salg med holdningsbearbejdningen, så må vi håbe, at arbejdsgivernes hørelse ikke fejler noget!

Transkript

1 NOVEMBER 02 ÅRGANG 2 NUMMER 12 Exnersgade Esbjerg - Tlf esbjerg-senior-erhverv@tdcadsl.dk Formanden har ordet: Mange kræfter til at få solgt medlemmer til job Salgsapparatet fungerer, og de er på banen. Men for os at se er arbejdsgiverne det endnu ikke. Jeg har været på diverse PR runder og mødt kommentarer som disse: Nåh jer det grå guld, Det er da en god idé og Vi har set om det i TV-E. Undskyldninger om manglende dyberegående engagement er der nok af. I går - søndag den 27. okt. - så jeg et tvklip fra de konservatives landsmøde, hvor de havde en spørgerunde. Der var her flere kritiske røster med hensyn til, hvad det blev til med det grå guld. Bl.a. at staten også ved sidste og fremtidige fyrings-/afskedigelsesrunder tog et endog ret afslappet hensyn til seniorer. Alt det har vi set, hørt og følt så i det er der intet nyt. Men socialminister Henriette Kjær svarede en af spørgerne (kritikerne), at man jo primært skulle rette fokus på firmaerne og deres ledelse og spørge dem, hvorfor de ikke ansatte seniorer. Det samme gør vi! Vi ved, at det i hovedprincippet er arbejdsgiverne, der netop med baggrund i deres arbejdsmarkedsbestemte ledelsesansvar må tage initiativer og enten være aktive i ansættelsen af ledige - herunder seniorer - eller også må de stoppe snakken om manglen på arbejdskraft - for hvor er jobbene? Påvis dem! Alt andet er uhørt anstrengende og utroværdigt at lægge ører til selv for seniorer med nedsat hørelse. Så vi fortsætter via salg med holdningsbearbejdningen, så må vi håbe, at arbejdsgivernes hørelse ikke fejler noget! Men det var rart på en stormfuld søndag aften at høre en politiker sige, at nu må arbejdsgiverne også være sig deres ansvar bevidst: få lavet en seriøs seniorpolitik, få ansat ledige seniorer og få afklaret det virkeligt reelle behov for arbejdskraft. For dog også lige at se lidt mere nuanceret på tingene ikke fordi det skaber flere job lige her og nu må vi her komme med et lille pip til vore medlemmer (såvel aktive som passive). Det er af stor vigtighed, at vi som forening har kendskab til hvor vore medlemmer er henne i systemet. Vi vil hermed appellere til en større grad af tilbagemelding til foreningen, både af hensyn til salgsgruppens arbejde med at skaffe matching af job og jobsøgende samt styrkelse af foreningens renommé som en seriøs partner. Som sådan er det nødvendigt, at vi har en rimelig fornuftig opdateret viden om vore medlemmers øjeblikkelige situation og dette ikke for at snage i jeres gøren og laden, men blot for at vi skal kunne levere den rigtige vare på det rigtige tidspunkt. Opfordringen lyder altså hermed: HUSK tilbagemelding til ESE netværket ved foreningsrelevante ændringer i jeres personlige jobstatus (ledig, aktiveret eller jobramt) med angivelse af diverse data etc. Ove C. Jensen ESE: eller brug mail-adressen. BESTYRELSEN: Ove C. Jensen, tlf , adr. ove-cj@mail.tele.dk Carsten Slebsager, tlf , cbs@esenet.dk Mariann Lund, tlf , hedeboe@lund.tdc Bente Ahlgreen Møller, tlf , ahlgreen@post.tele.dk Rask må det gå..! Vi er jobsøgere med erfaring og rutine, klar til nye udfordringer. INDHOLD: Formanden side 1 I Think side 2 Sparbank Vest side 2 CV på jobnet side 3 Af-regler side 4 Andet nyt side 6 Bosch - annonce side 6 Cafédag vi ses side 6 Nyhedsbrev 12 november 2002 Side 1

2 Resume fra medlemsarrangementet fredag den kl i foreningens lokaler: Der sættes fokus på logistik og ledelse via værktøjet I Think Et af vore medlemmer, Jan Christensen, tidl. planlægningskonsulent bl.a. indenfor sygehusområdet, er initiativtager til dette medlemsmøde, som primært vil omhandle logistik og ledelse. Jan påtænker fremtidigt at fokusere mere på dette at være konsulent, og dette gerne med fokus på logistik og processer indenfor fx sygehusvæsnet - som fx med fokus på ventelisteproblematikker. Vi erfarer her noget om simulatorprogrammet I Think, som er et værktøj til perspektivering af processer (logistik), og finder i den forbindelse også ud af vigtigheden af at have afprøvet sine hjælpemidler inden forelæsninger, kursusforløb etc. I Think - et IT-værktøj og en læringsfilosofi Ovennævnte værktøj, som i forbindelse med diverse givne forudsætninger kan lave differentierede beregninger en masse og herefter visualisere disse gennem en simuleringsproces, er som sådan brugbar indenfor mange forskelligartede brancher, hvor kravene til logistikken skal være optimal, og hvor mulige ændringer i forudsætningerne løbende er til stede. Værktøjet er her sublimt til at simulere disse ændringer, og er hermed med til bedre at anskueliggøre mulige konsekvenser af ændringer. Vi har her fat på en lærings-/organisationsfilosofi den lærende organisation, og programmet I Think har basis i system thinking og den lærende organisation. Her kan bl.a. udføres: modellering af processer simulering af disse processer analyse, vurdering og beslutningstagning. I forbindelse med brugen af programmet taler vi om 4 overordnede symboler: en stock = noget der øges eller mindskes fx en venteliste et flow = noget kommer til (folk) noget går fra (folk) en connector = forbindelsesled/-skaber og en converter = omregner/beregner/omdanner til fællesnævner - der sammen er nødvendige at bruge til at skabe sammenhænge og helheder med. Perspektivering via eksempel Jan har til dette møde skabt et regulært eksempel i I Think nemlig ventelisteproblematik og afvikling af denne ud fra flere givne forudsætninger dette visualiseres her på PC platformen. Vi følger konsekvenserne af visse givne forudsætninger, og ser den simulerede konsekvens af dette. Herefter kommer/opstår der nye krav til yderligere nedbringelse eller endda mulig afvikling af disse ventelister. Hvilke forudsætninger og krav må der eksempelvis stilles til opfyldelse af fx total ventelisteafvikling af hoftepatienter indenfor 1 år? Dette gældende såvel for gruppen af nye patienter som for gruppen af hofteudskiftningspatienter. Der opstilles herudfra flere nye kriterier - fx udvidelse af operationskapacitet, længere arbejdstid, mere samlebåndstruktur over operationer etc., og vi følger disse forskellige forudsætningers indflydelse ventelistens længde via simuleringsdelen i I Think. Nyhedsbrev 12 november 2002 Side 2

3 Herved ser vi et ret effektivt værktøjs muligheder, der - i de rette hænder - på virkelighedstro vis og ud fra givne forudsætninger på glimrende vis kan illustrere løsninger af et givet logistikproblem. Ændres der på forudsætningerne, laves der blot en ny konsekvensberegning! Disse modeller er særdeles brugbare, når man i plenum skal diskutere løsninger på at kunne optimere diverse arbejdsgange. Man begynder med de mest logiske og selvfølgelige forudsætninger og får efterhånden udbygget systemet til at omfatte også de mere specifikke - men lige så nødvendige - krav til den ønskede logistik. Logistikegnet værktøj Værktøjet er altså yderst velegnet til at give forståelse og overblik af et logistikproblem. Intet er jo statisk, så der vil hele tiden opstå nye problemer, der jo kan påvirke systemet. Et Sensi-meter kan påvise ændringerne på fast modellen. Meromkostninger i forhold til normal produktion kan også nemt illustreres. Værktøjet er godt til at give et overblik af rentabilitetsvurdering, konkurrenceforhold m.v. Der laves fx et vurderingsbillede af, om det kan svare sig selv at påtage sig en given opgave eller at overlade dennes løsning til andre. Hent selv viden Vil man selv lære sig mere omkring læringsfilosofien den lærende organisation er bogen Den femte disciplin af Peter Senge et udmærket udgangspunkt. Primært drejer det sig om at tænke processer igennem fra bunden: fra den simple struktur over i det mere komplekse (som ved objektorienteret systemanalyse). Man skal have sammenhæng beskrevet og evt. illustreret. Der kan stort set laves modeller over alt tænkeligt, og herudfra igen konsekvensberegning af evt. ændringer. Størrelsen af tilførte midler (fx økonomiske) har jo bl.a. betydning. Derfor fornuftigt med konsekvensberegning/illustration, og modellen kan herved blive ret så realistisk. Skab overblik og struktur! Et andet værktøj til at styre projekter er MS Project. Men det vigtigste er altid at få skabt overblik og afklaring af hvor evt. flaskehalse ligger. Hvor presser det mest på økonomisk og hvorledes kan man effektivisere bedst muligt? Her er brainstorming netop et must, og først herefter bør/kan man begynde at bearbejde data med værktøjet. Giv kompetent hjælp En anden bog, som er brugbar ved formidling af viden og systemer, er bogen Kommunikativ kompetence af Keld Jensen. Kunsten er at føre sig tilbageholdende frem, dvs. at du som konsulent eller supporter m.v. skal kunne evne at gøre dig synlig overfor brugere med et reelt behov, men uden at være anmassende. står bag værktøjet I Think se evt. selv nærmere på internettet. Referent Arly Nyt tiltag fra AF: Alle skal have deres personlige CV lagt ud på AF s jobnet Ove C. Jensen og undertegnede har været til møde hos Walther Smidt fra Arbejdsformidlingen. Ved mødet blev et nyt edb-program præsenteret, som værende en erstatning for Amanda. Under sloganet Læg dit CV ud på AF-jobnet så søger du job 24 timer i døgnet, vil AF understøttet af et svensk edb-program sælge denne jobformidlings-idé til virksomhederne. Meningen med tiltaget er, at alle jobsøgende skal have lagt deres CV ind i denne database. Således får den enkelte virksomhed en enstrenget og direkte mulighed for at finde deres nye medarbejder uden henvendelse til AF som mulig forstyrrende mellemled. BEMÆRK! at inden 1. januar 2003 skal alle jobsøgende have deres nye CV lagt ind i denne database. Derfor finder vi det her i foreningen fornuftigt allerede at begynde nu. Vi har i foreningen modtaget materiale, som uddyber dette fornuftige tiltag fra AF, samt vi vil være klart med hjælp til de som måtte ønske det, når deres CV skal struktureres og gøres så optimal som muligt. Yderligere omkring emnet kan dog også læses på hjemmesiden Aktiviteten i foreningen er bestemmende for vor succesrate vær aktiv - det giver bonus! Carsten Slebsager Nyhedsbrev 12 november 2002 Side 3

4 Resumé fra medlemsmøde fredag den 27. september kl : Aktivering og AF regler ved John Lessner John har været med fra starten omkring senior netværk, idet han via AF er med hos det lokale arbejdsmarkedsråd. Det er en politisk bestyrelse, der bl.a. også interesserer sig for seniorindsatsen. I øjeblikket er der noget i gang på flere områder: CASA centret for alternativ samfundsanalyse har udsendt skrivelse, hvori de orienterer om en analyserunde med fokus på seniorer og deres kvalifikationer: - regulær snak om at få flere i arbejde kontra det reelle udbud af stillinger - seniorer og ledigheden. Hvordan forholder man sig dette som involveret part? - folk med anden etnisk baggrund og deres indfaldsvinkel til arbejdsmarkedet. om virksomhederne og deres mulige planer. Dette vil vi her som netværk reelt kunne trække på. Dvs. 75 pct. reglen for aktivering af ledige, hvor du højst må gå uaktiveret 25 pct. i aktiveringsperioden sættes ud af kraft, og muligvis kommer den individuelle betragtning/vurdering meget mere ind i billedet. (Vi kan så efter temperament vurdere om det egentlig betyder noget i forhold til nu, for dette skaber jo i sig selv heller ingen arbejdspladser). Jobtræning jobskabende? Kritik af offentlig jobtræning. Nok bedre end sit rygte, men der bør alligevel satses mere på den private sektor, idet dette oftere fører til faste job (reelle job). Esbjerg havn: - her forventes stigende aktivitet, og dette rejser selvfølgelig flere spørgsmål: - Hvilke personer/personaletyper efterspørges? - Hvor skal der sættes ind? - Hvor lang en tidshorisont? 3 mdr. 1 år eller? - Udviklingen skal her følges nøje, idet der er store konkurrenceproblemer på området! - Nødvendig med en grundig analyse af fordele/ulemper for havnen. Off-/onshore har jo mange følgeindustrier, så behovet er ikke kun det, man direkte kan se. Får vi stabilitet og kontinuitet skulle vi også gerne kunne skabe flere arbejdspladser, og ikke kun bevare status quo. Arbejdsmarkedsrådet skal bl.a. sætte ind med bedre fokus på vores styrker. Hvad kan seniorer tilbyde i forhold til andre? Hvad spærrer af for muligheder? AF har begrænsede ressourcer AF har i øjeblikket ikke meget at gøre godt med. Der er p.t. 100 fuldtidsstillinger, idet de inden for det sidste års tid er skåret ned i bemandingen med omkring 10 pct.. Det er svært at forklare hvad AF s rolle p.t. er/skal være. De kan i øjeblikket ikke selv helt bedømme deres fremtidige rolle, idet der endnu ingen generelle retningslinier er givet for området. Aktiveringsprocessen Fokus er nu fjernet fra aktiveringsprocessen over mod større virksomhedskontakt. Dette vil give AF mere reel viden Offentlig aktivering må dog godt bruges, hvis deres lønbudget er opbrugt. Og det er den jo for det meste, idet man jo blot budgetterer for lavt, derfor kan man hele tiden tage nye ind i aktivering, mens det hos det private skal det dreje sig om merbeskæftigelse. Bemærk: at ansatte i aktivering har de samme rettigheder som øvrige ansatte. Det nye regelsæt lægger op til opstramninger i stats-, amtsog kommunalt regi, men faktum er dog, at ingen endnu ved noget konkret. Oplevelsen af passivering og frustration er virkeligheden for mange ledige. AF har egentlig et rimeligt niveau for deres jobtræning, men alting kan jo gøres bedre - specielt med flere ressourcer til rådighed. Der vil i fremtiden blive sat større fokus på såvel de ledige som på AF. En bedre markedsføring af ledige er helt OK, men det må aldrig komme til at virke som en heksejagt, hvor de hænges ud som dovne, uengagerede, uinteresserede og selvforskyldte i deres specielle situation. Med pisken over hovedet er kravet til de ledige, at de skal skaffe sig selv i job. Job som - set fra den lediges virkelighed - desværre ikke eksisterer i det fornødne omfang, kontra den virkelighed som politikere og velbjergede fastansatte synes at betragte jobmarkedet med nemlig: at der skulle være mangel på arbejdskraft og ledige stillinger nok at tage af. Et krav fra de ledige om at påvise disse mange frie job mødes alt for ofte med en isnende tavshed, og nogle dage efter gentages så igen dette ikke-dokumenterede arbejdskraftbehov i diverse medier.. Nyhedsbrev 12 november 2002 Side 4

5 Der skal sættes mere fokus på nye udviklingsområder. På IT-området er der meget lav aktivitet i Ribe amt, her kender firmaerne egentlig ikke deres reelle behov, så derfor kører man, som man altid har gjort den stille udvikling. Vi efterlyser hermed en mere langsigtet og struktureret langtidsplanlægning, som ud over tendenser også har basis i realiteter. Voksenlærlinge også ældre er en måde at sætte fokus på områder, hvor muligheden for mangel på arbejdskraft vil opstå. Forebyggelse kan hindre akut efterspørgsel. Men det primære her er, at alle engagerer sig, og bakker fysisk op om givne tiltag. Kursusret Dagpengeperioden giver ret til 6 ugers kursusforløb pr. år. Dette er bedre end ingenting, men forslår alligevel alt for lidt, hvis det forventes at folk skal kunne opnå en vis portion viden, der senere kan bruges i beskæftigelsesøjemed. Etablering som egen chef Erhvervschefen/TIC kunne måske foretage sig noget med hensyn til nye initiativer for etablering som selvstændig. Her skal man lige huske at få en aftale med AF, så kan man muligvis køre en vis tid inden den reelle etablering. Det drejer sig også om at informere sin a-kasse og få accept og forståelse af situationen. Hos TIC kan man få råd og vejledning ellers kan det anbefales at bruger diverse styrelser fx erhvervsfremmestyrelsen. Det er normalt med en planlægningsfase på 6-9 mdr., og det er vigtigt at have et kundegrundlag inden opstart. Ny jobsøgningsfacilitet Der foreligger nu en ny version af AF s CV-bank - og jobsøgningsfunktionerne er udbygget, så det skulle være mere brugervenligt at gå til. Hensigten er, at alle jobsøgende skal lægge deres CV registrering ud på nettet. Men den bedste måde at søge job på er stadig at stemme dørklokker, enten det drejer sig om alment job eller engagement som voksenlærling. Der er en positivliste for voksenlærlingepladser ved tvivlstilfælde kontakt AF og de kan vejlede ellers målret din egen indsats. Voksenlærlinge aflønnes med minimum den overenskomstmæssige mindsteløn, men arbejdsgiverne kan få en del af disse udgifter refunderet via løntilskud, skolerefusioner m.v., så alt i alt kan det være en god forretning for firmaerne på denne måde at sikre den fremtidige medarbejderstab. Jobtræning er uden løntimer Bemærk at enkeltmandsvirksomheder kan få tilskud til jobtræningsforløb. Dette giver dog ikke den jobsøgende reelle løntimer, idet det betragtes som aktiveringstimer. Man kan endvidere altid afbryde et jobtræningsforløb, dette er dog ikke specielt populært! Der er oftest job efter et sådant forløb, og AF har konstateret en positiv respons på dette. Aktivering hos det offentlige er mest for at kunne opfylde givne kvoter, og EU tilskud gælder derfor kun til private og ikke til offentlige løsninger. På sigt giver det offentlige dog også enkelte faste job, men det er ikke noget, man skal regne med. Den fremtidige ledighed John tror på, at tiden arbejder for de ledige. Små årgange og behov for at få mere arbejdskraft, giver måske de langtidsledige muligheden for at finde plads på arbejdsmarkedet. Den bevidstløse aktivering specielt hos AMA giver systemet et dårligt ry, som også smitter af på AF. Her ønsker man flere økonomiske midler for på sigt at kunne styrke indsatsen mere målrettet for den enkelte ledige: Har man været ledig i 3 mdr., har man ret til selv at finde et jobtræningssted. Der gives løntilskud på op til 53 kr. pr. time i 6 mdr. AF s rolle er bl.a. at styre/kontrollere at aktiveringsredskaberne er i orden, og at arbejdspladsbeskrivelserne er OK. Desværre er der alt for mange arbejdsgivere (oftest de samme), der bevidst spekulerer i tilskud ved nyansættelser, men der er en succesrate på omkring 65 pct. for at jobbet efterfølgende beholdes. Omkring regler og rettigheder kan der læses nærmere på AF s hjemmeside. Parolen hos AF er bl.a. hvad må du eller ikke!, men den ledige savner faktisk mere denne: Hvilke muligheder har du?. Rygter vedr. rådighedsvurdering Der går løbende rygter omkring forhandlingerne i København. Fx omkring følgende: rådighedsvurdering opstramning af fortolkninger passende arbejde (kort tids ledighed) bestridbart arbejde (længere tids ledighed) Vurderingsråd skal se på/vurdere din aktivitet Accept af længere transporttid til/fra arbejde (holdningen hos en del arbejdsgivere er ellers at personalet ikke skal have for lang transporttid, idet det kan være en del af et dårligt arbejdsklima og dermed effektivitetsbegrænsende) Enstrenget system, der skal fremtidigt kun visiteres ét sted: kommu- Nyhedsbrev 12 november 2002 Side 5

6 nen eller AF? På dette område er AF nok billigst rent driftsmæssigt Differentieringsvurdering af de ledige mht. uddannelsesmæssige baggrunde, evt. større krav til højt uddannede omkring transporttider. Trivsel styrker Et nøgleord for ældre ledige er Trivsel, dvs. dette at føle sig brugbar/egnet, som værende et nødvendigt led, være et deltagende medlem i processerne i såvel firmaerne som i samfundet. Manglende ledelsesansvar/-kompetence dækkes alt for ofte ind under: enhver må tage ansvar for sit eget liv, ja men dette ansvar er sgu også fuldt afhængig af ydre omstændigheder, som den enkelte ikke er herre over og kan styre. Lille positivisme at spore AF må ikke/kan ikke sende folk til firmaerne uden, at der foreligger en bestilling. Ledigheden i Ribe amt er faldet med 6 pct. og dette vel at mærke ikke til aktivering. Vi fastslår slutteligt, at der findes fordomme hos alt for mange! Og dette om mangt og meget! Der gives i hvert fald 2 muligheder, når der sættes fokus på seniorproblematikken, samlet udgør de en ikke ringe styrke, som ved 1) fornuftig brug af medierne og 2) af deres folk på tinge kan påvirke og øve indflydelse. Arly R. Andet nyt fra foreningen Jobreform møder hård kritik Ifølge et forskningsprojekt lavet på Ålborg Universitet skulle indsatsen for at få flere i arbejde hvile på et helt forkert grundlag. Man har med den nye reform ikke tænkt særligt konstruktivt, idet man forventer kun ved hjælp af pisken at kunne få flere i arbejd; men faktum er, at pisken i sig selv kun betragtes som en straf af de ledige, idet den jo ikke skaber arbejdspladserne, som jo er helt nødvendige faktorer i den forbindelse. Jobbene skabes først, når arbejdsgiverne efterspørger mere arbejdskraft, og dette er jo helt og aldeles konjunkturbestemt. Den reform, som et flertal på tinge er blevet enige om at vedtage, har reelt mere basis i påstandene om, at ledighed er "selvforskyldt", og at de ledige bare skal piskes lidt mere for at komme i gang. Ifølge forskningsmedarbejder Christian Albrecht Larsen bygger en stor del af forliget på en diagnose af ledighedsproblematikken, som der gennem en helt reel analyse kan rejses alvorlig tvivl om. De forsøger at løse en problemstilling, uden at stille de rigtige værktøjer til rådighed. Ja reelt uden at stille noget som helst til disposition, idet det jo er arbejdsgiverne, der har muligheden for at skabe de arbejdspladser som de ledige skal besætte Salgsarbejdet skrider stille frem Vort lokale salgsarbejde skrider roligt og stille frem, men vi må erkende, at det kræver mere end et langt og sejt træk. Det er helt nødvendigt med et stort og robust engagement, idet der skal være mange bolde i luften. Vi har haft kontakt til nogle få nye virksomheder, og i vor opfølgning på salgs/kontaktbreve modtaget forskelligartede refleksioner. Herudfra kan vi se, at vi er på rette vej, men må samtidigt også erkende at der skal meget oplysning og smidighed til, når man opsøger et marked, der i øjeblikket virker stort set mættet. Vi må have arbejdstøjet på og så informere og igen informere. Arly R. Cafè-dag hver fredag fra kl I VORT MØDELOKALE - hyggeligt uforpligtende - kom hinanden ved - NETVÆRKSDANNENDE! Nyhedsbrev 12 november 2002 Side 6