Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014"

Thor Bech
8 år siden
Visninger:

1 Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014

2 Hvorfor ikke gøre det anderledes? Udbud skaber innovation, kundefokus og optimering. Andre transportformer (bus, luftfart) er liberaliseret. Det gælder også andre forsyningsområder (f.eks. tele og post). Det handler ikke om privatisering, men kun om driften (kontraktbestemmelser og kontrol er i offentligt regi). Beslutning om togdrift ligger hos myndighederne (stat/trafikselskab).

3 Udbud over en 10-årig periode 8 udbudspakker over en 10-årig periode. Udgangspunktet er 8-årige kontrakter med mulighed for 2 års forlængelse med incitamentsordninger og nettokontrakter. Udbud struktureret efter elektrificeringen (nyt materiel). Sammenhængende pakker med optimering af materiellet, der er indbyrdes koordinerede. Operatør anskaffer materiel. Forsyningssikkerhed ved overdragelse af materiel til ny operatør. Fælles billetsystem, rejsetidskompensation, rejseplan etc. Lån af tjenestemænd fra DSB SOV til andre operatører ved kontraktindgåelse med ny operatør.

4 Forslag fra Produktivitetskommissionen (1. som 2. udgave maj og august 2013) Togdriften på flere regionale og intercity jernbanelinjer sendes i udbud. Fuld gennemsigtighed i omkostningerne ved togdrift. 1. udgave: Produktivitetsgevinst pr. år på 0,9-1,3 mia. kr. svarende til pct. 2. udgave: Fratrækker 250 mio. kr. til årlige udbudsomkostninger (gevinst falder til 800 mio. kr./16 pct.). 2. udgave: Tager effektiviseringsgevinster med fra DSB i form af produktivitetsgevinster for staten (gevinst falder til 5-10 pct.).

5 Det Miljøøkonomiske Råd (februar 2014) Potentiale ved at udbyde mere togdrift på 1-1,2 mia. kr. Udbudsomkostninger på ca. 25 mio. kr. om året. Erfaringerne specielt Sverige, Holland og Tyskland er positive, hvor der udover besparelser er opnået passagerfremgang og bedre kvalitet. Der kan sagtens være konkurrence mellem statsejede selskaber. Tilstrækkelige bud til at skabe konkurrence.

6 Hvad siger Produktivitetskommissionens baggrundsrapport Productivity gains in Danish network industries? Baggrundsrapporten nedjusterer ikke produktivitetsgevinsten på pct. i 2. udgave. Andre operatører effektiviserer også driften, hvilket også giver produktivitetsgevinster. Der er ikke lagt op til, at kontraktbetalingen til DSB nedsættes som følge af Sundt DSB (4,3 mia. kr. i 2014).

7 Udbudsomkostninger ved togdrift BCG-rapporten fra 2009 Øget konkurrenceudsættelse af jernbanesektoren : årlige udbudsomkostninger på mio. kr. Det dog inkl. operatørernes omkostninger ved bud (også dem, der ikke vinder), herunder stigende lønninger, omstillingsomkostninger etc. Rigsrevisionen: Udbudsomkostninger på 16,7 mio. kr. i Midt- og Vestjylland (ca. 2 mio. kr. om året) - dækker 15 pct. af samtlige togkilometer. Movia: Slet ikke sikkert at der var nettoomkostninger i f.m. busudbud i 90 erne.

8 Netværkstab kan undgås BCG-rapporten fra 2009 Øget konkurrenceudsættelse af jernbanesektoren : Ingen netværkstab ved 7 udbudspakker. Heller ikke ved opdeling af IC-trafikken i syd- og nordgående retning. Netværkstab på ca. 120 mio. kr. ved 12 pakker (3 pakker med fjerntrafik, 8 regionale pakker og S-tog). Tager ikke hensyn til regionale netværksfordele.

9 Erfaringer fra Danmark og EU med udbud Erfaringerne fra Midt-og Vestjylland viser 18 pct. besparelse i 1. udbud svarende til 304 mio. kr. (25 pct. uden startomkostninger), stigende kundetilfredshed og mere trafik. Yderligere 10 pct. besparelse i 2. udbud. Besparelse på udbud af Kystbanen på pct. svarende til ca. 100 mio. kr. om året. Erfaringer fra Holland, Sverige og Tyskland med udbud viser besparelser på pct. (EU s 4. Jernbanepakke). 2. udbudsrunder i Sverige har vist tilsvarende yderligere besparelser. Passagertrafikken i Storbritannien og Sverige er næsten fordoblet siden midten af 90 erne. Herhjemme er stigningen på ca. 40 pct. Storbritannien i front mht. passagertilfredshed.

1 Maksimal bonus for pålidelighed og regularitet. 2 Måling foretaget af Færdselsstyrelsen i september 2002. 3 Svarende til en besparelse på 18 % med startomkostninger (25 % uden startomkostninger).

10 1 Maksimal bonus for pålidelighed og regularitet. 2 Måling foretaget af Færdselsstyrelsen i september Svarende til en besparelse på 18 % med startomkostninger (25 % uden startomkostninger). at Arriva i 6 ud af 8 år har haft en pålidelighed og regularitet, der samlet har været højere end 97 %. 1 Arriva har således i hele perioden opnået en højere kundetilfredshed, end tilfældet var i september 2002 inden udbuddet. 2 den realiserede besparelse ved udbuddet kan derfor opgøres til 303,9 mio. kr. 3

11 De 8 udbudspakker Konkurrencen skal tilbage på sporet

Relaterede dokumenter

Nye rammer for drift på banen

Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.