Arabisk opbrud. Det arabiske forår Tunesien Yemen Jordan Syrien Iran Humanitær intervention Pres på EU s grænser USA s doktrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arabisk opbrud. Det arabiske forår Tunesien Yemen Jordan Syrien Iran Humanitær intervention Pres på EU s grænser USA s doktrin"

Transkript

1 Arabisk opbrud Det arabiske forår Tunesien Yemen Jordan Syrien Iran Humanitær intervention Pres på EU s grænser USA s doktrin Steffen Gram om Obamas udfordringer Udleveringen af Mladic Taiwan Den kolde krig Europa rundt

2 Verdenshavet og Frederiksholms Kanal: Værdig EU-formand? 2 Noter i marginen: Det elskede og hadede Vesten Jevgenij Bazjanov 4 TEMA Arabiske oprør har hver deres unikke baggrund Steffen Jensen 7 Tunesiens udfordringer Rikke Hostrup Haugbølle & Julie Pruzan-Jørgensen 20 Rivalernes forår i Yemen Siris Hartkorn 27 Jordan som prøvesag Rami G. Khouri 35 Syrien i oprør: Et spørgsmål om tid Lasse Ellegaard 38 Oprøret i Iran lever i det stille Vibeke Sperling 47 Humanitær intervention i Libyen Tonny Brems Knudsen & Mads Dagnis Jensen 54 Arabiske omvæltninger presser EU s åbne grænser Michael Seidelin 67 USA s doktrin: Liberalisme via engagement? Mads Dagnis Jensen & Tonny Brems Knudsen 75 BAGGRUND Obamas udfordringer Steffen Gram 80 Retfærdighed for ofre men ikke forsoning Vibeke Sperling 91 Taiwan i kort snor Anders Jerichow 102 Danmarks stemme: Siden sidst Brita Vibeke Andersen 107 LITTERATUR Hovedværker om den kolde krig Mette Skak 110 Europas hverdag og pudsigheder Jan Jakob Floryan 120 Bognoter 125

3 På eget ansvar På nuværende tidspunkt aner vi ikke, om det arabiske forår går mod sommer og årstidernes normale gang, eller om isvinter sætter ind i nogle af landene. Sikkert er kun, at regionen aldrig bliver den samme igen efter opbrud, som ikke kan gøres ugjorte. Opstanden i Syrien kan måske få særlige langsigtede konsekvenser. Ikke kun på grund af Syriens centrale geografiske placering og mulige indflydelse på Libanon, Irak, Jordan og den palæstinensiskisraelske konflikt. Også fordi Syrien er broen, som Irans indflydelse går over til det arabiske Mellemøsten. Blandt de forbløffende sider af opbruddene er deres generelt ringe religiøse karakter og fravær af antivestlige manifestationer. Demonstranterne har ikke vist den store bitterhed over Vestens støtte til deres diktatorer. De har om vi så må sige lagt hovedvægt på fælles demokratiske værdier frem for vestlige regeringers tidligere svigt af netop disse værdier i omgangen med regionens diktatorer. Det er forbløffende modent og storladent. Arabiske unge, der er opflasket med såkaldt antiimperialistiske paroler, har vist sig immune over for den aggressive panarabisme, som de er søgt opdraget til. Demonstrationerne i land efter land har også været enestående på grund af deres fredelige karakter. udenrigs Regimers monopol på vold er ikke søgt fravristet dem. I hvert fald har den fredelige protest indtil nu haft overhånden. Det varsler alt sammen godt for både en ny forståelse imellem Vesten og den muslimske verden samt for bekæmpelse af fundamentalisme og terror. De arabiske opstande slog Osama bin Laden politisk ihjel, før amerikanske kommandosoldater gjorde det fysisk af med ham. Israel kan gennem fred med palæstinenserne være med til at svække de rabiate tendenser i den arabiske verden, men for tiden handler Israel under Benjamin Netanyahu imidlertid stik modsat. Men det samlede resultat af de hidtidige opbrud er ødelæggende tab for den rabiate lejr, ledet af Syrien og Iran. Det er en åben udfordring af de dogmer, som har forpestet arabisk politisk kultur og plaget Vesten som fordomme. Arabiske unge har indset, at de kun kommer videre med selv er ken - delse, selvreflektion og egen indsats. Det er nok derfor, de er så overbærende over for Vestens medskyld for deres diktaturers år. Det er i sandhed at tage ansvar for egen skæbne. Man kan kun håbe, at Vesten giver dem al tænkelig støtte til det og så i øvrigt blander sig udenom. Redaktionen 1

4 Verdenshavet og Frederiksholms Kanal Værdig EU-formand? Én ting er, når en regering foretager sig noget i vore øjne dumt, men har en mening med det, står ved det og forsvarer det. Noget helt andet er, når den foretager sig noget dumt, som den selv opfatter som en ekspeditionssag, der bare skal listes igennem, men som viser sig i virkeligheden at være en eksplosionssag. En sådan sag er grænseaftalen mellem VKO. Og vor statsminister glemte øjensynlig at spørge i Udenrigsministe - riet, så Lene Espersen måtte vride sig i samtaler med vore tyske og svenske naboer, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen signalerede kan vi ikke bare lade være med at tale om det og gjorde alt for at bagatellisere det, som Dansk Folkeparti udbasunerede som en stor sejr for målet at holde udenlandske kriminelle, som især de østeuro pæiske lande angiveligt er storleverandører af, ude af kongeriget. Rumæniens udenrigsminister Teodor Baconschi anklagede under et besøg i København med rette Danmark for at gøre Rumænien til syndebuk: EU-lande skal vare sig for den populistiske fristelse til at finde syndebukke som falske løsninger på deres reelle problemer, sagde han. Blandt de rigtige løsninger er det samarbejde mellem dansk og rumænsk politi, som kom i stand med rumænske politibetjentes ankomst til Danmark. Det havde båret frugt med optrævling af flere kriminelle netværk og blev rost af begge parter endnu inden grænseaftalen var i hus. Baconschi fandt det ekstra beklageligt, at noget sådan kan komme fra et land som Danmark: Det er overraskende at se et sådant skridt fra et nordisk land, som vi har hyldet for etnisk harmoni og solidaritet, ikke blot i Europa men også over for Tredje Verden. Han ser det som led i den øgede højreekstremistiske fare, og han har givet vis ret i, at den er skærpet med angsten for alle de flygtninge, som det arabiske forår kunne bringe til EU. Højreekstremismen er ikke taget af, selv om flygtningene fra Mellemøsten og Nordafrika ikke kom i de bebudede flokke. Som Teodor Baconschi sagde: Det er vores fælles borgerpligt i EU at reagere hårdt imod alle former for fremmedhad. Det er sund fornuft, at fremmedhadet bringer fred og velfærd i EU i fare. Blandt de fornuftige i EU blev hele sagen en grim plet på Danmarks image. Og som det skulle vise 2 udenrigs

5 Værdig EU-formand? sig, da den skærpede grænseovervågning trådte i kraft i juli, blev der trængsel ved vore grænser ikke af folk, som ville ind, men af journalister fra hele Europa. Den liberale europaminister i den tyske delstat Hessen, Jörg-Uwe Hahn, opfordrede turister med kurs mod Danmark til at vende om og holde ferie andre steder i Europa. Vor skatteminister Peter Christensen kaldte det en stemme fra den hysteriske lejr. Og måske er Hahn lidt småhysterisk, men vi har også hørt reelt liberale stemmer imod. Tarek Al-Wazir fra delstatens næststørste parti, De Grønne, mener, at mange tyskere ser den øgede grænsekontrol som blot det seneste eksempel på stadig mere højreorienterede nationalistiske signaler fra Danmark. Som den rumænske udenrigsminister havde også Al-Wazir tidligere et ganske andet billede af Danmark end det DF s Pia Kjærsgaards stemme tegner, når den får lov til at bestemme så meget i Dannevang. For få år siden blev Danmark opfattet som en frihedens fæstning. I dag er der i stedet en lukkethed og frygt for det fremmede, sagde Al-Wazir. Og ja, det er signaler fra Danmark til naboerne om, at vi ikke tror på dem og er bange for, hvad de bringer med til landet ud over badedyr til vore strande. Det værste er dog, at europæiske højreekstremister som Frankrigs Le Pen har klappet i hænderne over det danske initiativ. Ja, de onde lo og de gode græd. Europa-Kommissionen vil over - våge os nøje og nogle turister vil måske holde sig væk. Den skærpede grænsekontrol er potentielt i strid med Schengen-aftalen, men værst af alt er det nationalistiske mål eller rettere selvmål, som Danmark scorede. Det ligner en gentagelse af Ungarns skæve skridt op til, at det overtog formandskabet for EU ved årsskiftet til Selv om Danmark ikke har foretaget så vidtrækkende stramninger i sin lovgivning som Ungarn, så kan der drages en parallel. Danmark vil ved årsskiftet til 2012 overtage formandskabet efter Polen, der ved indledningen til sin formandsperiode har proklameret at ville kæmpe for at bevare varernes og personernes frie bevægelighed som et af Unionens hævdvundne principper. Er Ungarn værdigt til at beskytte europæiske værdier?, spurgte mange, da Ungarn overtog formandskabet. Efter grænsekontrolballaden vil samme spørgsmål givet blive stillet om Danmarks som formandsland. Det må mildest sagt kaldes bittert. Navigator udenrigs

6 Noter i marginen Det elskede og hadede Vesten Nogle af mine bekendte kan ikke komme sig over, at soldater fra lande i NATO deltog i paraden den 9. maj 2010 på Den Røde Plads. Hvad sker der? udbryder de forarget. Man har sluppet fjenderne lige ind i Ruslands hjerte, helt frem til Kremls porte! Samtidig tager de selv samme mennesker gladelig på ferie i NATOlandene, køber ejendom dér, sender deres børn dertil på uddannelse og er endda fans af fodboldstjerner fra NATO-lande. Karlovy Vary er uanset Tjekkiets aktive deltagelse i NATO bestandig besat af vore landsmænd. Den centrale havnepromenade på feriestedet genlyder af vores hjemlige melodi: Hvor er dog aftenerne i Rusland så fortryllende. Skiltene på feriestederne er først skrevet på russisk og så på NATO-sprogene og i restauranterne er menuen tilpasset russisk smag. I England er næsten halvdelen af slottene blevet vores oligarkers ejendom, på Trafalgar Square hører man vores egne skældsord hyppigere end den lokale cockney. Vores landsmænd haster til Frankrig efter vin, parfumer og oste, i Italien nyder de sangene fra Napoli og belejrer butikkerne i Milano. Vores lands - mænd taler varmt om Spanien og det velorganiserede Tyskland. De udtrykker respekt for hollandske fodboldtrænere. Som tidligere anser de bulgarerne for brødre og værdsætter de århundredgamle bånd til Grækenland. De foretrækker Tyrkiets feriesteder frem for deres eget Sotji. USA som magnet Selv USA, det mindst elskede NATOmedlem i Rusland, tiltrækker som en magnet også et ikke ringe antal russere. Hundredtusinder af vores borgere er flyttet over på den anden side af Atlanterhavet. Blandt immigranterne figurerer hockeystjerner og computerspecialister, komponister og forretningsmænd, sangere og læger, jurister og kokke, forhenværende diplomater og undervisere i Det Sovjetiske Kommunistpartis historie. Hollywoods produkter skyller ind over vores biografer og tv-skærme. Samtidig importerer vi fra NATOlandene så livsvigtige varer som medicinsk udstyr, computere, mobiltelefoner, måleinstrumenter, biler, lokomotiver, fly osv. 4 udenrigs

7 Det elskede og hadede Vesten Vi har kort sagt brug for disse lande, de tiltrækker os. Men hvis det forholder sig sådan, hvorfor hader vi så NATO, der består af de selv samme lande? Kalder NATO da Rusland for fjende, forbereder NATO et angreb mod vores stat, prøver tjekkerne, danskerne, franskmændene, grækerne, bulgarerne og andre da at tilintetgøre os? Hvis vi virkelig tror på sådan en trussel, så skal vi holde op med at flirte med fjenderne, benytte deres varer og opkøbe slotte og fodboldklubber i Vesten. Vi skal gå over til massivt forsvar, forberede os på krig med dem og indgå i alliancer mod dem med Nordkorea, Iran og i sidste ende med al-qaeda. Det gør vi imidlertid ikke; vi fortsætter med at indtage en dobbeltholdning. På en og samme tid er vi gode venner med Vesten og i konflikt med Vesten, vi elsker og hader Vesten, vi har ikke tillid til Vesten og vi sætter vores lid til den. Hvorfor? Tilsyneladende spiller en hel række faktorer en rolle: styrken af inertien fra den kolde krig, vores stormagtsstolthed, der er såret af vores militær-politiske svækkelse og kroniske social-økonomiske tilbageståenhed, de civilisatoriske forskelle, Vest - ens arrogance og mistillid over for os. Også enhver stats (ikke mindst vores) evige ønske om at have fjender spiller øjensynlig ind de er nød - vendige for at holde sammen på nationen og aflede dens opmærksomhed fra indre mangler og stridigheder. udenrigs Reelle trusler Men der er i forvejen nok af reelle trusler. Mens vi forbereder os på at slå mytiske angreb tilbage fra de af os besatte Karlovy Vary og London, har skov- og tørvebrande næsten kvalt millioner af russere. Og, som det viste sig, var der ikke rigtig noget at bekæmpe brandene med. Der er en overflod af interkontinentale missiler, men akut mangel på brandslukningsudstyr. Og ud over brandene er vi truet af andre reelle ulykker narkomani, fattigdom, korruption, social splittelse og specialister med købte eksamensbeviser. Falsk medicin, rådne madvarer, etniske og konfessionelle stridigheder, drukkenskab, mangel på sygehuse og skoler, terrorister. De nævnte sygdomme skal bekæmpes, og da nogle af dem også plager NATO-landene, skal det ske sammen med dem. I vores historie har der jo allerede været tragiske perioder, hvor Rusland har sat alle kræfter ind på kampen mod de ydre fjender og er gået i opløsning på grund af indre ulykker. Sådan var det i Sådan skete det igen i Det så ud til, at vi mod slutningen af det 20. århundred havde produceret så mange missiler, at vi let kunne knuse enhver ydre fjende. Men missilerne blev stående ubenyttede i affyringsskakterne, og stormagten Sovjetunionen brast sammen under byrden af indre proble- 5

8 NOTER I MARGINEN mer. Det er på tide at tage ved lære heraf og ikke kæmpe mod vindmøller, men mod reelle trusler. Jeg vil i denne forbindelse gentage den franske oplysningsfilosof fra det 18. århundrede, Charles Montesquieus advarsel, der er blevet bekræftet mange gange i praksis ikke alene i Rusland, men også i andre lande: Små republikker dør for en ydre fjendes hånd, store af indre sår. Hvad angår NATO, må man også forstå følgende: hvis denne organisation opløses nu, bliver Europa igen en kedel af kogende lidenskaber og modsætninger. Naboerne på kontinentet vil før eller senere igen begynde at slås, og som vi og I udmærket ved, lider Rusland altid mest i ethvert europæisk blodbad. Man kan bare tænke på vort folks ofre i to verdenskrige. Jevgenij Bazjanov har titel af Fortjenstfuld Videnskabsmand i Rusland. Artiklen er bragt i den russiske avis Nesavisimaja Gazeta (Den Uafhængige Avis). (Fundet og oversat fra russisk af Lars P. Poulsen-Hansen). 6 udenrigs

9 TEMA: ARABISK OPBRUD Arabiske oprør har hver deres unikke baggrund Steffen Jensen Reflektioner over det arabiske forår til lyden af missiler i Libyen. Også den israelsk-palæstinen - siske konflikt påvirkes, men ingen af parterne synes at tage ved lære udenrigs Izzzzzzzzuuuuiiiit! Man hører bare lige den skarpe, hvissssslende lyd, alle kaster sig ned i støvet, og et sekund senere kommer drønet, som får indvoldene til at ryste lidt rundt i kroppen. Og er man heldig, rejser alle sig op igen. Det er vi. Indtil videre i hvert fald. Men Grad-missiler kommer igen og igen susende hen over vore hoveder og eksploderer med et øredøvende brag, som næsten sprænger trommehinderne. De er ved at skyde sig ind på os, de Gaddafi-loyale regeringstropper, som ligger gravet ned en 4-5 km længere fremme ad hovedvejen vestpå mod Tripoli. Missilerne er nu kun omkring meter fra os og den gruppe oprørere, som kontrollerer det vejkryds, vi befinder os i. Allah hu-akhba, råber oprørerne, hver gang en granat lander. Ingen af dem gør mine til at gå i dækning. Nogle er ved at lave kaffe på et lille bål, et par andre sidder og spiller skak og alle ryger de som skorstene uafbrudt. Hvad betyder faren ved rygning, når man kan blive dræbt af en granat inden dagen er omme? Izzzzzzzzuuuuiiiit buuuum! Jeg sidder i skyggen foran et udbombet kaffehus i Dafniya, en lille landsby uden for den belejrede libyske by Misurata, omkring 180 km fra Tripoli, og skriver på denne artikel, mens min fotograf Rasmus Nielsen har stillet vores transportable satellit-uplink op på taget af bilen, og er i færd med at sende dagens indslag hjem til TV2/Nyhederne. Welcome to Libya Ahalan va-sahalan Welcome to Libya, siger en ung dreng på år 7

10 TEMA: ARABISK OPBRUD på gebrokkent engelsk. Han smider sit gamle belgisk producerede 7,62 mm FN-maskingevær på jorden og sætter sig ved siden af mig. How are you? Er det dit første besøg i Misurata, spørger han. Jeg nikker. Han er så ung, at det skæg, han forsøger at anlægge for at ligne en rigtig hellig kriger, kun er nogle krøllede dun på hagen. Men han har allerede kæmpet imod Gaddafis soldater i tre måneder. Som alle andre vil han vide, hvad jeg tænker, og hvor lang tid, jeg giver Muammar Gaddafi. You are from the outside. You know stuff, siger han med tilstræbt amerikansk accent. Han har aldrig været uden for Libyen. Er Gaddafi ved at vælte? Vi hører, at den amerikanske udenrigsminister forhandler med folk i hans inderkreds. Hvad siger du? Det kan også være psykologisk krigsførelse, svarer jeg. For at få Gaddafis styrker længere oppe ad vejen til at frygte, at han er på vej til at forråde dem bag deres ryg. Han nikker og tænker lidt over det: Så bliver vi sikkert nødt til at kæmpe os frem hele vejen til Tripoli, siger han uden at fortrække en mine. Men det kan tage lang tid. Oprørerne her i Misurata-området har været belejret af regeringsstyrkerne i månedsvis, og er konstant under bombardement af Gaddafis tunge artilleri og Grad-raketter. Alligevel synes de underligt opstemte og sejrssikre. I de seneste måneder har oprørerne i Misurata kæmpet en indædt kamp for ikke at blive løbet over en - de af regeringsstyrkerne, som både i udrustning og træning er dem langt overlegne. Oprørsstyrkernes eneste fordel måske i virkeligheden deres hemmelige våben er deres motivation og visheden om, at deres alternativer er til at overskue. Enten vinder de, eller så dør de. Ingen tror, at de har en chance for at overleve, hvis de bliver taget til fange eller kapitulerer. Izzzzzzzzuuuuiiiit buuuum! Det er ikke bare lyden af Gaddafistyrkernes granater, der pifter ind over hovederne og eksploderer. Det er også på en vis måde lyden af Det Arabiske Forår. Den lyd foråret har fået her i Libyen. Undtagelser som Sydsudan Libyen er blot en af de mange skue - pladser, hvor Det Arabiske Forår i øjeblikket udspiller sig. Tunesien, Egypten, Syrien, Bahrain og Yemen er andre. Marokko har valgt en mere lempelig linje, som også er udløst af uroen i regionen; og den mulige forsoning mellem palæstinensernes rivaliserende Hamas- og Fatah-bevægelser hænger også sammen med det. Der er absolut grøde i den mange steder i Mellemøsten i øjeblikket. Ikke alle steder skyldes uroen og ændringerne nødvendigvis Det Arabiske Forår i lige og direkte forstand. For eksempel Sydsudan som 8 udenrigs

11 Arabiske oprør har hver deres unikke baggrund lige er blevet udråbt som en uafhængig stat. Men den politiske dynamik i hele regionen har givetvis også indflydelse på, hvordan tingene udvikler sig i Sudan. Der er også spændinger i Libanon, som har fået en Hizbollah-kontrolleret regering, mens FN nogenlunde samtidigt har udpeget fire Hizbollah-medlemmer som skyldige i mordet på tidligere premierminister Rafiq Hariri i Her er der heller ikke nogen direkte forbindelse, men begivenhederne omkring dem spiller alligevel ind, og de unges krav om anstændig regeringsførelse og respekt for loven andre steder i Mellemøsten registreres også af Libanons unge. Desuden vil de sammenstød, der i øjeblikket finder sted i Syrien, som alt andet hos den store nabo altid få betydning for udviklingen i Libanon. Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad er under pres både fra den åndelige leder Ali Khamenei og også fra sit eget bagland i Revolutionsgarden. Det er heller ikke umiddelbart forbundet med Det Arabiske Forår, og alligevel vil begge dele påvirke hinanden. Og på den måde kunne man blive ved. Hvad er det så der sker, og hvorfor sker det? Dramatiske historiske begivenheder som revolutioner, opstande og borgerkrige har det altid med at blive personificeret med en enkelt helt eller identificeret med en specifik begivenhed. Det skyldes sikkert både menneskelig natur og aktivist - udenrigs ernes behov for et symbol, der kan bruges til at samle folk om banneret og sagen, men det skyldes formentlig også os i medierne, som elsker at kunne sætte ansigter og skæbner på alt. Derfor kunne jeg naturligvis godt give en malende beskrivelse af den frustrerede, unge tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi, som havde fået nok og brændte sig selv ihjel i protest imod en lokal politibetjent, der konfiskerede hans grøntsagsbod i byen Sidi Bouzid 300 km syd for Tunis, og dermed uden at vide det blev gnisten, der fik den tunesiske revolution til at eksplodere. Eller Khaled Said, der efter en aften i byen med nogle venner i den egyptiske middelhavsby Alexandria uvist hvorfor blev arresteret af politiet og tævet ihjel i en trappeopgang. Hans død bliver kendt igennem Facebookgruppen We are all Khaled Said, hvorefter han blev et af den egyptiske revolutions samlende symboler. Ligheder og unikke grunde Men det vil jeg dog ikke. For begivenhederne er ikke begrundelsen for revolutionerne i hverken Tunesien eller Egypten. De var maksimalt den gnist, der fik de allerede fyldte krudttønder af vrede og frustration til at eksplodere. Men som symboler var Mohamed Bouazizi og Khaled Said brugbare både for aktivister og journalister, så mange tror, at revolutionerne i Mellemøsten skyldes dem. 9

12 TEMA: ARABISK OPBRUD På overfladen er mange af årsagerne, utilfredsheden og vreden fælles i de arabiske lande, som oplevede demonstrationer, væbnede sammenstød og omvæltninger. Men fokuserer man kun på disse ligheder, mister man fornemmelsen for alle de unikke grunde, der også er i hvert af de samfund, der er blevet fejet med af Det Arabiske Forår. Det forår, der begyndte i Tunesien, hvor de daglige optøjer og demonstrationer ret tidligt førte til præsident Zein el-abedine Ben Alis uværdige flugt først til Frankrig, som vendte ham ryggen, og derefter til Saudi-Arabien. Det fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mangen arabisk diktator. Især da uroen bredte sig som en ørkenstorm fra land til land. Egypten, Libyen, Bah - rain, Yemen og Syrien. Der er i dag næppe en mellemøstlig præsident, konge, emir, militærdiktator eller autokrat, som ikke i øjeblikket har daglige møder med sine sikkerheds - chefer, rådgivere og sammensvorne, for at finde ud af, hvordan de skal ride stormen af, samtidig med at de bare for en sikkerheds skyld forsøger at flytte deres værdier til sikre bankkonti rundt i verden, hvor der ikke stilles ubehagelige spørgsmål om, hvor pengene stammer fra. I Egypten bliver den tidligere præsident Hosni Mubarak og hans to sønner snart stillet for retten, hvis Mubarak ikke bukker under inden for den cancer, hans forsvarsadvokat påstår, at han lider af. Landets præsident igennem tre årtier kan risikere at blive dødsdømt, hvis anklagemyndigheden formår at bevise, at ordren til at bruge dødelig vold imod demonstranterne kom fra ham. Libyen er indtil videre reelt blevet delt i to. En østlig del som effektivt er på oprørernes hænder, mens det vestlige Libyen fortsat kontrolleres af en stadigt mere utilregnelig oberst Muammar Gaddafi. Libyen befinder sig i en reel borgerkrig mellem en utrænet, amatøragtig men højtmotiveret oprørshær, der dog næppe ville have en chance, hvis NATO ikke bombarderede Gaddafis militær fra luften. Det Nationale Overgangsråd, som den provisoriske oprørsregering officielt hedder, er ved at løbe tør for penge, og med mindre der snart findes en international politisk løsning på oprørernes finansielle problemer, kan revolutionen bryde sammen, inden den har nået sit mål. Syrien langsom massakre Syrien befinder sig midt i en langsom, rullende massakre på befolkningen, som uanset den brutale vold synes at slutte op om opstanden i stadigt større tal. Præsident Bashar al-assad, hvis familie har kontrolleret landet i 40 år, synes ubøjelig. Mange siger, at hans styre, som i en vis udstrækning baserer sig på landets alawitiske minoritet, frygter, at de ikke kun kæmper for deres politi- 10 udenrigs

13 Arabiske oprør har hver deres unikke baggrund ske magt, men også for deres egen fysiske overlevelse, og derfor ikke ser nogen mulighed for forsoning og kompromis. Den nationale dialog, regimet netop har indledt, er der ikke mange af de unge aktivister der tror på, selvom nogle gamle oppositionspolitikere deltager i den. I Yemen har præsident Ali Abdullah Saleh overlevet et attentat, men befinder sig på et saudiarabisk hospital, hvorfra der kommer modstridende oplysninger. Hans eget regime siger, at han vil vende tilbage til Yemen i løbet af kort tid og genindtage præsidentposten. Saudierne synes at mene, at præsidenten er langt hårdere medtaget, og har brug for en mere langstrakt medicinsk behandling. Om Saleh faktisk kun er til hospitalsbehandling eller er i en form for medicinsk semi-husarrest, fordi saudierne vil gennemtvinge en magtoverdragelse i Yemen, er uklart. På østaten Bahrain er det sunnierne, der udgør minoritetsstyret omkring Khalifa-familien. Her kæmper det shi itiske befolkningsflertal sammen med moderne og mere liberalt indstillede sunnier for også at få del i vore vestlige liberale frihedsidealer. Noget kongefamilien hidtil med held har afværget. Og den holder sig fortsat ved magten med hjælp fra politi og sikkerhedsstyrker, som for en stor dels vedkommende består af jordanere, pakistanere og andre udlændinge, fordi regimet ikke stoler på sin egen shi itiske befolkning. Når det går rigtig hedt til, sender udenrigs Saudi-Arabien sine egne sikkerhedsstyrker i panservogne over til øen for at stive kongen af. Det ulmer også i en lang række andre arabiske stater. Der har været demonstrationer i Jordan. Libanon er heller ikke stabilt, om end utilfredsheden her har andre rødder. Algeriet og Marokko har også haft sine demonstrationer. Den marokkanske kong Mohammed VI forsøger sig med en fredelig dialog, sindige liberaliseringer og en ny, lidt mere demokratisk forfatning. Som Berlinmurens fald Uanset hvordan det ender, vil året 2011 gå over i historiebøgerne. Intet vil være det samme, når støvet lægger sig. Vi er oppe på niveau med Den Islamiske Revolution i Iran i 1979, Seksdageskrigen i 1967 eller Israels oprettelse og det palæstinensiske flygtningeproblems opståen i Det er ikke uden grund, at mange analytikere og kommentatorer siger, at de dramatiske begivenheder er på niveau med Berlinmurens fald på arabisk. Det vil dog være naivt at tro, at den arabiske verden er blevet fuld af demokratier, når der igen falder ro over regionen. Hvis blot nogle af de arabiske lande, når røgen letter, er kommet på rette vej med kurs mod mere frihed og folkelig medindflydelse, vil Det Arabiske Forår kunne kaldes en kæmpemæssig succes. Men der vil 11

14 TEMA: ARABISK OPBRUD under alle omstændigheder være tale om et mentalt-politisk jordskælv af dimensioner i en region, som indtil for kort tid siden syntes upåvirkelig og totalt immun over for frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne. Vi har også en tendens til at omtale alle uroligheder og demonstrationer i den arabiske verden i disse måneder som en del af Det Arabiske Forår, som en del af den samme bølge af vrede og frustrationer, som om demonstranterne fra Tunis til Sana a er en del af et fælles oprør med ens årsager, samme mål, og inspireret af en fælles ideologi. Det er langtfra tilfældet. Der er næppe nogen tvivl om at samtidigheden betyder, at den ene opstand rent taktisk og teknisk er blevet inspireret af den anden. Men der er lige så mange årsager og forudsætninger, der skiller de forskellige oprør, som der er forhold, der forener dem. Og disse forskellige rødder og forudsætninger betyder også, at landenes chancer for at nå de mål, demonstranterne drømmer om, er ligeså forskellige. Tuneserne er stort set en nation af rimeligt veluddannede middelklasseborgere, som for en meget stor dels vedkommende er ret vestligt orienterede. Befolkningen er forholdsvis homogen, og tilhører samme, rimeligt moderate udgave af islam. Trods sine mangler og myndighedernes løbske korruption var det tunesiske samfund også inden revolutionen ganske velorganiseret. Omkring 80 procent af befolkningen ejer deres eget hus. Egypten uden for Kairo Egypten er en kæmpemæssig nation, hvor størstedelen er fattige med en meget sparsom skolegang bag sig, ofte meget fromme muslimer, og selvom vi i omverdenen er rimeligt velinformerede om revolutionen på Tahrirpladsen i Kairo, er der mange egyptere i landsbyerne i deltaet eller i Øvre Egypten, som ikke har oplevet mærkbare forandringer, og det lidt de ved om begivenhederne i Kairo, hører de fra de aktivister fra Det Muslimske Broderskab, som er langt mere aktive i landdistrikterne og fattigkvartererne i storbyerne, end de unge, moderne reformaktivister, der faktisk stod for den egyptiske revolution. I modsætning til Egypten, som har en distinkt national identitet, der strækker sig årtusinder tilbage i historien, er Libyen en relativ ny nationalstat med en befolkning, der baserer sig på stammer, hvis oprindelse er nomadestammer fra ørkenen. Et stammesystem, som kunne være gradvist forsvundet i takt med urbaniseringen, men som Gaddafi holdt i live i en del og hersk politik. Og mens både Tunesien og Egypten har relativt veludviklede civilsamfund i betydningen af organisationer, fagforeninger og meget andet (med alle de begrænsninger der 12 udenrigs

15 Arabiske oprør har hver deres unikke baggrund udenrigs naturligvis følger af at fungere i et ikke-demokratisk samfund), så mangler Libyen fuldstændig denne form for organisering af befolkningen. I Tunesien er det gamle system næsten blevet luget ud, så befolkningen nu skal til at bygge nye strukturer op fra grunden. Mens Egypten nu ikke ledes af de revolutionære, men tværtimod af militæret, som var en integreret del af det regime, der angiveligt skulle være væltet. Og libyerne, når de kommer til det punkt, hvor Gaddafi er forsvundet, skal lappe landet sammen efter en blodig borgerkrig. Mens militæret stillede sig på befolkningens side i Tunesien, og ikke har tradition for at spille nogen større politisk rolle, så er de væbnede styrker i Egypten en enorm politisk og økonomisk magtfaktor, og selvom de officielt har stillet sig på befolkningens side og ubestrideligt har været en stabiliserende faktor midt i omvæltningen, så er det stadigvæk et åbent spørgsmål, om det egyptiske militær har forsøgt at beskytte så stor en del af det gamle system som muligt eller blot sine egne investeringer, økonomiske interesser og politiske indflydelse snarere end ærligt at dele demonstranternes ønske om grundlæggende og gennemgribende at reformere det egyptiske samfund. Og helt anderledes forholder det sig naturligvis med de militære styrkers rolle i Libyen og Syrien. I Libyen har store dele af de væbnede styrker skiftet side og kæmper nu sammen med oprørerne. I Syrien er militæret fortsat rimeligt loyalt over for regimet, og oprørerne har ikke haft held til at erobre et egentligt landområde endsige etablere en egentlig oprørsledelse. Og sådan kunne man blive ved land for land med at fremhæve lige så mange forskelle som ligheder. Israel og Palæstina Andre araberes kamp har brudt palæstinensernes monopol på de internationale mediers opmærksomhed. Og Israel er langsomt (for langsomt formentlig) ved at indse, at landet i Washington ikke længere udelukkende ses som en strategisk gevinst i Mellemøsten, men i stigende grad i visse situationer også opfattes som en byrde. I en række krisesituationer i Mellemøsten fra Golfkrigen i og frem har Israel ikke kunnet assistere USA. Tværtimod har en israelsk medvirken kunnet sabotere USA s og Vestens forhold til de vestvendte arabiske lande som vi fejlagtigt har en tendens til at kalde moderate der i de pågældende situationer har været mere brugbare for Vesten i forsøgene på at løse konflikterne. Ud over den bratte opvågning til denne nye virkelighed så præsenterer bølgen af revolutioner og systemkritiske optøjer, som lige nu skyller hen over den arabiske ver- 13

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten?

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? ANALYSE March 2011 Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Hvilken rolle har militæret spillet i de omvæltninger, vi har set i Mellemøsten i de seneste måneder og

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og Udenrigsudvalget 2010-11 URU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 149 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011): Hvad kan

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere