Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser."

Transkript

1 Dette er et diskussionsoplæg fra 92-gruppen, og er således ikke udtryk for 92- gruppens samlede holdning til handel med tjenesteydelser i WTO-regi. Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser. Af Sidse Lillebæk Veje Handel med tjenesteydelser: Handel med tjenesteydelser udgør mellem ¼ og 40 % af verdens eksport, alt efter hvor meget man regner med som tjenesteydelser. Udviklingslandene bidrager med ca. ¼ af denne handel og handel med tjenesteydelser udgør i gennemsnit 50 % af udviklingslandenes BNP (EU diskussionspapir og Holm, 1999). Handel med tjenesteydelser er f.eks. bankvirksomhed, telekommunikation og uddannelse. Overgangen, mange lande for øjeblikket oplever fra industrisamfund til servicesamfund gør, at handlen med tjenesteydelser for øjeblikket stiger mere og hurtigere end handlen med varer gør. Der er derfor god grund til at interesserer sig for tjenesteydelser, idet disse formodes at spille en større og større rolle i den internationale handel. GATS-aftalens virkemåde: Handel med tjenesteydelser er internationalt reguleret indenfor WTO under GATS-aftalen (Generel Agreement on Trade in Services). Handel med tjenesteydelser er et ret nyt og meget kompliceret område. GATS-aftalen adskiller sig fra GATT-aftalen ved at GATS ikke indeholder nogen liberaliseringer i sig selv. Liberaliseringer foregår ved at lande forpligter sig på liberaliseringer indenfor forskellige sektorer og leveringsformer. Der er fire leveringsformer: grænseoverskridende handel; forbrug i udlandet; handelsmæssig tilstedeværelse og fysiske personers bevægelse. Dette betyder at landene kan afgive i alt 620 tilbud på forpligtigelser, idet der er 155 servicesektorer. Som det fremgår af Tabel 1 er det forholdsvis få lande, der har åbnet deres markeder for international handel med tjenesteydelser. Det er således kun lige grunden, der er lagt for handel med tjenesteydelser i GATS-aftalen. Det er værd at bemærke, at det især er rige udviklede lande, der har indgået forpligtigelser på markedsadgang og nationalbehandling. Tabel 1: Tilbud afgivet i GATS-aftalen i procent af mulige sektorer. Markedsadgang Tilbud uden begrænsninger Rige lande Lav- og mellemindkomstlande Store u-lande 27,1 7,3 14,9

2 Nationalbehandling Tilbud uden begrænsninger 30,8 9,4 20,2 Kilde: Hoekman, I GATS-aftalen gælder Nationalbehandlings-princippet kun for de anmeldte sektorer eller dele af sektorer. Derudover er der i langt højere grad end i GATT mulighed for at indskrive undtagelser til Mestbegunstigelsesprincippet i visse sektorer. GATS-aftalen er således meget kompliceret, idet den består af lange lister, hvor de forskellige landes forpligtigelser er nedskrevet minutiøst for hver sektor/undersektor og for hver leveringsform (Se eksemplet i Tabel 2). Tabel 2: Eksempel på en liste over et lands forpligtigelser: Leveringsform Betingelser og begrænsninger for Markedsadgang Betingelser og kvalifikationer for Nationalbehandling Horisontale forpligtigelser (på tværs af alle sektorer) Grænseoverskridende handel Ingen Ingen Forbrug i udlandet Ingen Ubundet for subsidier Handelsmæssig tilstedeværelse (FDI) Max. 49 % udenlandske aktier Ubundet for subsidier Fysiske personers bevægelse Ubundet på nær nøglepersoner o.l. i op til 1 år Ubundet på nær nøglepersoner o.l. i op til 1 år Specifikke forpligtigelser (f.eks. juridiske tjenesteydelser) Grænseoverskridende handel Handelsmæssig tilstedeværelse en forudsætning Ubundet Forbrug i udlandet Ingen Ingen Handelsmæssig tilstedeværelse (FDI) Fysiske personers bevægelse 25 % af seniormedarbejdere skal være af national oprindelse Ubundet, på nær som indikeret ved horisontale forpligtigelser Ubundet Ubundet, på nær som indikeret ved horisontale forpligtigelser Kilde: Hoekman, GATS-aftalen fungerer således efter et såkaldt bottom-up princip, hvor man forpligter sig på én ting af gangen (det er dog også muligt p.t. at lave horisontale forpligtigelser i GATS, se nedenfor). Liberaliseringer indenfor GATS kan således være en meget fleksibel proces. I princippet betyder

3 det, at udviklingslande har mulighed for at tilpasse markedsliberaliseringer i forhold til deres respektive udviklingsstadie og i forhold til, hvad de mener er gavnligt for deres økonomi (I denne sammenhæng skal man dog huske at tage højde for, at der i forbindelse med IMF og Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer kan være pres udefra for yderligere liberaliseringer, som det f.eks. er tilfældet indenfor finansielle tjenesteydelser). Alternativet til bottom-up-princippet er top-down-princippet og horisontale aftaler ved top-downprincippet laver man én aftale som landene så kan vælge at tilslutte sig helt eller slet ikke. Ved horisontale aftaler forpligter landene sig på tværs af sektorer ved f.eks. i alle sektorer at forpligte sig på Nationalbehandlings-princippet. Dette kan føre til en bredere og højere liberaliseringsgrad, men gør det vanskeligt for f.eks. udviklingslande at tilpasse liberaliseringer til deres udviklingsstadier. - at beholde bottom-up-princippet. Danmarks og EU s positioner i forhold til GATS-aftalen: Danmarks og EU s positioner i forhold til GATS-aftalen er langt hen ad vejen de samme. Overordnet mener de man substantielt bør forsøge at: opnå flere og bedre tilsagn fra WTO-medlemmerne om markedsadgang og nationalbehandling inddrage flere horisontale løsningeri forhandlingerne inddrage verserende spørgsmål som beskyttelsesklausuler, subsidier, offentlige indkøb i forhandlingerne arbejde for en yderligere liberalisering af elektronisk handel indenfor de respektive sektorer arbejde for tiltag til større inddragelse af udviklingslandene i verdenshandlen med tjenesteydelser. Derudover er der nogle sektorer med særlig dansk prioritering: Søtransport, miljøområdet, forretningsområdet (arkitekt- og ingeniørydelser) og finansielle ydelser. Der lægges specielt vægt på søtransport fra Danmarks side, hvor man ønsker en aftale med vidtgående liberaliseringer og så mange lande som muligt. Positiv særbehandling af udviklingslande: I selve GATS-aftalen er der indskrevet flere paragraffer, der opfordrer WTO-medlemslandene til at tage forskellige hensyn til udviklingslandene. F.eks. skal der arbejdes for en øget liberalisering af sektorer, der er af væsentlig betydning for udviklingslandenes eksport (Artikel IV) og udviklingslandenes deltagelse i den internationale handel skal forbedres bl.a. gennem større adgang til teknologi og informations- og distributionskanaler (Artikel IV og XXV). Disse undtagelsesparagraffer må ikke forveksles med Special and Differential treatment -bestemmelsen i GATT. Forskellen er at paragrafferne i GATS-aftalen ikke er bindende. De er heller ikke relateret til de forskellige landes specifikke udviklingsstadie. Hvis WTO-medlemmerne reelt ønsker at arbejde for en øget deltagelse af udviklingslande er det derfor nødvendigt at revidere GATSsystemet således at positiv særbehandling af udviklingslandene bliver bindende for WTOmedlemmerne. Det er også nødvendigt, at undtagelsesparagrafferne bliver mere specifikt koblet til

4 landenes situation, således at det bliver mere gennemskueligt præcist, hvad det er WTOmedlemmerne forpligter sig til overfor udviklingslandene. - positiv særbehandling af udviklingslande bliver realiseret gennem bindende undtagelsesparagraffer i GATS-aftalen - at initiativer taget gennem undtagelsesparagrafferne bliver koblet til landenes specifikke udviklingsstadie Fysiske personers bevægelse: I handel med tjenesteydelser kan udviklingslande have en komparativ fordel i forhold til udviklede lande, idet tjenesteydelser ofte er meget arbejdsintensive sektorer, som det f.eks. er tilfældet med turisme. Hvis udviklingslande skal have en chance for at deltage mere aktivt i den internationale handel med tjenesteydelser, er det første skridt således, at de får mulighed for at udnytte deres komparative fordel i form af billig arbejdskraft. Dette er dog på nuværende tidspunkt meget svært, idet leveringsform 4, fysiske personers bevægelse, er leveringsformen med de færreste forpligtigelser i GATS-aftalen. Mange lande har undladt at forpligtige sig i denne sektor, fordi de prøver at beskytte egen arbejdskraft. Der er lavet en del forpligtigelser angående firmaers nøglepersoner, men ikke når det gælder almindelige personer. Det anslås at udviklingslandene årligt mister $ 250 mia. pga. restriktive immigrationslove (UNDP, 1992). I Marrakesh blev der udarbejdet en ministerdeklaration om fysiske personers bevægelse, der siger, at på baggrund af udviklingslandenes øgede liberaliseringer og fordi man gerne ville have balance mellem forpligtigelserne i de forskellige leveringsformer, skal der nedsættes et udvalg til at foretage yderligere forhandlinger på dette punkt. Dette løfte til udviklingslandene er ikke blevet indfriet. Der er ikke opnået en synlig stigning i forpligtigelserne for fysiske personers bevægelse. - at WTO-medlemmerne forpligtiger sig yderligere på leveringsform 4, således at der kommer balance i forpligtigelserne indenfor de forskellige leveringsformer Analyser: Generelt er der en meget stor mangel på analyser og statistikker vedrørende effekterne er liberaliseringer indenfor GATS og hvor stor de forskellige sektorers betydning er for landes økonomier og eksport. Dette er et helt springende punkt, idet det netop er indenfor disse sektorer at man skal arbejde for yderligere liberaliseringer til fordel for udviklingslandene. Der er derudover meget svært for udviklingslandene at deltage effektivt i forhandlingerne i GATS, hvis de ikke er klar over hvilke konsekvenser nye aftaler har for deres respektive økonomier. Det har ofte været fremsat at liberaliseringer i udviklingslande ville tiltrække udenlandske investeringer til disse lande. Men der er ikke lavet statistiske analyser af, om dette er rigtigt. Der er heller ikke udarbejdet analyser af, hvilke sociale konsekvenser liberaliseringer indenfor GATS har. F.eks. udgør kvinder i både Europa og i udviklingslandene langt den største del af arbejdskraften indenfor tjenesteydelsessektorer, og man kunne således forestille sig at liberaliseringer af handel med

5 tjenesteydelser specielt ville have konsekvenser for kvinder. Man kunne forestille sig, at det var en opgave for f.eks. EU eller andre internationale organisationer at udarbejde sådant statistisk materiale. at der udarbejdes grundige analyser af, hvilke sektorer der er af eksportmæssigt interesse for udviklingslandene (evt. hvilke sektorer, der kunne bliver det) at der udarbejdes analyser af, hvilke konsekvenser liberaliseringer i forskellige sektorer har for udviklingslandenes økonomier at der udarbejdes analyser af, hvilken betydning liberaliseringer har for Foreign Direct Investments i udviklingslande at der udarbejdes analyser med fokus på de sociale konsekvenser af liberaliseringer indenfor GATS Udviklingslande og forhandlingerne i Genève: Som det er nævnt ovenfor kan det være svært generelt at forudsige, hvilke konsekvenser liberaliseringer i handel med tjenesteydelser har for landes økonomier. Udviklingslande har derudover ofte det problem, at de rent kapacitetsmæssigt har svært ved at følge med i forhandlingerne i Genève. Det er ikke alle udviklingslande, der har ressourcer nok til at have en permanent delegation i Genève. Hvis udviklingslandes deltagelse i verdenshandlen skal øges er første forudsætning således at deres forhandlingsmæssige kapacitet styrkes. I denne sammenhæng er det vigtigt, at de tilbud om øget liberalisering landene afgiver og de efterfølgende aftaler bliver mere gennemskuelige. Denne kan f.eks. ske ved en bedre klassificering af de forskellige sektorer. Hermed ville det blive mere tydeligt præcist indenfor hvilke områder et tilbud eller en aftale liberaliserer. Dette ville eventuelt også betyde at gennemskueligheden med hensyn til de økonomiske konsekvenser af aftalerne blev øget. Mange udviklingslande har svært ved at gennemskue, hvilke fordele eller ulemper tilbud afgivet af lande har for deres økonomier pga. manglende kvalificeret personel. Derfor er det også vigtigt, at alle lande får lov og tid til selv at udvikle synspunkter med hensyn til liberaliseringer af forskellige sektorer og tage stilling til de afgivne tilbud. en styrkelse af udviklingslandes forhandlingsmæssige kapacitet i Genève gennem øget administrativ kapacitet og kvalificeret personel at tilbud og aftaler bliver mere gennemskuelige at udviklingslande får tid til at overveje tilbud og aftaler Udviklingslande og implementering: Da udviklingslandene havde underskrevet Uruguay-aftalen stod de overfor et enormt implementeringsarbejde. Det er endnu ikke lykkedes udviklingslandene at få implementeret alle

6 aftaler og specielt TRIPs-aftalen volder store problemer. Problemerne skyldes først og fremmest at mange udviklingslande ikke har den administrative kapacitet nationalt til at udfylde liberaliseringsaftalerne. Derudover er det et enorm problem for mange udviklingslande at de ikke har tilstrækkelig national lovgivning til at kunne udnytte liberaliseringer fuldt ud. Når mange udviklingslande er tilbageholdende overfor at åbne deres markeder for international handel, kan det således være fordi, de ikke har den fornødne lovgivning til at kontrollere en sådan handel. Hvis udviklingslande fik styrket deres nationale lovgivning på området, ville fordelene eventuelt blive større for udviklingslande. Ud over manglende administrativ kapacitet kræver fuld udnyttelse af liberaliseringer indenfor GATS-aftalen også i mange tilfælde en veludbygget infrastruktur. Dette gælder både fysisk og teknologisk infrastruktur. F.eks. er det svært at starte en e-handel, hvis ikke telefonnettet er stabilt. Hvis WTO-medlemslandene ønsker højere deltagelse af udviklingslande er dette et forhold man må tage i betragtning. Det er nødvendigt at udviklede lande på den ene eller anden måde bistår udviklingslande med teknisk assistance og midler til opbygningen af en bedre infrastruktur. en øget deltagelse af udviklingslandene i handlen med tjenesteydelser en styrkelse af udviklingslandenes administrative kapacitet nationalt støtte til en styrkelse af udviklingslandes nationale lovgivning på handelsområdet øget teknisk assistance til udviklingslande øget støtte til opbygning af udviklingslandenes infrastruktur Sektorer: I 1997 blev der indgået aftaler om finansielle tjenesteydelser og om basis telekommunikation. Begge aftaler førte til meget vidtgående liberaliseringer. Dette er sektorer som udviklingslandene har meget få interesser i. I forbindelse med liberaliseringer indenfor handel med tjenesteydelser har vi identificeret følgende sektorer, der er af stor interesse for udviklingslandene: Bygge- og Anlægsbranchen: Dette kunne blive en stor eksportsektor for udviklingslandene, hvis betingelserne for eksport af arbejdskraft blev liberaliseret. Man kunne forestille sig at udviklingslande kunne eksportere opførelsen af huse eller en vej og dens anlæggelse. Dermed kunne udviklingslandene udnytte deres komparative fordele i form af billig arbejdskraft. Dette ville umiddelbart føre til at udviklingslandene deltog mere i den internationale handel. Det anbefales at der arbejdes for: en øget liberalisering af leveringsform 4: Fysiske personers bevægelse

7 Turisme: Turisme er udviklingslandenes største sektor indenfor tjenesteydelser og samtidig den sektor der er de største ekspansionsmuligheder indenfor. Ændringer indenfor turisme i GATS er således af stor interesse for udviklingslandene. Mange udviklingslande mener, der er brug for et nyt grundlag før de næste forhandlinger. Generelt skal forhandlingspositionen hos udbydere af turistaktiviteter i udviklingslandene styrkes. Dette kan bl.a. gøres ved at udarbejde en bedre definition af turistsektoren. Specielt skal turistrelaterede sektorer afdækkes bedre, således at liberaliseringer indenfor turisme bliver mere gennemskuelige, og så udviklingslandenes deltagelse i den internationale handel øges. Et stort problem er Computer Reservation Systems (CRS-systemet), som bruges af udbydere af rejser. Udviklingslandene har ikke (fair) adgang til dette system, hvorfor det er blevet foreslået af udviklingslande at en konkurrence-sikkerhedsmekanisme indskrives i et anneks til GATS vedrørende turisme. Problemet med yderligere liberalisering af turisme er, at store internationale turistkoncerner vil gå ind og tage markedsdele fra lokale udbydere, i værste fald udkonkurrere dem. I sådanne koncerner går hovedparten af profitten tilbage til koncernens hjemland, idet guider, og andre ansatte hovedsagelig kommer herfra. Dermed bidrager turisme ikke til turistlandets udvikling. Turisme er generelt gavnlig for en øget beskæftigelse, men jobbene den skaber er som regel meget dårligt betalte. Andre problemstillinger i forhold til liberaliseringer indenfor turisme er faren for øget sexturisme og den eventuelle øgede belastning af miljøet og kulturen i modtagerlandene. Det anbefales at der arbejdes for: en mere fair adgang til CRS-systemet for udviklingslandene at lokale udbydere sikres adgang til deres hjemmemarked, f.eks. gennem betingelser for udenlandske koncerners indtræden på markedet at liberaliseringer indenfor turisme tager hensyn til emner som miljø- og kulturbeskyttelse Elektronisk handel: Denne sektorer er den hurtigst voksende og den mest dynamiske indenfor handel med tjenesteydelser. Udviklingslandenes største problem er i denne forbindelse manglende kommunikations-infrastruktur, mangel på kvalificeret personel og mangel på udstyr og teknologi. Der har yderligere meget store startomkostninger at begynde at handle elektronisk. Derudover er det ofte nødvendigt med en eller anden form for trademark for at opnå markedsandele på nettet. Begge disse faktorer favoriserer store firmaer frem for små, hvilket gør det meget svært for nogle udviklingslande at udnytte og deltage i e-handel. Internettet kunne ellers være en god mulighed for udbyderne af tjenesteydelser i udviklingslandene til at reklamere for deres tjenester og, hvor det er muligt, levere tjenesteydelserne over nettet. Her gør spørgsmålet sig dog gældende for forbrugerbeskyttelse. Det er på nuværende tidspunkt meget svært at vurdere effekterne af øget e-handel for andre sektorer, og hvad e-handel betyder for f.eks. beskæftigelse, miljøet og udviklingmæssige faktorer. Det er derfor nødvendigt med en politisk regulering af e-handel.

8 Problemet med e-handel er indenfor GATS at få defineret det i forhold til GATT-aftalen. Dvs. om e-handel kan klassificeres som handel med tjenesteydelser eller handel med varer. Derudover diskuteres det også om GATS er teknologi-neutral. Der er indtil videre ved ministerkonferencen i 1995 indgået en aftale om at fastfryse afgifter og told på varer handlet elektronisk. forhandlinger om e-handel baseret på en meget grundig og åben offentlig debat, der diskutere alle implikationer i forbindelse med e-handel at der generelt inddrages en større opmærksomhed for sociale, miljø- og udviklingsmæssige effekter af e-handel en tæt politisk regulering af e-handel at udviklingslande har mulighed for selv at udvikle deres politik på området, således at de ikke presses til liberaliseringer før de er klar til det en øget effektiv deltagelse af udviklingslandene i forhandlingerne om e-handel øget teknisk støtte og øget støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene Transport: Denne sektor (specielt søtransport) har traditionelt haft en meget stor andel i udviklingslandenes eksport og har det stadig. Mange skibe er indregistreret i udviklingslande og er bemandet af folk fra udviklingslande. Der er p.t. ingen aftale om søtransport, selvom søtransport formelt er en del af GATS-aftalen. Danmark ønsker en meget vidtgående liberalisering af denne sektor, hvorimod udviklingslandene og USA er mere tilbageholdende. Problemstillingen om liberalisering af søtransport drejer sig især om høje havneudgifter, om lastefordelinger bilateralt, om muligheden for at etablere egen rederivirksomhed i udlandet og oprette egne havnefaciliteter og om øget adgang til landtransport. Alle 4 leveringsformer er relevante for dansk søtransport. I udviklingslandene er der stor skepsis overfor, at rederier skal have mulighed for at oprette egne havnefaciliteter i udenlandske havne. Det er som nævnt en meget stor sektor for udviklingslandene i forhold til beskæftigelse og indtjening, og udviklingslandene frygter at øget liberalisering vil betyde en udkonkurrering af lokale udbydere. Det anbefales at der arbejdes for: at der tages hensyn til udviklingslandenes interesser i en evt. liberalisering af søtransportsektoren. F.eks. at lokale udbydere sikres adgang til deres hjemmemarked at alle lande lever op til internationale konventioner angående f.eks. sikkerhed og arbejdstagerrettigheder, og at disse ikke berøres af GATS-aftaler Sundhed og uddannelse: I øjeblikket er offentligt udbudte tjenesteydelser ikke med i GATS-aftalen. Alligevel er både Danmarks og EU s holdning at sundhedsydelser og uddannelse er sektorer, der skal inddrages i

9 GATS-forhandlingerne (stadig ej den offentlige del). Det er specielt USA, der presser på for at få disse to sektorer inddraget. Dette skyldes at det på nuværende tidspunkt er USA, der har størst mulighed for en øget eksport af specielt uddannelsesydelser. Hvis sundhed og uddannelse bliver inddraget i GATS-forhandlinger og der eventuelt dermed finder en øget liberalisering sted, vil dette eventuelt føre til en øget privatisering af de to sektorer. Det er dog stadig helt op til de nationale regeringer, hvor meget eller lidt de vil privatisere i sektorerne. Grundlæggende mener vi, at uddannelse og sundhed er rimære ydelser, og at de derfor som udgangspunkt skal være gratis for alle mennesker. En øget privatisering vil alt andet lige gøre kløften mellem rige og fattige dybere specielt i udviklingslande. En øget privatisering vil derudover gøre det sværere for landenes regeringer at kontrollere kvaliteten og udbudet af disse ydelser. Dette kunne betyde en generelt lavere kvalitet og generelt dårligere adgangsmuligheder til uddannelse og sundhed i udviklingslande. Man bør også overveje de kulturelle aspekter ved en liberalisering af uddannelse, som f.eks. kunne spille en rolle i forhold til landes politiske og værdimæssige grundlag. at sektorerne sundhed og uddannelse ikke bliver en del af GATS-fprhandlingerne at alles adgang til uddannelse og sundhed i udviklingslandene sikres Kilder: Bach, Christian Friis og Nordbo, John, 1999: Den globale markedsplads. 92-gruppen og Mellem folkeligt Samvirke, København. Hoekman, 1996: Assesing the General Agreement on Trade in Services. I Martin, W. og Winters, L.A. (editører) The Uruguay Round and the developing countries. Cam bridge University Press, Cambridge. Holm, Klaus m.fl., 1999: WTO og den nye handelspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. UNDP, 1992: Human Development Report 1992.

10

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.2 Variable omkostninger Materialer i alt 90,00 kr. Timeløn pr. produkt 26,00 kr. + Kapacitetsomkostninger

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk

Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk Finanstilsynet Sendt på mail til Lotte Søgaard på LOS@ftnet.dk og Lars Østergaard på LOE@ftnet.dk MiFID - kommentarer til specialudvalgsnotat om forslag til revision af direktivet om markeder for finansielle

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281336-2011:text:da:html DK-Aarhus: It-tjenester: rådgivning, programmeludvikling, internet og support 2011/S 171-281336

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere