme med konkrete anbefalinger til: Hvordan ressourcerne i den aktive indsats anvendes mest hensigtsmæssigt, så det sikres, at indsatsen er omkostningseffektiv. 3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch fx, så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse? Beskæftigelsessystemet skal bidrage til, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger. Ekspertgruppen skal således afdække samarbejdet mellem virksomheder og jobcentrene og komme med konkrete anbefalinger i forhold til: Initiativer, som kan sikre et stærkt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne, herunder fx initiativer, som sikrer et optimalt jobmatch mellem ledige og virksomheder. Initiativer, som kan bidrage til at involvere flere private virksomheder i den aktive indsats, herunder fx en forøgelse af udbuddet af private løntilskudspladser og lyst til at tage et større socialt ansvar. Ekspertgruppen skal inddrage internationale erfaringer vedrørende den aktive beskæftigelsesindsats i udredningsarbejdet, herunder hvorvidt de afsatte ressourcer til den aktive indsats står mål med resultaterne på beskæftigelsesområdet. Samtidig skal internationale erfaringer, hvor den aktive beskæftigelsesindsats tilrettelægges ud fra den enkelte lediges karakteristika, herunder internationale erfaringer med profiling, også inddrages. *** Økonomi Ekspertgruppens samlede anbefalinger skal holde sig inden for de eksisterende økonomiske rammer for den aktive beskæftigelsesindsats, så der sikres den bedst mulige udnyttelse af de nuværende ressourcer. Anbefalinger som isoleret set indebærer 7

8 merudgifter, vil derfor skulle finansieres gennem omprioriteringer inden for de eksisterende økonomiske rammer for den aktive beskæftigelsesindsats. Ekspertgruppens forslag skal samlet set understøtte regeringens reformarbejde og en langsigtet forbedring af de offentlige finanser. Ekspertgruppen skal derfor, for alle større forslag, foretage en vurdering af den langsigtede effekt på den strukturelle ledighed og beskæftigelse. 8

9 Kapitel 2. Rammer og udfordringer Dette kapitel beskriver rammerne for det danske arbejdsmarked samt beskæftigelsespolitikken og gennemgår de konkrete udfordringer, som den aktive beskæftigelsesindsats står overfor. Kapitlet starter med at tegne et overordnet billede af det danske arbejdsmarked gennem en beskrivelse af beskæftigelsespolitikkens formål, det danske beskæftigelsessystem og demografien på arbejdsmarkedet. Herefter oplistes de store udviklingstendenser, som forventes at præge arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken de kommende år. Endelig gennemgås de konkrete udfordringer for den aktive beskæftigelsespolitik, som kan udledes direkte af analyserne af den nuværende beskæftigelsesindsats, jf. kapitel 3 til Beskæftigelsespolitikkens formål Finansieringen af den offentlige sektor og de, i international sammenhæng, relativt høje indkomstoverførsler forudsætter en høj erhvervsdeltagelse og en høj beskæftigelse. Den aktive beskæftigelsespolitik er et af de instrumenter, der kan understøtte dette. Grundlæggende fungerer det danske arbejdsmarked godt, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at den strukturelle arbejdsløshed ligger på et relativt lavt niveau sammenlignet med vores nabolande (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013). En lav strukturel arbejdsløshed indikerer, at ledige stillinger generelt besættes effektivt og hurtigt. I lighed med de fleste andre markeder er arbejdsmarkedet dog ikke et perfekt marked. Der kan derfor være behov for intervention på arbejdsmarkedet, der understøtter at udbuddet af arbejdskraft (personer, der gerne vil have et arbejde) modsvarer efterspørgslen efter arbejdskraft (personer, arbejdsgiverne ønsker at ansætte), fx ved at beskæftigelsespolitikken understøtter gennemsigtigheden og mobiliteten på arbejdsmarkedet samt hindrer udsatte ledige i at tabe forbindelsen til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsespolitikken, som består af en passiv del, der omfatter indkomsterstattende ydelser ved ledighed, og en aktiv del, der omfatter indsatsen over for ledige og virksomheder, giver de ledige et økonomisk sikkerhedsnet, mens de søger ny beskæftigelse samtidig med, at den opkvalificerer, vejleder og motiverer de ledige i deres jobsøgning for dermed at øge deres beskæftigelsesmuligheder. Samtidig understøttes virksomhederne i rekruttering af medarbejdere. 2.2 Indretning af beskæftigelsespolitikken Det danske beskæftigelsessystem bygger på tre hovedelementer, der spiller indbyrdes sammen: Fleksibel regulering af arbejdsmarkedet, hvor der generelt er fleksible muligheder for at ansætte og afskedige medarbejdere og begrænset regulering af arbejdsmarkedet i lovgivningen Social sikkerhed for lønmodtagerne i forhold til at kunne opretholde et vist indkomstniveau i tilfælde af ledighed En aktiv beskæftigelsespolitik, der understøtter/tilstræber en høj beskæftigelse og en lav ledighed Disse tre elementer, og balancen mellem dem, betegnes ofte som flexicurity-modellen, jf. figur

10 Figur 2.1 Flexicurity-modellen Fleksibilitet Danmark har, sammenlignet med de fleste andre OECD-lande, et relativt fleksibelt arbejdsmarked, der er karakteriseret ved en begrænset regulering i lovgivningen af særligt virksomhedernes ansættelser og afskedigelser (OECD, 2013a). Denne fleksibilitet kommer blandt andet til udtryk ved en stor jobomsætning i Danmark. Høj jobomsætning i international sammenhæng Således havde, i gennemsnit, hver femte dansker i 2011 skiftet job på det danske arbejdsmarked inden for det seneste år. 1 For OECD-landene under et var det hver sjette person (OECD, 2012). Antallet af personer, der skifter job påvirkes af konjunkturerne, men ligger generelt mellem årligt, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Antal personer, der har skiftet job inden for det seneste år, rullende år Antal Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks AKU og Eurostat Også på arbejdsgiversiden er det danske arbejdsmarked kendetegnet ved en relativt høj grad af fleksibilitet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der ved udgangen af 2010 et år kendetegnet ved økonomisk lavkonjunktur blev oprettet og nedlagt ca jobs. Omkring en tredjedel ledige tilbage i beskæftigelse efter 3 måneder Det fleksible danske arbejdsmarked bevirker, at en relativt høj andel af ledige hurtigt kommer tilbage i beskæftigelse igen på tværs af konjunkturer (De Økonomiske Råd, 2012). Omkring en tredjedel af de nyledige var i beskæftigelse igen efter 3 måneders 1 Det årlige antal jobskifte ligger højere end antallet af personer, der skifter job, hvilket afspejler, at en person kan skifte job mere end én gang pr. år. 10

11 ledighed i perioden , bortset fra et lidt højere niveau, da ledigheden var på sit laveste umiddelbart før finanskrisen, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Andel ledige i beskæftigelse hhv. 3 og 12 måneder efter nyledighed, rullende år, pct mdr. efter 12 mdr. efter Note: Ydelsesmodtageren opgøres i målingen som beskæftiget, når personen på nedslagstidspunktet 3 og 12 måneder efter nyledighed ikke modtager offentlige forsørgelsesydelser i minimum fire sammenhængende uger. Kilde: Social sikkerhed Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved et relativt højt forsørgelsesniveau ved ledighed. Ledige, der har tegnet en arbejdsløshedsforsikring, har eksempelvis som udgangspunkt ret til dagpenge i to år fra første ledighedsdag. Dagpengesatsen udgør 90 pct. af den lediges hidtidige indkomstgrundlag, dog maksimalt kr. årligt (2013-niveau). Forholdsvist højt forsørgelsesgrundlag på dagpenge Varigheden af dagpengeperioden er også efter afkortningen til en 2-årig periode - relativt lang, ligesom kompensationsgraden for særligt lavindkomstgrupperne er forholdsvis høj i en international sammenhæng, jf. kapitel 9. I 2011 var nettokompensationen ved ledighed - dvs. forholdet mellem den disponible indkomst ved at være ledig og den disponible indkomst ved beskæftigelse - for de lavtlønnede i Danmark blandt de højeste i OECD. Fx var nettokompensationsgraden for en gift lavtlønnet person med 2 børn over 90 pct. i Danmark, mens OECD gennemsnittet var 83 pct. For højtlønnede lå den danske nettokompensationsgrad (63 pct.) omtrent på samme niveau som OECD-gennemsnittet (65 pct.) (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2013). Den aktive beskæftigelsespolitik Den aktive beskæftigelsespolitik i Danmark udgør det tredje element i flexicuritymodellen. Formålet med den aktive beskæftigelsespolitik er at styrke lediges tilskyndelse til og forudsætninger for at komme hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Den aktive indsats kan fx vejlede den ledige til en bedre og mere målrettet jobsøgning, opkvalificere den enkelte og understøtte et match til konkrete job i virksomheder. Den aktive indsats kan også sikre en løbende rådighedsafprøvning og motivere ledige til, på egen hånd, at søge job mere aktivt. Den aktive indsats understøtter fleksibiliteten på arbejdsmarkedet Dermed kan den aktive beskæftigelsespolitik kompensere for, at de relativt gunstige overførselsindkomster indebærer en risiko for, at ledige fastholdes på offentlig forsørgelse. Samtidig kan beskæftigelsespolitikken understøtte fleksibiliteten på arbejdsmarkedet ved 11

