Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser."

Transkript

1 Dette er et diskussionsoplæg fra 92-gruppen, og er således ikke udtryk for 92- gruppens samlede holdning til handel med tjenesteydelser i WTO-regi. Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser. Af Sidse Lillebæk Veje Handel med tjenesteydelser: Handel med tjenesteydelser udgør mellem ¼ og 40 % af verdens eksport, alt efter hvor meget man regner med som tjenesteydelser. Udviklingslandene bidrager med ca. ¼ af denne handel og handel med tjenesteydelser udgør i gennemsnit 50 % af udviklingslandenes BNP (EU diskussionspapir og Holm, 1999). Handel med tjenesteydelser er f.eks. bankvirksomhed, telekommunikation og uddannelse. Overgangen, mange lande for øjeblikket oplever fra industrisamfund til servicesamfund gør, at handlen med tjenesteydelser for øjeblikket stiger mere og hurtigere end handlen med varer gør. Der er derfor god grund til at interesserer sig for tjenesteydelser, idet disse formodes at spille en større og større rolle i den internationale handel. GATS-aftalens virkemåde: Handel med tjenesteydelser er internationalt reguleret indenfor WTO under GATS-aftalen (Generel Agreement on Trade in Services). Handel med tjenesteydelser er et ret nyt og meget kompliceret område. GATS-aftalen adskiller sig fra GATT-aftalen ved at GATS ikke indeholder nogen liberaliseringer i sig selv. Liberaliseringer foregår ved at lande forpligter sig på liberaliseringer indenfor forskellige sektorer og leveringsformer. Der er fire leveringsformer: grænseoverskridende handel; forbrug i udlandet; handelsmæssig tilstedeværelse og fysiske personers bevægelse. Dette betyder at landene kan afgive i alt 620 tilbud på forpligtigelser, idet der er 155 servicesektorer. Som det fremgår af Tabel 1 er det forholdsvis få lande, der har åbnet deres markeder for international handel med tjenesteydelser. Det er således kun lige grunden, der er lagt for handel med tjenesteydelser i GATS-aftalen. Det er værd at bemærke, at det især er rige udviklede lande, der har indgået forpligtigelser på markedsadgang og nationalbehandling. Tabel 1: Tilbud afgivet i GATS-aftalen i procent af mulige sektorer. Markedsadgang Tilbud uden begrænsninger Rige lande Lav- og mellemindkomstlande Store u-lande 27,1 7,3 14,9

2 Nationalbehandling Tilbud uden begrænsninger 30,8 9,4 20,2 Kilde: Hoekman, I GATS-aftalen gælder Nationalbehandlings-princippet kun for de anmeldte sektorer eller dele af sektorer. Derudover er der i langt højere grad end i GATT mulighed for at indskrive undtagelser til Mestbegunstigelsesprincippet i visse sektorer. GATS-aftalen er således meget kompliceret, idet den består af lange lister, hvor de forskellige landes forpligtigelser er nedskrevet minutiøst for hver sektor/undersektor og for hver leveringsform (Se eksemplet i Tabel 2). Tabel 2: Eksempel på en liste over et lands forpligtigelser: Leveringsform Betingelser og begrænsninger for Markedsadgang Betingelser og kvalifikationer for Nationalbehandling Horisontale forpligtigelser (på tværs af alle sektorer) Grænseoverskridende handel Ingen Ingen Forbrug i udlandet Ingen Ubundet for subsidier Handelsmæssig tilstedeværelse (FDI) Max. 49 % udenlandske aktier Ubundet for subsidier Fysiske personers bevægelse Ubundet på nær nøglepersoner o.l. i op til 1 år Ubundet på nær nøglepersoner o.l. i op til 1 år Specifikke forpligtigelser (f.eks. juridiske tjenesteydelser) Grænseoverskridende handel Handelsmæssig tilstedeværelse en forudsætning Ubundet Forbrug i udlandet Ingen Ingen Handelsmæssig tilstedeværelse (FDI) Fysiske personers bevægelse 25 % af seniormedarbejdere skal være af national oprindelse Ubundet, på nær som indikeret ved horisontale forpligtigelser Ubundet Ubundet, på nær som indikeret ved horisontale forpligtigelser Kilde: Hoekman, GATS-aftalen fungerer således efter et såkaldt bottom-up princip, hvor man forpligter sig på én ting af gangen (det er dog også muligt p.t. at lave horisontale forpligtigelser i GATS, se nedenfor). Liberaliseringer indenfor GATS kan således være en meget fleksibel proces. I princippet betyder

3 det, at udviklingslande har mulighed for at tilpasse markedsliberaliseringer i forhold til deres respektive udviklingsstadie og i forhold til, hvad de mener er gavnligt for deres økonomi (I denne sammenhæng skal man dog huske at tage højde for, at der i forbindelse med IMF og Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer kan være pres udefra for yderligere liberaliseringer, som det f.eks. er tilfældet indenfor finansielle tjenesteydelser). Alternativet til bottom-up-princippet er top-down-princippet og horisontale aftaler ved top-downprincippet laver man én aftale som landene så kan vælge at tilslutte sig helt eller slet ikke. Ved horisontale aftaler forpligter landene sig på tværs af sektorer ved f.eks. i alle sektorer at forpligte sig på Nationalbehandlings-princippet. Dette kan føre til en bredere og højere liberaliseringsgrad, men gør det vanskeligt for f.eks. udviklingslande at tilpasse liberaliseringer til deres udviklingsstadier. - at beholde bottom-up-princippet. Danmarks og EU s positioner i forhold til GATS-aftalen: Danmarks og EU s positioner i forhold til GATS-aftalen er langt hen ad vejen de samme. Overordnet mener de man substantielt bør forsøge at: opnå flere og bedre tilsagn fra WTO-medlemmerne om markedsadgang og nationalbehandling inddrage flere horisontale løsningeri forhandlingerne inddrage verserende spørgsmål som beskyttelsesklausuler, subsidier, offentlige indkøb i forhandlingerne arbejde for en yderligere liberalisering af elektronisk handel indenfor de respektive sektorer arbejde for tiltag til større inddragelse af udviklingslandene i verdenshandlen med tjenesteydelser. Derudover er der nogle sektorer med særlig dansk prioritering: Søtransport, miljøområdet, forretningsområdet (arkitekt- og ingeniørydelser) og finansielle ydelser. Der lægges specielt vægt på søtransport fra Danmarks side, hvor man ønsker en aftale med vidtgående liberaliseringer og så mange lande som muligt. Positiv særbehandling af udviklingslande: I selve GATS-aftalen er der indskrevet flere paragraffer, der opfordrer WTO-medlemslandene til at tage forskellige hensyn til udviklingslandene. F.eks. skal der arbejdes for en øget liberalisering af sektorer, der er af væsentlig betydning for udviklingslandenes eksport (Artikel IV) og udviklingslandenes deltagelse i den internationale handel skal forbedres bl.a. gennem større adgang til teknologi og informations- og distributionskanaler (Artikel IV og XXV). Disse undtagelsesparagraffer må ikke forveksles med Special and Differential treatment -bestemmelsen i GATT. Forskellen er at paragrafferne i GATS-aftalen ikke er bindende. De er heller ikke relateret til de forskellige landes specifikke udviklingsstadie. Hvis WTO-medlemmerne reelt ønsker at arbejde for en øget deltagelse af udviklingslande er det derfor nødvendigt at revidere GATSsystemet således at positiv særbehandling af udviklingslandene bliver bindende for WTOmedlemmerne. Det er også nødvendigt, at undtagelsesparagrafferne bliver mere specifikt koblet til

4 landenes situation, således at det bliver mere gennemskueligt præcist, hvad det er WTOmedlemmerne forpligter sig til overfor udviklingslandene. - positiv særbehandling af udviklingslande bliver realiseret gennem bindende undtagelsesparagraffer i GATS-aftalen - at initiativer taget gennem undtagelsesparagrafferne bliver koblet til landenes specifikke udviklingsstadie Fysiske personers bevægelse: I handel med tjenesteydelser kan udviklingslande have en komparativ fordel i forhold til udviklede lande, idet tjenesteydelser ofte er meget arbejdsintensive sektorer, som det f.eks. er tilfældet med turisme. Hvis udviklingslande skal have en chance for at deltage mere aktivt i den internationale handel med tjenesteydelser, er det første skridt således, at de får mulighed for at udnytte deres komparative fordel i form af billig arbejdskraft. Dette er dog på nuværende tidspunkt meget svært, idet leveringsform 4, fysiske personers bevægelse, er leveringsformen med de færreste forpligtigelser i GATS-aftalen. Mange lande har undladt at forpligtige sig i denne sektor, fordi de prøver at beskytte egen arbejdskraft. Der er lavet en del forpligtigelser angående firmaers nøglepersoner, men ikke når det gælder almindelige personer. Det anslås at udviklingslandene årligt mister $ 250 mia. pga. restriktive immigrationslove (UNDP, 1992). I Marrakesh blev der udarbejdet en ministerdeklaration om fysiske personers bevægelse, der siger, at på baggrund af udviklingslandenes øgede liberaliseringer og fordi man gerne ville have balance mellem forpligtigelserne i de forskellige leveringsformer, skal der nedsættes et udvalg til at foretage yderligere forhandlinger på dette punkt. Dette løfte til udviklingslandene er ikke blevet indfriet. Der er ikke opnået en synlig stigning i forpligtigelserne for fysiske personers bevægelse. - at WTO-medlemmerne forpligtiger sig yderligere på leveringsform 4, således at der kommer balance i forpligtigelserne indenfor de forskellige leveringsformer Analyser: Generelt er der en meget stor mangel på analyser og statistikker vedrørende effekterne er liberaliseringer indenfor GATS og hvor stor de forskellige sektorers betydning er for landes økonomier og eksport. Dette er et helt springende punkt, idet det netop er indenfor disse sektorer at man skal arbejde for yderligere liberaliseringer til fordel for udviklingslandene. Der er derudover meget svært for udviklingslandene at deltage effektivt i forhandlingerne i GATS, hvis de ikke er klar over hvilke konsekvenser nye aftaler har for deres respektive økonomier. Det har ofte været fremsat at liberaliseringer i udviklingslande ville tiltrække udenlandske investeringer til disse lande. Men der er ikke lavet statistiske analyser af, om dette er rigtigt. Der er heller ikke udarbejdet analyser af, hvilke sociale konsekvenser liberaliseringer indenfor GATS har. F.eks. udgør kvinder i både Europa og i udviklingslandene langt den største del af arbejdskraften indenfor tjenesteydelsessektorer, og man kunne således forestille sig at liberaliseringer af handel med

5 tjenesteydelser specielt ville have konsekvenser for kvinder. Man kunne forestille sig, at det var en opgave for f.eks. EU eller andre internationale organisationer at udarbejde sådant statistisk materiale. at der udarbejdes grundige analyser af, hvilke sektorer der er af eksportmæssigt interesse for udviklingslandene (evt. hvilke sektorer, der kunne bliver det) at der udarbejdes analyser af, hvilke konsekvenser liberaliseringer i forskellige sektorer har for udviklingslandenes økonomier at der udarbejdes analyser af, hvilken betydning liberaliseringer har for Foreign Direct Investments i udviklingslande at der udarbejdes analyser med fokus på de sociale konsekvenser af liberaliseringer indenfor GATS Udviklingslande og forhandlingerne i Genève: Som det er nævnt ovenfor kan det være svært generelt at forudsige, hvilke konsekvenser liberaliseringer i handel med tjenesteydelser har for landes økonomier. Udviklingslande har derudover ofte det problem, at de rent kapacitetsmæssigt har svært ved at følge med i forhandlingerne i Genève. Det er ikke alle udviklingslande, der har ressourcer nok til at have en permanent delegation i Genève. Hvis udviklingslandes deltagelse i verdenshandlen skal øges er første forudsætning således at deres forhandlingsmæssige kapacitet styrkes. I denne sammenhæng er det vigtigt, at de tilbud om øget liberalisering landene afgiver og de efterfølgende aftaler bliver mere gennemskuelige. Denne kan f.eks. ske ved en bedre klassificering af de forskellige sektorer. Hermed ville det blive mere tydeligt præcist indenfor hvilke områder et tilbud eller en aftale liberaliserer. Dette ville eventuelt også betyde at gennemskueligheden med hensyn til de økonomiske konsekvenser af aftalerne blev øget. Mange udviklingslande har svært ved at gennemskue, hvilke fordele eller ulemper tilbud afgivet af lande har for deres økonomier pga. manglende kvalificeret personel. Derfor er det også vigtigt, at alle lande får lov og tid til selv at udvikle synspunkter med hensyn til liberaliseringer af forskellige sektorer og tage stilling til de afgivne tilbud. en styrkelse af udviklingslandes forhandlingsmæssige kapacitet i Genève gennem øget administrativ kapacitet og kvalificeret personel at tilbud og aftaler bliver mere gennemskuelige at udviklingslande får tid til at overveje tilbud og aftaler Udviklingslande og implementering: Da udviklingslandene havde underskrevet Uruguay-aftalen stod de overfor et enormt implementeringsarbejde. Det er endnu ikke lykkedes udviklingslandene at få implementeret alle

6 aftaler og specielt TRIPs-aftalen volder store problemer. Problemerne skyldes først og fremmest at mange udviklingslande ikke har den administrative kapacitet nationalt til at udfylde liberaliseringsaftalerne. Derudover er det et enorm problem for mange udviklingslande at de ikke har tilstrækkelig national lovgivning til at kunne udnytte liberaliseringer fuldt ud. Når mange udviklingslande er tilbageholdende overfor at åbne deres markeder for international handel, kan det således være fordi, de ikke har den fornødne lovgivning til at kontrollere en sådan handel. Hvis udviklingslande fik styrket deres nationale lovgivning på området, ville fordelene eventuelt blive større for udviklingslande. Ud over manglende administrativ kapacitet kræver fuld udnyttelse af liberaliseringer indenfor GATS-aftalen også i mange tilfælde en veludbygget infrastruktur. Dette gælder både fysisk og teknologisk infrastruktur. F.eks. er det svært at starte en e-handel, hvis ikke telefonnettet er stabilt. Hvis WTO-medlemslandene ønsker højere deltagelse af udviklingslande er dette et forhold man må tage i betragtning. Det er nødvendigt at udviklede lande på den ene eller anden måde bistår udviklingslande med teknisk assistance og midler til opbygningen af en bedre infrastruktur. en øget deltagelse af udviklingslandene i handlen med tjenesteydelser en styrkelse af udviklingslandenes administrative kapacitet nationalt støtte til en styrkelse af udviklingslandes nationale lovgivning på handelsområdet øget teknisk assistance til udviklingslande øget støtte til opbygning af udviklingslandenes infrastruktur Sektorer: I 1997 blev der indgået aftaler om finansielle tjenesteydelser og om basis telekommunikation. Begge aftaler førte til meget vidtgående liberaliseringer. Dette er sektorer som udviklingslandene har meget få interesser i. I forbindelse med liberaliseringer indenfor handel med tjenesteydelser har vi identificeret følgende sektorer, der er af stor interesse for udviklingslandene: Bygge- og Anlægsbranchen: Dette kunne blive en stor eksportsektor for udviklingslandene, hvis betingelserne for eksport af arbejdskraft blev liberaliseret. Man kunne forestille sig at udviklingslande kunne eksportere opførelsen af huse eller en vej og dens anlæggelse. Dermed kunne udviklingslandene udnytte deres komparative fordele i form af billig arbejdskraft. Dette ville umiddelbart føre til at udviklingslandene deltog mere i den internationale handel. Det anbefales at der arbejdes for: en øget liberalisering af leveringsform 4: Fysiske personers bevægelse

7 Turisme: Turisme er udviklingslandenes største sektor indenfor tjenesteydelser og samtidig den sektor der er de største ekspansionsmuligheder indenfor. Ændringer indenfor turisme i GATS er således af stor interesse for udviklingslandene. Mange udviklingslande mener, der er brug for et nyt grundlag før de næste forhandlinger. Generelt skal forhandlingspositionen hos udbydere af turistaktiviteter i udviklingslandene styrkes. Dette kan bl.a. gøres ved at udarbejde en bedre definition af turistsektoren. Specielt skal turistrelaterede sektorer afdækkes bedre, således at liberaliseringer indenfor turisme bliver mere gennemskuelige, og så udviklingslandenes deltagelse i den internationale handel øges. Et stort problem er Computer Reservation Systems (CRS-systemet), som bruges af udbydere af rejser. Udviklingslandene har ikke (fair) adgang til dette system, hvorfor det er blevet foreslået af udviklingslande at en konkurrence-sikkerhedsmekanisme indskrives i et anneks til GATS vedrørende turisme. Problemet med yderligere liberalisering af turisme er, at store internationale turistkoncerner vil gå ind og tage markedsdele fra lokale udbydere, i værste fald udkonkurrere dem. I sådanne koncerner går hovedparten af profitten tilbage til koncernens hjemland, idet guider, og andre ansatte hovedsagelig kommer herfra. Dermed bidrager turisme ikke til turistlandets udvikling. Turisme er generelt gavnlig for en øget beskæftigelse, men jobbene den skaber er som regel meget dårligt betalte. Andre problemstillinger i forhold til liberaliseringer indenfor turisme er faren for øget sexturisme og den eventuelle øgede belastning af miljøet og kulturen i modtagerlandene. Det anbefales at der arbejdes for: en mere fair adgang til CRS-systemet for udviklingslandene at lokale udbydere sikres adgang til deres hjemmemarked, f.eks. gennem betingelser for udenlandske koncerners indtræden på markedet at liberaliseringer indenfor turisme tager hensyn til emner som miljø- og kulturbeskyttelse Elektronisk handel: Denne sektorer er den hurtigst voksende og den mest dynamiske indenfor handel med tjenesteydelser. Udviklingslandenes største problem er i denne forbindelse manglende kommunikations-infrastruktur, mangel på kvalificeret personel og mangel på udstyr og teknologi. Der har yderligere meget store startomkostninger at begynde at handle elektronisk. Derudover er det ofte nødvendigt med en eller anden form for trademark for at opnå markedsandele på nettet. Begge disse faktorer favoriserer store firmaer frem for små, hvilket gør det meget svært for nogle udviklingslande at udnytte og deltage i e-handel. Internettet kunne ellers være en god mulighed for udbyderne af tjenesteydelser i udviklingslandene til at reklamere for deres tjenester og, hvor det er muligt, levere tjenesteydelserne over nettet. Her gør spørgsmålet sig dog gældende for forbrugerbeskyttelse. Det er på nuværende tidspunkt meget svært at vurdere effekterne af øget e-handel for andre sektorer, og hvad e-handel betyder for f.eks. beskæftigelse, miljøet og udviklingmæssige faktorer. Det er derfor nødvendigt med en politisk regulering af e-handel.

8 Problemet med e-handel er indenfor GATS at få defineret det i forhold til GATT-aftalen. Dvs. om e-handel kan klassificeres som handel med tjenesteydelser eller handel med varer. Derudover diskuteres det også om GATS er teknologi-neutral. Der er indtil videre ved ministerkonferencen i 1995 indgået en aftale om at fastfryse afgifter og told på varer handlet elektronisk. forhandlinger om e-handel baseret på en meget grundig og åben offentlig debat, der diskutere alle implikationer i forbindelse med e-handel at der generelt inddrages en større opmærksomhed for sociale, miljø- og udviklingsmæssige effekter af e-handel en tæt politisk regulering af e-handel at udviklingslande har mulighed for selv at udvikle deres politik på området, således at de ikke presses til liberaliseringer før de er klar til det en øget effektiv deltagelse af udviklingslandene i forhandlingerne om e-handel øget teknisk støtte og øget støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene Transport: Denne sektor (specielt søtransport) har traditionelt haft en meget stor andel i udviklingslandenes eksport og har det stadig. Mange skibe er indregistreret i udviklingslande og er bemandet af folk fra udviklingslande. Der er p.t. ingen aftale om søtransport, selvom søtransport formelt er en del af GATS-aftalen. Danmark ønsker en meget vidtgående liberalisering af denne sektor, hvorimod udviklingslandene og USA er mere tilbageholdende. Problemstillingen om liberalisering af søtransport drejer sig især om høje havneudgifter, om lastefordelinger bilateralt, om muligheden for at etablere egen rederivirksomhed i udlandet og oprette egne havnefaciliteter og om øget adgang til landtransport. Alle 4 leveringsformer er relevante for dansk søtransport. I udviklingslandene er der stor skepsis overfor, at rederier skal have mulighed for at oprette egne havnefaciliteter i udenlandske havne. Det er som nævnt en meget stor sektor for udviklingslandene i forhold til beskæftigelse og indtjening, og udviklingslandene frygter at øget liberalisering vil betyde en udkonkurrering af lokale udbydere. Det anbefales at der arbejdes for: at der tages hensyn til udviklingslandenes interesser i en evt. liberalisering af søtransportsektoren. F.eks. at lokale udbydere sikres adgang til deres hjemmemarked at alle lande lever op til internationale konventioner angående f.eks. sikkerhed og arbejdstagerrettigheder, og at disse ikke berøres af GATS-aftaler Sundhed og uddannelse: I øjeblikket er offentligt udbudte tjenesteydelser ikke med i GATS-aftalen. Alligevel er både Danmarks og EU s holdning at sundhedsydelser og uddannelse er sektorer, der skal inddrages i

9 GATS-forhandlingerne (stadig ej den offentlige del). Det er specielt USA, der presser på for at få disse to sektorer inddraget. Dette skyldes at det på nuværende tidspunkt er USA, der har størst mulighed for en øget eksport af specielt uddannelsesydelser. Hvis sundhed og uddannelse bliver inddraget i GATS-forhandlinger og der eventuelt dermed finder en øget liberalisering sted, vil dette eventuelt føre til en øget privatisering af de to sektorer. Det er dog stadig helt op til de nationale regeringer, hvor meget eller lidt de vil privatisere i sektorerne. Grundlæggende mener vi, at uddannelse og sundhed er rimære ydelser, og at de derfor som udgangspunkt skal være gratis for alle mennesker. En øget privatisering vil alt andet lige gøre kløften mellem rige og fattige dybere specielt i udviklingslande. En øget privatisering vil derudover gøre det sværere for landenes regeringer at kontrollere kvaliteten og udbudet af disse ydelser. Dette kunne betyde en generelt lavere kvalitet og generelt dårligere adgangsmuligheder til uddannelse og sundhed i udviklingslande. Man bør også overveje de kulturelle aspekter ved en liberalisering af uddannelse, som f.eks. kunne spille en rolle i forhold til landes politiske og værdimæssige grundlag. at sektorerne sundhed og uddannelse ikke bliver en del af GATS-fprhandlingerne at alles adgang til uddannelse og sundhed i udviklingslandene sikres Kilder: Bach, Christian Friis og Nordbo, John, 1999: Den globale markedsplads. 92-gruppen og Mellem folkeligt Samvirke, København. Hoekman, 1996: Assesing the General Agreement on Trade in Services. I Martin, W. og Winters, L.A. (editører) The Uruguay Round and the developing countries. Cam bridge University Press, Cambridge. Holm, Klaus m.fl., 1999: WTO og den nye handelspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. UNDP, 1992: Human Development Report 1992.

10

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0356 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2015 COM(2015) 356 final 2015/0156 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2015 COM(2015) 501 final 2015/0240 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Rådet

Læs mere

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner.

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner. TTIP-aftalen Indledning The Transatlantic Trade Investment Partnership forkortet, TTIP, er en handelsaftale mellem USA og EU, der har til formål at fjerne så mange hindringer for handel imellem de to områder,

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

*** Baggrundsdokument

*** Baggrundsdokument 1 Offentlig høring om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet ("direktivet om den skriftlige erklæring") *** Baggrundsdokument

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0223 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.4.2014 COM(2014) 223 final 2014/0125 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, Den Europæiske

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún DIIS - København - 2004 1 Niels Jon Mortensen GATS Muligheder og udfordringer for udviklingslandene De forrige to årtier har været vidne til

Læs mere

Verdenshandel og -produktion

Verdenshandel og -produktion Indeks 1970 = 100 Verdenshandel og -produktion 700 600 500 Verdenshandel 400 300 200 100 Produktion (BNP) 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Fig. 18.1 Indeks for verdenshandlen og verdens BNP 1970

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2013 COM(2013) 678 final 2013/0325 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden!

Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden! Fælles pressemeddelelse 12. juni 2013 fra filmbranchens organisationer Se pressemeddelelsen i din browser Den 14. juni skal der tages et kulturpolitisk ansvar for fremtiden! Vi har et stort ansvar for,

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004

Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004 Version 2 7. september 2004 Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004 Af John Nordbo, 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling 1. Sammenfatning Forhandlingerne i Doha-runden er nu formelt set på sporet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 9 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2009 Forslag til

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011

Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011 Peter Nedergaard: Erhvervs- og forskningspolitik: Fra Pick-the-winner-til pick- the- problem AC den 6. september 2011 Dagsorden 1. Hvad er erhvervspolitik? 2. Sektorspecifik/selektiv erhvervspolitik 4.

Læs mere

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9. Dato: 9. maj 2016 Sag: OK/JH Notat om hvorvidt udbudslovens 132, 148 og 160 finder analog anvendelse på indkøb omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07/12/2007 (tilbudsloven). Resume Det er Konkurrence-

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2013 COM(2013) 750 final 2013/0364 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Handelsgymnasiet på Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Principper i en dansk klimalov

Principper i en dansk klimalov AARHUS UNIVERSITET Principper i en dansk klimalov NOAH s & INFORSE Europe s debatmøde den 11.10.2012 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.1.2005 KOM(2004) 847 endelig 2004/0291(ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale mellem regeringen for Den Socialistiske Republik

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. juni 2015 Europa-Kommissionens forslag af 11. juni 2015 om gennemførelsesretsakt vedrørende

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4454 Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Godmorgen/godaften, mit navn er..., og jeg

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere