En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere"

Transkript

1 De står til de falder En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere

2

3 De står til de falder En evaluering af Plejekollektivet - et pleje- og omsorgstilbud til syge og hjemløse stofmisbrugere Udarbejdet af Dorrit Pedersen Januar 2006

4 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Projektets baggrund... 9 Revision af projektplan og målgruppe Projektets iværksættelse og evaluering Kapitel 1. Evalueringens temaer og metode Evalueringens temaer Evalueringens metode Kapitel 2. Resumé af evalueringens vurderinger og anbefalinger Kapitel 3. Projektets fysiske indretning og arbejdsmetoder Indretning af Plejekollektivet - de fysiske rammer Metode Organisationsudvikling Kapitel 4. Visitation, formidling og efterspørgsel Decentralt visitationsudvalg Visitationskriterier Rummelighed Plejekollektivet som samarbejdspartner og formidler Efterspørgsel Brobygning til øvrige pleje- og omsorgstilbud Kapitel 5. Beskrivelse af beboerne i Plejekollektivet Opholdsvarighed og dødelighed Beboernes misbrugskarriere, misbrugsmønster og behandlingsstatus Boligsituation ved indflyning i Plejekollektivet Beboernes sociale netværk ved indflytning Beboernes helbredsmæssige status ved indflytningen Beboernes funktionsniveau, kognitivt, færdighedsmæssigt/ mentalt og socialt Beboernes selvvurderede helbred Sammenligning med Beboere i andre alternative plejehjem Samlet vurdering af Beboernes situation Kapitel 6. Interview med Beboerne Behov for hjælp og støtte... 51

5 6.2 Beboernes relationer til personalet Beboernes mulighed for privatliv og selvbestemmelse og medindflydelse De fysiske rammer Beboernes sociale netværk Hverdagsliv og aktiviteter Tryghed og forudsigelighed Livets afslutning Opsamling på Beboerinterviews Kapitel 7. Interview med personalet Personalets sammensætning og baggrund Rummelighed Hjem og institution Pleje og omsorg? Den terminale pleje Samarbejdspartnere De fysiske rammer Opsamling på interview med medarbejderne Kapitel 8.Interview med ledelsen Beboernes ønske om øget selvbestemmelse Mere samvær Den terminale pleje og nødkald Knaster i det tværfaglige samarbejde Tilpasning af de fysiske rammer Kapitel 9. Samlet vurdering og anbefalinger Har Plejekollektivet nået den rigtige målgruppe? Er Plejekollektivet det rigtige tilbud? Øge beboernes livskvalitet En social ramme En værdig og tryg afslutning på livet De fysiske rammer Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Efterspørgsel, visitation og brobygning Noter Bilag 1, 2 og 3...Se vedlagte hæfte

6

7 Forord Københavns Kommune har blandt sine borgere en gruppe mennesker, der har været aktive stofmisbrugere i lange perioder af deres liv. De har levet et hårdt og udsat liv. Deres sidste livsfase er præget af social isolation og ensomhed, af helbredsmæssig svækkelse og livstruende sygdomme. De har behov for pleje- og omsorg. De passer ikke ind i de plejehjem, der er indrettet til de ældre borgere. Hidtil har det ikke været muligt at finde et passende plejetilbud til stofmisbrugerne. Plejekollektivet på Specialinstitutionen Forchhammersvej blev etableret som et forsøg i Som forsøg har Plejekollektivet været finansieret af Socialministeriets hjemløsepulje og Københavns Kommune. Opgaven var at udvikle et alternativt pleje- og omsorgs- og botilbud til dem, som ingen andre længerevarende plejetilbud hidtil har kunnet rumme. Med Plejekollektivet er der skabt et sted, hvor hjemløse og syge stofmisbrugere kan få en hverdag, som forener stabilitet, tryghed, pleje og omsorg med selvbestemmelse og øget livskvalitet. Erfaringen fra Plejekollektivets første år er, at beboerne, mod alle odds, søger livet til det sidste. Én af Plejekollektivets medarbejdere siger om beboerne: Den brugergruppe vi har, de lægger sig ikke til at dø som en gammel dame, der kan ligge et halvt år og dø derefter. Vores beboere kan lægge sig, og så dør de kort efter. De har været vant til at gå til de falder. Det er nogle sejlivede nogle, der kæmper til det sidste.. Denne evaluering, der er gennemført af den daværende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, viser, at Københavns Kommune med etableringen af Plejekollektivet har fået et omsorgs og plejetilbud til de alleryderste på bænken, som respekterer deres livsmåde, og som er et tilbud til dem om at leve med værdighed til det sidste. Grethe Munk Socialforvaltningen

8

9 Indledning Plejekollektivet har her ved udgangen af 2005 eksisteret i lidt over to år. I den periode er der i Plejekollektivet udviklet bud på, hvad et alternativt pleje- og omsorgs- og botilbud kan være til den gruppe mennesker, som ingen andre længerevarende plejetilbud hidtil har kunnet rumme. Det handler om udvikling i et felt, hvor der ikke gives entydige og nemme løsninger, hvor faglige standarder for behandling, pleje og omsorg til stadighed udfordres, hvor normer og grænsesætning til stadighed er til diskussion. Plejekollektivet har udviklet et konkret bud på, hvad det vil sige, at rumme syge og hjemløse mennesker med et aktivt stofmisbrug i et institutionelt miljø. Det er formålet med denne rapport, at beskrive indholdet i dette bud og vurdere, om det er et hensigtsmæssigt bud, og om der er et fremtidigt behov for dette botilbud. Projektets baggrund Man havde i en årrække set en gruppe mennesker, oftest med stof- og eller alkoholmisbrug, som pendlede mellem hospital, herberg, plejeophold på sygestuer eller egen bolig, som de ikke har kunnet opretholde ud fra en betragtning om normal standard. Man havde i flere tilfælde søgt at integrere disse borgere på et af de ordinære plejehjem, men ofte med et negativt resultat. Enten blev de afvist i visitationen på grund af deres misbrug, eller også opgav man efter en kortere periode at rumme disse mennesker sammen med de øvrige beboere, ofte med baggrund i deres misbrugsadfærd. Dette var baggrunden for, at Københavns Kommune i 2001 ansøgte "Hjemløsepuljen" om midler til at etablere et alternativt plejehjem til brugere af 94-boformer med omfattende pleje- og omsorgsbehov. Botilbuddet skulle tilknyttes Specialinstitutionen Forchhammersvej. Formålet med det alternative plejehjem blev i projektansøgningen angivet som: at tilbyde relevant og professionel pleje i en boform, der kan give tryghed, stabilitet og et tilhørsforhold til en gruppe hjemløse, der qua et hårdt liv med misbrug har udviklet et kronisk pleje - omsorgsbehov. Tilbuddet retter sig mod en gruppe, som oftest ikke vil kunne finde sig tilrette i de eksisterende plejehjemstilbud eller som bliver afvist der. Udover at tilfredsstille plejebehov er formålet at skabe en social ramme for brugerne og modvirke social isolation. Målgruppen blev nærmere beskrevet som: hjemløse misbrugere, der i kraft af kroniske lidelser har behov for fysisk pleje og daglig omsorg. Der er tale om kredsløsbforstyrrelser, alkoholdemens, kroniske leverlidelser (hepatitis b og c), hiv-positive i kombinationsbehandling, personer med amputationer, alment svækkede personer.

10 Afslutningsvis anføres det i ansøgningen: For så vidt at tilbuddet opfylder sit formål, og der viser sig fortsat efterspørgsel efter dette tilbud efter en 4-årsperiode, gøres tilbuddet permanent. Revision af projektplan og målgruppe I efter at ansøgningen var bevilget, beslutter Københavns Kommune at definere målgruppen som et egentligt plejehjemsklientel, som afvises eller ikke kan finde sig tilrette/ rummes i de eksisterende plejetilbud. Da man fra Specialinstitutionen Forchhammersvejs side ikke fandt, at man kunne opfylde krav til personaledækning m.v. som modsvarede standarden for et botilbud for så plejekrævende mennesker i en selvstændig boenhed, som det oprindeligt var påtænkt, anbefalede man, at Plejekollektivet blev indrettet på Forchhammersvejs matrikel, således at man i hverdagen kunne trække på Forchhammersvejs øvrige specialer til målgruppen. Man besluttede at indrette Plejekollektivet i Kollegiets lokaler, som blev ombygget til formålet. Kollegiet var placeret i en 5-etages bygning på Specialinstitutionen Forchhammersvejs matrikel. Ombygningen var ikke med i den oprindelige projektansøgning, og derfor var der meget begrænsede midler til rådighed til ombygningen, som i alt kom til at koste ca. 2,5 mill. Kr., som efter aftale med Socialministeriet blev finansieret af overskydende midler fra omstillingspuljen på hjemløseområdet. Kollegiet var en del af Specialinstitutionen Forchhammersvej, beliggende tæt ved brugernes cafe, institutionens hovedbygning, administration, ambulatorium, aktivitetsrum og Plejeafdeling til midlertidig, korterevarende døgnpleje. Det blev vurderet som en afgørende fordel, at Plejekollektivet ville kunne gøre brug af den allerede etablerede døgnvagtsordning i Plejeafdelingen. Dermed blev Plejekollektivets fysiske indretning til dels bestemt af valget af den bygningsmæssige placering. Med specificering af målgruppen som et egentligt plejehjemsklientel blev det samtidig mere tydeligt, at Plejekollektivet også skulle være et terminalt tilbud. Projektets iværksættelse og evaluering Plejekollektivet åbnede i august 2003 som et tre-årigt projekt med plads til 12 beboere. Projektet afsluttes med udgangen af juli I projektperioden er projektet finansieret af Socialministeriets hjemløsepulje og af Københavns Kommune. Projektet har et årligt driftsbudget på 5 mill.kr.. I forbindelse med projektets afslutning skal der tages stilling til projektets videreførelse som et permanent tilbud. En afgørende faktor vil være vurderingen af, om projektets formål kan indfries, og om der fortsat er efterspørgsel efter tilbuddet. Oprindeligt var planen, at botilbuddet som et forsøgsprojekt skulle evalueres i sammenhæng med evalueringen af hjemløseindsatsen i Københavns Kommune, men da denne evaluering stort set var 10

11 afsluttet, samtidig med at Plejekollektivet åbnede op for indflytning, blev det besluttet, at gennemføre en selvstændig evaluering af Plejekollektivet efter at det havde eksisteret i en periode, men inden projektets afslutning. Indeværende evaluering er gennemført i perioden marts oktober 2005, efter at Plejekollektivet har eksisteret i ca. 2 år. Evalueringen er gennemført af en medarbejder i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, specialkonsulent Dorrit Pedersen, der i en periode blev frikøbt til at gennemføre evalueringen. 11

12

13 Kapitel 1. Evalueringens temaer og metode Formålet med evalueringen er at vurdere, om Plejekollektivet er det rigtige tilbud til den rigtige målgruppe, om målgruppen kan rummes, og om de målsætninger, der blev opstillet for projektet, kan realiseres indenfor de givne rammer. Det er også hensigten at afdække hvilke metoder, man har udviklet for at løse opgaven. Evalueringen skal endelig bidrage til at vurdere efterspørgslen efter tilbuddet med henblik på at vurdere, om der efter projektperiodens afslutning vil være behov for tilbuddet. Sigtet med evalueringen er bredt sagt at finde ud af, om projektet, på den måde det er realiseret, er det rigtige tilbud til den rigtige målgruppe. Evalueringen har bl.a. til formål at belyse de særlige problemstillinger, der er forbundet med at etablere og drive et længerevarende botilbud, der tilbyder omsorg- og pleje (og terminal pleje) til syge- og hjemløse stofmisbrugere. Plejekollektivets målsætninger er i projektbeskrivelsen angivet som at "tilfredsstille pleje- og omsorgsbehov, skabe en social ramme for beboerne, modvirke social isolation, skabe tryghed og forudsigelighed i hverdagen, skabe tryghed ved livets afslutning." I forbindelse med etableringen af Plejekollektivet blev der tilføjet følgende mål: - at begrænse brugernes sygdomsrelaterede problemstillinger og styrke den enkelte brugers egen omsorg og livskvalitet. - At yde brugerne en korrekt medicineret, smertebegrænset og værdig afslutning på en ofte svær tilværelse. Plejekollektivets formål er at give beboerne et hjem og en tryg hverdag i den sidste livsfase, at skabe en social ramme om beboernes personlige liv, hvor livskvaliteten er i centrum, at lindre smerte og at holde sygdommene i skak. Evalueringen skal belyse om, og hvordan formålene indfris Evalueringens temaer Et alternativt plejehjem skal kunne "rumme" - og yde en relevant pleje og omsorg til en beboergruppe med kroniske plejebehov, der som udgangspunkt ikke kan rummes i de ordinære pleje- og omsorgstilbud i eget hjem eller i plejeboliger. I hvilken udstrækning lykkes det for Plejekollektivet, hvilke tilgange sikrer rummeligheden, og hvor er grænserne for rummeligheden? Det er et tema i evalueringen at undersøge, om beboernes behov for pleje (behandling)- og omsorg tilfredsstilles ud fra beboernes subjektive vurdering og ud fra personalets vurdering. I hvilken udstrækning modsvarer den omsorgsmæssige strategi (de omsorgsmæssige strategier) beboernes behov? Hvilke faglige og etiske dilemmaer og vanskeligheder møder personalet i arbejdet? 13

14 Beboerne er som udgangspunkt socialt isolerede med et begrænset og udtyndet netværk. De har svært ved at klare sig i stofmisbrugsmiljøet, og de svage brugere har brug for beskyttelse mod de stærke brugere. De har været vant til at klare sig selv i et miljø, hvor det er den stærkestes ret, der gælder. Er det muligt at skabe et miljø indenfor rammerne af Plejekollektivet, der er trygt, som beboerne kan føle et tilhørsforhold til? Plejekollektivet tilbyder en bolig, som er længerevarende, men som i praksis er et varigt botilbud. Boligen er beboernes eget hjem i den sidste livsfase, hvor de skal kunne leve deres eget liv, som de ønsker det. Samtidig er Plejekollektivet også en institution, som har ansvaret for at hjælpe og støtte beboerne og for at skabe en tryg ramme om deres hverdag. Dette kan betyde, at Plejekollektivet som institution vil definere nogle rammer, der på en række områder vil begrænse de enkelte beboeres selvbestemmelsesret, livsudfoldelse og råderum. Spørgsmålet er, om beboerne oplever, at de har et hjem, de selv råder over, og som de kan udfolde sig inden for? Er det muligt for Plejekollektivet inden for de givne rammer at skabe tryghed ved livets afslutning, at give beboerne en værdig afslutning på tilværelsen. Hvordan ser beboerne på tilbuddet, og hvordan forholder de sig til, at Plejekollektivet også er et terminalt tilbud. En yderligere problemstilling, der indgår i evalueringen er, hvordan det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde fungerer. I hvilken udstrækning kan Plejekollektivets medarbejdere og beboere profitere af de øvrige tilbud på Specialinstitutionen Forchhammersvej, og hvordan fungerer samarbejdet mellem Plejekollektivet og de øvrige personalegrupper? Hvordan er samarbejdet med hospitals - og plejesektoren? Hvordan bygges bro til de øvrige behandlings- og plejetilbud, således at de behov for pleje- og omsorg (og behandling), som ikke kan løses inden for projektets rammer, kan løses der, hvor kompetencen og rammerne/ ressourcerne er til stede. Endelig er formålet at afdække efterspørgselen efter tilbuddet, og undersøge om visitationen til projektet (procedurer samt kriterier) kan sikre, at den rigtige målgruppe kommer i betragtning til / får gavn af tilbuddet Evalueringens metode Kvalitative interviews Evalueringen bygger hovedsageligt på kvalitative interviews med Plejekollektivets beboere, medarbejdere og ledelse og Forchhammersvejs læge og socialrådgiver, der er projektets nærmeste samarbejdspartnere. I løbet af marts måned 2005 medvirkede 9 ud af Plejekollektivets daværende 12 beboere i et personligt interview. Senere deltog 6 beboere i et gruppeinterview specielt om ønsker til indretning og de fysiske rammer. I oktober måned 2005 er udvalgte medarbejdere interviewet. Udvælgelsen er foretaget således, at de forskellige faggrupper er repræsenteret, herunder social- og sundhedsassistenter, pædagog, sygeplejerske og ergoterapeut. Den daglige leder og Plejekollektivets og Plejeafdelingens sygeplejefaglige leder samt socialrådgiver og læge, der er 14

15 ansat ved Specialinstitutionen Forchhammersvej som nærmeste samarbejdspartnere, er interviewet. Derudover er repræsentanter fra to byambulatorier interviewet. De er udvalgt blandt Plejekollektivets "kunder" som dem, der kan sige noget om den fremtidige efterspørgsel efter Plejekollektivet og om samarbejdet omkring visitationen. BIKVA-modellen Jeg valgte at starte med at interviewe beboerne, derefter interviewe personalet, og endelig ledelsen af projektet. Min inspiration til dette er hentet fra den såkaldte BIKVA-model 1, (en slags bottomup model) som er udviklet til undersøgelser af indsatser overfor sårbare og udstødte grupper med bl.a. det formål at sikre, at de, der har sværest ved at blive hørt, bliver hørt. Metoden skal sikre, at beboernes problemstillinger rejses overfor personalet og ledelsen, således at det ikke er medarbejderne og ledelsen, der alene sætter dagsordenen, men at beboernes behov og præferencer kommer til orde. Det er imidlertid en metode, der har svære vilkår, da det også karakteriserer de samme grupper, at de kan have svært ved at formulere deres præferencer. 2 Plejekollektivets beboere kan ikke stemme med fødderne og forlade stedet. Det kendetegner gruppen og det forløb, der har ført dem derhen, hvor de er, at der er meget få alternativer for dem. Som en af beboerne forsigtigt udtrykker det: Det at få et nyt sted at bo, det er ikke nemt for os. Dette kunne betyde, at de ville være tilbageholdende med kritik. Det er imidlertid min vurdering efter at have interviewet beboerne, at de ikke har været bange for at give udtryk for kritik og problemer, for ønsker og for ris eller ros. Der, hvor begrænsningen kommer ind, synes at være i forhold til at pege på alternativer, dels i forhold til indholdet i dagligdagen, dels i forhold til at ønske bedre fysiske rammer eller alternative bomuligheder. Dataanalyse og anonymitet Alle interviews blev optaget på bånd, aflyttet, udskrevet og analyseret. Interviewene er fremstillet ud fra evalueringens temaer, samt ud fra temaer, der har udkrystalliseret sig i analysen. Plejekollektivet er et lille sted, hvor alle kender hinanden, og hvor udtalelser, der refereres i rapporten, vil være nemt genkendelige for alle, uanset om det drejer sig om personale eller beboere. Det er således vanskeligt at anonymisere interviewmaterialet, uanset at man ikke nævner navne. Man kunne vælge helt at undlade direkte citater, men det ville efter min vurdering betyde, at evalueringen ville miste autencitet og betydning. Jeg har valgt at bringe direkte citater, men samtidig sikret mig, at jeg havde baggrund for dette. Jeg har givet ledelse og medarbejdere deres interview i udskrevet form og bedt dem tage stilling til, om de stadig ønskede at stå inde for indholdet, også hvis det var noget, som de ville blive refereret for. Hvad angår beboerne, har jeg valgt at opsøge de beboere, som citeres for kritiske udsagn, hvor jeg vurderer, at de er genkendelige. Jeg har læst op for beboeren, hvad han/hun citeres for og fortalt, hvordan citatet indgår i sammenhængen og spurgt, om de ønskede citatet opretholdt. 15

16 Andre kilder Beskrivelsen af Plejekollektivets beboere bygger udover interviewmaterialet på registerdata og journalmateriale. Dette materiale omfatter oplysninger om misbrugsbehandling og misbrugskarriere, beboernes situation ved visitationen, lægelige behandlingsplaner, oplysninger om selvvurderet helbred, der bygger på SF-36 3, samt funktionsvurderinger, der er baseret på Trandex 4, som er udarbejdet af projektets ergoterapeut. Københavns Kommune har anmeldt disse dataregistreringer til Datatilsynet 5, hvor af det fremgår, at disse data bl.a. kan anvendes til formål som planlægning og evaluering. Derudover indgår skriftlige kilder i form af instrukser, husorden og normsæt, statusrapporter og udviklingsplaner samt mine personlige observationer i Plejekollektivet løbet af evalueringsperioden. Terminologi Ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere anvender typisk begrebet "brugere" om Plejekollektivets nuværende og fremtidige beboere. I den udstrækning, jeg citerer udsagn, anvender jeg det begreb, der anvendes i interviewet. Jeg anvender selv begrebet "beboere", da jeg finder, at benævnelsen er værdineutral og angiver personens rolle i Plejekollektivet. Benævnelsen "bruger" er efterhånden forbundet med en vis stigmatisering. Én af beboerne siger i interviewet, at han oplever det nedværdigende at blive kaldt "bruger". Han mener, at det at kalde nogle for brugere skaber et hierarki, hvor brugerne placeres nederst i hierarkiet under andre mennesker. 16

17 Kapitel 2. Resumé af evalueringens vurderinger og anbefalinger Har Plejekollektivet nået den rigtige målgruppe? Langt hovedparten af beboerne er helbredsmæssigt svækkede, har kroniske pleje- og omsorgsbehov, kan ikke klare sig selv i eget hjem eller i boformer med mindre støtte og har en begrænset tid at leve i. Enkelte af beboerne har imidlertid fået en længere livsprognose eller fået det så meget bedre i løbet af opholdet, at man må overveje om Plejekollektivet fortsat er et relevant tilbud for dem, ligesom enkelte har svært ved at finde sig til rette under de institutionelle rammer. Der gives udtryk for, at der ikke umiddelbart er alternative tilbud at tilbyde disse beboere. Det vurderes, at det i vid udstrækning er lykkedes for Plejekollektivet at nå den målgruppe, som botilbuddet er henvendt til. Det anbefales, at behovet for botilbud, der kan yde omsorg og en relevant sundhedsfaglig indsats til stofmisbrugere med kroniske plejebehov, afdækkes, og at brugergruppens forskellige profiler beskrives. Beboertilfredshed Et af målene for Plejekollektivet er at tilfredsstille beboernes pleje - og omsorgsbehov. Beboerne er altovervejende glade for en pleje- og omsorg, som de får. Flertallet af beboerne giver imidlertid udtryk for, at de gerne vil have mere samvær og kontakt med personalet. Ledelsen ønsker at imødekomme beboernes ønsker på dette felt, og det overvejes, hvordan man kan tilrettelægge hverdagen, således at behovet for samvær og aktiviteter uden for huset tilgodeses bedst muligt. Det vurderes, at det er lykkedes for Plejekollektivet i vid udstrækning at tilgodese beboernes individuelle behov og tilbyde dem en relevant støtte og behandling. Det anbefales, at Plejekollektivet søger at tilrettelægge indsatsen således, at man i højere grad imødekommer beboernes behov for samvær med personalet. Rummelighed Plejekollektivets ambition er, at rumme alle de beboere, der flytter ind, uanset hvilke problemer de har. Plejekollektivet skal kunne rumme, at beboerne i perioder har et aktivt misbrug, at beboerne mange gange har en adfærd, der afviger fra almindelig god tone, at beboerne ofte afviser tilbud om relevant behandling, at beboerne bryder aftaler, og at de mange gange ikke gør det, der er bedst for dem. Aktivt misbrug: Beboernes aktive misbrug tolereres på visse konditioner i Plejekollektivet. Man har fundet en modus vivendi med, at beboerne i perioder og i varierende grad har et sidemisbrug. Misbruget opleves dog som et dilemma for flere af medarbejderne, der har et iboende ønske om at begrænse 17

18 beboernes sidemisbrug. De anser sidemisbruget som skadeligt for beboerne, samtidig med at de ser det som en konkurrent til de tilbud, de kan give beboerne. Det vurderes, at det i vid udstrækning er lykkedes for Plejekollektivet i samarbejde med beboerne at holde sidemisbruget på et niveau, der er til at rumme. Konflikter: Hvor der i første projektår var enkelte bortvisninger af beboere og en vis personaleudskiftning, så har der i andet projektår ikke været nogle tilfælde af bortvisninger af beboere, og personalegruppen er stabiliseret. Det er ikke det samme, som at der ikke opstår konflikter mellem beboere og personale, men konflikterne er af mindre alvorlig karakter og håndteres anderledes. Der anvendes mindre indgribende sanktionsformer. Det vurderes, at det er lykkedes at finde en måde at afvæbne eller begrænse konflikter mellem beboere indbyrdes eller mellem beboere og personale, således at hverdagen kan fungere så hensigtsmæssigt som muligt for alle parter. Det anbefales, at konflikthåndtering fortsat bør være et tema, der drøftes og udvikles og indgår i institutionens kompetenceudvikling af medarbejderne. Adherence : Et af målene for Plejekollektivet er, at begrænse brugernes sygdomsrelaterede problemstillinger. Beboernes almene tilstand er blevet væsentligt forbedret efter, at de er flyttet ind i Plejekollektivet. Deres liv forlænges. Det er imidlertid ikke ligetil at tilbyde beboerne den bedste behandling og pleje, da den muligvis afvises af beboeren. Udfordringen består i at finde den løsning, der på det givne tidspunkt er bedst mulig, og som beboerne kan medvirke til. Det handler om, at beboerne skal føle et ejerskab til det behandlingstilbud, der gives, og at beboerne skal være med til at udforme det (en behandlingsmæssig tilgang, der kaldes adherence ). I løbet af projektperioden har personalet udviklet en større fleksibilitet over for beboerne. Man har prioriteret at få bedre relationer til beboerne, således at grundlaget for at finde fælles løsninger er blevet bedre. Det vurderes, at det er lykkedes langt hen ad vejen at forbedre beboernes tilstand, efter de er flyttet ind i Plejekollektivet. Det vurderes som en positiv udvikling, at Plejekollektivet så vidt muligt afsøger de bedst mulige løsninger i samarbejde med beboerne, frem for at hævde faste rutiner. Det anbefales, at det at søge samarbejde med beboerne om behandlingen fortsat er et fokusområde for Plejekollektivet. Begrænsninger af det personlige råderum: Flere beboere er kritiske over for nogle af de regler, der sætter visse begrænsninger for det personlige råderum. Begrænsningerne er angiveligt besluttet af hensyn til de svageste blandt beboerne. 18

19 De handler f.eks. om ikke at måtte have overnattende gæster, om overvåget indtagelse af medicin, om faste medicintider. Der, hvor beboerne oplever deres personlige råderum indskrænket, er områder, der for de fleste mennesker hører privatsfæren og den individuelle selvbestemmelsesret til. Når beboerne er afskåret fra disse muligheder, opleves det krænkende og umyndiggørende. Plejekollektivet har etableret en formel demokratisk struktur fra starten, hvor man inddrog beboerne i udvikling af et fælles regelsæt, en husorden. Der er valgt beboerrepræsentanter, som deltager i personalemøder, og der afholdes husmøde hver anden uge. Det vurderes, at denne demokratiske struktur er afgørende for at bevare rummeligheden i institutionen og modvirke de negative virkninger af institutionslivet, styrke beboernes selvfølelse og afhjælpe beboernes følelse af at være sat uden for indflydelse. Det anbefales, at man opretholder en løbende dialog om de svære spørgsmål mellem ledelse, personale og beboere inden for denne demokratiske struktur. Mål for rummelighed: Rummelighed er en afgørende egenskab for et alternativt plejetilbud. Rummeligheden er flerdimensionel og kan derfor være vanskelig at måle. Imidlertid vil det være hensigtsmæssigt at have et samlet mål for rummeligheden, som redskab for dialog mellem beboerne og personalet, og mellem institutionen og omverdenen. Et mål på rummeligheden burde afspejle Plejekollektivets evne til at fastholde beboere og til at håndtere konflikter mellem institutionen og beboerne og mellem beboerne indbyrdes. Det vurderes, at der er behov for at opstille et mål for rummelighed. Det anbefales, at institutionens rummelighed måles på antallet af bortvisninger samt anvendelse af forskellige sanktioner, herunder karantæner, skriftlige advarsler m.m. Den rigtige omsorgsstrategi? I starten af projektet valgte man at tage udgangspunkt i en palliativ omsorgsstrategi. Den palliative omsorg søger størst mulig livskvalitet uden krav om forbedring af tilstanden eller krav om at øge egenomsorg eller selvhjulpenhed. Denne tilgang har vist sig at være for snæver og ikke at modsvare den bedring af beboernes tilstand, der er sket i løbet af opholdet, ligesom den ikke modsvarer den måde, som beboerne lever og dør på. På baggrund af de erfaringer, som personalet har gjort sig om beboernes behov og adfærd i løbet af projektperioden, har der dannet sig forskellige holdninger blandt medarbejderne, til hvad der er godt for beboerne, og til hvordan omsorgen skal tilrettelægges og hvilke mål, der skal være for den. Uenighederne går på, i hvilken udstrækning beboerne skal serviceres, i hvilken udstrækning de skal udfordres og hvordan. 19

20 De holdningsmæssige forskelle i personalegruppen kan indebære både en ressource og en faglig og ledelsesmæssig udfordring. Den ledelsesmæssige udfordring består i at bruge de holdningsmæssige forskelle konstruktivt med henblik på at tilrettelægge omsorgsarbejdet ud fra beboernes forskellige behov og ressourcer. Det vurderes, at Plejekollektivet ikke kan tilrettelægge indsatsen efter én omsorgsstrategi, men må være parat til at veksle, til at følge udviklingen hos de enkelte beboere. Dette gør en individuel tilgang til at imødekomme beboernes behov og problemstillinger nødvendig. Det anbefales, at en individuelt tilrettelagt omsorgsstrategi tager afsæt i beboernes funktionsniveau (defineret ved kognitiv funktion, graden af selvhjulpenhed og daglig mental og social funktion) og i beboernes egne formulerede ønsker og behov. Øge livskvaliteten Et af Plejekollektivets mål er at styrke den enkelte beboers livskvalitet. Beboerne er forskellige i forhold til initiativ, social kompetence, selvvurderet helbred og fysiske og psykiske ressourcer. Hovedparten har svært ved at give udtryk for, hvad de har særlig lyst til at gøre. Medarbejderne fortæller om oplevelser i hverdagen, hvor beboerne tager initiativ og viser nye sider af sig selv, og hvor beboerne indgår i mere jævnbyrdige relationer til medarbejderne. Skal beboernes livskvalitet styrkes, handler det om for personalet i Plejekollektivet at gribe fat i de livsytringer og ønsker, som beboerne giver udtryk for, men også at tilbyde samvær og aktiviteter, der modsvarer beboernes forskellige ressourcer. Det vurderes som positivt, at ledelsen ønsker at prioritere denne del af Plejekollektivets virksomhed. En social ramme Et af målene med Plejekollektivet er, at kollektivet skal fungere som en social ramme for beboerne og modvirke social isolation. De fleste af beboerne har et meget begrænset netværk uden for institutionen, og er henvist til at få deres sociale behov dækket på institutionen. Hovedparten af beboerne, men ikke alle, profiterer af samlivet med de øvrige beboere. Relationen mellem personale og beboere er betydningsfuld. Det er i relationen til personalet, at beboerne kan opleve en social kontakt, der indeholder kvaliteter, de ikke kan finde i relationen til de øvrige beboere, herunder inspiration til at give sig i kast med nye sider af livet. Plejekollektivet tilbyder personalesamvær i hverdagen, ferieoplevelser og ture uden for huset, hvilket giver beboerne en social ramme og kontakt, som rummer flere muligheder, end de tidligere havde. Det vurderes, at Plejekollektivet udgør en social ramme for beboerne, tilfredsstiller dele af beboernes sociale behov og bidrager til at begrænse beboernes sociale isolation. 20

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier Trækbanen Rummelighed Skabe tryghed Skabe selvværd Skabe tillid At møde beboerne når de er klar til det Medarbejderne skal ikke normalisere Mestringsstrategier Skabe stabilitet omkring beboerne At kunne

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Visitationskriterier til. plejehjem plejebolig ældrebolig. Ny Holstebro Kommune

Visitationskriterier til. plejehjem plejebolig ældrebolig. Ny Holstebro Kommune Visitationskriterier til plejehjem plejebolig ældrebolig Ny Holstebro Kommune Social- og sundhedsforvaltningen December 2006 Revideret efter Social- og sundhedsudvalgets beslutning den 27.02.2007 2 Kriterier

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården

Fredensborg Kommune Ældre og handicap. Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården Fredensborg Kommune Ældre og handicap Kvalitetsstandard for 108 botilbud Lindegården 2009 Værdigrundlag Lindegården arbejder ud fra Fredensborg kommunes værdigrundlag. Vi er fokuserede og udadrettede.

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Plejekollektivet Husorden

Plejekollektivet Husorden Plejekollektivet Husorden Medicinadministration Alle brugere skal have deres medicin i de rette doser og på rette tidspunkter. For at sikre dette, skal medicinen indtages under overværelse af medicinmanden.

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret

Satelitten. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Socialcentret Satelitten Rapport over anmeldt tilsyn 2013 Socialcentret Indhold Navn og adresse... 3 Ledelse... 3 Dato og tidspunkt for tilsynet... 3 Lovgrundlag, rammer og fokuspunkter... 3 Organisation... 3 Fysiske

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00

Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune. Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sandgårdsparken, Silkeborg Kommune Torsdag den 15. december 2011 fra kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sandgårdsparken.

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2.

Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. Afløsning, aflastning og midlertidigt ophold Hvad er ydelsens 84 i Lov om Social Service, stk. 1 og 2. lovgrundlag? Hvilke behov Behov for hjælp og støtte til pårørende, der dækker ydelsen? trænger til

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere