KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005"

Transkript

1 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik 1 Med ST XX menes der Statistisk Tiårsoversigt 2004, side XX

2 Udviklingen i de offentlige udgifter siden 1993 Fordelinger Der findes tre forskellige overordnede fordelingsmetoder til opgørelse af de offentlige udgifter i forbindelse med offentlig service og forvaltning.. Dette værende sig den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave- / byrdefordelingen. I det følgende vil de forskellige fordelinger blive gennemgået. Den realøkonomiske fordeling Den realøkonomiske fordeling har til formål at opgøre den offentlige forvaltning og services udgifter (og indtægter, hvilket dog ikke er fokus i denne opgave) mellem sektorens reale aktiviteter, altså forbrug og investeringer og omfordelende aktiviteter, altså overførsler. Denne fordeling er yderst velegnet til sammenligning på tværs af lande og over tid grundet dens enkelthed og entydighed. Figur 1 - Andel af samlede udgifter til offentlig forvaltning og service, Kilde: ST % Konsum i alt Løbende overførsler i alt Kapitaludgifter 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Der er over perioden ikke sket væsentlige ændringer i fordelingen mellem samlede kapitaludgifter, løbende overførsler og offentligt forbrug, som det også ses af Figur 1. Fra, i 1993, at udgøre 43,8 %, altså 240,9 milliarder kroner af samlet 549,8 milliarder kroner, af samlede udgifter øges udgifterne til offentligt forbrug til at udgøre 48,2 %, altså en forøgelse på 4,4 procentpoint. De løbende overførsler derimod, falder fra at udgøre 52,5 % til 48,1 %, altså også - 2 -

3 4,4 procentpoint. Hvilket blot bekræfter hvad figuren viser, altså at de samlede kapitaludgifter ikke ændrer sig i andel over perioden. Gennemsnitlig årlig vækstrate Offentlig forbrug 4,36% Løbende overførsler 2,47% Kapitaludgifter 3,24% Tabel 1 Gennemsnitlig årlig vækstrate, Kilde: ST 146 I Tabel 1 ses de gennemsnitlige årlige vækstrater som afspejler det set i Figur 1 og Figur 2. Der er over perioden tale om en stødt udvikling som beskrevet ovenfor, dog med undtagelse for 1994 hvor det offentlige forbrugs andel af de samlede ufgifter rent faktisk mindskes til at udgøre 42,5 %, altså en reel stigning på 9,4 milliarder kroner (mod samlet forøgelse på 39 milliarder kroner), men en andelstilbagegang på 1,3 procentpoint. Figur 2 - Udvikling i udvalgte komponenter af udgifter til offentlig forvaltning og service, Kilde ST Konsum i alt Løbende overførsler i alt Kapitaludgifter Index, 1993 = År Som det ses af Figur 2 er stigningstaksten for offentligt forbrug væsentligt større end for de løbende overførsler, hvilket blot bekræfter udviklingen set i Figur 1. For kapitaludgifternes vedkommende er der over perioden tale om en stigning på 37,6 %. Denne posts trend følger dog det offentlige konsums trend pænt frem til 2001 hvorefter der ses stagnation efterfulgt af reel tilbagegang

4 Den funktionelle fordeling Den funktionelle fordeling, også kendt som formålsfordelingen, angiver de samlede udgifter til offentligt forvaltning og service efter formål. Fordelingen giver altså et godt billede af prioritering af og formål med afholdte udgifter. Denne fordeling er dog ikke så anvendelig til sammenligning over landegrænser grundet grundlæggende forskelle i opgørelse de enkelte formålsposter er uddannelse af sundhedspersonale f.eks. en udannelsesudgift eller en sundhedsudgift. Figur 3 - Fordeling af udgifter til offentlig forvaltning og service, Kilde: ST 147 Overordnede offentlige tjenester Undervisning Sundhedsvæsen Social tryghed og velfærd Boligforhold mv. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Erhvervsøkonomiske forhold Ikke-funktionsfordelte udgifter Som det ses af Figur 3 er der over perioden sket en omfordeling af formålet med afholdte udgifter. Af Tabel 2 kan vi endvidere se at der primært er tale om en mindskende andel for de ikke funktionsfordelte udgifter 2 fra 11,8 % til 6,3 %. Endvidere er udgifter til de erhvervsøkonomiske forhold faldet fra en andel på 8,8 % til 6,7 % (dog en absolut stigning på 3 mia. fra 48,1 mia. til 51,1 mia.). Mio. kr. Procent I alt ,0% 100,0% Overordnede offentlige tjenester ,9% 13,1% Undervisning ,5% 14,9% Sundhedsvæsen ,2% 10,4% Social tryghed og velfærd ,7% 43,8% Boligforhold mv ,7% 1,8% Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester ,5% 2,9% Erhvervsøkonomiske forhold ,8% 6,7% Ikke-funktionsfordelte udgifter ,8% 6,3% Tabel 2 - Udvalgte formålsfordelte udgifter ved offentlig forvaltning og service, Kilde: ST De ikke-funktionsfordelte udgifter svarer til renter og gæld på bloktilskud til kommunerne

5 Reelt set er der tale om en stigning på 39,2 % i de samlede udgifter, altså 3,36 procent per anno. Heraf står stigningen i gruppen Samfundsmæssige og sociale forhold for 35,4 procentpoint. Gruppen overordnede offentlige tjenester står for 6,3 procentpoint og de erhvervsøkonomiske forhold står for blot 0,5 procentpoint. Endeligt står de ikke-funktionsopdelte udgifter for -3,0 procentpoint.. Opgave- og byrdefordelingen Den opgave- og byrdefordelte opgørelse af udgifter til offentlig forvaltning og service har til formål at vise hvilke delsektorer der reelt udfører opgaverne og hvilke der reelt betaler for opgavens udførelse. Figur 4 - De enkelte sektorers opgave- og byrdefordeling, Kilde: ST Ydre ring = byrde, indre ring = opgave 22% 26% 34% 8% 42% % 45% % Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor 11% 3% 67% 7% 11% 10% 3% 14% Som det ses af Figur 6 så er der ikke umiddelbart større ændringer i opgave- og byrdefordelingen fra 1993 til Den mest væsentlige ændring ses for den statslige sektors opgave- og bryrdefordeling. Fra i 1993 at have en belastning på 67 % og en opgaveandel på 37 % er belastningen faldet 7 procentpoint frem til 2003 hvor opgaveandelen kun falder 3 procentpoint. Altså er der tale om at den statslige sektor betaler for en væsentlig mindre del af de samlede udgifter, i forhold til sin opgavebyrde, fra 1993 til Udvikling i overførslerne til husholdningerne Over perioden, fra 1993 til 2003, er der sket en umiddelbar klar ændring i hvorfra indkomstoverførslerne til husholdningerne kommer

6 Figur 5 - Fordeling af oprindelsessektor for samlede indkomstoverførsler, Kilde: ST % Fra den samlede kommunale sektor Fra den statslige sektor Fra de sociale kasser og fonde 90% 80% 70% 60% Procent 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Som det ses af Figur 5 er belastningen på de sociale fonde og kasser reduceret væsentligt. Med en andel på 29,3 % af de samlede overførsler til 20,3 % i 2003 er der tale om en ændring på 9 procentpoint, altså lige under et procentpoint pr år. Byrden er derved overtaget af den statslige sektor og den samlede kommunale sektor som er steget med 3,9 procentpoint henholdsvis 5,0 procentpoint. Over perioden er der dog tale om en reel stigning, i 2000 priser, på 13,5 % med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 1,27 %. Samlet er der udgifter, i 2000 priser, for 208,2 mia. kroner i 1993 og 236,2 mia. kroner i 2003, altså en forøgelse på 28 mia. kroner. Endvidere kan det ses, ud fra den realøkonomiske fordeling, at udgifterne til indkomstoverførsler til husholdningerne udgør 13,5 procentpoint af den samlede stigning, på 39,2 % i de samlede drifts- og kapitaludgifter til offentlig forvaltning og service. Af Figur 6 ses der nogle klar tendenser. Den kraftigste udvikling ses for arbejdsløshedsdagspengene. Disse falder over perioden til et niveau på kun 49,7 % af niveauet i 1993, der er altså tale om en årlig vækstrate på -6,75 %, fra 41,8 mia. til 20,8 mia. Dette betyder en klar reduktion i dette komponents andel af de samlede udgifter, fra 20,0 % til blot 8,8 %. Derimod er der tale om en klar kraftig positiv udvikling for efterløn og overgangsydelsernes og syge- og barselsdagpengenes vedkommende. Førstnævnte stiger over perioden med 61,7-6 -

7 %. Fra 1993 til 1996 ses den kraftigste udvikling, med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 11,97 % efterfulgt af en gennemsnitlig årlig vækstrate på blot 2,04 %. Figur 6 - Udvikling i udvalgte komponenter af udgifter til offentlig forvaltning og service, 2000 priser, Kilde: ST Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Syge- og barselsdagpenge mv. Folkepension Førtidspension Øvrige indkomstoverførsler Andre pensioner Kontantydelser og bruttorevalidering Børn og unge Index, 1993 = År For syge- og barselsdagpengenes vedkommende ses den modsatte udvikling, altså en svag stigning frem til 2000 efterfulgt af en kraftig stigning frem til periodens afslutning hvor dette komponent ligger 45,7 % højere end i For de resterende komponenters vedkommende er der tale om stigninger på mellem 13,5 % og 29,9 %, dog med de fleste liggende omkring de 25 %. Forklaringer på udviklingen Udgifterne til offentlig forvaltning og service er over perioden steget med i alt 39,2 %. Nedenstående tabeller angiver udvalgte komponenters bidrag til den samlede vækst. Udvalgte komponenter af denne samling vil være i fokus i den følgende forklaring på udviklingen (forklaringen til stigningen i udgifterne til indkomstoverførsler til husholdningerne findes i næste afsnit). Der er selvfølgelig klare krydssammenhænge eftersom at fordelingerne er baserede på samme tal. F.eks. kan stigningen i de løbende indkomstoverførsler til husholdningerne i den erhvervsøkonomiske fordeling og stigningen i sikringsydelserne i den funktionelle stort set fordeling forklares ved én og samme analyse eftersom de to grupper i realiteten dækker over de samme håndfaste penge i virkeligheden

8 Andel af samlet Vækstbidrag Konsum 23,3 43,8% 48,2% Aflønning af ansatte 15,3 29,6% 32,3% Forbrug i produktionen 8,6 13,3% 15,7% Løbende overførsler 14,5 52,5% 48,1% Til husholdninger 13,5 32,5% 33,0% Kapitaludgifter 1,4 3,7% 3,7% Tabel 3 - Vækstbidrag og andel af samlede udgifter i den realøkonomiske fordeling, Kilde: ST 146 Andel af samlet Vækstbidrag Funktionsfordelte udgifter i alt 42,21 88,2 % 93,7 % Overordnede offentlige tjenester 6,31 11,9 % 13,1 % Generelle offentlige tjenester 4,47 7,2 % 8,4 % Samfundsmæssige og sociale forhold 35,37 67,5 % 73,9 % Undervisning 8,30 12,5 % 14,9 % Sundhedsvæsen 5,32 9,2 % 10,4 % Social tryghed og velfærd 19,32 41,7 % 43,8 % Sikringsydelser 12,06 30,3 % 30,4 % Velfærdsforanstaltninger 6,46 10,0 % 11,8 % Erhvervsøkonomiske forhold 0,53 8,8 % 6,7 % Ikke-funktionsfordelte udgifter -2,99 11,8 % 6,3 % Tabel 4 - Vækstbidrag og andel af samlede udgifter i den funktionelle fordeling, Kilde: ST 147 Aflønning af ansatte Som en del af det offentlige forbrug står aflønning af ansatte som en meget tung post. Denne udgør omkring en tredjedel af de samlede udgifter til offentlig forvaltning og service og er derfor værd at kigge på Statslige sektor, 1996 = ,3 107,7 Kommunale sektor, 1996 = ,5 Forbrugerprisindeks, 2000 = ,7 87,4 89,2 91,1 93,1 Reallønindeks, 2000 = ,1 113,8 115,6 Procentvis ændring i reallønindeks ,49% 1,58% Statslige sektor, 1996 = ,7 116, ,5 132,1 Kommunale sektor, 1996 = ,5 114,8 119,3 124,1 126,4 Forbrugerprisindeks, 2000 = ,8 97, ,4 104,8 Reallønindeks, 2000 = ,8 118,8 120,2 123,3 123,3 Procentvis ændring i reallønindeks 2,77% 0,00% 1,16% 2,65% -0,01% Tabel 5 - Udviklingen i reallønnen for offentligt ansatte, Kilde: SB PRIS6, ILON4, ILON5-8 -

9 I Tabel 5 er beregnet den procentvise ændring i reallønindekset 3. Som det ses er der siden 1997, og med vished også før 1997, tale om en klar stigning i reallønnen for de offentligt ansatte. Altså kan en væsentlig del af stigningen i udgiften til aflønning til de ansatte i den offentlige sektor forklares ved reallønsstigninger. Endvidere kan stigningen forklares ved et stigende antal præsterede arbejdstimer, se tabellen side 18. Der er over perioden tale om en stigning i antal præsterede arbejdstimer på 8,4 %. Undervisning og sundhedsvæsen Som det ses af Tabel 6 kan ændringen i udgifterne til sundhedsvæsenet og undervisningssektoren i høj grad forklares ved samme analyse som var tilfældet ved delkomponentet aflønning af ansatte. Mio. kr Aflønning af ansatte 1-10 I alt Generelle offentlige tjenester Forsvar Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Tabel 6 - Krydstabel, realøkonomisk fordeling og funktionel fordeling, Kilde: SB OFF25 Sundhedsvæsenet står for 21,8 % af de samlede udgifter til aflønning af ansatte i Andelen til undervisningssektoren ligger i 1993 på 25,8 % og 25,9 % i Altså er det især lønudviklingen i disse sektorer (sammen med gruppen Social beskyttelse ) som ligger til grund for stigningen i udgifter til aflønning af ansatte i den offentlige forvaltning og service. Overførslerne til husholdningerne Udviklingen i oprindelsessektor for udbetaling af indkomstoverførslerne kan forklares ved ændringen i opgave- og byrdefordelingen af de samlede udgifter. Som det fremgår af ST er der en klar mindre belastning på de sociale kasser og fonde. De udbetalte ydelser kommer i stedet fra den statslige og den samlede kommunale sektor. Til gengæld er det ho- 3 Reallønindekset er beregnet som gennemsnittet af indeksene for den statslige sektor og den kommunale sektor i forhold til forbrugerprisindekset

10 vedsageligt de sociale kasser og fonde og den samlede kommunale sektor der betaler for opgaverne i forhold til den statslige sektor. Der er altså alene tale om en ændring i opgave- byrdefordelingen. Som det ses af Figur 7 er der tale om en svag omstrukturering af hvorledes de samlede indkomstoverførsler bliver udbetalt. Mest væsentlig må være udbetalingen af arbejdsløshedsdagspenge som er faldet fra en andel på 20,1 % til blot 8,8 %. En væsentlig del af denne ændring, altså i alt en reduktion på 50,3 %, kan forklares ved ledighedsudviklingen. Som det fremgår af ST 51 (registrerede fuldtidsledige) er der over perioden sket en væsentlig reduktion heri 4. Dette, samt det faktum at antallet af arbejdsløshedsforsikrede ikke har ændret sig væsentligt over perioden 5, må være hovedforklaringen på ændringen i udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge. Figur 7 - Udgifter til indkomstoverførsler, 2000 priser, Kilde: ST 150 Milliarder 250 Folkepension Førtidspension Andre pensioner Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Kontantydelser og bruttorevalidering Syge- og barselsdagpenge mv. Børn og unge Øvrige indkomstoverførsler 200 Kroner, 2000 priser År Anmærkning: Stigningen fra 1993 til 1994 skyldes at størstedelen af pensionsydelserne og kontanthjælpen i 1994 blev bruttoficeret, dvs. ændredes fra at være skattefri til at være skattepligtige ydelser. Et andet komponent der har ændret sig, mere eller mindre markant, er udbetalingen af efterløn og overgangsydelser. Fra at udgøre 6,9 % af de samlede indkomstoverførsler i 1993 forøges 4 Endvidere er ledighedsperioden ligeledes reduceret, ST 52 (Registrerede ledige efter ledighedens varighed) 5 ST 53 (Arbejdsløshedsforsikrede)

11 andelen til 9,8 % i Denne ændring er en konsekvens af efterlønsordningens tilknytning til arbejdsløshedsforsikringssystemet. Efterlønnen betragtes som en del af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kan modtages af arbejdsløshedsforsikrede på år. Altså en del af reduktionen af personer på arbejdsløshedsdagspenge er i stedet trådt tilbage fra arbejdsmarkedet og indtrådt i en efterløns- eller overgangsydelsesordning. Endeligt er der udviklingen i udbetalingerne af syge- og barselsdagpenge. Disse udbetalinger er over perioden steget med 45,7 % (2000 priser). En del af denne stigning kan forklares ved en stigende sygedagpengesats 6. Endvidere er sygefraværet på landsplan endvidere steget 7. Især udviklingen i det lange sygefravær er betydningsfuld eftersom sygedagpenge udbetales af det offentlige ved sygefravær over 14 dage. Fra 1995 til 2000 er det lange sygefravær steget med 13 %. 6 Se tabellen side 18 (Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption, maks) hvor satsen er korrigeret med forbrugerprisindekset. 7 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (ArbejdsMarkedsRapport 2002: Sygefravær)

12 Bilag Realøkonomisk fordeling Millioner kroner, Kilde: ST Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter Konsum i alt Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale ydelser i naturalier Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Renter mv Subsidier Til offentlige kvasi-selskaber Til andre virksomheder Andre løbende overførsler Til husholdninger Til NHIP'er Til udland Færørerne, netto Grønland, netto EU's institutioner Udland i øvrigt Kapitaludgifter Kapitalakkumulation i alt Faste bruttoinvesteringer Faste nyinvesteringer Køb af bygninger, netto Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitaloverførsler i alt Til indland Til udland Drifts- og kapitaludgifter i alt Driftsudgifter Konsum i alt Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale ydelser i naturalier Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Renter mv Subsidier Til offentlige kvasi-selskaber Til andre virksomheder

13 Andre løbende overførsler Til husholdninger Til NHIP'er Til udland Færørerne, netto Grønland, netto EU's institutioner Udland i øvrigt Kapitaludgifter Kapitalakkumulation i alt Faste bruttoinvesteringer Faste nyinvesteringer Køb af bygninger, netto Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitaloverførsler i alt Til indland Til udland Realøkonomisk fordeling Indeks: 1993 = 100, Kilde: ST Konsum 100,0 103,9 108,0 114,0 118,1 124,7 Løbende overførsler 100,0 109,7 110,3 113,7 113,9 114,5 Kapitaludgifter 100,0 107,3 112,8 118,6 123,8 122,3 Kapitalakkumulation 100,0 104,4 109,7 123,7 127,6 120,7 Kapitaloverførsler 100,0 118,8 125,2 98,2 108,7 128, Konsum 129,6 134,2 142,5 148,8 153,3 Løbende overførsler 114,5 117,1 120,1 122,8 127,6 Kapitaludgifter 131,3 139,1 143,7 144,8 137,6 Kapitalakkumulation 123,2 130,0 139,4 145,2 136,8 Kapitaloverførsler 163,4 175,6 160,8 143,1 140,8 Funktionsopdelt fordeling Milliarder kroner, Kilde: ST I alt 549,8 588,8 601,6 626,7 638,5 655,7 Funktionsfordelte udgifter i alt 484,8 524,6 537,2 561,9 574,7 594,4 Overordnede offentlige tjenester 65,5 68,5 71,6 76,4 77,5 83,3 Generelle offentlige tjenester 39,4 40,8 43,5 47,6 47,8 52,3 Generel administration 16,8 16,3 18,5 14,5 19,7 20,8 Forholdet til udlandet 21,0 22,7 23,0 30,2 25,8 29,2 Iøvrigt 1,6 1,7 1,9 2,9 2,2 2,3 Forsvar mv. 17,8 18,1 18,3 18,8 19,4 20,0 Offentlig orden og sikkerhed 8,3 9,7 9,8 10,0 10,3 11,0 Samfundsmæssige og sociale forhold 371,1 408,7 416,4 432,6 443,1 456,5-13 -

14 Undervisning 68,8 71,3 74,7 80,9 83,4 88,7 Folkeskole og lignende 28,8 30,0 30,9 33,4 34,6 37,5 Ungdomsuddannelsesniveau 13,3 14,8 16,6 16,8 18,6 18,7 Højere og videregående uddannelse 14,0 14,1 15,3 17,1 16,1 17,7 Voksen- og efteruddannelse 10,1 9,7 8,9 10,6 11,0 11,5 Tjenester knyttet til uddannelse 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Administration 1,8 2,0 2,2 2,3 2,4 2,5 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 Sundhedsvæsen 50,3 51,8 52,7 55,2 57,7 60,9 Hospitaler mv. 36,1 37,8 38,6 40,5 42,4 44,7 Individuel sundhedstjeneste 13,1 13,0 13,1 13,6 14,3 15,0 Administration 0,7 0,6 0,8 0,8 0,8 0,9 I øvrigt 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,4 Social tryghed og velfærd 229,3 260,0 264,1 270,3 274,8 278,8 Sikringsydelser 166,7 193,1 194,9 211,5 196,3 196,4 Velfærdsforanstaltninger 55,1 57,7 60,6 49,6 68,7 72,6 Administration 7,5 9,2 8,5 9,1 9,8 9,7 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 Boligforhold mv. 9,3 10,0 8,9 8,9 9,7 10,0 Boligforhold 7,0 7,6 5,7 5,6 5,9 5,8 Samfundsplanlægning 0,4 0,3 0,9 0,6 0,9 1,3 Sanitære tjenester 1,4 1,6 1,8 2,1 2,4 2,4 I øvrigt 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 13,5 15,5 16,0 17,3 17,5 18,0 Religiøse tjenester 3,5 4,6 4,5 4,9 5,0 5,4 Rekreative tjenester 4,4 4,7 4,8 5,2 5,2 5,1 Kulturelle tjenester 5,5 6,1 6,5 7,0 7,1 7,2 I øvrigt 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 Erhvervsøkonomiske forhold 48,2 47,4 49,2 52,9 54,1 54,6 Energiforsyning 1,3 2,0 2,3 2,5 2,7 3,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri mv. 3,7 2,7 2,4 2,9 3,5 3,7 Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg 2,4 2,1 2,0 2,1 2,5 2,1 Samfærdsel og kommunikation 21,7 23,5 25,6 26,5 25,4 25,5 Veje og transport 14,4 15,4 16,3 16,6 15,6 15,5 Vandveje og havne 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 Kollektiv transport 6,9 7,8 8,9 9,5 9,4 9,5 I øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Handel og service samt generel erhvervsudvikling 19,1 17,1 16,8 19,0 19,9 20,2 Generel erhvervsudvikling 2,0 1,9 2,5 2,7 2,2 2,2 Handel og service mv. 17,1 15,1 14,3 16,3 17,7 17,9 I øvrigt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ikke-funktionsfordelte udgifter 65,0 64,2 64,4 64,8 63,8 61, I alt 669,3 689,5 719,1 742,5 765,5 Funktionsfordelte udgifter i alt 610,4 633,3 665,0 689,6 716,9 Overordnede offentlige tjenester 86,2 88,3 93,5 96,9 100,2 Generelle offentlige tjenester 54,0 56,1 58,7 61,4 64,0 Generel administration 22,4 23,2 24,5 25,8 28,3 Forholdet til udlandet 29,0 30,4 31,8 32,9 33,0 Iøvrigt 2,6 2,5 2,4 2,8 2,7 Forsvar mv. 20,7 20,5 22,0 22,4 22,5 Offentlig orden og sikkerhed 11,6 11,7 12,8 13,1 13,7 Samfundsmæssige og sociale forhold 472,6 491,6 521,4 542,1 565,6-14 -

15 Undervisning 96,3 100,0 107,5 110,5 114,4 Folkeskole og lignende 39,1 41,5 45,3 47,6 49,8 Ungdomsuddannelsesniveau 18,3 17,5 18,1 18,0 19,3 Højere og videregående uddannelse 20,6 22,1 25,1 25,7 26,3 Voksen- og efteruddannelse 15,0 15,4 15,0 16,3 16,4 Tjenester knyttet til uddannelse 0,4 0,6 0,7 0,7 0,6 Administration 2,7 2,9 3,3 2,2 2,0 I øvrigt 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 Sundhedsvæsen 63,9 66,7 71,5 75,9 79,6 Hospitaler mv. 47,1 49,1 52,4 55,5 58,6 Individuel sundhedstjeneste 15,5 16,3 17,5 19,0 19,4 Administration 1,0 1,0 1,1 1,2 1,2 I øvrigt 0,4 0,3 0,5 0,2 0,4 Social tryghed og velfærd 280,5 291,4 306,6 319,7 335,5 Sikringsydelser 196,6 202,2 210,2 218,1 233,0 Velfærdsforanstaltninger 74,0 78,9 85,4 90,1 90,6 Administration 9,8 10,2 11,0 11,4 11,9 I øvrigt 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Boligforhold mv. 11,8 12,4 13,0 13,1 13,6 Boligforhold 6,1 7,4 7,2 7,3 7,5 Samfundsplanlægning 2,2 2,0 2,8 2,6 2,7 Sanitære tjenester 3,1 2,7 2,6 2,8 3,0 I øvrigt 0,4 0,3 0,4 0,5 0,4 Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 20,1 21,0 22,8 22,9 22,6 Religiøse tjenester 5,9 5,5 6,1 6,2 6,2 Rekreative tjenester 5,7 7,0 7,5 7,6 7,3 Kulturelle tjenester 8,2 8,2 8,9 8,8 8,8 I øvrigt 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 Erhvervsøkonomiske forhold 51,5 53,5 50,0 50,5 51,1 Energiforsyning 3,2 3,0 2,4 2,1 1,7 Landbrug, skovbrug og fiskeri mv. 3,9 4,3 3,9 3,7 4,0 Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg 2,2 1,9 2,1 1,3 1,3 Samfærdsel og kommunikation 22,6 25,0 24,3 24,2 25,5 Veje og transport 12,5 14,9 13,3 13,8 14,5 Vandveje og havne 0,5 0,5 0,1 0,4 0,5 Kollektiv transport 9,6 9,5 10,7 9,9 10,5 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Handel og service samt generel erhvervsudvikling 19,6 19,4 17,4 19,1 18,6 Generel erhvervsudvikling 2,2 2,3 0,6 2,3 2,1 Handel og service mv. 17,4 17,0 16,7 16,8 16,4 I øvrigt 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 Ikke-funktionsfordelte udgifter 58,9 56,2 54,1 52,9 48,6 Opgave- og byrdefordeling, Funktionelt grupperet Milliarder kroner, Kilde: ST Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 203,5 366,8 220,9 396,3 228,6 403,6 De sociale kasser og fonde 55,9 15,8 54,9 16,8 50,6 16,6 Den amtskommunale sektor 58,8 44,6 61,5 48,5 70,9 51,0 Den kommunale sektor 230,7 121,9 251,6 127,3 251,5 130,5-15 -

16 Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 239,7 410,7 241,6 411,2 247,6 419,1 De sociale kasser og fonde 50,0 17,1 49,1 17,5 45,4 16,8 Den amtskommunale sektor 74,7 56,4 78,5 59,3 83,7 63,7 Den kommunale sektor 262,4 142,5 269,4 150,5 278,9 156, Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 251,8 425,0 253,5 426,6 259,6 441,1 De sociale kasser og fonde 44,6 19,8 46,0 22,3 47,0 20,2 Den amtskommunale sektor 86,5 65,8 90,7 70,6 97,3 75,9 Den kommunale sektor 286,3 158,7 299,3 170,0 315,1 181, Opgave Byrde Opgave Byrde Den statslige sektor 261,2 450,2 260,6 460,8 De sociale kasser og fonde 49,6 21,4 56,0 24,1 Den amtskommunale sektor 102,9 78,7 106,3 83,6 Den kommunale sektor 328,8 192,1 342,6 197,0 Samlede indkomstoverførsler til husholdningerne Milliarder kroner, Kilde: ST Overførsler i alt 178,4 204,3 206,2 210,3 210,3 211,8 Fra den statslige sektor 22,5 30,2 35,6 37,4 36,9 38,3 Fra de sociale kasser og fonde 52,2 51,0 47,0 46,3 45,2 42,1 Fra den samlede kommunale sektor 103,7 123,0 123,6 126,6 128,1 131,4 Sociale ydelser 169,3 194,0 193,8 196,2 196,5 197,5 Tjenestemandspensioner 10,8 11,3 11,5 11,9 12,5 13,1 Generelle pensioner 61,2 76,8 79,4 81,2 81,1 82,7 Folkepension 38,9 49,8 51,2 52,2 52,0 53,0 Førtidspension 20,7 25,4 26,5 27,3 27,4 28,0 Personlige tillæg 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Specielle pensioner, ATP mv. 2,0 2,2 2,3 2,5 2,7 2,9 Efterløn og overgangsydelse 12,3 12,9 15,0 18,3 19,1 19,8 Arbejdsløshedsdagpenge 35,8 34,7 29,6 25,7 23,7 19,5 Kontantydelser iflg. bistandsloven 12,6 16,5 14,2 15,5 15,7 16,0 Bruttorevalideringsydelse 1,8 2,0 2,1 2,3 2,4 2,9 Syge- og barselsdagpenge mv. 10,4 10,3 10,9 11,7 12,2 12,3 Børnetilskud, ungdomsydelser mv. 5,3 9,3 9,4 7,6 6,7 6,5 Børnefamilieydelse 7,2 7,7 8,3 9,0 9,4 9,9 Boligsikring og boligydelse 7,3 7,6 7,8 8,0 8,2 8,5 Øvrige sociale overførsler 2,5 2,7 3,0 2,7 2,9 3,2 Andre overførsler 9,2 10,3 12,3 14,1 13,8 14,3 Uddannelsesstøtte 5,3 5,6 5,5 6,1 6,8 7,3 Indekstillæg 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Øvrige overførsler 2,9 3,7 5,8 6,9 5,9 6,

17 Overførsler i alt 214,7 221,2 229,6 238,6 252,8 Fra den statslige sektor 39,6 40,0 40,9 42,5 41,8 Fra de sociale kasser og fonde 41,0 42,2 42,8 45,0 51,4 Fra den samlede kommunale sektor 134,1 139,1 145,9 151,2 159,6 Sociale ydelser 199,0 205,4 213,5 222,4 237,2 Tjenestemandspensioner 13,9 14,6 15,4 16,1 16,7 Generelle pensioner 83,5 85,1 88,5 90,9 94,7 Folkepension 54,0 55,5 57,7 59,2 61,4 Førtidspension 28,1 28,3 29,4 30,3 31,8 Personlige tillæg 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 Specielle pensioner, ATP mv. 3,2 3,4 3,7 4,0 4,3 Efterløn og overgangsydelse 20,7 21,4 21,8 22,9 24,7 Arbejdsløshedsdagpenge 17,3 17,5 17,3 17,9 22,2 Kontantydelser iflg. bistandsloven 15,8 16,9 17,7 18,1 18,6 Bruttorevalideringsydelse 4,0 4,2 4,8 4,8 4,8 Syge- og barselsdagpenge mv. 12,2 13,1 14,3 15,7 18,9 Børnetilskud, ungdomsydelser mv. 6,8 7,1 7,3 7,4 6,5 Børnefamilieydelse 10,3 10,8 11,3 11,8 12,2 Boligsikring og boligydelse 8,7 8,6 8,9 9,2 9,5 Øvrige sociale overførsler 2,6 2,5 2,7 3,7 4,0 Andre overførsler 15,7 15,9 16,0 16,2 15,6 Uddannelsesstøtte 7,8 8,2 8,8 9,4 9,8 Indekstillæg 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 Øvrige overførsler 6,9 6,6 6,1 5,7 4,6 Samlede indkomstoverførsler til husholdningernerne 2000 priser, Milliarder kroner, Kilde: ST Indkomstoverførsler i alt 208,2 233,7 231,1 230,9 225,8 223,4 Folkepension 45,3 56,9 57,4 57,3 55,8 55,9 Førtidspension 24,2 29,1 29,8 29,9 29,5 29,6 Andre pensioner 16,9 17,3 17,5 17,6 18,1 18,7 Efterløn og overgangsydelse 14,3 14,8 16,8 20,1 20,5 20,9 Arbejdsløshedsdagpenge 41,8 39,7 33,2 28,3 25,4 20,6 Kontantydelser og bruttorevalidering 16,8 21,1 18,3 19,5 19,5 20,0 Syge- og barselsdagpenge mv. 12,1 11,8 12,3 12,8 13,1 13,0 Børn og unge 14,6 19,5 19,9 18,2 17,3 17,4 Øvrige indkomstoverførsler 22,2 23,6 26,0 27,1 26,7 27, Indkomstoverførsler i alt 220,9 221,2 224,2 227,7 236,2 Folkepension 55,5 55,5 56,3 56,5 57,4 Førtidspension 28,9 28,3 28,7 28,9 29,8 Andre pensioner 19,1 19,3 20,0 20,6 21,0 Efterløn og overgangsydelse 21,3 21,4 21,3 21,8 23,1 Arbejdsløshedsdagpenge 17,8 17,5 16,9 17,0 20,8 Kontantydelser og bruttorevalidering 20,3 21,1 22,0 21,8 21,8 Syge- og barselsdagpenge mv. 12,5 13,1 13,9 14,9 17,7 Børn og unge 17,7 17,9 18,1 18,3 17,6 Øvrige indkomstoverførsler 27,8 27,1 27,0 27,8 27,2-17 -

18 Samlede indkomstoverførsler til husholdningerne 2000 priser, indeks: 1993 = 100, Kilde: ST Indkomstoverførsler i alt Folkepension Førtidspension Andre pensioner Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Kontantydelser og bruttorevalidering Syge- og barselsdagpenge mv Børn og unge Øvrige indkomstoverførsler Indkomstoverførsler i alt Folkepension Førtidspension Andre pensioner Efterløn og overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Kontantydelser og bruttorevalidering Syge- og barselsdagpenge mv Børn og unge Øvrige indkomstoverførsler Samlet antal præsterede arbejdstimer 1000 timer, Kilde: SB NAT Offentlige og personlige tjeneste Offentlige og personlige tjeneste Offentlige og personlige tjeneste Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption, maks. Kroner pr. uge, Kilde: ST Forbrugerprisindeks 85,7 87,4 89,2 91,1 93,1 94,8 Sygedagpengesats Korrigeret sats

19 Forbrugerprisindeks 97, ,4 104,8 107 Sygedagpengesats Korrigeret sats

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 2004:1. Sammenfatning

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 2004:1. Sammenfatning Offentlige finanser 2004:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 Sammenfatning Kommunale udgifter til førtidspension stiger med 7 mio. kr. Budgetteret udgift til førtidspension på 220 mio.

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010 Offentlige finanser 2011:2 Offentlige finanser 2010 Overskud på den offentlige saldo i 2010 Overskud på den offentlige saldo Figur 1. Overskuddet er tilbage på den offentlige saldo i 2010. Overskuddet

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012 N OTAT Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal 2009-4. kvartal 2012 Hovedkonklusioner: Staten har udbygget med ca. 5.300 fuldtidspersoner fra 4. kvt. 2009 til 4. kvt.

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 NOTAT 15-0637 - POUL 09-06-2016 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 Stigende lønudvikling i alle sektorer. Reallønnen har det forholdsvis godt, idet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011 Offentlige finanser 2011:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Kommunale udgifter stiger i 2011 Mens selvstyret venter faldende udgifter i 2011, budgetterer kommunerne med øget aktivitet

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.

Socialstatistik i Odense Kommune 1996-2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Termer ST Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, www.statistikbanken.dk, Danmarks Statistik Prisindeks Et økonomisk-politisk mål som gennem tiden har påvirket den førte økonomiske

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing Overførselsindkomster Tema Af Jan Plovsing 1. Hvad er overførselsindkomster? Som led i udbygningen af velfærdsstaten er der gennem en årrække skabt mange muligheder for at modtage pengeydelser fra det

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008 Offentlige finanser 2009:2 Offentlige finanser 2008 Offentligt konsum steg i 2008 Stigende konsum Figur 1. Offentlig forvaltning og service havde i 2008 et samlet konsum på 6,4 mia. kr. Det er en stigning

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Tabel 401 (side 1 af 5)

Tabel 401 (side 1 af 5) Tabel 401 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 1. Årpenge 20,1

Læs mere

Indkomstoverførsler og ny modelversion

Indkomstoverførsler og ny modelversion Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 4. februar 1997 Indkomstoverførsler og ny modelversion Resumé: Med udgangspunkt i et oplæg fra Finansministeriet gennemgås relationerne

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:10 25. marts 2013. Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:10 25. marts 2013. Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012 STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2013:10 25. marts 2013 Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2012 Resumé: Underskuddet på de offentlige finanser var 17 mia. kr. i fjerde kvartal 2012.

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013 Offentlige finanser Offentlige finanser 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Figur 1 Den offentlige saldo... 3 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Samlet offentlig forvaltning og service...

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler Offentlige finanser 2008:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2008 Flere penge til de kommunale skoler Vækst i udgifter til undervisning og i øvrige udgiftsposter Figur 1. Kommunernes udgifter

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Offentlige finanser 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009 Offentlige finanser 2009:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2009 Kommunale udgifter stiger i 2009 Kommunale udgifter Figur 1. Fra januar 2009 blev de tidligere 18 kommuner sammenlagt i fire

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere