En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere"

Transkript

1 De står til de falder En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere

2

3 De står til de falder En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere Udarbejdet af Dorrit Pedersen Januar 2006

4 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Projektets baggrund... 9 Revision af projektplan og målgruppe Projektets iværksættelse og evaluering Kapitel 1. Evalueringens temaer og metode Evalueringens temaer Evalueringens metode Kapitel 2. Resumé af evalueringens vurderinger og anbefalinger Kapitel 3. Projektets fysiske indretning og arbejdsmetoder Indretning af Plejekollektivet - de fysiske rammer Metode Organisationsudvikling Kapitel 4. Visitation, formidling og efterspørgsel Decentralt visitationsudvalg Visitationskriterier Rummelighed Plejekollektivet som samarbejdspartner og formidler Efterspørgsel Brobygning til øvrige pleje- og omsorgstilbud Kapitel 5. Beskrivelse af beboerne i Plejekollektivet Opholdsvarighed og dødelighed Beboernes misbrugskarriere, misbrugsmønster og behandlingsstatus Boligsituation ved indflyning i Plejekollektivet Beboernes sociale netværk ved indflytning Beboernes helbredsmæssige status ved indflytningen Beboernes funktionsniveau, kognitivt, færdighedsmæssigt/ mentalt og socialt Beboernes selvvurderede helbred Sammenligning med Beboere i andre alternative plejehjem Samlet vurdering af Beboernes situation Kapitel 6. Interview med Beboerne Behov for hjælp og støtte... 51

5 6.2 Beboernes relationer til personalet Beboernes mulighed for privatliv og selvbestemmelse og medindflydelse De fysiske rammer Beboernes sociale netværk Hverdagsliv og aktiviteter Tryghed og forudsigelighed Livets afslutning Opsamling på Beboerinterviews Kapitel 7. Interview med personalet Personalets sammensætning og baggrund Rummelighed Hjem og institution Pleje og omsorg? Den terminale pleje Samarbejdspartnere De fysiske rammer Opsamling på interview med medarbejderne Kapitel 8.Interview med ledelsen Beboernes ønske om øget selvbestemmelse Mere samvær Den terminale pleje og nødkald Knaster i det tværfaglige samarbejde Tilpasning af de fysiske rammer Kapitel 9. Samlet vurdering og anbefalinger Har Plejekollektivet nået den rigtige målgruppe? Er Plejekollektivet det rigtige tilbud? Øge beboernes livskvalitet En social ramme En værdig og tryg afslutning på livet De fysiske rammer Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Efterspørgsel, visitation og brobygning Noter Bilag 1, 2 og 3...Se vedlagte hæfte

6

7 Forord Københavns Kommune har blandt sine borgere en gruppe mennesker, der har været aktive stofmisbrugere i lange perioder af deres liv. De har levet et hårdt og udsat liv. Deres sidste livsfase er præget af social isolation og ensomhed, af helbredsmæssig svækkelse og livstruende sygdomme. De har behov for pleje- og omsorg. De passer ikke ind i de plejehjem, der er indrettet til de ældre borgere. Hidtil har det ikke været muligt at finde et passende plejetilbud til stofmisbrugerne. Plejekollektivet på Specialinstitutionen Forchhammersvej blev etableret som et forsøg i Som forsøg har Plejekollektivet været finansieret af Socialministeriets hjemløsepulje og Københavns Kommune. Opgaven var at udvikle et alternativt pleje- og omsorgs- og botilbud til dem, som ingen andre længerevarende plejetilbud hidtil har kunnet rumme. Med Plejekollektivet er der skabt et sted, hvor hjemløse og syge stofmisbrugere kan få en hverdag, som forener stabilitet, tryghed, pleje og omsorg med selvbestemmelse og øget livskvalitet. Erfaringen fra Plejekollektivets første år er, at beboerne, mod alle odds, søger livet til det sidste. Én af Plejekollektivets medarbejdere siger om beboerne: Den brugergruppe vi har, de lægger sig ikke til at dø som en gammel dame, der kan ligge et halvt år og dø derefter. Vores beboere kan lægge sig, og så dør de kort efter. De har været vant til at gå til de falder. Det er nogle sejlivede nogle, der kæmper til det sidste.. Denne evaluering, der er gennemført af den daværende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, viser, at Københavns Kommune med etableringen af Plejekollektivet har fået et omsorgs og plejetilbud til de alleryderste på bænken, som respekterer deres livsmåde, og som er et tilbud til dem om at leve med værdighed til det sidste. Grethe Munk Socialforvaltningen

8

9 Indledning Plejekollektivet har her ved udgangen af 2005 eksisteret i lidt over to år. I den periode er der i Plejekollektivet udviklet bud på, hvad et alternativt pleje- og omsorgs- og botilbud kan være til den gruppe mennesker, som ingen andre længerevarende plejetilbud hidtil har kunnet rumme. Det handler om udvikling i et felt, hvor der ikke gives entydige og nemme løsninger, hvor faglige standarder for behandling, pleje og omsorg til stadighed udfordres, hvor normer og grænsesætning til stadighed er til diskussion. Plejekollektivet har udviklet et konkret bud på, hvad det vil sige, at rumme syge og hjemløse mennesker med et aktivt stofmisbrug i et institutionelt miljø. Det er formålet med denne rapport, at beskrive indholdet i dette bud og vurdere, om det er et hensigtsmæssigt bud, og om der er et fremtidigt behov for dette botilbud. Projektets baggrund Man havde i en årrække set en gruppe mennesker, oftest med stof- og eller alkoholmisbrug, som pendlede mellem hospital, herberg, plejeophold på sygestuer eller egen bolig, som de ikke har kunnet opretholde ud fra en betragtning om normal standard. Man havde i flere tilfælde søgt at integrere disse borgere på et af de ordinære plejehjem, men ofte med et negativt resultat. Enten blev de afvist i visitationen på grund af deres misbrug, eller også opgav man efter en kortere periode at rumme disse mennesker sammen med de øvrige beboere, ofte med baggrund i deres misbrugsadfærd. Dette var baggrunden for, at Københavns Kommune i 2001 ansøgte "Hjemløsepuljen" om midler til at etablere et alternativt plejehjem til brugere af 94-boformer med omfattende pleje- og omsorgsbehov. Botilbuddet skulle tilknyttes Specialinstitutionen Forchhammersvej. Formålet med det alternative plejehjem blev i projektansøgningen angivet som: at tilbyde relevant og professionel pleje i en boform, der kan give tryghed, stabilitet og et tilhørsforhold til en gruppe hjemløse, der qua et hårdt liv med misbrug har udviklet et kronisk pleje - omsorgsbehov. Tilbuddet retter sig mod en gruppe, som oftest ikke vil kunne finde sig tilrette i de eksisterende plejehjemstilbud eller som bliver afvist der. Udover at tilfredsstille plejebehov er formålet at skabe en social ramme for brugerne og modvirke social isolation. Målgruppen blev nærmere beskrevet som: hjemløse misbrugere, der i kraft af kroniske lidelser har behov for fysisk pleje og daglig omsorg. Der er tale om kredsløsbforstyrrelser, alkoholdemens, kroniske leverlidelser (hepatitis b og c), hiv-positive i kombinationsbehandling, personer med amputationer, alment svækkede personer.

10 Afslutningsvis anføres det i ansøgningen: For så vidt at tilbuddet opfylder sit formål, og der viser sig fortsat efterspørgsel efter dette tilbud efter en 4-årsperiode, gøres tilbuddet permanent. Revision af projektplan og målgruppe I efter at ansøgningen var bevilget, beslutter Københavns Kommune at definere målgruppen som et egentligt plejehjemsklientel, som afvises eller ikke kan finde sig tilrette/ rummes i de eksisterende plejetilbud. Da man fra Specialinstitutionen Forchhammersvejs side ikke fandt, at man kunne opfylde krav til personaledækning m.v. som modsvarede standarden for et botilbud for så plejekrævende mennesker i en selvstændig boenhed, som det oprindeligt var påtænkt, anbefalede man, at Plejekollektivet blev indrettet på Forchhammersvejs matrikel, således at man i hverdagen kunne trække på Forchhammersvejs øvrige specialer til målgruppen. Man besluttede at indrette Plejekollektivet i Kollegiets lokaler, som blev ombygget til formålet. Kollegiet var placeret i en 5-etages bygning på Specialinstitutionen Forchhammersvejs matrikel. Ombygningen var ikke med i den oprindelige projektansøgning, og derfor var der meget begrænsede midler til rådighed til ombygningen, som i alt kom til at koste ca. 2,5 mill. Kr., som efter aftale med Socialministeriet blev finansieret af overskydende midler fra omstillingspuljen på hjemløseområdet. Kollegiet var en del af Specialinstitutionen Forchhammersvej, beliggende tæt ved brugernes cafe, institutionens hovedbygning, administration, ambulatorium, aktivitetsrum og Plejeafdeling til midlertidig, korterevarende døgnpleje. Det blev vurderet som en afgørende fordel, at Plejekollektivet ville kunne gøre brug af den allerede etablerede døgnvagtsordning i Plejeafdelingen. Dermed blev Plejekollektivets fysiske indretning til dels bestemt af valget af den bygningsmæssige placering. Med specificering af målgruppen som et egentligt plejehjemsklientel blev det samtidig mere tydeligt, at Plejekollektivet også skulle være et terminalt tilbud. Projektets iværksættelse og evaluering Plejekollektivet åbnede i august 2003 som et tre-årigt projekt med plads til 12 beboere. Projektet afsluttes med udgangen af juli I projektperioden er projektet finansieret af Socialministeriets hjemløsepulje og af Københavns Kommune. Projektet har et årligt driftsbudget på 5 mill.kr.. I forbindelse med projektets afslutning skal der tages stilling til projektets videreførelse som et permanent tilbud. En afgørende faktor vil være vurderingen af, om projektets formål kan indfries, og om der fortsat er efterspørgsel efter tilbuddet. Oprindeligt var planen, at botilbuddet som et forsøgsprojekt skulle evalueres i sammenhæng med evalueringen af hjemløseindsatsen i Københavns Kommune, men da denne evaluering stort set var 10

11 afsluttet, samtidig med at Plejekollektivet åbnede op for indflytning, blev det besluttet, at gennemføre en selvstændig evaluering af Plejekollektivet efter at det havde eksisteret i en periode, men inden projektets afslutning. Indeværende evaluering er gennemført i perioden marts oktober 2005, efter at Plejekollektivet har eksisteret i ca. 2 år. Evalueringen er gennemført af en medarbejder i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, specialkonsulent Dorrit Pedersen, der i en periode blev frikøbt til at gennemføre evalueringen. 11

12

13 Kapitel 1. Evalueringens temaer og metode Formålet med evalueringen er at vurdere, om Plejekollektivet er det rigtige tilbud til den rigtige målgruppe, om målgruppen kan rummes, og om de målsætninger, der blev opstillet for projektet, kan realiseres indenfor de givne rammer. Det er også hensigten at afdække hvilke metoder, man har udviklet for at løse opgaven. Evalueringen skal endelig bidrage til at vurdere efterspørgslen efter tilbuddet med henblik på at vurdere, om der efter projektperiodens afslutning vil være behov for tilbuddet. Sigtet med evalueringen er bredt sagt at finde ud af, om projektet, på den måde det er realiseret, er det rigtige tilbud til den rigtige målgruppe. Evalueringen har bl.a. til formål at belyse de særlige problemstillinger, der er forbundet med at etablere og drive et længerevarende botilbud, der tilbyder omsorg- og pleje (og terminal pleje) til syge- og hjemløse stofmisbrugere. Plejekollektivets målsætninger er i projektbeskrivelsen angivet som at "tilfredsstille pleje- og omsorgsbehov, skabe en social ramme for beboerne, modvirke social isolation, skabe tryghed og forudsigelighed i hverdagen, skabe tryghed ved livets afslutning." I forbindelse med etableringen af Plejekollektivet blev der tilføjet følgende mål: - at begrænse brugernes sygdomsrelaterede problemstillinger og styrke den enkelte brugers egen omsorg og livskvalitet. - At yde brugerne en korrekt medicineret, smertebegrænset og værdig afslutning på en ofte svær tilværelse. Plejekollektivets formål er at give beboerne et hjem og en tryg hverdag i den sidste livsfase, at skabe en social ramme om beboernes personlige liv, hvor livskvaliteten er i centrum, at lindre smerte og at holde sygdommene i skak. Evalueringen skal belyse om, og hvordan formålene indfris Evalueringens temaer Et alternativt plejehjem skal kunne "rumme" - og yde en relevant pleje og omsorg til en beboergruppe med kroniske plejebehov, der som udgangspunkt ikke kan rummes i de ordinære pleje- og omsorgstilbud i eget hjem eller i plejeboliger. I hvilken udstrækning lykkes det for Plejekollektivet, hvilke tilgange sikrer rummeligheden, og hvor er grænserne for rummeligheden? Det er et tema i evalueringen at undersøge, om beboernes behov for pleje (behandling)- og omsorg tilfredsstilles ud fra beboernes subjektive vurdering og ud fra personalets vurdering. I hvilken udstrækning modsvarer den omsorgsmæssige strategi (de omsorgsmæssige strategier) beboernes behov? Hvilke faglige og etiske dilemmaer og vanskeligheder møder personalet i arbejdet? 13

14 Beboerne er som udgangspunkt socialt isolerede med et begrænset og udtyndet netværk. De har svært ved at klare sig i stofmisbrugsmiljøet, og de svage brugere har brug for beskyttelse mod de stærke brugere. De har været vant til at klare sig selv i et miljø, hvor det er den stærkestes ret, der gælder. Er det muligt at skabe et miljø indenfor rammerne af Plejekollektivet, der er trygt, som beboerne kan føle et tilhørsforhold til? Plejekollektivet tilbyder en bolig, som er længerevarende, men som i praksis er et varigt botilbud. Boligen er beboernes eget hjem i den sidste livsfase, hvor de skal kunne leve deres eget liv, som de ønsker det. Samtidig er Plejekollektivet også en institution, som har ansvaret for at hjælpe og støtte beboerne og for at skabe en tryg ramme om deres hverdag. Dette kan betyde, at Plejekollektivet som institution vil definere nogle rammer, der på en række områder vil begrænse de enkelte beboeres selvbestemmelsesret, livsudfoldelse og råderum. Spørgsmålet er, om beboerne oplever, at de har et hjem, de selv råder over, og som de kan udfolde sig inden for? Er det muligt for Plejekollektivet inden for de givne rammer at skabe tryghed ved livets afslutning, at give beboerne en værdig afslutning på tilværelsen. Hvordan ser beboerne på tilbuddet, og hvordan forholder de sig til, at Plejekollektivet også er et terminalt tilbud. En yderligere problemstilling, der indgår i evalueringen er, hvordan det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde fungerer. I hvilken udstrækning kan Plejekollektivets medarbejdere og beboere profitere af de øvrige tilbud på Specialinstitutionen Forchhammersvej, og hvordan fungerer samarbejdet mellem Plejekollektivet og de øvrige personalegrupper? Hvordan er samarbejdet med hospitals - og plejesektoren? Hvordan bygges bro til de øvrige behandlings- og plejetilbud, således at de behov for pleje- og omsorg (og behandling), som ikke kan løses inden for projektets rammer, kan løses der, hvor kompetencen og rammerne/ ressourcerne er til stede. Endelig er formålet at afdække efterspørgselen efter tilbuddet, og undersøge om visitationen til projektet (procedurer samt kriterier) kan sikre, at den rigtige målgruppe kommer i betragtning til / får gavn af tilbuddet Evalueringens metode Kvalitative interviews Evalueringen bygger hovedsageligt på kvalitative interviews med Plejekollektivets beboere, medarbejdere og ledelse og Forchhammersvejs læge og socialrådgiver, der er projektets nærmeste samarbejdspartnere. I løbet af marts måned 2005 medvirkede 9 ud af Plejekollektivets daværende 12 beboere i et personligt interview. Senere deltog 6 beboere i et gruppeinterview specielt om ønsker til indretning og de fysiske rammer. I oktober måned 2005 er udvalgte medarbejdere interviewet. Udvælgelsen er foretaget således, at de forskellige faggrupper er repræsenteret, herunder social- og sundhedsassistenter, pædagog, sygeplejerske og ergoterapeut. Den daglige leder og Plejekollektivets og Plejeafdelingens sygeplejefaglige leder samt socialrådgiver og læge, der er 14

15 ansat ved Specialinstitutionen Forchhammersvej som nærmeste samarbejdspartnere, er interviewet. Derudover er repræsentanter fra to byambulatorier interviewet. De er udvalgt blandt Plejekollektivets "kunder" som dem, der kan sige noget om den fremtidige efterspørgsel efter Plejekollektivet og om samarbejdet omkring visitationen. BIKVA-modellen Jeg valgte at starte med at interviewe beboerne, derefter interviewe personalet, og endelig ledelsen af projektet. Min inspiration til dette er hentet fra den såkaldte BIKVA-model 1, (en slags bottomup model) som er udviklet til undersøgelser af indsatser overfor sårbare og udstødte grupper med bl.a. det formål at sikre, at de, der har sværest ved at blive hørt, bliver hørt. Metoden skal sikre, at beboernes problemstillinger rejses overfor personalet og ledelsen, således at det ikke er medarbejderne og ledelsen, der alene sætter dagsordenen, men at beboernes behov og præferencer kommer til orde. Det er imidlertid en metode, der har svære vilkår, da det også karakteriserer de samme grupper, at de kan have svært ved at formulere deres præferencer. 2 Plejekollektivets beboere kan ikke stemme med fødderne og forlade stedet. Det kendetegner gruppen og det forløb, der har ført dem derhen, hvor de er, at der er meget få alternativer for dem. Som en af beboerne forsigtigt udtrykker det: Det at få et nyt sted at bo, det er ikke nemt for os. Dette kunne betyde, at de ville være tilbageholdende med kritik. Det er imidlertid min vurdering efter at have interviewet beboerne, at de ikke har været bange for at give udtryk for kritik og problemer, for ønsker og for ris eller ros. Der, hvor begrænsningen kommer ind, synes at være i forhold til at pege på alternativer, dels i forhold til indholdet i dagligdagen, dels i forhold til at ønske bedre fysiske rammer eller alternative bomuligheder. Dataanalyse og anonymitet Alle interviews blev optaget på bånd, aflyttet, udskrevet og analyseret. Interviewene er fremstillet ud fra evalueringens temaer, samt ud fra temaer, der har udkrystalliseret sig i analysen. Plejekollektivet er et lille sted, hvor alle kender hinanden, og hvor udtalelser, der refereres i rapporten, vil være nemt genkendelige for alle, uanset om det drejer sig om personale eller beboere. Det er således vanskeligt at anonymisere interviewmaterialet, uanset at man ikke nævner navne. Man kunne vælge helt at undlade direkte citater, men det ville efter min vurdering betyde, at evalueringen ville miste autencitet og betydning. Jeg har valgt at bringe direkte citater, men samtidig sikret mig, at jeg havde baggrund for dette. Jeg har givet ledelse og medarbejdere deres interview i udskrevet form og bedt dem tage stilling til, om de stadig ønskede at stå inde for indholdet, også hvis det var noget, som de ville blive refereret for. Hvad angår beboerne, har jeg valgt at opsøge de beboere, som citeres for kritiske udsagn, hvor jeg vurderer, at de er genkendelige. Jeg har læst op for beboeren, hvad han/hun citeres for og fortalt, hvordan citatet indgår i sammenhængen og spurgt, om de ønskede citatet opretholdt. 15

16 Andre kilder Beskrivelsen af Plejekollektivets beboere bygger udover interviewmaterialet på registerdata og journalmateriale. Dette materiale omfatter oplysninger om misbrugsbehandling og misbrugskarriere, beboernes situation ved visitationen, lægelige behandlingsplaner, oplysninger om selvvurderet helbred, der bygger på SF-36 3, samt funktionsvurderinger, der er baseret på Trandex 4, som er udarbejdet af projektets ergoterapeut. Københavns Kommune har anmeldt disse dataregistreringer til Datatilsynet 5, hvor af det fremgår, at disse data bl.a. kan anvendes til formål som planlægning og evaluering. Derudover indgår skriftlige kilder i form af instrukser, husorden og normsæt, statusrapporter og udviklingsplaner samt mine personlige observationer i Plejekollektivet løbet af evalueringsperioden. Terminologi Ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere anvender typisk begrebet "brugere" om Plejekollektivets nuværende og fremtidige beboere. I den udstrækning, jeg citerer udsagn, anvender jeg det begreb, der anvendes i interviewet. Jeg anvender selv begrebet "beboere", da jeg finder, at benævnelsen er værdineutral og angiver personens rolle i Plejekollektivet. Benævnelsen "bruger" er efterhånden forbundet med en vis stigmatisering. Én af beboerne siger i interviewet, at han oplever det nedværdigende at blive kaldt "bruger". Han mener, at det at kalde nogle for brugere skaber et hierarki, hvor brugerne placeres nederst i hierarkiet under andre mennesker. 16

17 Kapitel 2. Resumé af evalueringens vurderinger og anbefalinger Har Plejekollektivet nået den rigtige målgruppe? Langt hovedparten af beboerne er helbredsmæssigt svækkede, har kroniske pleje- og omsorgsbehov, kan ikke klare sig selv i eget hjem eller i boformer med mindre støtte og har en begrænset tid at leve i. Enkelte af beboerne har imidlertid fået en længere livsprognose eller fået det så meget bedre i løbet af opholdet, at man må overveje om Plejekollektivet fortsat er et relevant tilbud for dem, ligesom enkelte har svært ved at finde sig til rette under de institutionelle rammer. Der gives udtryk for, at der ikke umiddelbart er alternative tilbud at tilbyde disse beboere. Det vurderes, at det i vid udstrækning er lykkedes for Plejekollektivet at nå den målgruppe, som botilbuddet er henvendt til. Det anbefales, at behovet for botilbud, der kan yde omsorg og en relevant sundhedsfaglig indsats til stofmisbrugere med kroniske plejebehov, afdækkes, og at brugergruppens forskellige profiler beskrives. Beboertilfredshed Et af målene for Plejekollektivet er at tilfredsstille beboernes pleje - og omsorgsbehov. Beboerne er altovervejende glade for en pleje- og omsorg, som de får. Flertallet af beboerne giver imidlertid udtryk for, at de gerne vil have mere samvær og kontakt med personalet. Ledelsen ønsker at imødekomme beboernes ønsker på dette felt, og det overvejes, hvordan man kan tilrettelægge hverdagen, således at behovet for samvær og aktiviteter uden for huset tilgodeses bedst muligt. Det vurderes, at det er lykkedes for Plejekollektivet i vid udstrækning at tilgodese beboernes individuelle behov og tilbyde dem en relevant støtte og behandling. Det anbefales, at Plejekollektivet søger at tilrettelægge indsatsen således, at man i højere grad imødekommer beboernes behov for samvær med personalet. Rummelighed Plejekollektivets ambition er, at rumme alle de beboere, der flytter ind, uanset hvilke problemer de har. Plejekollektivet skal kunne rumme, at beboerne i perioder har et aktivt misbrug, at beboerne mange gange har en adfærd, der afviger fra almindelig god tone, at beboerne ofte afviser tilbud om relevant behandling, at beboerne bryder aftaler, og at de mange gange ikke gør det, der er bedst for dem. Aktivt misbrug: Beboernes aktive misbrug tolereres på visse konditioner i Plejekollektivet. Man har fundet en modus vivendi med, at beboerne i perioder og i varierende grad har et sidemisbrug. Misbruget opleves dog som et dilemma for flere af medarbejderne, der har et iboende ønske om at begrænse 17

18 beboernes sidemisbrug. De anser sidemisbruget som skadeligt for beboerne, samtidig med at de ser det som en konkurrent til de tilbud, de kan give beboerne. Det vurderes, at det i vid udstrækning er lykkedes for Plejekollektivet i samarbejde med beboerne at holde sidemisbruget på et niveau, der er til at rumme. Konflikter: Hvor der i første projektår var enkelte bortvisninger af beboere og en vis personaleudskiftning, så har der i andet projektår ikke været nogle tilfælde af bortvisninger af beboere, og personalegruppen er stabiliseret. Det er ikke det samme, som at der ikke opstår konflikter mellem beboere og personale, men konflikterne er af mindre alvorlig karakter og håndteres anderledes. Der anvendes mindre indgribende sanktionsformer. Det vurderes, at det er lykkedes at finde en måde at afvæbne eller begrænse konflikter mellem beboere indbyrdes eller mellem beboere og personale, således at hverdagen kan fungere så hensigtsmæssigt som muligt for alle parter. Det anbefales, at konflikthåndtering fortsat bør være et tema, der drøftes og udvikles og indgår i institutionens kompetenceudvikling af medarbejderne. Adherence : Et af målene for Plejekollektivet er, at begrænse brugernes sygdomsrelaterede problemstillinger. Beboernes almene tilstand er blevet væsentligt forbedret efter, at de er flyttet ind i Plejekollektivet. Deres liv forlænges. Det er imidlertid ikke ligetil at tilbyde beboerne den bedste behandling og pleje, da den muligvis afvises af beboeren. Udfordringen består i at finde den løsning, der på det givne tidspunkt er bedst mulig, og som beboerne kan medvirke til. Det handler om, at beboerne skal føle et ejerskab til det behandlingstilbud, der gives, og at beboerne skal være med til at udforme det (en behandlingsmæssig tilgang, der kaldes adherence ). I løbet af projektperioden har personalet udviklet en større fleksibilitet over for beboerne. Man har prioriteret at få bedre relationer til beboerne, således at grundlaget for at finde fælles løsninger er blevet bedre. Det vurderes, at det er lykkedes langt hen ad vejen at forbedre beboernes tilstand, efter de er flyttet ind i Plejekollektivet. Det vurderes som en positiv udvikling, at Plejekollektivet så vidt muligt afsøger de bedst mulige løsninger i samarbejde med beboerne, frem for at hævde faste rutiner. Det anbefales, at det at søge samarbejde med beboerne om behandlingen fortsat er et fokusområde for Plejekollektivet. Begrænsninger af det personlige råderum: Flere beboere er kritiske over for nogle af de regler, der sætter visse begrænsninger for det personlige råderum. Begrænsningerne er angiveligt besluttet af hensyn til de svageste blandt beboerne. 18

19 De handler f.eks. om ikke at måtte have overnattende gæster, om overvåget indtagelse af medicin, om faste medicintider. Der, hvor beboerne oplever deres personlige råderum indskrænket, er områder, der for de fleste mennesker hører privatsfæren og den individuelle selvbestemmelsesret til. Når beboerne er afskåret fra disse muligheder, opleves det krænkende og umyndiggørende. Plejekollektivet har etableret en formel demokratisk struktur fra starten, hvor man inddrog beboerne i udvikling af et fælles regelsæt, en husorden. Der er valgt beboerrepræsentanter, som deltager i personalemøder, og der afholdes husmøde hver anden uge. Det vurderes, at denne demokratiske struktur er afgørende for at bevare rummeligheden i institutionen og modvirke de negative virkninger af institutionslivet, styrke beboernes selvfølelse og afhjælpe beboernes følelse af at være sat uden for indflydelse. Det anbefales, at man opretholder en løbende dialog om de svære spørgsmål mellem ledelse, personale og beboere inden for denne demokratiske struktur. Mål for rummelighed: Rummelighed er en afgørende egenskab for et alternativt plejetilbud. Rummeligheden er flerdimensionel og kan derfor være vanskelig at måle. Imidlertid vil det være hensigtsmæssigt at have et samlet mål for rummeligheden, som redskab for dialog mellem beboerne og personalet, og mellem institutionen og omverdenen. Et mål på rummeligheden burde afspejle Plejekollektivets evne til at fastholde beboere og til at håndtere konflikter mellem institutionen og beboerne og mellem beboerne indbyrdes. Det vurderes, at der er behov for at opstille et mål for rummelighed. Det anbefales, at institutionens rummelighed måles på antallet af bortvisninger samt anvendelse af forskellige sanktioner, herunder karantæner, skriftlige advarsler m.m. Den rigtige omsorgsstrategi? I starten af projektet valgte man at tage udgangspunkt i en palliativ omsorgsstrategi. Den palliative omsorg søger størst mulig livskvalitet uden krav om forbedring af tilstanden eller krav om at øge egenomsorg eller selvhjulpenhed. Denne tilgang har vist sig at være for snæver og ikke at modsvare den bedring af beboernes tilstand, der er sket i løbet af opholdet, ligesom den ikke modsvarer den måde, som beboerne lever og dør på. På baggrund af de erfaringer, som personalet har gjort sig om beboernes behov og adfærd i løbet af projektperioden, har der dannet sig forskellige holdninger blandt medarbejderne, til hvad der er godt for beboerne, og til hvordan omsorgen skal tilrettelægges og hvilke mål, der skal være for den. Uenighederne går på, i hvilken udstrækning beboerne skal serviceres, i hvilken udstrækning de skal udfordres og hvordan. 19

20 De holdningsmæssige forskelle i personalegruppen kan indebære både en ressource og en faglig og ledelsesmæssig udfordring. Den ledelsesmæssige udfordring består i at bruge de holdningsmæssige forskelle konstruktivt med henblik på at tilrettelægge omsorgsarbejdet ud fra beboernes forskellige behov og ressourcer. Det vurderes, at Plejekollektivet ikke kan tilrettelægge indsatsen efter én omsorgsstrategi, men må være parat til at veksle, til at følge udviklingen hos de enkelte beboere. Dette gør en individuel tilgang til at imødekomme beboernes behov og problemstillinger nødvendig. Det anbefales, at en individuelt tilrettelagt omsorgsstrategi tager afsæt i beboernes funktionsniveau (defineret ved kognitiv funktion, graden af selvhjulpenhed og daglig mental og social funktion) og i beboernes egne formulerede ønsker og behov. Øge livskvaliteten Et af Plejekollektivets mål er at styrke den enkelte beboers livskvalitet. Beboerne er forskellige i forhold til initiativ, social kompetence, selvvurderet helbred og fysiske og psykiske ressourcer. Hovedparten har svært ved at give udtryk for, hvad de har særlig lyst til at gøre. Medarbejderne fortæller om oplevelser i hverdagen, hvor beboerne tager initiativ og viser nye sider af sig selv, og hvor beboerne indgår i mere jævnbyrdige relationer til medarbejderne. Skal beboernes livskvalitet styrkes, handler det om for personalet i Plejekollektivet at gribe fat i de livsytringer og ønsker, som beboerne giver udtryk for, men også at tilbyde samvær og aktiviteter, der modsvarer beboernes forskellige ressourcer. Det vurderes som positivt, at ledelsen ønsker at prioritere denne del af Plejekollektivets virksomhed. En social ramme Et af målene med Plejekollektivet er, at kollektivet skal fungere som en social ramme for beboerne og modvirke social isolation. De fleste af beboerne har et meget begrænset netværk uden for institutionen, og er henvist til at få deres sociale behov dækket på institutionen. Hovedparten af beboerne, men ikke alle, profiterer af samlivet med de øvrige beboere. Relationen mellem personale og beboere er betydningsfuld. Det er i relationen til personalet, at beboerne kan opleve en social kontakt, der indeholder kvaliteter, de ikke kan finde i relationen til de øvrige beboere, herunder inspiration til at give sig i kast med nye sider af livet. Plejekollektivet tilbyder personalesamvær i hverdagen, ferieoplevelser og ture uden for huset, hvilket giver beboerne en social ramme og kontakt, som rummer flere muligheder, end de tidligere havde. Det vurderes, at Plejekollektivet udgør en social ramme for beboerne, tilfredsstiller dele af beboernes sociale behov og bidrager til at begrænse beboernes sociale isolation. 20

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Hellebo Hus. Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Hellebo Hus Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup

Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup Servicedeklaration for Friplejeboligerne Stentoft Sdr. Stenderup Adresser og telefonnumre Bostedet Stentoft Sdr. Stenderup Stenderupvej 191 6072 Kolding E-mail: pus@pusvikar.dk Telefon: 70 210 211 Fax:

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

DANNEBROGSGADE 12. Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION

DANNEBROGSGADE 12. Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION DANNEBROGSGADE 12 Et botilbud for voksne sindslidende i Københavns Kommune under 108. KONTAKTINFORMATION Dannebrogsgade 12, 1660 København V Personalet: 33 17 83 13 Leder: 33 17 81 50 Souschef: 33 17 81

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere