fremtiden starter her... En styrket arkitektbranche DETAILHANDLEN med Dansk Erhverv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fremtiden starter her... En styrket arkitektbranche DETAILHANDLEN med Dansk Erhverv"

Transkript

1 fremtiden starter her... En styrket arkitektbranche DETAILHANDLEN i et strategisk samarbejde Perspektiver FRA VARER TIL VÆKST med Dansk Erhverv

2 DANSK ERHVERV, maj 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL denne publikation er et uddrag af den større analyse, detailhandlen fra varer til vækst, som kan findes på

3 FORORD Købmænd og handelsmænd har altid været afgørende for Danmarks velstand. I mere end tusind år har danskerne været kendt som driftige købmænd, der besøgte fjerne himmelstrøg for at handle og finde nye muligheder for indtjening. Også i dag er de driftige købmænd i engros- og detailhandlen med til at sikre vores velstand. Varesortimenterne bliver hele tiden udvidet med nye produkter og varer fra nær og fjern, som danske forbrugere ikke anede eksisterede, men som gør deres liv lettere eller mere spændende. Ændringer i kundernes præferencer og indkøbsvaner opfanges af detailhandlen, som tilpasser sortiment og udbud derefter, og effektive logistik- og lagersystemer sikrer, at varerne transporteres hurtigt over store afstande, og bevarer varerne friske og indbydende for kunderne. Handlen har til alle tider haft de bedste vilkår, når de politiske beslutningstagere har anerkendt, at landets økonomi er afhængig af driftige handelsfolk. Det er imidlertid en forståelse, som i dag for ofte tilsidesættes af en kortsigtet politisk prioritering af at rejse et statsligt provenu gennem høje skatte- og afgiftssatser. Dertil kommer regler og regulering, som i nogle tilfælde er unødigt besværlige og ressourcekrævende. Det øger omkostningsniveauet, der medfører højere priser for forbrugerne og skaber grobund for øget grænsehandel, illegal handel og e-handel i udlandet, hvilket igen koster både arbejdspladser og vækst i Danmark. Der er derfor behov for politisk at tænke mere langsigtet og prioritere vækst på sigt snarere end provenu hér og nu. Dette indebærer, at hele skatte- og afgiftsstrukturen samt erhvervslivets rammevilkår skal gennemtænkes, så det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Konkurrencedygtige virksomheder er afgørende for Danmarks vækst, velstand og velfærd. Detailhandlen har ikke kun betydning for samfundsøkonomien. Detailhandlen er også arbejdsgiver for et stort antal mennesker, ligesom branchen er med til at sikre, at forbrugernes dagligdag hænger sammen. Danmark er kendetegnet ved en butiksstruktur, hvor butikkerne tilbyder et bredt sortiment i kort afstand for de fleste danskere, ligesom detailhandlen gør meget for at sikre tilfredse kunder og gode forbrugerforhold. Mange butikker tilbyder lange åbningstider, god kundeservice, udstrakt bytteservice, mulighed for at hæve kontanter uden gebyr eller for at afhente pakker og medicin, ligesom det danske pantsystem er baseret på detailhandlens aktive medvirken. Moderne detailhandelsvirksomheder konkurrerer nemlig ikke bare på pris. De konkurrerer også i høj grad på at være innovative, opspore nye trends, levere god service og på at afkode forbrugernes indkøbsmønstre og behov for derved at tiltrække kunder. Med denne analyse ønsker vi at sætte fokus på det store bidrag, handelsvirksomhederne yder til Danmarks økonomiske vækst og forbrugernes velfærd og dermed hvorfor, det er vigtigt for Danmark, at detailhandlen sikres gode rammevilkår og derigennem konkurrenceevne. Desuden peger vi på, hvilke forudsætninger og forandringer der skal til, for at dansk detailhandel kan opnå sit fulde potentiale og i fremtiden stå endnu stærkere i den internationale konkurrence. God læselyst! Laurits Rønn Direktør Henrik Hyltoft Markedsdirektør

4 FORORD 3 EXECUTIVE SUMMARY 5 DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE 8 DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK 10 DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE 12 VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 14 DEN DANSKE FORBRUGER 16 DETAILHANDLEN TILPASSER SIG 18 GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 20 E-HANDLEN I VÆKST 22 EN ENDNU STÆRKERE DETAILHANDEL 24

5 EXECUTIVE SUMMARY Detailhandlen er en nøglesektor for Danmark og dansk økonomi. Branchen fungerer som bindeled mellem producenter fra hele verden og de danske forbrugere og er en væsentlig brik i dansk økonomi i forhold til at skabe vækst, arbejdspladser og provenu til statskassen. Detailomsætningen beløb sig til ca. 310 mia. kr. i Detailhandlen en stor arbejdsplads i Danmark Der er godt arbejdspladser i detailhandlen. Dermed ligger hver 12. arbejdsplads i Danmark i detailhandlen, svarende til hver 8. private arbejdsplads. Derudover bidrager detailhandlen med et markant statsligt provenu gennem indkomstbeskatning af lønninger og afregning af moms og afgifter. Branchen vurderes at indbringe statskassen ca. 15 mia. kr. årligt i indkomstskat af de ansattes løn og sikrer, at ca. 77 mia. kr. årligt bliver indbetalt i moms. Et kendetegn ved detailhandlen er, at branchen rekrutterer sine ansatte meget bredt. Detailhandlen tilbyder gode job til personer, der foretrækker en mere praktisk indgang til arbejdslivet, og det er samtidig en branche med gode og hurtige karrieremuligheder med både økonomisk og personalemæssigt ansvar. Det er således ikke unormalt, at man i en ung alder kan avancere og få et stort ansvar som fx butikschef. En stor del af de ansatte er yngre, ufaglærte eller har en relativt kort uddannelse. Detailhandlen er derfor ofte et sted, hvor unge får deres første erfaringer med arbejdsmarkedet, eksempelvis inden de tager en videregående uddannelse. Andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere er ligeledes relativt høj i detailhandlen, idet 6,6 pct. af de ansatte har en indvandrerbaggrund fra et ikke-vestligt land. Dermed er detailhandlen en nøglesektor for Danmark ikke kun i kraft af sin økonomiske betydning, men også fordi den tilbyder ansættelse til et bredt udsnit af befolkningen. Innovation, internationalisering og effektiv logistik skaber merværdi En vigtig del af detailhandlens værdiskabelse sker via et omfattende distributionsnet og et effektivt lager- og logistiksystem, så lageromkostningerne holdes nede, samtidig med at der altid er varer på hylderne. Desuden skaber detailhandlen værdi for danskerne, når branchens repræsentanter og samarbejdspartnere afsøger mulighederne hos producenter i hele verden for at finde nye eller bedre produkter og forhandler priser med leverandørerne for at sikre så billige varer som muligt. Dette er med til at sikre lavere omkostninger for detailhandlen og derved gøre det muligt at tilbyde forbrugerne varer til attraktive priser. Innovation er ligeledes et vigtigt element i forretningsstrategien for de fleste detailhandlende. Er man i stand til at identificere et nyt produkt, der får succes hos forbrugerne, kan det danne grundlag for god indtjening. Mange af de virksomheder, der er spiret frem og har oplevet fremgang trods krisen, er dem, der har haft held med et nyt forretningskoncept eller sortiment. Desuden er detailhandlen, ligesom mange andre brancher, afhængig af at kunne forudsige eller hurtigt tilpasse sig nye forbrugertrends og forbrugsmønstre. Derfor sker der løbende en række forskydninger i forskellige dele af detailhandlen. Eksempelvis har danskerne valgt at købe flere dagligvarer i discountbutikker, som givetvis på grund af krisen oplever stigende omsætning, mens andre dagligvarekoncepter har oplevet tilbagegang. Samtidig foregår der løbende brancheglidninger. I dag kan forbrugerne, ud over fødevarer og dagligvarer, også købe bl.a. elektronik, bøger og tøj i dagligvarebutikkerne. Ligeledes sælges en række varetyper i stigende grad også i andre typer butikker end i de specialiserede forretninger, fx sælges legetøj ikke kun i legetøjsforretninger, men også hos fx boghandlere, elektronikforhandlere, i dagligvarehandlen og online. Netop e-handlen har vundet indpas i Danmark som endnu en salgskanal, forbrugerne kan benytte sig af. Det er ikke en simpel øvelse at opgøre den samlede e-handel, men Dansk Erhverv har DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 5

6 Detailhandlen binder forbrugere og varer sammen

7 estimeret e-handlen til at udgøre ca. 69 mia. kr. i Dermed udgør e-handlen knap 8 pct. af danskernes samlede privatforbrug, når der ses bort fra boligudgifter. Højt omkostningsniveau og hård konkurrence Der er hård konkurrence om forbrugernes gunst i den danske detailhandel. Det forhold, at detailomsætningen fortsat er nedadgående efter flere år med krise, afspejler usikkerheden i kølvandet på den sydeuropæiske statsgældskrise og en mere generel usikkerhed om den fremtidige makroøkonomiske udvikling. Samtidig er den danske detailhandel presset af et meget højt omkostningsniveau som følge af især et højt løn-, skatte- og afgiftsniveau, der er med til at presse omsætning og arbejdspladser ud af landet. Det høje danske omkostningsniveau afspejler sig i en omfattende grænsehandel, ikke mindst med nydelsesmidler i Tyskland. Konsekvensen af grænsehandlen er, at staten går glip af et årligt provenu på ca. 3,8 mia. kr., mens der på den tyske side af grænsen er en overnormal beskæftigelse i detailhandlen på op imod arbejdspladser. Desuden har grænsehandlen spredt sig til i stigende grad også at omfatte en lang række dagligvarer. Så længe de samlede moms- og afgiftssatser er indrettet, så man fra tysk side kun opkræver 2 kr., hver gang den danske stat opkræver 3 kr., vil dette tab fortsætte. Desuden foregår der en ikke ubetydelig illegal indførsel og ulovligt videresalg af nydelsesmidler udenom de danske skattemyndigheder. Statskassen anslås at gå glip af op imod 1 mia. kr. årligt i moms- og afgiftsprovenu som følge af illegalt salg af de mest gængse nydelsesmidler som øl, sodavand, slik og cigaretter. En voksende udfordring er desuden den betydelige e-grænsehandel, som skyldes, at mange danskere vælger at e-handle i udlandet frem for i Danmark. Dansk Erhverv har estimeret, at e-grænsehandlen beløb sig til ca. 14 mia. kr. i Selvom e-grænsehandlen i et vist omfang skyldes, at store udenlandske netbutikker har sortimenter, det kan være svært at konkurrere med, så afspejler det, at omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er højere end i udlandet. Et særskilt problem er, at en række udenlandske netbutikker ikke svarer moms i Danmark, selvom de har en omsætning, der forpligter dem til det. Dansk Erhverv har estimeret, at det koster den danske statskasse mindst en halv milliard kroner årligt. E-grænsehandlen udgør ca. 20 pct. af den samlede e-handel fra virksomheder til danske forbrugere. Til sammenligning udgør den fysiske grænsehandel ca. 4,5 pct. af den samlede fysiske handel i Danmark. I takt med væksten i e-handlen, vil den danske grænsehandelsudfordring derfor vokse yderligere. Rammevilkår afgørende for konkurrenceevnen I lyset af den pressede økonomiske situation, og den stadigt øgede konkurrence fra udenlandske virksomheder, særligt på nettet, er det afgørende, at den danske detailhandel sikres gode rammevilkår, så det er muligt at drive konkurrencedygtige virksomheder i Danmark. Helt overordnet er der behov for mere ro omkring virksomhedernes rammebetingelser. Nye regler og lovkrav virker ikke blot fordyrende, men er også ressourcekrævende, da det kræver ekstra administration for virksomhederne at sætte sig ind i reglerne og ændre arbejdsgangene. Det er desuden afgørende, at fælles EU-regler implementeres ensartet og effektivt i alle EU-lande, så virksomhederne har lige konkurrencevilkår. Så længe Danmark vælger at fastholde nogle af verdens højeste forbrugsafgifter, vil det som minimum være nødvendigt med en langt mere udbygget og effektiv kontrol for at inddæmme svindel og illegalt salg uden om det danske moms- og afgiftssystem. Mest effektfuldt og hensigtsmæssigt vil det dog være at gribe fat om nældens rod og bringe det danske omkostningsniveau, herunder især afgiftsniveauet, ned på et leje, der modsvarer de lande, vi normalt sammenligner os med. Kun på den måde får den danske detailhandel mulighed for at konkurrere på lige vilkår med udenlandske virksomheder, til gavn for vækst, velstand og velfærd i Danmark. Denne publikation er et uddrag af den større analyse, Detailhandlen fra varer til vækst, som kan findes på DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 7

8 DETAILHANDLENS VÆRDIKÆDE Afsøger markedet for nye produkter og trends Finder nye varer, der kan gøre livet lettere eller mere interessant for forbrugerne, eller tilfredsstiller nye behov Er innovative og efterkommer forbrugernes præferencer og ønsker Følger markedet, så nye ønsker fra forbrugerne hurtigt afspejler sig i nye varer på hylderne Er innovative, opsporer trends og udvikler nye butiks koncepter, som kan tiltrække kunder Sikrer standarder og forhandler priser og vilkår Sikrer, at importerede varer lever op til standarder og krav i Danmark og EU Presser producenternes priser til gavn for forbrugerne Sikrer logistik og distribution Sikrer, at varerne kommer hurtigt frem til kunder og butikker Sikrer friske varer på hylderne tæt på forbrugerne Præsenterer nye varer i forretningen Giver kunderne en god oplevelse, fx med smagsprøver, reklamekataloger, sørger for at butikken er overskuelig og behagelig at købe ind i samt rådgiver om produkter Tilbyder andre ydelser Mange butikker tilbyder, ud over deres eget sortiment, en række services, som letter danskernes dagligdag, fx postfunktion, medicinudlevering, billetsalg, børnepasning, pantsystem, lange åbningstider og mulighed for at hæve kontanter Service efter salg Afhængig af det konkrete produkt yder butikkerne efter salget opfølgende service, behandler reklamationer, reparerer eller erstatter defekte varer og leverer dem tilbage til producenten. I nogle tilfælde tilbyder butikkerne også at bytte varen, hvis kunden har fortrudt et køb 8 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

9 Detailhandlen er en afgørende vækstfaktor i dansk økonomi og spiller en nøglerolle for samfundet som helhed. En del af dette oplever danskerne tydeligt, når de som kunder træder ind i en butik og ser varesortimentet og møder ekspedienterne. Men en stor del af det, der går forud for købsoplevelsen, foregår bag kulisserne og lever et mere skjult, men ikke desto mindre særdeles vigtigt, liv. Detailhandlen sørger for, at logistikken er i orden, så der hele tiden er fyldt op på butikshylderne af alt fra mælk over tøj til skruetrækkere og fladskærms-tv, så kunderne kan få præcis det, de efterspørger. Mange detailhandelsvirksomheder er samtidig tilgængelige via flere forskellige salgskanaler, så kunderne selv kan bestemme, om de foretrækker at gå ud og få en oplevelse og personlig service ved at handle i en butik, eller om de hellere vil sidde hjemme i sofaen med deres smartphone, tablet eller pc og bestille varer på nettet og få det bragt hjem til døren. Detailhandlen forstår at tilpasse sig til kundernes ønsker og behov og tilbyder en bred vifte af varer, oplevelser og services. Nogle butikker fokuserer på, at kunderne kan få de billigste discountprodukter, andre på luksusvarer, nogle på, at det skal være Danish Design og andre på, at det skal have et eksotisk tilsnit. Nogle butikker lægger vægt på, at indkøb skal gå hurtigt og andre på, at kunden skal have en oplevelse sammen med deres shopping. Det er afgørende for detailhandlen at være innovative, opspore trends, finde nye varer eller udvikle nye butikskoncepter, som kan tiltrække kunder. Udbredelsen af e-handel og mobilhandel, scan-selv stande, sanseoplevelser via dufte, musik og visuelle indtryk, introduktionen af indkøbskurve med hjul samt udviklingen af kædernes egne mærker for dagligvareprodukter er blot eksempler på innovation i branchen, der gør det lidt lettere, mere indbydende og spændende for kunderne at handle. Danmark har en tæt butiksstruktur med mange butikker og stor geografisk spredning, så langt de fleste danskere har indkøbsmuligheder i deres umiddelbare nærområde. Det er ikke mindst en fordel for personer uden bil, travle børnefamilier og gangbesværede, og giver let adgang til mindre indkøb. En række butikker tilbyder desuden en række ekstra services såsom udlevering af medicin, postfunktion, billetsalg, børnepasning, pantsystem, lange åbningstider og mulighed for at hæve kontanter uden gebyrer. Kort sagt er detailhandlen dér, hvor kunderne er, og tilbyder det, kunderne efterspørger. DETAILHANDLEN BINDER FORBRUGERE OG VARER SAMMEN Den danske detailhandel binder forbrugere og varer fra både nære og fjerne dele af verden sammen og sørger samtidig for, at kunderne får en god indkøbsoplevelse i (net-) butikken. Men inden forbrugerne lægger varerne i kurven, er der foregået en lang proces, hvor virksomheden har fundet de varer, som passer til forbrugernes ønsker og interesser, og hvor de har presset priserne hos producenter og leverandører så meget som muligt. Ofte finder detailhandlen nye og spændende produkter, som danskerne ikke engang var klar over eksisterede. Det hele bindes sammen af hurtig og omkostningseffektiv logistik, distribution og markedsføring. Efter købet sørger butikkerne for at reparere, ombytte eller give pengene tilbage, hvis der er en fejl på varen, eller kunden har fortrudt købet. På den måde skaber detailhandlen værdi til gavn for sig selv, for forbrugerne og for samfundet. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 9

10 DETAILHANDLEN EN NØGLESEKTOR I DANMARK Engros Hotel & restauration Detail Finansiering & banker Kultur, fritid, & anden service Byggeri & anlæg Information & kommunikation Andre erhverv Uoplyst Transport Ejendomshandel & udlejning Industri Erhvervsservice Offentlig sektor Landbrug, skovbrug & fiskeri Andel beskæftigede fordelt på brancher

11 Detailhandlen har stor betydning for både danskernes dagligdag og dansk økonomi som helhed. Branchen sikrer job til et stort antal danskere og bidrager samtidig med et stort statsligt provenu i form af indkomstskat fra de ansattes løn samt afgifter og moms, som pålægges de solgte varer. Branchen leverer dermed et stort bidrag til samfundsøkonomien, men er samtidig under pres fra flere sider ikke blot af krisen og andre makroøkonomiske strømninger, men også af et massivt prisfald på boligmarkedet, der har gjort et stort indhug i danskernes friværdier og dermed forbrugsmuligheder og købelyst. Desuden har et fald i den private beskæftigelse, samt at flere er på overførselsindkomst eller på anden vis er uden for arbejdsmarkedet, betydet, at folk har færre penge til forbrug. Dertil kommer et særdeles højt afgiftsniveau, der har medført markante stigninger i grænsehandlen og den illegale handel, et generelt højt omkostningsniveau, der har medført en betydelig e-grænsehandel, samt en række regler og administrative byrder, der pålægger detailhandlen yderligere udgifter og tidskrævende administrative opgaver. Dette er, sammenholdt med en meget lav vækst i BNP, herunder en decideret negativ udvikling af BNP i 2012 og en BNP-vækst i 2013 tæt på nul, de væsentligste årsager til, at detailomsætningen i Danmark fortsat står i stampe sammenlignet med vore nabolande. I 2013 var der knap butikker i detailhandlen, svarende til 18,3 pct. af alle arbejdssteder Detailomsætningen var i 2013 på ca. 310 mia. kr. Detailomsætningen i Danmark er faldet siden 2008, mens mange af de omkringliggende lande er kommet sig oven på krisen Omsætningen i storcentrene er steget fra 34 mia. kr. i 2000 til 52 mia. kr. i 2008 og har stort set fastholdt dette niveau frem til 2013 I 2012 sikrede detailhandlen, at statskassen fik et momsprovenu på ca. 77 mia. kr. De ansatte i detailhandlen vurderes at have bidraget med godt 15 mia. kr. i indkomstskat til statskassen i 2012 Danmark har oplevet kraftigere lønstigninger det seneste årti end en række af de lande, vi normalt sammenligner os med Fra 2000 til 2012 er lønningerne i detail- og engroserhvervene steget med 34 pct. Detailhandlens nøgletal: Der er beskæftigede i den danske detailhandel Hver 8. arbejdsplads i den private sektor ligger i detailhandlen, svarende til hver 12. arbejdsplads, hvis den offentlige sektor medregnes Detailhandlen har som følge af krisen oplevet et fald i antal præsterede timer på 7 pct. fra 2008 til Det er lidt mere end i samfundsøkonomien som helhed Den gennemsnitlige lønomkostning i detail- og engroserhvervene i Danmark var 35 i timen i Til sammenligning var den 25 i Tyskland og 16 i Storbritannien Overskudsgraden i detail- og dagligvarehandlen var henholdsvis 2,3 pct. og 1,4 pct. i Det er betydeligt lavere end i industrien og i andre private byerhverv DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 11

12 DETAILHANDLEN EN BRANCHE FOR ALLE 78 % har folkeskole/ erhvervsuddannelse 6,6 % er indvandrere 6 % har en videregående uddannelse 12 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv

13 Sammenlignet med mange andre brancher er rekrutteringen til detailhandlen meget alsidig. Der stilles ikke formelle krav om uddannelse til mange af jobfunktionerne, men der lægges vægt på personlige evner til at være serviceorienteret og kunne omgås kunder. Med denne alsidige rekruttering opfylder detailhandlen en vigtig samfundsrolle. Mange unge får desuden deres første møde med arbejdsmarkedet via et job i detailhandlen, ligesom der er mulighed for at gøre hurtig karriere og få lederansvar. Det er en branche, der belønner praktisk indsigt og kunnen, servicemindedhed samt evnen til at skabe resultater. Nøgletal for detailhandlens ansatte: 57 pct. af de ansatte i detailhandlen er kvinder, mens 43 pct. er mænd Detailhandlen har en social profil med en række jobfunktioner og fleksibilitet for personer, der har en lidt sværere adgang til arbejdsmarkedet end de fleste Branchen beskæftiger mange faglærte og ufaglærte. I alt har 78 pct. af de ansatte i dagligvarehandlen folkeskolen eller en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens det gælder 70 pct. af de ansatte i den specialiserede detailhandel Detailhandlen uddanner også selv mange af deres ansatte. I 2013 var der knap praktikpladser i detailhandlen. Antallet af praktikpladser har været rimeligt stabilt siden Desuden efteruddanner branchen mange af sine ansatte Samlet set har 8,5 pct. af de ansatte i dagligvarehandlen indvandrerbaggrund fra et ikke-vestligt land, mens det samme gælder 4,9 pct. i den specialiserede detailhandel I gennemsnit er 6,6 pct. af de ansatte i detailhandlen indvandrere, mens andelen i den private sektor i gennemsnit er noget lavere; 4,5 pct. Detailhandlen er kendetegnet ved at have mange unge ansat. Mere end halvdelen er højst 30 år. I detailhandlen med fødevarer er næsten halvdelen højst 20 år Andelen af beskæftigede over 50 år er til gengæld lav, kun 14 pct., når man ser på den samlede detailhandel DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 13

14 VÆKST GENNEM INTERNATIONALISERING 36 % af de danske netbutikker sælger til udenlandske kunder 21 mia. kr. har danskerne sparet pga. import 26 mia. kr. modeeksporten i 2012 var på niveau med svineeksporten butikker havde danske kæder i udlandet i 2012

15 Den danske detailhandels værdikæde er i høj grad internationaliseret og påvirket af internationale forhold, idet varer i vid udstrækning købes fra producenter og engrosvirksomheder rundt om i hele verden. Ved at afsøge internationale markeder skaber detailhandlen mulighed for nye og billigere produkter. Når danske virksomheder har succes med at oprette butiksfilialer i udlandet, skaber det desuden grobund for vækst og arbejdspladser i Danmark, hvor mange detailkæder vælger at fastholde en del af de centrale funktioner, der er nødvendige for at lede en international koncern. Varetyper, der sælges i detailhandlen, er vigtige eksportvarer. Den samlede danske eksport af modevarer udgjorde godt 26 mia. kr. i 2012, hvilket til sammenligning er på niveau med svineeksporten Priserne på udenlandske varer er steget væsentligt mindre end på dansk-producerede varer de senere år. I den forstand kan danske husstande siges at have sparet knap 21 mia. kr. i 2013 som følge af importen af varer i forhold til, hvis varerne var købt hos danske producenter Internationalisering i detailhandlen: Antallet af danske kæders butikker i udlandet stiger. I 2007 var der danske butikker i udlandet, mens tallet blot fem år senere, i 2012, var butikker. Det er en fremgang på 26 pct. på blot fem år Med e-handlen har detailhandlen endnu en platform, hvor de kan gøre sig gældende internationalt. Mere end hver tredje danske e-handelsvirksomhed har salg til kunder i udlandet De tre største danske kæder i udlandet har tilsammen åbnet mere end butikker i udlandet fra 2009 til 2012 DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 15

16 DEN DANSKE FORBRUGER Privatforbruget har stabiliseret sig omkring 2006-niveau Nedtur på boligmarkedet reducerer købelysten Lav forbrugertillid under krisen men tegn på bedring Discountbutikker i vækst pga. krisen Husholdningerne sparer mere op i ,5 %

17 Detailhandlen er en meget konjunkturfølsom branche, idet omsætningen i detailhandlen er afhængig af forbrugernes økonomiske råderum og købelyst, som igen er påvirket af makroøkonomiske strømninger. Derfor lider branchen under den fortsat lave forbrugertillid og følgerne af nedturen på boligmarkedet i kølvandet på den økonomiske krise. Sideløbende med de overordnede økonomiske konjunkturer påvirkes detailhandlen af nye forbrugertrends. Virksomhederne skal derfor være innovative, så de hele tiden er attraktive for forbrugerne. De makroøkonomiske tendenser i samfundsøkonomien er fortsat relativt negative, hvilket smitter af på forbrugertilliden. Er forbrugertilliden lav, påvirker det købelysten og privatforbruget negativt. Forbrugertilliden faldt markant i kølvandet på finanskrisen i Den blev efterfølgende delvist genoprettet, indtil den europæiske statsgældskrise gjorde sin entré på den makroøkonomiske scene i et såkaldt double dip. I 2013 er der sket en stigning i forbrugertilliden, hvilket vidner om optimisme blandt forbrugerne, der dog ikke slog igennem på detailomsætningen. Hustandenes opsparingsandel er steget fra 4,6 pct. i perioden , dvs. før krisen ramte, til gennemsnitligt 7,5 pct. i kriseårene Nedturen på boligmarkedet har været kraftigere end i mange andre EU-lande Den voldsomme nedtur på boligmarkedet har betydet, at mange hustandes købekraft er blevet reduceret, og mange føler sig økonomisk pressede. Dette begrænser købelysten Samlet set er de danske forbrugere afventende og efterspørgslen lav. Imidlertid er der, for så vidt angår privatforbruget, på mange måder tale om en tilbagevenden til normaltilstanden før højkonjunkturen i 2007 Danske forbrugere er tilbudsjægere, og sammenholdt med en relativt lav forbrugslyst har det givet discountbutikkerne gode vækstbetingelser Rundt om den danske forbruger: Forbrugertilliden steg markant i 2013 efter længe at have været præget af den generelle usikkerhed, som den sydeuropæiske statsgældskrise og den generelle økonomiske situation har forårsaget Centrale forbrugertrends i detailhandlen er vækst i e- handlen, prisbevidste forbrugere, større fokus på at købe brugt frem for nyt, fokus på miljøvenlige, sunde og socialt ansvarlige produkter, efterspørgsel på convenience produkter, bedre informerede og mere magtfulde forbrugere via brugeranmeldelser, sociale medier, mv. DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 17

18 DETAILHANDLEN TILPASSER SIG Sportsforretninger: +6 % Discountforretninger: +18 % Supermarkeder: -6 % Boghandlere: -6 %

19 Selvom detailhandlen samlet set har oplevet tilbagegang efter højkonjunkturen, der toppede i 2007, er der væsentlige forskelle mellem delbrancher. Samtidig opstår der løbende brancheglidninger. I dag kan forbrugerne ud over fødevarer og dagligvarer også købe fx computere, bøger og tøj i supermarkedet, ligesom der ofte er en glidende overgang mellem hvilke varer, der forhandles hos tv- og radioforhandlere og hos forhandlere af elektriske husholdningsapparater. Centrale trends og tilpasninger i detailhandlen: Detailhandlen har generelt mærket krisen og den lave forbrugertillid, men samtidig er der sket væsentlige forskydninger mellem delbrancher. Nogle er mere konjunkturfølsomme end andre, og nogle oplever ændringer i forbrugsmønstre sideløbende med de generelle makroøkonomiske forskydninger Der er sket en forskydning, så danskerne køber flere dagligvarer i discountbutikker, mens købmænd og andre dagligvarebutikker har oplevet tilbagegang Der er en tendens til brancheglidning, således at nogle udvalgsvarebrancher er begyndt at føre varer, der traditionelt har været forbeholdt andre brancher, ligesom supermarkeder i stigende grad fører diverse specialvarer. Dertil kommer den markante vækst i e-handlen. Det kan give nogle brancher fremdrift og sætte andre under pres Der foregår en konsolidering i dagligvarehandlen. Mens andelen af butikker i størrelsesordenen m 2 er faldet betydeligt, er andelen af butikker på m 2 steget. Det skyldes bl.a. liberaliseringen af Lukkeloven Innovation er en vigtig del af detailhandlen. Mange detailvirksomheder har skabt vækst og etableret kontakt til nye kundesegmenter ved fx at anvende sociale medier og andre digitale muligheder, skabe kundeloyalitetsprogrammer, udvide produktsortimentet, etc. Der har udviklet sig et langt tættere samarbejde mellem detailhandlen og leverandørerne om nye tiltag. Et eksempel er dagligvarekæder, der samarbejder med producenter om udvikling af nye produkter DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 19

20 GRÆNSEHANDEL OG ILLEGAL HANDEL 18 % 16 % 2 % 20 % 62 % 20 % 62 % CHOKOLADE VIN 1 % 26 % 53 % 20 % SPIRITUS PRODUKTPRIS MOMS PUNKTAFGIFT EMBALLAGEAFGIFT

21 Som en konsekvens af, at Danmark historisk har valgt at have et højt skatte-, moms- og afgiftsniveau, er grænsehandel blevet en folkesport i Danmark. Omkring halvdelen af danskerne bor i en husstand, hvor man grænsehandler mindst én gang om året. De afledte effekter af afgifterne er især tab af konkurrenceevne, omsætning og arbejdspladser. Derved mister statskassen paradoksalt nok et anseeligt provenu fra netop moms, skatter og afgifter, når danskerne grænsehandler. Dertil kommer, at der foregår et betydeligt videresalg af illegalt indførte varer inden for Danmarks grænser. Omfanget af grænsehandel og illegal handel: Hver anden danske husstand grænsehandler mindst én gang om året Det er især øl, sodavand og slik, men også vin, spiritus og fødevarer, danskerne grænsehandler Når danskerne grænsehandler, har de en tendens til et merforbrug Skatteministeriet har vurderet, at grænsehandlen med nydelsesmidler steg med 25 pct. fra 2011 til 2012 på grund af afgiftsstigningerne i 2012 Trods afgiftsreduktionen i 2013 er ølafgiften stadig 10 pct. højere end i 2009 Vinafgiften er steget med 79 pct. fra 2009 til 2013 Den danske ølafgift er fire gange højere end den tyske, inkl. moms, mens spiritusafgiften er 62 pct. højere. Tyskland har hverken afgifter på vin, slik eller chokolade Dankortomsætningen på den tyske side af grænsen er steget markant fra 2009 til 2013 Reduktionen af spiritusafgiften i 2003 vidner om, at afgiftssænkninger kan medføre et lavere forbrug og mindre grænsehandel Dansk Erhverv har estimeret, at den samlede grænsehandel koster den danske stat 3,8 mia. kr. årligt i tabt provenu fra skat, afgifter og moms Danmark har et skatte- og afgiftsniveau, der ligger langt over de fleste OECD-lande, ligesom vi har den næsthøjeste moms i EU Der er en overnormal beskæftigelse på ca stillinger i detailhandlen på den tyske side af grænsen Der udledes ca ton CO2 årligt i forbindelse med bilkørsel til grænsen Ved siden af grænsehandlen foregår der en betydelig ulovlig handel med illegalt indførte varer, der koster den danske stat op imod 1 mia. kr. årligt i tabt provenu DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST / Dansk Erhverv 21

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Grænsehandel koster kassen

Grænsehandel koster kassen Grænsehandel koster kassen AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG MARKEDSCHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT. HD(O). RESUMÉ

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig

Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace Danskerne har taget nethandel til sig Notat Julegavekøb er flyttet ud i cyberspace E-handlen har længe oplevet en hastig fremgang, og det gælder ikke mindst i julehandlen, når tusinder af danskere skal finde gode gaveidéer eller købe gaver

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac

DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac DANSK E HANDEL ANNO 2011 Tevin Lac Agenda E handel er Danmarks vækstmotor Dansk e handelsanalyse: Hvem, hvad og hvorfor? Trends i dansk e handel www.fdih.dk 2 Vi støtter væksten Viden & Netværk Politik

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter Kort Nyt Nr. 7 november 2011 1. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter 2. Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen 3. Fransk forbud mod bisphenol A 4. Ny reklameafgift er gift for butikker

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten

I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten I har fat i kunderne, men udnytter ikke kontakten Seminar Har du fat i tidens forbruger, SAS Institute Morten Schrøder, Wilke 7. oktober 2014 2014 Side 1 Sharing Community Truly Customer Centric 2014 Side

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Sådan e-handler du sikkert

Sådan e-handler du sikkert Sådan e-handler du sikkert E-handel har for alvor fået fat i danskerne. Vi handler som aldrig før bag computeren eller med mobilen i hånden. I 2020 vil e-handel udgøre omkring halvdelen af al detailhandel

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden

Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden Detailhandel og forbrugere i Kerteminde i fremtiden Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere