Å-DALEN. 14. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 14. årgang nr

2 Bestyrelsen for "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse" Adresse Telefon Interesser Formand Ella Pedersen Elverhøjen 8, Vallø 4600 Køge darwin.dk Naturpleje, Planter Næstformand Svend Bjørn Keil Varpelev Bygade 3, Varpelev 4652 Hårlev mail.dk Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Kirstine Ø. Madsen Medlem Claus Nielsen Medlem Michael Henriksen Suppleant Jens Jørgensen Suppleant Dineke Ritzema Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Skolevangen 15, Hellested 4600 Køge fasttvnet.dk Folkeminder Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter 4600 Køge Naturpleje 4652 Hårlev mail.dk Botanik, Naturpleje Bakkehældet Køge Historie, Foto Trafikproblemer Karensvej 3, 4600 Køge Vallø Elverhøjen Køge Hovedgaden 66 Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard 4652 Hårlev dibites@ beskedboks.dk Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Ø. Madsen Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: 2

3 Glædelig jul og godt nytår 2008 er snart gået, og foreningens blad når lige at udkomme i år, og forhåbentlig forsvinder det ikke helt i juleposten. Tak til alle medlemmer for jeres støtte, der er indløbet kontingent for 110 medlemmer, hvilket vi i bestyrelsen er rigtig glade for. I den hedeste sommer var Kirstine og Dineke draget til Lefestival i Gribskov. Det var en uforglemmelig oplevelse med megen sved på panden samt indlæring om pleje af natur og specielt pleje af leen, såsom slibning og harring og skaftets rigtige indstilling. De fik en masse viden med hjem, så nu kan vores 5 leer blive rigtig gode at bruge. Inge og undertegnede har deltaget i DN s legruppe, hvor vi var med at slå græs i Roskilde, og man lovede, at gruppen gerne ville komme og hjælpe os i I 2009 har vi nemlig helt overtaget plejen af engen bag sportspladsen i Strøby. I år skulle kommunen have foretaget en grundig engangspleje, inden vi helt overtog den. Der blev i eftersommeren sat en flok får ud, men da vegetationen var blevet for høj, og der både var mange høje nælder og tidsler, så var det ikke meget, de kunne gøre. Heldigvis fik vi så hjælp af Oracle ( se andet sted i bladet), så de fleste af nælderne og tidslerne blev slået. Vi kan så til næste år starte med le og kratrydder. Hårlev og Strøby Egede vokser med flere nye huse, og flere gader. Disse områder skal have regnvandet ledt bort, og bestyrelsen ser med stor bekymring på, at man fra specielt Strøby Egede vil lede regnvandet via et meget lille forsinkelsesbassin direkte ned i åen. Vi mener, at ådalen er rigelig fugtig i forvejen og tåler derfor ikke mere direkte vand. Bestyrelsen mener, at regnen bør nedsive naturligt gennem jorden, for så senere langsomt og naturligt via væld og grundvand komme ud i åen. Det har vi skrevet til kommunen. I 2009 vil vi sammen med andre foreninger og private fejre arrangementet Liv langs Stevns kyst og Klint. Hele kysten skal summe 3

4 af liv i weekenden d. 27. og 28. juni. Det er kulturelt Samråd i kommunen, der har taget dette initiativ, som vi hilser velkommen. Så husk d. 27. og 28. juni Følg evt. med på vores hjemmeside, se adr. side 2. Glædelig jul Ella Pedersen Søndagstur i naturens skatkammer. Sådan beskriver Dagbladets journalist Henrik Fisker foreningens blomstertur ned i Naturfondens eng nord for St. Tårnby d. 15. juni i år. I samarbejde med Botanisk Forening afholdt vi De vilde blomsters dag med en tur ned i den pragtfulde blomstrende eng. De sjældne arter såsom kødfarvet gøgeurt og troldurt sås i pæne stande, mens de to trehagearter, nemlig kærtrehage og strandtrehage stod side om side. Dette er især bemærkelsesværdigt, da strandtrehagen kræver lidt salt, så der er altså saltvandspåvirkning så langt ind i ådalen. På tuerne lyste de lysegrønne rosetter op af den kødædende vibefedt. Kirtler på bladene fastklæber bitte små insekter, der lander her. Insektet opløses ved hjælp af enzymer, og så får planten et ekstra proteintilskud. Kirsten Madsen og Inge Ambus fortalte begejstrede om engens mange planter, og de bekymrede sig om opvæksten af de højere urter, såsom sødgæs, tagrør og mjødurt. På det tidspunkt var der også en hel skov af elleopvækst på over 3 meter, men det er nu fjernet (se andet sted i bladet). Det var en dejlig tur i den fugtige eng, og iført gummistøvler var det en fornøjelse. Ella Pedersen 4

5 Elbækengen I det sidste års tid har foreningen i samarbejde med Naturfonden, Danmarks Naturfredningsforening Stevns Afdeling og Stevns Kommune lagt et stort stykke arbejde i at søge penge til naturgenopretning og forbedring af adgangsforholdene for Elbækengen. Det er den første store ansøgning, så det har taget tid at lære hele tilskudssystemet at kende. Vi vil nærmest betegne det som en jungle, der kræver en højere embedseksamen for bare at læse vejledninger og papirer. Vi har indtil nu søgt fra to forskellige fonde, der selvfølgelig skulle have ansøgninger på hver sin yderst kringlede formular. Efter megen skriven frem og tilbage kom der endelig sidst i juli brev fra Grønne Partnerskaber om, at ansøgningen var godkendt, og de ønskede penge bevilliget. Det har betydet, at Naturfonden i august har kunnet rette henvendelse til en naturplejer, som skulle fjerne al elleopvæksten nede på engen. Engen har været flot afgræsset i år, hvor det har været så tørt, at Gunnar og Merete har kunnet få deres køer derned allerede først i maj. Vi har igennem hele sommeren kunnet glæde os over et utroligt blomsterhav og en flot afgræsset eng, der blev nemmere og nemmere at gå på. Kun de mange elletræer har været en stor torn i øjet. Men i oktober havde naturplejeren været der, og sikken en fryd at se den lysåbne eng igen. Sjældent har Elbæk-engen været så flot, som efter den dag. Men endnu lå kvaset fra alle elletræerne og flød på engen. Det så ikke ud af ret meget, men det skulle det vise sig at være. I september blev DN-Stevns kontaktet af hovedforeningen, fordi software-firmaet Oracle havde henvendt sig, idet de hvert år giver deres medarbejdere en fridag, som skal bruges til frivilligt arbejde for naturen eller for bedre sociale vilkår. Valget var i år faldet på Elbækengen, som naturgenopretningsprojekt. Vi må indrømme, at vi havde vores tvivl med at få en masse kontorfolk ned i engene for at hjælpe med til at fjerne krat og buske. Derfor var aftalen, at træerne skulle lægges ned først, så de blot skulle samles ind af 5

6 de mange frivillige hænder. Da dagen kom, var guderne med os. Det var et forrygende flot solskinsvejr med høj flot blå himmel, der lokkede flere rovfugle frem over engene. Det var lunt og det tørre efterårsvejr sikrede en rimelig fast grund at færdes på i engen. Vores tvivl om arbejdskraften blev meget grundigt gjort til skamme. De mange frivillige kom meget veludstyrede med gummistøvler og arbejdstøj og knoklede med engagement og glæde en hel dag, så vi alle var imponerede. De samlede alle grene og stammer fra det store område og lagde det sammen i en kæmpe bunke, som nu ligger på det tørre område og venter på et vejr, der tillader afbrænding efter nærmere aftale med kommunen og Beredskabsstyrelsen. Der blev oven i købet tid tilovers for halvdelen af gruppen til at drage med formanden over på Strøby-engen for at slå al det høje græs ned med le. Også her viste de frivillige en flot indsats. Inden dagen sluttede var engen slået med le. Vi kunne slutte med en stor tak til de mange frivillige uden hvis hjælp, der absolut ikke havde været så flot nede i engene. Nu er der oveni købet penge tilovers fra bevillingen til at få fældet de store elletræer, som står i hegnet og kaster frø ud over Elbækengen. Dette arbejder er ved at blive sat i gang, så træerne kan lægges ned her i vinter. Imens venter vi på den endelige afgørelse fra LAG-midlerne. Det er landdistriktspuljen, hvor den lokale aktionsgruppe har fortalt os, at de er meget begejstrede for projektet. Herfra har vi søgt om midler til at få nogle broer, der kan lægges over de steder, hvor der er gamle holmrender, og hvor færdsel er næsten umulig for både tobenede og firbenede. Selv i år, hvor det har været så tørt, er der et par områder på vej mod åen, hvor flere besøgende har fået sig en sort og våd sok. Tanken er, at få lagt broer indover disse områder, som er brede nok til at kreaturerne også kan bruge dem. Kan vi så samtidig få oprenset holmrenden vil det være helt fint. Ved flere besøg i engene har vi bemærket, at kvæget nemt synker i den gamle homrende. Derfor er der også søgt om penge til at frahegne holmrenden, så kvæget fremover kan gå sikkert nede på engen. 6

7 Til publikum ønsker vi at lave en faldlem, så det bliver nemt at komme ind på engen og et enkelt groft plankebord, hvor man kan sidde og nyde kaffen og frokosten. Stevns kommune har til projektet bidraget med råd og vejledning, og netop her i efteråret doneret en kratrydder, der vil tillade os at holde en tydelig slået sti ned til åen og evt. holde opvæksten af elletræer nede, så det ikke bliver noget større problem fremover. Med lidt held kommer der også ekstra og tydelig skiltning, så det bliver nemt at finde engen, og alle kan læse lidt om de mange herlighedsværdier helt nede ved selve engen. Vi glæder os til at se engen blomstre til næste forår efter den flotte græsning og rydning af elletræerne har skabt muligheder igen for, at alle de små engplanter kan få lys og luft. Vi glæder os også til at dele oplevelsen med besøgende, så flere kan glæde sig over den flotte natur samt nyde stilheden og lærkesangen midt nede i ådalen. Vi vil derfor være med til at organisere ture derned igen til næste forår og sommer. Kirkestien ved Strøby Efter det store arbejde med ansøgningen til Elbækengen, fik vi et vink om, at der stadig ikke var tilstrækkeligt mange projekter til de midler, som var givet til uddeling under landdistriktspuljen. Vi fandt derfor endnu engang sammen med DN og kontaktede Strøby Borgerforening, som har taget det flotte initiativ med forbedring af Kirkestien, så den nu er langt bedre farbar end i de seneste mange år. Det viste sig, at Strøby Borgerforening allerede havde indhentet tilbud på yderligere forbedring af stien og oven i købet på reparation af 7

8 spangen, som efterhånden er i en dårlig forfatning. Nu havde vi ligesom prøvet det før, så det var slet ikke den samme jungle at komme igennem. Samtidig havde Strøby Borgerforening allerede et næsten færdigt projekt. Det blev til flere møder mellem de tre foreninger og et fantastisk samarbejde, så der i løbet af ganske kort tid lå en ansøgning til den lokale landdistriktspulje. Vi kunne hurtigt blive enige om et projekt, hvor der blev søgt dels om renovering af spangen og sikring af Kirkestien, så det nye grus ikke skyller væk med oversvømmelserne. Men dertil kom flere ønsker. Vi ville gerne have et shelter på engen lige neden for idrætspladsen og nogle flere borde-bænkesæt, da engen er et meget flot opholdssted til kaffe eller frokost. De gamle pile- og poppeltræer langs stien er ved at forfalde og vil falde, hvis de ikke bliver passet og stynet. Vi har længe haft et ønske om at få stynet nogle af de gamle hegn, som er et særkende for kommunen, men som vil gå helt til uden styning. Derfor har vi søgt om midler til at styne træerne langs med selv Kirkestien. Skiltet på Strøbyengen trænger til renovering, og der mangler foldere. Begejstringen for de udarbejdede foldere Kirkestien og Gå en tur har været så stor, at oplaget nærmest bliver revet væk. Alt dette blev skrevet med ind i ansøgningen. Det var en ansøgning, som blev modtaget med stor begejstring og positive tilsagn, så nu var der bare tilbage at finde flere fonde til resten af beløbet. En efterfølgende kontakt til handicapforeningen klargjorde nogle nye muligheder, for stien hælder nemlig ikke så meget, så hvis bare belægningen bliver bedre og uden huller, vil den være meget velegnet til handicapbrug. Det var gode nyheder, nu var det bare at finde penge til denne del af stien også. Vi kontaktede kommunen, som har udtrykt ønske om at oprette en 8

9 grødeopsamlingsplads på stedet og givet udtryk for et ønske om at denne opsamlingsplads kunne udstyres med borde og bænke, så den også var til glæde for de mange besøgende på Kirkestien. Kommunen viste stor begejstring, da det også i høj grad er et projekt, som kommunen selv har ønsket at gennemføre. Derfor har vi sammenskrevet et større projekt, hvor også den øverste del af stien skal renoveres og grødeopsamlingspladsen skal indrettes således, at den kan bruges som handicapfiskeplads. Grønne Partnerskabs fonden er også her en mulighed, og her er projektet blevet modtaget meget positivt. De ønskede bare en afklaring af, hvem der skal passe og sikre stien i en længere årrække. Foreningerne har påtaget sig at passe shelter og slå hø på engen. Foreningerne vil også revidere og nyudgive folderne, men kan ikke påtage sig at vedligeholde stien i de næste 5 år. Det mener vi må være op til Stevns Kommune. De er ved at afklare ejerforholdene omkring Kirkestien, men det er ikke helt nemt. Den går tværs over en lodsejers eng, men tilhører ifølge lodsejeren ikke hans ejendom. Men i skrivende stund, er der netop dukket et gammelt papir op fra DNs første projekt omkring Kirkestien, hvor stien hele vejen over engene er indtegnet som offentlig sti nr. 21 Engstien. Hermed skulle den sidste blokering være fjernet, håber vi, og vejen banet for en ny og bedre Kirkesti til stor glæde for de mange besøgende, der ønsker en tur i ådalen. Inge Ambus Strøby Egede

10 Vedligeholdelse af stier Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse er ikke ansvarlig for vedligeholdelse af stier i ådalen!! Der har her i sommer været en del rygter om, at vi i foreningen ikke har ordnet sti og vej ud til bl.a. fugletårnet. Disse rygter er ikke sande, da vi aldrig har lovet og ej heller magter at holde sådanne stier. Stierne også den ud til ud til fugletårnet skal efter vores mening holdes af kommunen, og efter henvendelse til kommunen, indrømmer den da også, at det har de desværre ikke nået i løbet af året (det er dog udført nu, red.). Vi er i bestyrelsen meget kede af sådanne rygter, da vi jo prøver at lave et godt stykke arbejde for ådalen og gerne vil have et nogenlunde ordentligt ry i befolkningen. Ella Pedersen Fra Kirkestien. Foto Inge Ambus 10

11 Engene i ådalen er generelt i meget dårlig stand. Selv om sommeren i år har været den tørreste i mange år, så har det ikke været muligt for lodsejerne at få bugt med de høje urter ved enten høslet eller afgræsning. Vi er derfor i bestyrelsen bekymret for naturen i ådalen, og vi har derfor rettet følgende brev til Det grønne Råd i Stevns Kommune. Vi håber derfor, at der kan komme gang i plejen af engene i Brevet lyder sådan: De aller fleste enge ved Tryggevælde Å er i en elendig forfatning,og de lever overhovedet ikke op til Natura 2000 målsætningen. Engfuglene har snart ingen steder at bygge rede, og de små sjældne engplanter, som man er forpligtiget til at beskyttet er i stærk fare for at blive konkurreret væk af højere urter p.gr.a. manglende slåning og græsning. Kommunen opfordres til meget hurtigt at gå ind og være lodsejerne behjælpelig med at få deres enge plejet på den bedst mulige måde, enten ved slet eller græsning eller allerhelst begge dele. Kommunen er også forpligtiget i henhold til Natura 2000, at engene lever op til målsætningen, hvilket de absolut ikke gør nu. Klimaændringer og vejrforhold har gjort, at engene nu er mere fugtige end tidligere, og de er derfor meget sværere at få plejet. De skal i henhold til Natura 2000 og Naturbeskytelsesloven plejes således, at standard ikke forringes i forhold til, da de blev udpeget, hvilket vil sige, at man ikke må lade engene gro til i høje urter og senere i krat og trævækst. "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse" opfordrer til at der sættes ressourcer ind på dette, og så må andre tiltag vente, hvis der ikke er penge til dette.. Hvis ikke der er en ordentlig plejet natur at besøge, så kan man heller ikke få turister til at komme og besøge området. Vi har ikke direkte fået svar på henvendelsen, men vi ved at der er ved at komme gang i en snak om et græsningslaug, hvor vi selvfølgelig gerne vil være behjælpelige, så forhåbentligt sker der noget i det nye år. Vi vil i foreningens regi i al beskedenhed selv prøve at få plejet den lille 11

12 eng bag sportspladsen i Strøby, enten ved slåning med le, eller ved hjælp af den kratrydder, som vi i samarbejde med DN Stevns har fået af kommunen. Vi vil også igen i 2009 pleje Maglehøj og den lille plet i engen, hvor vi tæller engblommer. Ella Pedersen Dyrespor i sneen 12

13 Har du problemer med forvildede mink? I hele ådalen og ved uløbet i Køge Bugt ses der af og til forvildede mink, disse er enten undsluppet minkfarme, eller de er unger efter mink, der tidligere er undsluppet, og som har formået at leve i den danske natur. Mink er ikke et dansk vildt dyr, og da den er voldsom aggressiv og dræber i blodrus, er den et frygtet rovdyr i vores natur. Den lever mest af fisk i åen, men den går også på land, og her æder den bl.a. de jordrugende fugle, deres unger og æg. Minken er heller ikke bleg for at rydde en hel hønsegård for høns. Den forvildede mink skal udryddes, og det kan ske ved at fange den i fælder og dernæst få den skudt af en jæger, idet loven kræver dette. Foreningen har 8 fælder, som den fik penge til af daværende Roskilde Amt samt en enkelt, vi fik foræret af DN Køge, der har haft lånt nogle fælder i et års tid. Disse fælder fangede mange mink omkring Køge å. Fælderne kan opsættes, hvor man mener, at minken har sin rute. Fælderne skal tilses 2 gange i døgnet af hensyn til dyrevelfærden. Fanger man en mink, og er man ikke selv jæger, kan man ringe til undertegnede (se side 2), hvor jeg så har tlf. numre til jægere, der hurtigt kan rykke ud og skyde minken. Er der gået andre dyr, f.eks. pindsvin, mår eller kattekillinger i fælden, kan de blot lukkes ud af fælden igen. Har du problemer med mink, eller ved du, hvor der er problemer i eller ved ådalen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til en i bestyrelsen, så kan det være, at vi kan finde ud af at hjælpe. Ella Pedersen 13

14 Fra medlem af foreningen Børge Svendsen har vi modtaget nedenstående: Færdsel i det åbne land. Efterhånden som samfundet ændres har der været stigende interesse for færdsel i det åbne land. Foreningen udgav for et par år siden pjecen "Gå en tur". En stor del af pjecen omhandler regler for færdsel i det åbne land. Et par linier omhandler hvad man umiddelbart må: "På veje og stier i det åbne land må du færdes til fods og på cykel." Mange veje og stier er gennem årene blevet helt, eller delvis fjernet. Et godt spørgsmål er om der kan skabes interesse/forståelse for retablering af oprindelige veje, eller stier? Gennem mange år har jeg tænkt på en historie fortalt mig for en snes år siden af Henning Olsen, Stolpehuse. Efter hukommelse kan jeg gengive den således: "I gamle dage var der en vej langs engene fra Valløby til Ll. Tårnby og videre til Ammerup. Denne vej skulle bønderne holde farbar for færdsel med trespand for Vallø Stifts jagtselskaber." Ved indvielse af "Elbækengen" nævnte jeg historien for den tidligere ejer af ejendommen Herluf Hansen. Herluf kunne bekræfte historien, men tilføjede, at det var kongejagter. Hvem kongen var, er et godt spørgsmål som nok tilhører historien. Hvad de færreste ved er, at det meste af vejen faktisk stadig findes i en stand hvor den vil være velegnet som gang- og cykelsti. Vejen er stadig helt intakt fra Engvej i nord og til Rødhøjvej i syd. Længere mod nord og syd er vejen punktvis afbrudt hvor gårdene ved udskiftningen i 1805 fik direkte forbindelse mellem mark og eng. Efter Danmarks Naturfonds køb af engen ved Elbæk vil det være af interesse at forlænge vejen mod nord. Eneste forhindring er passage over Maglegård der er første ejendom mod nord. Markjorden er i dag bortforpagtet formentlig uden sammenhæng med gårdens eng. Det drejer sig om ca. 400 meter, mens resten af vejen stadig findes, mere eller mindre tilgroet. Efter mit skøn nærmer en løsning sig begrebet: "At tjene almenvældet"! En anden vigtig sag er at synliggøre mulige veje og stier. Et godt eksempel er "Kirkestien" mellem St. Tårnby og Strøby. I slutningen af 1990-erne blev der foretaget skiltning i begge ender og 14

15 udgivet pjecen: "KIRKESTIEN OVER TRYGGEVÆLDE ÅDAL". Som nærmeste nabo til Engvej i en snes år mærkede vi tydeligt et markant stigende besøgsantal i de følgende år. Interessen for Kirkestien er markeret på flere måder. For et par år siden "Punkterede" den ene af spangens pontoner og kommunen afspærrede adgangen. En telefonstorm overbeviste hurtigt kommunen om, at den spærring var en rigtig dårlig ide! Pjecerne er efterhånden trykt i eksemplarer og er næsten udsolgt. Måske burde man overveje en tilføjelse med den tidligere omtalte adgang til "Elbækengen" ved et fremtidigt genoptryk? En glædelig begivenhed indtraf for en tid siden hvor man ved et samarbejde mellem Strøby Borgerforening og entreprenør Jens Laursen fik restaureret stien fra Strøby og ned over ådalen. Et initiativ som fortjener stor anerkendelse! St. Spjellerup primo september 2008 Børge Svendsen 15