Årsskrift K OFOEDS 2002/ 2003 S K OLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskrift K OFOEDS 2002/ 2003 S K OLE"

Transkript

1 Årsskrift 2002/ 2003 K OFOEDS S K OLE KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

2 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

3 Kofoeds Skole Årsskrift 2002/2003 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

4 Redaktion: Layout: Sats og tryk: Jens Aage Bjørkøe (ansvarshav.) Ole Meldgaard Kofoeds Skoles Trykkeri: Helge Groth og Henrik T. Hansen Kofoeds Skoles Trykkeri Oplag: Forside: Fotos: Kofoeds Skoles Trykkeri Kurt B. Larsen, Falk Bærentzen, Diana Hende ISSN KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

5 Indholdsfortegnelse Formandens årsberetning At blive set Beretning for år Årets gang Foredrag om Kofoeds Skole Kofoeds Skole Aalborg Neriusaaq Kofoeds Skole i udlandet En lærende organisation Rådgivningsafdelingen Kvalitetsudvikling i rådgivningsafdelingen Brugerundersøgelse af modtagelse af nye elever Advokatvagten Job nu Psykologisk konsulentordning Undervisningsafdelingen Et år med modgang og medgang Ekstern konsulent Dansk for udlændinge Studievejledningen Biblioteket Jobkonsulenten Job straks I gang igen Equal Musik- og teaterværksted, motionsskole, atelier og keramikværksted Højskolesektionen Datasektionen Trykkeriet Praktisk- Teknisk Forvaltning Aktivering i et pædagogisk miljø Håndværkerhuset Cafeteria Ejendomsservice, vvs og el Trægrunden/Grønt miljø Produktionsvækstedet Serviceafdelingen Vi spænder bredt Det ny Værksted Transportafdelingen Køreskolen Tøj- og møbeldepoter Serviceprojektet (Rengøring, vask og bad) Louisestiftelsen Kofoeds Skoles opsøgende arbejde blandt hjemløse Ungdomsafdelingen Gør KSU en forskel? Kofoeds Skoles grønlænderarbejde Bofællesskabet Holger Nielsens Ungdomsboliger Samarbejde og dialog Ved vi det, vi tror vi ved? Kofoeds Skole økonomisk oversigt Kofoeds Skoles bestyrelse, repræsentantskab og adresser KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003 5

6 De materielle goder, eleverne kan opnå på Kofoeds Skole er hvor nødvendige og værdifulde de end må siges at være underordnede i forhold til det, eleven først og fremmest har brug for. Men hvad er det da, eleven først og fremmest trænger til når han henvender sig?... Det han trænger mere til end noget andet er en succes, stor eller lille. Dette, at der er noget, han kan klare. At der er noget der lykkes for ham, og at der er mennesker, der har tid og lyst til både at høre på ham og være ham behjælpelig med at komme i gang trods den mængde af problemer, der tårner sig op som uoverskuelige vanskeligheder for ham. De resultater, der nås, de værdier, man som elev kan hente på Kofoeds Skole, er derfor først og fremmest værdier, der ikke kan måles og vejes og tælles. Det vil altid bero på et skøn om arbejdet er lykkedes eller ej... Men at skolen er der, det betyder for hver enkelt, der henvender sig, en ny mulighed, en lejlighed til at opleve, at noget lykkedes, et sted hvor man kan blive accepteret, og hvor man kan være med i et fællesskab og ud fra hele stedets atmosfære få mod til igen at forsøge at tage kampen op for at finde sin plads og få lov til at være et lille led i det store samfundsfællesskab. (Erhard Jørgensen, Kofoeds Skoles forstander ). 6 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

7 Forstanderens årsberetning At blive set Forstander Jens Aage Bjørkøe bag ved dette ligger et mere alment etisk princip, som Kofoed gjorde til Skolens motto. Det er fra bjergprædikenen, og kaldes ofte Den gyldne regel : Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig. Et vigtigt element heri er, oversat til hverdagslivet på Skolen, at eleverne bliver mødt med respekt og varme. Alle mennesker har behov for at blive set. Det er et nøglebegreb i forældres samvær med deres børn, og det er den første kvalitet i medmenneskeligt fællesskab. At der er noget særligt ved Kofoeds Skole, får vi ofte meldinger om fra elever, besøgende, fagfolk på studiebesøg og andre iagttagere. Men hvad er hemmeligheden ved Skolens arbejde? Er det en bestemt måde at arbejde på, altså Hjælp til selvhjælp? Eller er det rigdommen og mangfoldigheden af tilbud samlet på ét sted i en form for overflødighedshorn for de svageste i samfundet? Er det den lange, grundfæstede tradition gennem mere end 70 år for at arbejde på en bestemt måde, som skaber et kvalitativt højt niveau? Er det en bestemt etik i arbejdet med grundlag i kristendommens menneskesyn? Eller det forhold, at vi ikke er en del af System- Danmark, men som en frivillig organisation en del af civilsamfundet? Er det fordi eleverne for langt de flestes vedkommende selv har valgt Skolen, altså er kommet frivilligt? Eller er det medarbejdernes stærke personlige engagement i opgaven? Det, at de ikke blot er lønarbejdere, men for langt de fleste vedkommende bundet og drevet af en ild, som rækker ud over dem selv? Der er mange muligheder, og måske er sandheden om det særlige ved Skolens kultur en kombination af disse elementer. Respekt og varme Man kunne også pege på et element, som man kunne kalde respekt og varme. I indsatsen for at hjælpe mennesker er det vigtigt at komme rundt om det hele menneske, at arbejde individuelt og helhedsorienteret. Nøgleorden her er respekt og varme. Skolens grundlæggende arbejdsmetode er Hjælp til selvhjælp, og dette arbejdsprincip gennemsyrer alle aktiviteter. Men Bliver du slet ikke set, eller bliver du set på en forkert måde, går der noget afgørende i stykker. Derfor er det bærende i elevens møde med Skolen, at de bliver set som ligeværdige mennesker, som vi møder uden fordomme eller nedvurdering. Og som fuldværdige mennesker, der ikke blot er numre i systemet, tilfælde, som vi, eksperterne, skal behandle og bestemme over. Eleverne ses heller ikke som nogle stakler, som vi gode hjælpere skal tage os varmhjertet og godt af. Begge disse metoder er i bund og grund formynderiske og gør det andet mennesket ringere og mindre. De er ødelæggende for selvværdet. Eleverne ses i stedet respektfuldt som ligeværdige partnere i et fællesskab om et projekt, der handler om deres fremtid. Derfor er respekten så afgørende at der også skal være interesse og varme knyttet til er en selvfølge. Derfor er begreber som frihed, valg og ansvar centrale i vores omgang med hinanden. Krav, konfrontation og konsekvens er også en del af denne arbejdsmetodik, knyttet til princippet om det ligeværdige møde. Men det egentlige er ret ligetil. Jeg siger det nogle gange på denne måde: Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så prøv at forestille dig, at eleven er en af dine nære venner eller et familiemedlem. Hvad ville du så gøre? Gør dig lige så store anstrengelser, og vær lige så omhyggelig med at hjælpe på den rigtige måde og så hverken for meget eller for lidt succesen skal være hans eller hendes egen, ikke din eller Skolens. Den praktiske realisering af dette etiske grundprincip i hverdagen er formentlig en afgørende forudsætning for, at Skolen selv om eleverne er kommet med de mest forskelligartede problemer i rygsækken kan KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003 7

