Analyse af Fremtidens Detailhandel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af Fremtidens Detailhandel"

Transkript

1 Endelig rapport Analyse af Fremtidens Detailhandel

2 Titel: Analyse af Fremtidens Detailhandel Udarbejdet af: samt af: Kontaktperson: Teknologisk Institut, Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej Taastrup Center for Economic and Business Research (CEBR) CBS Benita Kidmose Rytz Udarbejdet for: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsensvej Valby 19. december

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Analyse af samhandlens betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen Komparativ analyse af rammevilkår Tendenser i fremtidens detailhandel E-handel Digitalisering Internationalisering Introduktion Metode Definitioner Læsevejledning Analyse af samhandlens betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen Markedsstrukturer i leverandørleddet Antal virksomheder Herfindahl-Hirschmann-Indekset (HHI) Overskudsgrad Bruttoværditilvækst pr. medarbejder Importen som andel af den samlede omsætning Opsummering Forhandlingsforløb mellem leverandører og detailhandel Konkurrencen i dagligvarebranchen Forløbet i årsforhandlingerne De bilaterale forhandlingers indhold Pris Entrance fee Husleje/listing fee Bruttoavance Markedsføringstilskud Nye produkter Private labels Alternativer for leverandørerne Unfair Trading Practises Konklusioner og anbefalinger

4 5. Komparativ analyse af rammevilkår Planloven Sammenligning Erhvervslejeloven Sammenligning Tidsbegrænsede aftaler Uopsigelighed af lejer Fastsættelse af markedsleje Købeloven Sammenligning Reklamationsret Returret Arbejdsmiljøloven Sammenligning Omkostningerne forbundet med krav Stram fortolkning af reglerne Ensartethed i skøn Opsummering Tendenser i fremtidens detailhandel E-handel Den generelle udvikling i e-handel i detailbranchen nationalt og internationalt Udviklingen i de tre brancher Eksisterende tendenser for e-handel i detailbranchen Forventninger til fremtidens e-handel nationalt og internationalt Fra pure players- og multichannel-strategi til cross channel-strategi Brancheglidning og nye forretningsmodeller E-handlens konsekvenser for konkurrence, produktivitet og forbrugerne Lavere adgangsbarrierer Reduktion af omkostninger til fysisk infrastruktur Barrierer for øget e-handel samt anbefalinger Relativt høje distributionspriser E-handel kan medføre fald i antallet af fysiske butikker Tilstrækkelig uddannelse af erhvervslivet Forskellige regler for fysisk handel og e-handel

5 6.2. Digitaliseringens betydning for detailhandlen Teknologianvendelse i detailhandlen Banebrydende teknologi og dets betydning for detailhandlen Det mobile internet Internet of Things Cloud computing Big Data Markedsføring Drift og logistik Cross channel-strategi og big data Barrierer for fuld udnyttelse af digital teknologi og anbefalinger Internationaliseringens betydning for detailhandlen Den generelle udvikling i internationaliseringen i detailbranchen Udviklingen i de tre delbrancher E-handel som driver for internationalisering Forventninger til den fremtidige internationalisering Nedbrydning af geografiske grænser med e-handel Øget fokus på tilpasning til nationale markeder i varierende grad afhængigt af branche Internationaliseringens konsekvenser for konkurrence, produktivitet samt forbrugerne Flere butikker og større marked Øget brug af internationale leverandører Barrierer for internationalisering samt anbefalinger Rammer for udenlandske virksomheders indtog på det danske marked og udenlandske netbutikkers vilkår Udenlandske detailvirksomhedernes tilpasningsevne til det danske marked 131 5

6 1. Resumé Regeringens konkurrencepolitiske udspil 1 samt undersøgelser fra EU-Kommissionen 2 og OECD 3 viser, at konkurrencen i Danmark er utilstrækkelig især inden for de overvejende hjemmemarkedsorienterede dele af økonomien 4. Den manglende konkurrence betyder, at de danske priser ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet, også når der korrigeres for forskelle i skatter, afgifter og velstand. Den manglende konkurrence giver endvidere en lavere produktivitetsudvikling og et lavere innovationsniveau, hvilket også har negative konsekvenser for jobskabelsen. På baggrund af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 udbød Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sommeren 2013 en analyse, som har til formål at danne grundlag for at få fastlagt de rammer, der sikrer, at detailhandlens aktører agerer således, at konkurrencen og produktiviteten i sektoren kan øges. Selve udbuddet bestod af tre delopgaver: 1. En analyse af, hvordan leverandørerne til dagligvarehandlen påvirker de priser og det vareudvalg, forbrugerne møder i butikkerne herunder samhandlen mellem leverandører og detailhandlen i dagligvaremarkedet. 2. En komparativ analyse af de vilkår, der gælder ved drift af detailvirksomhed i Danmark, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. 3. En analyse af de tendenser, der forventes at præge detailhandlen i fremtiden. Den første delopgave omhandler udelukkende markedet for dagligvarer, mens de to øvrige delopgaver også inkluderer markederne for tøj og sko samt forbrugerelektronik Analyse af samhandlens betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen I den første delopgave vedrørende leverandørernes betydning for priser og varesortiment i dagligvarehandlen, blev analysen først afgrænset ved at udvælge følgende produktkategorier: Brød og bageriartikler Drikkevarer Fersk kød og kødpålæg Frugt og grønt Mejeriprodukter Rengøringsartikler og personlig pleje 1 Regeringen (2012): Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencepolitisk udspil, s. 2 2 European Commission (2013): Council Recommendation on Denmark s 2013 national reform programme and delivering a Council opinion on Denmark s convergence programme for , 3 OECD (2013), Economic Policy Reforms 2013: Going for Growth, OECD Publishing, 4 Konkurrence til gavn for Danmark. Konkurrencepolitisk Udspil. Regeringen Oktober

7 Dernæst blev markedsstrukturen i leverandørleddet belyst. Antallet af leverandører er i perioden relativt stabil for alle produktkategorier dog med undtagelse af drikkevarer, hvor antallet er øget væsentligt. Der er dermed ikke tegn på, at leverandører har måttet lukke som konsekvens af et øget pres fra dagligvarekæderne. Tilsvarende er udviklingen i markedskoncentrationen (målt ved det såkaldte HHI-indeks) også relativ stabil over den samme periode. At koncentrationen ikke er steget er også et tegn på, at leverandørerne ikke har måttet lukke, selvom de muligvis har mødt øgede krav fra dagligvarekæderne, som en række interview gennemført i forbindelse med undersøgelsen indikerer. Bruttoværditilvæksten pr. medarbejder er svagt stigende over tid for de fleste produktkategorier, hvilket er forventeligt som følge af den generelle produktivitetsvækst i økonomien. For nogle af områderne (mejeriprodukter og frugt og grønt) er der tale om en noget stærkere stigning i produktiviteten. Denne udvikling kan skyldes dagligvarekædernes øgede krav, men det kan ikke læses direkte ud af tallene. Endelig viser importpenetrationen inden for supermarkedsområdet en nogenlunde konstant tendens over tid. Det peger på, at leverandører til supermarkeder og discountbutikker ikke i den betragtede periode har været udsat for væsentligt ændrede konkurrenceforhold på grund af import gennem udenlandske leverandører. Endvidere belystes EU-Kommissionens arbejde med UTP Unfair Trading Practises. Den skarpe konkurrence på detailhandelsmarkedet og det til tider ulige styrkeforhold mellem de store supermarkedskæder og leverandørerne er fænomener, som findes i flere lande i Europa. EU-Kommissionen udsendte i januar 2013 en såkaldt grønbog (høringsdokument) om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfood-varer i Europa. Faktorer såsom større koncentration og vertikal integration i hele EU, større internationale indkøbsalliancer i detailsektoren, øget brug af private labels, samt en stærk forhandlingsposition hos nogle aktører i forsyningskæden kan i visse tilfælde føre til illoyal handelspraksis. Især Storbritannien har indført omfattende tiltag på området, ved at udarbejde et sæt opdaterede retningslinjer for det kommercielle forhold mellem detailkæder og deres leverandører den såkaldte Groceries Supply Code of Practice (GSCOP), samt oprette en ombudsmandsinstans på området. Irland og Italien har også indført initiativer. Alle initiativerne fokuserer først og fremmest på virksomhed-til-virksomhed-forhold i forsyningskæden og har dermed størst effekt på aktørerne i denne kæde, men forbrugerne skal også have gavn af initiativet. Det er dog ikke nødvendigvis givet, at forbrugerne vil møde lavere priser, hvis principperne om god praksis implementeres bredt. For det første er der en risiko for, at hvis forhandlinger og kontraktvilkår bliver mindre hårde, kan det i sidste ende føre til højere priser. For det andet kræver implementering af systemet i den enkelte virksomhed ressourcer til træning, information, monitorering, rapportering osv. Det er altså forbundet med omkostninger, som i sidste ende også kan ende hos forbrugerne. Derudover er UTP meget vagt formuleret, hvilket kan give unødig usikkerhed ved forhandlinger i og med at det kan være uklart, hvad principperne tilsiger. Interview med danske kæder og leverandører 7

8 viser endvidere, at ingen af aktørerne ønsker en decideret regulering af samhandlen i forsyningskæden. Analysen 5 af forhandlingsforløbet mellem dagligvarekæderne og leverandørerne viser, at kæderne opleves som havende en solid forhandlingsstyrke i forhold til leverandørerne. Dette skyldes især, at kæderne med private label-leverandører har fået flere alternativer at vælge imellem, en øget konsolidering, samt en øget professionalisme i forhandlingerne fra kædernes side. Denne tendens er blevet mere udtalt i de seneste år. Også mærkevareleverandører oplever denne forskydning. Konsekvensen er blandt andet, at leverandørerne har fået øget fokus på at hæve produktiviteten for at kompensere for prispresset og dermed en faldende indtjening. Dette vil alt andet lige medføre lavere priser for forbrugerne. Der er dog forskel på leverandørernes forhandlingsstyrke. En opsummering på, hvilke aspekter der giver leverandørerne en styrket forhandlingsposition, er som følger: Tabel 1.1: Elementer, der har indflydelse på forhandlingsstyrken Element Størrelse Alternative afsætningsmuligheder Mærkevare Innovative produkter Sortimentsbredde Indflydelse på forhandlingsstyrken Giver en relativ høj forhandlingsstyrke, fordi den store leverandør har mulighed for at modsvare den øgede professionalisme Giver en relativ høj forhandlingsstyrke, fordi leverandøren har mulighed for at flytte salget til andre kanaler i en periode Giver en mellemhøj forhandlingsstyrke. Der er indenfor hver varekategori typisk en stærk mærkevare, som forbrugerne nødigt vil undvære. Leverandører af denne vare har en relativt høj forhandlingsstyrke, men der er velkendte eksempler på at også disse leverandører kan undværes i sortimentet for en periode. De mærkevarer, der kommer på anden- og tredjepladsen i forbrugernes bevidsthed, fortrænges dog i stigende grad af private labels. Giver en mellemhøj forhandlingsstyrke. Kæderne ønsker i stigende grad at differentiere sig og tilbyde noget, andre ikke har. Har ikke særlig indflydelse på forhandlingsstyrken. Kæderne har snarere fokus på unikke produkter (se ovenfor) og begrænset sortiment. Leverandører oplever af og til, at kæderne beder dem tage et produkt ud, hvis de vil have et nyt ind. 5 Denne del af analysen bygger på 12 kvalitative interview med dagligvareleverandører samt 5 interview med detailhandlere inden for dagligvarer. Alle de interviewede virksomheder er holdt anonyme både i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og i denne rapport. Se endvidere metodeafsnittet for yderligere uddybning omkring interviewene. 8

9 Leverandørernes muligheder for at øge forhandlingsstyrken er især afhængige af deres størrelse og alternative afsætningskanaler. I forhold til sidstnævnte er især to muligheder; en leverandørbaseret portal samt øget eksport. I forhold til den leverandørbaserede portal er de fleste leverandører er forbeholdne over for dette. For det første kræver det, at portalen er et reelt alternativ til supermarkederne, hvilket betyder, at vareudvalget skal være bredt repræsenteret. For det andet er der logistikudfordringer forbundet med især transport af letfordærvelige varer. I den forbindelse vil de fleste leverandører vil se e-handelsvirksomheden tjene penge, før de er overbeviste om, at det er en farbar vej. For det tredje er leverandørerne bange for, hvordan kæderne ville reagere på et sådant tiltag om de eksempelvis vil udelukke leverandørerne fra deres sortiment. Øget eksport er en mulighed, der alt andet lige styrker leverandørernes forhandlingsposition, idet de derigennem har mulighed for at trække sig fra forhandlingerne og afsætte deres produkter på andre markeder. Desuden kan det give leverandørerne bedre mulighed for stordriftsfordele, som kan øge produktiviteten og potentielt give forbrugerne lavere priser. Eller det kan gøre, at leverandørerne får råd til at skabe innovative produkter til forbrugerne. Forhandlingernes fokus på pris, rabatter og markedsføringstilskud kan potentielt virke begrænsende for udviklingen af nye produkter og dermed for innovationen i leverandørleddet. Det kan være svært for leverandørerne at få nye produkter introduceret, eftersom den øgede konkurrence kæderne imellem gør, at risikovilligheden for at introducere nye produkter er lille. Det kan påvirke det udvalg, forbrugerne møder i butikkerne. For at styrke leverandørernes vækst og innovation samt adgang til andre afsætningskanaler anbefales det derfor at styrke eksportindsatsen for leverandørerne til detailhandlen. Anbefaling En styrkelse af den eksisterende eksportrådgivning kan give leverandørerne en bredere markedsadgang, og dermed mulighed for at opnå stordriftsfordele Komparativ analyse af rammevilkår Den komparative analyse af de vilkår, der gælder ved drift af detailvirksomhed i Danmark, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland, tager udgangspunkt i fire love: Arbejdsmiljøloven, Erhvervslejeloven, Købeloven (samt returret for e-handel under Forbrugeraftaleloven), og Planloven. De områder i disse love, som vurderes at have særlig indflydelse på mulighederne for at drive detailhandel i Danmark, er blevet kortlagt. Dernæst er de tilsvarende områder identificeret i de øvrige fem landes lovgivning, via desk research samt via relevante myndigheder i de enkelte lande 6. Rammerne for at drive detailhandel i Danmark er med udgangspunkt i de fire love tilfredsstillende for de fleste af de interviewede virksomheder. Udfordringerne relaterer 6 Der er i analysen gennemført interview med 15 virksomheder inden for dagligvarer, tøj og sko samt forbrugerelektronik. Alle de interviewede virksomheder er holdt anonyme både i forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og i denne rapport. Se endvidere metodeafsnittet for yderligere uddybning omkring interviewene. 9

10 sig især til reklamationsretten i Købeloven, som baseres på Direktiv 1999/44/EF, og til klagenævnspraksis. Den danske Planlov mere restriktiv end planlovene i de øvrige lande i den komparative analyse, især i forhold til butiksstørrelse. I de øvrige lande er det overladt til kommuner/regioner at afgøre butiksstørrelserne eventuelt under overholdelse af en instruks/vejledning fra et departement eller en styrelse. I forhold til størrelsen begrænser Planloven især muligheden for at opnå stordriftsfordele eksempelvis i form af færre administrative medarbejdere, nemmere lagerstyring, et mindre samlet areal til administration, indgangspartier og betalingsanlæg. Mange interview viser, at Planloven ikke påvirker virksomhederne synderligt. Enkelte interview med store detailhandelsvirksomheder viser dog, at de manglende stordriftsfordele hæmmer deres produktivitet. En model, hvor det udlægges til kommunerne at afgøre butiksstørrelserne, kunne overvejes i Danmark også. Anbefaling: At lempe planlovens bestemmelser om især størrelse af nye butikker ved eksempelvis at udlægge afgørelsen til kommunerne, idet kommunerne samtidig forpligter sig til at tage konkurrencemæssige hensyn i forbindelse med administrationen af planloven. I forhold til Erhvervslejeloven er danske lejere bedre beskyttet end de øvrige lande i den komparative analyse på grund af lejekontrakten, som udelukkende kan tidsbegrænses, hvis tidsbegrænsningen er tilstrækkeligt begrundet i udlejers forhold på aftaletidspunktet. I Sverige, Norge og Tyskland er det muligt at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler på lige fod med tidsubegrænsede lejeaftaler. I Storbritannien kan en tidsbegrænset lejeaftale aftales i lejekontrakten, forudsat, at lejeren accepterer dette (hvilket praksis antyder, at de ofte gør). Nederlandene forlænges en lejeaftale automatisk op til 10 år, og herefter har lejeren mulighed for at få prøvet ved domstolene, hvorvidt de har mulighed for at blive i et lejemål. I forhold til opsigelse findes der i svensk, britisk og nederlandsk lov tilfælde, hvor udlejer kan opsige lejer, som ligner de danske. Det er blandt andet i forhold til tilsidesættelse af god skik samt brug af lejemål til eget formål. I svensk og tysk ret giver det mulighed for opsigelse, hvis lejer ikke betaler huslejen til tiden, eller hvis lejemålet overleveres til andre. I norsk ret skal opsigelsen være skriftlig og begrundet, og lejer har mulighed for at anfægte dette. I de tre sidstnævnte lande er det dermed lettere at opsige lejer end i Danmark. Endelig bygger fastsættelse af markedsleje i Danmark, Norge og Nederlandene på en sammenligning af lignende lejemål i nærområdet. mens lejen i Tyskland og i Storbritannien aftales i kontrakten. I Sverige bestemmes markedslejen i lejeaftalen, og det kan aftales, at lejen fastsættes under hensyntagen til lejers driftsomkostninger. Især i forhold til tidsbegrænsning af lejeaftalen og til dels i forhold til opsigelsen er den danske Erhvervslejelov strammere end i de øvrige lande i den komparative analyse. Det kan derfor overvejes at undersøge nærmere, om der er elementer i den danske Erhvervslejelov, der kan lempes. 10

11 Anbefaling: At undersøge fordele og ulemper ved at lempe bestemmelserne i erhvervslejeloven, så det bliver lettere at indgå tidsbegrænsede lejeaftaler og eventuelt opsige fremtidige lejere. Købelovene i de seks lande er meget enslydende, for så vidt angår reklamation, mangler og returret, da disse aspekter udspringer af ovenstående direktiv. Visse tøj- og skobutikker samt butikker med elektronik har dog oplevet udfordringer. Klagenævnspraksis tilsiger, at et ombytningsprodukt skal være identisk med det solgte produkt. Dette giver forbrugerne en god sikkerhed, men kan påvirke virksomhedens indtjening negativt, hvis det ikke er muligt at ombytte til et identisk produkt, og virksomhederne må give kunden pengene retur. Dog er det ikke i alle sager i Forbrugerklagenævnet, hvor der er givet medhold til krav om et identisk produkt. Medhold eller ej beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor både design og funktionalitet indgår som væsentlige parametre for, om det er rimeligt at kræve et identisk produkt. Desuden opleves det af nogle virksomheder som dyrt at tage en sag igennem Forbrugerklagenævnet. Dette kan dog ikke henføres til utilstrækkelig lovgivning. Virksomheden skal endvidere kun betale gebyret, hvis den taber. I forhold til returretten giver Købeloven ikke køber ret til at returnere varer i nogen af de lande, der indgår i undersøgelsen. Praksis i langt de fleste detailbutikker i de undersøgte lande giver dog kunderne returret af varierende længe. Til gengæld har forbrugerne ret til minimum 7 dages returret for varer købt på nettet, jf. fjernsalgsdirektivet. I Danmark er reglerne om fortrydelse i forbindelse med e-handel som nævnt reguleret i Forbrugeraftaleloven og giver forbrugerne 14 dages fortrydelsesret. Dette er også tilfældet i Norge, Sverige og Tyskland, mens Holland og Storbritannien holder sig til de syv dage, der er fastsat i Direktivet. I juni 2014 harmoniseres denne frist dog med det nye Forbrugerrettighedsdirektiv (2011/83/EU). Direktivet skal være implementeret i national lovgivning d. 13. juni 2014, og lovforslaget blev vedtaget i Folketinget d. 10. december Returretten for varer købt på nettet kan bevirke, at e-handelsbutikker kan risikere at skulle tage langt flere varer tilbage end fysiske butikker. Arbejdsmiljøloven baserer sig på et europæisk rammedirektiv om arbejdsmiljø (direktiv 89/391/EØF), der sætter minimumsstandarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i hele Europa. Desuden sætter Direktiv 90/269/EEC minimumsstandarder for manuel håndtering, og Direktiv 89/656/EEC sætter minimumsstandarder for sikkerhedsudstyr. Dermed er det op til de enkelte lande at fylde disse rammer ud. Den internationale sammenligning viser en nogenlunde ens regulering, der bygger på skønsmæssige bestemmelser og konkret administration på baggrund af vejledninger. Der er udgifter forbundet med at leve op til disse krav. Disse udgifter kan godt være høje, men interviewene viser, at virksomhederne ikke oplever dem som urimelige. Dog udtaler en enkelt virksomhed, at der ikke bør strammes mere i forhold til løft. Interviewene belyser endvidere enkelte eksempler på udfordringer med disse skøn, hvilket især relaterer sig til en (for) stram tolkning af loven og potentielt til ensartetheden i 7 11

12 de skøn, arbejdsmiljøkontrollanterne foretager. Lignende usikkerhed om ensartetheden i skøn eksisterer i de øvrige lande. Tyskland har dog udviklet en række nøgleindikatorer, som potentielt medvirker til at skabe bedre gennemsigtighed til gavn for konkurrencen Tendenser i fremtidens detailhandel I den sidste delanalyse af de tendenser, der forventes at præge detailhandlen i fremtiden, analyseres tre tendenser, som vurderes at have en markant effekt på produktivitet, konkurrence og forbrugerforhold. De tre tendenser blev dels identificeret på baggrund af indledende eksplorative interview samt endvidere baseret på en indledende litteraturgennemgang af nyere dansk og international litteratur. Dette har medført, at andre forhold såsom CSR/bæredygtighed ikke er inkluderet, da det ikke umiddelbart er en dimension, der er nært knyttet til konkurrence eller produktivitet. Dog, hvis forbrugerne på sigt begynder at fravælge ikke-bæredygtige butikker, kan det få en afledt effekt på konkurrencen, men det er ikke en effekt, der ligger lige for. Analysen baserer sig hovedsagelig på et litteraturstudie suppleret med ekspertinterview 8. Litteraturen og ekspertinterviewet bruges til at analysere den aktuelle og fremtidige situation i forhold til de tre udvalgte tendenser i detailbranchen (og de tre delbrancher). På baggrund af dette vurderes konsekvenserne af de tre tendenser for produktivitet, konkurrence og forbrugerne samt barriererne for øget e-handel. Endelig fremsættes anbefalinger med afsæt i de identificerede barrierer E-handel E-handel kan bidrage til at sænke adgangsbarriererne. E-handel giver et øget vareudbud, men kan også medføre butiksdød, især i udkantsområder. Det er især et problem for de mindre mobile forbrugere, såsom ældre. De lavere adgangsbarrierer, og dermed plads til flere (udenlandske) spillere, kan endvidere medføre lavere priser for forbrugerne, men de relativt høje fragtomkostninger i Danmark medfører, at de prismæssige fordele ved e- handel mindskes. Desuden kan e-handel reducere omkostningerne til fysisk infrastruktur. Det kræver dog, at virksomhederne strategisk formår at udnytte de fordele, som e- handel kan give, og også har kapital til at investere i den digitale infrastruktur og udvikling af forretningskoncept. En væsentlig barriere for øget e-handel er de relative høje danske distributionspriser. Eksempelvis er de danske listepriser på forsendelse af pakker på 1-2 kg højere end i udlandet, selv når der korrigeres for forskelle i moms. Fragtprisen i Danmark for denne type pakker var i 2011 mellem 10 og 36 pct. højere end gennemsnittet af priserne i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Storbritannien, Sverige og Tyskland 9. De relative høje danske post- og fragtpriser gør, at de prismæssige fordele for forbrugerne ved e-handel mindskes, og de kan dermed være en barriere for, at virksomhederne engagerer sig i e-handel. For at være konkurrencedygtig i forhold til den fysiske butik skal virksomheden sænke prisen og dermed miste indtjening. 8 Ekspertinterview er foretaget med professor Niels Bjørn Andersen fra CBS, kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH samt Michael Thim fra IUM - et mediahåndterings- og mediaplanlægningsbureau, hvor Michael Thim er specialiseret i detailbranchen. 9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2013): Fragt til forbrugerne 12

13 De høje priser kan betyde, at danskerne fravælger de danske netbutikker. En undersøgelse af FDIH/PostNorden viser, at den primære årsag til, at danskerne handler i udenlandske netbutikker, er prisen 10. De lavere distributionsomkostninger udgør ikke den lave pris alene, men kan i høj grad være medvirkende hertil. Der findes dog alternativer til husstandsomdeling. Pick-up points, hvor distributøren udbringer pakker til en butik eller pakkeshop et sted, som er belejligt for forbrugeren, fungerer som et billigere og til tider mere fleksibelt alternativ til afhentning på posthuset 11. Desuden reducerer det virksomhedernes omkostninger til distribution. For at imødekomme forbrugernes ønsker om lavere priser kan man derfor udbrede brugen af pick-up points. Anbefaling For at imødekomme de høje distributionsomkostninger anbefaler vi: - at brugen af pick-up points øges. Her er det væsentligt, at eksempelvis eksisterende butikker, benzinstationer ol. anvendes til dette formål, for ikke at skabe øgede omkostninger En væsentlig udfordring ved e-handel er, at det især i udkantsområder kan føre til butiksdød. Dermed vil der blive længere til den nærmeste butik for forbrugerne. Flere spillere på markedet, som et resultat af e-handel, vil gavne konkurrencen. Det kan derfor argumenteres, at markedskræfterne skal have lov at råde, og at de butikker, der ikke kan klare sig i konkurrencen, skal have lov at bukke under. I et forbrugerperspektiv er dette imidlertid ikke helt så simpelt. Tal fra ICP viser, at det især forventes at være butikker i yderområder, der må lukke 12, hvilket vil gøre tilgængeligheden af varer mindre for de forbrugere, hvor e-handlen ikke udgør et alternativ ofte ældre forbrugere. Fysiske butikker kan derfor i stigende grad bruges som et slags udstillingsvindue, som samarbejder med en onlinebutik. Et begrænset antal varer på hylderne vil kunne tilfredsstille behovet hos de kunder, der ikke er e-handelsparate, mens onlinebutikken vil kunne levere de varer, som kunderne bestiller, til butikkerne, og dermed være med til at nedbringe fragtomkostningerne for forbrugerne. Anbefaling For også at tilgodese de forbrugere, der endnu ikke er e-handelsparate, samt for at oprette pickup points for de e-handlende forbrugere, kan butikkerne i stigende grad tænke i mulighederne for både at have en fysisk butik med et begrænset udvalg samt en onlinebutik. Forbrugerne i Danmark ligger helt i top, når det drejer sig om eksempelvis individers brug af internettet 13. Det er dog værd at bemærke, at en vigtig barriere for forbrugerne, når det gælder tøj og sko-branchen, er, at forbrugerne gerne vil se, røre og prøve produkterne før køb 14. Det understøttes af, at en af de funktioner, forbrugerne helst ser på hjemmesider, er en interaktiv funktion, der giver mulighed for at holde et produkt op (f.eks. tøj) og se, hvordan det klæder den enkelte 15. For at overkomme denne barriere 10 FDIH (2012): Dansk e-handelsanalyse 11 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2013): Fragt til forbrugerne 12 ICP (2012): E-handlens indflydelse på butiksstrukturen i Danmark, s World Economic Forum (2013): The Global Information Technology Report Dilling-Hansen, Mogens, og Susanne Jensen (2012): Detailhandlen i Danmark - Hovedlinjer i udviklingen indenfor special- og e-handelsforretninger, Aarhus Universitet 15 Forbrugerundersøgelse af Leo Burnett Group i USA og UK. Præsenteret af Retail Institute Scandinavia (2012) 13

14 for e-handel anbefaler vi derfor, at virksomhederne i stigende grad tænker i, hvordan de kan skabe et virtuelt prøverum på deres hjemmeside. Brancheforeningerne kan eventuelt deltage i udarbejdelsen af standarder for sådanne prøverum, så udviklingsomkostningerne for den enkelte butik deles mellem flere og derved mindskes. Anbefaling: For at afhjælpe den barriere for e-handel, der handler om at forbrugerne ønsker at prøve tøjet, før de køber, anbefaler vi at virksomhederne i stigende grad overvejer brugen af virtuelle prøverum. Standarder for dette kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med de relevante brancheforeninger. Virksomhederne er dog ikke nødvendigvis lige så parate som forbrugerne i forhold til fuldt ud at udnytte mulighederne for at tilbyde nye serviceydelser understøttet af digitale teknologier. Dette er især tilfældet for dagligvarebranchen, hvor relativt få virksomheder tilbyder e-handel, og få har en cross channel-strategi. Endvidere er discountbutikker på nettet fraværende. Anbefaling: For at opkvalificere virksomhederne, så de er parate til at gribe de muligheder, e-handel medfører, anbefaler vi, at der fokuseres på revision af eksisterende uddannelser og udvikling af nye efteruddannelsesforløb som kobler teknologi, processer og forretningsudvikling i relation til crosschannel strategier. En anden tilgang til at fremme digital serviceinnovation er at få dokumenteret best practice cases for e-handel i de forskellige delbrancher. Eksemplerne skal tydeligt illustrere business casen, samt opstartsomkostningerne. Det er desuden vigtigt, at de danske butikker og kæder kan spejle sig selv i eksemplerne størrelsesmæssigt, omsætningsmæssigt med videre, hvis de skal udgøre inspirationsmateriale. Inspirationsmateriale af denne art kunne formidles via brancheorganisationerne, gennem efteruddannelsesinitiativer, netværksforløb med videre for at nå videst muligt ud. Ligeledes kan netværksforløb gennem de relevante brancheforeninger og/eller netværk såsom Serviceplatformen (et innovationsnetværk støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation) give de detailhandlende mulighed for at få inspiration udefra. Sideløbende, eller i samspil med de relevante brancheorganisationer, vil det være en mulighed at man igennem offentligt-private partnerskaber understøtter, at detailbranchen får udviklet nye serviceløsninger og ydelser igennem forsyningskæden og i forhold til kunderne baseret på for eksempel cloud løsninger. Anbefaling: For at opkvalificere erhvervslivet anbefaler vi en dokumentation af best practise samt et innovationsforløb, der er forankret i de relevante brancheforeninger. Sideløbende, og i samspil med brancheforeningerne, kan offentlige myndigheder indgå i partnerskaber med private virksomheder, med henblik på at udvikle den nødvendige IT-infrastruktur. 14

15 Digitalisering Digitalisering i detailbranchen kan bidrage til forbedret produktivitet, konkurrence og forbrugerforhold. Men der er visse barrierer for fuld udnyttelse af de teknologiske muligheder. En optimal udnyttelse af teknologierne kræver dog den fornødne indsigt i potentialerne ved teknologierne. Det forudsætter både de fornødne interne ressourcer og indsigt i de forretningsmæssige potentialer forbundet med IKT-investeringer, men også et godt samarbejde om udnyttelse af de teknologiske muligheder. Det gælder i høj grad nye teknologiplatforme som cloud computing og mobile teknologier 16. Fuld udnyttelse af IT forudsætter en strategisk vurdering af, hvorvidt investeringerne kan bidrage til optimering af forretningsprocesser og/eller fremme salget af varer. Adgangen til leverandøruafhængig rådgivning kan derfor spille en stor rolle for de detailhandlende, som ikke selv har de nødvendige medarbejderressourcer. Den fulde gevinst opnås kun, hvis anvendelsen af ny teknologi kan øge indtjeningen ved enten øget salg, fordi kunderelationen styrkes, og/eller ved at omkostningerne nedbringes ved bedre udnyttelse af ressourcer som lagre, fragt, medarbejdere, kapitalbinding, mindre spild etc. For at dette overblik kan etableres, kræves der en detaljeret indsigt i sammenhængen mellem forretning og de teknologiske muligheder. Anbefaling For at opkvalificere virksomhederne især de mindre anbefales det, at der på brancheniveau igangsættes netværksforløb og udarbejdes best practice-cases om serviceinnovationsmuligheder og optimeringsmuligheder baseret på digitale teknologier. Det vil være helt afgørende, at sådanne cases indeholder solide cost-benefit-analyser, og at de tager afsæt i dansk detailhandel og strukturerne inden for denne. Sådanne cases vil også med fordel kunne anvendes i undervisningen på erhvervsskoler, på erhvervsakademier samt på AMU/VEU-centre. Detailhandlen er midt i en transformationsproces. Virksomhederne er i gang med at udvikle, afprøve og implementere nye forretningsmodeller for at opnå de fulde innovationseffekter af de digitale teknologier 17. De digitale platforme bevæger sig fra at være enkeltstående applikationer til at omfatte sammenhængende løsninger for hele forsyningskæden. For at få det optimale udbytte af sådanne totalløsninger, fordrer det et tættere samarbejde og fælles investeringer, hvor udgifter fordeles mellem leverandører og detailleddet. Et velfungerende samspil vil bidrage til at optimere værdikæden og give et godt grundlag for deling af information til gavn for optimering af produktion og salg herunder hurtig reaktion i forhold til ændringer i markedet. Ligeledes kan det give anledning til innovationssamarbejde omkring nye produkter, når viden deles på denne måde. Omvendt kan der i detailleddet være bekymringer for, at det skaber afhængighed til leverandørerne, som kan modvirke konkurrencen, med mindre resultaterne af det tætte samspil stilles frit tilgængeligt for andre, hvilket næppe er sandsynligt. Fælles platforme og standarder kan medvirke til at overvinde denne barriere og være med til at understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller i forsyningskæden. I Sin- 16 Teknologisk Institut (2012): Green IT, Cybersecurity, and Cloud Computing. A study on e-skills requirements for practitioners and entrepreneurs. Study for DG Enterprise 17 Dansk Erhverv (2013): Detailhandlen skaber værdi gennem internationalisering 15

16 gapore har man for at fremme effektiviteten i detailhandlen stillet forslag om at styrke det logistiske samarbejde mellem leverandørerne og detailhandlen ved hjælp af ny teknologi 18. Det foreslås, at der på nationalt plan udvikles fælles IT-produkter, ITplatforme og værktøj til optimering af processer og deling af information mellem leverandørerne og detailhandlerne. Anbefaling Med inspiration fra blandt andet Singapore 19,20 bør det undersøges, hvorvidt offentlig-private samarbejder for eksempel inden for rammerne af det kommende Inno+-initiativ kan danne grundlag for at udvikle nye fælles platforme (fælles adgang til lagerinformation via app- eller portalteknologi) for samarbejder, som kan understøttes af avanceret brug af big data. Fælles standarder bør anvendes, da det bidrager til at mindske leverandør-/kundeafhængigheden. Prisen på RFID-tags er faldet markant og kan forventes at falde yderligere i de kommende år. På tilsvarende måde er prisen på opsamling og analyse af big data faldet markant det senere år. Det giver virksomhederne mulighed for at optimere processer, samtidig med at det øger forbrugernes muligheder for at spore varen og dens tilkomst. Der er imidlertid barrierer, hvad angår en fortsat udbredelse af brugen af big data, som relaterer sig til usikkerhed om forbrugerbeskyttelse dvs., beskyttelse af forbrugerdata og datasikkerhed samt miljømæssige risici i forbindelse med affaldshåndtering af kasserede RFID-tags som anvendes i de fysiske butikker 21. Anbefaling Gennem regulering, udviklingstiltag og informationskampagner bør det sikres, at forbrugerdata opsamlet i forbindelse med big data-analyser ikke kan misbruges i markedsføringsøjemed eller på anden vis. Anbefaling Igennem regulering bør det tilsikres, at fysiske butikker ikke pålægges meromkostninger i forbindelse med håndtering af brugte tags, som ikke gælder for internetbaserede butikker. Brancheorganisationerne må både på dansk og internationalt niveau tilsikre, at der arbejdes på implementering af åbne standarder omkring RFID-teknologien Internationalisering Internationaliseringen åbner op for flere udenlandske butikker i Danmark og for flere internationale indkøbsmuligheder for detailbutikkerne til gavn for konkurrencen og forbrugerne. Dog er der en del store detailkæder, der ikke er til stede på det danske marked. Desuden er der flere danskere, der handler på udenlandske netbutikker, end omvendt. En del af forklaringen kan udspringe af en manglende parathed fra virksomhedernes side til at tilpasse sig det danske marked, og en del af forklaringen kan stamme fra de rammevilkår, som danske og udenlandske virksomheder opererer under. Sluttelig, selvom danskerne i høj grad er e-handelsparate, så oplever forbrugerne stadig barrierer for at handle i udlandet. 18http://www.ida.gov.sg/Collaboration-and-Initiatives/Collaboration-Opportunities/Store/e-Commerce-Operations-Management-eCOM-Call-for-Collaboration- 19 Facts sheet retail productivity Plan Singapore 20http://www.ida.gov.sg/Collaboration-and-Initiatives/Collaboration-Opportunities/Store/e-Commerce-Operations-Management-eCOM-Call-for-Collaboration

17 For at kunne øge konkurrencen på det danske marked og dermed åbne op for, at forbrugerne får flere, bedre og billigere varer, skal rammevilkårene være på plads, for at udenlandske virksomheder kan etablere sig i Danmark. På dagligvareområdet har flere internationale kæder såsom Aldi, Rema 1000 og Lidl åbnet butikker i Danmark. Dog er kun to ud af de ti største internationale detailhandelskæder (Aldi og Lidl) til stede i Danmark, og deres tilstedeværelse er begrænset til discountsegmentet. Tilsammen har Aldi og Lidl cirka seks procent af omsætningen på det danske dagligvaremarked. I discountsegmentet stammer flere af butikskoncepterne fra udlandet. Butikskæderne Aldi, Lidl, Kiwi Minipris og Rema 1000 har en samlet markedsandel på knap 14 pct. af det samlede dagligvaremarked. Heraf står Rema 1000 for knap 7 pct 22. Flere studier 23 peger på, at planloven i sin nuværende form hindrer, at udenlandske butikker for alvor kan etablere sig i Danmark. Omvendt er det langtfra sikkert, at de udenlandske kæder er interesserede i at etablere sig i Danmark, da det er et relativt lille marked, med en samlet omsætning i 2011 på ca. 105 mia. kr. Til sammenligning havde den internationale detailvirksomhed Carrefour i samme år en omsætning på godt 600 mia. kr., og den internationale kæde Walmart havde en omsætning på godt mia. kr. 24. Desuden er de danske forbrugerne ekstremt prisbevidste og vælger i stigende grad discount 25. Endelig kan den stigende e-handel især i delbrancherne elektronik og tøj og sko gøre, at færre udenlandske butikker er interesserede i at etablere sig fysisk i Danmark. Vi anbefaler derfor, at det undersøges nærmere, hvorvidt udenlandske virksomheder ser en reel mulighed for at etablere sig i Danmark, eller hvad der i givet fald kunne gøre Danmark et mere attraktivt land. Anbefaling: For at øge konkurrencen på især det danske dagligvaremarked bør det undersøges, hvorvidt det danske marked er interessant for de udenlandske kæder, samt hvad, der kunne gøre markedet mere interessant. Det er centralt for detailvirksomheder, der etablerer sig i udlandet, at tilpasse sig de karakteristika, som forskellige markeder besidder. Det er især centralt for dagligvarebranchen at tilpasse sig de enkelte markeder, eftersom forbrugernes spisevaner er vidt forskellige selv inden for et givet marked. I tøj og skobranchen samt elektronikbranchen opstår mange tendenser globalt, og en pristilpasning kan være tilstrækkeligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at sprog, forskelle i foretrukken betalingsform etc. ofte også er centrale 26. Man kunne derfor, i brancheforeningsregi, eller i offentligt regi, udarbejde en vejledning for udenlandske virksomheder, der ønsker at drive virksomhed i Danmark. Vejledningen kunne koncentrere sig om de faktorer, som Ebeltoft Group definerer som afgørende for en succesfuld etablering i udlandet 27 : 22 Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2 23 McKinsey, Copenhagen Economics, Produktivitetskommissionen 24 Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2 25 Eks: Retail Institute Scandinavia (2013): Kæder i dansk detailhandel 26 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011): Tværnational e-handel i EU 27 Ebeltoft Group (2012): Retail Internationalization Global Trends, Failure and Success Drivers and Future Outlook 17

18 Virksomhedens forståelse af markedet, og hvad den kan bibringe markedet/forbrugerne, som ikke eksisterer i forvejen. Gældende love og regler Virksomhedens forståelse af de lokale kunders behov. Hvordan virksomheden kan udnytte de lokale kompetencer og talenter bedst muligt. Hvordan virksomheden får udarbejdet en veldefineret strategi for butiksplaceringer, markedsføring, systemer, infrastruktur etc., så den lander både hurtigt, men endnu vigtigere rigtigt på et nyt marked. Anbefaling: For at øge konkurrencen på markedet anbefaler vi, at der udarbejdes en vejledning for udenlandske virksomheder til at drive virksomhed i DK hvad enten det er e-handel eller er fysiske butikker. En vejledning kunne være en større del af en hjemmeside, der gør det muligt at få overblik over relevant lovgivning, når man driver detailhandel i Danmark. 18

19 2. Introduktion Regeringens konkurrencepolitiske udspil 28 samt undersøgelser fra EU-Kommissionen 29 og OECD 30 viser, at konkurrencen i Danmark er utilstrækkelig især inden for de overvejende hjemmemarkedsorienterede dele af økonomien 31. Den manglende konkurrence medfører, at de danske priser ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet, også når der korrigeres for forskelle i skatter, afgifter og velstand. Den manglende konkurrence resulterer endvidere i en dårligere produktivitetsudvikling og lavere innovation, hvilket også har negative konsekvenser for jobskabelsen. Produktivitetskommissionen peger på, at produktivitetsvæksten i detailhandlen i Danmark var næsten 3,5 procentpoint lavere end den svenske vækst i perioden Endvidere fremhæves det, at hvis udviklingen i detailhandlen i Danmark havde fulgt den gennemsnitlige udvikling i Tyskland, Holland og Sverige, havde produktiviteten i den danske detailhandel i dag været godt 25 pct. over det faktiske niveau. Især dagligvarebranchen har oplevet et stort produktivitetsfald på -1,4 pct. pr. år fra i modsætning til de øvrige detailbrancher, der har oplevet produktivitetsvækst i perioden 32. Tilsvarende angiver McKinsey & Co. i en rapport fra 2010, at produktiviteten i den danske detailhandel ligger 30 pct. under niveauet for de bedst præsterende i Europa 33. Desuden konkluderer en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2012, at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 pct. højere end gennemsnittet i EU7 (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene og Tyskland) 34. Det kan indikere, at der er potentiale for at forbedre konkurrencen og produktiviteten i den danske dagligvarehandel og i de erhverv, som producerer dagligvarer 35. På baggrund af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 udbød Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sommeren 2013 en analyse, som har til formål at danne grundlag for at få fastlagt de rammer, der sikrer, at detailhandlens aktører agerer således, at konkurrencen og produktiviteten i sektoren kan øges. Selve udbuddet bestod af tre delopgaver: 1. En analyse af, hvordan leverandørerne til dagligvarehandlen påvirker de priser og vareudvalg, forbrugerne møder i butikkerne herunder samhandlen mellem leverandører og detailhandlen i dagligvaremarkedet. 2. En komparativ analyse af de vilkår, der gælder ved drift af detailvirksomhed i Danmark, Nederlandene, Norge, Storbritannien, Sverige og Tyskland. 28 Regeringen (2012): Styrket konkurrence til gavn for Danmark Konkurrencepolitisk udspil, s European Commission (2013): Council Recommendation on Denmark s 2013 national reform programme and delivering a Council opinion on Denmark s convergence programme for , 30 OECD (2013), Economic Policy Reforms 2013: Going for Growth, OECD Publishing, 31 Konkurrence til gavn for Danmark. Konkurrencepolitisk Udspil. Regeringen Oktober Produktivitetskommissionen (2013): Konkurrence, internationalisering og regulering. Analyserapport 2 33 McKinsey & Co. (2010): Creating Economic Growth in Denmark Through Competition 34 Der er i de 4-6 pct. korrigeret for moms og afgifter og taget skønsmæssig højde for den høje danske velstand, samt at flere varer sælges på kampagne i Danmark. 35 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012): Tilbudskultur i dagligvarehandlen 19

20 3. En analyse af de tendenser, der forventes at præge detailhandlen i fremtiden. Denne rapport, som er udarbejdet af Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme, indeholder en afrapportering af de tre delanalyser med en opsummering af rapportens hovedpunkter samt konklusioner og anbefalinger til hvilke konkrete tiltag, der kan medvirke til at øge konkurrencen og produktiviteten i detailhandlen til gavn for virksomhedernes vækst- og udviklingsmuligheder samt for forbrugerne. 20

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Fremtidens detailhandel Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01

Fremtidens detailhandel Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 Fremtidens detailhandel Konkurrence- og Forbrugeranalyse 01 2014 Fremtidens detailhandel Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 22 Bilag 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 22 Bilag 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 22 Bilag 2 Offentligt Hvem er Steen & Strøm? Steen & Strøm er Skandinaviens største operatør inden for udvikling og management af shoppingcentre Steen & Strøms

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Besvarelse af spørgsmål 42

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af?

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Logistikkens dag 2013 Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Kenn Steger- Jensen Professor in Manufacturing & Supply Chain Systems, Ph.D., M.Sc., M.Eng. Main activities CELOG's main activities

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0036 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0036 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0036 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 28. februar 2013 Kommissionens meddelelse om udvikling af en europæisk handlingsplan for detailhandelen

Læs mere

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Side 1 af 6 Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S Journal nr.3:1120-0401-20/service/osk Rådsmødet den 29. august 2001 Beslutning vedrørende virksomhedsovertagelse jf. konkurrencelovens 12

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014 Lars Dagnæs 1 Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen virksomhed:.dk

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre Oktober 2014 Analysens indhold 1. Hovedkonklusioner 3 2. Introduktion til analysen 5 3. Markedet 9 4. Vækststrategier 12 5. Markedsudvikling

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Effekter & virkningsgrader af markedsføring Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen

Effekter & virkningsgrader af markedsføring Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen Casestudie af tilbudsaviser i detailhandlen Claus Varnes & Per Østergaard Jacobsen Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Observationer fra tidligere analyser Maksimering frem for optimering Strategi

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Dagligvaremarkedet Konkurrence og forbrugeranalyse 06/2011

Dagligvaremarkedet Konkurrence og forbrugeranalyse 06/2011 Dagligvaremarkedet Konkurrence og forbrugeranalyse 06/2011 Juni 2011 DAGLIGVAREMARKEDET KAPITEL 1 Dagligvaremarkedet Juni 2011 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.:

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Private Label vokser sig endnu større

Private Label vokser sig endnu større Private Label vokser sig endnu større Chancen for, at du fanger dig selv med indkøbskurven fuld af varer med navne som Vores, Princip, First Price, Xtra, Budget eller Änglamark har aldrig været større.

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark. Eksporten og internethandlen buldrer derudaf. Deloitte 2015

Tøjbranchen i Danmark. Eksporten og internethandlen buldrer derudaf. Deloitte 2015 Tøjbranchen i Danmark Eksporten og internethandlen buldrer derudaf Deloitte 2015 Tøjbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udviklingen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere