Analyse af Fremtidens Detailhandel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af Fremtidens Detailhandel"

Transkript

1 Endelig rapport Analyse af Fremtidens Detailhandel

2 Titel: Analyse af Fremtidens Detailhandel Udarbejdet af: samt af: Kontaktperson: Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Center for Economic and Business Research (CEBR) CBS Benita Kidmose Rytz Udarbejdet for: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsensvej Valby 19. december

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Analyse af samhandlens betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen Komparativ analyse af rammevilkår Tendenser i fremtidens detailhandel E-handel Digitalisering Internationalisering Introduktion Metode Definitioner Læsevejledning Analyse af samhandlens betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen Markedsstrukturer i leverandørleddet Antal virksomheder Herfindahl-Hirschmann-Indekset (HHI) Overskudsgrad Bruttoværditilvækst pr. medarbejder Importen som andel af den samlede omsætning Opsummering Forhandlingsforløb mellem leverandører og detailhandel Konkurrencen i dagligvarebranchen Forløbet i årsforhandlingerne De bilaterale forhandlingers indhold Pris Entrance fee Husleje/listing fee Bruttoavance Markedsføringstilskud Nye produkter Private labels Alternativer for leverandørerne Unfair Trading Practises Konklusioner og anbefalinger

4 5. Komparativ analyse af rammevilkår Planloven Sammenligning Erhvervslejeloven Sammenligning Tidsbegrænsede aftaler Uopsigelighed af lejer Fastsættelse af markedsleje Købeloven Sammenligning Reklamationsret Returret Arbejdsmiljøloven Sammenligning Omkostningerne forbundet med krav Stram fortolkning af reglerne Ensartethed i skøn Opsummering Tendenser i fremtidens detailhandel E-handel Den generelle udvikling i e-handel i detailbranchen nationalt og internationalt Udviklingen i de tre brancher Eksisterende tendenser for e-handel i detailbranchen Forventninger til fremtidens e-handel nationalt og internationalt Fra pure players- og multichannel-strategi til cross channel-strategi Brancheglidning og nye forretningsmodeller E-handlens konsekvenser for konkurrence, produktivitet og forbrugerne Lavere adgangsbarrierer Reduktion af omkostninger til fysisk infrastruktur Barrierer for øget e-handel samt anbefalinger Relativt høje distributionspriser E-handel kan medføre fald i antallet af fysiske butikker Tilstrækkelig uddannelse af erhvervslivet Forskellige regler for fysisk handel og e-handel

5 6.2. Digitaliseringens betydning for detailhandlen Teknologianvendelse i detailhandlen Banebrydende teknologi og dets betydning for detailhandlen Det mobile internet Internet of Things Cloud computing Big Data Markedsføring Drift og logistik Cross channel-strategi og big data Barrierer for fuld udnyttelse af digital teknologi og anbefalinger Internationaliseringens betydning for detailhandlen Den generelle udvikling i internationaliseringen i detailbranchen Udviklingen i de tre delbrancher E-handel som driver for internationalisering Forventninger til den fremtidige internationalisering Nedbrydning af geografiske grænser med e-handel Øget fokus på tilpasning til nationale markeder i varierende grad afhængigt af branche Internationaliseringens konsekvenser for konkurrence, produktivitet samt forbrugerne Flere butikker og større marked Øget brug af internationale leverandører Barrierer for internationalisering samt anbefalinger Rammer for udenlandske virksomheders indtog på det danske marked og udenlandske netbutikkers vilkår Udenlandske detailvirksomhedernes tilpasningsevne til det danske marked 131 5

6 1. Resumé Regeringens konkurrencepolitiske udspil 1 samt undersøgelser fra EU-Kommissionen 2 og OECD 3 viser, at konkurrencen i Danmark er utilstrækkelig især inden for de overvejende hjemmemarkedsorienterede dele af økonomien 4. Den manglende konkurrence betyder, at de danske priser ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet, også når der korrigeres for forskelle i skatter, afgifter og velstand. Den manglende konkurrence giver endvidere en lavere produktivitetsudvikling og et lavere innovationsniveau, hvilket også har negative konsekvenser for jobskabelsen. På baggrund af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 udbød Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sommeren 2013 en analyse, som har til formål at danne grundlag for at få fastlagt de rammer, der sikrer, at detailhandlens aktører agerer således, at konkurrencen og produktiviteten i sektoren kan øges. Selve udbuddet bestod af tre delopgaver: 1. En analyse af, hvordan leverandørerne til dagligvarehandlen påvirker de priser og det vareudvalg, forbrugerne møder i butikkerne herunder samhandlen mellem leverandører og detailhandlen i dagligvaremarkedet. 2. En komparativ analyse af de vilkår, der gælder ved drift af detailvirksomhed i Danmark, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. 3. En analyse af de tendenser, der forventes at præge detailhandlen i fremtiden. Den første delopgave omhandler udelukkende markedet for dagligvarer, mens de to øvrige delopgaver også inkluderer markederne for tøj og sko samt forbrugerelektronik Analyse af samhandlens betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen I den første delopgave vedrørende leverandørernes betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen, blev analysen først afgrænset ved at udvælge følgende produktkategorier: Brød og bageriartikler Drikkevarer Fersk kød og kødpålæg Frugt og grønt Mejeriprodukter Rengøringsartikler og personlig pleje 1 Regeringen (2012): Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencepolitisk udspil, s. 2 2 European Commission (2013): Council Recommendation on Denmark s 2013 national reform programme and delivering a Council opinion on Denmark s convergence programme for , 3 OECD (2013), Economic Policy Reforms 2013: Going for Growth, OECD Publishing, 4 Konkurrence til gavn for Danmark. Konkurrencepolitisk Udspil. Regeringen Oktober

7 Dernæst blev markedsstrukturen i leverandørleddet belyst. Antallet af leverandører er i perioden relativt stabil for alle produktkategorier dog med undtagelse af drikkevarer, hvor antallet er øget væsentligt. Der er dermed ikke tegn på, at leverandører har måttet lukke som konsekvens af et øget pres fra dagligvarekæderne. Tilsvarende er udviklingen i markedskoncentrationen (målt ved det såkaldte HHI-indeks) også relativ stabil over den samme periode. At koncentrationen ikke er steget er også et tegn på, at leverandørerne ikke har måttet lukke, selvom de muligvis har mødt øgede krav fra dagligvarekæderne, som en række interview gennemført i forbindelse med undersøgelsen indikerer. Bruttoværditilvæksten pr. medarbejder er svagt stigende over tid for de fleste produktkategorier, hvilket er forventeligt som følge af den generelle produktivitetsvækst i økonomien. For nogle af områderne (mejeriprodukter og frugt og grønt) er der tale om en noget stærkere stigning i produktiviteten. Denne udvikling kan skyldes dagligvarekædernes øgede krav, men det kan ikke læses direkte ud af tallene. Endelig viser importpenetrationen inden for supermarkedsområdet en nogenlunde konstant tendens over tid. Det peger på, at leverandører til supermarkeder og discountbutikker ikke i den betragtede periode har været udsat for væsentligt ændrede konkurrenceforhold på grund af import gennem udenlandske leverandører. Endvidere belystes EU-Kommissionens arbejde med UTP Unfair Trading Practises. Den skarpe konkurrence på detailhandelsmarkedet og det til tider ulige styrkeforhold mellem de store supermarkedskæder og leverandørerne er fænomener, som findes i flere lande i Europa. EU-Kommissionen udsendte i januar 2013 en såkaldt grønbog (høringsdokument) om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfood-varer i Europa. Faktorer såsom større koncentration og vertikal integration i hele EU, større internationale indkøbsalliancer i detailsektoren, øget brug af private labels, samt en stærk forhandlingsposition hos nogle aktører i forsyningskæden kan i visse tilfælde føre til illoyal handelspraksis. Især Storbritannien har indført omfattende tiltag på området, ved at udarbejde et sæt opdaterede retningslinjer for det kommercielle forhold mellem detailkæder og deres leverandører den såkaldte Groceries Supply Code of Practice (GSCOP), samt oprette en ombudsmandsinstans på området. Irland og Italien har også indført initiativer. Alle initiativerne fokuserer først og fremmest på virksomhed-til-virksomhed-forhold i forsyningskæden og har dermed størst effekt på aktørerne i denne kæde, men forbrugerne skal også have gavn af initiativet. Det er dog ikke nødvendigvis givet, at forbrugerne vil møde lavere priser, hvis principperne om god praksis implementeres bredt. For det første er der en risiko for, at hvis forhandlinger og kontraktvilkår bliver mindre hårde, kan det i sidste ende føre til højere priser. For det andet kræver implementering af systemet i den enkelte virksomhed ressourcer til træning, information, monitorering, rapportering osv. Det er altså forbundet med omkostninger, som i sidste ende også kan ende hos forbrugerne. Derudover er UTP meget vagt formuleret, hvilket kan give unødig usikkerhed ved forhandlinger i og med at det kan være uklart, hvad principperne tilsiger. Interview med danske kæder og leverandører 7

8 viser endvidere, at ingen af aktørerne ønsker en decideret regulering af samhandlen i forsyningskæden. Analysen 5 af forhandlingsforløbet mellem dagligvarekæderne og leverandørerne viser, at kæderne opleves som havende en solid forhandlingsstyrke i forhold til leverandørerne. Dette skyldes især, at kæderne med private label-leverandører har fået flere alternativer at vælge imellem, en øget konsolidering, samt en øget professionalisme i forhandlingerne fra kædernes side. Denne tendens er blevet mere udtalt i de seneste år. Også mærkevareleverandører oplever denne forskydning. Konsekvensen er blandt andet, at leverandørerne har fået øget fokus på at hæve produktiviteten for at kompensere for prispresset og dermed en faldende indtjening. Dette vil alt andet lige medføre lavere priser for forbrugerne. Der er dog forskel på leverandørernes forhandlingsstyrke. En opsummering på, hvilke aspekter der giver leverandørerne en styrket forhandlingsposition, er som følger: Tabel 1.1: Elementer, der har indflydelse på forhandlingsstyrken Element Størrelse Alternative afsætningsmuligheder Mærkevare Innovative produkter Sortimentsbredde Indflydelse på forhandlingsstyrken Giver en relativ høj forhandlingsstyrke, fordi den store leverandør har mulighed for at modsvare den øgede professionalisme Giver en relativ høj forhandlingsstyrke, fordi leverandøren har mulighed for at flytte salget til andre kanaler i en periode Giver en mellemhøj forhandlingsstyrke. Der er indenfor hver varekategori typisk en stærk mærkevare, som forbrugerne nødigt vil undvære. Leverandører af denne vare har en relativt høj forhandlingsstyrke, men der er velkendte eksempler på at også disse leverandører kan undværes i sortimentet for en periode. De mærkevarer, der kommer på anden- og tredjepladsen i forbrugernes bevidsthed, fortrænges dog i stigende grad af private labels. Giver en mellemhøj forhandlingsstyrke. Kæderne ønsker i stigende grad at differentiere sig og tilbyde noget, andre ikke har. Har ikke særlig indflydelse på forhandlingsstyrken. Kæderne har snarere fokus på unikke produkter (se ovenfor) og begrænset sortiment. Leverandører oplever af og til, at kæderne beder dem tage et produkt ud, hvis de vil have et nyt ind. 5 Denne del af analysen bygger på 12 kvalitative interview med dagligvareleverandører samt 5 interview med detailhandlere inden for dagligvarer. Alle de interviewede virksomheder er holdt anonyme både i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og i denne rapport. Se endvidere metodeafsnittet for yderligere uddybning omkring interviewene. 8

9 Leverandørernes muligheder for at øge forhandlingsstyrken er især afhængige af deres størrelse og alternative afsætningskanaler. I forhold til sidstnævnte er især to muligheder; en leverandørbaseret portal samt øget eksport. I forhold til den leverandørbaserede portal er de fleste leverandører er forbeholdne over for dette. For det første kræver det, at portalen er et reelt alternativ til supermarkederne, hvilket betyder, at vareudvalget skal være bredt repræsenteret. For det andet er der logistikudfordringer forbundet med især transport af letfordærvelige varer. I den forbindelse vil de fleste leverandører vil se e-handelsvirksomheden tjene penge, før de er overbeviste om, at det er en farbar vej. For det tredje er leverandørerne bange for, hvordan kæderne ville reagere på et sådant tiltag om de eksempelvis vil udelukke leverandørerne fra deres sortiment. Øget eksport er en mulighed, der alt andet lige styrker leverandørernes forhandlingsposition, idet de derigennem har mulighed for at trække sig fra forhandlingerne og afsætte deres produkter på andre markeder. Desuden kan det give leverandørerne bedre mulighed for stordriftsfordele, som kan øge produktiviteten og potentielt give forbrugerne lavere priser. Eller det kan gøre, at leverandørerne får råd til at skabe innovative produkter til forbrugerne. Forhandlingernes fokus på pris, rabatter og markedsføringstilskud kan potentielt virke begrænsende for udviklingen af nye produkter og dermed for innovationen i leverandørleddet. Det kan være svært for leverandørerne at få nye produkter introduceret, eftersom den øgede konkurrence kæderne imellem gør, at risikovilligheden for at introducere nye produkter er lille. Det kan påvirke det udvalg, forbrugerne møder i butikkerne. For at styrke leverandørernes vækst og innovation samt adgang til andre afsætningskanaler anbefales det derfor at styrke eksportindsatsen for leverandørerne til detailhandlen. Anbefaling En styrkelse af den eksisterende eksportrådgivning kan give leverandørerne en bredere markedsadgang, og dermed mulighed for at opnå stordriftsfordele Komparativ analyse af rammevilkår Den komparative analyse af de vilkår, der gælder ved drift af detailvirksomhed i Danmark, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland, tager udgangspunkt i fire love: Arbejdsmiljøloven, Erhvervslejeloven, Købeloven (samt returret for e-handel under Forbrugeraftaleloven), og Planloven. De områder i disse love, som vurderes at have særlig indflydelse på mulighederne for at drive detailhandel i Danmark, er blevet kortlagt. Dernæst er de tilsvarende områder identificeret i de øvrige fem landes lovgivning, via desk research samt via relevante myndigheder i de enkelte lande 6. Rammerne for at drive detailhandel i Danmark er med udgangspunkt i de fire love tilfredsstillende for de fleste af de interviewede virksomheder. Udfordringerne relaterer 6 Der er i analysen gennemført interview med 15 virksomheder inden for dagligvarer, tøj og sko samt forbrugerelektronik. Alle de interviewede virksomheder er holdt anonyme både i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og i denne rapport. Se endvidere metodeafsnittet for yderligere uddybning omkring interviewene. 9

10 sig især til reklamationsretten i Købeloven, som baseres på Direktiv 1999/44/EF, og til klagenævnspraksis. Den danske Planlov mere restriktiv end planlovene i de øvrige lande i den komparative analyse, især i forhold til butiksstørrelse. I de øvrige lande er det overladt til kommuner/regioner at afgøre butiksstørrelserne eventuelt under overholdelse af en instruks/vejledning fra et departement eller en styrelse. I forhold til størrelsen begrænser Planloven især muligheden for at opnå stordriftsfordele eksempelvis i form af færre administrative medarbejdere, nemmere lagerstyring, et mindre samlet areal til administration, indgangspartier og betalingsanlæg. Mange interview viser, at Planloven ikke påvirker virksomhederne synderligt. Enkelte interview med store detailhandelsvirksomheder viser dog, at de manglende stordriftsfordele hæmmer deres produktivitet. En model, hvor det udlægges til kommunerne at afgøre butiksstørrelserne, kunne overvejes i Danmark også. Anbefaling: At lempe planlovens bestemmelser om især størrelse af nye butikker ved eksempelvis at udlægge afgørelsen til kommunerne, idet kommunerne samtidig forpligter sig til at tage konkurrencemæssige hensyn i forbindelse med administrationen af planloven. I forhold til Erhvervslejeloven er danske lejere bedre beskyttet end de øvrige lande i den komparative analyse på grund af lejekontrakten, som udelukkende kan tidsbegrænses, hvis tidsbegrænsningen er tilstrækkeligt begrundet i udlejers forhold på aftaletidspunktet. I Sverige, Norge og Tyskland er det muligt at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler på lige fod med tidsubegrænsede lejeaftaler. I Storbritannien kan en tidsbegrænset lejeaftale aftales i lejekontrakten, forudsat, at lejeren accepterer dette (hvilket praksis antyder, at de ofte gør). Nederlandene forlænges en lejeaftale automatisk op til 10 år, og herefter har lejeren mulighed for at få prøvet ved domstolene, hvorvidt de har mulighed for at blive i et lejemål. I forhold til opsigelse findes der i svensk, britisk og nederlandsk lov tilfælde, hvor udlejer kan opsige lejer, som ligner de danske. Det er blandt andet i forhold til tilsidesættelse af god skik samt brug af lejemål til eget formål. I svensk og tysk ret giver det mulighed for opsigelse, hvis lejer ikke betaler huslejen til tiden, eller hvis lejemålet overleveres til andre. I norsk ret skal opsigelsen være skriftlig og begrundet, og lejer har mulighed for at anfægte dette. I de tre sidstnævnte lande er det dermed lettere at opsige lejer end i Danmark. Endelig bygger fastsættelse af markedsleje i Danmark, Norge og Nederlandene på en sammenligning af lignende lejemål i nærområdet. mens lejen i Tyskland og i Storbritannien aftales i kontrakten. I Sverige bestemmes markedslejen i lejeaftalen, og det kan aftales, at lejen fastsættes under hensyntagen til lejers driftsomkostninger. Især i forhold til tidsbegrænsning af lejeaftalen og til dels i forhold til opsigelsen er den danske Erhvervslejelov strammere end i de øvrige lande i den komparative analyse. Det kan derfor overvejes at undersøge nærmere, om der er elementer i den danske Erhvervslejelov, der kan lempes. 10

11 Anbefaling: At undersøge fordele og ulemper ved at lempe bestemmelserne i erhvervslejeloven, så det bliver lettere at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler og eventuelt opsige fremtidige lejere. Købelovene i de seks lande er meget enslydende, for så vidt angår reklamation, mangler og returret, da disse aspekter udspringer af ovenstående direktiv. Visse tøj- og skobutikker samt butikker med elektronik har dog oplevet udfordringer. Klagenævnspraksis tilsiger, at et ombytningsprodukt skal være identisk med det solgte produkt. Dette giver forbrugerne en god sikkerhed, men kan påvirke virksomhedens indtjening negativt, hvis det ikke er muligt at ombytte til et identisk produkt, og virksomhederne må give kunden pengene retur. Dog er det ikke i alle sager i Forbrugerklagenævnet, hvor der er givet medhold til krav om et identisk produkt. Medhold eller ej beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor både design og funktionalitet indgår som væsentlige parametre for, om det er rimeligt at kræve et identisk produkt. Desuden opleves det af nogle virksomheder som dyrt at tage en sag igennem Forbrugerklagenævnet. Dette kan dog ikke henføres til utilstrækkelig lovgivning. Virksomheden skal endvidere kun betale gebyret, hvis den taber. I forhold til returretten giver Købeloven ikke køber ret til at returnere varer i nogen af de lande, der indgår i undersøgelsen. Praksis i langt de fleste detailbutikker i de undersøgte lande giver dog kunderne returret af varierende længe. Til gengæld har forbrugerne ret til minimum 7 dages returret for varer købt på nettet, jf. fjernsalgsdirektivet. I Danmark er reglerne om fortrydelse i forbindelse med e-handel som nævnt reguleret i Forbrugeraftaleloven og giver forbrugerne 14 dages fortrydelsesret. Dette er også tilfældet i Norge, Sverige og Tyskland, mens Holland og Storbritannien holder sig til de syv dage, der er fastsat i Direktivet. I juni 2014 harmoniseres denne frist dog med det nye Forbrugerrettighedsdirektiv (2011/83/EU). Direktivet skal være implementeret i national lovgivning d. 13. juni 2014, og lovforslaget blev vedtaget i Folketinget d. 10. december Returretten for varer købt på nettet kan bevirke, at e-handelsbutikker kan risikere at skulle tage langt flere varer tilbage end fysiske butikker. Arbejdsmiljøloven baserer sig på et europæisk rammedirektiv om arbejdsmiljø (direktiv 89/391/EØF), der sætter minimumsstandarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i hele Europa. Desuden sætter Direktiv 90/269/EEC minimumsstandarder for manuel håndtering, og Direktiv 89/656/EEC sætter minimumsstandarder for sikkerhedsudstyr. Dermed er det op til de enkelte lande at fylde disse rammer ud. Den internationale sammenligning viser en nogenlunde ens regulering, der bygger på skønsmæssige bestemmelser og konkret administration på baggrund af vejledninger. Der er udgifter forbundet med at leve op til disse krav. Disse udgifter kan godt være høje, men interviewene viser, at virksomhederne ikke oplever dem som urimelige. Dog udtaler en enkelt virksomhed, at der ikke bør strammes mere i forhold til løft. Interviewene belyser endvidere enkelte eksempler på udfordringer med disse skøn, hvilket især relaterer sig til en (for) stram tolkning af loven og potentielt til ensartetheden i 7 11

12 de skøn, arbejdsmiljøkontrollanterne foretager. Lignende usikkerhed om ensartetheden i skøn eksisterer i de øvrige lande. Tyskland har dog udviklet en række nøgleindikatorer, som potentielt medvirker til at skabe bedre gennemsigtighed til gavn for konkurrencen Tendenser i fremtidens detailhandel I den sidste delanalyse af de tendenser, der forventes at præge detailhandlen i fremtiden, analyseres tre tendenser, som vurderes at have en markant effekt på produktivitet, konkurrence og forbrugerforhold. De tre tendenser blev dels identificeret på baggrund af indledende eksplorative interview samt endvidere baseret på en indledende litteraturgennemgang af nyere dansk og international litteratur. Dette har medført, at andre forhold såsom CSR/bæredygtighed ikke er inkluderet, da det ikke umiddelbart er en dimension, der er nært knyttet til konkurrence eller produktivitet. Dog, hvis forbrugerne på sigt begynder at fravælge ikke-bæredygtige butikker, kan det få en afledt effekt på konkurrencen, men det er ikke en effekt, der ligger lige for. Analysen baserer sig hovedsagelig på et litteraturstudie suppleret med ekspertinterview 8. Litteraturen og ekspertinterviewet bruges til at analysere den aktuelle og fremtidige situation i forhold til de tre udvalgte tendenser i detailbranchen (og de tre delbrancher). På baggrund af dette vurderes konsekvenserne af de tre tendenser for produktivitet, konkurrence og forbrugerne samt barriererne for øget e-handel. Endelig fremsættes anbefalinger med afsæt i de identificerede barrierer E-handel E-handel kan bidrage til at sænke adgangsbarriererne. E-handel giver et øget vareudbud, men kan også medføre butiksdød, især i udkantsområder. Det er især et problem for de mindre mobile forbrugere, såsom ældre. De lavere adgangsbarrierer, og dermed plads til flere (udenlandske) spillere, kan endvidere medføre lavere priser for forbrugerne, men de relativt høje fragtomkostninger i Danmark medfører, at de prismæssige fordele ved e- handel mindskes. Desuden kan e-handel reducere omkostningerne til fysisk infrastruktur. Det kræver dog, at virksomhederne strategisk formår at udnytte de fordele, som e- handel kan give, og også har kapital til at investere i den digitale infrastruktur og udvikling af forretningskoncept. En væsentlig barriere for øget e-handel er de relative høje danske distributionspriser. Eksempelvis er de danske listepriser på forsendelse af pakker på 1-2 kg højere end i udlandet, selv når der korrigeres for forskelle i moms. Fragtprisen i Danmark for denne type pakker var i 2011 mellem 10 og 36 pct. højere end gennemsnittet af priserne i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Storbritannien, Sverige og Tyskland 9. De relative høje danske post- og fragtpriser gør, at de prismæssige fordele for forbrugerne ved e-handel mindskes, og de kan dermed være en barriere for, at virksomhederne engagerer sig i e-handel. For at være konkurrencedygtig i forhold til den fysiske butik skal virksomheden sænke prisen og dermed miste indtjening. 8 Ekspertinterview er foretaget med professor Niels Bjørn Andersen fra CBS, kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH samt Michael Thim fra IUM - et mediahåndterings- og mediaplanlægningsbureau, hvor Michael Thim er specialiseret i detailbranchen. 9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2013): Fragt til forbrugerne 12

13 De høje priser kan betyde, at danskerne fravælger de danske netbutikker. En undersøgelse af FDIH/PostNorden viser, at den primære årsag til, at danskerne handler i udenlandske netbutikker, er prisen 10. De lavere distributionsomkostninger udgør ikke den lave pris alene, men kan i høj grad være medvirkende hertil. Der findes dog alternativer til husstandsomdeling. Pick-up points, hvor distributøren udbringer pakker til en butik eller pakkeshop et sted, som er belejligt for forbrugeren, fungerer som et billigere og til tider mere fleksibelt alternativ til afhentning på posthuset 11. Desuden reducerer det virksomhedernes omkostninger til distribution. For at imødekomme forbrugernes ønsker om lavere priser kan man derfor udbrede brugen af pick-up points. Anbefaling For at imødekomme de høje distributionsomkostninger anbefaler vi: - at brugen af pick-up points øges. Her er det væsentligt, at eksempelvis eksisterende butikker, benzinstationer ol. anvendes til dette formål, for ikke at skabe øgede omkostninger En væsentlig udfordring ved e-handel er, at det især i udkantsområder kan føre til butiksdød. Dermed vil der blive længere til den nærmeste butik for forbrugerne. Flere spillere på markedet, som et resultat af e-handel, vil gavne konkurrencen. Det kan derfor argumenteres, at markedskræfterne skal have lov at råde, og at de butikker, der ikke kan klare sig i konkurrencen, skal have lov at bukke under. I et forbrugerperspektiv er dette imidlertid ikke helt så simpelt. Tal fra ICP viser, at det især forventes at være butikker i yderområder, der må lukke 12, hvilket vil gøre tilgængeligheden af varer mindre for de forbrugere, hvor e-handlen ikke udgør et alternativ ofte ældre forbrugere. Fysiske butikker kan derfor i stigende grad bruges som et slags udstillingsvindue, som samarbejder med en onlinebutik. Et begrænset antal varer på hylderne vil kunne tilfredsstille behovet hos de kunder, der ikke er e-handelsparate, mens onlinebutikken vil kunne levere de varer, som kunderne bestiller, til butikkerne, og dermed være med til at nedbringe fragtomkostningerne for forbrugerne. Anbefaling For også at tilgodese de forbrugere, der endnu ikke er e-handelsparate, samt for at oprette pickup points for de e-handlende forbrugere, kan butikkerne i stigende grad tænke i mulighederne for både at have en fysisk butik med et begrænset udvalg samt en onlinebutik. Forbrugerne i Danmark ligger helt i top, når det drejer sig om eksempelvis individers brug af internettet 13. Det er dog værd at bemærke, at en vigtig barriere for forbrugerne, når det gælder tøj og sko-branchen, er, at forbrugerne gerne vil se, røre og prøve produkterne før køb 14. Det understøttes af, at en af de funktioner, forbrugerne helst ser på hjemmesider, er en interaktiv funktion, der giver mulighed for at holde et produkt op (f.eks. tøj) og se, hvordan det klæder den enkelte 15. For at overkomme denne barriere 10 FDIH (2012): Dansk e-handelsanalyse 11 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2013): Fragt til forbrugerne 12 ICP (2012): E-handlens indflydelse på butiksstrukturen i Danmark, s World Economic Forum (2013): The Global Information Technology Report Dilling-Hansen, Mogens, og Susanne Jensen (2012): Detailhandlen i Danmark - Hovedlinjer i udviklingen indenfor special- og e-handelsforretninger, Aarhus Universitet 15 Forbrugerundersøgelse af Leo Burnett Group i USA og UK. Præsenteret af Retail Institute Scandinavia (2012) 13

14 for e-handel anbefaler vi derfor, at virksomhederne i stigende grad tænker i, hvordan de kan skabe et virtuelt prøverum på deres hjemmeside. Brancheforeningerne kan eventuelt deltage i udarbejdelsen af standarder for sådanne prøverum, så udviklingsomkostningerne for den enkelte butik deles mellem flere og derved mindskes. Anbefaling: For at afhjælpe den barriere for e-handel, der handler om at forbrugerne ønsker at prøve tøjet, før de køber, anbefaler vi at virksomhederne i stigende grad overvejer brugen af virtuelle prøverum. Standarder for dette kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med de relevante brancheforeninger. Virksomhederne er dog ikke nødvendigvis lige så parate som forbrugerne i forhold til fuldt ud at udnytte mulighederne for at tilbyde nye serviceydelser understøttet af digitale teknologier. Dette er især tilfældet for dagligvarebranchen, hvor relativt få virksomheder tilbyder e-handel, og få har en cross channel-strategi. Endvidere er discountbutikker på nettet fraværende. Anbefaling: For at opkvalificere virksomhederne, så de er parate til at gribe de muligheder, e-handel medfører, anbefaler vi, at der fokuseres på revision af eksisterende uddannelser og udvikling af nye efteruddannelsesforløb som kobler teknologi, processer og forretningsudvikling i relation til crosschannel strategier. En anden tilgang til at fremme digital serviceinnovation er at få dokumenteret best practice cases for e-handel i de forskellige delbrancher. Eksemplerne skal tydeligt illustrere business casen, samt opstartsomkostningerne. Det er desuden vigtigt, at de danske butikker og kæder kan spejle sig selv i eksemplerne størrelsesmæssigt, omsætningsmæssigt med videre, hvis de skal udgøre inspirationsmateriale. Inspirationsmateriale af denne art kunne formidles via brancheorganisationerne, gennem efteruddannelsesinitiativer, netværksforløb med videre for at nå videst muligt ud. Ligeledes kan netværksforløb gennem de relevante brancheforeninger og/eller netværk såsom Serviceplatformen (et innovationsnetværk støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation) give de detailhandlende mulighed for at få inspiration udefra. Sideløbende, eller i samspil med de relevante brancheorganisationer, vil det være en mulighed at man igennem offentligt-private partnerskaber understøtter, at detailbranchen får udviklet nye serviceløsninger og ydelser igennem forsyningskæden og i forhold til kunderne baseret på for eksempel cloud løsninger. Anbefaling: For at opkvalificere erhvervslivet anbefaler vi en dokumentation af best practise samt et innovationsforløb, der er forankret i de relevante brancheforeninger. Sideløbende, og i samspil med brancheforeningerne, kan offentlige myndigheder indgå i partnerskaber med private virksomheder, med henblik på at udvikle den nødvendige IT-infrastruktur. 14

15 Digitalisering Digitalisering i detailbranchen kan bidrage til forbedret produktivitet, konkurrence og forbrugerforhold. Men der er visse barrierer for fuld udnyttelse af de teknologiske muligheder. En optimal udnyttelse af teknologierne kræver dog den fornødne indsigt i potentialerne ved teknologierne. Det forudsætter både de fornødne interne ressourcer og indsigt i de forretningsmæssige potentialer forbundet med IKT-investeringer, men også et godt samarbejde om udnyttelse af de teknologiske muligheder. Det gælder i høj grad nye teknologiplatforme som cloud computing og mobile teknologier 16. Fuld udnyttelse af IT forudsætter en strategisk vurdering af, hvorvidt investeringerne kan bidrage til optimering af forretningsprocesser og/eller fremme salget af varer. Adgangen til leverandøruafhængig rådgivning kan derfor spille en stor rolle for de detailhandlende, som ikke selv har de nødvendige medarbejderressourcer. Den fulde gevinst opnås kun, hvis anvendelsen af ny teknologi kan øge indtjeningen ved enten øget salg, fordi kunderelationen styrkes, og/eller ved at omkostningerne nedbringes ved bedre udnyttelse af ressourcer som lagre, fragt, medarbejdere, kapitalbinding, mindre spild etc. For at dette overblik kan etableres, kræves der en detaljeret indsigt i sammenhængen mellem forretning og de teknologiske muligheder. Anbefaling For at opkvalificere virksomhederne især de mindre anbefales det, at der på brancheniveau igangsættes netværksforløb og udarbejdes best practice-cases om serviceinnovationsmuligheder og optimeringsmuligheder baseret på digitale teknologier. Det vil være helt afgørende, at sådanne cases indeholder solide cost-benefit-analyser, og at de tager afsæt i dansk detailhandel og strukturerne inden for denne. Sådanne cases vil også med fordel kunne anvendes i undervisningen på erhvervsskoler, på erhvervsakademier samt på AMU/VEU-centre. Detailhandlen er midt i en transformationsproces. Virksomhederne er i gang med at udvikle, afprøve og implementere nye forretningsmodeller for at opnå de fulde innovationseffekter af de digitale teknologier 17. De digitale platforme bevæger sig fra at være enkeltstående applikationer til at omfatte sammenhængende løsninger for hele forsyningskæden. For at få det optimale udbytte af sådanne totalløsninger, fordrer det et tættere samarbejde og fælles investeringer, hvor udgifter fordeles mellem leverandører og detailleddet. Et velfungerende samspil vil bidrage til at optimere værdikæden og give et godt grundlag for deling af information til gavn for optimering af produktion og salg herunder hurtig reaktion i forhold til ændringer i markedet. Ligeledes kan det give anledning til innovationssamarbejde omkring nye produkter, når viden deles på denne måde. Omvendt kan der i detailleddet være bekymringer for, at det skaber afhængighed til leverandørerne, som kan modvirke konkurrencen, med mindre resultaterne af det tætte samspil stilles frit tilgængeligt for andre, hvilket næppe er sandsynligt. Fælles platforme og standarder kan medvirke til at overvinde denne barriere og være med til at understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller i forsyningskæden. I Sin- 16 Teknologisk Institut (2012): Green IT, Cybersecurity, and Cloud Computing. A study on e-skills requirements for practitioners and entrepreneurs. Study for DG Enterprise 17 Dansk Erhverv (2013): Detailhandlen skaber værdi gennem internationalisering 15

16 gapore har man for at fremme effektiviteten i detailhandlen stillet forslag om at styrke det logistiske samarbejde mellem leverandørerne og detailhandlen ved hjælp af ny teknologi 18. Det foreslås, at der på nationalt plan udvikles fælles IT-produkter, ITplatforme og værktøj til optimering af processer og deling af information mellem leverandørerne og detailhandlerne. Anbefaling Med inspiration fra blandt andet Singapore 19,20 bør det undersøges, hvorvidt offentlig-private samarbejder for eksempel inden for rammerne af det kommende Inno+-initiativ kan danne grundlag for at udvikle nye fælles platforme (fælles adgang til lagerinformation via app- eller portalteknologi) for samarbejder, som kan understøttes af avanceret brug af big data. Fælles standarder bør anvendes, da det bidrager til at mindske leverandør-/kundeafhængigheden. Prisen på RFID-tags er faldet markant og kan forventes at falde yderligere i de kommende år. På tilsvarende måde er prisen på opsamling og analyse af big data faldet markant det senere år. Det giver virksomhederne mulighed for at optimere processer, samtidig med at det øger forbrugernes muligheder for at spore varen og dens tilkomst. Der er imidlertid barrierer, hvad angår en fortsat udbredelse af brugen af big data, som relaterer sig til usikkerhed om forbrugerbeskyttelse dvs., beskyttelse af forbrugerdata og datasikkerhed samt miljømæssige risici i forbindelse med affaldshåndtering af kasserede RFID-tags som anvendes i de fysiske butikker 21. Anbefaling Gennem regulering, udviklingstiltag og informationskampagner bør det sikres, at forbrugerdata opsamlet i forbindelse med big data-analyser ikke kan misbruges i markedsføringsøjemed eller på anden vis. Anbefaling Igennem regulering bør det tilsikres, at fysiske butikker ikke pålægges meromkostninger i forbindelse med håndtering af brugte tags, som ikke gælder for internetbaserede butikker. Brancheorganisationerne må både på dansk og internationalt niveau tilsikre, at der arbejdes på implementering af åbne standarder omkring RFID-teknologien Internationalisering Internationaliseringen åbner op for flere udenlandske butikker i Danmark og for flere internationale indkøbsmuligheder for detailbutikkerne til gavn for konkurrencen og forbrugerne. Dog er der en del store detailkæder, der ikke er til stede på det danske marked. Desuden er der flere danskere, der handler på udenlandske netbutikker, end omvendt. En del af forklaringen kan udspringe af en manglende parathed fra virksomhedernes side til at tilpasse sig det danske marked, og en del af forklaringen kan stamme fra de rammevilkår, som danske og udenlandske virksomheder opererer under. Sluttelig, selvom danskerne i høj grad er e-handelsparate, så oplever forbrugerne stadig barrierer for at handle i udlandet. 18http://www.ida.gov.sg/Collaboration-and-Initiatives/Collaboration-Opportunities/Store/e-Commerce-Operations-Management-eCOM-Call-for-Collaboration- 19 Facts sheet retail productivity Plan Singapore 20http://www.ida.gov.sg/Collaboration-and-Initiatives/Collaboration-Opportunities/Store/e-Commerce-Operations-Management-eCOM-Call-for-Collaboration

17 For at kunne øge konkurrencen på det danske marked og dermed åbne op for, at forbrugerne får flere, bedre og billigere varer, skal rammevilkårene være på plads, for at udenlandske virksomheder kan etablere sig i Danmark. På dagligvareområdet har flere internationale kæder såsom Aldi, Rema 1000 og Lidl åbnet butikker i Danmark. Dog er kun to ud af de ti største internationale detailhandelskæder (Aldi og Lidl) til stede i Danmark, og deres tilstedeværelse er begrænset til discountsegmentet. Tilsammen har Aldi og Lidl cirka seks procent af omsætningen på det danske dagligvaremarked. I discountsegmentet stammer flere af butikskoncepterne fra udlandet. Butikskæderne Aldi, Lidl, Kiwi Minipris og Rema 1000 har en samlet markedsandel på knap 14 pct. af det samlede dagligvaremarked. Heraf står Rema 1000 for knap 7 pct 22. Flere studier 23 peger på, at planloven i sin nuværende form hindrer, at udenlandske butikker for alvor kan etablere sig i Danmark. Omvendt er det langtfra sikkert, at de udenlandske kæder er interesserede i at etablere sig i Danmark, da det er et relativt lille marked, med en samlet omsætning i 2011 på ca. 105 mia. kr. Til sammenligning havde den internationale detailvirksomhed Carrefour i samme år en omsætning på godt 600 mia. kr., og den internationale kæde Walmart havde en omsætning på godt mia. kr. 24. Desuden er de danske forbrugerne ekstremt prisbevidste og vælger i stigende grad discount 25. Endelig kan den stigende e-handel især i delbrancherne elektronik og tøj og sko gøre, at færre udenlandske butikker er interesserede i at etablere sig fysisk i Danmark. Vi anbefaler derfor, at det undersøges nærmere, hvorvidt udenlandske virksomheder ser en reel mulighed for at etablere sig i Danmark, eller hvad der i givet fald kunne gøre Danmark et mere attraktivt land. Anbefaling: For at øge konkurrencen på især det danske dagligvaremarked bør det undersøges, hvorvidt det danske marked er interessant for de udenlandske kæder, samt hvad, der kunne gøre markedet mere interessant. Det er centralt for detailvirksomheder, der etablerer sig i udlandet, at tilpasse sig de karakteristika, som forskellige markeder besidder. Det er især centralt for dagligvarebranchen at tilpasse sig de enkelte markeder, eftersom forbrugernes spisevaner er vidt forskellige selv inden for et givet marked. I tøj og skobranchen samt elektronikbranchen opstår mange tendenser globalt, og en pristilpasning kan være tilstrækkeligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at sprog, forskelle i foretrukken betalingsform etc. ofte også er centrale 26. Man kunne derfor, i brancheforeningsregi, eller i offentligt regi, udarbejde en vejledning for udenlandske virksomheder, der ønsker at drive virksomhed i Danmark. Vejledningen kunne koncentrere sig om de faktorer, som Ebeltoft Group definerer som afgørende for en succesfuld etablering i udlandet 27 : 22 Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2 23 McKinsey, Copenhagen Economics, Produktivitetskommissionen 24 Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2 25 Eks: Retail Institute Scandinavia (2013): Kæder i dansk detailhandel 26 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011): Tværnational e-handel i EU 27 Ebeltoft Group (2012): Retail Internationalization Global Trends, Failure and Success Drivers and Future Outlook 17

18 Virksomhedens forståelse af markedet, og hvad den kan bibringe markedet/forbrugerne, som ikke eksisterer i forvejen. Gældende love og regler Virksomhedens forståelse af de lokale kunders behov. Hvordan virksomheden kan udnytte de lokale kompetencer og talenter bedst muligt. Hvordan virksomheden får udarbejdet en veldefineret strategi for butiksplaceringer, markedsføring, systemer, infrastruktur etc., så den lander både hurtigt, men endnu vigtigere rigtigt på et nyt marked. Anbefaling: For at øge konkurrencen på markedet anbefaler vi, at der udarbejdes en vejledning for udenlandske virksomheder til at drive virksomhed i DK hvad enten det er e-handel eller er fysiske butikker. En vejledning kunne være en større del af en hjemmeside, der gør det muligt at få overblik over relevant lovgivning, når man driver detailhandel i Danmark. 18

19 2. Introduktion Regeringens konkurrencepolitiske udspil 28 samt undersøgelser fra EU-Kommissionen 29 og OECD 30 viser, at konkurrencen i Danmark er utilstrækkelig især inden for de overvejende hjemmemarkedsorienterede dele af økonomien 31. Den manglende konkurrence medfører, at de danske priser ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet, også når der korrigeres for forskelle i skatter, afgifter og velstand. Den manglende konkurrence resulterer endvidere i en dårligere produktivitetsudvikling og lavere innovation, hvilket også har negative konsekvenser for jobskabelsen. Produktivitetskommissionen peger på, at produktivitetsvæksten i detailhandlen i Danmark var næsten 3,5 procentpoint lavere end den svenske vækst i perioden Endvidere fremhæves det, at hvis udviklingen i detailhandlen i Danmark havde fulgt den gennemsnitlige udvikling i Tyskland, Holland og Sverige, havde produktiviteten i den danske detailhandel i dag været godt 25 pct. over det faktiske niveau. Især dagligvarebranchen har oplevet et stort produktivitetsfald på -1,4 pct. pr. år fra i modsætning til de øvrige detailbrancher, der har oplevet produktivitetsvækst i perioden 32. Tilsvarende angiver McKinsey & Co. i en rapport fra 2010, at produktiviteten i den danske detailhandel ligger 30 pct. under niveauet for de bedst præsterende i Europa 33. Desuden konkluderer en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2012, at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. højere end gennemsnittet i EU7 (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene og Tyskland) 34. Det kan indikere, at der er potentiale for at forbedre konkurrencen og produktiviteten i den danske dagligvarehandel og i de erhverv, som producerer dagligvarer 35. På baggrund af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 udbød Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sommeren 2013 en analyse, som har til formål at danne grundlag for at få fastlagt de rammer, der sikrer, at detailhandlens aktører agerer således, at konkurrencen og produktiviteten i sektoren kan øges. Selve udbuddet bestod af tre delopgaver: 1. En analyse af, hvordan leverandørerne til dagligvarehandlen påvirker de priser og vareudvalg, forbrugerne møder i butikkerne herunder samhandlen mellem leverandører og detailhandlen i dagligvaremarkedet. 2. En komparativ analyse af de vilkår, der gælder ved drift af detailvirksomhed i Danmark, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. 28 Regeringen (2012): Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencepolitisk udspil, s European Commission (2013): Council Recommendation on Denmark s 2013 national reform programme and delivering a Council opinion on Denmark s convergence programme for , 30 OECD (2013), Economic Policy Reforms 2013: Going for Growth, OECD Publishing, 31 Konkurrence til gavn for Danmark. Konkurrencepolitisk Udspil. Regeringen Oktober Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2 33 McKinsey & Co. (2010): Creating Economic Growth in Denmark Through Competition 34 Der er i de 4-6 pct. korrigeret for moms og afgifter og taget skønsmæssig højde for den høje danske velstand, samt at flere varer sælges på kampagne i Danmark. 35 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012): Tilbudskultur i dagligvarehandlen 19

20 3. En analyse af de tendenser, der forventes at præge detailhandlen i fremtiden. Denne rapport, som er udarbejdet af Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme, indeholder en afrapportering af de tre delanalyser med en opsummering af rapportens hovedpunkter samt konklusioner og anbefalinger til hvilke konkrete tiltag, der kan medvirke til at øge konkurrencen og produktiviteten i detailhandlen til gavn for virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder samt for forbrugerne. 20

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel

Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel Copyright GS1 Denmark 2010 1 Forord Indhold Forord 2 Resumé 2 Baggrund 3 Problemet 4 Metode 4 Resultat

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Digital forretning med succes

Digital forretning med succes Digital forretning med succes 5. september 2013 Agenda 9.05: e-commerce skal være en del af forretningsstrategien. Oplæg ved Per Rasmussen, bestyrelsesformand for FDIH (brancheforeningen for dansk e-handel)

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut

Kom godt i gang med din webs. Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Kom godt i gang med din webs Dato: 14. marts 2013 Jan Overgaard, Sektionsleder i IBIZ-Center, ved Teknologisk Institut Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.30 Rammer og tendenser

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

H A N D E L S B E T I N G E L S E R

H A N D E L S B E T I N G E L S E R H A N D E L S B E T I N G E L S E R Forsendelse: Mini & Mokka ApS afsender varen 1-2 hverdage efter bestilling. I travle perioder kan leveringstiden være op til en uge. Bestil børnetøjet hos Mini&Mokka

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Jan Trzaskowski !"#$%$$%

Jan Trzaskowski !#$%$$% Jan Trzaskowski!"#$%$$% & Internetjura 280-289 Direktivet om urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993) Direktivet om vildledende reklame (direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 og direktiv

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær)

April 28, 2014. Kapitel 14_Place_sammen.notebook. #afs1. Centralt indhold og pointer gengives. Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) #afs1 Centralt indhold og pointer gengives Fagudtryk sættes ind i wiki (sekretær) 1 Kapitel 14_Place_sammen.notebook April 28, 2014 Place = Distribution Distribution & Beliggenhed Hvilke led skal være

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Innovation i Dagligvarebranchen

Innovation i Dagligvarebranchen Innovation i Dagligvarebranchen En undersøgelse af innovations-kulturen i branchen og en kortlægning af problemer og muligheder 13. marts 2014 Kort om DLF innovation score board Webbaseret spørgeskema,

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere