håndbogen for patientrepræsentanter i sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "håndbogen for patientrepræsentanter i sundhedsvæsenet"

Transkript

1 håndbogen for patientrepræsentanter i sundhedsvæsenet DANSKE PATIENTER

2 Håndbogen for patientrepræsentanter i sundhedsvæsenet Danske Patienter og Danske Regioner, 2011 Publikationen er udarbejdet af Danske Patienter (Netværksgruppe for brugerinddragelse) og Danske Regioner. Publikationen er en del af et uddannelsesprogram for patientrepræsentanter og er støttet økonomisk af Helsefonden. Følgende har deltaget i udarbejdelsen af håndbogen: Bent Harsmann, Nyreforeningen Bo Andreassen Rix, Kræftens Bekæmpelse Per Jensen, Diabetesforeningen Christine Højer Eriksen, Astma-Allergi Danmark Karen Allesøe, Scleroseforeningen Connie Ziegler, Gigtforeningen Søren Worsøe Laursen, Kræftens Bekæmpelse Morten Freil, Danske Patienter Jonas Engberg Lind, Danske Patienter Annette Wandel, Danske Patienter Anja Petersen, Danske Patienter Eva Weinreich-Jensen, Danske Regioner Lene Ankjær Jensen, Danske Regioner En særlig tak til Danske Patienters patientrepræsentanter for de mange gode inputs undervejs. Citaterne i håndbogen er indsamlet fra patienter og pårørende, der fungerer som patientrepræsentanter i diverse råd og udvalg f.eks. i Regionernes Sundhedsbrugerråd. Citaterne er anonymiserede af hensyn til patientrepræsentanterne. Håndbogen kan rekvireres hos Danske Patienter eller downloades på

3 Forord Håndbogen til patientrepræsentanter i sundhedsvæsenet er henvendt til dig, der repræsenterer patienter eller pårørende i sundhedsvæsenets råd, styregrupper, projektgrupper eller nævn. Håbet er, at bogen vil give dig et bedre grundlag for at varetage din rolle som patientrepræsentant. Håndbogen er tænkt som en hjælp til at komme i gang. Den kommer ind på en række emner, som det kan være en fordel at kende til som patientrepræsentant men tag det roligt, du behøver langt fra at vide og kunne alt fra begyndelsen. Hvis du vil vide mere om emnerne i håndbogen, finder du links til yderligere materiale bag i bogen. Håndbogen sætter fokus på patientrepræsentation og arbejdet som patientrepræsentant. Den giver desuden et indblik i emner som indflydelse i sundhedsvæsnet, patienters generelle ønsker til behandling og pleje, metoder til at skaffe viden om patienters perspektiv og sundhedsvæsenets organisering. Bagerst i bogen er et opsamlingsskema, du kan bruge til at overveje din egen rolle som patientrepræsentant. Vi håber, du får glæde af håndbogen, og ønsker dig held og lykke med dit fremtidige arbejde som patientrepræsentant. Som patientrepræsentant udfører du et vigtigt stykke arbejde i sundhedsvæsnet til gavn for både de nuværende og de kommende patienter og pårørende.

4 2

5 Indhold 1. Patientrepræsentation hvem, hvad, hvor og hvorfor? Hvorfor er patientrepræsentation vigtigt? Patienternes perspektiv er ligeværdigt Inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet Hvem kan være patientrepræsentant? Hvor kan patientrepræsentanter inddrages? Økonomiske forhold for patientrepræsentanter 8 2. Patientrepræsentantens arbejde Patientrepræsentantens arbejde et hurtigt overblik Kom godt fra start Du bidrager med din erfaring og dine refleksioner Få information og støtte fra andre Brug andre patientrepræsentanter Repræsentant for alle At forpligte organisationen, du er repræsentant i Afslutning og overdragelse At få indflydelse i sundhedsvæsnet Hvad ønsker patienter? Metoder til at skaffe viden om patienters perspektiv Sundhedsvæsenet en kort introduktion 27 Bilag: Dine egne overvejelser 36 3

6 Jeg får positiv respons på, at jeg som kronisk syg og handicappet repræsenterer andre patienter patientrepræsentant 4

7 Patientrepræsentation hvem, hvad, hvor og hvorfor? 1 Som patienternes repræsentant i sundhedsvæsenet er din vigtigste opgave at holde fast i patienternes ønsker, behov og perspektiver samt at arbejde for, at de bliver inddraget i sundhedsvæsenets arbejde. Det forventes ikke, du er ekspert på alle mulige områder. Som bruger af sundhedsvæsnet har du meget at tilbyde, ikke mindst din viden og erfaring. Du kan bidrage til at skabe bedre behandlingsvilkår for fremtidens patienter og deres pårørende. Det kan du gøre ved som patientrepræsentant at deltage aktivt i råd, arbejdsgrupper og lignende. At være ny i rollen som repræsentant er interessant, men kan også være udfordrende. 1.1 Hvorfor er patientrepræsentation vigtigt? Det er vigtigt, at patienternes interesser, erfaringer, ønsker og behov inddrages i sundhedsvæsenet. Patienter, sundhedsprofessionelle og administratorer har forskellige perspektiver på en lang række forhold af betydning for patienternes møde med sundhedsvæsenet f.eks. kvalitet. Det er dokumenteret, at patientinddragelse skaber bedre behandlingsresultater, større tilfredshed hos patienterne og mere patientcentrerede løsninger. Patienternes viden er derfor uundværlig for kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet. 1.2 Patienternes perspektiv er ligeværdigt Reel inddragelse af patienternes perspektiv bygger på anerkendelse af, at patienter besidder en unik viden på samme måde, som sundhedsprofessionelle har en unik viden om behandlingsmetoder og pleje, og embedsmænd har viden om økonomi og organisering. Patienterne har f.eks. unik viden om oplevede virkninger og bivirkninger i behandlingen, om patienters ønsker og behov i et samlet patientforløb og om patienters oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. 5

8 Det særlige ved patientrepræsentanter er, at de har patientens perspektiv og alene arbejder for at fastholde fokus på patientcentrerede løsninger. Det er nødvendigt, at alle perspektiver er med om bordet, når nye løsninger skal udvikles i sundhedsvæsenet, da det skaber nogle bedre og mere patientcentrerede løsninger derfor er din indsats som patientrepræsentant vigtig. 1.3 Inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets brugere patienter og pårørende kan inddrages på forskellig vis. Overordnet kan inddragelsen opdeles i to niveauer: individuelt: Patientens (og de pårørendes) inddragelse og indflydelse på eget forløb. repræsentativt: Patienters og pårørendes inddragelse og indflydelse på planlægning, udvikling og organisering af sundhedsvæsenet. Dette kaldes også nogle gange for organisatorisk brugerinddragelse. Denne håndbog behandler kun den sidste form for brugerinddragelse. Repræsentativ patientinddragelse kan foregå ved aktiv patientrepræsentation, hvor der udpeges en slags talsmænd for patienter og evt. pårørende, som inddrages i planlægning og beslutninger af betydning for f.eks. indretningen af sundhedsvæsenets organisatoriske rammer, kulturelle eller etiske forhold. Det er dette arbejde, du formentlig er udpeget til. Repræsentativ inddragelse kan også foregå ved, at man inddrager patientperspektivet i form af brugerundersøgelser, hvor repræsentanter for patienter og evt. pårørende bidrager med viden om patientperspektivet via diverse undersøgelser (f.eks. interview og spørgeskemaundersøgelser). Du kan som patientrepræsentant opfordre til, at sådanne undersøgelser gennemføres, når det er relevant. 6

9 1.4 Hvem kan være patientrepræsentant? Hvervet som patientrepræsentant varetages ifølge litteraturen bedst af enten patienter og pårørende eller af professionelle, der arbejder for at varetage patientinteresser og har kendskab til patienternes perspektiv. De professionelle kan f.eks. være fra patientorganisationer eller forskningsmiljøer med specialviden om patientperspektivet. Det afhænger af den konkrete sammenhæng, om det er vigtigst, at repræsentanten f.eks. har egne erfaringer fra et specifikt sygdomsforløb, erfaringer fra hverdagen med en syg pårørende eller et mere generelt kendskab til patientforhold og interessevaretagelse. Du kan derfor også opleve at komme til at samarbejde med patientrepræsentanter, der har en helt anden baggrund for at være patientrepræsentant end dig selv. 1.5 Hvor kan patientrepræsentanter inddrages? Patientrepræsentation kan med fordel være en fast og integreret del af initiativer og beslutningsprocesser i sundhedsvæsenet. Det gælder f.eks. i råd og udvalg samt i diverse projektgrupper (styregrupper, referencegrupper og arbejdsgrupper), som nedsættes nationalt, regionalt og kommunalt. Det kan i også være relevant at inddrage patientperspektivet i mere faglige fora f.eks. i forskningssammenhænge også selv om der endnu ikke er tradition for dette i Danmark. Der er mange muligheder for at få indflydelse som patientrepræsentant f.eks. i regionerne og kommunerne. Hver region og kommune arbejder på forskellige måder med at give borgerne mere indflydelse på de ydelser, de modtager. Det kan eksempelvis være i sundhedsbrugerråd eller andre råd og udvalg på sundheds- og sygehusområdet, hvor administratorer og sundhedsprofessionelle samarbejder med patientforeninger eller patientrepræsentanter. Nogle brugerpaneler består udelukkende af patientrepræsentanter. Brugerne kan f.eks. give input til den politiske proces, når der skal laves en plan for et sygdomsområde. Det kan både være på kommunalt og regionalt plan samt på landsplan. Brugerinddragelsen kan ligeledes foregå 7

10 lokalt helt tæt på, hvor den reelle behandling finder sted, som f.eks. i et brugerråd på en specifik sygehusafdeling. Det er også muligt at deltage i udvalg og fora, hvor der arbejdes med de overordnede rammer i sygehusvæsenet f.eks i Sundhedssstyrelsen eller Instituttet for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Brugerne får derved mulighed for at være med, når sundhedsvæsenets ydelser planlægges, udvikles og evalueres. Det er her, at brugerens erfaring og meninger kan have betydning for, hvordan ydelserne tilrettelægges fremover. Derudover kan brugerne fremkomme med deres meninger i for eksempel brugerundersøgelser, borgertopmøder og brugerpaneler. Brugerinddragelse bliver i stigende grad brugt i sundhedsvæsenet. Den er med til at forbedre kvaliteten af de udbudte ydelser. Brugerinddragelse er derfor en vigtig del af strategien om at sikre bedre kvalitet til brugeren og få mere for pengene. 1.6 Økonomiske forhold for patientrepræsentanter Patientrepræsentanter er oftest frivillige. Det vil sige, at man typisk ikke får løn for det arbejde, man udfører som patientrepræsentant. Der er dog nogle steder mulighed for at få dækket udgifter til f.eks. transport. Hvis du ikke allerede har fået oplyst, hvordan forholdene er for dig, så spørg dér, hvor du er patientrepræsentant, eller spørg dem, der har udpeget dig. 8

11 Patientrepræsentantens arbejde Patientrepræsentantens arbejde et hurtigt overblik Punkterne i nedenstående skema uddybes i resten af dette kapitel. 1. Kom godt fra start (se afsnit 2.2) 2. Du bidrager med din erfaring og dine refleksioner (se afsnit 2.3) 3. Få information og støtte fra andre (se afsnit 2.4) 4. Brug andre repræsentanter (se afsnit 2.5) Få materiale og information fra den organisation, der er ansvarlig for arbejdet, og den patientforening, der evt. har udpeget dig. Orienter dig gerne i det på forhånd og sæt det i forhold til dine egne erfaringer. Forberedelse er et godt udgangspunkt for indflydelse. Som patientrepræsentant har du erfaringer med patientoplevelser, som er lige så værdifulde som f.eks. de sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver. Det er som formidler af patientens perspektiv, at du for alvor kan komme med relevante, nye input. Patientforeninger og andre patienter kan hjælpe dig med at diskutere vigtige sager og holde dig opdateret. Opbakning og viden gør det nemmere for dig at trænge igennem med dit budskab. Det kan være en fordel, hvis der er mindst to patientrepræsentanter i et forum, da det giver bedre mulighed for at løse opgaverne. Hvis der er flere patientrepræsentanter, kan I med fordel arbejde sammen og bruge hinandens erfaringer. Alternativt kan du f.eks. bruge en patientforening til få støtte og viden. 9

12 5. Repræsentant for alle patienter (se afsnit 2.6) 6. At forpligte den organisation, du er repræsentant i (se afsnit 2.7) 7. Afslutning og overdragelse (se afsnit 2.8) Som patientrepræsentant repræsenterer du alle patienter også dem med andre sygdomserfaringer og baggrunde end dig selv. Derfor er det vigtigt at kunne sætte sig i andre patienters sted. Husk altid de patientgrupper, der ikke har ressourcer til selv at varetage deres interesser. Det forventes ikke, at du på forhånd ved alt om, hvad andre patienter har af behov og ønsker. Men forsøg at få de ansvarlige til at indsamle denne nødvendige viden, inden der træffes beslutninger. Hvis din post overtages af en anden, kan du hjælpe denne person med at komme ind i arbejdet. De ansvarlige for gruppen har også et medansvar for overdragelse og evaluering af forløbet. God forberedelse til møderne fremmer indflydelsen patientrepræsentant 10

13 2.2 Kom godt fra start Inden du siger ja til hvervet som patientrepræsentant, er det en god ide at afklare, hvilke forventninger der er til dig som patientrepræsentant og om de stemmer overens med dine egne forventninger, ønsker og muligheder. Det er vidt forskelligt, hvor meget arbejde der ligger i forskellige fora og grupper. I praksis bestemmer du selvfølgelig selv, hvor meget af din tid, du ønsker at bruge. Du kan eventuelt tale med formanden for din gruppe om de forventninger, der er til dit arbejde som patientrepræsentant. Det kan give et pejlemærke for, hvad der vil være et rimeligt tidsforbrug. Desuden kan du snakke med andre repræsentanter om, hvor meget tid og hvor mange kræfter de lægger i arbejdet. Det er vigtigt, at du passer på dig selv, særligt hvis du er patient og også skal tage hensyn til din sygdom. Du kender dine egne grænser, det gør omgivelserne ikke. For at få en god begyndelse på dit arbejde som patientrepræsentant, er det en idé at sætte dig ind i formålet med og organiseringen af den gruppe, som du er udpeget til. Hvis du ikke har fået tilstrækkelig information, så bed de ansvarlige for gruppen eller den forening, som du er udpeget af, om at udlevere noget materiale. Det kan være rart at få et overblik over de sager, som er relevante for gruppen, og de problemstillinger, der skal diskuteres. 2.3 Du bidrager med din erfaring og dine refleksioner Som patient eller pårørende har du erfaringer, som det sundhedsfaglige personale ikke har. De erfaringer, som du har opsamlet gennem dine møder med sundhedsvæsnet, er lige så vigtige, som de argumenter du Jeg ser mit arbejde som et forum, hvor jeg dels får stor indsigt i hele sundhedsvæsenet og dels kan medvirke til ideer og beslutninger om det fremtidige sundhedsvæsen. Jeg kan bidrage med de erfaringer, jeg blandt andet har som lungepatient og fra Danmarks Lungeforening patientrepræsentant 11

14 Š Dine egne oplevelser, erfaringer og refleksioner kan bruges aktivt i dit arbejde som patientrepræsentant. Tro på, at dit perspektiv og din viden bidrager med noget værdifuldt. præsenteres for fra andre sider. De gør dig til specialist i patientoplevelser. Kombinerer du dine egne erfaringer med din viden om patienternes perspektiver generelt, har du mulighed for at komme med nyttige input til, hvordan sundhedsvæsnet kan forbedres. Erfaringer fra andre brugere i gruppen kan være med til at styrke jeres fælles argumenter. Som patientrepræsentant behøver du ikke at vide alt om, hvordan sundhedsvæsnet er indrettet. Naturligvis kan det være nyttig viden, som du kan drage fordel af at kende til, men det er områder, som andre har indsigt i. Du skal byde ind på det område, hvor du ved mest, og det er med patientperspektivet. Jeg føler mig alene patientrepræsentant 2.4 Få information og støtte fra andre Føler du, at du står alene? Mangler du informationer eller redskaber? Hvis du er patientrepræsentant gennem en patientforening, bør foreningen støtte dig i processen. Derfor kan du altid kontakte dem, der har udpeget dig, hvis der er et konkret emne eller en problemstilling, du har behov for at diskutere. Det er også godt at holde løbende kontakt til din forening, fordi foreningen er interesseret i at få en tilbagemelding om, hvordan det går med arbejdet i gruppen. Du kan eventuelt kontakte andre foreninger, der dækker dit sygdomsområde, da de måske har relevant materiale, du kan få gavn af. Forhør dig endelig om muligheden for at deltage i en uddannelse målrettet patientrepræsentanter. 12

15 Š Nogle patientrepræsentanter har glæde af at få et vist kendskab til, hvordan sundhedsvæsenet er opbygget, mødeteknik med mere. Du kan læse mere om sundhedsvæsenet i afsnit 6 eller finde materialer på biblioteket og internettet f.eks. via Du kan følge med i den sundhedspolitiske debat i medierne. Se også der er specielt målrettet til dig som patientrepræsentant. 2.5 Brug andre patientrepræsentanter Hvis I sidder flere repræsentanter for patienter i gruppen, kan I med fordel sparre med hinanden, og måske kan I også dele noget af arbejdet mellem jer. Brug hinanden til at diskutere og erfaringsudveksle. Hvis der ikke er andre patientrepræsentanter i gruppen, kan du foreslå de ansvarlige, at de indbyder flere, da det er lettere at få patientperspektivet inddraget i gruppens arbejde, hvis der er to eller flere repræsentanter. Alternativt kan du prøve at få opbakning fra en patientforening, som kan støtte dig i arbejdet fra sidelinjen. Kontakt din eventuelle patientforening for at få mere viden om dette. Vær til stede, indgå i dialoger og vær parat til at bruge dig selv og din viden til gavn for andre patientrepræsentanter patientrepræsentant 13

16 2.6 Repræsentant for alle Som patientrepræsentant hjælper du ikke kun dig selv du repræsenterer også andre patienter og deres sag. Ofte kommer ens engagement fra egne oplevelser, og det må man gerne holde fast i. Dine egne erfaringer og oplevelser i sundhedsvæsnet hjælper dig til at se problemer, udfordringer og forbedringsmuligheder. Det er ikke altid let også at repræsentere andre patienter, da patienter langt fra er ens. Forskellige sygdomme griber forskelligt ind i menneskers liv. Forskel i baggrund, alder, uddannelse, opvækst og kulturelle forhold påvirker os på forskellig vis. Du kan prøve at sætte dig i andre patienters sted og stille spørgsmål som: Hvad ville andre patienter sige, hvis de sad her? Hvordan undgår jeg at komme til at varetage mine egne særinteresser? Der er ikke nogle entydige svar, så prøv dig frem. Lyt også til de andre repræsentanter i forummet og til patienter eller pårørende, du møder i andre sammenhænge. Måske har de andre oplevelser end dig selv? Ved at lytte til andre, kan du være med til at samle op på de fælles patienterfaringer. Det er dog altid en udfordring at repræsentere alle det vigtigste er, at du i dit arbejde bliver ved med at fastholde fokus på patienternes behov og interesser. Du skal huske på, at det ikke er dit ansvar at vide alt om, hvad patienter mener generelt. Du kan, når I mangler viden, påpege dette over for de ansvarlige i gruppen og forsøge at få dem til at sørge for, at den nødvendige viden om patienterne bliver indsamlet. Man kan fremme andre patienters interesser ved, at man har en bred viden om de andre patienter og patientgrupper. Man følger med på området, er opsøgende og åben i dialogen patientrepræsentant 14

17 Š Læs om patienters interesser generelt prøv at sammenkoble dine egne erfaringer som bruger af sundhedsvæsenet med de punkter, der optager patienter generelt (se f.eks. afsnit 4). Š Spørg gerne dig selv og de andre i gruppen: Hvordan ville jeg have, at min mor, ven, kollega eller lignende skulle behandles i denne situation? Det kan være et godt fingerpeg om, hvad andre patienter ville synes. Š Husk, at der kan være patientgrupper, der ikke har ressourcer til selv at varetage deres interesser dit forum bør altid være opmærksom på deres behov. Selv om man naturligvis har sit ståsted i sin egen patientforening, er det vigtigt at have helheden i sundhedsvæsenet for øje. Der er en lang række emner, der er fælles på tværs af de enkelte patientforeningers særlige mærkesager patientrepræsentant 2.7 At forpligte organisationen, du er repræsentant i Som patientrepræsentant har du mulighed for at påvirke arbejdet dér, hvor du er udpeget. Du kan selv aktivt komme med forslag og forholde dig til de ting, der bliver præsenteret. Det er vigtigt, at du ikke pålægger dig selv hele benarbejdet, men også forpligter organisationen, hvor du er repræsentant, til at yde en indsats. F.eks. kan du, hvor det er relevant, opfordre til, at der foretages høringer og undersøgelser blandt patienterne også blandt dem, der ikke ligner dig selv. I afsnit 5 får du en kort introduktion til forskellige metoder for patientinddragelse. 15

18 Š Du kan forsøge at få de ansvarlige til at indhente den nødvendige viden om, hvad patienter efterspørger. Š Vær særligt opmærksom på, hvad andre patientgrupper ønsker og har behov for også de patientgrupper, der ofte ikke bliver hørt, f.eks. fordi de har for få personlige eller sociale ressourcer, eller fordi der er sproglige barrierer. Man skal som repræsentant altid have følgende i tankerne: Vi kan anbefale, fraråde, opmuntre, anvise, håbe på og lokke, men vi har ikke den endelige beslutningskompetence. Hvis man ikke er klar over den rolle, bliver man frustreret i sit arbejde. Man skal glæde sig over de små sejre Patientrepræsentant. 2.8 Afslutning og overdragelse Der kommer et tidspunkt, hvor man stopper som patientrepræsentant. Hvis det skyldes, at rådets arbejde slutter, behøver du ikke gøre andet end at melde tilbage til dem, der udpegede dig. De vil gerne høre om forløbet og resultaterne af arbejdet. Hvis du giver posten videre til en anden, vil det være vigtigt at sikre en ordentlig overdragelse af hvervet til den nye repræsentant. Overdragelsen kan ske på forskellige måder f.eks. ved et møde, en telefonsamtale eller en mail/brevudveksling. Du kan også overdrage gamle mødereferater og dokumenter. Derudover bør den forening, der evt. har indstillet dig til gruppen, sørge for den samme oplæring og støtte til den nye repræsentant, som du har fået. Organisationen, som har nedsat gruppen, har et tilsvarende ansvar for en god overdragelse og sikring af, at opgaven kan varetages ordentligt. 16

19 At få indflydelse i sundhedsvæsnet 3 Søg altid indflydelse og deltag aktivt i kommunikationen på møder patientrepræsentant Som patientrepræsentant er det meningen, at du skal fremkomme med dine tanker og forslag samt tage stilling til de ting, der bliver forelagt. Du har mulighed for at påpege forbedringsmuligheder samt stille rimelige krav, når du finder det relevant. Hvis man er realistisk og samarbejdsvillig, er der gode chancer for at få sine ønsker gennemført og dermed reelt få indflydelse på de beslutninger, der træffes. Som patientrepræsentant kan du sagtens påpege problemer uden at skabe konflikt. Du skal forsøge at være aktiv og konstruktiv i den måde, du kommunikerer på også hvis det viser sig, at omgivelserne ikke er konstruktive, når de kommunikerer med dig. Enkelte patientrepræsentanter oplever, at de udpeges blot for syns skyld. Sig fra, hvis du oplever, at der ikke bliver lyttet til dig. Sig også fra, hvis du indgår i beslutningsprocesser, hvor det fremstår som om, du er enig i de beslutninger, der tages, selv om det ikke passer. Få eventuelt uenigheder med i referatet. I sundhedsvæsnet arbejder mange ansatte aktivt på at inddrage patienterne, og de oplever, at det giver positive resultater. De fleste ansatte mener, at patientinddragelse kan være værdifuldt, men de ved ikke altid, hvordan de skal gøre og nogle har svært ved at finde den nødvendige Man skal give udtryk for, hvad man står for af tanker og idealer, så de ansatte i sundhedsvæsenet ved, hvor de har dig. Man kommer ingen vegne med surhed. Forsøg altid med en professionel fremtoning, så kommer man længst patientrepræsentant 17

20 Samarbejdet med de ansatte i sundhedsvæsenet opleves særdeles konstruktivt og velfungerende. Jeg oplever helt overvejende, at der trækkes på samme hammel patientrepræsentant tid til inddragelsen blandt andre gøremål. Endelig kan man nogle gange møde ansatte, som ikke rigtig tror, at patientinddragelse kan bidrage med noget væsentligt. Som patientrepræsentant vil du oftest arbejde sammen med engagerede og positive ansatte. Men når det kommer til implementeringen af konkrete projekter og forandringer, er det vigtigt at tænke alle grupper af ansatte ind, hvis det skal lykkes. Som patientrepræsentant kan det nogle gange være frustrerende, at nye initiativer kan tage lang tid at iværksætte i sundhedsvæsenet. Det kan f.eks. skyldes travlhed, flere konkurrerende hensyn eller det faktum, at ændring af kultur og rutiner ofte kræver tid. Bureaukrati og hierarkiske led i sundhedsvæsnet kan også forsinke processerne, trods de gode viljer. Langsommelighed kan virke frustrerende, men du må være indstillet på, at det også i et moderne sundhedsvæsen kan tage tid, før et projekt er færdigt og implementeret. Der kan være forskel på, hvad sundhedsprofessionelle og brugere lægger vægt på, når de vurderer konkrete problemstillinger. Sundhedsprofessionelle lægger traditionelt stor vægt på forhold som evidens og effekt af behandlingsmetoder, mens patienter i højere grad også er optagede af hvilken betydning deres sygdom og behandling har i forhold til deres hverdagsliv, de psykiske og sociale konsekvenser osv. Der kan derfor være stor forskel på, hvilke argumenter og hvilke projekter der anses for vigtige. Dét kan være vigtigt at huske, når du f.eks. kommenterer på forslag eller kommer med idéer til nye initiativer. De fleste patientrepræsentanter oplever at have et godt og konstruktivt samarbejde med de professionelle samarbejdspartnere, men derfor kan der sagtens opstå uenighed undervejs. Det er vigtigt at holde fast i, at det du bidrager med har betydning, også når du møder modstand eller 18

21 manglende accept af vigtigheden og relevansen af det perspektiv, du fremlægger. Det kan kræve sin patient at fastholde patientperspektivet over for en større gruppe af fagprofessionelle, som traditionelt opfattes som autoriter. Tal gerne med andre patientrepræsentanter, din patientforening eller Danske Patienter, hvis du har brug for opbakning eller nye ideer til, hvordan du kan gribe dit arbejde an. De største forhindringer ligger meget tit i os selv. Du kan ikke få andre med, hvis du ikke selv går foran med en positiv holdning til dét at gøre en forskel patientrepræsentant Š Samarbejdet med sundhedsvæsenet kan nogle gange være udfordrende, men din indsats som patientrepræsentant vil ofte være med til at gøre en forskel og skabe løsninger, der er bedre og mere patientcentrerede. Det føles tilfredsstillende, når det lykkes. 19

22 20 Š En del af arbejdet som patientrepræsentant består i at gøre opmærksom på generelle patientinteresser. Alle patienter er individuelle og skal behandles sådan, men undersøgelser viser, at der er nogle overordnede forventninger til sundhedsvæsnet, som patienter næsten altid har. Den viden kan du bruge, hvis du for eksempel skal bedømme et forslag eller argumentere over for andre.

23 Hvad ønsker patienter? 4 I undersøgelser af patienternes oplevelser, ønsker og behov lægger patienterne generelt vægt på de seks områder, som er kort beskrevet nedenfor: faglig kvalitet. Patienter forventer høj faglig kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor skal sundhedsvæsenet indrettes, så det i alle led sikrer den bedst mulige, kliniske og faglige kvalitet og de bedste resultater. Det sker blandt andet ved at sætte fokus på patientsikkerhed. Faglig kvalitet er vigtigst for patienterne. Når man laver en ny løsning i sundhedsvæsenet, skal det derfor sikres, at løsningen bidrager til den bedst mulige, faglige kvalitet. støtte og omsorg. Patienter forventer, at sundhedsvæsenet yder den nødvendige støtte og omsorg. Dette behov varierer, og der vil være perioder, hvor man som patient har et særligt behov. Især for mennesker med kroniske sygdomme er overgangene mellem at være syg og rask flydende, og det er vigtigt, at sundhedsvæsenet her kan tage hånd om patienten i den konkrete livssituation. God kommunikation med patienter og pårørende er en afgørende del af dette. selvstændighed, egenkontrol og inddragelse. Patienter ønsker, at leve et normalt liv med arbejde og samvær med familie og venner. Det kræver, at sundhedsvæsenet støtter patienten gennem f.eks. undervisning i sygdomshåndtering, så patienten bliver bedst muligt i stand til at klare sig selv. Desuden er det vigtigt at sikre, at patienten har indflydelse på sin egen behandling. sammenhæng. Patienter efterspørger sammenhæng i behandlingsforløbet både på det enkelte sygehus, mellem behandlingssteder og på tværs af sektorer (sygehus, kommune, praktiserende læger). Mange patienter med kroniske sygdomme har flere diagnoser, hvilket stiller særligt store krav om sammenhæng og koordination på tværs af de lægelige specialer. Sammenhængen kan forbedres ved at tænke over, 21

24 hvad der skal ske, når der er overgange mellem forskellige afdelinger på hospitalerne, mellem forskellige hospitaler samt til for eksempel genoptræning, rehabilitering eller plejehjem. Sørg for, at de ansvarlige altid er opmærksomme på problemstillingen. tilgængelighed. Patienter lægger vægt på tilgængelighed i form af korte ventetider, hensigtsmæssige åbningstider og korte afstande til behandlingsstederne både for dem selv og for deres pårørende. Tilgængelighed og nærhed skal altid vurderes i forhold til, at der også skal sikres høj faglighed. fokus på individet, helheden og valgmuligheder. Patienter er vidt forskellige, har forskellige behov og ressourcer og befinder sig i forskellige livssituationer. Derfor skal sundhedsvæsenet sikre nogle rammer og en kultur, der tilgodeser den enkelte patients ønsker og behov. Sundhedsvæsenet skal tage hensyn til det hele menneske patientens fysiske, psykiske og sociale situation. 22

25 Metoder til at skaffe viden om patienters perspektiv 5 Før man kan inddrage patienternes forventninger, erfaringer, ønsker og behov, er det en forudsætning, at man kender til disse. Som patientrepræsentant kan du ikke vide alt om, hvad patienter og pårørende har brug for. Derfor præsenteres neden for en række metoder, som du kan foreslå, at de ansvarlige bruger til at opnå mere viden om patienternes perspektiv. Viden om patienternes interesser, erfaringer, ønsker og behov både på et generelt plan, men også specifikt for de patienter, der bliver berørt i forbindelse med et konkret tiltag. Husk at afpasse metoden og behovet for viden til den konkrete situation. dialogmøde. Ved et dialogmøde skal forskellige parter fremlægge deres holdninger til en konkret sag. De forskellige parter kan f.eks. være patienter og personale. Dialogmødet kan tage udgangspunkt i nogle konkrete planer, der er blevet fremlagt, eller det kan være orienteret mod udviklingen af nye planer. Det er meningen, at man ved at diskutere sagen skal arbejde sig frem til en fælles løsning på udfordringerne. Dialogmødet er godt til at give deltagerne indblik i hinandens synspunkter. Gennem det, kan man klarlægge uenigheder og prøve at komme videre på en konstruktiv måde med fælles løsninger. fremtidsværksted. I et fremtidsværksted samarbejder en gruppe af patienter og eventuelt andre interesserede. Man udveksler erfaringer og drøfter visioner for fremtiden. Fremtidsværkstedet er, som navnet antyder, rettet mod langsigtede forhold. Det kan benyttes til at lave overordnede strategier og handleplaner. Her er det helt legalt at foreslå scenarier og idéer, som man godt ved er meget visionære, eller som ligger meget langt ude i fremtiden. Det er en væsentlig fordel, at både brugere, sundhedsprofessionelle og administratorer kan mødes og komme med deres input. Metoden aktiverer deltagerne og gør alle ansvarlige for indholdet. 23

26 gennemgang af litteratur, undersøgelser eller anden eksisterende viden på området. Litteraturafdækning er en systematisk undersøgelse af den viden, som i forvejen findes om et emne. Litteraturafdækning kan give et godt udgangspunkt for det videre arbejde, men kan også være en tidskrævende proces, og der er ikke altid specifikke erfaringer på det pågældende område. spørgeskemaundersøgelse om oplevelser. Spørgeskemaet er en klassisk undersøgelsesform. En spørgeskemaundersøgelse om patienternes oplevelser er en systematisk form for indsamling af viden. Formålet er at undersøge patienternes synspunkter og behov om et eller flere emner. Det gode ved metoden er, at man bliver klogere på omfanget af dét, man gerne vil vide noget om (f.eks. hvor mange patienter, der er tilfredse med en given behandling). Hvis man ønsker et dybere kendskab til, hvorfor patienterne oplever tingene, som de gør, skal der suppleres med andre metoder. Spørgeskemaundersøgelser kan bruges til at evaluere, om de løsninger, der er lavet, lever op til patienternes forventninger. Desuden kan de give et generelt overblik over holdninger og meninger, og hvis man gentager en spørgeskemaundersøgelse, kan man identificere en udvikling over tid. interview. Interviews bruges til at skaffe oplysninger, meninger og synspunkter fra en eller flere brugere. Metoden kan give helt ny viden om, hvad patienter har behov for, lægger vægt på og ønsker. Der findes flere interviewformer, som kan være mere eller mindre strukturerede. Gennem interviews kan man få et bredt og nuanceret billede af en problemstilling. Det er særligt nyttigt, hvis man har at gøre med et emne, man ikke ved meget om i forvejen. Et interview kan også bruges som supplement til en spørgeskemaundersøgelse, hvis man vil dykke ned i en særlig problemstilling. Desuden er interviews en måde at sikre, at visse patientgrupper, der kan være underrepræsenterede i en spørgeskemaundersøgelse, får mulighed for at komme til orde. 24

27 fokusgrupper. Et fokusgruppeinterview er et interview med flere deltagere på én gang og eventuelt også med flere interviewere. Gennem fokusgruppeinterviews vil man typisk fokusere på en bestemt problemstilling eller tema. Fordelen ved en fokusgruppe er, at deltagerne kan gå i dialog med hinanden, og at man kan argumentere for sine holdninger. Gruppen kan snakke sig frem til et resultat, men det er ikke formålet med et fokusgruppeinterview at opnå enighed. Det handler i højere grad om at få afklaret, hvilke forskellige holdninger der er til et konkret emne. andre ideer til inddragelse af patienters perspektiv. Der findes en lang række andre metoder til at skaffe viden om patienters og pårørendes perspektiv og til at inddrage de berørte brugere mere aktivt i udviklingen og planlægningen af sundhedsvæsenet. Eksempler kan være cafemøder, patientpaneler, brug af patientambassadører og uddeling af postkort til brugere, hvor de opfordres til at give deres mening til kende om et bestemt emne. 25

28 26

29 Sundhedsvæsenet en kort introduktion 6 Det danske sundhedsvæsen rummer et væld af aktører. Ud over dig er der f.eks. politikere, embedsfolk, sundhedsfagfolk, organisationer og foreninger. Som patientrepræsentant kan det være relevant at have kendskab til, hvordan sundhedsvæsenet er indrettet. Sundhedsvæsenet er kendetegnet ved at være utroligt komplekst. Der er ikke mange, der har det fulde overblik over, hvordan hele puslespillet hænger sammen. Og det forventes heller ikke, at du har det. Denne introduktion er tiltænkt dig, der gerne vil vide, hvad det er for et system, du befinder dig i. Introduktionen vil give dig en fornemmelse af, hvordan tingene spiller sammen. De fleste vil på en eller anden vis komme i kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af deres liv. Sundhed er et af de områder, der fylder meget i medierne og i folks bevidsthed. Omkring 90 procent af danskerne er årligt i kontakt med sundhedsvæsenet enten med sygehuset, egen læge eller speciallæger. Sundhedsvæsenet berører dermed de fleste direkte. Primær og sekundær sektor I sundhedsvæsenet skelnes der mellem den primære og sekundære sektor. Med primærsektoren forstås den del af sundhedsvæsenet, der har den første eller primære kontakt til borgeren dvs. alment praktiserende læger, speciallægepraksisser, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, fysioterapeuter, kiropraktorer og apoteker. Langt det meste af kontakten mellem borgeren og sundhedsvæsenet foregår i primærsektoren. En dansker vil i gennemsnit kun være indlagt få gange i hele sit liv. Sekundærsektoren består af sygehusene, som står for de mere komplekse, specialiserede og ressourcekrævende behandlinger. 27

30 Sundhedsloven fungerer som en overordnet ramme for organiseringen af sundhedsområdet. Styringen af sundhedsvæsenet er delt mellem staten, regionerne og kommunerne. Figuren neden for viser de politiske niveauer i staten, kommunerne og regionerne. Staten, regionerne og kommunerne De politiske niveauer: Staten Folketing regionerne regionsråd kommunerne kommunalbestyrelse 28

31 det statslige niveau sætter nationale retningslinjer, fører tilsyn, udarbejder love og tegner den overordnede ramme for sundhedsvæsenet herunder de økonomiske betingelser. På det statslige niveau er det regeringen i samspil med Folketinget, der udstikker de politiske retningslinjer for sundhedsvæsenet. På det statslige niveau kan man f.eks. fastsætte retningslinjer for ventetider. Under staten hører også Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ledet af ministeren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet etablerer grundlaget for regeringens og ministerens beslutninger på sundhedsområdet. Under ministeriet hører Sundhedsstyrelsen og en række andre styrelser.sundhedsstyrelsen er den øverste faglige sundhedsmyndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen fastsætter de faglige rammer for sundhedsarbejdet i Danmark, herunder de faglige rammer for forebyggelse og behandling. det regionale niveau står for styringen af sundhedsvæsenet og for behandlingen af patienternes sygdomme. Mange patientrepræsentanter er udpeget i regionerne eller på sygehusene, og derfor bliver regionerne beskrevet mere indgående senere i dette afsnit. det kommunale niveau står for det forbyggende arbejde, sundhedsydelser, tandpleje til børn og unge, specialtandpleje, revalidering herunder genoptræning, hjemmesygepleje, plejehjem og døgntilbud med mere. Kommunerne har i forbindelse med det forebyggende arbejde bl.a. fokus på sundhedsfremme, herunder oplysningskampagner om sund livsstil. Kommuner og regioner arbejder sammen f.eks. om etablering af patientuddannelser til mennesker med kroniske sygdomme. 29

32 Sundhedsloven Som beskrevet ovenfor, er sundhedsvæsenet reguleret af Sundhedsloven. Neden for kan du læse Sundhedslovens kapitel om sundhedsvæsenets formål og opgaver: AFSNIT I: SuNDHEDSVæSENET Kapitel 1: Formål og opgaver m.v. 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for: 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet 2) behandling af høj kvalitet 3) sammenhæng mellem ydelserne 4) valgfrihed 5) let adgang til information 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen 7) kort ventetid på behandling 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. 4. Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v. 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. 30

33 Regionerne Der er fem regioner i Danmark: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Hver region ledes af et folkevalgt Regionsråd med 41 medlemmer deriblandt en regionsrådsformand. De 41 folkevalgte medlemmer bliver valgt for en fireårig periode. Regionernes hovedopgave er at styre den regionale del af det danske sundhedsvæsen. Deres opgave er kort sagt at sikre et effektivt sygehusvæsen af høj kvalitet med vægt på faglighed, kvalitetssikring, dokumentation, udvikling og sammenhængende patientforløb. Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Sjælland 31

34 Sygehusene Et sygehus er en kompleks organisation kendetegnet af en høj grad af samarbejde mellem forskellige faggrupper og afdelinger samt samarbejde med praksissektoren og de kommunale tilbud. Som patientrepræsentant har du på nogle sygehuse mulighed for at indgå i brugerråd og udvalg m.m. I Danmark er der 53 offentlige somatiske og psykiatriske sygehuse. Sygehusenes størrelse varierer. Et gennemsnitligt sygehus har ca. 20 afdelinger. På sygehuset modtages og behandles patienterne enten akut eller planlagt. Behandlingen kan varetages og afsluttes på skadestuen eller i akutmodtagelsen, under indlæggelse eller i et ambulant forløb med udredning, behandling og kontrol. Ikke alle sygehuse udfører alle typer af behandlinger. Nogle sygehuse varetager alene den planlagte behandling af indlagte eller ambulante patienter, mens andre sygehuse også modtager og behandler akutte patienter. Man skelner desuden mellem afdelinger eller funktioner, som varetager de mest almindelige og hyppigt forekommende behandlinger (hovedfunktioner), og afdelinger, der tilbyder specialfunktioner (enten på regions- eller højt specialiseret niveau). Fordelingen af specialer og funktioner mellem sygehusene er tilrettelagt således, at patienterne så vidt muligt kan blive behandlet af relevante eksperter og få en høj faglig kvalitet i behandlingen. Praksissektoren Et andet vigtigt område i det regionale sundhedsvæsen er praksissektoren. Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter og fysioterapeuter. Praksissektoren er en betegnelse, der anvendes udelukkende i forhold til overstående grupper Nogle af ydelserne i praksissektoren er finansieret via skat og dermed gratis for brugeren. De øvrige ydelser er helt eller delvist brugerbetalte f.eks. behandling hos tandlægerne. 32

35 Alment praktiserende læger (egen læge) Din egen læge tager sig af udredning og behandling af almindelige tilstande og sygdomme. Denne læge er den primære indgang til sundhedsvæsenet og har dermed en bred berøringsflade med befolkningen. Det er hér størstedelen af kontakten med sundhedsvæsenet foregår. Det er igennem de alment praktiserende læger, at der er adgang til specialbehandling i sundhedsvæsenet. Din egen læge fungerer, som det man kalder en gatekeeper for det øvrige sygehusvæsen. Som patient vælger man ikke selv, om man vil til speciallæge, eller om man vil på sygehus m.m. Hvis ikke, der er tale om akutbehandling, skal patienten som hovedregel igennem egen læge, som fastslår patientens behov for et videre forløb i sundhedsvæsenet. Det er også patienternes egne læger, som står for ordinationen af langt de fleste lægemidler til patienterne. Disse lægers arbejde og vilkår fastlægges i Landsoverenskomsten om almen lægegerning. Overenskomsten fastsætter dermed vilkårene for lægens arbejde samtidig med, at de enkelte læger har et selvstændigt ansvar for deres egen klinik. Finansiering af sundhed Det er på det politiske plan, at man beslutter, hvor mange penge der skal bruges på behandling og forebyggelse. På sundhedsområdet bidrager både stat og kommuner til finansieringen af sundhedsudgifterne. Regionerne modtager økonomisk tilskud og grundbidrag fra stat og kommuner desuden et særligt økonomisk tilskud, som er bestemt efter aktivitet og behov. Sundhedsvæsenet vil i 2011 bruge ca kroner per dansker eller i alt knap 97 milliarder kroner i sundhedsudgifter om året. Det beløb dækker de offentlige udgifter til både sygehus- og praksisområdet herunder medicintilskud til praksisområdet. Af de 97 milliarder kroner går omkring 75 milliarder kroner alene til sygehusområdet. Fra 2001 til 2011 er sundhedsudgifterne steget med 23 milliarder kroner. 33

36 I 2011 beskæftiger de offentlige sygehuse ca mennesker, hvoraf: 14 procent er læger. 33 procent er sygeplejersker. 23 procent er andet sundhedsfagligt personale. 30 procent er øvrigt personale herunder bl.a. psykologer, socialpædagogisk personale, administrativt personale, rengøring og teknisk personale. Praksis sektoren: Ca. 14,5 milliarder kroner (af de samlede sundhedsudgifter på 97 milliarder kroner) anvendes på praksisområdet bl.a. til alment praktiserende læger og speciallæger. 7 milliarder kroner bruges til medicintilskud. Kvalitetsudvikling og vurdering Sundhedsvæsenet gennemgår løbende kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering. Kvalitetsudviklingen foregår bl.a. gennem inddragelse af brugerne herunder patienterne og de pårørende. Der laves løbende undersøgelser på sygehusene og i regionerne, hvor man måler kvalitet og patienttilfredshed. Ting kan gå galt, når mange mennesker arbejder sammen i store organisationer med komplicerede arbejdsopgaver. Der kan opstå fejl og komplikationer i patientforløbet, og disse fejl kaldes for utilsigtede hændelser. Utilsigtede hændelser er fejl, som ikke er forbundet med patientens sygdom. Fejlen er enten skadevoldende eller kunne have været det. Det kan være en fejl, der finder sted i forbindelse med det sundhedsfaglige arbejde. Et eksempel kan være, at en patient falder på en af sygehusets gange og får et hoftebrud. 34

37 Andre eksempler på fejl kan være infektioner, der rammer patienten i forbindelse med indlæggelse, tryksår eller forkert medicinering. Fejl kan også forekomme uden for sygehuset f.eks. i forbindelse med genoptræning eller som følge af en kommunikationsbrist i overgangene mellem sundhedsvæsenets sektorer. Fra september 2011 kan patienter og pårørende selv rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patient Sikkerhedsdatabase. Patientkontoret Patientkontoret er til for at hjælpe patienten og typisk er patientvejlederne placeret på hospitalerne. Som patient har man både rettigheder og klagemuligheder. Patientkontorets formål og opgave er at rådgive patienterne om deres rettigheder. Dette indebærer blandt andet vejledning om reglerne for frit sygehusvalg og ventetider samt om reglerne for klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontoret kan desuden modtage og videreformidle alle klager, der drejer sig om sundhedsvæsenets formål og opgaver, som beskrevet i sundhedsloven. Patientombuddet Patientombuddet er en uafhængig myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, som vil klage over den faglige behandling, de har modtaget i sundhedsvæsenet. Patientombuddet behandler f.eks. klager, hvor patientrettigheder er blevet tilsidesat, og klager over Patientforsikringens afgørelser om erstatning. Patientombuddet varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Derudover bidrager Patientombuddet til, at viden fra patientog erstatningssager kan bruges forebyggende i forhold til utilsigtede hændelser. Patientombuddet vejleder også om rettigheder til sygehjælp i andre lande. 35

38 bilag Dine egne overvejelser I dette afsnit er samlet en række spørgsmål eller områder, som kan være relevante at overveje i forhold til din rolle som patientrepræsentant. Hvervet som patientrepræsentant Dine egne noter 1. Har du overvejet, hvor meget tid du vil bruge som patientrepræsentant? Hvis du selv er patient, så sørg for, at du ikke påtager dig flere opgaver, end dit helbred kan klare. 2. Har du fået den støtte, du behøver, fra din egen patientforening (hvis du har en) eller fra den enhed, der har udpeget dig som patientrepræsentant? Den ansvarlige forening eller enhed skal bakke dig op i varetagelsen af dit hverv som repræsentant, så kontakt dem, hvis du har spørgsmål. 3. Ved du, hvilke forventninger der er til dig som patientrepræsentant? Og hvordan stemmer de overens med dine egne ønsker og forventninger? 4. Ved du, om du kan få økonomisk kompensation for dine udgifter (f.eks. til transport)? Hvis du ikke allerede har fået information om, hvilke udgifter du kan få refunderet og af hvem, så spørg den enhed, der har udpeget dig eller i den gruppe, hvor du fungerer som repræsentant. 5. Er du patient på f.eks. et sygehus, hvor du også er patientrepræsentant, vil du møde sundhedspersonalet i to forskellige sammenhænge. Derfor kan det være en god idé at lave formelle aftaler om, hvornår du optræder som henholdsvis patient og repræsentant og om hvilken rolle sundhedspersonalet skal spille i de forskellige sammenhænge. Er det aktuelt for dig? 6. Husker du at give din forening tilbagemeldinger om dit arbejde? 36

39 Forberedelse, viden, støtte og sparring Dine egne noter 7. Har du fået dét materiale, du har brug for inden næste møde? Har du f.eks. modtaget en dagsorden, tidligere referater, høringssvar eller medlemslister? 8. Har du overvejet, hvad dine synspunkter er til de emner, der er på dagsordenen til det næste møde i din gruppe? 9. Mangler du oplysninger om sundhedsområdet? Overvej, hvem der kan hjælpe dig med at få disse oplysninger. Spørg eventuelt de øvrige medlemmer i den gruppe eller det råd, du sidder i eller spørg i din patientforening. Du kan også klikke dig ind på eller se afsnit 6 i denne håndbog. 10. Hvis du er den eneste patientrepræsentant i din gruppe/ dit råd/dit udvalg, har du så foreslået, at I bliver flere? Erfaringen er, at patientperspektivet repræsenteres bedst, hvis der er mindst to patientrepræsentanter. Mange patientrepræsentanter synes, det er givtigt at have en at sparre med. 11. Har du fået tilbudt at deltage i et kursus eller lignende for patientrepræsentanter? Hvis ikke, så undersøg om der er et tilbud, du kan benytte dig af. Du kan f.eks. kontakte din patientforening eller Danske Patienter. 12. Er du opmærksom på, hvad du kan gøre for at hjælpe nye patientrepræsentanter? 13. Har du talt med de patientforeninger, der har viden på det område, hvor du er repræsentant? Du kan godt kontakte en patientforening eller Danske Patienter, selv om du ikke er medlem. Måske kan foreningerne bidrage med viden, du kan bruge i dit arbejde som patientrepræsentant. 37

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Den gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Den gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Den gode dialog, når noget går galt Region Syddanmark 8. februar 2011 Lotte Fonnesbæk Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ingen så Henry Alle gjorde noget, men ingen gjorde nok Berlingske

Læs mere

Vejledninger / Instrukser

Vejledninger / Instrukser Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Reel brugerinddragelse Hvordan?

Reel brugerinddragelse Hvordan? Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer Problemstilling Målgruppe Formål Definition af begreber Beskrivelse - Generelle betingelser for indhentelse af oplysninger

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Fra. vision til strategi

Fra. vision til strategi Fra vision til strategi Fra vision til strategi Visionens bærende værdier er RESPEKT VÆRDIGHED NÆRHED FLEKSIBILITET TILGÆNGELIGHED KVALITET Visionen følger tre strategiske hovedspor. 1. Inddragelse af

Læs mere

MEDICINSK SOCIOLOGI I DAG: Sundhedsvæsener. professionkultur. Sundhedsvæsenets Organisation. Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018

MEDICINSK SOCIOLOGI I DAG: Sundhedsvæsener. professionkultur. Sundhedsvæsenets Organisation. Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018 MEDICINSK SOCIOLOGI Sundhedsvæsenets Organisation Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018 I DAG: Sundhedsvæsener og professionkultur Hold 8 Anne Mette Dons 1 UNDERVISER Anne Mette Dons Læge

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet sæt målepunkter, som skal danne afsæt for de tilsyn, som skal gennemføres i 2018.

Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet sæt målepunkter, som skal danne afsæt for de tilsyn, som skal gennemføres i 2018. K O M M I S S O R I U M f o r a r b e j d s g r u p p e r m å l r e t t e t u d a r b e j d e l s e a f m å l e p u n k t e r f o r t i l s y n i 2 0 1 8 Formål Formålet er at tilvejebringe et gennemarbejdet

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere