5 SKIVESTATIK Dækskiver Homogen huldækskive Huldækskive beregnet ved stringermetoden Eksempel 15

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 SKIVESTATIK 1. 5.1 Dækskiver 2 5.1.1 Homogen huldækskive 4 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden 8 5.1.2.1 Eksempel 15"

Transkript

1 5 Skivestatik 5 SKIVESTATIK Dækskiver Homogen huldækskive Huldækskive beregnet ved stringermetoden Eksempel Vægskiver Vægopstalter Enkeltelementers skivestyrke Dækelementer Specialdæk

2 5.1 Dækskiver Eftervisning af dækelementers evne til at overføre vandrette skivekræfter adskilles almindeligvis fra beregningen af dækelementerne for lodret last. For overskuelighedens skyld betragtes dækskiven i denne sammenhæng derfor som en selvstændig bygningsdel. Dækskivens fugearmering fastlægges ved beregningen for vind- og masselast. Dog vil det for bygninger der i henhold til sikkerhedsnormen kræves at kunne modstå lastkombination 3.1 (ulykkeslast) normalt være nødvendigt med yderligere fugearmering. Generelt anbefales det desuden altid at sikre en minimum sammenhængsstyrke i dækskiven i form af gennemgående armeringsforbindelser. Dette kan opnås ved at der i alle fuger etableres gennemgående trækforbindelser, så der både i tvær- og længdesnit i den enkelte dækskive kan overføres en gennemsnitlig trækkraft på 15 kn pr. løbende meter af tværsnittet. Denne trækkraft bestemmes svarende til de regningsmæssige armeringstyrker. I randfugerne skal der altid indlægges en gennemgående randstringer rundt langs hele dækkets periferi. Denne randstringer bør normalt bestå af to armeringsjern, hvert med en diameter på mindst 12 mm. Ved alle stød i randstringeren bør fugearmeringen omsluttes af lukkede bøjler svarende til det sædvanlige krav om tværarmering for stød. Stødlængden bør mindst regnes som svarende til stød i samme snit, dvs. den normale forankringslængde øget med 50%. Anvendes fugearmering med f yk = 550 MPa, og regnes f ck = 20 MPa for fugebeton, fås stødlængder som anført i skemaet. Antallet af lukkede bøjler kan sædvanligvis bestemmes svarende til den normale stødlængde uden det omtalte tillæg på 50%. Fugearmering Stødlængde Tværarm. i randstringer Y mm 5 bjl R5/stød Y mm 7 bjl R5/stød Y mm 9 bjl R5/stød I længdefuger er det som regel tilstrækkeligt at anordne fugearmering ved elementender, idet elementernes hovedarmering kan fungere som trækforbindelse. For at kunne regnes aktiv skal fugearmeringen forankres effektivt ved elementende. Ved randfuger er det nødvendigt at støde en U-bøjle ind vinkelret på randfugen, således at fugearmeringen i randfugen er omsluttet af U-bøjlen. 5.2

3 2Y12 Randfuger Y12 2Y12 Tværfuge 2Y12 U-bjl. Y10 Længdefuger 10x1,2 m U-bjl. Y10 2Y12 Figur 5-2: 7.3.1/1 Fugearmeringsplan la Figur 5-1: 7.3.1/2 Armeringsføring ved ved længdefuge/randfuge For at sikre en god forankring af fugearmeringen i dækelementernes forskydningszone under brand bør armeringen i længdefugerne mindst overholde følgende krav: a) Fugearmering skal altid mindst være Y12 i alle længdefuger, dog U-bøjler Y10 i alle længdefuger ved dækrande b) Fugearmeringen skal føres mindst l a = 1,5 m ind i længdefugen på hver side af tværfugen og ligge i et tilstræbt niveau omkring dækmidte. c) De to vandrette ben i U-bøjlerne, der omslutter randstringeren, skal føres mindst l a = 1,5 m ind i længdefugen og ligge symmetrisk om et tilstræbt niveau i dækmidte Placeringen af fugearmeringen og dennes omstøbning skal sikres under udførelsen, eventuelt ved anvendelse af afstandsholdere. 5.3

4 Ved ribbedæk kan dækskivens sammenhæng opnås ved hjælp af et armeret overbetonlag på dækelementerne, eller ved svejsesamlinger hvor svejsepladerne forankres med tværarmering i det enkelte element Homogen huldækskive I grundtilfældet betragtes en dækskive med jævnt fordelt vandret last w. Dækskiven forudsættes simpelt understøttet ved de to gavlvægge. Dækelementerne regnes i dette tilfælde at spænde fra facade til facade. Momentet ved skivemidte er og regnes med en indre momentarm på h int = 0,9 h skal randstringeren i facadefugen således kunne optage en træk kraft af størrelsen Den tilsvarende trykkraft i toppen af skiven skal kunne overføres som et jævnt fordelt tryk vinkelret på dækelementerne, svarende til at N c fordeles over en trykzonehøjde y = 0,2 h. Figur 5-3: Dækskive Figur 5-4: Snitkræfter i dækskive 5.4

5 Figur 5-5 Ved forskydningsundersøgelsen deles skiven op i et passende antal felter, og hvert felt undersøges for sig. I det viste eksempel deles hver halvdel af dækskiven op i to felter, I og II. Da en væsentlig del af skivelasten, w, kan virke som et træk i læsiden, dimensioneres hvert felts forskydningsarmering for den maksimale forskydningskraft der optræder i feltet. Disse kræfter er for henholdsvis felt I og II: Forskydningsarmeringen, der udgøres af fugearmeringen mellem dækelementer, dimensioneres efter diagonaltrykmetoden, jfr. betonnormen, idet der anvendes cotθ = 1. Med den indre momentarm h intskal fugearmeringen i felt I dermed kunne optage følgende trækkraft pr. længdeenhed i et snit parallelt med facaden: Med dækelementbredden b giver dette et fugearmeringsareal pr. dækfuge på hvor f yd er fugearmeringens regningsmæssige flydespænding. Eventuelt kan fugearmeringen koncentreres som 2 A t i hver anden fuge. I de fleste tilfælde er dækelementernes hovedarmering tilstrækkelig til også at kunne fungere som skivens forskydningsarmering. Der skal så blot sørges for U-bøjleforankringer ved fugeender og for stødjern over tværfuger. 5.5

6 I felt II i det viste eksempel kræves kun halvt så meget fugearmering som i felt I. Også forskydningsoverførslen mellem to dækelementer skal undersøges. I det viste eksempel er det i denne forbindelse igen V I, der er dimensionsgivende. Afhængigt af dækelementtypen må den dimensionerende forskydningskraft i en dækfuge ikke overstige værdien i vedstående diagram. I diagrammet betegner A s det tværsnitsareal af stringerarmeringen der kan regnes effektiv for hver ende af dækelementet, Figur 5-6: Forskydningsstyrke i længdefuger I flerskibsbygninger, hvor to dækelementender støder op til en tværfuge, skal stringerarmeringen dimensioneres svarende til det samlede bidrag fra de to dækelementer. I diagrammet er der taget hensyn til både fugernes og selve dækelementernes maksimale forskydningskapacitet. Til den ovenfor beregnede værdi af A s skal der ved gavle lægges et bidrag A s: hvor w g er resultanten på dækskiven for vindens sug på gavlen. Armeringskraften (A s + A s) f yd skal være effektivt forankret ved gavlhjørner, hvilket sædvanligvis sikres ved hjælp at en vinkelbøjle i gavlhjørnet. 5.6

7 Dækskiven bør normalt ikke designes med en smal breddevariant i dækket liggende helt ud til en gavl eller tilsvarende. Dette skyldes at det yderste dækelement skal virke som en vandret bjælke. Bjælken skal dels optage normaltrykket i fugen ind mod næste dækelement stammende fra forskydningsoverførslen (A s f yd ), dels eventuelt vindsug (A sf yd ). Se Figur 5-7. Udenfor designet af selve dækskiven ligger en eftervisning af at de vandrette reaktioner kan overføres fra dækskive til vægskiver. Dette emne behandles i afsnit 5.2. Figur 5-8: Armering i tværfuge ved ét- og ved flerskibsbygninger Figur 5-7: Forhold ved gavl 5.7

8 5.1.2 Huldækskive beregnet ved stringermetoden Skiver med mere kompleks geometri må opdeles i regulære felter, der hver for sig kan designes ved hjælp af metoderne fra den homogene dækskive. Her er stringermetoden i en udgave baseret på plasticitetsteorien et effektivt hjælpemiddel. Ved denne metode inddeles skiven, eller en del af skiven, i en række rektangulære felter med et net af stringere. Stringerne er idealiserede træk-/trykstænger og de rektangulære felter mellem stringerne betragtes som rene forskydningsmembraner. Ofte er det kun en del af skiven der undersøges ved hjælp af stringermetoden. Eksempelvis, hvis den midterste del af skiven er homogen, kan skiven på midterstrækningen designes for moment og forskydning på sædvanlig måde. Siden designes så gavlsektionerne for sig, hvor der for eksempel kan være tale om større skakthuller, I de sektioner der skal undersøges ved hjælp af stringermetoden vil det normalt være en stor beregningsmæssig hjælp at regne med sektionens maksimale forskydningskraft konstant over hele sektionen. Dette vil ikke føre til væsentligt merforbrug af fugearmering. Tilsvarende kan det være en fordel at tegne nogle af de rektangulære felter lidt mindre end de egentlig er, hvis der derved kan vindes symmetri i sektionens opdeling. Ved opdelingen nummereres alle stringerne (1, 2, 3... og a, b, c...) og alle forskydningsmembranerne (I, II, III...) Stringerkræfterne, S, regnes konsekvent positive som træk, og for forskydningsspændingerne i forskydningsmembranerne regnes med den sædvanlige fortegnskonvention for forskydningsspændinger. Mellem forskydningsmembraner og stringere sker kraftoverførslen ved ren forskydning. 5.8

9 Figur 5-10: Dækskive med huller Figur 5-11: Stringersystem Figur 5-9: Fortegnsdefinition 5.9

10 For den udskårne sektion af dækskiven opstilles den over ordnede ligevægt. Forudsættes kraften i stringer b og c at være lig med nul ved krydset med stringer 4, fås Herefter kan ligningerne til bestemmelse af forskydningsspændingerne i forskydningsmembranerne opstilles. Dette gøres ved at opstille forskydningsligevægt for hver af de viste snit (A, B, C og X, Y, Z). Disse ligevægte giver i det viste eksempel, når membrantykkelsen sættes til t = 1: Disse ligninger er ikke lineært uafhængige. Der vil altid være én ligning for meget, når den ydre ligevægt er opfyldt. Dette kan indses ved at betragte en situation med kun ét membranfelt. De to påførte stringerkræfter sikrer momentligevægten af feltet, Forskydningsligevægt i snit A og X giver da enslydende hvilket svarer til den sædvanlige betingelse for forskydningsspændinger, τ xy = τ yx 5.10

11 Figur 5-14: Beregning af kræfter i stringer Figur 5-13: Indlagte snit Figur 5-12: Situation ved ét menbranfelt 5.11

12 Af de seks ligninger i eksemplet er der således kun fem uafhængige. Da der er otte ubekendte forskydningsspændinger vælges de tre derfor frit. Ved regulære skiver vil det ofte være bekvemt at vælge de ubekendte forskydningsspændinger svarende til felterne beliggende langs to naborande som antydet ved skravering nedenfor. Hermed kan de ubekendte forskydningsspændinger sædvanligvis findes uden at kræve løsning af et egentligt ligningssystem. Figur 5-15: Forslag til valg af felter med uafhængige ubekendte Vælges eksemplets forskydningsspændinger i område I, II, III, IV og VI som ubekendte skønnes først de resterende tre forskydningsspændinger: Som overtallig ligning vælges nu forskydningsligevægten i snit X, der går gennem flere felter med ubekendte forskydningsspændinger. Også snit A går gennem flere felter med ubekendte forskydningsspændinger og løses derfor til sidst. 5.12

13 De resterende fire ligninger løses nu let: Hermed løses også den sidste ligning let: I ligning X kan de fundne forskydningsspændinger eventuelt indsættes som kontrol. Fordelingen af forskydningsspændingerne bliver da i alt som vist på figuren: Figur 5-16: Forskydningsspændinger, faktor Q/b De skønnede forskydningsspændinger kan give uforholdsmæssigt store værdier for enkelte af de ubekendte ved løsning af ligningerne. I så fald kan det vælges at ændre på nogle af de skønnede værdier og derefter prøve om løsning af ligningerne fører til en gunstigere fordeling af forskydningsspændingerne. 5.13

14 Nu kan stringerkræfterne bestemmes. Dette gøres sikrest ved at opstille ligevægt sektion for sektion for hver stringer. Figur 5-17: Kraftbestemmelse i stringer 2 Den sidste bestemmelse af S = 0 fungerer som kontrol af randbetingelsen for stringeren. For oversigtens skyld tegnes stringerkræfterne op som vist, idet det for stringer 4's vedkommende bemærkes at kraften V forudsættes ophængt nederst i stringeren, svarende til at denne stringer virker som vederlag for den resterende dækskive ind mod midten. 5.14

15 Figur 5-18: Optegning af stringerkræfter Stringer 1 er forudsat kraftfri, idet forskydningskraften fra membranerne I, IV og VI regnes ført direkte ind i vægskiven i gavlen. I fugerne indlægges fornøden armering til at optage de beregnede stringerkræfter. Hertil skal så yderligere indlægges fugearmering i hvert af felterne I-VIII svarende til reglerne for en homogen dækskive med hvor τ er den beregnede forskydningsspænding i det enkelte felt. Membrantykkelsen, t, var i eksemplet sat til Eksempel - Regneeksempel Figur 5-19: Dækskive 5.15

16 En bygnings etageplan er som vist på figuren. Vind på tværs af bygningen skal af dækskiven føres ud til gavlene. Dækelementerne spænder fra facade til facade, dog ved skakt fra facade til længdeskillevæg. Fugearmeringen skal fastlægges, idet der overalt anvendes armering med flydespænding og idet der forudsættes normal sikkerhedsklasse og normal kontrolklasse. Armeringsjern betegnes ved Yaa, hvor Y angiver armeringskvaliteten og aa jernets diameter i mm. Som randstringer anvendes 2Y12 hele vejen rundt om dækskiven. Denne randstringer har armeringsarealet og dermed en regningsmæssig trækstyrke på I et snit på tværs af dækskiven kan der således optages en gennemsnitlig trækkraft af størrelsen hvilket er større end de normalt forlangte 15 kn/m. Moment ved skivemidte kræver optagelse af en trækkraft i randstringeren: 5.16

17 Ved gavl Ø kræver forskydningsoverførslen i dækskiven at der etableres tværgående forskydningsarmering pr. dækelement svarende til hvor der regnes med dækelementbredden b = 1,2 m. Der indskydes U-bøjler, Y8 i hver fuge mellem dækelementerne, så randstringeren omsluttes af U- bøjlerne. Disse har armeringsarealet U-bøjlerne overfører trækkraften til dækelementerne. Med så beskedent behov for tværarmering som i det aktuelle tilfælde kan der regnes med at dækelementernes hoved armering sikrer den nødvendige tværforbindelse mellem facaderne. Forskydningsoverførslen mellem de sidste dækelementer ude ved gavlen kræver en trækkapacitet for randstringeren som vist i diagrammet, Figur 5-6. hvilket giver: På gavlen forudsættes samtidig et vindsug svarende til et udadrettet træk i dækskiven af størrelsen Dette giver et bidrag til randstringerens mindste trækkapacitet på Nær bygningshjørnet skal randstringeren dermed i alt kunne optage trækkraften 5.17

18 Der indlægges 2Y12 hjørnejern i hvert bygningshjørne for at sikre randstringerens forankring. Ved gavl V undersøges dækskiven ved hjælp af stringermetoden. Figur 5-20: Stringersystem Der regnes med konstant værdi af forskydningskraften over hele området: Momentligevægt giver da: Lodret forskydningsligevægt i snit gennem område II: 5.18

19 Vandret forskydningsligevægt i snit gennem område III: Lodret forskydningsligevægt i snit gennem område I og III: Som overtallig ligning er således valgt vandret forskydningsligevægt i snit gennem område I og III. Største forskydningsspænding optræder i område II. Der kræves her tværgående forskydningsarmering pr. dækelement svarende til U-bøjlerne Y8 udgør således også her sammen med dækelementernes hovedarmering tilstrækkelig tværforbindelse i bygningen. I modellen fordres stringer i at kunne optage hele forskydningskraften. Dette kræver armeringsarealet Der indlægges 3Y10~236 mm 2 symmetrisk om den teoretiske placering af stringer 1, dvs. Y10 i hver af de tre nabodækfuger. Stringer 2 skal ved krydset med stringer b kunne optage en trækkraft af størrelsen hvilket også kunne findes som 5.19

20 Dette kræver et armeringsareal på Der indlægges Y14~154 mm 2 i den pågældende dækfuge. Bemærk at stringer 2 netop er flyttet en dækelementbredde ind fra skakten for at sikre denne stringers forankring i en sædvanlig dækfuge. Stringer b skal i krydset med stringer 2 optage en trækkraft på svarende til armeringsarealet: Hertil skal lægges fornøden armering til også at sikre optagelse af de tværgående forskydningskræfter langs stringer 2. I diagrammet, Figur 5-6: Forskydningsstyrke i længdefuger, skal her indsættes svarende til bidraget fra den nederste del af dækskiven og fra den øverste del af dækskiven. I fugen ved stringer 2 skal således mindst ligge en fugearmeringsmængde af størrelsen Der indlægges 2Y12 ~ 226 mm 2. Også forskydningskraftoverførslen i etagekrydsene ved gavlene skal sikres. Se nærmere i afsnit

21 Vedrørende fastholdelse af gavlen for vindsug i denne ende af bygningen bemærkes at kræfterne, der skal overføres til fugearmeringen, på grund af længdevæggen bliver væsentlig mindre end i modsatte bygningsende. Figur 5-21: Fugearmering 5.2 Vægskiver Beregning af vægskiver omfatter i denne sammenhæng undersøgelse af kraftforløbene i skivens plan. For beregning af de enkelte vægelementers søjlestyrke henvises til kapitel 8. Skiveundersøgelserne kan dels dreje sig om hele vægopstalter, dels om enkeltelementer med komplekse understøtnings-, belastnings- eller udsparingsforhold. 5.21

22 Figur 5-22: Skivekræfter i væg Vægopstalter Der betragtes en vægopstalt med vandrette og lodrette laster som vist. De vandrette laster H er reaktionerne på væggen fundet ved den vandrette lastfordeling. De lodrette laster G er de enkelte vægges egenvægt, og de fordelte laster q er belastningen fra de enkelte etagedæk. I mange tilfælde vil den farligste lastkombination svare til maksimal vandret last samtidig med minimal lodret last. Andre lastkombinationer kan være farligere. Eksempelvis hvis væggen er hårdt udnyttet som søjle, eller hvis der er dørhuller i den ene side. Da vil det også være relevant at undersøge forholdene for vandret last sammen med maksimal lodret last på en del af, eller eventuelt hele konstruktionen. Sådanne vægges sikkerhed mod væltning kan være forskellig i de to retninger. 5.22

23 På opstalten er vist nogle lodrette laster V. Disse svarer til eventuel kraftoverførsel mellem den betragtede væg og nabovægge. Figur 5-23: Vægelement med destabiliserende lodret last over dørhul Figur 5-24: Stabilitetsundersøgelse 5.23

24 Stabilitetsundersøgelsen omfatter principielt følgende punkter, a-e, for hvert enkelt element i opstalten: A: Forskydningsundersøgelse i støbeskellet mellem vægelementet og ovenliggende dæk. Dette støbeskel regnes normalt glat, så i eksemplet fås for element 1: Her er friktionskoefficienten i støbeskellet µ = 0,5, N1 er den samlede ydre normalkraft der kan regnes til gunst i støbeskellet, A t f yd er et normalkraftbidrag fra opragende bøjler eller anden effektivt forankret armering gennem støbeskellet, og ΔF er et eventuelt bidrag til forskydningskapaciteten fra dorne etc. i elementets overside. Se nærmere i afsnit B: Forskydningsundersøgelse i støbe skellet mellem vægelement et og underliggende dæk svarende til det i pkt. a gennemgåede. Hvis der i pkt. a ikke er medregnet bidragene µ A t f yd eller ΔF, kan pkt. b normalt springes over. C: Væltningsundersøgelse i snittet mellem vægelementet og underliggende dæk. Dette foretages eksempelvis som vist for element 2 ved at opstille momentligevægtsligning omkring punkt A, idet x er afstanden fra punktet A til resultanten af den samlede normalkraft i snittet svarende til den undersøgte lastkombination. Normalkraften N 2 kan som regel regnes jævnt fordelt over længden 2x målt fra punktet A svarende til linjelasten Denne linjelast må hverken overstige elementets søjlestyrke eller trykstyrken af etagekrydset. I visse tilfælde kan væltningssikkerheden øges ved hjælp af en lodret armering, der kan overføre en trækkraft T til den underliggende konstruktion. Det skal da sikres at den underliggende konstruktion kan optage trækkraften T. Den lodrette armering i væggene kan etableres ved hjælp af stigbøjlesamlinger eller ved hjælp af armering indstøbt i korrugerede rør indstøbt i elementerne. Se også typetegning og i håndbogens bind 4. Tilsvarende skal det altid sikres at linjelasten n2 ikke kan fremkalde lokalt brud i den underliggende konstruktion, eksempelvis i forbindelse med udsparinger i væggen nedenunder. D: Styrkekontrol af samlingerne ved eventuel kraftoverførsel til nabovægge. Herunder også kontrol af at kræfterne V kan føres videre i nabovæggene. E: Kontrol af elementets egen skivestyrke. Se nærmere i det følgende. Det kan fra tilfælde til tilfælde variere meget, hvor mange af de beskrevne undersøgelser det er nødvendigt at gennem føre for hvert enkelt element. 5.24

25 5.2.2 Enkeltelementers skivestyrke For massive vægelementer der indgår i de stabiliserende vægge, er der to hovedtilfælde. I første hovedtilfælde overføres al lodret last i etagekrydsene, hvor også de vandrette laster overføres til elementet. Under forudsætning af at sikkerheden mod væltning er til fredsstillende alene ved udnyttelse af konstruktionens egenvægte (G og q), kan kræfterne altid føres ned som rent tryk gennem elementet uden at fremkalde brud. I det andet hovedtilfælde overføres der lodrette kræfter langs elementets sidekanter. I så fald er det nødvendigt at indlægge særlig skivearmering i elementet, da der ellers kan optræde væltning i forbindelse med trækbrud i betonen. Skivearmeringens udformning afhænger af hvorledes de lod rette kræfter V føres ind i elementet. Overføres kræfterne via udragende hårnålebøjler med låsejern i de lodrette vægfuger kan skivearmeringen bestå af simple armeringsnet, der kan overføre trækkræfterne i hårnålebøjlerne, som skal føres mindst en forankringslængde ind i elementet. Hvis kræfterne V føres ind i elementet via stigbøjlesamling er eller lodret stødarmering indstøbt i korrugerede rør, ind lægges der normalt særlig lodret armering hvortil kræfterne regnes overført. Endvidere indlægges U-bøjler omkring den ne lodrette armering for at sikre at kræfterne kan drejes ned mod elementets fodpunkt. Endelig indlægges simple armeringsnet for at føre kraften T = V cotθ på tværs over til den modsatte side af skiven, hvor forankringen af kraften T modsvares af en drejning af trykkraften ned gennem elementet. 5.25

26 Figur 5-27: Første hovedtilfælde Figur 5-26: Brudrisiko ved andet hovedtilfælde Figur 5-25: Indre kræfter i andet hovedtilfælde 5.26

27 Ved mere komplekse elementgeometrier kan stringermetoden anvendes til at analysere elementet. Dette kan både være aktuelt for elementer der indgår i stabiliserende vægge, og for selvbærende vægskiver der virker som høje bjælker. Forskydningsspændinger og stringerkræfter findes som beskrevet i afsnit 5.1. Stringermetodens styrke består i at være en rationel måde at angribe opgaven på. Ofte vil arbejdet med stringermodellen føre frem til at man kan gennem skue en simpel statisk virkemåde for elementet. For vægelementerne knytter der sig nogle særlige forhold til anvendelsen af stringermetoden. Først og fremmest må stringerne indlægges i passende afstande fra elementrande og udsparinger. En afstand mellem stringer og fri kant på Ca. 10% af forskydningsfelternes størrelse vil ofte være passende. Hvis afstanden mellem to parallelle stringere bliver forholdsvis lille, kan det være rimeligst at slå de to stringere sammen til én. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved vinduesoverliggere med klemt geometri. De ydre kræfter på elementet ækvivaleres med enkeltkræfter der angriber langs stringerakserne. Dette betyder at vinduesoverliggere mv. skal undersøges særskilt, når det overordnede kraftforløb i elementet er bestemt via stringer metoden. I det viste tilfælde er stringerne indlagt så der dannes 8 forskydningsfelter. Der kan opstilles i alt 7 ligninger svarende til forskydningsligevægt i snittene A, B, X, Y, Z, Æ, Ø. Da der altid er én overtallig ligning må der arbejdes med 6 ubekendte forskydningsspændinger. 5.27

28 Figur 5-28: Vægskive med stringersystem Figur 5-29: Forhold i øverste hjørne For eksempel kan det vælges at skønne forskydningsspændingerne i felterne II og III. Er der nogenlunde symmetri i den lodrette belastning, vil det i et tilfælde som det viste normalt give rimelige løsninger hvis man sætter hvilket giver en god udnyttelse af felt II. For felt III vil en positiv værdi af τ III modsvarer opbygning af en trykkraft i den øverste, vandrette stringer. Vælges τ III = 0, vil situationen svare til at kun vægdelen mellem de to nederste stringere medvirker ved overføring af lodret last ud til understøtningerne. 5.28

29 For τ III kan vælges størrelsen hvor T er trækkapaciteten af stringer 5. Dette valg vil netop svare til fuld udnyttelse af stringer 5 ved det nederste vindueshjørne. Figur 5-30: Udnyttelse af stringer 5 De resterende forskydningsspændinger findes nu af lige vægtsligningerne. Det vil være bekvemt at vælge ligningen svarende til forskydningsligevægt i snit A som overtallig og at løse ligningen svarende til snit X sidst. De øvrige snit går hver især netop gennem et felt med ubekendt forskydningsspænding. Figur 5-31: Udnyttelse af trykstringer Der indlægges trækarmering til optagelse af positive stringerkræfter. For negative stringerkræfter kontrolleres det at et symmetrisk betontværsnit indlagt omkring den teoretiske stringerakse kan optage de tilsvarende trykspændinger. Til optagelse af forskydningsspændingerne i felterne kan indlægges jævnt fordelt armering, der dimensioneres efter diagonaltrykmetoden med cotθ = l. 5.29

30 Figur 5-32: Forskydningsarmering i felt Med afstanden a mellem armeringsjernene kræver vandret ligevægt at medens lodret ligevægt kræver Af disse to ligninger fås Med cotθ = l skal forskydningsarmeringen kunne optage samme kræfter i lodret og vandret retning. N t kan fordeles på ét eller to armeringsnet efter ønske. Det er yderst vigtigt at forskydningsarmeringen forankres effektivt. Det kan enten gøres ved at udforme forskydningsarmeringen som bøjler der omslutter stringerne, ved at støde forskydningsarmeringsjernene med U-bøjler der omslutter stringerne, eller ved at føre forskydningsjernene en forankringslængde l a ud over de felter hvor den er aktiv. 5.30

31 Eksempelvis som vist på figuren, Figur 5-33: Eksempel på armering af felt hvor forskydningsarmeringen i et felt under et vindue ud gøres af lukkede bøjler i lodret retning og af U-bøjler i vandret retning. I forskydningsfelter med et rimeligt forhold mellem højde og bredde vil det ofte være muligt at undvære den jævnt fordelte forskydningsarmering. I stedet sikres forskydnings optagelsen via en buevirkning, der til gengæld kræver en effektiv forankring af alle trækstringere. Den jævnt fordelte forskydningsspænding τ ækvivaleres således med koncentrerede kræfter ved to hjørner der forbindes af en trykdiagonal. Figur 5-34: Ækvivalens mellem fordelte forskydningsspændinger og trykdiagonal i felt Metoden kan med rimelighed anvendes for en feltgeometri der overholder følgende: 5.31

32 Ydergrænserne svarer til forholdene i en trykbue som vist nedenfor. Figur 5-35: Buevirkning Under vinduet begrænses trykzonehøjden til: I en buemodel tillades at der i denne trykzone overføres en trykkraft af størrelsen hvor v er effektivitetsfaktoren svarende til sædvanlig for skydning. Kraften V bliver svarende hertil Dette svarer til en forskydningsspænding i felt III af størrelsen: 5.32

33 Med ydergrænsen a 2b kan der således regnes med buevirkningen i et forskydningsfelt, hvor der ved stringermetoden er fundet en forskydningsspænding der overholder hvis enhver trækstringer i hver ende forankres fuldt ud for sin maximale trækkraft. Dette nødvendiggøres som nævnt af at stringerkraften ikke klinger jævnt af langs forskydningsfeltets rand, men i realiteten overføres koncentreret ved forskydningsfeltets hjørne. 5.3 Dækelementer Dækelementer beregnes sædvanligvis af elementleverandøren på baggrund af den projekterendes lastspecifikationer. Se afsnit 3.1. Beregningerne udføres på grundlag af leverandørens egne dimensioneringstabeller, der i vidt omfang er baseret på funktionsprøvning Specialdæk Altanelementer eller andre specialelementer der udformes som slapt armerede dæk skal dimensioneres i henhold til betonnormen. Beregningerne bør her omfatte følgende i brudgrænsetilstanden: Bøjningsbæreevne Forskydningsbæreevne Detailbæreevner og følgende i anvendelsesgrænsetilstanden: Nedbøjningsvurdering Revneviddebestemmelse Vedrørende bøjningsbæreevne, nedbøjningsvurdering og revneviddebestemmelse kan principper og diagrammer fra kapitel 6 også anvendes til slapt armerede dæk. 5.33

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3]. A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler

Læs mere

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning.

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet

Indhold. 1. Alment BETONELEMENT-FORENINGEN. Dokumentationsark og vejledning Version Skivebygningers hovedstabilitet Indhold 1. Alment... 1 2. Resultatudskrifter... 2 2.1 Systemdata... 2 2.2 Vægskiver... 2 2.3 Vægplan... 3 3. Vejledning... 4 3.1 Indtastning af systemdata... 5 3.2 Indtastning af etagekonturer... 6 3.3

Læs mere

Betonelement-Foreningen, 2. udgave, august 2014

Betonelement-Foreningen, 2. udgave, august 2014 BEF Bulletin no. 3 Betonelementbyggeriers robusthed Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S Betonelement-Foreningen, 2. udgave, august 2014 Page 1 Forord... 3 1. Indledning... 4 2 Metoder til

Læs mere

Betonelement-Foreningen, september 2013

Betonelement-Foreningen, september 2013 BEF Bulletin no. 3 Betonelementbyggeriers robusthed Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S Betonelement-Foreningen, september 2013 Page 1 Forord... 3 1. Indledning... 4 2 Metoder til sikring

Læs mere

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01.

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01. Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland Vejledning T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk i vægge Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato:

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)

Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009 ES-CONSULT A/S E-MAIL es-consult@es-consult.dk STAKTOFTEN 0 DK - 950 VEDBÆK TEL. +45 45 66 10 11 FAX. +45 45 66 11 1 DENMARK http://.es-consult.dk Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur). Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet

Helvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf. 33 66 53 01 N O T A T DATO: 16. oktober 2006 REV.: TIL: FRA: VEDR.: 10. oktober 2012 hanfin, holviv, firsha K-håndbog

Læs mere

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,). Indledning Anvendelsesområde Programmet behandler terrændæk ifølge FEM (Finite Element Metoden). Terrændækket kan belastes med fladelast (kn/m 2 ), linjelaster (kn/m) og punktlaster (kn) med valgfri placering.

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Noter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole

Noter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Noter om Bærende konstruktioner Membraner Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En membran er et fladedannende konstruktionselement, der i lighed

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro

Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann

Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Bilag K-Indholdsfortegnelse

Bilag K-Indholdsfortegnelse 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K-7 1.3 Egenlast K-9 1.4 Vindlast K-15 1.5 Snelast K-5 1.6

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S B E T O N E L E M E N T F O R E N I N G E N Transportarmerede betonelementvægge Deformationsforhold og svigttype 13. marts 2012 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1 Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave Data: bredde flange b 50mm Højde 400mm Rumvægt ρ 4 kn m 3 Længde L 4m q 0 kn R 0kN m q egen ρb.44 kn m M Ed 8 q egen q L 4 RL 4.88 kn m Linjelast for egen vægten

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1992-1-1 DK NA:2011og erstatter

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde : BETONSØJLE VURDERING af dimension 1 Betonsøjle Laster: på søjletop egenlast Normalkraft (Nd) i alt : 213,2 kn 15,4 kn 228,6 kn Længde : søjlelængde 2,20 m indspændingsfak. 1,00 knæklængde 2,20 m h Sikkerhedsklasse

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

ELEMENTÆR STATIK. Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG

ELEMENTÆR STATIK. Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG ELEMENTÆR STATIK Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG Elementær statik Af Karl Terpager Andersen 1986 og 1992 Polyteknisk Forlag 2. udgave 1992, 4. fotografiske oplag 1998 1. udgave, digital

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

Helvægge af letklinkerbeton

Helvægge af letklinkerbeton Statik Helvægge af letklinkerbeton Projekteringsanvisning for beregning og anvendelse af letklinkerelementer. Bæreevne og stabilitet Hæfte 2 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April

Læs mere

3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner

3/13/2003. Tektonik Program lektion Stabilitet ved anvendelse af skiver. Stabilitet af bygningskonstruktioner Tektonik Program lektion 5 8.15-9.00 Stabilitet ved anvendelse af skiver 9.15 9.30Pause 9.30 12.00 Opgaveregning. Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut 5, Aalborg Universitet March 13, 2003 P.H.

Læs mere

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5.

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5. Gennemlokning af plader iht. DS/EN 1992-1-1_2005 Anvendelsesområde for programmet Programmet beregner bæreevnen for gennemlokning af betonplader med punktlaster eller plader understøttet af søjler iht.

Læs mere

SL-DÆK D A T A B L A D

SL-DÆK D A T A B L A D SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination

Læs mere