12 at styrke de lediges kvalifikationer og ved at sikre et bedre og hurtigere match mellem ledige og virksomheder. Den aktive beskæftigelsespolitik er over de seneste årtier blevet udbygget væsentligt samtidig med, at fokus er skiftet fra vejledning og opkvalificering af de ledige til virksomhedsrettet aktivering, jf. bilag 2.1. Tre ud af fire i beskæftigelse i Danmark 2.3 Demografien på det danske arbejdsmarked Danmark har i international sammenhæng en høj beskæftigelsesfrekvens. Knap 3 ud af 4 danskere mellem 15 og 64 år er i beskæftigelse i Til sammenligning er kun 2 ud af 3 i hele OECD eller EU27-området i beskæftigelse, jf. figur Figur 2.4 Beskæftigelsesfrekvens årige, fordelt på OECD lande, 2012 i pct. Pct Pct Island Schweiz Norge Holland Sverige Tyskland Danmark Østrig Canada Australien New Zealand Japan UK Finland G7 USA Estland Tjekkiet Israel Luxembour OECD EU27 Korea Slovenien Frankrig Chile Belgien Portugal Mexico Polen Slovakiet Irland Ungarn Italien Spanien Grækenland Tyrkiet Note: Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antallet af beskæftigede i pct. af befolkningen i den valgte aldersgruppe. Kilde: OECD Danmark ramt hårdere af krisen end nabolande Danmark har dog i 2012 en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end vores to største handelspartnere, Sverige og Tyskland. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at Danmark efter krisen (siden 2008) har oplevet et relativt stort fald i beskæftigelsen på ca personer, svarende til et faldt på 7 pct., jf. figur 2.5. Det er et markant større fald end fx vores naboland, Tyskland. En væsentlig forklaring på det markante beskæftigelsesfald i Danmark fra 2008 er formentlig, at den danske økonomi var mere overophedet end i mange andre lande, og derfor har været udsat for en større tilpasning. Herudover kan forskellen i beskæftigelsesudviklingen skyldes væsentlige forskelle i strukturerne på det danske og tyske arbejdsmarked. Blandt de mere udtalte er forskellene i arbejdsgivernes muligheder for at afskedige medarbejdere. Tyskland har, i forhold til Danmark, en mere omfattende beskyttelse mod opsigelse af medarbejdere. Denne forskel har medvirket til, at arbejdsmarkedet i de to lande har reageret forskelligt på den økonomiske krise. I Tyskland skete tilpasningen til en lavere efterspørgsel gennem arbejdsfordeling, mens den i Danmark skete gennem lavere beskæftigelse. Endelig kan forskellen i beskæftigelsesudviklingen skyldes den store forekomst af lavlønnede jobs i Tyskland (Danmarks Nationalbank, 2012). 2 Målt i fuldtidspersoner vil beskæftigelsesfrekvensen i Danmark være relativt lavere. Det skyldes, at langt flere kvinder arbejder i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Men eftersom kvinderne generelt har færre arbejdstimer end mændene, trækker de den gennemsnitlige arbejdstid ned. 12

13 Figur 2.5 Ændring i beskæftigelsen fordelt på OECD lande, i pct. Pct. 20 Pct Tyrkiet Luxembour Malta Makadonie Schweiz Tykland Østrig Norge Cypern Belgien Sverige Rumænien Ungarn UK Frankrig Polen Italien Tjekkiet Holland EU27 Finland Slovakiet Estland Island Danmark Slovenien Portugal Kratien Bulgarien Irland Spanien Lithaun Grækenland Letland Kilde: Eurostat, Labour Force Survey En erhvervskompetencegivende uddannelse har stor betydning for mulighederne for at være i beskæftigelse. Hvor 79 pct. med en erhvervskompetencegivende uddannelse var i job i 2012, gjorde det tilsvarende sig gældende for blot 56 pct. af dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Danske kvinder i høj grad i beskæftigelse Kvinder i Danmark har en høj beskæftigelse, som dog ligger lidt lavere end for mænd. I 2012 var det 67 pct. af kvinderne, der arbejdede, mens tallet for mændene var 71 pct., jf. figur 2.6. Siden starten af 00 erne er forskellen mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens blevet mindre. Indsnævringen skyldes især, at mændene har været hårdere ramt af ledigheden under den økonomiske krise end kvinderne. Den højere ledighed for mænd kan forklares ved, at den økonomiske krise især har ramt de mandsdominerede brancher såsom industri og bygge og anlæg m.v. (Beskæftigelsesministeriet, 2011). Figur 2.6 Beskæftigelsesfrekvens i Danmark fordelt på køn og uddannelse, 2012 Pct Med erhvervskompetencegivende udd. Uden erhvervskompetencegivende udd. Mænd Kvinder Pct. Note: Beskæftigelsesfrekvensen vist i figur 2.4 kan ikke umiddelbart sammenlignes med beskæftigelsesfrekvensen i denne figur grundet forskellige opgørelsesmetoder. Kilde: 13

14 8 ud af 10 i kernearbejdsstyrken er i beskæftigelse Beskæftigelsen er højst blandt gruppen af danskere i alderen år, hvor ca. 80 pct. var i beskæftigelse i Beskæftigelsen ligger noget lavere for både de yngre under 30 år, hvilket især skyldes at en stor andel er i uddannelse, og for de ældste over 60 år, jf. figur 2.7. Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-årige og derover er samtidig steget markant over de seneste godt 12 år, hvilket formentlig i høj grad kan tilskrives reformer af tilbagetrækningsordningerne, herunder primært ændringer i efterlønsordningen, der er gennemført i perioden samt det forhold, at de ældres uddannelsesniveau gradvist bliver højere. Figur 2.7 Beskæftigelsesfrekvens i Danmark fordelt på alder, 2000, 2005 og år år 60+ år 0 Kilde: Unge særligt hårdt ramt af krisen Kernearbejds -styrken næsten på OECDtopniveau Gruppen af unge under 30 år har oplevet et relativt kraftigt fald i beskæftigelsen over de senere år. Beskæftigelsesfrekvensen for unge årige er faldet fra godt 70 pct. før krisen til ca. 60 pct. i 2012, jf. figur x. En mulig forklaring herpå kan være, at en stigende andel af unge har valgt at påbegynde et uddannelsesforløb grundet udsigten til eventuel arbejdsløshed (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013a). Sammenlignet med gennemsnittet af de fem OECD-lande med de højeste beskæftigelsesfrekvenser er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark relativt høj for de årige, hvor den er tæt på OECD-topniveauet. Anderledes er der fortsat et potentiale for at øge beskæftigelsesgraden blandt den yngre og ældre del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, jf. figur 2.8. Hvad angår den yngre del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er succeskriteriet dog ikke nødvendigvis entydigt øget beskæftigelse, hvis der er risiko for, at det sker på bekostning af uddannelse. Figur 2.8 Aldersbetinget beskæftigelsesfrekvens fordelt på toplandet i OECD, 4. kvartal 2012 i pct. 90,0 90,0 80,0 80,0 70,0 70,0 Beskæftigelsesfrekvens 60,0 50,0 40,0 30,0 60,0 50,0 40,0 30,0 Beskæftigelsesfrekvens 20,0 20,0 10,0 10,0 0, år år år 0,0 Gennemsnit toplandet i OECD Danmark Note: Beskæftigelsesfrekvensen for toplandet I OECD er lig gennemsnittet af beskæftigelsesfrekvenserne for de 5 OECD-lande med højeste beskæftigelsesfrekvenser: Island, Schweiz, Norge, Sverige og Holland. 14

15 Kilde: Eurostat, Labour Force Survey Et fokus på at øge den samlede beskæftigelse bør tage højde for arbejdsstyrkens størrelse. Over tid følger beskæftigelsen og antallet af personer i arbejdsstyrken nemlig hinanden i Danmark, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Sammenhæng mellem arbejdsudbud og beskæftigelse personer personer Beskæftigelse Arbejdsstyrke Kilde: Finansministeriet, 2011 Højere arbejdsstyrke og stigende beskæftigelse følges ad Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen er således steget med ca personer fra 1948 og frem til Der har dog samtidig været udsving undervejs, blandt andet i forlængelse af oliekriserne. En tilsvarende variation mellem arbejdsudbud og beskæftigelse genfindes endvidere på tværs af OECD-lande (Finansministeriet, 2011). 2.4 De langsigtede udviklingstendenser på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked påvirkes og udfordres af en række hjemlige og internationale rammebetingelser, som vil præge arbejdsmarkedet i de kommende mange år. Nogle af de væsentligste er: Globalisering og den teknologiske udvikling øger behovet for en velkvalificeret arbejdsstyrke Øget indvandring Demografisk udvikling Den overordnede økonomiske ramme frem mod 2020 Stigende behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen og den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmarkedet ved, at jobfunktioner i Danmark i stigende grad er underlagt international konkurrence. Det kan indebære en øget risiko for direkte jobtab i form af offshoring og for, at job, der tidligere blev oprettet i Danmark, ikke længere etableres på grund af den skærpede internationale konkurrence fra lande med lavere lønninger. Globaliseringen og den teknologiske udvikling vil alt andet lige påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft i retning mod relativt større behov for uddannet arbejdskraft. 15

16 Øget krav til integration af borgere med anden etnisk herkomst end dansk på arbejdsmarkedet En anden udviklingstendens, som påvirker det danske arbejdsmarked, er øget indvandring og det forhold, at en stadig større andel af borgere i Danmark har en anden etnisk herkomst end dansk. 3 Andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) med anden etnisk herkomst end dansk er næsten fordoblet fra 2000 (7 pct.) til i dag (13. pct.). I 2020 forventes andelen at stige yderligere til 18 pct. 4 Denne udvikling vil øge kravet til, at borgere med anden etnisk herkomst end dansk bliver integreret på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til at modvirke den faldende arbejdsstyrke (De Økonomiske Råd, 2007a). Den demografiske udvikling indebærer samtidig, at der fremover bliver flere ældre og færre i arbejdsstyrken. Det betyder, at Danmark står over for et stigende økonomisk pres, hvis der med opretholdelsen af det nuværende offentlige serviceniveau samtidig fremadrettet skal sikres vækst og sunde offentlige finanser. Arbejdsudbuddet reduceres med knap personer fra 2013 til 2020 uden reformer Stramme økonomiske rammer for den offentlige sektor Samlet set vil den demografiske udvikling skønsmæssigt reducere arbejdsudbuddet svarende til knap fuldtidspersoner fra 2013 til 2020 (Finansministeriet, 2013). Det forventes dog at blive modgået af en række reformer af tilbagetrækningsordningerne, skattesystemet, dagpenge og kontanthjælp m.v., der vurderes at øge arbejdsudbuddet med knap fultidspersoner netto frem mod 2020 (ibid.). Den forventede forøgelse af arbejdsudbuddet frem mod 2020 er en forudsætning for at opfylde et mål om strukturel balance på de offentlige finanser. De økonomiske rammer for den offentlige sektor er således relativt stramme i årene fremover, hvis målsætningen om holdbare offentlige finanser skal fastholdes. Danmarks deltagelse i Finanspagten og indførelsen af budgetloven - der blandt andet skal understøtte, at Finanspagtens krav til de offentlige finanser efterleves - indebærer, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser som udgangspunkt ikke må overstige ½ pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Med den nuværende mellemfristede finanspolitiske planlægning ligger det strukturelle underskud i perioden relativt tæt på grænsen på ½ pct. af BNP. Det betyder i praksis, at nye initiativer, herunder i forhold til den aktive beskæftigelsespolitik, ikke må forringe de offentlige finanser, heller ikke på kort sigt. Den aktive beskæftigelsespolitik bør derfor, efter ekspertgruppens vurdering tilrettelægges, så ressourcerne anvendes bedst muligt og dermed bidrager til at forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet. 2.5 Udfordringer for den aktive beskæftigelsespolitik Udover de langsigtede udviklingstendenser, som sætter rammerne for arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken i Danmark, har eksperterne identificeret en række centrale udfordringer i forhold til beskæftigelsesindsatsen. I det følgende gennemgås først en række overordnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen, som sætter rammen for ekspertgruppens analyser og forslag. Det drejer sig om: Krav om at få mest muligt ud af ressourcerne 3 Omfatter både vestlige - og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 4 Danmarks Statistiks befolkningsprognose. 16

17 Tilpasning af indsatsen til en 2-årig dagpengeperiode Sikring af tilstrækkelig fleksibilitet og robusthed hen over konjunkturerne Herefter opsummeres de konkrete udfordringer, som kan udledes direkte af analyserne af den nuværende beskæftigelsesindsats, jf. kapitel 3 til 9. Det drejer sig om: Behov for klarere arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre Behov for mere meningsfyldt indsats i beskæftigelsessystemet uden at gå på kompromis med rådighedskravet Behov for differentieret indsats, så rette indsats gives på rette tidspunkt til rette person Behov for evidensbaseret tilgang til beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i den ledige Behov for en mere målrettet brug af vejledning og opkvalificering Behov for mere virksomhedsnær aktiv indsats Behov for et velfungerende styrings- og incitamentssystem Behov for mere udbyggede digitale værktøjer I) Overordnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen Krav om at få mest muligt ud af ressourcerne Danmark anvendte ca. 11,7 mia. kr. i 2012 til den aktive beskæftigelsesindsats. Af de 11,7 mia. kr. gik ca. 7,2 mia. kr. til den aktive indsats, som iværksættes overfor ledige, heraf ca. 2,3 mia. kr. til forsikrede ledige, jf. kapitel 3. Indsatsen skal gennemføres i en offentlig økonomi med knappe ressourcer Set i forhold til andre lande anvender Danmark relativt mange ressourcer på beskæftigelsesindsatsen. Ressourceforbruget skal ses i lyset af, at ledigheden i Danmark er forholdsvis lav sammenlignet med andre lande. De stramme økonomiske rammer, jf. omtalen af de langsigtede udviklingstendenser, indebærer, at beskæftigelsesindsatsen skal gennemføres i en offentlig økonomi med knappe ressourcer. Udfordringen er på en gang at sikre en udbygget aktiv indsats, der opnår varige resultater i form af lavere ledighed og øget beskæftigelse samtidig med, at det sker på en omkostningseffektiv måde. Kortere dagpengeperiode reducerer behovet for kontrol af rådighed Tilpasning af indsatsen til en 2-årig dagpengeperiode Som følge af dagpengereformen m.m. indfases nu en kortere dagpengeperiode og et skærpet genoptjeningskrav for forsikrede ledige. Det betyder, at de forsikrede lediges incitamenter til at komme i arbejde er styrket betydeligt, særligt sidst i dagpengeperioden, hvilket indebærer en ændret incitamentsstruktur over ledighedsforløbet. Herudover betyder det, at der nu er kortere tid til at gennemføre en målrettet aktiv indsats for at få den ledige i beskæftigelse igen. Dagpengereformen kan generelt reducere behovet for, at den aktive beskæftigelsesindsats skal udøve en løbende rådighedsafprøvning af de ledige, eksempelvis gennem kvantitative krav til, hvor tit beskæftigelsessystemet skal levere den aktive indsats. Dette gælder dog ikke i samme grad i starten af ledighedsperioden, som i slutningen af ledighedsperioden. 17

18 Indsats og regler fleksible nok til at håndtere skift i økonomien og lokale forhold? Sikring af tilstrækkelig fleksibilitet og robusthed hen over konjunkturerne Den aktive beskæftigelsesindsats skal kunne fungere i såvel høj- som lavkonjunkturer og perioderne med tilpasning herimellem. Den skal dermed være tilstrækkelig fleksibelt og robust indrettet, så den kan håndtere større ændringer i bevægelser ind og ud af ledighed. Det betyder, at regler og udmøntning skal tilrettelægges, så indsatsen kan tilpasses til den til ethvert tidspunkt givne konjunktursituation og til eksempelvis lokale forhold. Det betyder også, at myndighederne skal kunne dimensionere indsats og ressourcer løbende. Beskæftigelsesindsatsen skal også være gearet til at reagere på lokale forhold i efterspørgslen og virksomhedernes behov på såvel kort som langt sigt, eksempelvis i forhold til større offentlige anlægsinvesteringer og virksomhedsinvesteringer og - udvidelser. II) Konkrete udfordringer relateret til den nuværende beskæftigelsesindsats Den rette arbejdsdeling mellem a- kasser og jobcentre? Behov for klarere arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre I dag er forsikrede ledige omfattet af en indsats i såvel deres a-kasser som i jobcentrene. Den ledige skal fx deltage i obligatoriske samtaler begge steder i den tidlige fase af et ledighedsforløb og det stiller store krav til koordinationen mellem a-kasser og jobcentre, hvis det ikke skal medføre dobbeltarbejde, dvs. ressourcespild, og den ledige ikke skal opleve det som meningsløst og overflødigt. En aktuel udfordring er, jf. kapitel 4 og 5, at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem jobcentre og a-kasser, som understøtter en effektiv og meningsfuld beskæftigelsesindsats. Samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre er senest blevet udbygget i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden, hvor der blev indført et formelt, men midlertidigt intensiveret samarbejde, om ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten (Akutpakkeberedskabet). Behov for mere meningsfyldt indsats i beskæftigelsessystemet uden at gå på kompromis med rådighedskravet Medindflydelse, valgfrihed og individuel indsats kan potentielt styrke den enkeltes oplevelse af indsatsen som værende meningsfuld og dermed øge motivationen for at få udbytte af indsatsen. Øgede valgmuligheder uden at gå på kompromis rådighedsprincippet Samtidig viser analysen i kapitel 5, at en væsentlig del af de positive effekter i beskæftigelsesindsatsen netop skyldes, at klare og konsekvente krav om jobsøgning og deltagelse i en aktiv indsats øger lediges motivation for at finde ordinær beskæftigelse. Der er behov for en aktiv indsats, der giver større ansvar og valgfrihed til den enkelte ledige, uden at der gives køb på princippet om at stå til rådighed og deltage løbende i en aktiv indsats. Behov for differentieret indsats så rette indsats gives på rette tidspunkt til rette person Ledige udgør en heterogen gruppe med forskellige kompetencer og muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Selv om målet er at få ledige i beskæftigelse kan der således være forskellige veje hertil, afhængig af den enkeltes forudsætninger og indstilling af jobmuligheder og af de valgte redskaber. 18

19 Behov for øget differentiering af den aktive indsats Nogle kan have behov for primært at fokusere på egen jobsøgning i den første ledighedsperiode samt påtage sig et større ansvar og valgfrihed i forbindelse med tilrettelæggelsen af egen indsats. Andre, med svagere forudsætninger, kan derimod have behov for tidlig og håndholdt hjælp til jobsøgning, fordi de ellers vil være i risiko for at blive langtidsledige. Der kan, jf. kapitel 5, være behov for, at den aktive beskæftigelsesindsats i højere grad kan differentieres og tilpasses den lediges individuelle behov og forskellige grupper på arbejdsmarkedet (ufaglærte, faglærte, akademikere osv.) Indsats bør baseres på viden om, hvad der virker og individuel vurdering Ikke entydige effekter af uddannelse Uddannelse skal målrettes dem der har størst behov og motivation Behov for evidensbaseret tilgang til beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i den ledige Beskæftigelsesindsatsen bør tage afsæt i viden om, hvad der virker. Der eksisterer allerede i dag en omfattende viden om effekterne af forskellige aktive indsatser, jf. kapitel 6. Effektmålinger på beskæftigelsesområdet kan dog udelukkende sige noget om den gennemsnitlige effekt af et tiltag i forhold til den gennemsnitlige ledige i målgruppen. Den evidensbaserede tilgang skal derfor suppleres med en individuel tilgang til, hvilke indsatser, der er relevante i den konkrete situation. Behov for en mere målrettet brug af vejledning og opkvalificering En uddannelse styrker generelt chancerne for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx har personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse en lavere sandsynlighed for at blive ledige samtidig med, at de har kortere ledighedsperioder. Effektstudier af den nuværende anvendelse af vejledning og opkvalificering i beskæftigelsessystemet viser dog, at der i Danmark er dårlig effekt af den nuværende vejledning og opkvalificering. De dårlige effekter kan skyldes, at vejledning og opkvalificering dækker over en bred vifte af tilbud, hvor en stor del ikke er særlig jobrettet eller målrettet de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Herudover er effekterne i studierne et gennemsnit for målgrupperne, og der kan derfor godt være positive effekter af indsatsen for konkrete ledige. Samtidig kan det dække over, at ikke alle ledige, der deltager i vejledning og opkvalificering, inden for rammerne af beskæftigelsessystemet, har den nødvendige motivation herfor. Behov for en mere virksomhedsnær aktiv indsats Et godt kendskab til konkrete virksomheder og deres efterspørgsel hos sagsbehandleren styrker effekten af den rådgivning, den ledige modtager, ligesom et direkte samarbejde med sygemeldte borgeres arbejdsgivere kan styrke effekterne af indsatsen for den sygemeldte. Virksomhederne efterspørger et større branchekendskab hos jobcentrene og en systematisk og professionel tilgang til virksomhedssamarbejdet Analysen i kapitel 8 viser, at virksomhederne overordnet set er tilfredse med samarbejdet med jobcentrene. Trods tilfredsheden med samarbejdet efterlyser virksomhederne, at beskæftigelsessystemet har et bedre branchekendskab og større indblik i virksomhedernes behov for arbejdskraft med konkrete kvalifikationer, samt at der bør være færre administrative byrder i samarbejdet. Analysen i kapitlet indikerer endvidere, at virksomhederne ikke oplever, at jobcentrene i tiltrækkeligt omfang har en systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med virksomhederne, ligesom de efterspørger en lettere adgang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem også på tværs af kommunegrænser. 19

20 Behov for at forenkle nuværende procesregler Behov for at videreudvikle og udvikle nye digitale løsninger på beskæftigelsesområdet Behov for et velfungerende styrings- og incitamentssystem Formålet med en national styring af beskæftigelsesindsatsen er at påvirke adfærden hos kommuner/jobcentre, ledige og virksomheder, så der derigennem kan opnås bedre resultater (ledige overgår fra offentlig forsørgelse til job eller uddannelse) i større omfang end i fraværet af denne styring. En aktuel udfordring er, jf. kapitel 4, at sikre en velfungerende økonomisk incitamentsstruktur, der entydigt understøtter kommunernes indsats med at få de ledige i varig beskæftigelse. Samtidig er der behov for at forenkle de nuværende proceskrav i lovgivningen. Behov for mere udbyggede digitale værktøjer Digitale værktøjer kan påvirke både borgere, jobcentre og a-kasser i retning af en mere effektiv jobrettet indsats. Der eksisterer i dag en række digitale løsninger, som understøtter såvel borgerne, virksomhederne og sagsbehandlerne i en effektiv beskæftigelsesindsats. Der er dog, jf. kapitel 4, potentiale i at videreudvikle og udvikle nye digitale løsninger på beskæftigelsesområdet, der understøtter større medejerskab for borgeren, større videns grundlag med henblik på at skabe en målrettet indsats og en større transparens. 20

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Reform af beskæftigelsesindsatsen

Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Reform af beskæftigelsesindsatsen Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum Reform af beskæftigelsesindsatsen April 2014 3 Indhold Den arbejdsløse i centrum.............................................................................................................................................

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere