Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen"

Transkript

1 Undervisningsministeriet 20. maj 2009 Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen Undervisningsministeren (Bertel Haarder) 1. INDLEDNING Med kommunalreformen den 1. januar 2007 blev myndigheds- og finansieringsansvaret for folkeskolens specialundervisning, herunder den specialpædagogiske bistand til førskolebørn, og specialundervisning for voksne samlet hos kommunalbestyrelserne. Regionsrådene har ansvar for drift, udvikling og koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt for tilbud til voksne personer med tale-, høreeller synsvanskeligheder. Det var kommunalreformens mål, at opgaverne skulle løses tættere på borgerne og i samarbejde med de almindelige tilbud, samtidig med at de specialiserede tilbud blev fastholdt og videreudviklet. Organiseringen af området skulle fremstå klarere og enklere for borgerne, jf. bilag 1. For at nå disse mål blev der etableret en række redskaber, fx den nye nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, og rammeaftalerne mellem kommuner og region om de regionale undervisningstilbud. De regionale udviklingsråd blev nedsat for at sikre, at man fra centralt hold kunne følge udviklingen. I de første tre år efter reformens ikrafttræden skal udviklingsrådene afgive redegørelser til undervisningsministeren på specialundervisningsområdet og til indenrigs- og socialministeren om udviklingen på det sociale område, jf. bilag 2. I 2008 har specialundervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov været et særligt tema i udviklingsrådenes redegørelser på undervisningsområdet. Det blev ved kommunalreformens behandling i Folketinget tilkendegivet, at undervisningsministeren ville udarbejde en samlet redegørelse til Folketinget på baggrund af udviklingsrådenes redegørelser. Jeg forelægger hermed redegørelsen om udviklingen efter kommunalreformen på specialundervisningsområdet for Denne redegørelse skal ses i sammenhæng med redegørelsen for 2007 og indenrigsog socialministerens redegørelse om udviklingen på socialområdet. Redegørelsens fokus er på de specialundervisningstilbud, der er direkte berørt af kommunalreformen, og på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Specialundervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov er desuden behandlet som et særligt tema. Grundlaget for redegørelsen er redegørelserne fra de regionale udviklingsråd, Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik og UNI-C, Statistik & Analyse, Evalueringen af VISO og EVA s evaluering af den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Jeg vil opfordre til, at redegørelsernes konklusioner bliver drøftet både på kommunalt og regionalt niveau samt i udviklingsrådene med henblik på den fremtidige opgaveløsning. 2. SAMMENFATTENDE VURDERINGER AF UDVIKLINGEN PÅ SPECIALUNDER- VISNINGSOMRÅDET 2.1. Kommunernes opgavevaretagelse på specialundervisningsområdet Det er den overordnede vurdering, at kommunernes implementering af kommunalreformens ændringer er forløbet godt. Der er hverken i udviklingsrådenes redegørelser for specialundervisningen eller i de andre kilder indikationer på grundlæggende problemer på specialundervisningsområdet i Områ-

2 det er dog fortsat præget af omstillinger, særligt tilpasninger i styring og administration samt udvikling af kommunernes undervisningstilbud. De foreløbige tal tyder på en mindre tilbagegang i antallet af førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand. Samtidigt har der været en mindre stigning i udgiftsniveauet. Serviceniveauet i folkeskolens specialundervisning er fastholdt, og tilbuddene er videreført med en udvikling mod, at kommunerne i højere grad benytter sig egne tilbud. Der er rejst spørgsmål ved specialiseringsgraden, men der er ikke dokumentation for, at der mangler specialiserede tilbud. Der bør i de regionale udviklingsråds redegørelser for 2009 være særlig opmærksomhed på, om der sker en afspecialisering. Der er en række kommuner, der har hjemtaget elever fra tilbud i andre kommuner eller i regionen, ligesom der er ventelister i nogle kommuner. Det fremgår endvidere af udviklingsrådenes redegørelser, at en række kommuner stadig arbejder med at fastlægge procedurer for henvisning af elever til specialundervisning efter kommunalreformen. På området for specialundervisning for voksne vurderes der ikke at være sket ændringer i undervisningens indhold eller i de eksisterende institutioners betjening af målgruppen. Flere regionsråd har udtrykt bekymring for dele af kommunikationscentrenes virksomhed, idet det er uklart, om nedgangen i serviceydelser er erstattet af andre ydelser i kommunerne. Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet iværksætter en undersøgelse af området. Der er en tendens til nedgang i aktiviteterne, især hvor der sker visitering via kommunerne. Det vidner om, at den afgrænsning, der var lagt op til i lovgivningen, ser ud til at virke. Samtidig vurderes deltagerantallet at være stigende. Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er introduceret i alle kommuner, og der er en stigende tilgang til uddannelsen. Det vurderes, at etableringen af ungdomsuddannelsen har givet de unge, der ikke kan tage en anden ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse og opnå kompetencer til så selvstændig en voksentilværelse som muligt. Der er variationer i uddannelsestilbuddene, og kommunerne bruger hinandens ydelser. Praktikken varieres, men foregår fortrinsvis i offentlige institutioner. I udviklingsrådenes redegørelser bemærkes det, at en forholdsvis stor del kombinerer uddannelsen med botilbud i socialt regi. Udviklingsrådene gør også opmærksom på, at unge med eksempelvis børneopsparing kommer i klemme, når forsørgelsen er kontanthjælp som led i forrevalidering Udgiftsniveauet til specialundervisning Det er ikke muligt direkte at sammenligne kommunernes budgetterede udgifter og de tidligere amtskommuners udgiftsniveau, da budget- og regnskabssystemet er ændret, så det svarer til den nye opgavefordeling. Dog kan de nye konti sammenholdes med de gamle for derved at få en tilnærmet vurdering, som tyder på en stigning i udgifterne til specialundervisningsområdet fra

3 Udvikling i klagesager Klagenævnet for vidtgående specialundervisning modtog 561 klager i Det er en stigning på 177 klager fra Udviklingen i klagesager fra 2005 til 2008 Skoleår Kalenderår 2005/ Antal modtagne klager Antal realitetsbehandlede klager En væsentlig forklaring på denne stigning er, at antallet af klageberettigede blev udvidet i forbindelse med kommunalreformen, jf. bilag 1. Der blev overført 80 sager fra 2007, som indgår i opgørelserne over realitetsbehandlede sager i På samme vis er der blevet videreført 252 sager til behandling i For at imødekomme dette problem er klagenævnets sekretariat blevet tilført ekstra ressourcer i slutningen af 2008 og i starten af Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd Kommunalbestyrelser og regionsråd beskriver deres indbyrdes samarbejde som velfungerende. Samarbejdet sker ikke alene i forhold til rammeaftalerne, men også via netværk, koordinationsgrupper og faglige fora. Det fremhæves dog, at regionerne kun har begrænset mulighed for at udvikle tilbud, og at flere kommuner oplever rammeaftalerne som bureaukratiske og omstændelige i forhold til at imødekomme nye behov. Det er vigtigt, at rammeaftaler fungerer hensigtsmæssigt. De fremsatte bemærkninger vil derfor indgå i vurderingen af, om der er behov for at ændre rammeaftalekonstruktionen. En sådan vurdering vil ske i samarbejde med indenrigs- og socialministeren og i tæt dialog med kommuner og regioner Kommunernes samarbejde med VISO Den overordnede vurdering af udviklingen af VISO er foretaget i samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet, og fremgår af indenrigs- og socialministerens redegørelse om udviklingen på socialområdet. Der har i 2008 været en stigning i antallet af henvisninger til VISO på specialundervisningsområdet. Denne stigning skal også ses i sammenhæng med den tidligere velfærdsministers ændringer af adgangen til VISO, der udvidede kommunernes ret til at modtage hjælp Forpligtende kommunale samarbejder Det fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, at samtlige aftaler om forpligtende samarbejde fungerer godt, og der planlægges ingen gennemgribende ændringer af de indgåede aftaler Om arbejdet med redegørelserne herunder datagrundlaget Modsat redegørelserne for 2007 har udviklingsrådene i deres redegørelser for 2008 ikke indsamlet data om specialundervisning i folkeskolen. Flere udviklingsråd gør endvidere opmærksom på, at det anvendte datagrundslag kan være spinkelt. På området specialundervisning for voksne har det vist sig vanskeligt at få indsamlet data. Der er kommuner, som oplyser, at de ingen valid statistik har. 3

4 3. UDVIKLINGEN AF SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I det følgende belyses udviklingen på specialundervisningsområdet på baggrund af udviklingsrådenes redegørelser og de øvrige kilder på området Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Udviklingsrådene har ikke beskrevet udviklingen i den specialpædagogiske bistand til førskolebørn i deres redegørelser for Statistik for specialpædagogisk bistand til førskolebørn De foreløbige opgørelser fra UNI-C, Statistik & Analyse, tyder på en mindre tilbagegang i antallet af førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand. Der er dog usikkerhed om disse tal. Udviklingen i antallet af førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand Skoleår 2006/ / /2009 Antal småbørn * ** * 2007/08: Tallet for 2007/08 skal tages med forbehold, da der er konstateret ufuldstændig og mangelfuld indberetning fra en række kommuner. **2008/09: I den foreløbige opgørelse for 2008/09 mangler Odsherred Kommune, mens Dragør, Langeland, Lolland og Thisted kommuner har anført 0 småbørn, som modtager specialpædagogisk bistand. Den foreløbige opgørelse for skoleåret 2008/2009 viser, at i alt førskolebørn var henvist til specialpædagogisk bistand. Heraf var i et kommunalt tilbud, 500 i tilbud på kommunikationscentre m.v. og 300 i lands- og landsdelsdækkende tilbud Økonomi for specialpædagogisk bistand til førskolebørn Udgifter til området indgik før 2007 i et samlet beløb, der også omfattede specialpædagogisk bistand til voksne; fra 2007 er der derimod optaget særlige regnskabsfunktioner til hvert af disse formål. Beløbet for 2006 i tabellen nedenfor er den skønnede amtslige udgift til småbørn, der blev opgjort i forbindelse med kommunalreformen, mens tallene fra er kommunernes budgetterede udgifter. For førskolebørn tager udgiftssammenligningen før og efter kommunalreformen sig herefter således ud opregnet til 2009 prisniveau: Kommunernes budgetterede udgifter til specialpædagogisk bistand til førskolebørn i mio. kr Stigning Udgiften i mio. kr. 103,2 118,9 142,3 114,5 10,9 pct Klagesager Klagenævnet for vidtgående specialundervisning har modtaget to klager vedrørende specialpædagogisk bistand for småbørn i Folkeskolens specialundervisning Udviklingsrådene behandler ikke i deres redegørelser for 2008 folkeskolens almindelige specialundervisning, der gives i mindre end halvdelen af undervisningstiden på hjemskolen. Dette område er udeladt, da det ikke er blevet ændret i forbindelse med kommunalreformen. Udviklingsrådene fokuserer i deres redegørelser på den specialundervisning, der gives i den overvejende del af undervisningstiden, i specialklasser og på specialskoler. 4

5 Flere udviklingsråd har undersøgt, om kommunerne oplever særlige udfordringer i forbindelse med kommunalreformen. Mange af kommunerne oplyser, at de er stødt på sådanne udfordringer. Det drejer sig blandt andet om: Udviklingen af egne tilbud, ens tilbud i kommunen og et samarbejde kommunerne imellem om forsyningspligten. Den geografiske placering og størrelsen af kommunen, herunder afstanden til de regionale tilbud og behovet for samarbejde med nabokommunerne. En stigning i antallet af elever med behov for specialundervisning. Stigningen kan ikke umiddelbart henføres til kommunalreformen. Af udviklingsrådenes redegørelser fremgår, at kommunerne oftest anvender egne tilbud. Udviklingsrådene har undersøgt, om kommunerne har hjemtaget elever fra andre kommuners eller regionale tilbud. Redegørelserne viser følgende fordeling: Antal kommuner, der har hjemtaget elever i 2008 Region Antal kommuner Kommuner, der har hjemtaget elever Region Syddanmark 22 4 Region Midtjylland 19 3 Region Hovedstaden 29 8 Region Nordjylland 11 3 Region Sjælland 17 4 Flere af udviklingsrådene oplyser, at ikke alle kommuner har svaret på spørgsmålet. Kommunerne oplyser, at baggrunden for hjemtagelserne er forældrenes ønske om et andet tilbud, en prioritering ud fra nærhedsprincippet, eller at de pågældende elevers behov kan varetages i et lokalt tilbud. I en region nævnes økonomi som begrundelse for hjemtagelserne. Flere kommuner har gennemført ændringer af henvisningsprocesserne til specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden. Baggrunden for disse ændringer er følgende: At højne kvaliteten i tilbuddene, at opnå besparelser, at øge kapaciteten, at ændre omfanget af tilbuddene, at skabe større sammenhæng i tilbuddene og at give tilbud i nærmiljøet. Ændringerne består af en række forskellige tiltag. Der er kommuner, der har søgt at standardisere procedurer for henvisning for at sikre ensartethed i kommunen. Der er kommuner, som har lettet og kvalificeret sagsgangen. Der er kommuner, der har udviklet et samarbejde om visitation i netværksgrupper ved at udvide visitationsudvalget eller uddelegere visitationen til mindre enheder. Endelig nævnes også ønsker om en øget inklusion og forebyggelse samt et bedre overblik over midlernes anvendelse som nogle af de elementer, der indgår i en ændret visitationsprocedure. Dette vidner om, at kommunerne søger egne og forskelligartede løsninger på de nye udfordringer. Samtidig viser det, at kommunerne endnu ikke har fundet en fast visitationsprocedure efter kommunalreformen. Samme konklusion når EVA frem til i sin evaluering af den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Evalueringen fremhæver, at den forvaltningsmæssige organisering af henvisningsprocessen fortsat er under udvikling i de nye kommuner. På trods af, at henvisningen er forenklet med kommunalreformen, viser EVA s evaluering, at der er usikkerhed om både processen og opgaverne i kommunerne. Det drejer sig blandt andet om overblik over mulige undervisningstilbud. Evalueringen peger på et behov for synlig ledelse på specialundervisningsområdet. 5

6 Udviklingsrådene har i deres redegørelse opgjort ventetiden fra et barn visiteres til et tilbud, til barnet begynder i dette tilbud. Redegørelserne viser, at der eksisterer ventetid i samtlige regioner. Antal kommuner, der har ventetid i 2008 Region Antal kommuner Kommuner med ventetider Region Syddanmark 22 7 Region Midtjylland 19 7 Region Hovedstaden Region Nordjylland 11 6 Region Sjælland 17 9 Flere af udviklingsrådene oplyser, at ikke alle kommuner har svaret på spørgsmålet. Kommunerne begrunder blandt andet ventetiden med, at der er sket en vækst i antallet af elever, der har specialpædagogiske behov, behovet for introduktion og forberedelse af skole, elev og forældre i forbindelse med henvisning til specialpædagogisk bistand samt forældreklager. Endvidere gør en kommune opmærksom på, at normeringen af antallet af elever til specialskoler og specialklasserækker fastsættes ved skoleårets begyndelse. Der vil derfor eksistere en naturlig ventetid fra henvisningstidspunktet til skoleårets begyndelse i august. Flere handicapråd har i deres høringssvar udtrykt utilfredshed med omfanget af ventetiden, herunder manglende ventelister, og risikoen for, at børnene er uden relevant undervisning i længere perioder Statistik vedrørende folkeskolens specialundervisning De seneste tal fra UNI-C vedrørende folkeskolens specialundervisning er fra skoleåret 2007/2008. Disse tal viser, at cirka elever modtager støtte i den overvejende del af undervisningstiden fordelt på følgende: elever, der modtager undervisning på specialskoler elever, der modtager undervisning i folkeskolens specialklasser elever, der som enkeltintegrerede elever modtager specialpædagogisk bistand i den overvejende del af undervisningstiden. Dette tal rummer dog visse usikkerheder, idet skolerne har forskellig indberetningspraksis. Sammenlignes tallene fra specialskoler og specialklasser med tidligere tal, viser det, at der har været en stigning på 11 pct. Antal elever, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler fra Skoleår 2005/ / /2008 Antal elever Før skoleåret 2007/08 er elevtallet baseret på indberetninger fra de enkelte folkeskoler til UNI-C samt en samlet indberetning fra hvert amt af elevtallet ( klasse) i den vidtgående specialundervisning. Fra skoleåret 2007/08 er elevtallet baseret på indberetninger på individniveau fra skolerne til Danmarks Statistik. UNI-C bemærker, at det er et problem, at indberetningen vedrørende elever i den tidligere vidtgående specialundervisning blev foretaget af amterne, mens de øvrige specialundervisningselever blev registreret af den enkelte skole. UNI-C gør opmærksom på, at der er usikkerhed om disse tal. UNI-C, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet arbejder på at kunne kvalificere tallene, ligesom der via dokumentationsprojektet på folkeskoleområdet er taget initiativ til at indsamle valide oplysninger på dette område. Endvidere vil analysen af specialundervisningsområdet, jf. kommuneaftalen for 2009, belyse mulighederne for en mere valid statistik for folkeskolens specialundervisning. Modsat redegørelserne for 2007 har udviklingsrådene ikke indsamlet data for specialundervisningen. 6

7 Økonomi for folkeskolens specialundervisning Sammenligning før og efter kommunalreformen vanskeliggøres på dette område af, at den vidtgående specialundervisning før kommunalreformen havde en særlig regnskabsfunktion, mens udgifterne efter reformen er fordelt på flere funktioner. Det tilføjes, at specialundervisning, der gives på de almindelige folkeskoler, ikke kan udgiftsopgøres særskilt. 1 Følgende sammenligning kan opstilles for den specialundervisning, der gives for folkeskoleelever uden for de almindelige folkeskoler, idet 2006-beløbet er amternes budgetterede udgifter til vidtgående specialundervisning, mens tallene for 2007, 2008 og 2009 er kommunernes budgetterede udgifter i alt til specialundervisning i regionale tilbud og til særlige kommunale specialundervisningsinstitutioner: Kommunernes budgetterede udgifter til regionale tilbud og specialskoler i mio. kr Stigning Udgiften i mio. kr , , , ,2 23,2 pct. Udgifterne til den undervisning, der gives til enkeltintegrerede elever i den overvejende del af undervisningstiden, og i specialklasser på almindelige folkeskoler, er ikke inkluderet i disse tal Klagesager vedrørende folkeskolens specialundervisning Klagenævnet for vidtgående specialundervisning behandler klager om elever, der har behov for undervisning i specialskoler og specialklasser eller behov for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. I 2008 modtog klagenævnet i alt 478 klager over den specialundervisning, der finder sted i folkeskolen. Klagenævnet nåede at behandle 346 folkeskolesager i Dette tal indeholder dog også et efterslæb på i alt 80 sager fra Af de 346 sager blev 77 afvist, fordi de faldt uden for den type sager, Klagenævnet kan behandle, og 107 trukket tilbage, enten fordi forældrene ikke ville opretholde deres klage, eller fordi kommunen og forældrene fandt en løsning uden om klagenævnet. Det vil sige, at 162 klager blev realitetsbehandlet af klagenævnet. Sagerne fordelte sig på følgende vis: 59 sager blev omgjort, og dermed fik kommunen at vide, at dens tilbud ikke fuldt ud dækkede den pågældende elevs behov. 93 sager fik ikke medhold, og forældrene fik dermed afvist deres klage. En del af disse forældre kan så vælge at benytte sig af det frie skolevalg. 10 sager blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Det skal bemærkes, at der er et fald i det antal af klager, hvor klagenævnet har omgjort kommunens afgørelse. I 2007 var der tale om 67 pct. af de realitetsbehandlede klager, mens det i 2008 kun drejer sig om 43 pct. Dette tyder på, at kommunerne i højere grad giver elever kvalificerede og tilstrækkelige specialundervisningstilbud i folkeskolen. 1 Et særligt problem er knyttet til de enkeltintegrerede elever samt elever i specialklasser, der var henvist til amtsligt tilbud, men som efter aftale med den henvisende kommune forblev i den kommunale folkeskole mod konkret betaling fra amtet. Udgifterne hertil kunne således identificeres og indgik i de samlede udgifter til vidtgående specialundervisning, men efter kommunalreformen kan udgifterne ikke længere udskilles fra den ordinære folkeskoleundervisning og indgår derfor i de samlede udgifter til almindelige folkeskoler. Et andet sammenligningsproblem er, at dele af den almindelige kommunale specialundervisning før 1. januar 2007 indgik i udgifterne til almindelige folkeskoler, men efter reformen er der oprettet en ny regnskabsfunktion for kommunale specialundervisningsskoler, og her vil en del af disse udgifter blive konteret. 7

8 3.3. Udviklingen for specialundervisning for voksne Det er vurderingen i de regionale udviklingsråd, at kommunernes tilbud om specialundervisning for voksne ikke har ændret sig nævneværdigt siden Hovedparten af kommunerne har oplyst, at de ikke har gennemført ændringer inden for området. Et mindre antal kommuner, der har planlagt eller gennemført ændringer på området, har haft særlig fokus på ændring af visitationsproceduren. De fleste kommuner har ønsket at højne kvaliteten i tilbuddet og øge kapaciteten af den kompenserende specialundervisning, men for enkelte kommuner har opnåelse af besparelser også haft betydning. Hovedparten af kommunerne tilbyder specialundervisning for voksne i samarbejde med andre kommuner, eventuelt kombineret med tilbud i egen kommune. Flere kommuner bemærker, at opgaven rent administrativt er arbejdskrævende for kommunen, selv om oprettelse af visitationsudvalg og ændring af visitationsprocedure har lettet arbejdet. Tilbuddet om specialundervisning skal dog alene gives, hvis der ikke kan gives et relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning Statistik vedrørende specialundervisning for voksne Den seneste landsdækkende opgørelse af deltagerantallet i specialundervisning for voksne blev foretaget ved amternes kortlægning af området i 2005, hvor amterne oplyste, at der i 2004 var ca deltagere, heraf ca. 57 pct. med hørevanskeligheder, ca. 13 pct. med synsvanskeligheder og ca. 8 pct. med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder. Der foreligger ikke senere opgørelser, men UNI-C, Statistik & Analyse, forventes at offentliggøre en statistik for aktiviteterne i 2008 på området ultimo Udviklingsrådenes redegørelser viser en stigning i kommunernes opgørelser af antallet af deltagere i langt de fleste typer tilbud fra 2007 til Der er imidlertid stor forskel på udviklingen i de enkelte kommuner. Opgørelserne viser samlet set en overvægt af deltagere med hørevanskeligheder samt tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, hvilket erfaringsmæssigt også udgør de største deltagergrupper sammen med personer med synsvanskeligheder. Opgørelserne er imidlertid behæftet med usikkerhed, da det har vist sig vanskeligt at få indsamlet oplysninger på området. Mange kommuner har således oplyst, at der pt. ingen valid statistik findes på området for specialundervisning for voksne, hvorfor antallet af deltagere ikke kan opgøres præcist Ventetider til specialundervisning for voksne Hovedparten af kommunerne melder ikke om nævneværdig ventetid, og det er udviklingsrådenes samlede vurdering, at ventetid på området for specialundervisning for voksne ikke udgør et stort problem. I de tilfælde, hvor der har været ventetid, har det som oftest været på grund af problemer med holddannelse, ligesom der har været ventetid på specialrådgivningsopgaver, som købes hos andre leverandører. Det er især gruppen af borgere med behov for stemmeundervisning samt borgere med høre- og synsvanskeligheder, der har oplevet ventetid Særligt tema Udviklingsrådene har i 2008 skullet have særligt fokus på kommunikationscentrene og undervisningen af hjerneskadede, samt om der er sket ændringer i de eksisterende institutioners betjening og serviceydelser vedrørende specialundervisning for voksne. I Region Hovedstaden beskriver flere kommuner, at der i uændret omfang visiteres til kommunikationscentrene og undervisning af hjerneskadede. Generelt er der ikke sket ændringer i undervisningens 8

9 indhold eller i de eksisterende institutioners betjening af målgruppen. Enkelte kommuner beskriver, at der er sket ændringer, idet kommunerne er gået fra abonnementsordning til visitation i de enkelte sager. Det har medført en nedgang i aktivitetsniveauet på området. Andre kommuner beskriver, at undervisningen af hjerneskadede fortsætter i kommunalt regi, men at kommunerne fortsat køber ekstern vejledning og undervisning eksempelvis hos kommunikationscentrene. Regionsrådet har ikke justeret, udvidet eller tilpasset specialundervisningstilbud i 2008, men udtrykker bekymring for tilgangen af brugere til de ydelser, der leveres af regionens kommunikationscentre. Region Sjælland oplyser, at man ikke har ændret på tilbud for personer med erhvervet hjerneskade i Det regionale udviklingsråd i Region Nordjylland fremhæver, at der på kommunikationsområdet har været en mindre nedgang på efterspørgslen efter ydelser på høre- og synsområdet, mens Taleinstituttet, inklusive Hjerneskadecentret, har haft en signifikant nedgang i efterspørgslen. Det vurderes, at forudsætningen for at bevare et fortsat regionalt tilbud på kommunikationsområdet er den fri henvendelsesret. Det regionale udviklingsråd i Region Midtjylland peger på, at kommunikationsområdet er meget trængt. Der er nu eksempler på, at en række kommuner vælger egne løsninger frem for regionale løsninger på specialrådgivning til tale-, høre-, og synshandicappede. Region Sydjylland vurderer, at de regionale specialundervisningstilbud udvikles tilfredsstillende. Det vurderes, at kommunikationsområdet undergår ændringer. Flere kommunikationscentre oplever faldende efterspørgsel efter deres ydelser, og kommunerne løser i højere grad opgaverne selv. Der er kommunikationscentre, der har måttet nedsætte kapaciteten. Der udtrykkes bekymring over, at især mindre kommuner tager specialiserede opgaver hjem, idet den faglige ekspertise risikerer at forsvinde. Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet iværksætter i 2009 en undersøgelse for at få belyst, om kommunerne lever op til deres forpligtelser på hjælpemiddel- og kommunikationsområdet. På kommunikationsområdet skal undersøgelsen blandt andet beskrive, hvordan udviklingen i kommunikationscentrenes drift har været, og hvordan opgaven nu varetages med hensyn til specialundervisningsydelser til børn og voksne. Undersøgelsen skal beskrive visitationen til kommunikationsundervisning, herunder om kommunerne inddrager faglige vurderinger som grundlag for henvisning, om der sker en afgrænsning af specialundervisningstilbud for børn og voksne til tilsvarende tilbud efter anden lovgivning, og om der er indgået aftaler om brugen af centrene om finansiering, omfang af ydelser og eventuelt særlige opgaveløsninger. Det skal belyses, i hvilket omfang der i kommunerne administrativt og fagligt er etableret et koordineret samspil med andre tilsvarende eller supplerende tilbud i kommunerne og regionerne. Der skal endeligt gives en vurdering af de nuværende tilbud både i og uden for kommunikationscentrene. Undersøgelsen afsluttes med en rapport, der skal foreligge 1. oktober Økonomi for specialundervisning for voksne Før kommunalreformen indgik specialundervisning for voksne i en samlet økonomisk opgørelse, der også omfattede specialpædagogisk bistand til småbørn. Efter reformen er udgifter til voksenspecialundervisning optaget på en særskilt regnskabsfunktion, men herudover er ordblindeundervisning og tilbud under hospitalsophold overført til henholdsvis staten og regionerne og indgår derfor ikke længere under denne funktion. Beløbene til disse to områder blev ved bloktilskudsopgørelsen i forbindelse med 9

10 kommunalreformen skønnet til knap 80 mio. kr. Følgende sammenligning kan opgøres, hvor der tages højde for disse ændringer: Kommunernes budgetterede udgifter til specialundervisning til voksne i mio. kr Stigning Udgifter i mio. kr. 873,4 606,5 737,1 683,1-21,8 pct. Det angivne beløb for 2006 er de i forbindelse med kommunalreformen opgjorte amtslige udgifter til specialundervisning for voksne, der blev overført til kommunerne. For er der tale om budgettal. Et særligt sammenligningsproblem er den nye ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fra august 2007, idet kommunernes udgifter hertil i 2007 og 2008 kan være konteret flere forskellige steder i det kommunale regnskabssystem. Den vækst, der kan konstateres fra 2007 til 2008, må i høj grad antages at skyldes netop den nye uddannelse, men kan også skyldes ændret konteringsmæssig praksis i forbindelse med kommunernes overtagelse af opgaven, hvilket formentlig også er baggrunden for det store udgiftsfald fra 2006 til Udgiftsreduktionen fra 2008 til 2009 må antages at hænge sammen den nye ungdomsuddannelse, jf. nedenfor under pkt Økonomi for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Klagesager vedrørende specialundervisning for voksne Klagenævnet har i 2008 modtaget 37 klager vedrørende specialundervisning for voksne, heraf er 20 klager blevet behandlet i Klagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i sådanne sager og kan træffe afgørelse om enten at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl eller at opretholde kommunens afgørelse. 36 pct. af voksensagerne blev hjemvist til fornyet behandling som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl. Der blev ikke behandlet nogen voksensager i Udviklingen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Udviklingsrådene finder, at etableringen af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har givet de unge, der ikke kan tage en anden ungdomsuddannelse, en mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Udviklingsrådene fremhæver, at loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er blevet implementeret i Mange kommuner er dog usikre på målgruppen og kritiserer mulighederne for forsørgelse under ungdomsuddannelsen. Desuden nævnes det, at udgiftsniveauet er meget højt, og at der er behov for en forenkling af sagsgangen. Udviklingsrådene vurderer tilgangen til ungdomsuddannelsen som stigende, og mange kommuner meddeler, at det forventes, at der vil være en yderligere stigning i de kommende år. Det fremgår af redegørelserne, at mange kommuner har etableret visitationsudvalg, så der er et samarbejdsforum på tværs af sektorforvaltningerne. Ungdomsuddannelsen skal indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, og redegørelserne bekræfter, at sådanne afklaringsforløb er normale. Der tilrettelægges dog også kortere forløb. Enkelte forløb er på 0 uger. I fire af de fem redegørelser gives der udtryk for, at det er uheldigt, at de unge har så forskelligt et forsørgelsesgrundlag. Det fremhæves, at unge, som har opsparing, eksempelvis en børneopsparing, kom- 10

11 mer i klemme, når ungdomsuddannelsen gennemføres med kontanthjælp som led i forrevalidering som forsørgelsesgrundlag. Det foreslås, at der åbnes muligheder for, at de unge kan få SU under uddannelsen. Kommunerne anvender generelt andre kommuners tilbud, når den individuelle uddannelsesplan skal tilrettelægges. Hovedbegrundelserne for at visitere til en anden kommunes tilbud er, at den unges bopælskommune ikke har det rette tilbud, eller at den anden kommune har et mere specialiseret tilbud. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som væsentligt i udvælgelsen af uddannelsessted. Samtidig udvikler mange kommuner egne tilbud til unge, der deltager i ungdomsuddannelse. Udviklingsrådene konstaterer, at viften af tilbud til og muligheder for de unge stadig er under udvikling Statistik vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Ved indgangen til skoleåret 2008/09 var der i alt registreret elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Antal elever på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov ved skoleårets start Skoleår\region Region Region Region Region Region Samlet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2007/ / Elevtallene kan sammenholdes med forventningerne ved vedtagelsen af loven. I bemærkninger til lovforslaget er det beskrevet, at ca. 2,3 pct. af en ungdomsårgang svarende til pr. årgang ville være i målgruppen for ungdomsuddannelsen. Udviklingsrådene har endvidere forholdt sig til forsørgelsesgrundlaget for de unge i ungdomsuddannelse. Som nedenstående tabel illustrerer, er der variationer regionerne i mellem. Forsørgelsesgrundlag for elever i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i pct. Forsørgelse\region Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Under forældres forsørgelse Førtidspension Kontanthjælp som forrevalidering Revalidering Andet Samlet Denne tabel bygger på procentindberetninger fra de regionale udviklingsråd, og det er derfor ikke mulig at lave et landsgennemsnit. Redegørelserne søger også at få overblik over hvilke typer af funktionsnedsættelser, der lægger til grund for henvisningens til ungdomsuddannelsen. Nedenstående oversigt bygger på oplysninger om elever, der er i gang med ungdomsuddannelsen. Funktionsnedsættelser for elever i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i pct. Deltagergrupper Fordelingen på landsplan Generelle indlæringsvanskeligheder 49 Udviklingsforstyrrelser 26 Sociale og miljøbetingede vanskeligheder 8 11

12 Læse-Skrive 4 Hørevanskeligheder 0,5 Synsvanskeligheder 0,5 Bevægelsesvanskeligheder 3 Psykiske vanskeligheder 9 Andet 1 Enkelte elever kan være med i mere end en af kategorierne. Udviklingsrådene udmelder, at der generelt ikke er problemer med ventetider, men at enkelte venter i længere tid på at få det rigtige specialiserede tilbud. UNI-C, Statistik & Analyse, forventer at kunne offentliggøre tal for området i efteråret Særligt tema Udviklingsrådene skal særligt behandle kommunernes brug af uddannelsestilbud og praktiksteder, herunder hvilke tilbud der anvendes ud over de kommunale institutioner, samt kommunernes inddragelse af elementer fra andre uddannelser i uddannelsesplanerne. Endvidere skal udviklingsrådene se på ungdomsuddannelsens muligheder for at give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø. Udviklingsrådene beskriver i redegørelserne, at der mange steder arbejdes med forskellige modeller for at lave uddannelsesforløb, der er tilpasset de individuelle behov, samtidig med at der lægges vægt på, at der kan etableres netværk for de unge i forbindelse med uddannelsen. Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som et væsentligt element, når der skal vælges uddannelsessted. I redegørelserne er der ikke statistiske opgørelser over andelen af elementer fra andre skoleformer og andre ungdomsuddannelser, men det nævnes, at viften af muligheder anvendes. Mange af kommunerne anvender tilbud i en anden kommune. Den hyppigste grund til, at der vælges et tilbud i en anden kommune, er, at kommunen ikke selv har et undervisningstilbud, som modsvarer den unges behov, eller at der ikke er et tilstrækkeligt specialiseret tilbud i egen kommune. I redegørelserne peges der på, at praktikdelen er en stor udfordring i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, men der er fokus på, at der skal være bredde i praktikmulighederne. Det er ikke muligt på baggrund af redegørelserne at opstille en præcis oversigt over de forskellige typer af praktiksteder. Men redegørelsernes data tyder på en relativ ligelig fordeling mellem disse typer af praktiksteder: 1) Beskyttede værksteder og revalideringsinstitutioner, 2) andre offentlige institutioner, 3) beskæftigelses- og dagtilbud til voksne, 4) private virksomheder. Mange unge og deres pårørende ser ungdomsuddannelsen som en mulighed for, at den unge kan skabe et socialt netværk, knytte venskaber og afprøve sig selv i sociale sammenhænge. Der er for en stor del tale om en gruppe af unge, som ikke uden videre kan indgå i de almindelige ungdomsmiljøer. Der er efterspørgsel på uddannelsestilbud, hvor der er tilknyttet et kollegium eller lignende form for midlertidig bolig, hvor den unge kan få den nødvendige socialpædagogiske støtte i fritiden. Udviklingsrådene betragter det som et vigtigt element i ungdomsuddannelsen, at de unge kan skabe egne kulturer og ungdomsmiljøer. 12

13 Andelen af de unge i uddannelsen, som samtidigt er i et døgntilbud, varierer fra pct. i Region Nordjylland og Region Hovedstaden til ca. 50 pct. i Region Syddanmark og Region Midtjylland. I Region Sjælland er ca. 33 pct. af eleverne i et døgntilbud Økonomi for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Ungdomsuddannelsen blev igangsat pr. 1. august Samlet er det lagt til grund, at udgifterne til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil beløbe sig til 659 mio. kr. (2006 p/l). Med lovens vedtagelse fik kommunerne på bloktilskuddet overført 30 mio. kr. i 2007 og 72 mio. kr. årligt (2006 p/l) fra og med 2008 til løsning af opgaverne. I 2008 blev det kommunale bloktilskud tilført yderligere 150 mio. kr. årligt til gennemførelse af uddannelsen. De øvrige midler til løsning af opgaverne kommer fra de ressourcer, som kommunerne har fået overført fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, og som amterne anvendte til at løse tilsvarende opgaver for målgruppen, herunder ungdomstilbud i henhold til lov om specialundervisning for voksne. I efteråret 2007 blev der oprettet en ny budget- og regnskabsfunktion for ungdomsuddannelsen i den kommunale kontoplan, men ændringen er gennemført så sent, at anvendelsen først kan forventes udmøntet ved regnskabskonteringen for 2008 og først fra 2009 i kommunernes budgettering, jf. tabellen herunder, der viser kommunernes budgettal for ungdomsuddannelsen. Kommunernes budgetterede udgifter til specialpædagogisk bistand til førskolebørn i mio. kr Udgifter i mio. kr 0,0 10,6 327, Klagesager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Klagenævnet har i 2008 modtaget 44 af klager vedrørende ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, heraf er 16 klager blevet behandlet i De typiske klagesager drejer sig om, hvorvidt den unge tilhører målgruppen, men der er også klager vedrørende tilbuddets indhold. Klagesagerne viser, at der i en del tilfælde har været en vis usikkerhed om lovens formål og målgruppen Samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd Langt størstedelen af kommunerne og regionerne vurderer samarbejdet mellem kommunalbestyrelser og regionsråd som velfungerende. Hovedparten af samarbejdet fastlægges i rammeaftalerne. Rammeaftalerne dækker dele af socialområdet og specialundervisningsområdet og omfatter blandt andet de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, herunder kommunikationscentre, som en kommunalbestyrelse har overtaget enten ved kommunalreformens ikrafttræden i henhold til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen eller i henhold til 7 d i lov om specialundervisning for voksne. Det fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, at samarbejdet mellem kommuner og regioner også finder sted via netværksorganisationer, koordineringsgrupper og faglige fora. I forbindelse med arbejdet med rammeaftalerne nævner flere regioner en række udfordringer: Rammeaftalekonstruktionen giver ikke det fornødne planlægningsgrundlag, hvilket gør det vanskeligt at følge udviklingen og iværksætte de nødvendige initiativer. Dette skyldes blandt andet, at rammeaftalen ikke omfatter alle relevante tilbud til personer med særlige behov. Kommunernes ret til at hjemtage tilbud betyder, at regionerne har svære driftsvilkår, og at det er vanskeligt at udvikle tilbuddenes faglige og fysiske rammer. Det skaber usikkerhed blandt tilbuddenes personale, brugere og pårørende. 13

14 Kommunernes indmeldte behov svarer ikke altid til den faktiske efterspørgsel, hvilket øger risikoen for over- eller underkapacitet på de forskellige tilbud. Fristen for indgåelse af rammeaftale falder sammen med godkendelse af de kommunale budgetter, hvilket vanskeliggør drøftelser af tilbuddenes økonomi. Flere kommuner beskriver arbejdet med rammeaftalerne som bureaukratisk og omstændeligt. Udviklingsrådet i Nordjylland anbefaler, at rammeaftalekonstruktionen tages op til revision med henblik på større smidighed i kapacitetstilpasninger på rammeaftalens områder. På specialundervisningsområdet fremhæver Region Hovedstaden, at udviklingen af kommunikationsog hjerneskadeområdet er bekymrende, da rammeaftalerne ikke har vist sig i stand til at opsamle de ændringer, der er sket. Der henvises i øvrigt til den under pkt omtalte undersøgelse af hjælpemiddel- og kommunikationsområdet. Region Midtjylland fremhæver, jr. redegørelsen for 2007, at kommunikationsområdet i regionen er trængt. En række kommuner vælger egne løsninger frem for de regionale tilbud inden for tale-, høre- og synsområdet. Det er Region Midtjyllands vurdering, at de fleste kommuner har et utilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at kunne drive sådanne tilbud. Udviklingsrådet i Region Midtjylland anbefaler, at flere tilbud på kommunikationsområdet bliver inkluderet i bekendtgørelsen om lands- og landsdelsdækkende tilbud og derved henlægges til regionsrådets drift. Regionen Nordjylland fremhæver, at målgrupperne på regionens tilbud på høreområdet har ændret sig i takt med, at flere børn opereres med cochlear implant. Dette betyder, at elevgruppen har yderligere funktionsnedsættelser. Region Syddanmark bemærker også denne udvikling og fremhæver, at det betyder et øget behov for tæt samarbejde for at sikre specialviden på området Kommunernes samarbejde med VISO Udviklingsrådenes redegørelser viser, at brugen af VISO er steget i Dette underbygges af VISO s egne tal, som viser en stigning i henvendelser på specialundervisningsområdet fra 234 i 2007 til 395 i Denne stigning bør dog ses i forhold til den tidligere velfærdsministers fire ændringer af VISO s praksis i Herved blev det muligt 1) at få en mere direkte adgang til leverandørnetværket, 2) at rådgivningsforløbene løber så længe, der er brug for et kontinuerligt forløb om særlige problemstillinger, 3) at kommunen kan henvende sig til VISO om alt inden for rådgivning, og 4) at VISO spiller en aktiv rolle i at kvalificere kommunernes specialrådgivning. Størstedelen af kommunerne vurderer kvaliteten af VISO s ydelser som god. Det skal bemærkes, at brugen af VISO s ydelser er lavere på specialundervisningsområdet end på det sociale område. Flere høringssvar fra Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at kommunerne bliver bedre til at bruge VISO, ligesom flere udviklingsråd anbefaler, at det undersøges nærmere, hvorfor VISO kun bruges i så begrænset et omfang. Rambøll-Managements evaluering af VISO fra februar 2009 viser, at VISO lever op til de formål, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO. Herudover understøtter evalueringen udviklingsrådenes konklusion, idet brugerne anser VISO s rådgivning for relevant, og kvaliteten af VISO s ydelser lever i høj grad op til brugernes forventninger. Evalueringen peger dog også på områder, hvor der er uoverensstemmelse mellem, hvad VISO kan levere og forventningen hos brugerne. En del kommuner efterspørger vejledning og rådgiv- 14

15 ning om konkrete tilbud. Dette falder ikke inden for VISO s lovmæssige arbejdsområde, ligesom mange sagsbehandlere ønsker hjælp i sagsbehandlingsprocessen i komplicerede sager Vurdering af de forpligtende kommunale samarbejder I forbindelse med kommunalreformen vedtog Folketinget lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende kommunale samarbejder. Herved blev det muligt for kommunerne at indgå forpligtende samarbejder som alternativ til en kommunesammenlægning. Følgende kommuner har forpligtende samarbejde på specialundervisningsområdet: Dragør, Vallensbæk, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø kommuner. Det fremgår af udviklingsrådenes redegørelser, at samtlige aftaler om det forpligtende samarbejde fungerer godt, og der planlægges ingen gennemgribende ændringer af aftalerne. Enkelte kommuner nævner, at samarbejdet stadig er under udvikling. Den daværende indenrigs- og sundhedsminister gav Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø kommuner dispensation til, at de, uanset at de pr. 1. januar 2007 var omfattede af det forpligtende kommunale samarbejde, kunne varetage udførelsen af nogle opgaver selv. På folkeskoleområdet drejede det sig om undervisningen af elever i specialklasser og specialskoler samt den pædagogisk-psykologiske betjening af skolevæsenet i kommunen. Disse dispensationer blev evalueret i 2008, og resultatet er blevet oversendt til det daværende velfærdsministerium, så eventuelle ændringer af dispensationerne kunne få virkning fra den næste kommunale valgperiode, der begynder den 1. januar Evalueringerne har ikke givet grundlag for ændringer på folkeskoleområdet. Dispensationen for Langeland Kommune er dog foreslået udvidet i overensstemmelse med kommunens hidtidige praksis. 15

16 4. Bilag 1: KOMMUNALREFORMEN PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET Kommunalreformen på specialundervisningsområdet blev udmøntet i Lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.). Følgende områder blev med kommunalreformen fuldt kommunalt myndigheds- og finansieringsansvar: Specialpædagogisk bistand til førskolebørn - Ansvaret for specialpædagogisk bistand til førskolebørn var delt mellem kommuner og amter, indtil kommunalreformens ikrafttræden. Klageadgang - Forældre til førskolebørn, der modtager specialpædagogisk bistand, har klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der kan dog alene klages over kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning samt tilbagekaldelse af henvisning til regionsrådets tilbud. Folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand - Kommunerne har overtaget hovedparten af amternes ansvar for det, der tidligere hed folkeskolens vidtgående specialundervisning. De amtskommunale skoler er overført til beliggenhedskommunen, mens de lands- og landsdelsdækkende specialskoler er overført til beliggenhedsregionen og Københavns Kommune. De ændrede regler er implementeret i Folkeskoleloven samt i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand (BEK nr af 15. december 2005) og den tilhørende vejledning (VEJ nr. 4 af 21. januar 2008). Klageadgang - Før kommunalreformen havde alene forældre til elever i vidtgående specialundervisning adgang til at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning ( Efter reformen er klageadgangen udvidet, så forældre til alle elever i specialklasser og skoler samt elever med støtte i den overvejende del af undervisningstiden har adgang til at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Specialundervisning for voksne - Amterne var indtil kommunalreformens ikrafttræden ansvarlige for specialundervisning for voksne. Nu har kommunalbestyrelsen det samlede ansvar, herunder finansieringsansvaret. Regionsrådet har ansvar for drift, udvikling og koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, som henvises fra kommunerne (kommunikationscentre m.v.). Amternes specialskoler for voksne blev overført til beliggenhedskommunerne, to lands- og landsdelsdækkende tilbud dog til regionen og Københavns Kommune. Det har fra og med 1. januar 2007 været muligt for kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen at hjemtage et kommunikationscenter. Lidt mere end halvdelen af kommunikationscentrene (herunder tale-, høre- og synsinstitutter m.v.) er placeret i regionerne, mens de øvrige er hjemtaget til beliggenhedskommunerne). Reglerne fremgår af Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne (LBK nr. 658 af 3. juli 2000 med senere ændringer) og i Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne (BEK nr. 378 af 28. april 2006). Ordblindeundervisning for voksne og tilbud under indlæggelse på hospital er fra 1. januar 2007 ikke længere tilbud efter lov om specialundervisning for voksne, men overflyttet til henholdsvis FVU-loven og sundhedsloven. Endvidere skal tilbud om specialundervisning for voksne alene gives, hvis der ikke kan gives et relevant tilbud med samme formål efter anden lovgivning, jf. 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne. Klageadgang Deltagere i voksenspecialundervisning kan klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over retslige forhold. 16

17 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Lov 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august Tilbuddet om individuelle ungdomsuddannelsesforløb for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov er moduleret over ungdomstilbud, som tidligere blev givet i henhold til lov om specialundervisning for voksne, og udviklingsrådenes redegørelser skal derfor også omfatte ungdomsuddannelsen. Det præciseres i bekendtgørelse om udviklingsrådene, at kommunernes redegørelser skal indeholde oplysninger om indhold, omfang og deltagerantal for ungdomstilbud efter Lov om specialundervisning for voksne. Ungdomstilbuddene er med det ændrede lovgrundlag fortsat omfattet af Bekendtgørelse om udviklingsråd som led i kommunalreformen. Kommunalbestyrelsernes redegørelser til udviklingsrådene og udviklingsrådenes redegørelser til Undervisningsministeriet skal derfor fortsat indeholde oplysninger om ungdomstilbuddene i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Brev med orientering herom er udsendt til statsforvaltningerne i juni Klageadgang - Den unge kan klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud samt om indholdet af ungdomsuddannelsen. I forbindelsen med overdragelsen af opgaverne fra de tidligere amter fik kommunerne overført de ressourcer, som amterne havde brugt på områderne, herunder ressourcer til opgaver med specialrådgivning og udredning - og med dem den specialiserede viden om de amtskommunale opgaveområder. Som supplement til kommunernes specialrådgivning blev VISO etableret. VISO har til formål at yde gratis, vejledende specialrådgivning til borgere, kommuner og institutioner samt gratis, vejledende bistand til kommunernes udredning i de mest komplicerede og specialiserede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune, samt til at sikre vidensudvikling og - formidling på social- og specialundervisningsområderne. VISO er hjemlet i 13 i lov om social service, og de nærmere regler er udmøntet i Bekendtgørelse om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO (BEK nr. 161 af 10. marts 2006). De specifikke regler om anvendelse af VISO på specialundervisningsområdet fremgår af de ovennævnte bekendtgørelser for de enkelte områder. 17

18 5. Bilag 2: UDVIKLINGSRÅDENES ARBEJDE De regionale udviklingsråd er nedsat til løbende at følge udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet efter kommunalreformen. Udviklingsrådet består af repræsentanter fra kommuner, regioner og brugerorganisationer. Hvert råd sender inden den 1. maj i årene 2008 til 2010 en redegørelse til Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Grundlaget for udviklingsrådenes redegørelser er årlige redegørelser fra kommunalbestyrelserne og regionsrådet samt eventuelle udtalelser fra handicapråd og brugerorganisationer. Redegørelserne danner basis for ministrenes løbende vurdering af, hvordan kommunalbestyrelserne og regionsrådene varetager deres opgaver efter kommunalreformen. Der er mulighed for, at ministrene kan fastsætte særlige temaer, som udviklingsrådene skal behandle i deres redegørelser. Undervisningsministeren har i 2008 valgt temaet specialundervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning til unge og voksne med særlige behov. Udviklingsrådene sekretariatsbetjenes af de regionale statsforvaltninger, og rådenes redegørelser samt grundlaget for disse kan findes på udviklingsrådenes hjemmesider via 18

Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen

Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen Redegørelse om udviklingen på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen Undervisningsministeren (Bertel Haarder) 1. INDLEDNING Med kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, er myndigheds-

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Side 1 af 13 0% 1% 100% 1 af 55. Skabelon for undervisningsområdet. Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): Viborg Kommune Carsten

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

1 af 60. Skabelon for undervisningsområdet

1 af 60. Skabelon for undervisningsområdet 0% 0% 100% 1 af 60. Skabelon for undervisningsområdet På mange af spørgsmålene er der supplerende forklaringer. Når sådan vejledning eksisterer, vil det fremgå ved teksten "VEJLEDNING HER" Hold musen over

Læs mere

1 af 67. Skabelon for undervisningsområdet

1 af 67. Skabelon for undervisningsområdet 0% 0% 100% 1 af 67. Skabelon for undervisningsområdet På mange af spørgsmålene er der supplerende forklaringer. Når sådan vejledning eksisterer, vil det fremgå ved teksten "VEJLEDNING HER" Hold musen over

Læs mere

1 af 58. Skabelon for undervisningsområdet

1 af 58. Skabelon for undervisningsområdet 0% 0% 100% 1 af 58. Skabelon for undervisningsområdet På mange af spørgsmålene er der supplerende forklaringer. Når sådan vejledning eksisterer, vil det fremgå ved teksten "VEJLEDNING HER" Hold musen over

Læs mere

Vis udskrift: "Undervisning MÅ IKKE ÅBNES"

Vis udskrift: Undervisning MÅ IKKE ÅBNES Side 1 af 24 0% 0% 1 af 58. Skabelon for undervisningsområdet På mange af spørgsmålene er der supplerende forklaringer. Når sådan vejledning eksisterer, vil det fremgå ved teksten "VEJLEDNING HER" Hold

Læs mere

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark

Udkast til. Rammeaftale 2008. - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark Udkast til Rammeaftale 2008 - vedrørende specialundervisningsområdet i Syddanmark 25. juli 2007 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 2 KOMMUNALE REDEGØRELSER 3 FREDERICIASKOLEN 4 NYBORGSKOLEN

Læs mere

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg)

Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på lovrevision om frit skolevalg) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 131 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Marts 2012 Høringsnotat (udkast af 12/3-12) Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning

Læs mere

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$!

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$! !""#$ %"" !"#!!$ % $$! & & $ & ' $ ( )!$*$+!$$$,)-.+!+$+/#+!$ & &.+!+$+ +0! 1 ' +!$+!$+2! 3 3 4+25++$2 ( ( 6 +!! $! +! & 7++$ # $$ % 7++$ +#$ & 7++$ #+!# $$ + &# 8$)..5$! 7 2+8 2 ' &()$* $ $ 1&"0$$$ $

Læs mere

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Indhold Forord... 1 s virke og sammensætning... 1 Nye strukturer med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Lovforslag nr. L 102 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Lovforslag nr. L 102 Folketinget Lovforslag nr. L 102 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

BØRN OG UNGE NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet - 1 - Dato: 5. Marts 2008. Sagsbehandler: Birgitte Bach

BØRN OG UNGE NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet - 1 - Dato: 5. Marts 2008. Sagsbehandler: Birgitte Bach BØRN OG UNGE Dato: 5. Marts 2008 NOTAT Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet Sagsbehandler: Birgitte Bach Sagsnummer: 2007120306E Børn og Unge Rådhuset Torvet, Afd. B1 7400

Læs mere

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330 0% 1% 100% 1 af 55. Skabelon for undervisningsområdet. Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): Struer Anette Holm unge under 18 årige

Læs mere

Udviklingsrådets redegørelse. for Sammendrag. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet

Udviklingsrådets redegørelse. for Sammendrag. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet Udviklingsrådets redegørelse for 2007 - Sammendrag Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet Indhold Forord... 3 Nye strukturer med kommunalreformen... 4 Udviklingen inden for børne-

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.

Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. BEK nr 760 af 24/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 034.24S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE

UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Til Indenrigs- og Socialministeriet og Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2010 UNDERSØGELSE AF DET SPECIALISEREDE HJÆLPEMIDDEL- OG KOMMUNIKATIONS- OMRÅDE Rambøll Olof Palmes Allé

Læs mere

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588 04-10-2018 1. Indledning

Læs mere

Rammeaftale for specialundervisning 2007 KKR NORDJYLLAND

Rammeaftale for specialundervisning 2007 KKR NORDJYLLAND Rammeaftale for specialundervisning 2007 KKR NORDJYLLAND Titel: Rammeaftale for specialundervisning 2007 Trykkeri: Aabybro Bogtrykkeri Udgivelsesdato: November 2006 Oplag: 1000 Yderlige informationer om

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen.

De to landsdækkende og landsdelsdækkende skoler; Fredericiakolen og Nyborgskolen, som begge fra 1. januar 2007 drives af regionen. Bilag 3 1. Rammeaftale 2007 vedrørende specialundervisning i Syddanmark Denne rammeaftale vedrørende specialundervisningstilbud indgår som bilag til rammeaftale 2007 på det sociale og socialpsykiatriske

Læs mere

FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE KL MARTS 2019 FAKTAARK FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE 2 01/ KOMMUNERNE LEVERER SPECIALISERET HJÆLP TIL FLERE Over 67.000 voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne LBK nr 787 af 15/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 153.93M.541 Senere ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Godkendelse af specialundervisning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne

Læs mere

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne

Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Teknisk sammenskrivning af lov om specialundervisning for voksne Hermed sammenskrives lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, med de ændringer, der følger

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service og 185 b, stk. 5,

Læs mere

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010 1. Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr.: Mette Sielemann, 4849 3145 1.2. Kommunenummer: 223 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: Beskriv og vurdér

Læs mere

Der var 99 verserende sager den 1. november 2007. Antallet af verserende sager er på nuværende tidspunkt nedbragt til 77.

Der var 99 verserende sager den 1. november 2007. Antallet af verserende sager er på nuværende tidspunkt nedbragt til 77. Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk Opgørelse af afsluttede sager i Klagenævnet

Læs mere

Undervisning 2009 Syddanmark

Undervisning 2009 Syddanmark Undervisning 29 Syddanmark 2 Indtast oplysninger om kontaktperson og kommunenummer Kontaktperson (navn og direkte telefonnummer) til evt afklarende spørgsmål: Christine Høstbo, 62234644 479 Kommunenummer:

Læs mere

Vis udskrift: "Børn 2009" https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa...

Vis udskrift: Børn 2009 https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa... Side 1 af 35 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er

Læs mere

DH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse

DH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse Region Midtjylland att. Lone Ring Madsen Hvidovre, den 26. februar 2008 Sag 08/258 Dok. 2756/08 /KP DH bemærkninger til region Midtjyllands redegørelse Indledningsvist vil DH gerne rose Region Midtjylland

Læs mere

PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4

PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG. Tirsdag den 24. april Kl til på Regionsgården i H 6. Møde nr. 4 K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI- OG SOCIALUDVALG Tirsdag den 24. april 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Regionsgården i H 6 Møde nr. 4 Medlemmer: Arly Eskildsen (formand) (F) Hanne Andersen

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2017 Maj 2017 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Page 1 of 6 LBK nr 929 af 25/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-08-2011 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 378 af 28/04/2012 2 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel

Læs mere

Show answers: Spørgeskemaundersøgelse

Show answers: Spørgeskemaundersøgelse Side 1 af 16 0% 1% 100% 1 af 52. Skabelon for regionsredegørelse 2007 Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): 2 af 52. Regionens navn: Region Nordjylland Region Midtjylland

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2018 Januar 2018 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2019 Januar 2019 Indledning Danske Regioner udgiver hvert år en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne LBK nr 929 af 25/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., Uddannelsesstyr., j.nr. 017.34K.261

Læs mere

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009 Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i December Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter.. 4 1.1 Kapaciteten.. 4 1.2 Driftsomkostninger.. 4 1.3 Anlægsomkostninger..

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014 0 4 0 0 8 4 0 0 0 49 3 00 02 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2014 April 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet

Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Udviklingsrådets redegørelse for 2008 Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet Indhold Indhold. 2 1. Indledning... 4 1.1

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Serviceniveaubeskrivelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentarer Forvaltningens indstilling s. 2 afsnit: PROCEDURE FOR

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 31.oktober 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2012-13 Fremsat den 29. november 2012 af børne og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Bemyndigelse til at fastsætte

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 29. sep. 2010 Sagsid.: std Version nr.: 3 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013 0 4 0 0 0 0 00 00 8 0000 490 0 00 0 3 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2013 Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012 Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven

Læs mere

Kompenserende specialundervisning for voksne.

Kompenserende specialundervisning for voksne. Kultur- og udviklingsudvalget. Voksen- og plejeudvalget. Kulturafdelingen Dato: 3. november 2009 Reference: Johan Legarth Direkte telefon: 89594090 E-mail: jol@norddjurs.dk Journalnr.: 09-2192 Notat om

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet for tilbud omfattet af rammeaftalen. Brønderslev Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet for tilbud omfattet af rammeaftalen. Brønderslev Kommune Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Brønderslev Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE.

HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 7. januar 2005 HØRINGSSVAR OM UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN VED LOV OM SOCIAL SERVICE. Kommunalreformen indebærer en ændret kommunal

Læs mere

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte Bilag 1: Nordjysk Socialaftale 2018-2019 Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte 1. januar 2018 Udvikling og koordinering er et bilag til Nordjysk Socialaftale 2018-2019, som giver en uddybende

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del

Læs mere

Svendborg Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på specialundervisningsområdet i region Syddanmark

Svendborg Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på specialundervisningsområdet i region Syddanmark Svendborg Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på specialundervisningsområdet i region Syddanmark Dette skema omfatter kommunens forventninger til forbrug af pladser på de specialundervisningstilbud,

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson. Ét svar i hver linje

Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson. Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er der supplerende

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune

Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010. for tilbud omfattet af rammeaftalen. Jammerbugt Kommune Skabelon for udarbejdelse af Kommunal redegørelse vedr. specialundervisningsområdet 2010 for tilbud omfattet af rammeaftalen Jammerbugt Kommune Indledning Denne skabelon omfatter kommunernes forventninger

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 38 Offentligt Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Af undervisningsministeren

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af udsatte børn og voksne

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af udsatte børn og voksne Punkt 6. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af udsatte børn og voksne 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2012/1 LSF 96 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2019 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 071.04L.391 Fremsat den 29. november

Læs mere

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:

Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension

Læs mere

Bilag 1. Lovgrundlag for VISO

Bilag 1. Lovgrundlag for VISO Bilag 1 Lovgrundlag for VISO Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 af lov om social service, 13 13. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og borgere med gratis vejledende

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

anette holm tlf

anette holm tlf 0% 1% 100% 1 af 67. Skabelon for Børn- og ungeområde (Alle -henvisninger er til Serviceloven, Lovbekendtgørelse nr 1117 af 26/09/2007): Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning April 2018 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 4 2. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune Frederikssund kommune Side 1 af 15 sider. Frederikssund kommune Kontaktperson Pernille Foged Tlf. nr. 47351407 Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9.

Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 3/2016 om hospitalslægers bibeskæftigelse af den 9. Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 17. marts 2017

Læs mere

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet 1 Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet Indhold Oversigt over de oplysninger, som skal foreligge inden 1. maj 2009 1. Nye

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: GM,JK,JH Dato: 21.november 2011 Sagsid.: bojoha Version nr.: 1 Sundhedsudvalget 17.oktober 2011 Kvalitetsstandard for: Navn Institutionen

Læs mere

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Oprettelse af knasttilbud i en daginstitution for børn, der har behov for særlig hensyntagen og støtte. Projektet forventes afsluttet med projektrapport

Læs mere

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 06. april 2009 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-15:30 Flemming Vejrum, Formand Johnny Sort Jensen (J) Fridolin Laager Elly Henriksen John Erik

Læs mere

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152...

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152... Side 1 af 16 0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt.

Læs mere

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41 Familieafdelingen 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 27: Heldagsskoler Svendborg Kommune driver heldagsskolerne Gl. Nyby og Juulgaarden, samt har ca.

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere