Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

Transkript

1 Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere. På nuværende tidspunkt er der tale om en overordnet model baseret på central viden fra hjemløse- og udsatte ungeområdet samt erfaringer fra kommunal praksis. Modellen skal kvalificeres og konkretiseres i samarbejde med projektkommuner, der udvælges via en ansøgningspulje, inden afprøvningen og opstart af borgerforløb. Hensigten med nærværende beskrivelse er at præsentere de overordnede rammer for modellen og dermed for den videre udviklings- og afprøvningsproces. Beskrivelsen indeholder følgende: Proces for modeludvikling og afprøvning Formål, mål, målgruppe Modellens kernekomponenter samt de centrale principper Krav til og forudsætninger for operationalisering og organisering af indsatsen Modellen og indsatsen til den unge består af (I) En overgangsbolig, som den unge kan bo i op til seks måneder, (II) Bostøtte efter ICM-metoden, (III) Udredning og handleplan samt (IV) Hjælp til etablering af efterfølgende permanent boligløsning med den rette støtte. Overgangsboliger, ICM-metoden og etablering af den permanente boligløsning udgør den primære indsats i projektet, men udredning og handleplansindsatsen indgår som en central forudsætning for at skabe bæredygtige resultater for den unge, herunder i form af at sikre, at den unge får en bæredygtig boligsituation. Proces for modeludvikling og afprøvning Modeludviklingen og afprøvningen foregår i seks skridt. Den overordnede modelbeskrivelse anvendes som ramme for det videre arbejde, herunder projektkommunernes organisering og operationalisering af indsatsen. 1. Projektkommunerne konkretiserer den overordnede modelbeskrivelse i projektansøgningen med beskrivelse af, hvordan modellen organiseres og operationaliseres i deres lokale kontekst (2. kvartal 2015). 2. Forberedelse af afprøvningen i samarbejde med projektkommuner. Tværgående kvalificering af model samt organisering og operationalisering af model i de lokale, kommunale kontekster (3.-4. kvartal 2015). 1

2 3. Afprøvning af model med opstart af borgerforløb i projektkommuner (4. kvartal 2015/primo 1. kvartal 2016-ultimo 2016). 4. Erfaringsopsamling og kvalificering af model på tværs af projektkommuner, herunder inddragelse af delresultater fra evaluering samt input fra følgegruppen (ultimo 2016). 5. Videre afprøvning af model i projektkommuner samt forberedelse til overgang til drift ( kvartal 2018). 6. Evaluering foreligger ultimo 1. kvartal Samlet set skal afprøvningen og evalueringen heraf tilvejebringe viden om modellens virkningsfuldhed i forhold til at hjælpe de mest udsatte unge borgere i hjemløshed ud af dette samt viden om implementeringen af modellen. Baggrund Hjemløsetællingen og erfaringerne fra hjemløsestrategien peger på, at der en gruppe af meget udsatte unge hjemløse, som er vanskelige for kommunerne, at få skabt og fastholdt den nødvendige kontakt og støtte til. Erfaringerne herfra viser, at nogle af disse unge ofte har haft en opvækst med svære betingelser, og at deres situation er kendetegnet af flere sammensatte udfordringer og et betydeligt behov for støtte. En betydelig del af de unge, der befinder sig i hjemløshed, benytter ikke de ordinære tilbud på hjemløseområdet, og de unge lever ofte et omskifteligt liv, der vanskeliggør et kontinuerligt støtteforløb. For at styrke indsatsen til denne gruppe af unge hjemløse borgere afprøves en model bestående af overgangsbolig med tilknyttet ICM-støtte, som et yderligere redskab til at sikre, at kommunerne kan give de unge den rette indsats. Indsatsen skal endvidere ses som et redskab målrettet de mest udsatte unge, der skal supplere de eksisterende metoder og indsatser på hjemløseområdet, så disse unge i højere grad får den nødvendige støtte til at komme ud af hjemløshed. Formål og mål Initiativets overordnede formål er at etablere et bedre grundlag for en tidlig og målrettet indsats, der kan støtte de mest udsatte unge hjemløse i at komme ud af hjemløshed, så disse unge på sigt får samme muligheder for at opnå et godt og trygt liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. Indsatsen skal give den unge en målrettet støtte med udgangspunkt i den enkeltes udfordringer, behov og ressourcer. Da der er tale om unge med komplekse livssituationer, skal støtten være helhedsorienteret, og der skal være et særligt fokus på at etablere en bæredygtig relation til og samarbejde med den unge, så den unge kan få den rette støtte under opholdet i overgangsboligen og efterfølgende, så længe den unge har behov for støtte til at kunne bo selv samt gennemføre skolegang/uddannelse. 2

3 Antagelsen er, at der med den enkle og hurtige adgang til bolig med bostøtte skabes mulighed for skabe ro omkring den unge og mulighed for at udvikle en relation til den unge, hvilket muliggør, at den unge kan udredes, få og indgå i den rette målrettede sociale støtte under opholdet i boligen og efterfølgende til at bo selv og gennemføre skole eller uddannelse. Under opholdet udarbejdes en handleplan for den videre støtte, herunder etablering af en permanent boligløsning med den rette støtte, så de unges udvikling af egne ressourcer og positive udvikling forsættes, og så den unge kan fastholde en stabil boligsituation. Samlede mål for modelafprøvningen: 5-7 kommuner har afprøvet modellen/indsatsen og fået erfaringer med indsatsen som et supplerende arbejdsredskab i indsatsen til de mest udsatte unge hjemløse. 70 pct. af de unge, der får et ophold i en overgangsbolig, har efterfølgende en permanent boligsituation i egen bolig 1. For den unge, som får ophold i en midlertidig overgangsbolig, er målet, at: Den unge har fået en mere stabil situation og en relation til bostøttemedarbejderen. Den unge er udredt og har i samarbejde med de professionelle fået udarbejdet en handleplan for, hvordan den unge bedst støttes i at komme ud af hjemløshed og få en hverdag på egne præmisser. Den unge har gennem en målrettet social bostøtte (ICM) opnået basale sociale kompetencer til at kunne bo selv og fastholde egen bolig. De unge har gennem målrettet social støtte fået styrket sine ressourcer til at få en hverdag til at fungere samt fået afklaret/styrket sin situation i forhold skole/uddannelse/beskæftigelse. Den unge har i direkte forlængelse af overgangsboligen fået en permanent boligløsning med den rette støtte tilknyttet, hvormed den unges kompetencer, ressourcer og muligheder for at få en tryg hverdag på egne præmisser forsat styrkes. Den unge fastholder sin bolig og er i gang med skole/udannelse, evt. afklarings- eller forberedelsesforløb eller beskæftigelse. På organisatorisk niveau er målet, at: Indsatsen er forankret i kommunens øvrige indsatser og tilbud til målgruppen af unge hjemløse. 1 Måles fx 6 måneder efter flytning til egen bolig. Fastsættelse af måletidspunktet skal balanceres mellem ønske ift. en vis varighed af positivt resultat og mulighederne for at få en vis volumen i antal forløb indenfor projektperioden, jf. opstart af borgerforløb ultimo 2015/primo 2016 og evaluering i 1. kvartal Evalueringsdesignet kan tilrettelægges således, at det er muligt at lave registertræk eller anden opfølgning på senere tidspunkt. Dette fastsættes i udgangspunktet af Socialstyrelsen i samarbejde med evaluator. 3

4 Samarbejdet omkring boligdelen med de relevante aktører på området er styrket, og der er sikret det fornødne antal boliger til indsatsen, herunder såvel boliger, der kan anvendes, som overgangsboliger og permanente boliger. Der er etableret et godt og forpligtende samarbejde på tværs af de relevante aktører, så de unge sikres en hurtig, målrettet og helhedsorienteret indsats. Gennem den individuelt tilrettelagte bostøtteindsats og samarbejdet mellem bostøttemedarbejder og social myndighedssagsbehandler er der etableret et bæredygtigt samarbejde med den unge. Gennem opholdet i overgangsboligen er der etableret en bæredygtig kontakt til en gruppe unge hjemløse borgere, som det ellers ikke lykkedes kommunerne at få etableret en tilstrækkelig kontakt med. Kommunerne har fået øget viden om anvendelse af særlige boligrettede redskaber i indsatsen til unge hjemløse. Målgruppe Målgruppen for initiativet er unge hjemløse borgere i alderen år med betydelige sociale problemer og et betydeligt behov for støtte for at kunne komme ud af hjemløshed. Der er således tale om de mest udsatte blandt de unge i hjemløshed, som kommunerne har vanskeligt ved at få etableret og fastholdt den rette kontakt med og støtte til. Ifølge SFI s seneste offentliggjorte hjemløsetælling fra 2013 er antallet af unge borgere, der er hjemløse, steget markant fra 633 personer i 2009 til personer i Der tegner sig et generelt billede af en meget udsat gruppe unge, som ofte kæmper med betydelige sociale problemer ud over at mangle et sted at bo. Det drejer sig blandt andet om unge med misbrug, psykiske vanskeligheder og manglende eller skrøbelige netværk. Udviklingen i gruppen af unge hjemløse peger ligeledes på, at unge hjemløse adskiller sig fra den generelle gruppe af hjemløse på nogle væsentlige parametre. Blandt andet viser SFIs hjemløsetælling, at der er en væsentlig andel af de unge hjemløse, som ikke benytter de ordinære hjemløsetilbud, og som kommunerne ikke har en naturlig og stabil kontakt med. Ifølge SFI s hjemløsetælling for 2013 opholdt halvdelen af de unge hjemløse i alderen år sig hos familie, venner eller bekendte de såkaldte sofasurfere og 6 pct. af de unge opholdt sig på gaden. Erfaringer fra Hjemløsestrategien, den igangværende indsats rettet mod unge, kommunernes erfaringer med målgruppen og SFI s hjemløsetællinger peger på, at gruppen af unge 4

5 hjemløse samlet set kan karakteriseres ved at befinde sig i komplekse socialt udsatte situationer, hvor flere af nedenstående faktorer er til stede samtidigt 2 : Ofte sporadisk skolegang o De unges skole- og uddannelsesforløb kan være præget af udfordringer ift. fagligheden, betydeligt fravær eller afbrudte forløb. o En del unge har ikke færdiggjort folkeskolen og/eller har ingen uddannelse ud over dette. o 6 pct. af de unge er på SU. Ofte sporadisk eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet o 82 pct. af de unge er på kontanthjælp. o 4 pct. af de unge har ingen indtægt. Misbrug og/eller psykiske vanskeligheder o 58 pct. af de unge har et forbrug af hash, alkohol, narkotika og/eller medicin. o Halvdelen af de unge er registreret med psykisk sygdom. o En tredjedel betegnes som psykisk syge misbrugere. Manglende positive sociale netværk: o De unge befinder sig ofte i en situation, som er præget af fravær af positive netværk. o Over halvdelen af de unge lever som sofasurfere eller på gaden, for nogles vedkommende sammen med misbrugende i ældre aldersgrupper. Svære opvækstbetingelser o Mange af de unge har været i kontakt med hjælpesystemet, før de fyldte 18 år, og en del af de unge har været anbragt uden for hjemmet. En tredjedel af de unge har fx en støtte/ kontaktperson e.l. Betegner ikke sig selv som hjemløse o De unge identificerer sig ikke med hjemløsesituationen og ser derfor ikke sig selv som hjemløse. o De unge er i mindre grad end resten af hjemløsegruppen i kontakt med de vanlige støttetilbud, fx 110 botilbud 22 pct. af de unge mod 35 pct. for alle hjemløse. 2 Angivne andele stammer fra SFIs hjemløsetælling fra Øvrige erfaringer er sammendrag af eksisterende litteratur på hjemløseområdet, herunder erfaringer fra hjemløsestrategien og kommuners lokale opgørelser. Målgruppebeskrivelsen inkluderer dermed den samlede gruppe af unge hjemløse i alderen år og dermed også unge, der ikke tilstrækkeligt støttekrævende til ICM-støtte. 5

6 o Halvdelen af de unge overnatter i vid udstrækning hos venner, bekendte eller familie. Udfordringer ift. systemforståelse og kontakt o De unge har ofte behov for støtte for at leve op til de krav, der stilles i forbindelse med kontanthjælp, herunder fremmøde og at stå til rådighed. o De unge mangler ofte grundlæggende sociale kompetencer og har vanskeligt ved at navigere i det offentlige hjælpesystem. o Mange af de unge har været i kontakt med hjælpesystemet, før de fyldte 18 år, og en del af de unge har været anbragt uden for hjemmet. En tredjedel af de unge har fx en støtte/kontaktperson e.l. o Flere er behandlingstrætte og ønsker at gøre sig fri af hjælpesystemerne. o De unge kan være vanskelige at fastholde i forløb, fx et behandlingsforløb. En forudsætning for at tilbyde overgangsboliger til de unge er ligeledes, at de unge er indstillet på samarbejdet og kan acceptere samarbejdet med en ICM-medarbejder og social myndighed. Den unge skal således være indstillet på at skabe forandring i tilværelsen. Da målgruppen er de mest udsatte unge hjemløse unge, er det afgørende, at den unge løbende støttes heri, og der vil derfor i indsatsen skulle lægges stor vægt på at sikre en motiverende og relationskabende indsats. Målgruppen omfatter ikke uddannelsesparate unge og unge, der er i risiko for hjemløshed. Kernekomponenter I det følgende vil omdrejningspunkterne for modellen blive beskrevet, herunder kernekomponenterne, samt de centrale forudsætninger for operationalisering af indsatsen. Som nævnt er der på nuværende tidspunkt tale om en overordnet model, der skal kvalificeres og konkretiseres i samarbejde med projektkommunerne i forberedelsesfasen. Dette vil bl.a. bestå i at få tydeliggjort kvalitetsindikatorer for operationalisering af kernekomponenterne. Modellen og indsatsen til den unge består af fire kernekomponenter, der alle anses som centrale og gensidigt forudsættende for at kunne opnå de ønskede resultater og virkninger for den unge. De fire kernekomponenter er: Etablering af en overgangsbolig, således at der etableres en enkel og hurtig adgang til boligen for den unge. ICM støtte til stabilisering af situation, udvikling af ressourcer samt afklaring i forhold uddannelse/beskæftigelse. 6

7 Udredning og handleplan for den videre støtte, herunder i forhold til bolig, uddannelse/beskæftigelse samt øvrige behov. Hjælp til etablering af efterfølgende permanent boligløsning med den rette støtte, herunder forsættelse af støtte til udvikling af ressourcer. Overgangsboligen Overgangsboligen er en bolig, som den unge kan bo i op til seks måneder, med tilknyttet ICM-støtte. Overgangsboligen er således et middel til at skabe en bæredygtig relation til en gruppe af unge hjemløse borgere, som det har været vanskeligt skabe en stabil kontakt og støtte til. Den midlertidige overgangsbolig er ikke et udtryk for, at borgeren skal kvalificere sig til en bolig ved fx at demonstrere bo-evne eller indgå i bestemte behandlingstilbud som fx misbrugsbehandling som den tidligere Staircase Approach eller Housing Ready tilgang, men alene udtryk for et behov for at kunne fastholde kontakten med den unge og skabe den fornødne stabilitet i den unges situation, mens den unges behov og behov for støtte udredes og iværksættes. Kriterier for boligen: En bolig, som den unge har mulighed for at bo i op til seks måneder. En enkel og hurtig adgang til boligen for den unge, hvor den unge kan anvises fra dag til dag, herunder en enkel og klar visitationsprocedure, der er kendt af relevante aktører med kontakt til de unge. Den unge har råderet over boligen, mens vedkommende bor der. Der fastsættes et niveau for huslejen, som de unge kan betale, og som står i overensstemmelse med det øvrige niveau for tilbud til målgruppen. Krav til boligerne: Kommunen skal sikre sig, at den råder over overgangsboliger. Kommunen skal sikre sig permanente boligløsninger til de unge, der indgår i projektet, svarende til det antal overgangsboliger med ICM-støtte, der søges midler til. Boligerne bør være adskilte fra det tilbud i henhold til Serviceloven, som kommunen vælger at etablere overgangsboligerne i regi af, fx de ordinære 110 tilbud. Boligerne må ikke placeres i klynger som fx kategoriboliger Boligerne skal være indflytningsklare Modellen forudsætter, at kommunen råder over dels overgangsboliger og dels permanente boliger, så de unge kan visiteres til en overgangsbolig fra dag til dag og i direkte forlængelse af opholdet i overgangsboligen hjælpes i en permanent bolig, således støtten til den unges positive udvikling kan forsættes. Overgangsboligerne skal være indflytningsklare, dvs. møb- 7

8 leret, udstyret og indrettet med henblik på at kunne leve en så normal, tryg og ikkeinstitutionaliseret hverdag som muligt. Et af Hjemløsestrategiens mål var, at der skulle tilbydes andre og bedre alternativer til unge end ophold på en boform for hjemløse, da miljøet her regnes som uhensigtsmæssig særligt for unge. Derfor må det regnes som afgørende, at de midlertidige overgangsboliger ikke placeres i direkte sammenhæng med et vanligt hjemløsetilbud, herberg eller forsorgshjem, om end den typisk kan være organisatorisk forankret som en midlertidig bolig under SEL 110. De midlertidige boliger bør placeres som enkeltboliger bredt fordelt på kommunens samlede almennyttige boligmasse. Lovgivningsmæssig organisering og forankring De midlertidige overgangsboliger er ikke en permanent boligløsning, men en nødvendighed for at få etableret kontakten med de unge og dermed få igangsat den rette helhedsorienterede indsats. Driften af de midlertidige overgangsboliger finansieres af kommunen, og kan fx etableres i forbindelse med et allerede eksisterende 110 tilbud eller et andet tilbud, der vurderes egnet af kommunen. Hvis kommunen ikke råder over et egnet tilbud fx 110 tilbud, kan de midlertidge overgangsboliger oprettes som en del af servicelovens forsøgsbestemmelse ( 184) med henblik på at sikre, at der er mulighed for at anvise de unge dertil fra dag til dag og give den rette støtte i boligen. Forsøgsbestemmelsen indeholder mulighed for i en forsøgsperiode at oprette andre tilbud end dem, der er omfattet af serviceloven, eller at godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. De midlertidige overgangsboliger er en erstatning for et ophold på et 110-botilbud, men indeholder samme enkle tilgængelighed i forhold til visitation som kan ske fra dag til dag. Der fastsættes en takst for huslejebetaling for de unge, som har ophold i boligen, så de gennem indsatsen trænes i løbende at betale husleje. Taksten kan fx svarer til logibetaling på 110 tilbud. Visitation Der udformes enkle og klare visitationsbestemmelser for overgangsboligerne, som skal være kendt af de relevante aktører. Der bør sikres en fælles anvisningsprocedure, så kommunerne undgår, at boligerne i perioder står tomme. Det bør tydelig fremgå, hvordan unge i målgruppen kommer i betragtning til en overgangsbolig, herunder om dette kan ske ved, at de unge kan indstilles til en bolig enten ved egen henvendelse eller ved henvendelse fra sagsbehandlere, kontaktpersoner, bostøttemedarbejdere, sociale tilbud, samarbejdspartnere mm. 8

9 Råderet Den unge bør selv have råderetten over boligen under opholdet. Der kan dog udarbejdes en samarbejdsaftale mellem fx kontrakthaver og den unge omkring opholdet i den midlertidige bolig. Her kan diverse retningslinjer for opholdet i boligen om fx adfærd og gæster fremgå såvel som den officielle husorden for ejendommen. Her kan ICM-medarbejderen med fordel være med til at støtte den unge i forhold til, hvordan man opholder sig i boligen, hvis den unge er åben for det. Kommunen indgår en lejekontakt i forhold til boligforeninger som organisatorisk forankres efter den enkelte kommunens behov. Udgifter og egenbetaling Der må påregnes udgifter til etablering og drift af de midlertidige overgangsboliger, som også bør inkludere midler til medarbejderudgifter og aktiviteter med de unge. Udgiftsbudgettet for en midlertidig overgangsbolig indeholder således 3 : Etableringsomkostninger, herunder indskud og istandsættelse Løbende driftsomkostninger, herunder tomgangshusleje, forbrug, vedligehold og inventar Aktiviteter målrettet de unge ICM-medarbejdere ICM-metoden ICM metoden (Intensive Case Management) består af en intensiv, individuelt tilrettelagt bostøtte med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker: ICM anvendes som metode til at sikre, at den unge får den rette hjælp gennem forløbet, herunder i den indledende fase i overgangsboligen, under udredningen og udarbejdelse af handleplanen samt overgangen til en permanent bolig. ICM medarbejderen spiller således en central rolle i forhold at skabe en bæredygtig relation til den unge og en bæredygtig iværksættelse af støtte til den unge. En udførlig beskrivelse af ICM-metodens baggrund, målgruppen og arbejdsmetoder kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside under udbredelsen af Hjemløsestrategien. Metodemanualen anvendes med udgangspunkt for indsatsen 4. Individual Case Manager metoden bygger på en tilgang med recovery og empowerment som grundprincipper for indsatsen. Grundprincipper for metoden er således et fokus på at understøtte borgerens selvstændighed og med udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte (Anthony, 1993; Davidson m.fl., 2009; Jensen m.fl., 2004). Bostøttemetoden anvendes desuden med udgangspunkt i Housing First tilgangen, hvor det bærende princip er, 3 Bemærk, at der ikke kan ansøges om midler fra puljen til etableringsomkostninger og til husleje for den unge. 4 Der er udarbejdet følgende materialer, som indgår i vejledningen: Housing First notat, metodemanualer for CTI og ICM samt implementeringsguide. 9

10 at hjemløse borgere så tidligt som muligt i et indsatsforløb flytter i en permanent, selvstændig bolig og samtidig hermed modtager en individuel og helhedsorienteret støtte med udgangspunkt i borgerens behov. En stabil boligsituation anses som en central faktor i forhold til at stabilisere eller forbedre andre områder af borgerens samlede livssituation. Metoden vil i tæt sammenhæng med Ungeprojektet blive operationaliseret og afprøvet i forhold til de særlige behov, der gør sig gældende hos den særligt udsatte ungegruppe og de erfaringer, som er gjort i forhold til anvendelse af midlertidige overgangsboliger til de unge. Udgangspunktet for ethvert ICM-forløb er, at det skal være individuelt tilpasset borgerens behov og ønsker, og at borgeren selv skal være en del af processen for, at den kan lykkes. Heri ligger en omstilling fra f.eks. en omsorgsbaseret tilgang eller fra en tilgang baseret på krav om "forandringsparathed". Der er således fokus på borgerens ressourcer, ønsker og behov i forhold til borgerens fremtid, og ICM-medarbejderens rolle er dermed ikke at være ekspert på borgerens situation, men en sparringspartner, som kan være med til at kvalificere borgerens beslutningstagen og støtte borgeren i at styrke sin situation i forhold til fx bolig, økonomi, sociale netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykisk helbred, misbrug, uddannelse og beskæftigelse mm. Indsatsen efter metoden har således fokus på følgende overordnede områder 5 : Praktisk og social støtte med udgangspunkt i borgerens situation og behov: Hos borgeren eller hvor borgeren ønsker det, herunder støtte til at bo selv samt fx til at få styrket kontakten med familie og netværk. Tværgående koordinering: Understøtter samarbejdet med myndighedssagsbehandleren og koordinering med 141-handleplan samt med de indsatser, der iværksættes herunder. Lokalkendskab: ICM-medarbejderen har et godt kendskab til lokalmiljøet og de eksisterende tilbud, så borgeren kan støttes i at benytte disse. Kriterier for ICM støtten: Den unge tilknyttes i udgangspunktet én fast ICM-medarbejder, der i samarbejde med de unge og med udgangspunkt i den unges støttebehov sammensætter en individuelt tilpasset proces. For at sikre kontinuiteten i støtten til den unge, bør der sikres mulighed for, at den unge kan forsætte med den samme bostøttemedarbejder i forbindelse med flytning til permanent bolig. ICM-medarbejderen har ikke myndighedsansvar, men det er afgørende, at der etableres samarbejde mellem bostøtten og myndighedsdelen, hvormed der kan etableres 5 Disse er mere udførligt beskrevet i metodemanualen, hvorfor de kun kort opridses her. 10

11 og skabes sammenhæng mellem indsatser både i forbindelse med opholdet i overgangsboligen og i forhold til den unges videre forløb. Udredning og handleplan En grundig udredning og udarbejdelse af handleplan for den unge er helt central i kontakten me dunge hjemløsede unge i projektets målgruppe er unge med komplekse problemstillinger og et betydeligt behov for støtte, og samtidig er der tale om unge, som det netop har været vanskeligt at etablere en stabil kontakt og støtte til. Under opholdet i overgangsboligen etableres et bæredygtigt samarbejde mellem den unge og myndighedssagsbehandleren, såden unge kan udredes, fx gennem Voksenudredningsmetoden VUM, og der kan udarbejdes en 141-handleplan for, hvordan den unge bedst muligt støttes i at komme godt videre ind i voksenlivet, herunder støttes i flytningen i den permanente bolig. Den midlertidige overgangsbolig har ikke til hensigt, at den unge fastholdes unødigt længe i en ustabil livssituation og indsatsen fokuseres derfor på at hjælpe med at etablere en stabil og tryg situation for den unge efter opholdet i overgangsboligen. Erfaringer med lignende boligtilbud er, at de unge bruger den første tid på at finde sig tilrette i boligen, og at boligen over tid giver den unge mulighed for at reflektere over egen tilværelse. Dybere og mere komplicerede problemstillinger kan dermed synliggøres løbende, og det er derfor væsentligt at der er mulighed for at fortsætte bostøtten, selvom den unge er kommet på plads i en permanent bolig. Metodens kontinuerlige fokus på opfølgning betyder også, at hvis den unge løbende kan profitere af andre mindre omfattende tilbud eller kan klare sig med en tidsbegrænset indsats, kan borgeren overgå hertil. Fx ved CTI-støtte, almindelig 85-bostøtte eller andre indsatser i kommunalt regi. Hjælp til etablering af efterfølgende permanent boligløsning med den rette støtte For at sikre den unges muligheder for en bæredygtig boligsituation er det centralt, at den unge, i direkte forlængelse af opholdet i overgangsboligen, hjælpes i en permanent bolig med den rette støtte, herunder til flytningen i egen permanent bolig og til at kunne forsætte udviklingen af kompetencer til at bo selv og forsætte eller komme i gang med skole og uddannelsesaktiviteter. Kriterier for indsatsen: At der er en permanent bolig til den unge i direkte forlængelse af opholdet i overgangsboligen, så den unge får en bæredygtig boligsituation i en bolig med et huslejeniveau, som den unge kan betale. At den unge får den rette støtte til at flytte ind i og bo i boligen samt forsætte den positive udvikling. 11

12 At der, inden den unge flytter, er en plan for denne støtte, som den unge oplever relevant og er tryg ved, samt at det sikres, at der er kontinuitet i støtten til den unge. Kravene til de permanente boliger er, jf. kravene til overgangsboliger, at kommunen skal sikre sig, at de råder over boligerne, at boligerne har et huslejeniveau, som den unge kan betale, og at boligerne ikke må placeres i klynger som fx kategoriboliger. Krav og forudsætninger for operationalisering og organisering af indsatsen Følgende forudsætninger anses som centrale for operationalisering af modellen. Disse er beskrevet i vejledningen til puljen, men i en forkortet udgave: At der er sikret bæredygtige boligløsninger til de unge, der indgår i projektet, herunder såvel boliger, der kan anvises som overgangsboliger, som boliger af permanent karakter, som de unge kan anvises til efter opholdet i overgangsboligen. At der er etableret et forpligtende samarbejde mellem hjemløseområdet, boligområdet, det sociale myndighedsområde for unge målgruppen, jobcenter samt evt. øvrige relevante aktører. At bostøtteindsatsen er forankret i kommunens øvrige tilbud på området, så der er sikret dels et fagligt miljø samt en vis kapacitet i medarbejderressourcer, hvormed der er mulighed for videreførelse af bosøtteindsatsen med samme medarbejder også efter flytning i permanent bolig. Kontakt med de unge i målgruppen, herunder en vurdering af omfang og hvilke kontaktflader der er til denne gruppe. En enkel og hurtig adgang til hjælp og den midlertidige bolig for den unge, herunder en klar og enkel visitationsprocedure, der er kendt af de relevante aktører. Tæt og koordineret samarbejde mellem den unge, social myndighed, bostøtte, jobcenter og øvrige relevante aktører omkring indsatsens dele. Erfaringen fra kommunale forsøg med lignende tilbud som overgangsboligerne er, at det kan være en stor udfordring at hjælpe de unge videre fra den midlertidige bolig netop pga. manglen på permanente boliger at anvise til. Derfor indgår det som et krav for deltagelse i puljen, at kommunen har sikret, at der er adgang til det nødvendige antal permanente boliger, svarende til det antal af overgangsboliger, der etableres, og det antal forløb, som overgangsboligerne forventes af kunne rumme. Hvis kommunerne ikke selv råder over kommunale boliger, som kan anvendes til formålet, forpligtes kommunerne til, gennem en dialog med de relevante aktører på boligområdet, at indgå aftaler om rådighed over lejligheder til formålet. Der vil ligeledes blive stillet krav til, at kommunerne indgår i en tæt dialog med boligforeningerne om adgangen til og driften af de midlertidige overgangsboliger, hvis kommune ikke selv råder over kommunale boliger, som 12

13 kan anvendes til formålet. Derudover skal der etableres en dialog vedr. en lettere adgang til ordinære små og billige boliger, som målgruppen har råd til at betale, så de på sigt kan hjælpes til en mere stabil boligsituation. Erfaringerne fra Hjemløsestrategien viser, at denne gruppe af unge har komplekse problemstillinger og har behov for en målrettet, helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Således anses det som centralt, at der er indgået et forpligtende samarbejde mellem de relevante aktører, og at skabes fælles tilgang til og klare rammer for indsatsen. Krav til organisering: Politisk godkendelse af deltagelse i projektet, herunder ift. leverancer og mål. Der etableres fra start et forpligtende samarbejde på chefniveau på tværs af hjemløseområdet, boligområdet, det sociale myndighedsområde for ungemålgruppen samt øvrige relevante aktører. Indsatsen er forankret i kommunens eksisterende tilbud til målgruppen, så der sikres et hensigtsmæssigt og bæredygtigt samspil med de eksisterende ressourcer og tilbud. Bostøtteindsatsen forankres i sammenhæng med eksisterende tilbud, så der sikres et fagligt sparringsmiljø og en vis kapacitet i medarbejderressourcer, herunder med mulighed for at kunne videreføre bostøtten til den enkelte unge efter flytning til den permanente bolig. Der skal sikres, at der i bostøttemedarbejdergruppen er de rette forudsætninger for at kunne levere bostøtten til målgruppen, herunder dels en faglighed ift. anvendelse af metoden, et godt kendskab til lokale tilbud og praksis, samt at der er en kontinuitet i gruppen, så relationsarbejdet med den unge ikke bliver for sårbart. Konkretisering og kvalificering af den overordnede model Den overordnede model udgør rammen for indsatsen. Som nævnt er der to skridt, inden indsatsen afprøves med borgerforløb, med henblik på at kvalificere og konkretisere modellen: I ansøgningen skal kommunerne beskrive, hvorledes modellen operationaliseres og organiseres i deres lokale kontekst, og i forberedelsesfasen vil der være en tværgående kvalificering og konkretisering af modellen. I begge faser lægges vægt på, at organisering, aktiviteter og leverancer i forhold til modellens fire kernekomponenter og de tre centrale faser er tydeligt beskrevet jf. nedenstående: Forudsætninger: Forankring, samarbejde, sikring af boliger mv. Vejen ind: Kontaktskabelse Visitation mm. Ophold i overgangsboligen: Bostøtte og udredning Forberedelse til flytning permanent bolig Etablering i permanent bolig med relevant støtte: Bostøtte samt anden støtte, fx skole, uddannelse og beskæftigelse 13