Januar Lad os kippe med flaget Side 2 Månedens arbejde Side 3 Konsulenternes hjørne Side 6 Saunahonning

Transkript

1 1 Januar 2000 Lad os kippe med flaget Side 2 Månedens arbejde Side 3 Konsulenternes hjørne Side 6 Saunahonning Side 7 Tanker om fremtiden Side 8 Den gamle skole Side 12 Coumafos resistens Side 16 Kort Side 17 Annoncer Side 20 Møder Side 28 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 1

2 134. Årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Tlf Fax Telefontid mand.-fred. kl Hjemmeside: Salgsafdeling, Redaktion, Konsulenter, Annonceekspedition Asger Søgaard Jørgensen Flemming Vejsnæs (ansvarsh.) Marianne Svenningsen Inge Holm Konsulent Carsten Wolff Hansen Telefon Bil-tlf Formand Kristian Skovmose Hamborgvej 5B, Grædstrup 8740 Brædstrup Tlf eller Træffes bedst tirs.-fre. kl Deadline Februar-nr.: Mandag den 24. Januar Deadline Marts-nr.: Torsdag den 24. Februar Oplag: 5200 Artikelkorrektur: Finn Christensen Forsidefoto: Vi ønsker mangfoldigheden af danske biavlere velkommen i det nye årtusinde. Foto: Jørgen Ejler. LAD OS KIPPE MED FLAGET I klangen af nytårsklokken ligger der en forpligtelse til at tage vare på det, vi holder af, på hinanden - en forpligtelse til at ønske hinanden et godt og lykkebringende nytår og med øjnene vendt mod det nye årtusind at være med til at give kommende biavlere et godt fundament. Biavlen har været en vigtig del af den danske bondekultur, det vidner Chr. 5. s Danske Lov af 1683 om; men vi skal ikke glemme at hovedkilden til denne var Valdemar Sejr s Jyske Lov af Der er ting fra den tid, der stadig er gældende, og det bør vi være stolte af. Set over så lang en tidsperiode vil det sidste årti s problemer forhåbentlig være små for eftertiden. Der har været brydninger i debatterne i lokalforeningerne, blandt varroa-instruktørerne, blandt forskere, der har været selverkendelse, og fælles holdningsbearbejdelse har båret frugt. På flere områder er det ikke nok med en holdningsændring, der skal også en handlingsændring til, og det tror jeg, vi vil opleve i det nye årtusind, derfor er der grund til at kippe med flaget og sige tak til de mange, der har biavlen som hjertesag og som landet over har ydet en stor indsats. Godt nytår! Bimester Jørgen Bang Hovedbestyrelsesmedlem ISSN Tryk: Nordjylland Bogtrykkeri, Ålborg 2 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

3 MÅNEDENS ARBEJDE Vi går trygt ind i det nye årtusinde, med dette års månedens arbejde skribent. Langt de fleste biavlere kender godt Eigil Holm fra hans fremragende lærerbøger i biavl og for hans foredrag. Vi byder Eigil Holm velkommen som skribent til månedens arbejde. Det hører sig til, at den, der skriver månedens arbejde, præsenterer sig selv. Jeg er 23 år gammel, den 26. juni år 2000 fylder jeg 24 år, altså som biavler. I 1976 skrev jeg en bog om bestøvning af blomster. Under arbejdet med bogen blev jeg klar over, at det kunne være nyttigt at få praktisk erfaring med bier. Derfor deltog jeg i Danmarks Biavlerforenings sommerskole i Glamsbjerg på Fyn. Ved afslutningen af kurset sagde en af de fynske biavlere, Svend Åge Pedersen, at jeg skulle have et stade og noget biavlerudstyr med hjem. Ellers kommer du aldrig i gang, sagde han. Så trak han mig hen til en stadefabrikant, og jeg fik et trugstade med hjem på bagsædet af en Folkevogn, tilhørende den senere formand, Kort Larsen. Det besværligste ved min start som biavler var at få stadet ind i Folkevognen. Da jeg var kommet hjem, stillede jeg bistadet op i haven med min kones og min nabos velsignelse. Så gik jeg til en biavler og bad om en sværm. Et par dage senere kom den. Det var et stort øjeblik, da sværmen blev hældt ned i stadet. Jeg iagttog forundret, at bierne opførte sig som en sejtflydende væske, næsten som honning under aftapning. Senere blev jeg klar over, at det er en usikker metode at starte sin biavl med en sværm. Man aner intet om dronningen, og det er helt tilfældigt, om hun er god. Faktisk svarer det til, at en ung mand bliver giftelysten, hvorefter han køber en rulle reb. Deraf laver han en lasso, og så går han ud på gaden, fanger en kvinde, anbringer hende i sit hus og avler børn med hende. Om det ægteskab bliver godt, er lige så tilfældigt, som at en sværm har en god dronning. Af Eigil Holm Bysskovvej Gedved Mit første bistade, et trugstade fra Fyn. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 3

4 Sådan så vi ud, da jeg gik på biavlerskole i Min sværm arbejdede godt. Bierne stak mig, og jeg var stolt af de 10 kilo honning, den gav. Jeg fik nogle flere erfaringer siden. De er beskrevet i mine bøger om biavl: Lærebog i Biavl, der udkom første gang i 1983, Kunstig befrugtning af bidronninger 1986 (også på engelsk), og Dronningeavl, arvelighedslære og forædling af bidronninger 1995 (på tysk 1997). Desuden har jeg skrevet talrige artikler og holdt mange foredrag. Det har været nyttigt for mig at holde foredragene, for biavlerne fortæller mig næsten altid noget nyt. MIN BIAVL Jeg har aldrig haft mange bistader, 7 er vist det største antal, der har været i min bigård. Mit formål med at have bier er nemlig ikke at sælge honning eller bestøve frugttræer; honningen og bestøvningen af mine frugttræer er blot en velkommen sidegevinst. Hovedformålet er at skrive og fortælle om bier, og det kræver, at jeg til stadighed har med bier at gøre. Jeg har bierne stående i min nabos have, han er læge, og vi går sammen til bierne. Allerede første gang, han var med i bistadet, opdagede jeg, at han brugte sin lægeerfaring. Han planlægger alle sine bevægelser, og han arbejder stille og roligt med respekt for de levende bier. De må endelig ikke tage skade af behandlingen. Jeg har aldrig set ham gøre en uoverlagt bevægelse. Jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil være bange for at blive opereret af ham. Læger skriver altid journal over deres patienter. Han er lige så nøjagtig med at føre journal over familierne. Det er jo vigtigt, når man skal finde ud af, hvem der skal have ny dronning, og hvem der kan bruges til avl. Det er også nødvendigt at følge virkningen af behandlingen mod Varroa, for journalen fortæller, f.eks. om behandlingen er lykkedes, eller om der er sket en invasion af Varroa med smittede bier. HVAD SKAL EN BIAV- LER LAVE I JANUAR? Januar kan man ikke arbejde med bierne. Man bør dog fornøje sig med at se til sin bigård. På en solskinsdag med ca ved middagstid kan man se bierne flyve ud og tømme tarmen. Det er godt, hvis det sker, for så er risikoen for bugløb minimal. Bierne kan faktisk holde sig et halvt år, hvis det er nødvendigt. Men tarmen svulmer op af afføring, og hvis bierne forstyrres, kan de tømme tarmen i stadet. Så vader de rundt på brune klatter og bliver inficeret af Nosemasygen. Sandsynligvis dør de alle sammen. Dødsårsagen ses 4 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

5 af de brune klatter på rammerne. Netop forstyrrelsens effekt gør, at man ikke kan tilse bierne før første renselsesudflugt. Der er heller ingen grund til det, hvis de har fået vinterfoder nok. Men andre forstyrrelser kan ske. Snetyngede grene kan banke på bistadet og fremkalde diarré, så man bør have en grensaks med i bigården, når den første sne er faldet. Mus kan trænge ind i stadet; det er dog sjældent et problem, når flyvespalten er de normale 7 mm høj. Endelig kan musvitter få den vane at banke på bistadet og æde bagkroppen af de bier, der kommer ud. Forkroppene og vingerne bliver liggende foran stadet og røber synderen. Måske kan det hjælpe at hænge fuglefrøkugler og spæk op i nærheden og håbe, at musvitterne er glade for det? Ellers noget? Man kan gå til foredrag og nyde samværet med andre biavlere. Man er også velkommen i naboforeningerne. NB: Alle artiklerne i Månedens arbejde er skrevet med henblik på, at TfB udkommer d. 20. i hver måned. Hovedet af bi tegnet under mikroskop ved 30 ganges forstørrelse. Bemærk hårene på øjnene, for i mørket føler den med sin øjne i stede for at se. Jeg har mødt en bi. Den stak mig på underlæben. Jeg fortæller alle folk, at det næsten kun er biavleren og hans børnebørn, der bliver stukket, for bier stikker ikke, når de er på arbejde i blomsterne. Vi ville også forsvare os, hvis taget blev løftet af vore huse og vi blev rystet ud af sengene. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 5

6 Konsulenternes hjørne Da jeg fornylig lige har investeret i en spand med 15 kg lynghonning, fik jeg mig en kedeligt oplevelse, nemlig den at lynghonningen ikke var, som den burde være! Smagen af lyng er der i en mild grad, men farven er mere som en sensommer honning (lysebrun/modehvid) og i spanden var den grov krystalliseret. Honningen havde altså ikke den portvins farve, som jeg egentlig forventer rigtig lynghonning har. Flere har fortalt mig, at det kan skyldes, at der har været for meget raps i den. Derfor tillader jeg mig at spørge, hvor meget lyng, der skal være i honningen, før jeg kan tillade mig at sælge den som lynghonning til mine kunder med god samvittighed og dermed tillade mig at tage de 40 kr., som honningnoteringen i tidsskriftet foreslår! Til læseren Angives en honning at være en lynghonning, skal den følge honningbekendtgørelsen. I honningbekendtgørelsen står der, at gives en honning en angivelse af honningens oprindelse betyder det, at FV En læser spørger om, hvad lynghonning egentlig er? honningen i overvejende grad (tolkning; mere end 50%) skal stamme fra den angivne oprindelse, og der må ikke være iblandet andet honning efter at honningen er slynget. Iøvrigt skal honningen have smags- og duftsmæssige kendetegn, som passer til den angivne oprindelse. Hvis der iblandes rapshonning i en lynghonning, er det altså ikke længere en lynghonning i følge honningbekendtgørelsen, som jo er den lovgivning, som beskytter produktet honning for bl.a. forfalskning. Lynghonning kan blive temmelig hvid, når den er krystalliseret - og det gør lynghonning også på et tidspunkt hvis ikke den er helt ren - og det behøver den altså ikke at være. Du kan eventuelt sende en prøve ind til analyse. Se i Tidsskrift for Biavl nr. 11/1999 side 343. Hvis du er hurtig kan det nåes endnu. Honninger med Danmarks Biavlerforenings etikette, skal overholde honningbekendtgørelsen. Er kunden i tvivl om honningens ægthed, har man derfor lov til at sende honningen ind til DBF og få den prøvet. Kan vi ikke selv afgøre om honningen opfylder honningbekendtgørelsen krav, sender vi den til videre analyse i Tyskland. Her kan man især ud fra en pollenanalyse afgøre, om honningens angivelse er korrekt. Hvis det fortsat skal være muligt at få 40 kr. for et glas lynghonning, er det for os at se vigtigt hele tiden at levere et produkt, som rent faktisk er lynghonning! DBF s konsulenter 6 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

7 Saunahonning I Finland smører de sig ind i honning, når de går i sauna. fordele. Sauna honningen opbevares normalt uden for det varme sauna rum og tages kun ind til påsmøring. Normalt er honningen forholdsvis grovkrystallinsk for at give en skrubbende effekt på huden. Men også flydende honninger bruges i saunaen. Eteriske olier, såsom fyr (pinus) olie eller ene (juniperus) olie bliver brugt til at give en behagelig duft. Nogle terapeutiske effekter forsøges også opnået med forskellige urteolier. Vær opmærksom. Man skal virkelig vide, hvad man gør, når man blander eteriske olier i honningen, da nogle af dem kan være meget kraftigt virkende på huden. Den rene honning var den første version af saunahonning, og den er stadig meget populær blandt finner. Mere information om finsk sauna honning kan fås hos: Anneli Kankare, Finlands Biavlerforening Sauna honning er blevet et populært kosmetisk middel i Finland. Specielle saunahonninger er blevet produceret til hudpleje i den varme sauna. Det oprindelige produkt er en honning, som er forholdsvis groft krystalliseret for at give en svag slibende effekt. Mange typer indeholder en smule eteriske olier for helse og duft. Efter et bad føles huden dejlig frisk. Muskler og sindet føles også afstresset. Markedsføringsrådgiver Anneli Kankare Anneli.Kankare.SML@sci.fi Hvordan bruges sauna honningen? Saunaen bør ikke være for varm. En mild temperatur på mellem grader vil være fint. Normal tages der et bad før et sauna besøg. Det er derfor en god ide at tørre sig inden brugen af saunahonningen eller at gå direkte ind i saunaen med tør hud. I starten smides der ikke vand på saunaovnens sten. Honningen påsmøres med fingerspidserne på hænder, skulder, nakke og brystkasse. Herefter masseres ansigt og området omkring øjnene med saunahonningen. Man kan mærke, at de første honningdråber trænger ind i huden efter 5-10 min. Hvis man har spændinger i nakken og på skulder, kan man massere det let med sauna honning. Efter at have givet en god sauna behandling på hele kroppen, kan der nu kastes lidt vand på saunaens sten. Efter et dejligt brusebad efter dampbadet, føler man sig afslappet og huden føles smidig og ren. Saunahonningens struktur Oprindeligt kom saunahonningen direkte fra en sauna honning krukke. Nu findes der flere forskellige typer at tuber, som gør, at honningen er nemmere at TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 7

8 TANKER OM FREMTIDEN Danmarks Biavlerforenings formand, Kristian R. Skovmose, vender her omkring nytår blikket frem mod de kommende udfordringer og opgaver, som biavlen i Danmark og landets største biavlerforening Danmarks Biavlerforening står overfor. Af Kristian Skovmose Formand for Danmarks Biavlerforening MANGFOLDIGHED Det sidste halve år har jeg flere gange undret mig over den kolossale mangfoldighed, som hersker indenfor det ret beskedne erhverv, som biavl er. Hver eneste biavler har sine løsninger og ideer, hvis han eller hun ikke lige frem har flere, og hver forening eller institution, har sin opfattelse af, hvordan biavlen skal drives praktisk og politisk. Det er inspirerende, men det er også forbistret besværligt, når arbejdsopgaver m.v. skal fordeles. Ind imellem kan man føle kompromis følger kompromis. Desværre tror jeg ikke situationen ændrer sig fremover. Derfor er det efter min opfattelse tvingende nødvendigt, at Mangfoldigheden blandt biavlerne kan være lige så stor som lupinens farvepragt. biavlssektoren som helhed udviser så meget storsind fremover, at der levnes både plads og accept til alle forskellige synspunkter. Kun hvis der er gensidig åbenhed og accept af hinandens forskellighed, er forudsætningerne til stede for en konstruktiv udvikling af biavlssektoren for såvel erhvervs- som hobbyfolket. ØKONOMI En afgørende forudsætning for Danmarks Biavlerforenings aktiviteter er ind- FV 8 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

9 FV tægter fra medlemskontingenter og projekttilskud til fagligt arbejde. Skulle vi selv skabe grundlag for alle vores aktiviteter, måtte kontingentet forhøjes drastisk, eller der skulle oprettes en fond med et indskud på mere end 6000,- kr. pr. medlem, eller evt. var det nødvendigt at ændre på kontingentformerne, så vi fik f.eks. et erhvervskontingent af betydelig størrelse. Ingen af delene er helt lette at håndtere. I løbet af 1999 arbejdede hovedbestyrelsen på at skaffe støtte fra Den Danske Stat til foreningen. Dels egentlig støtte, dels støtte til medfinansiering af støtte fra EU. Ansøgningsproceduren blev desværre lidt langtrukken, men i sidste ende resulterede den i, at der kom brev fra Fødevareministeriet om, at vi fremover kan forvente en hjælpende hånd i ca. samme målestok som de foregående år. Det at drive en aktiv forening kræver økonomi. Bestyrelsen arbejder på forskellige løsningsmodeller. Det er glædeligt, fordi det betyder, at det faglige arbejde med varroa, sygdomstolerance, faglig rådgivning, efteruddannelse af varroainstruktørere m.v. kan fortsætte. Tilbage står så nu den store opgave at udnytte de tildelte penge bedst muligt og i rimelig sammenhæng med den nuværende kontingentindtægt. GOD STEMNING INDADTIL Indadtil fornemmer jeg en meget god stemning og et fint fodslag. Det kommer bl.a. til orde på generalforsamlinger og formandsmøder. Men mangfoldigheden er der stadig. Rundt omkring i krogene er der lidt hvisken, og nogle mumler noget om splittelse og fløje. Det er nok vigtigt at hovedbestyrelse, delegerede og øvrige bestyrelsesmedlemmer har alle øre åbne og ikke stirrer sig helt blind på egne synspunkter. Hvis vi glemmer det, håber jeg de utilfredse vil minde os om, at de også har en mening. Sker det på en saglig måde, er vi nemlig ganske lydhøre. VARROA I forhold til varroaproblematikken og varroabekæmpelsen hersker der massiv enighed ind adtil. Der skal anvendes grønne metoder. Vi skylder biavl, honning og forbrugere dette. Og til dem, der ikke har opdaget det, vil jeg gentage: Vi er ret mange biavlere, som driver fornuftig biavl ved hjælp af disse metoder. I er velkomne til at komme og se! Men vi er klar over, at der fortsat skal laves forsøgs- og udviklingsarbejde med diverse metoder. Et minimalt tidsforbrug og en effektiv virkning er af- TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000 9

10 Danmarks Biavlerforenings honningetiketter igennem tiden LØVEETIKETTEN Den gamle etikette. Løven som symbol for honning har været brugt mange steder. De gamle grækere, mente bierne opstod af løveådsler. I bibelen fortælles om en bisværm, som slog sig ned i ådslet fra en løve som Samsom havde dræbt. En af Samsons gåder til filistrene lyder. Hvad er sødere end honning og stærkere end en løve?. Løveetiketten kan stadig købes i Danmarks Biavlerforening, men kun til museumsbrug. ETIKETTE MED 3 BIER I RING Danmarks Biavlerforenings bomærke med de tre bier blev indregistreret i Etiketten må kun bruges for ægte dansk honning af god kvalitet. Man ønskede klart at adskille den rigtige honning fra det der blev solgt som kunsthonning ÆGTE DANSK HONNING I forbindelse med indførelsen af EUhonningbekendtgørelsen i 1972 var der en heftig diskussion om anvendelsen af ordet ægte i forbindelse med honning. Med de nye regler måtte ordet honning kun bruges for honning. Betegnelsen kunsthonning forsvandt. Danmarks Biavlerforening besluttede derfor i 1977 at fjerne ordet ægte fra etiketten. gørende. Der skal f.eks. også hurtigst muligt tilstræbes en egentlig offentlig accept af oxalsyre til varroabekæmpelsen. ETIKETTER På etikettefronten er der en afklaring i gang. Dels stilles spørgsmålet: Hvad dækker Danmarks Biavlerforenings etikettes garanti over? En del er givet gennem etikettens deklaration, men meget har ændret sig siden den sidst blev revideret. Måske bliver det nødvendigt at indføje en garanti for 100% ægte dansk honning, hvis EU gør alvor af de blandingsregler for honning, som der har været rygter om. Måske kommer den dag også, hvor yderligere garantier f.eks. i forhold til sygdomsbekæmpelse skal specificeres nøjere i deklarationen. Hovedbestyrelsen arbejder med sagen, og håber der bliver lejlighed til at drøfte problematikken i årets løb. Med virkning for specielt det nye år blev teksten på tillægsetiketten: Dansk Honning - direkte fra biavleren ændret, så den nu tilgodeser de biavlere, som ønsker at gøre tydeligt opmærksom på, de ikke bruger pesticider i produktionen. Igen - husk mangfoldigheden! Det er også et meget vigtigt standpunkt. SPECIALFORENINGER Nogle af biavlens særlige standpunkter, har gennem årene udmøntet sig i specialforeninger. Der er: Dronningeavlerforeningen, Foreningen af bisygdomskyndige, Materielforhandlerforeningen, 10 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

11 Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation, EDBi og Fyns Honningsalg. Den sidste er dog opløst. Status som specialforening forpligter både den specielle forening og Danmarks Biavlerforening. Nogle af foreningerne har der været en del direkte kontakt til. Det er godt. Men andre har der næsten kun været udvekslet julehilsner med. Mon ikke det ville være hensigtsmæssigt, hvis der fortsat er brug for specialforeningerne, at der blev opbygget en mere direkte og formel kontakt med f.eks. et par faste møder årligt? LÆSØ Den evige føljeton om Læsø og den brune læsøbi er desværre ikke slut endnu. Stadig må vi vente på diverse retsinstansers afgørelser. Hvad, der måske er et endnu større spørgsmål, er, hvordan den brune bi bæredygtigt og reelt bevares på Læsø fremover. Jeg tror det vil være hensigtsmæssigt, hvis vi allerede nu udarbejder en langsigtet plan for bevarelse og arbejde med læsøbien. APIMONDIA I 1999 blev Danmark mere synlig på biavlens verdenskort, da Asger Søgaard Jørgensen blev valgt til præsident for den verdensomspændende forening for biavlerforeninger, Apimondia, i forbindelse med kongres og generalforsamling i Vancouver i Canada. Det forpligter og giver muligheder. Dels skal Apimondia som organisation styrkes både demokratisk og økonomisk. Dels skal de mange kontakter, som automatisk kommer, bruges til at påvirke biavlsverdenen i en sund retning, både hvad angår biavl, bisygdomme m.v. og i forhold til honningkvalitet. Biavlen skulle gerne udvikle sig i en god retning fremover. DET LOKALE AFGØRENDE Ovenstående er nogle overordnede tanker for Danmarks Biavlerforening, biavlen i Danmark og i hele verden. Fundamentet for alt er dog den enkelte biavler og de lokale foreningers aktiviteter. I løbet af 1999 blev der afholdt mange møder og arrangementer landet over, og mange nye biavlere kom til. Det blev faktisk til så mange nye, at medlemstilbagegangen begrænsede sig til omkring hundrede. Tak for det! En del af æren skal begynderpakken nok have. Desværre oplevede vi, at et nyt efterlønssystem kom til at lægge uheldige og utilfredsstillende begrænsninger i vejen for biavl som efterlønsmodtager. Måske må vi leve med 3 bistader som grænse, hvis der ikke skal ske fradrag i efterlønnen. Ak og ve. SE FREMAD! Vi forfalder let til at se tilbage og at snakke om fortidens uenigheder og problemer. Som et motto for år ja gerne hele det næste årtusinde - burde vi nok nærmere have: Se fremad og lad visionerne blive til virkelighed. Godt Nytår! Dansk honning direkte fra biavleren I 1998 blev der fremstillet en lågetikette til de biavlere, som ønskede at signalere at honningen kom direkte fra biavleren. For at bruge etiketten er der en række krav, som skal opfyldes: * Dansk honning direkte fra den danske flora. * Den ægte vare direkte fra avlerens egne bier. * Kontrolleret produktion uden pesticider. * Ingen kunstig proces med opvarmning / smeltning. * Originalt produceret - slynget, siet, rørt og tappet med omhu. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

12 DEN GAMLE SKOLE Læser man folderen den Regionale Madkultur fra Bornholm, støder man på Den Gamle Skole, hvor der fremstilles spændende biprodukter. Vi har besøgt stedet. Af Flemming Vejsnæs REGIONAL MADKULTUR er en international madguide, som lovpriser lokalområders traditioner, når det gælder mad. Guiden fremhæver de produkter, som fremstilles med lokale produkter og traditioner. Guiden uddeler Regional Madkultur logoet, som kun må benyttes af gårdbutikker, restauranter og producenter, der lever op til en række kriterier, som er opstillet af lokale fagfolk, med interesse for og indsigt i de lokale fødevarertraditioner. Sådan en guide findes på Bornholm. Og allerede på den første side findes en Den Gamle Skole er centrum for en spændende gårdbutik med spændende honninger. beskrivelse af Den Gamle skole. Den gamle skole indehaves af biavlerne Birte og Finn Bergendorf. Tidsskriftet har besøgt dem for at se, hvorfor de er kommet med i den Regionale madkultur Guide for Bornholm. BIRTE OG FINN I 1972 købte Birte og Finn den 140 år gamle skole, 12 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

13 nærmere beliggende mellem Østermarie og Svaneke. I starten indrettede de en almindelig gårdbutik med brændeovne og brugskunst. Ved siden af blev det civile erhverv også passet. I slutningen af 70 erne blev bierne anskaffet. I starten for hyggens og spændingens skyld og selvfølgelig også for den smule honning, som det gav. Biavlen udviklede sig støt og langsomt og gav til sidst en betydelig honningproduktion. I dag er målet at indvintre ca. 100 produktionsfamilier. Sidste år er der dog kun blevet indvintret ca. 70 familier. Antallet har i årenes løb gået op og ned. Der var især i starten af 90 erne nogle strenge varroa-år på Bornholm. I takt med at biavlen voksede, kom ideen med at udvikle biavlen og gårdbutikken. Birthe har gennem årene samlet mange spændende bi-redskaber, som har givet et lille museum i det ene hjørne af butikken. PRODUKTUDVIKLING Hurtigt rejste spørgsmålet sig, om der ikke kunne udbydes mere end blot 450 grams sommerhonnings glas i gårdbutikken! Der kom rigtig skred i tingene ved Danmarks Biavlerforenings værkstedskursus i Middelfart i Her kom spiren til at lave special honninger. Bedre blev det, da den lokale glaspuster tog et glas chili-honning med hjem fra New Mexico. Det blev til den første blandinghonning. I dag er chili-honningen en populær honning, som mange bruger i madlavningen. HVAD DER ER GODT Hvidløgshonningen blev herefter udviklet efter, at der i et gammel tidsskrift blev læst, at en blanding af hvidløg og honning var godt imod forkølelse. Honningerne blev udviklet efter princippet: Hvad der er godt i madlavning og for helbredet, må være godt at blande sammen. Således er der idag udviklet 10 forskellige honninger. DET SMAGER FAKTISK GODT Det at blande honningerne er lidt af en hemmelighed. Det har taget Birte og Finn mange år at finde lige netop det rigtige blandingsforhold mellem honningen og krydderiet. Desuden er det meget vanskeligt at blande krydderiet i honningen. Blandes krydderiet i for tidligt, vil hele krydderiet ligge som en hinde i toppen af det nytappede glas. Når Den Gamle Skole TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

14 Stor er spændingen hos kunderne, når de kommer på besøg i Den Gamle Skole. Her bydes der altid på smagprøver. byder på smagsprøver, bliver man faktisk glædelig overrasket over den måde honningen og krydderierne samspiller, forstærker og styrker hinanden. Smagoplevelserne er store. Blandingshonningerne giver godt indblik i, at honning er til mere end blot på et stykke franskbrød. PROPOLIS OG VOKS- PASTA Det er lykkedes i samarbejde med den lokale bolsjefremstiller, at lave et fremragende propolis bolsje, som er meget populært. Der er også lavet en vokspasta til behandling af møbler. Her kommer en af de mange faldgruber man kan falde i. Oprindeligt ville Birte og Finn kalde den for en møbelvoks. Men alene navnet, gør at man selv lægger restriktioner på hvad voksen må bruges til. Derfor kom navnet vokspasta, for at gøre midlet til en universal voks. FLERE PRODUKTER Birte og Finn stopper ikke der. Der er hele tiden nye produkter under udvikling. Jeg smagte på en honning marmelade og fyldte chokolader med pebermynte honning. Genialt. LOKALT PRODUKT Finn og Birte lægger vægt på, at deres produkter er en Bornholmsk specialitet. Således kan deres specialhonninger kun købes i en enkelt helsekostbutik i København. Det er vigtigt, at når turisterne kommer til Bornholm, så kan man kun få specialhonningerne her. Det er jo en Bornholmsk specialitet - udviklet på Bornholm, med Bornholmsk honning. Det er vigtigt, at den ikke bare kan hentes i turistens lokale brugs. RENT I hele fremstillingsprocessen lægges der vægt på, at honningen er ren. Derfor bruges der kun organiske syrer i varroa-bekæmpelsen. Og længere er den hi- 14 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

15 storie ikke. Vores rå-varer skal være rene, det kræver vores kunder. HONNINGHUSET Gårdbutikken er en oplevelse for sig selv. Den gamle skolestue oser af honning. Alle typer produkter, der har med bier at gøre, kan findes i butikken. Kosmetik og meget mjød blandt andet. Der findes også andre produkter, men det er honningen, som er dominerende. Observationsstadet er uundgåeligt. Megen inspiration har den givet til besøgende børn, som har siddet på den gamle skolebænk og tegnet den ene flotte bitegning efter den anden, mens mor og far har smagt honning og mjød. Mange af dem pryder hele den ene væg. Desuden er der en udstilling af gammelt bimateriel, som Birte har samlet igennem årene. Butikken oser af hygge og lyst til at snakke og købe. MATERIELFORHANDLER OG VOKS- FORARBEJDNING Birte og Finn har for et par år siden overtaget materielforhandlingen og voksforarbejdningen på Bornholm, hvorfor deres gårdbutik nu også er blevet et af omdrejningspunkterne for de Bornholmske biavlere. FREMTIDEN Der arbejdes konstant på udvikling af produkter, men i øjeblikket arbejdes der på en udvidelse af skolen, således at turister fra næste sommer kan komme på en guidet rundtur i bierne og i gårdbutikken, selvfølgelig imod en passende betaling. Således er det allerede annonceret i politikkens rejseguide: Turen går til Bornholm. SPÆNDENDE OGSÅ FOR BIAVLERE Skulle du som biavler være en tur på Bornholm, kan det stærkt anbefales at kigge forbi den gamle skole og nyde duften af Bornholmsk Biavl. Den Gamle Skole Louisenlundvej Østermarie Tlf Åbningstider: 15. maj-1. okt. kl Søndag lukket. Resten af året efter aftale. På Bornholm er der stort behov for bier til bestøvning, men Finn Bergendorf har satset på at udvikle spændende blandingshonninger. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

16 VARROA-RESISTENS MOD COUMAFOS Af Camilla J. Brødsgaard & Henrik Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl Samtidig med at coumafos anbefales optaget på den europæiske MRL-liste, har italienske undersøgelser påvist, at flere Varroa-mide-stammer har udviklet resistens mod midlet. Anvendelsen Coumafos er det aktive stof i bl.a. Perizin (Bayer). Perizin anvendes bl.a. i Tyskland til bekæmpelse af Varroa. Bekæmpelsen foregår ved at fodre bifamilien med midlet, og det spredes ved biernes kontakt og foderoverførsel. Coumafos optages i biernes blodvæske, og miderne dør, når de får stoffet i sig ved at suge på bierne. Virkemåden Både hos hvirveldyr (herunder mennesker) og insekter overføres nerveimpulser til muskelcellerne via en neurotransmitter, som hedder acetylcholin. Denne overførsel gør, at musklen bliver aktiv og bevæges. For at musklen ikke skal være i konstant aktivitet, udskiller dyret et enzym nemlig cholinesterase, som derefter nedbryder neurotransmitteren. Coumafos er en cholinesterasehæmmer. Det betyder, at når Varroa-miden optager midlet, vil dens muskler blive over-aktiveret og brænde ud med døden til følge. Resterne Coumafos ophobes i voks. Italien er det land i Europa, hvor der iflg. Klaus Wallner er fundet det største antal forurenede prøver, nemlig godt 75% mod 3% af de danske. Rester er desuden fundet i bl.a. tysk honning i 1997, hvor 28% af prøverne var forurenede. Resistensen Nye italienske feltundersøgelser fra Instituto Nazionale di Apicoltura bekræfter tidligere laboratorieundersøgelser af forekomsten af coumafos-resistente Varroa-mide-stammer. Graden af resistens hos miderne fra feltundersøgelsen er langt højere, idet nogle af miderne overlevede koncentrationer af coumafos, som var over 50 gange større end den oprindelig fastlagte LC50 (dødelig koncentration for 50% af dyrene i en forsøgsgruppe). De resistente miders udbredelse i Italien er endnu ikke klarlagt. MRL-listen Det europæiske lægemiddelagentur (EMEA) har netop anbefalet, at coumafos optages på EU s liste over farmakologisk virksomme stoffers maksimale grænseværdier for restkoncentrationer i fødevarer (herunder honning) - den såkaldte MRL-liste. Hvis stoffet optages på listen, betyder det, at firmaer kan søge om godkendelse af stoffet til bisygdomsbekæmpelse i de enkelte EU-lande. FV 16 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

17 Hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsen holdt møde mandag den 13. december. Man drøftede igen situationen omkring konsulentvirksomheden. Der var stadig ingen afklaring på financieringen for det kommende år, men der var begrundet håb om en snarlig løsning. Der er mange faglige opgaver, som skal løses. Bestyrelsen drøftede kort beslutningen om at skifte trykkeri for Tidsskrift for Biavl. Baggrunden var en betydelig besparelse på trykudgiften. Markedsføringsudvalget forelagde forslag til en ny opskriftsfolder. De arbejder med forslag til plakater, reklamekartoner og T-shirts til den næste sæson. Der var tilslutning til at tilbuddet om begynderpakken fortsætter til uændret pris. Endelig drøftede man kort planerne for hovedgeneralforsamlingen. Asger Søgaard Jørgensen FV KORT Dansk honning (uden iblandet udenlandsk FV honning) og uden brug af pesticider. Jeg har med interesse fulgt debatten i Tidsskrift for Biavl vedr. emnet DANSK HONNING som jo ikke altid er så dansk, som det burde være. Jeg må sige, at jeg er helt enig med Egon Madsen i sit indlæg STOF TIL EFTERTANKE (TfB nr side 374). For nu at give alle vore honnigkunder muligheden for at se, om det er ægte dansk honning, de køber, eller om det drejer sig om en blandingshonning (som jo desværre også må kaldes dansk honning), kunne man jo bare udvide deklarationsteksten på etiketten med følgende: Ren 100 % dansk bihonning avlet uden brug af pesticider På den måde er kunderne jo sikret, at de får det, de regner med at få (med andre ord: de bliver ikke snydt), og at den honning, de køber er avlet uden brug af pesticider (og det er jo også det Danmarks Biavler Forening ønsker) Andre biavlere som bruger pesticider eller blander dansk honning med udenlandsk honning er jo afskåret fra at bruge denne etiket (-men det gør jo heller ingen ting), -de må lave deres egen. Med venlig hilsen Rudi Grau Kaad Gråsten Travlhed i honningværkstedet - alle hjælper til. Billedet stammer fra ca TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

18 Leif Nielsen, Jyske Bank overrækker aktier og kontanter til Steen kristensen. Foto Anders Hartvig Kjellerup og Omegns Biavlerforening forgyldt! For en tid siden blev foreningen opfordret til at søge et legat efter købmand Henrik Pontoppidan, der blev født i Thisted i 1814, men havde en større handelsvirksomhed i Hamborg. I 1896, fem år før hans død, sendte H. Pontoppidan en aktie på 500 kr. til Lysgaard m.fl. Herreders Spare- og Låne- kasse. I et medfølgende brev skriver han bl.a... næst efter plantning i heden, intet yder mig større glæde end den at kunne gjøre lidt for at støtte hønseavl og biavl. Der er løbende udbetalt legater, dog ikke i de sidste år, og nu har man besluttet at ophæve legatet, og her er biavlerforeningen kommet i betragtning. Den ene aktie på 500 kr. i Morsø Bank, er i dag blevet til 33 aktier á 100 kr. og med en kursværdi på 550, bliver det til ca kr. Derudover var der en kontant beholdning på kr., så det hele beløber sig til godt kr. Det er et voldsomt godt tilskud til en lille forening på 18 aktive medlemmer, og bestyrelsen, hvis fornemste opgave det hidtil har været at holde skindet på næsen, og planlægge den årlige generalforsamling uden at påføre foreningen for store udgifter, skal nu i tænkeboksen for at finde ud af hvordan man bedst udnytter de nye muligheder for at styrke biavlen i området. Med venlig hilsen Knud Gaarn-Larsen KOMMENTAR TIL BIAVL NR. 12/1999 Lad nyt komme til! Sådan indleder Kristian R. Skovmose, formand for DBF, sin leder i 12/ 99. De fleste elementer, som den moderne biavl bygger på, er opfundet eller opstået i løbet af de sidste 100 til 200 år, skriver formanden. Og videre skriver KRS at det kunne være et passende nytårsfortsæt her ved overgangen til årtusinde årsskiftet, at der indenfor biavlssektoren blev taget nogle store skridt fremad af samme størrelse og betydning som dem, de sidste par hundrede år har budt på. Men er der nogen muligheder for, at formanden kan få sit nytårsønske opfyldt? Skribenten af månedens arbejde, beklager sig over det store arbejdspres, som det er at være biavler i maj - juli måneder. Men kan hun og andre biavlere i næste århundrede se frem til mindre arbejde med deres bier i sommermånederne? Det samme med de 4 brødre + svogeren, vil de få det lettere med deres varroamide bekæmpelse og muligheder for rent honning i næste århundrede? Hvordan kan en efterlønner i fremtiden få flere bifamilier i færre stader end reglerne tillader at få mere honning og mindre arbejde? Hvordan skal de inviterede rådgivere indenfor biavlen, der var med på det nylige afholdte symposium, i fremtiden rådgive om sygdomme, om resistente varroamider eller hvordan får biavleren rent voks og honning i biavlen? Hvordan skal DBF få en bedre økonomi og mere tilfredse medlemmer i næste århundrede? Hvordan skal den alm. biav- 18 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000

19 STARTPAKKEN I januar 1999 udsendte Danmarks Biavlerforening en meget fin og lovende brochure med en startpakke. Af brochuren fremgik det, at der var lavet aftale med materielforhandlerforeningen om, at det angivne biavlsmateriel kunne købes til en meget fordelagtig pris af nye biavlere. Det lød vældig godt, og jeg tror, at mange lokalforeningsformænd gik ind for ideen. Desværre går det ikke som man skriver, idet jeg har været ude for, at et nyt medlem bestilte pakken med trugstadet som angivet. Men ak, vedkommende kunne ikke købe trugstadet med til den angivne pris, men mod et tillæg så pakken blev dyrere, beløbets størrelse uvæsentligt, det er princippet der tæller. Jeg mener, at der ler (se side 374) finde ud af den videnskabelige varroabekæmpelse? På samme side, stiller en biavler og forbruger, tvivl med hensyn til EU regulativet om blanding af honningtyper og spørger kan forbrugerne i næste århundrede altid være sikker på, at Dansk honning altid er dansk? De mange spørgsmål kunne tyde på en hvis stagnering i biavlen, samt rådvillige og pessimistiske biavlere inden for Danmarks Biavlerforening og mangler de store skridt fremad som formanden efterlyser. Men et lille skridt er der dog blevet taget, på side 375, står med store bogstaver: Begynderbakken forsætter. Tillykke med det. Nu skal næste århundredes nybegyndere ikke i være tvunget til at aftage gamle forældede trugstader med rammer og magasiner, der ikke passer sammen; men kan starte med et nyt og frisk stade med rene tavler fri for alle slags sygdomskim og forhåbentlig rent voks; men godt nok med en forældet lærebog, der ikke rækker ret langt ind i næste århundrede, hvis de store fremskridt inden for biavlen skal tages. Hvad skal man så, vil mange spørge, at spå om udviklingen inden for biavlssektoren er vanskeligt at forudsige; men jeg har et bud, omlæg biavlsdriften og skift til TRI Bio systemet eller andre lignende flerfamiliers systemer og brug tredelte kunststoftavler i yngelrummet, det vil være en hel ny måde at drive biavl og som vil give de store fremskridt som DBF s formand efterlyser og samtidig vil det løse de mange tvivlsspørgsmål, der var at læse i dette århundredes sidste nr. af Tidsskrift for Biavl. Med opfindelsen og udviklingen af den fuldendte kunststoftavle af Matthias Schmidt fra Baden - Wurttember, har det givet biavlen muligheden for at tage de store fremskridt, det kan varsle en ty tidsalder for biavlssektoren og måske blive år 2000 sensationen? Svaret på det kan kun udviklingen indenfor biavlssektoren i det næste århundrede give. Sluttelig vil jeg tilslutte mig KR Skovmoses nytårsfortsæt og håbe for biavlssektoren at den kan komme ud af den stagnation, som der har været for biavlen i slutningen af dette århundrede, ved at lade nyt komme til. Godt nyt biår. Ejvind Jørgensen, Odense S under kunne have stået (mod tillæg XX kr.), i lighed med det der står under Rea-Dan-stadet, så havde problemet ikke opstået. Jeg håber det bliver taget med, når og hvis der udbydes pakke i år Jeg har været i kontakt med Danmarks Biavlerforening og to forhandlere samt materielforhanderforeningens formand, men ingen vil gøre noget ved, at aftalen ikke bliver overholdt. Så jeg kan kun advare mod, at uddele noget materiale før I selv har kontrolleret, om der er hold i det der står, ellers kan I komme i samme knibe, som jeg er kommet. Jeg ser det som om, at Danmarks Biavlerforening har et troværdighedsproblem! Svend Dalsgaard, Midtsjællands B.F. Svar til Svend Dalsgård Startpakken er et længe ønsket supplement til begynderkurserne. At finde et tilfredsstillende indhold har også været lidt af en opgave. Vi ville gerne have en fast pris, uanset hvilken stadetype man valgte. Dette har ikke været muligt, desværre. Efterfølgende har det vist sig, at der skulle have været en forhøjet pris på trugstadet. Begynderpakken er en aftale mellem DBF og Materielforhandlerforeningen. Sidstnævnte står for og leverer bimateriellet og DBF leverer etiketter, temahæfter og Lærebog i Biavl. Som et resultat af de indhøstede erfaringer har materielforhandlerne i år fjernet trugstadet fra pakken. Et salg, der indbefattede trugstadet ville efter mine oplysninger give materielforhandlerne et direkte tab. Det er der vel ingen, der er interesseret i. med venlig hilsen Klaus Langschwager TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

20 Foto Eigil Holm Formandsskifte Jørgen Wind Andersen har været formand for Horsens Biavlerforening siden 1978 og siddet i bestyrelsen siden Nu har han besluttet at trække sig tilbage fra bestyrelsen, hvilket vi beklager meget. Men vi kan ikke komme uden om, at han har aftjent sin borgerpligt. Vi siger tak, og det er varmt ment, Julerettelse Vi må med skam indrømme at vi i sidste nr. af tidsskriftet havde glemt at angive hvor meget honning, der skulle i den lille opskrift. Den store opskrif var rigtig nok (billedet). Den har vi i redaktionen selv afprøvet - med stor succes. Vi prøver med Terp J for han har ledet foreningen stille og roligt i sine 21 år. Medlemmerne har været fuldt tilfredse, og deres ønsker er blevet imødekommet, hvor det overhovedet var muligt. Da Jørgen blev formand, var foreningen gået i stå. Men på kort tid fik han sat en masse aktiviteter i gang. Der kom gang i vinterforedragene og sommermøderne med besøg i forskellige bigårde. Der blev lavet skolebigård, der fungerer med møder hver 14. dag fra april til august med enkelte senere møder. Biavlerne kunne også lære dronningeavl i skolebigården. Der kom sløjdkursus, hvor mange biavlere tømrede stader sammen. Jørgen blev også varroainstruktør og kyndig biavler. På Endelave lavede Jørgen parringsstation for Buckfast med godt resultat. En gang blev der skrevet en helsidesartikel i Horsens Folkeblad om de fredelige bier, der blev lavet på Endelave. Artiklen blev slået op, som om bierne næsten var holdt op den lille igen. HONNINGKAGER (SMÅ): Vareforbrug: 3 æg 250 g farin 500 gram blød honning 500 g mel 1 teske natron 1 teske nelliker 2 teske kanel med at stikke, og historien gik hele pressen rundt. TV2 bad om at få Jørgen med til Endelave for at lave et indslag. Desværre blev det ikke til noget. Men pressen greb med begærlighed lejligheden til at sige noget pænt om biavl, for biavlere er populære, og de bliver vist betragtet som noget rart, bedstefaragtigt. Jørgen har deltaget i foreningsarbejdet i Danmarks Biavlerforening. Hans besindighed og ro og klare forslag har været af stor betydning. Det har ikke været muligt at nævne alt, hvad Jørgen har været med i. En væsentlig ting er, at Jørgen aldrig har tvunget noget igennem. Han er forhandlingens mand, og han respekterer sine medmenneskers ret til at have deres meninger. Han efterlader en god demokratisk tradition for, hvordan man skal drive en forening. Jørgen blev udnævnt til Æresmedlem af Horsens Biavlerforening på generalforsamlingen d. 16. november Eigil Holm Fremgangsmåde: Med K-spaden røres æggene med farinen derefter røres honningen i, melet røres i, krydderierne røres i. Kagerne smøres med æggehvider og flormelis, mens de er varme. Bagning: Alm. ovn: eller Varmluftovn: i 8-10 minutter 200 o 175 o FV Hvad er det? En læser forespørger om nogle fra tidsskriftet kan hjælpe med at forklare, hvad dimsen på billedet har været brugt til. Størrelsen er ca. 10 cm høj og 30 cm lang. Man er velkommen til at henvende sig til tidskriftet med eventuelle forklaringer. Redaktionen. 20 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2000