8 opleves og fungere som et minisamfund fyldt med glade og ivrige mennesker. Motivation, mening og mål Når eleverne kommer til Skolen, er deres problemer af meget forskellig art og tyngde. Nogle har en forestilling om, hvad de gerne vil have hjælp til. Andre har fået besked af deres sagsbehandlere i det offentlige system om, hvad der er problemet, og hvad der skal gøres. Ikke sjældent viser det sig, at det, vi kommer til at arbejde med, er noget andet, eller noget meget mere omfattende. Det drejer sig om helheden af motivation, mening og mål. Det er én af grundene til, at vi forsøger at arbejde individuelt og helhedsorienteret med eleverne. Metoden består i at forsøge at se bort fra problemerne, fortidens nederlag og stemplingen, som ikke mindst er foregået inde i elevens eget hoved. Jeg er jo sådan og sådan. I stedet skal der findes noget, som inddrager eleven og knytter til og bygger på elevens egne drømme og håb, ressourcer og muligheder. Hoved, hånd og hjerte Derfor er der denne vifte af aktivitetsmuligheder, som går ud fra både det kognitivt-intellektuelle, det praktisk-arbejdsmæssige, og det emotionelt-kreative. Hoved, hånd og hjerte som man kan sige i et mere poetisk billedsprog. Denne helhed af det praktiske, det intellektuelle og emotionelt/eksistentielle forsøger vi at tage højde for i Skolens vifte af praktiske værksteder, talrige undervisningstilbud og kulturelle aktiviteter. De sidste har vi en spændende mangfoldighed af og om. Det er vores erfaring, at elevens eget valg af startpunktet for aktiviteterne er det bedste, både for processen og for resultatet. Derfor skal vi som medarbejdere være der, aktive men med nysgerrighed, nærhed og nænsomhed, eller som Heinrich Bøll har sagt det: Træd varsomt, når du tramper i mit blomsterbed. Friheden, valget og ansvaret Hemmeligheden i en vellykket resocialiseringsproces er næppe de konkrete færdigheder, som erhverves, men motivationen og interessen, som evt. vækkes og udfolder sig. Det skyldes selvfølgelig, at det, der forgår med eleverne under opholdet på Skolen, i det væsentlige er af mental art. På Kofoedsk: Det drejer sig om selvrespekten, dvs. selvværdet, oplevelsen af at man kan noget, er noget værd og at man har fundet meningen og livslysten igen. Man kunne også sige: håbet. Derfor ser vi eleven som den centrale ekspert. I det, som skal foregå, vi er blot konsulenter og hjælpere. Det, du selv har valgt, er du langt mere interesseret i at få til at lykkes, end det, du oplever som påtvunget. Det kan så i øvrigt være yderst konkret og jobrelateret eller mere blødt og personligt, blot det tænder lyset i øjnene igen. Det er den livsflamme, som ses i Skolens bomærke. Et dilemma Et tema, som er dukket op med en vis påtrængenhed, er knyttet til et dilemma i Skolens situation. Det er dilemmaet mellem på den ene side Skolens image og på den anden side dens formål og mission og dens faktiske aktiviteter. I en årrække har vi bevidst søgt at undgå enhver form for elendighedspornografi i forbindelse med beskrivelser af eleverne og Skolens arbejde. Elendighed og armod elsker pressen ellers især. Men ikke mindst for at undgå stempling af eleverne og for at øge deres chancer for igen at blive integreret i normale samfundsmæssige sammenhænge herunder arbejdsmarkedet, har vi ikke villet spille med på den melodi. Det er også sådan, at de mange professionelle besøgende reagerer positivt og glædeligt overraskede, når de oplever Skolens aktuelle virkelighed. Skolen og dens samlede miljø er ofte ikke, som de troede, og de udtrykker utvetydig glæde som reaktion på, hvad de har set og oplevet under deres både ganske korte og ugelange ophold på Skolen. Vi mener også, at den skolemodel, vi har realiseret de sidste par årtier, er en genuin og tro forvaltning af arven fra kordegn Kofoed. Vi føler os helt sikre på, at det er en både nutidig og ægte realisering af hans intentioner og mening med Skolen for Arbejdsledige. Dér føler vi os på fast grund, og det kan vi fortsat stå helt inde for også personligt. Dilemmaet opstår således ikke på det dybere plan, men i forhold til en jævnlig mødt folkelig opfattelse af, hvad Kofoeds Skole er eller bør være. Vi kan også møde opfattelsen i den politiske verden og i pressen. Vi kan heller ikke undgå at lægge mærke til, at hele det socialpolitiske aktivområde nu er udskilt fra Socialministeriet og flyttet til Beskæftigelsesministeriet. Samtidig er der i Socialministerielt regi helt overvejende sat fokus på de restmarginaliserede, en forholdsvis lille og ganske snæver gruppe. Det er Skolens erfaring, at langt flere, end man umiddelbart skulle tro, også de svage og allersvageste, kan nås med hjælp til selvhjælp og dermed få et bedre liv. Vi stiller imidlertid os selv, som vi hele tiden må gøre det, spørgsmålet, om vi har udviklet tilstrækkeligt gode metoder til at nå så langt ud og ned som muligt uden at gå på kompromis med Skolens idé, som vi er bundet til, og som er hele Skolens eksistensberettigelse. Der er de sidste par år taget en del initiativer med fokus på denne problematik. Flere vil formentlig blive taget i den kommende tid. Men det er også et spørgsmål om vores evne til dokumentation og formidling. Medarbejdernes holdning har i drøftelser af temaet været ganske klar: De kender 8 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

9 eleverne og deres problemer, og de siger, at det primært er et spørgsmål om at få formidlet, hvilke elever vi egentlig har, og hvad der er deres problemer. Den synlige elendighed blandt eleverne er på Skolen i dag mindre end for tyve år siden. Tiden er en anden, sociokulturelt og socialpolitisk, og Skolen er en anden. Under den pænere overflade hos eleverne er problemerne imidlertid ikke mindre, men både anderledes og ofte bredere facetteret end i 60 ernes og 70 ernes elevproblematik som også dén var forskellig fra de tidligere årtiers. Under den forrige regering fik vi betroet den opgave at være med til at vise nye veje, lære fra os og udvikle metoderne i arbejdet med at aktivere de svageste. Nu oplever vi signalerne anderledes, og endnu har vi vel ikke helt klarhed om, hvad de betyder for Skolen. Vi forsøger imidlertid at håndtere dette mærkværdige dobbeltpres: På den ene side skal vi realisere effektivisering, dokumentation af resultater og metodeudvikling på forholdsvis avanceret niveau og på den anden side gennemføre et arbejde og formidle det sådan, at der ikke opleves et gab mellem vores folkelige image og virkeligheden. Det er noget af en udfordring, men det er den, vi forsøger at tage os på i den kommende tid en tid hvor der altså også lige er de nok så indgribende nedskæringer at forholde sig til og gennemføre på en måde, som ikke bliver alt for destruktive for arbejdet. Endelig er der jo så opgaven med at være tro mod os selv og meningen med, at Kofoeds Skole er sat her i verden. Om frivillighedsbegrebet på Kofoeds Skole For at socialt arbejde skal lykkes er det nødvendigt, at de som udfører det, besidder en konstruktiv blanding af personligt engagement og faglig indsigt. Frivillige medarbejdere er som regel først og fremmest karakteriseret ved et engagement i selve opgaven. De vil gerne hjælpe. Det er den store styrke ved frivillig indsats. Den er båret af ildsjælens brændende optagethed af sagen. Baggrunden herfor kan være religiøs, politisk, almen etisk, eller den kan være opstået med rod i personlige erfaringer. Svagheden ved den frivilliges indsats kan til gengæld være manglende indsigt i den opgave, som skal løses. Dette er begrundet i to elementer: 1) Den frivillige er ikke uddannet direkte til opgaven det kan være tilfældigt, hvad en frivillig arbejder med i fht. hvad hendes kompetencer egentlig er. 2) Den frivilliges tidsforbrug på opgaven er ikke konstant, og derfor kan den frivillige sjældent oparbejde samme viden som en medarbejder, der arbejder 37 timer om ugen. Det er vigtigt at anerkende at den frivillige ikke kan påtvinges arbejde, og derfor kan indsatsen være meget forskellig alt efter hvor den frivillige befinder sig i resten af sit liv. En helt anden ting er, at der er mange forskellige mennesketyper blandt frivillige; det spænder fra stærke og handlekraftige typer til mennesker med psykiske problemer. Overfor de frivillige står de professionelle. De er som regel nøje udvalgt og veluddannede med stor erfaring og indsigt i den opgave, som skal løses, og de er bundet af en kontrakt. Det, man i mindre grad kan garantere hos de professionelle, er det brændende engagement. Nogle professionelle ser måske blot sig selv som mennesker der har et job, som alle andre. Nogle kan være kørt fast i rutinen og mangle initiativ og nytænkning. Hvis en virksomhed eller organisation overvejende har initiativløse og fastkørte medarbejdere ansat, vil den stagnere i sin udvikling og før eller siden blive irrelevant i samfundet, fordi den ikke har været i stand til at følge med tiden. Jeg vil med det samme slå fast, at Kofoeds Skole medarbejdere står som et stærkt modbillede til den fastkørte og lidt ligeglade type, der her er beskrevet! På Kofoeds Skole ligger vi tæt op ad den ideelle situation for en organisation eller institution, der har til opgave at hjælpe mennesker: En sådan organisations medarbejdere skal besidde et højt engagement kombineret med en solid personlig kompetence og faglige kvalifikationer. I tidligere tider fandt man ofte sådanne medarbejdere i arbejde, der var baseret på et religiøst kald. Man gav sit liv til Opgaven. Det er en begrebsverden, som er vanskeligere at bruge i vore dage; men jeg har for nylig set udtrykket dedikerede medarbejdere brugt om idealtypen, og det betyder vist næsten det samme, bare uden det specifikt religiøse indhold. Det betyder i hvert tilfælde, at man udfører sit arbejde af andre grunde end de kontraktmæssige og lønmæssige at man, idet arbejdet udføres, er i et engagement og en relation som peger ud over én selv. Jeg mener at hovedparten af Kofoeds Skoles medarbejderstab har denne dedikation knyttet til deres forhold til Skolen, og det er en afgørende forudsætning for, at arbejdet kan lykkes. Det er en af de væsentligste grunde til, at vores skole ikke stagnerer, men i stedet udvikler sig nærmest eksplosivt. Men betyder det, at frivilligt arbejde ikke rigtigt kan bruges på Kofoeds Skole? Når nu så meget af det sociale arbejde i Danmark er oprettet på frivillig basis, og fungerer rigtig godt, kan det da virke besynderligt at vi ikke bruger det som en formaliseret del af vores skoles daglige arbejde. Et væsentligt element at have i baghovedet, når man diskuterer dette emne, er at meget frivilligt arbejde først og fremmest er udsprunget af økonomisk nød. Da vi har en kontrakt med Socialministeriet om at påtage os en bestemt rolle i samfundet rollen som laboratorium for metode i socialt arbejde er vi så heldige at have en økonomisk sik- KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003 9

10 ring, som gør os i stand til at have dygtige ansatte til at varetage Skolen drift og udvikling. Det er vi glade for også selvom Kofoeds Skole startede som en organisation med hovedsageligt idealistiske frivillige medarbejdere. På Kofoeds Skole har professionaliseringen ikke ført til undergang, ej heller til at Skolen blev en del af statslige eller kommunale velfærdssystemer. Den særlige identitet, ånd og arbejdsmetode, som Kofoed og hans frivillige knyttede til stedet, er bevaret. At vi så kan have stor glæde og nytte af alligevel at involvere frivillige i Skolens fremtidige arbejde, er en anden sag, som jeg vender tilbage til sidst i denne beretning. Frivillige på Kofoeds Skole den historiske udvikling Da Kofoeds Skole blev grundlagt byggede den udelukkende på frivillig arbejdskraft. I løbet af relativt kort tid kom der også professionelle medarbejdere ind, som modtog løn for deres indsats. Men i flere årtier var de frivillige det bærende i arbejdet. Kofoed selv forblev ansat som kordegn ved Christianskirken, men han blev efter nogen tid fritaget for hovedparten af forpligtelserne over for sognet og kunne dermed hellige sig Skolen for Arbejdsledige. Det afgørende ryk mod en fuld professionalisering skete i slutningen af tresserne, og var gennemført, da vi flyttede ind i den nye skole i Nyrnberggade i Siden har der kun været enkelte frivillige medarbejdere i arbejdet. Det var også en tid, hvor der i offentligheden især med nye stærkt fremvoksende socialarbejdergrupper som talsmænd blev fremført en heftig kritik mod de såkaldte hattedamer og deres bidrag til det sociale arbejdes gennemførelse. Kofoeds Skole var desuden kommet på finansloven og det umiddelbare behov for hjælp fra de frivillige var dermed aftaget stærkt. Elementer i udviklingen blev uden tvivl også, at de frivillige almindeligvis ikke kan yde nær den samme kontinuitet og kvalitet i arbejdet, som de frivillige. Skolen var på det tidspunkt blevet mere end dobbelt så stor, som da man holdt til i den gamle skole i Dronningensgade. En så stor centralenhed kræver et ret højt organisatorisk niveau. Det er en anderledes situation end de fleste private/frivillige organisationer, der som regel udfører deres arbejde i undertiden ganske små decentrale enheder. At de traditionelle frivillige gled ud af billedet betød imidlertid ikke, at Skolen ophørte med i stor stil at benytte medhjælp, som ikke var på lønningslisten, det blev blot nye grupper, som gled inde i arbejdet. I halvfjerdserne var det især militærnægterne, som fyldte meget. I den periode var vi landets største udstationeringssted for disse unge, der i stedet for militærtjenesten gav et par år af deres tid til Kofoeds Skole. Det var ofte stærkt engagerede unge mennesker, og mange funktioner på Skolen kunne kun gennemføres ved hjælp af deres indsats. Fra omkring 1980 begyndte virkningerne af den store og langvarige arbejdsløshed at betyde, at vi fik mange i jobtræning tilknyttet som medarbejderassistenter. De var fuldtidstilknyttede Skolen i en længere periode, op til tre år, og var ofte forudsætningen for, at nye aktiviteter kunne sætte i gang. En del af disse langtidsledige var højt kvalificerede, både uddannelsesmæssigt og i henseende til personlige kompetencer, og nogle blev efterfølgende ansat på Skolen. Senere er der kommet en række andre ordninger til af forskellig art. Ikke mindst bruger vi eleverne i udførelsen af meget praktisk arbejde. Vi har ikke frivillige til at tilberede mad, f.eks. det klarer de elever, der er i optræning i vores cafeteriakøkken. Denne metode i vort arbejde med eleverne er fundamental: Eleverne får medansvar for Skolen, og får udfordringer i egne liv. Sammenlagt har alle disse forskellige arbejdsformer betydet, at den plads, som de frivillige tidligere udfyldte i Skolens arbejde: at yde et værdifuldt bidrag, som der ellers ikke ville være midler til, fortsat bliver udfyldt. Civilsamfundet Et af de elementer, der gør det frivillige arbejde meget værdifuldt, er dets organisationsform og dets placering i civilsamfundet. Det frivillige arbejde udspringer af et folkeligt initiativ og fremtræder i alle centrale henseender som noget ganske andet end den offentligt styrede systemverden. I civilsamfundet oplever klienterne, brugerne, eller hvad de nu for tiden kaldes, sig selv som ligeværdige og myndige deltagere, netop fordi de på dette sted ikke er underlagt systemet, men oplever sig som selvforvaltende og ansvarlige individer og borgere i samfundet samtidig med, at de modtager hjælpen. Selvom det frivillige arbejde kan være offentligt støttet i form af økonomisk hjælp, er det ikke offentligt styret, og det gør en forskel i måden hjælpen gives og opleves på. Kofoeds Skole er også at finde i civilsamfundet, selvom vi ikke har frivilligt arbejde som en del af Skolens rutine, andet end i nogle enkelte tilfælde, og selvfølgelig i vort Repræsentantskabs og Bestyrelses engagement. Vores særlige placering i det sociale arbejde betyder, at vi som en form for social fri-skole er i stand til at yde en indsats på tværs af det store offentlige sociale hjælpesystems mange veje og vildveje nogle gange i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder og andre gange lidt udenfor. Det er kun muligt fordi vi har bevaret en særlig ånd og metode på Skolen, som gør den til noget unikt, og dette element er det centrale i dens eksistens-berettigelse. Ganske som da Skolen blev grundlagt for 75 år siden i en protest både mod tidens misforståede barmhjertighedsarbejde og det offentlige systems kulde og karrighed. Nye muligheder med frivillige De umiddelbare værdier, som er at hente i det frivilli- 10 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

11 ge arbejde altså engagement, varetagelse af drift og opgaver, og placeringen i civilsamfundet i stedet for det mere stive, offentlige system findes altså allerede på Kofoeds Skole. Her vender vi tilbage til spørgsmålet om hvorvidt frivilligt arbejde så slet ikke kan bruges på Kofoeds Skole? Vi er i øjeblikket i gang med at tænke nye tanker omkring mulighederne i det frivillige arbejde. Det står klart, at de daglige opgaver på Skolen fuldt ud varetages af medarbejdere og elever, og at dette arbejde fungerer godt. Der er således ikke grund til at involvere frivillige hér. Det kan risikere at underminere både det høje faglige niveau, og vores fundamentale metode i arbejdet med eleverne. Til gengæld kan vi engagere frivillige i opbyggelsen og arbejdet med nye projekter. Det ville åbne for nogle helt nye muligheder for Kofoeds Skole, og hvis det lykkes os at hverve den rette sammensætning af frivillige, kan det fungere som et horisontudvidende supplement til vores nuværende arbejde. De frivillige vi forestiller os, skulle i høj grad komme fra helt andre steder end Kofoeds Skole, og på den måde give et frisk pust udefra. Vi vil også gerne give gamle elever og andre interesserede muligheder for at lave aktiviteter efter lukketid på Skolen. Vi arbejder i denne tid med at udvikle nogle gode former for denne type frivilligt arbejde, så vi fra Skolens side kan bakke op om de frivilliges initiativer på en hensigtsmæssig måde. På denne måde kunne vi få Kofoeds Skole til at brede sig ind i andre sfærer: ind i fritiden, og ind i de mange grupper mennesker, der gerne vil deltage i vort arbejde, men som af forskellige årsager ikke (længere) kan være elever her. Tankerne omkring de frivillige giver os udfordring og udvikling. Kunsten er at finde nogle former, der gør nytte, er motiverende for alle parter, og som hænger sammen med Skolens idéer og virke i øvrigt. Som altid gennem Kofoeds Skoles 75-årige historie bevæger vi os i takt med tiden og omverdenen, og samler med alvor og glæde nye arbejdsområder op, som vi finder dem. Vi glæder os til at se, hvor det bærer os hen det kommende år. Jens Aage Bjørkøe KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/

12 Beretning for år 2002 Værdigrundlag Kofoeds Skole blev grundlagt i 1928 af kordegn Hans Christian Kofoed med det formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker med sociale problemer. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag i respekt for det enkelte menneske og i anerkendelse af dets værd og ligeret i samfundet. Den inderste kærne i denne holdning er den kristne næstekærlighed og solidaritet, der ikke skal forkyndes i ord, men vises gennem varme og respekt i alle Skolens aktiviteter. Det er Skolens mål at udføre socialt arbejde på et pædagogisk udviklingsorienteret grundlag, således at Skolens elever hjælpes til at udvikle deres egne muligheder for at leve et tilfredsstillende socialt og personligt liv. Skolen ønsker at møde enhver elev som et ligeværdigt medmenneske med forståelse for dets særlige situation og behov, og den ønsker at bidrage til, at dette medmenneske får mulighed for at finde egen plads i fællesskabet. Betegnelserne skole og elev udtrykker et pædagogisk grundsyn, der lægger vægt på elevens egen aktive medvirken til en udvikling og en ændring. Skolen ønsker ikke at tilbyde passiv omsorg eller behandling af eleverne, men lægger vægt på et ligeværdigt samarbejde i alle de aktiviteter, der sigter mod at øge elevens selvtillid og evne til at tage vare på egen tilværelse. Mission Gennem Skolens aktiviteter yder Kofoeds Skole hjælp til selvhjælp med det formål, at den enkelte elev udvikler øgede ressourcer og kompetencer til at leve et socialt og personligt bedre liv som integreret medborger i samfundet. Kofoeds Skole yder med dette udgangspunkt et bidrag til forbedrede vilkår for samfundets vanskeligst stillede grupper af socialt udsatte, herunder personer som er marginaliserede i bred forstand. Dette sker ligeledes ved formidling af Skolens erfaringer og arbejdsmetoder, således at disse kan udnyttes i socialt arbejde andre steder til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed. Vision Kofoeds Skole ønsker at fastholde og udvikle Skolen som en institution, hvor mennesker kan komme med en berettiget forventning om at få den hjælp, de har brug for til selv at overvinde sociale vanskeligheder. Skolen vil tilbyde en mangesidet og helhedsorienteret indsats efter princippet om hjælp til selvhjælp. Tilbuddene til eleverne skal være fleksible og udviklingsorienterede med udgangspunkt i og fokus på den enkelte elevs individuelle behov, muligheder og ressourcer. Elevernes ressourcer udnyttes gennem involvering i Skolens daglige arbejde og udvikling. Eleverne skal opleve, at Skolen også er deres, at de bliver inddraget i beslutninger på Skolen, og at de ved at bruge Skolen opnår indflydelse på deres eget liv. Hovedformål Skolens formål og mission søges virkeliggjort og omsat til konkrete aktiviteter under hensyntagen til skiftende tiders sociale behov og aktuelle målgrupper. I de senere år er formålet forstået som en bredt anlagt aktivering og resocialisering med aktiv inddragelse af eleverne. Skolen ønsker hermed at yde social hjælp på et pædagogisk grundlag, hvor der i en værksteds- og undervisningskultur appelleres direkte til elevernes lyst, evner og anlæg for at fremme deres personlige udvikling og dygtiggørelse. Skolens centrale pædagogiske redskaber understøttes af rådgivning og vejledning, terapi, materiel hjælp og botræning. Kofoeds Skoles mission realiseres gennem nedenstående 10 hovedformål samt en række projekt- eller privat finansierede aktiviteter. Formål 1: Undervisning To gange årligt udbydes undervisning i bl.a. Edb, højskolefag, kreative fag, motionsfag, musik og sprogfag, herunder dansk for fremmedsprogede elever. Hovedsigtet med undervisningen er folkeoplysning og undervisning af almendannende karakter med henblik på integrering af eleverne i samfundet. Eleverne sammensætter selv deres program, som kan kombineres med værkstedsoptræning. Undervisning er en del af sociale aktiveringsprogrammer og tjener udviklingsog forandringsformål hos eleverne. Formål 2: Optræningsværksteder Fem værksteder fungerer som optræningsværksteder for elever på kontanthjælp og dagpenge. Et værkstedsforløb sigter på at afklare erhvervsønsker og jobmuligheder gennem optræning og opkvalificering. Forløbet kan tilrettelægges som almindelig igangsætning, aktivering, jobtræning, forrevalidering eller egentlig revalidering. Formål 3: Beskæftigelsesværksteder Beskæftigelsesværkstedet er oprettet for elever, som har behov for en rolig introduktion til Skolens kurser 12 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

13 og optræningsforløb. Eleverne arbejder primært med opgaver for sig selv, og de kan bruge værkstedet efter individuelt behov. Formål 4: Rådgivning Skolen tilbyder socialrådgivning, erhvervsvejledning, bistand til jobsøgning, uddannelsesvejledning, juridisk rådgivning og psykologisk konsultation. Rådgivningen integreres i videst muligt omfang som en del af elevernes samlede ophold på Skolen. Rådgivningens formål er at styrke elevernes evne til selv at træffe beslutninger. Formål 5: Akuthjælp og omsorg Skolen har sengepladser, som kan benyttes i akutte tilfælde. Skolen yder endvidere gratis tøj og møbler til elever i trangssituationer. Eleverne kan få bad på Skolen og få vasket deres tøj. Skolen har en opsøgende medarbejder udstationeret i det indre København, som yder bistand til hjemløse og socialt udsatte. Formål 6: Bo-funktioner Skolens boafdelinger har plads til 50 personer, hovedsagelig i aldersgruppen år, med behov for en bolig, botræning og forrevalidering. Udover ophold er det boafdelingernes formål at styrke beboernes personlige ressourcer og bistå dem med indøvelse af almindelige sociale færdigheder. Formål 7: Erhvervstræning af særlig udsatte grupper Erhvervstræning af særlig udsatte grupper tilrettelægges på fem værksteder. Formålet er at give langvarigt ledige på kontanthjælp eller dagpenge med risiko for permanent at blive lukket ude af arbejdsmarkedet en almen og specifik erhvervstræning, som kan forbedre deltagernes muligheder for at finde beskæftigelse. Skolens bistand til elever med akutte økonomiske problemer er indlagt i aktivitetstilbud på disse værksteder. Ved deltagelse i enkle arbejdsopgaver kan eleverne optjene interne mønter (Kofoed dollars) til køb af mad på Skolen. Der lægges vægt på at skabe et rart og trygt miljø, som appellerer til elever med behov for socialt samvær. Formål 8: Landsdækkende Grønlænderarbejde For socialt udsatte grønlændere bosiddende i Danmark udfører Skolen et landsdækkende arbejde med aktiviteter i København, Aalborg, Århus og i Esbjerg. Arbejdet retter sig især mod grønlændere, som er boligløse og/eller har vanskeligheder ved at bruge det offentlige system og som er vanskelige at aktivere med de nuværende kommunale aktiveringsprojekter. Formål 9: Fællesudgifter Fællesfunktioner omfatter vedligeholdelse og drift af ejendommen Nyrnberggade 1 med tilhørende faciliteter. Formål 10: Ledelse og administration Omfatter ledelsen af Kofoeds Skole samt stabsfunktioner 8 sektioner, der bl.a. omfatter sekretariat, bogholderi, lønsektion og kasse. Samlet vurdering af hovedformål Skolen har gennemført i alt 342 programmer og aktiviteter for eleverne inden for samtlige hovedformål. Det er en nedgang på 26 aktiviteter i forhold til 2001 grundet reduceret finanslovsbevilling og stigende udgifter til folkeoplysning på grund af ændring af folkeoplysningsloven. Alligevel har Skolen været i stand til at give eleverne et alsidigt tilbud. Knap 80% af eleverne erklærer sig tilfredse med Skolen, og 77% angiver, at de har fået det bedre efter optagelse på Skolen. 80% oplyser, at deres kvalifikationer er forbedret. Skolen lever derfor op til sit formål om at hjælpe den enkelte elev til at udvikle øgede ressourcer og kompetencer til at leve et socialt og personligt bedre liv. 167 elever er udskrevet til arbejde (12,0%), 113 er udskrevet til uddannelse (8,1%.), og 141 elever er udskrevet til aktivitet med handleplan (10,1%.). Fra Skolens optræningsværksteder er 16,4% af 207 udskrevne elever udskrevet til ordinært arbejde, 6,8% til kompetencegivende uddannelse, 2,4% til løntilskudsjob, og 26,1% til fortsatte aktiviteter med handleplaner. Skolen er således i stand til at integrere elever i samfundet gennem udvikling af elevernes egne ressourcer. Det samlede elevtimetal var i timer. I alt elever har været indskrevet på Skolen i Heraf har elever deltaget i pædagogiske aktiviteter. 380 elever har været indskrevet til tøj- og møbeldepoter uden at have deltaget i tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, syv elever er optaget på Haugegård, og 99 elever er ikke blevet registreret ved aktiviteter efter indskrivningen. 82% af opholdstiden anvendes aktivt mod 37% i 1982 og 74% i Skolen lever således også op til sit formål om at inddrage og aktivere eleverne i en undervisnings- og værkstedskultur. Projekt- eller privatfinansierede aktiviteter Udover hovedformålene er Skolen involveret i aktiviteter i ind- og udland, som finansieres med projektmidler eller finansieres af Skolens indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter bl.a. overføring af Skolens socialpædagogiske model og metoder til tidligere kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa, et integrationsprojekt for indvandrere, en afdeling af Kofoeds Skole i Aalborg samt kursusvirksomhed over for kommunalt ansatte aktiveringsmedarbejdere om Skolens metoder. Skolen har igangsat tre nye større aktiviteter: Et arbejdsmarkedsrettet projekt for ledige, der ikke skønnes at have reelle muligheder for at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. Projektet finansieres af Den Europæiske Socialfond. Det andet projekt er for flygtninge og indvandrere. Også det finansieres af EU. Skolen har etableret et bofællesskab i Valby for hjemløse grønlandske kvinder. KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/

14 Sammenfatning af strategi og resultater Skolens strategi er at blive en lærende organisation og et laboratorium for metoder i socialt arbejde. Skolen har i 2002 fortsat haft fokus på sine egne metoder for at fremme medarbejdernes metodeopmærksomhed og metodebevidsthed om det sociale arbejde som et socialpædagogisk arbejde med læring og udvikling som centrale begreber. Værkstedsmedarbejdere sikres et pædagogisk grundkursus og bibringes et mere præcist sprog til samtaler om elevarbejdet. Pædagogiske diskussioner er i større udstrækning blevet indlagt i møder på afdelings- og sektionsniveau for at fremme metodebevidsthed. Nye medarbejdere introduceres systematisk til Skolens metoder. Udviklingsog Omstillingsfonden har i 2002 bevilget kr. til et kompetenceudviklingsprojekt for 20 værkstedsmedarbejdere. Projektet gennemføres i Ledende medarbejdere har deltaget i kurser om Exellence modellen. Skolen har i 2002 sammenfattet arbejdet med socialpædagogiske metoder i bogen De fem pædagogiske søjler. Bogen udkommer i begyndelsen af En bog om Kofoeds Skole som lærende organisation udkommer ligeledes i Kofoeds Skoles strategi i forhold til eleverne er at være responsive og tilpasse Skolens tilbud efter de sociale udviklingstendenser, som kan iagttages i samfundet og blandt Skolens elever. Der har således i de senere år været et stigende antal aktiviteter, som er tilpasset indvandrere og fremmedsprogede, bl.a. sprogundervisning og integrationsprojekter. Skolen har med en udegående medarbejder blandt hjemløse også rettet større opmærksomhed mod meget svage grupper. I forhold til formidling af Skolens tilbud er Skolen opsøgende. Der er ansat en medarbejder, som gennem kontakter til 300 institutionsadresser m.m. formidler kendskab til Skolens aktuelle tilbud. Der afholdes jævnligt informationsmøder på Skolen for samarbejdspartnere inden for det sociale og tilgrænsende område. Disse partnere kan foretage ad hoc henvisninger til Skolen. Langt hovedparten af eleverne oplyser imidlertid at de opsøger Skolen efter omtale fra bekendte (52,3%); 14,3% af eleverne har opsøgt Skolen efter henvisning og orientering fra et socialcenter; 10,5% er blevet opmærksom på Skolen i brochuremateriale; 13,4% er henvist fra anden offentlig myndighed; 3,4% har set Skolen omtalt i medier. Der lægges vægt på straks-modtagelse af eleverne, når de er på Skolen: At de samme dag får en samtale med en socialrådgiver eller en studievejleder om deres brug af Skolen samt at de hurtigt tilknyttes en aktivitet. I 2002 er modtagelsesproceduren blevet evalueret. Proceduren vurderes positivt af eleverne. Kofoeds Skoles udviklingsmål forfølger i disse år to dimensioner: at maksimere resultater og effekt af Skolens socialpædagogiske arbejde samt at formidle Skolens metoder i ind- og udland. Den første dimension indebærer såvel bedre resultater og bedre virkninger af indsatsen samt metodeudvikling, metodebeskrivelse og dokumentation. Gennem Den Lærende Organisation og kvalitetsstyringssystemet Excellence vil Skolen udvikle sit potentiale til at blive et laboratorium og udviklingscenter for metoder i socialt arbejde blandt samfundets dårligst stillede. Den anden dimension indebærer konkrete projekter eller information og konsulentbistand. Arbejdet med Skolens udvikling har været fokuseret på virkeliggørelse af resultatkontrakten, som Skolen har indgået med Socialministeriet. Resultatkontrakten ses primært som et middel i Skolens interne udvikling som en sammenfatning af en udviklingsstrategi på organisations- og individniveau. Af nye tiltag i 2002 er bl.a. gennemført en interessentanalyse blandt eksterne samarbejdspartnere, gennemført en analyse af elevernes grunde og forventninger til opholdet på Skolen, udarbejdet en prototype for grønt regnskab, udarbejdet en registrering af normering, belægning, udnyttelsesgrad og fremmøde på pædagogiske aktiviteter, udarbejdet udviklingskontrakter med afdelingerne, udarbejdet en ramme for aktivitetsregistrering, færdigudviklet registrering af elevdata, foretaget en intern evaluering af økonomistyringen på niveau tre, gennemført analyse af økonomi og belægning m.m. på Skolens boafdelinger, gennemført og evalueret opsøgende arbejde blandt hjemløse i København, forberedt indførelse af Excellence modellen i 2004, gennemført evaluering af løn- og personalepolitikken og igangsat videreudvikling af denne, udarbejdet en generel kompetenceprofil for ledere og medarbejdere og påbegyndt udarbejdelse af et analytisk redskab til måling af kompetenceudviklingsbehov Elevarbejdet har i 2002 fortsat haft fokus på elevernes fremmøde, elevernes tilfredshed med Skolen, deres oplevelse af en forbedret livssituation samt forbedrede kvalifikationer, udslusning samt belægningen på værkstederne. For første gang i tre år er fremmødeprocenten faldet, med 0,3 procentpoint i forhold til 2001, dog således at det samlede fremmøde siden 1999 er hævet med seks procentpoint. Gennem halvårlige spørgeskemaundersøgelser måles elevernes tilfredshed med Skolen m.m. Resultaterne har indfriet Skolens succeskriterier. Udslusningen er derimod forringet. 31,9% af eleverne fra optræningsværkstederne udskrives til en ledig og passiv tilværelse (mod 25,5% i 2001 og 29% i 2000 og 33% i 1999). Belægningen på værkstederne er faldet fra 92% til 87,1. Hverken udslusningen fra værkstederne eller belægningen har indfriet Skolens forventninger, som de er formuleret i Skolens succeskriterier. 14 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

15 Skolen har i 2002 videreført aktiviteter for socialt udsatte grønlændere på landsbasis i København, Århus, Aalborg og Esbjerg. Indsatsen er blevet evalueret for Socialministeriet af Oxford Research og Konsulentkompagniet. Resultatet foreligger i en rapport af 3. december I en efterfølgende Hvidbog om socialt udsatte grønlænderes situation i Danmark anbefales det, at den brede indsats overfor målgruppen bliver dækket af Kofoeds Skoles grønlænderarbejde. Evalueringen rummede anbefalinger til forbedringer af Skolens grønlænderarbejde, hvilket Skolen har tilsluttet sig. Der udarbejdes i 2003 en handleplan herfor. Skolen har med projektmidler fortsat arbejdet i Aalborg med det formål, i samarbejde med Aalborg Kommune, at inspirere til udvikling af de kommunale aktiveringsprojekter. Projektet er blevet evalueret af Formidlingscentret i Århus, som i en delrapport konstaterer, at det er lykkedes at overføre Skolens principper og metoder til Skolen i Aalborg. Der er udviklet samarbejde med øvrige sociale aktiveringsprojekter i Aalborg, bl.a. i form af tematiske drøftelser af sociale og pædagogiske udfordringer. På grund af store besparelser på de kommunale budgetter og begrænsning i omfanget af social aktivering meddelte Aalborg Kommune i efteråret, at det ikke ønskede at fortsætte samarbejdet efter Kommunen har til hensigt at anvende en del af Kofoeds Skoles ideer og metoder i et nyt kommunalt projekt. En Kofoeds Skole i Århus påregnes indviet 1. juni Beskæftigelsesministeriet har godkendt, at der ydes et tilskud på 9 mio. kr. over tre år til etablering og drift af Skolen. Århus Byråd har i december godkendt en samarbejdsaftale med Skolen. Skolens kursusrække for kommunale aktiveringsmedarbejdere til formidling af Skolens erfaringer og metoder er fortsat i Der er afholdt ti ugekurser med 52 kursister fra 16 kommuner. Kurserne blev evalueret, og resultaterne opfylder Skolens succeskriterier, bl.a. med hensyn til metodeformidling, troværdighed og betydning. Der er endvidere afholdt 52 én-dags arrangementer for medarbejdere på det sociale og pædagogiske område med 634 deltagere. Ugekurserne stopper med udgangen af 2002, men én-dagskurserne fortsætter i De udenlandske aktiviteter er opretholdt med især rådgivning og supervision. Nye skoler er i 2002 åbnet i Armenien og Tjekkiet. Skolen er engageret i den socialpolitiske debat og institutionsopbygning på EUniveau gennem medlemskab af fælleseuropæiske netværk. Skolen udgiver et engelsksproget newsletter. Resultater Undervisning Der er undervist i bl.a. følgende fag: Edb, højskolefag, (eksempelvis naturvidenskab, kunst, litteratur, psykologi, filosofi, kulturel orientering for indvandrere), jobsøgning, fremmedsprog, kreative fag, motion, og musik. I alt elever har deltaget i undervisning finansieret over statsbevillingen mod elever i 2001.Der er gennemført elevtimer Udover hvad der er finansieret via finanslovsbevilling er der i samarbejde med Københavns Sprogcenter tilrettelagt undervisning efter lov nr. 487 om undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge. Der er indgået et læringspartnerskab med institutioner i Irland, Finland og England inden for det europæiske Grundtvig-program. Der er etableret tre arbejdsmarkedsrettede projekter, to projekter for flygtninge og indvandrere og et for langvarigt understøttede kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Projekterne er finansieret af Den Europæiske Socialfond. Optræningsværksteder Optræningsværkstederne omfatter cafeteria og køkken; transportafdeling; vaskeri; rengøring og et kombineret optrænings- og undervisningsprojekt for indvandrerkvinder. Cafeteriet aktiverer langtidsledige ved deltagelse i madlavning og servering. Transportafdelingen omfatter optræning på et autoværksted med reparationer af biler samt transportopgaver, f.eks. afhentning af tøj og møbler og udbringning af varer fra Skolen. Optræningen på vaskeriet består i vask for elever, for Skolen og for eksterne kunder. Et projekt består i rengøring på Skolen kombineret med diverse øvrige serviceopgaver sammensat efter modellen for serviceassistent uddannelsen. Der samarbejdes med virksomheder om praktikpladser for eleverne som en del af optræningen. Køreskoleundervisning er blevet tilbudt som en ny aktivitet i Der er gennemført elevtimer. Der har været optaget 141 elever. Beskæftigelsesværksteder Beskæftigelsesværksteder består af et nyt gør-det-selv værksted, som åbnede i 2001 for elever, som behøver en uforpligtende introduktion til Skolens miljø. Eleverne indskrives ikke på beskæftigelsesværkstedet. Værkstedet har samarbejdet med Skolens opsøgende medarbejder, som introducerer og tilknytter socialt udstødte/hjemløse til Skolen. Eleverne kan sy, male, snedkerere, sætte møbler i stand og benytte computere. Værkstedet benyttes af eleverne, når de selv har lyst og behov, og det fungerer primært som en oase for elever, som skal introduceres til Skolen eller som har vanskeligt ved at følge tilrettelagte forløb. Værkstedet skal forsøge at motivere eleverne til mere forpligtende forløb på Skolen. Værkstedet har i 2002 åbnet en genbrugsbutik. I gennemsnit har der været 15 elever pr. dag på værkstedet, og i alt har 232 personer benyttet sig af tilbuddet med i alt elevtimer. Rådgivning Samtlige elever er ved indskrivning på Skolen i kontakt med socialrådgivere og studievejledere, som rådgiver og tilrettelægger aktiviteterne med eleverne og ind- KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/

16 skriver aftalerne i en handleplan. For elever på værkstederne er der i reglen daglig kontakt mellem socialrådgiverne, værkstedsmedarbejderne og eleverne om opfølgning på handleplaner. Uddannelsesvejlederne arbejder tæt sammen med lærerne om eleverne. Vejlederne skal tilrettelægge rådgivningen sådan, at elevernes egne ressourcer udnyttes maksimalt. Vejlederne har i 2002 gennemført en undersøgelse af elevernes oplevelser ved det første møde med Skolen. 44 elever deltog i en spørgeskemaundersøgelse. 85 pct. svarer, at de i høj grad eller i nogen grad fik deres aktiveringsønske opfyldt. Kommunikationen mellem elev og rådgiver/vejleder vurderes at være god og udbytterig og forståelig. Kun 16 pct. af eleverne oplevede at vente mere end ti minutter på få en samtale med en medarbejder. Undersøgelsens resultater giver ikke anledning til overvejelser over umiddelbare ændringer i modtagelsesproceduren. Studievejlederne arbejder tæt sammen med lærerne om optagelse og forløb for elever i Undervisningsafdelingen. Vejlederne sammensætter et program med eleverne, som bedst muligt imødekommer elevernes ønsker og interesser. Skolen er repræsenteret i Det vejledningsfaglige udvalg i Storkøbenhavn. Jobkonsulenten har gennemført fem jobsøgningskurser. Der er skaffet 44 arbejdspladser til eleverne mod 37 arbejdspladser i Der er aflagt 165 virksomhedsbesøg. Skolens eksterne konsulent, som markedsfører Skolens tilbud til centrale samarbejdspartnere, har aflagt 327 besøg til bl.a. socialcentre og andre institutioner. Konsulenten sørger for materiale og information til omkring 300 kontaktadresser. De indsamlede midler har finansieret psykologisk rådgivning, som har gennemført 124 konsultationer med 42 elever og 9 medarbejdere for supervision. For 12 elever er der udarbejdet materiale til brug for viderebehandling. Kofoeds Skoles retshjælp har gennemført 349 konsultationer med 125 elever og har rådgivet inden for privatret med hovedvægt på gæld, familieret, erstatningsret, lejeret, strafferet, udlændingeret og arveret. Akuthjælp og omsorg Skolen har siden juli 2001 haft en medarbejder på opsøgende tjeneste i det indre af København. Formålet er at skabe kontakt til hjemløse og udstødte for at kunne give dem en hjælp til løsning af deres problemer. Der har i alt været kontakt med ca. 120 personer. Regelmæssigt er der kontakt med ca. 70 mennesker, som har svært ved at bruge det offentlige system. Gademedarbejderen bruges bl.a. som talerør ved kontakt til offentlige myndigheder. Skolens medarbejder samarbejder med opsøgende medarbejdere fra andre projekter, så der sker en koordinering bl.a. med henblik på henvisning til Kofoeds Skole, hvortil ca. 40 personer er blevet henvist og optaget, bl.a. til boafsnittene. Projektet er blevet evalueret internt. Konklusionen var, at der fortsat er behov for en opsøgende tjeneste, og det er besluttet at fortsætte den opsøgende tjeneste for at få kontakt med flere.. Udlevering af tøj og møbler er også omfattet af hovedformålet. Der er udleveret tøj til 1379 elever og møbler til 593 elever. I tøj- og møbeldepotet har været optaget 14 elever i 2002 med tilsammen elevtimer Bofunktioner Bofunktioner blev udskilt som selvstændigt hovedformål i Der har boet 77 personer på Skolens boafdelinger på Hovedskolen og på Holger Nielsens Ungdomsboliger mod 69 i elever er udskrevet i årets løb: 15 er flyttet til egen bolig (lejligheder eller lejede værelser); 9 er flyttet til anden institution; 6 er flyttet til familie, kæreste eller bekendt, i tre tilfælde er boligforholdene uoplyst. Eleverne er bl.a. henvist fra socialforvaltninger, distriktspsykiatriske centre, Kriminalforsorgen og Ungdomspsykiatriske hospitaler. Gennemsnitsalderen er 22 år. Louisestiftelsen i Sorø, der har 27 pladser, anvendes til døgnophold af rekreativ-, behandlingsmæssig- og kursusmæssig art. 342 elever har i 2002 haft ophold på institutionen med 898 overnatninger. Haugegård i Nordsjælland (drives af private midler) er et bofællesskab for mennesker med hjerneskader i alderen år. Der har været optaget otte beboere i bofællesskabet. Fem er udskrevet, hvoraf to fortsat har et eksternt forhold til stedet. Erhvervstræning af de mest udsatte grupper Erhvervstræning gennemføres på trægrunden, i håndværkerhuset, i en afdeling med ejendomsservice, på produktionsværkstedet og på trykkeriet. Optræningen kombinerer indlæring af faglige og personlige kompetencer for langtidsledige, for bygningsværkstederne ofte i forbindelse med interne vedligeholdelsesopgaver på Skolens bygninger. Optræningen tilrettelægges med meget differentierede undervisningsforløb, hvor metoder og opgaver tilpasses den enkeltes formåen. Opholdet kan kombineres med undervisning. Området omfatter bl.a. gartner- og anlægsarbejder, genbrug af elektronisk skrot, traditionelt håndværk med fremstilling af trævareprodukter, oplæring i betjening af moderne industrimaskiner, teknisk tegning, brug af håndværktøj, VVS-arbejde, monteringsopgaver, fremstilling af tryksager med mere. Der er gennemført elevtimer. Der har været optaget 499 elever. Grønlænderarbejdet Grønlænderbevillingen er først udskilt som selvstændigt hovedformål i Arbejdet omfatter aktiviteter i København, Aalborg, Århus og Esbjerg for socialt udsatte grønlændere. På landsplan er mere end 200 grønlændere omfattet af projekterne. Der er gennem- 16 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

17 ført elevtimer. Projekterne omfatter opsøgende virksomhed på gadeplan, kontaktetablering, afklaring af social situation, udarbejdelse af handleplaner, iværksættelse af aktiviteter, rådgivning og vejledning, hjælp til forbedring af boligforhold og støtte til behandling af fysiske og psykiske lidelser. I 2002 er der etableret et bofællesskab i Valby for fem til seks hjemløse grønlandske kvinder. Opholdet omfatter aktiviteter og behandling. Sammen med Fredriksbergcentret er der gennemført misbrugsbehandling med grønlandsksproget behandler og med socialpædagogisk støtte fra Kofoeds Skole. Der er gennemført to forløb med 16 deltagere, hvoraf 11 er alkoholfri efter endt behandling. Behandlingsprojektet er det første af sin art i Danmark. Kofoeds Skoles grønlænderarbejde blev i 2002 evalueret af Oxford Research og Konsulentkompagniet på foranledning af Socialministeriet. Evalueringen konkluderede, at placeringen af bevillingen og ansvaret hos Kofoeds Skole for indsatsen over for socialt udsatte grønlændere i Danmark har haft betydning for udviklingen af indsatsen i hele landet som følge af Skolens særlige kompetence på området. Evalueringsrapporten pegede også på indsatsområder, hvor Skolen bør arbejde med videreudvikling af projekterne omfattende udvikling af indsatsen, udvikling af samarbejdet, organisering af projekterne og vidensog erfaringsopsamling. Med henblik på at styrke arbejdet er sektionen i begyndelsen af 2003 udskilt som en selvstændig afdeling. Elevtal * 2002* Samtlige elever Nye elever Nye elever i % 41,5 40,7 36,9 49,1 *) Elevopgørelser i 2001 og 2002 følger andre principper end tidligere, idet der er sket en periode-forskydning (anden tællingsperiode) i forhold til tidligere år. På grund af de nye opgørelsesprincipper kommenteres kun elevtallene vedr og Hoveddørstællinger Der er gennemført 11 hoveddørstællinger i Det gennemsnitlige daglige fremmøde har været 624 elever. I forhold til det daglige fremmøde i 1991 (414 elever) er det en fremgang på 50,7%. Fordelingen mellem nationaliteterne ved hoveddøren har været: 54,6% danskere, 3,9% grønlændere, 3% fra Norden og EUområdet og 38,5% fra den øvrige verden. Eleverne Se bilag med sociologiske data. Alle Kofoeds Skoles elever er arbejdsledige, og de er i udpræget grad marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Som det fremgår af tabellen er der sammenholdt med 2000 en stærk tilgang af andelen af elever med lange og stigende ledighedsperioder 3 år og derover hvorimod andelen af elever med kortere ledighedsperioder har været stærkt faldende. Skolens aktuelle elever findes således i overensstemmelse med Skolens centrale målgrupper, som er samfundets vanskeligst stillede grupper af socialt udsatte, herunder personer, som er marginaliserede i bred forstand. Udviklingstendenserne i elevgruppen har over en årrække været kendetegnet af flere kvinder og et stigende antal elever med fremmedkulturel baggrund. Begge tendenser ses at fortsætte i Kønsfordelingen har i 2002 været 55,8% kvinder og 44,2% mænd. Andelen af ikke-danske elever er 44,9% mod 39% i år Eleverne fordelte sig på 75 nationaliteter. Elevernes familierelationer er kendetegnet ved, at godt en tredjedel opgiver at leve i parforhold, mens resten er ugift, separeret eller fraskilt. Her er tendensen uændret over en årrække. Elevernes forsørgelse består overvejende af kontanthjælp og førtidspension. Andelen af kontanthjælpsmodtagere har været relativ stabil over de seneste fire år med stigende tendens (plus 1,5 procentpoint fra Elever pr. dag / gennemsnit KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/

18 2001 til 2002). Andelen af førtidspensionisterne er gået svagt frem. Andelen af elever på dagpenge og overgangsydelse udgør 11,7%, hvilket markerer en fortsat tilbagegang i forhold til 1999, da 16,7% var på arbejdsløshedsdagpenge. Andelen af elever på forbigående offentlig forsørgelse (dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge) er faldet fra 67,0% i 1998 til 60,9% i Elever på efterløn udgør 6,2%, hvilket er en tilbagegang i overensstemmelse med Skolens prioriteringer, som ventes for alvor at slå igennem i Andre forsørgelseskategorier er folkepension (3,4%) og sygedagpenge (1,9%). Folkepensionisterne er overvejende elever, som er kommet til Skolen før folkepensionsalderen. 83,4% af eleverne bor i lejlighed. Kvindernes boligforhold er gennemgående bedre end mændenes. Flere kvinder end mænd bor i lejlighed og færre kvinder end mænd bor på værelse eller på herberg. Der ses ikke at være markante tendenser i elevernes boligforhold over de seneste år. I forhold til år 2000 er der sket en forskydning i retning af flere ældre elever. Den største enkeltgruppe udgøres af elever mellem 40 og 49 år (25,2%), hvor elever mellem 30 og 39 år var den største enkeltgruppe i år De yngre grupper mellem 16 og 29 år er faldet fra 16,0% i år 2000 til 12,9%. Gruppen af elever over 40 år udgør 63,0% mod 64,1% i 2001 og 57,5% i Især er der flere kvinder over 50 år, 41,2% mod 33,6% blandt mændene. Forskydningen mellem aldersgrupperne må antages at være forårsaget af dels udviklingen på arbejdsmarkedet og en øget beskæftigelse i de yngre aldersgrupper dels at en større gruppe af ældre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere nu er blevet omfattet af aktiveringen. Skolens elever er overvejende svagt uddannede. 48,9% af eleverne har ingen kompetencegivende uddannelse. 56,1% har et uddannelsesforløb, som er afsluttet med folkeskolens afgangsprøve eller mindre end 9 års skolegang eller en kortvarig uddannelse af mindre end et års varighed. 10,6% har en gymnasial uddannelse. 28,8% har gennemgået en mellemlang uddannelse, og 3,7% har en uddannelse af mindst 4 års varighed. En analyse ved årsskiftet viser, at 19,2% af de aktuelle elever er ankommet første gang i år Sammenholdt med 2001 viser tabellen et længere gennemløb af elever. Dermed fortsætter en tendens, som har kunnet iagttages over fire år. I 1999 var 46% af eleverne ved udgangen af året ankommet inden for seneste kalenderår. Andelen af elever med ankomst første gang for mere end tre år siden er gået i vejret fra 31 pct. i 1999 til 41,2% i En analyse af de helt nye elever med første ankomstår i 2002 viser, at gruppen er yngre end totalgruppen (f.eks. gruppen af elever over 40 år udgør 41,1% mod 63% for totalgruppen), 79% er på forbigående offentlig forsørgelse mod 60,9% for totalgruppen, og 50,2% er ikke-danske elever mod 44,9% i totalgruppen. 16,6% forlod Skolen igen i løbet af året mod 51,6% af totalgruppen. Med fokus på den stigende ledighedslængde og den stigende alder blandt eleverne sammenholdt med længere gennemløbstid formodes elevsammensætningen at afspejle udviklingen i beskæftigelsen på arbejdsmarkedet for så vidt tilgangen til arbejdsmarkedet kommer fra yngre ledige og ledige med mindst ledighed. Der må formodes at være et fortsat pres på Skolen fra ældre og langvarigt ledige, som pendler ud og ind fordi de ikke finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden må forventes et fortsat stigende antal flygtninge og indvandrere. Resultatmål Tilfredshed Skolen har tilbudt eleverne en bredt anlagt, integreret aktivering og resocialisering koncentreret om undervisning, optræning, beskæftigelse og rådgivning. Tilbuddene har samlet haft som succeskriterium, at eleverne skulle kunne erklære sig tilfredse med tilbuddene, at de skulle opleve en forbedring af deres tilværelse ved opholdet på Skolen samt at deres kvalifikationer skulle forbedres. Der forventedes: Et højt tilfredshedsniveau hos eleverne. Mindst 80% af eleverne forventes at votere på de to højeste trin, En klar oplevelse af en forbedret tilværelse for eleverne. Mindst 70% af eleverne forventes at votere på de to højeste trin, En klar oplevelse af forbedrede sociale og faglige kvalifikationer. Det forventes, at ikke under 60% voterer på de to højeste trin. I alle tre tilfælde anses det for uacceptabelt, hvis mere end 5% voterer for det laveste trin. Der er på foranstående grundlag gennemført nedenstående to repræsentative elevundersøgelser i 2002 omfattende hele Skolen: (se tabel næste side) Gennemsnittet af de to undersøgelser i 2002 viser, at 79,3% af eleverne er meget tilfredse eller overvejende tilfredse med Skolen mod 83,1% i 2001, at 77,2% angiver en klar forbedring af deres tilværelse eller en noget forbedret tilværelse mod 80,2% i 2001 samt at 79,8% angiver, at deres kvalifikationer er klart forbedret eller forbedret i nogen grad mod 81,5% i Svarene er således dårligere end det foregående år. I første kategori ligger svarene i underkanten af succesmålet, mens svarene i de to øvrige kategorier ligger over de fastsatte succesmål. Novembermålingerne viser forbedringer i forhold til den første måling i Udsvingene har ikke i sig selv givet anledning til overvejelser over ændringer for Skolen som helhed. Målopfyldelsesgraden i perioden 2000 til 2002 ligger 18 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

19 Tilfredshed med Skolen Apr 2001 Nov 2001 Apr 2002 Nov 2002 Meget tilfreds 61,5 57,5 51,8 56,0 Overvejende tilfreds 24,0 23,2 23,5 27,3 Rimelig tilfreds 12,0 16,4 18,2 14,0 Overvejende utilfreds 1,1 1,7 3,6 0,2 Meget ultifreds 0 1,0 2,0 2,3 Ubesvaret 1,4 0,2 0,9 0,2 Oplevelse af tilværelsen Tilværelsen klart forbedret 41,9 44,8 43,0 45,6 Noget forbedret 38,0 35,7 30,6 35,2 Ikke forandret 16,5 16,9 19,8 16,5 Noget forringet 1,4 1,0 4,6 2,3 Klart forringet 0,3 1,7 1,0 0,2 Ubesvaret 2,0 0 1,0 0,2 Kvalifikationer Kvalifikationerne forbedres klart 34,6 43,5 43,0 44,8 Kvalifikationerne forbedret i nogen grad 46,4 38,5 33,8 37,9 Kvalifikationerne forandres ikke 14,8 15,5 18,5 14,3 Kvalifikationerne forringes i nogen grad 0,8 1,2 3,0 2,1 Kvalifikationerne forringes hurtigt 1,4 1,2 0,7 0,7 Ubesvaret 2,0 0,2 1,0 0,2 på mellem 94,1 og 106,9 for første kriterium; mellem 105,1 og 116,7 på andet kriterium og mellem 128 og 138,3 på tredje kriterium, hvilket findes tilfredsstillende. Målingerne er foretaget på afdelingsniveau og opgjort afdeling for afdeling før endelig addering for Skolen som helhed. Der er store udsving fra måleområde til måleområde på Skolen, hvorfor målingerne er gjort til genstand for overvejelser i de enkelte afdelinger med henblik på at finde forklaringer på de givne tal og evt. udvikle nye indsatser til fremme af afdelingens tal. Eleverne er i 2002 blevet spurgt om årsager til at komme på Skolen, forventninger til opholdet, hvad de finder vigtigt i kontakten med Skolen, og hvordan de føler sig behandlet af medarbejderne. Alle eleverne angiver et formål med at komme, og hovedparten kommer for at være aktive og kunne dygtiggøre sig. Eleverne har aktive forventninger til Skolen. Forventningerne er ikke mindst knyttet til stedets atmosfære og det sociale fællesskab. Eleverne finder føler, at de bliver hørt og taget alvorligt. 61% har oplevelsen, at de i høj grad får den hjælp, de har brug for til selv at overvinde deres vanskeligheder. 51% angiver, at de i høj grad føler, at de ved at benytte Skolen får større indflydelse over deres eget liv. Fremmøde Udover at spørge til elevernes subjektive opfattelser måler Skolen kvaliteten af sit arbejde på evnen til at motivere eleverne til et højt og stabilt fremmøde. Jo bedre Skolens metoder er, desto bedre vil det lykkes at fremme elevernes stabilitet. Et stabilt og højt fremmøde er et afgørende kriterium for Skolens muligheder for at motivere eleverne og opkvalificere dem. Der foretages månedlige rapporteringer af elevernes fremmøde, som gøres til genstand for diskussion i Skolens ledergruppe og på afdelings- og sektionsmøder. Det akkumulerede gennemsnit for Skolen som helhed har været 74,5% mod 74,8% i 2001, 72,8% i 2000 og Fremmøde procent hele Skolen År / md. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ,0 70,0 70,0 72,0 71,0 69,0 81,0 78,0 72,0 73,0 74,0 73, ,5 75,4 75,1 73,4 74,2 72,9 78,9 77,4 72,9 72,6 73,9 71, ,1 73,5 74,6 72,5 72,1 71,2 75,3 79,4 74,1 72,8 74,2 73,2 det vigtigt i kontakten med Skolen, at de kan lære noget og dygtiggøre sig, og de ønsker at møde forstående og engagerede medarbejdere. Når eleverne spørges, hvordan de føler sig behandlet af medarbejderne svarer de i overensstemmelse med deres ønsker til medarbejderne. Medarbejderne bliver vurderet meget højt. 72% svarer, at de i høj grad bliver behandlet med respekt. 69% angiver, at de i høj grad 68,5% i Skolens målsætning om et fremmøde på 80% er således ikke indfriet, men målfastsættelsen har bevirket et seriøst forsøg på at finde metoder til at forbedre fremmødet. Arbejdet foregår på afdelingsniveau, sektionsniveau, på aktivitetsniveau og i forhold til den enkelte elev, som får forevist sit fremmødemønster som led i handleplansarbejdet. Afdelingerne er blevet bedt om at redegøre for deres tal. Især er der positiv KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/

20 fokus på Serviceafdelingen og deres metoder, som resulterer i et højt fremmøde og en høj tilfredshedsscore blandt eleverne. Siden 1999 er fremmødet på Skolen hævet med seks procentpoint. Der anlægges et snævert kriterium for fremmøde som betyder, at kun fravær i forbindelse med anden aktivitet som relaterer til elevens handleplan neutraliseres, f.eks. praktik og kurser uden for Skolen. For aktiverings- og jobtræningselever har det været et resultatmål i 2002 at højst 20% af eleverne, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, udskrives til en fortsat ledig og passiv tilværelse. Resultatet blev, at 32% blev udskrevet til en fortsat passiv og ledig tilværelse. I 1999 blev 33% af eleverne udskrevet til ledig og passiv tilværelse, i % og i %. Det forringede udslusningsresultat tilskrives ikke mindst den kendsgerning, at de optagne elever har haft længere ledighedsforløb, og de er blevet ældre. Der er udarbejdet en elevprofil for elever, som udskrives til ledighed og passivitet, så værkstederne bedre kan forebygge negativ udskrivning Resultatkontrakt Som led i virkeliggørelse af resultatkontraktens strategiske indsatsområder arbejdes der med følgende mål: Belægning Udover elevernes fremmøde er belægningen på værkstederne blevet fulgt måned for måned, hvorfor værkstedernes udnyttelsesgrad (gennemsnitligt fremmøde multipliceret med gennemsnitlig belægning) er blevet registreret. Belægningen har i gennemsnit været 87,1% mod 91,8% i Udnyttelsesgraden kan derfor udregnes til 68,5% mod 73% for I andet halvår var den gennemsnitlige belægning 97,6% og det gennemsnitlige fremmøde 73,8% Udnyttelsesgraden har været 72,0%. Der er i alt udskrevet elever. Heraf har 219 haft Udslusning Udslusning i procent Ordinært arbejde 13,8 9,5 10,0 Tilskudsjob / fleksjob 1,3 1,5 2,0 Arbejdsprøvning 0, Uddannelse / kurser 15,3 8,7 8,1 Aktivitet med handleplan 8,4 8,2 10,1 Ledighed / uden handleplan 11,0 7,6 12,6 Psykisk / somatisk behandling 5,8 4,8 6,7 Andet 2,1 5,0 4,8 Uoplyst 41,8 54,7 45,7 I alt 100,0 100,0 100,0 elevkort udelukkende til tøj- og møbeldepot. Af de resterende udskrevne elever har 45,7% ikke oplyst om deres situation ved udskrivning eller svaret på et tilsendt spørgeskema. Fra Skolens optræningsværksteder er 16,4% af de udskrevne elever udskrevet til ordinært arbejde, 6,8% er udskrevet til kompetencegivende uddannelse, 2,4% til løntilskudsjob, og 26,1% til fortsatte aktiviteter med handleplaner. 16,4% er udskrevet til behandling, pension eller efterløn. De opgjorte tal for udslusning til ordinært arbejde mv. må betragtes som et minimum under hensyn til antallet af uoplyste elever. Dette tal søges fortsat minimeret. Effekter på samfundet: Mål 1A; Social rehabilitering af personer: Der er udarbejdet et koncept til måling af Skolens resultater i relation til rehabilitering og integration. Konceptet er i november afprøvet på 300 udskrevne elever. Med henblik på supplering og forbedring af målinger af Skolens indsats er der i januar 2003 taget kontakt til en akademisk uddannet forsker for yderligere bistand til evalueringer. Mål 2A; Dokumentation og formidling af metoder: Der er i 2002 udarbejdet en bog om rådgivning og pædagogisk metode, en bog om Den Lærende Organisation samt en bog med elevinterviews. Bøgerne udgives i begyndelsen af Der er afholdt 10 ugekurser om Skolens metoder med 52 deltagere fra 16 kommuner samt 52 en-dags kurser med 634 deltagere. Kursusvirksomhed om metoder er evalueret med høj score på forståelse af metodefremstilling og troværdighed i fremstillingen. Rundvisninger og korte besøg evalueres kun på de besøgendes umiddelbare reaktioner. Der er afholdt to kurser for hhv. tjekkiske og polske socialarbejdere. En ny hjemmeside er under færdiggørelse. En stærkere presseprofil er under opbygning. I forbindelse med etablering af en Kofoeds Skole i Århus er der taget initiativer til en systematisk metodedokumentation som integreret led i pædagogisk praksis. Der er herom taget kontakt med Formidlingscentret i Århus. Der er taget kontakt med Danmarks Pædagogiske Læreruddannelse for bistand til praksisevalueringer og selvevalueringer. Mål 3A; Grønt regnskab: Der er udarbejdet en prototype og foretaget en række beregninger af energi- og ressourceforbrug. Der er opstillet målsætning for udviklingen. Regnskabet afrapporteres i VR Brugerrettede aktiviteter Mål 1B; 1) tilfredshedsmålinger, 2) fremmøde, 3) målemetode, 4) belægningsprocent, 5) effektundersøgelse, 6) modtagelse af elever: Der er udarbejdet et spørgeskema, hvorefter eleverne to gange årligt spørges til deres subjektive oplevelser af Skolen. Spørgeskemaet måler elevernes tilfredshed, livskvalitet og kvalifikationer; spørgeskemaet er taget i brug. Fremmødet registreres time for time. Der er udarbejdet registrering af normering, belæg- 20 KOFOEDS SKOLE ÅRSSKRIFT 2002/2003

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole Stillings og personprofil Forstander Kofoeds Skole August 2011 1 Opdragsgiver Den selvejende institution Kofoeds Skole Adresse Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S Telefon 32 68 02 00 www.kofoedsskole.dk

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre

ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre ARV OG TESTAMENTE Giv livsflammen videre Når Kofoeds Skole arver dig, hjælper du socialt udsatte mennesker i Danmark til en bedre tilværelse. På den måde er du med til at give livsflammen videre. DET GÅR

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Årsskrift 2003 Kofoeds Skole TILBAGEBLIK

Årsskrift 2003 Kofoeds Skole TILBAGEBLIK Årsskrift 2003 Kofoeds Skole TILBAGEBLIK Kofoeds Skole Administration Forstander Sekretariat, HR konsulent, Kommunikationsafd., Organisations/chefkonsulent, Økonomi- & personaleafd., IT afdeling Værksteder

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Hjælp til selvhjælp. Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen.

Hjælp til selvhjælp. Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen. 100510 JAB Hjælp til selvhjælp Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen Kofoeds Skoles: Værdigrundlag Mission og vision Mål og målgrupper

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere