DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ

Transkript

1 DEN DANSKE KIRKE I SCHWEIZ Nr.1 Forår 2009 Tulipaner i vase hos Karen Blixen på Rungstedlund

2 Biskop Jan Lindhardt prædikede i Bolligen Luciapiger

3 DET NYE ÅR Vi er allerede godt i gang med et nyt år, men vil alligevel benytte lejligheden til at sige tusinde tak til alle for et godt kirke år Det er dejligt, at så mange bakker op omkring vores kirke, for uden denne opbakning og støtte ville vi ikke have en dansk kirke i Schweiz. I sidste nummer af kirkebladet skrev jeg lidt om arbejdet i menighedsrådet og kirkekomitéerne og baggrunden for at deltage aktivt i dette arbejde. Jeg vil gerne forsætte lidt i samme spor, da tiden går meget hurtigt og vi allerede har valg til menighedsrådet den 15. marts 2009 ved kirkens årsmøde. I Danmark er der menighedsrådsvalg hver 4. år, sidste valg var i november 2008 og ved den anledning blev biskop Søren Lodberg Hvas, Aalborg bedt om at komme med en kommentar til spørgsmålet Er menighedsrådsvalget et valg af værdi? Biskop Søren Lodberg Hvas indledte sit svar med endnu et spørgsmål: Er Den danske Folkekirke værd at bevare, at arbejde for at styrke og udvikle, således at Folkekirken fortsat kan være det åndelige hjemsted for langt størstedelen af det danske folk? Hvis man vil sige ja til det sidste spørgsmål: Folkekirken er virkelig værd at bevare og gøre en målrettet og engageret indsats for - ja, så er menighedsrådsvalget et valg af meget stor værdi. Vores kirke sognet Schweiz har sine egne vedtægter (kan læses på kirkens hjemmeside), hvoraf det fremgår at.menighedsrådet, der består af maksimalt otte medlemmer. Medlemmerne vælges for to år ad gangen på kirkens årsmøde, således at halvdelen af dem er på valg hvert år. I år er tre kandidater på valg og alle tre ønsker heldigvis genvalg, da det ikke er nogen let opgave at finde nye kandidater. Der er én ledig plads i menighedsrådet, som vi meget gerne vil have besat, da vi har brug for alle hænder, nye kræfter og nye ideer i det daglige arbejde. Stil op og vær med til at vi fortsat har en aktiv kirke, da vi mener, valg til menighedsrådet har værdi. Rigtigt godt nytår og tak til alle. Ann-Beth Møller 3

4 4

5 Meddelelser og nyt Kirkebladets trykning og udsendelse er i 2009 betalt af The Christian Help Foundation Vi takker for hjælpen Betaling ved kirkelige handlinger i Schweiz: Barnedåb i forbindelse med gudstjenester er gratis Barnedåb uden for gudstjenester CHF 400 Bisættelse/begravelse CHF 400 Konfirmandundervisning og konfirmation CHF 800 Velsignelse af indgået borgerlig vielse CHF 800 Annoncering i kirkebladet 1/1 side 3 numre CHF / 2 side 3 numre CHF 400 Bidrag og donationer via e-banking Bor De uden for Schweiz kan Deres bidrag og donationer nu også betales via Deres eventuelle e-banking system til kirkens bankkonto. Betalings-detaljerne er: Navn Eglise Danoise en Suisse Bank navn UBS SA, Case Postale, 1211 Genève 2 Clearing no IBAN no. CH M1 V BIC/Swift UBSWCHZH80A Account no M1V T R A N S P O RT - af større og mindre ladninger/forsendelser mellem Danmark og Schweiz, lokalt samt til og fra europæiske destinationer tilbydes af Kristian Christensen Tlf.: / mobil: kc@pj.dk 5

6 FOR DE UNGE Filmaften Fredag den 13. marts kl Alle unge fra 12 år og opefter er velkomne i præstegården til en filmaften. Vi vil se Svend Kragh Jacobsens ungdomsfilm Vil du se min smukke navle Filmen er fra 1978, men er stadig aktuel, for hør blot hvad der står på coveret: I sin famlen efter løsningen på pubertetens svære kærlighedskvaler bliver 16-årige Claus og klassekammeraten Lene hvirvlet ud på følelsernes dybe hav under et lejrskoleophold i Sverige..En film om lykke, sorg, kærlighed og jalousi. Mere ægte, mere dansk kan en film ikke være Vi slutter kl. ca. 22 og aftenen koster CHF 5 Tilmelding på telefon FOR DE LIDT ÆLDRE Filmaften Flere har opfordret os til at arrangere en forevisning af filmen Flammen og Citronen i Genève. Derfor indbydes der til filmaften fredag den 27.februar kl i præstegården. Tilmelding på Pris CHF 10 6

7 Kirkens årsmøde søndag den 15. marts 2009 Mødet afholdes i menighedshuset 8, rue Jean-Sénébier, Genève umiddelbart efter gudstjenesten i Chapelle St. Léger. Mødet er med forslag til følgende dagsorden indkaldt i Kirkebladet nr. 3 Vinter Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Præstens beretning 4. Fremlæggelse af revideret regnskab 5. Kassererens beretning og budgetforslag 6. Indkomne forslag (deadline for eventuelle forslag er den 2. marts 2009) 7. Valg til menighedsrådet; Ifølge vedtægterne 3 er tre medlemmer på valg: Vibeke Nyborg, Lone Kortbæk og Anders Gisselbæk Vibeke Nyborg, Lone Kortbæk og Anders Gisselbæk er villige til genvalg. Ny kandidat foreslået af menighedsrådet: Christina Buxtorf 8. Eventuelt Kandidater der ønsker at opstille til menighedsrådet bedes venligst kontakte formanden snarest muligt. ALLE ER MEGET VELKOMNE Ann-Beth Møller Menighedsrådsformand 7

8 8

9 Landslotteriet 2008 Årets landslotteri blev vel modtaget, og vi solgte 1362 lodsedler, inden lotteriet lukkede i dagene før jul, og vi kunne trække lotteriet på konsulatet i Genève. Vi mener selv, det var en præsentabel lodseddel, vi havde fået fremstillet, og præmierne talte jo for sig selv. Fremgangsmåden med at sende kupon og penge hver for sig synes nu at være så indarbejdet, at det fungerer stort set uden problemer. Vi står tilbage med en stor tak til alle, som har støttet lotteriet og dermed Den danske Kirke i Schweiz ved at købe lodder. Vi takker også alle som på den ene eller anden måde, har været med til at gøre lotteriet til en succes og retter en speciel tak til følgende firmaer og organisationer som har bidraget med præmier: Brøndums Hotel, Skagen Raptim Travel Budget Biludlejning Hotel Central, Genève Compagnie Générale de Navigation sur le Lac Léman Caviar House Prunier Georg Jensen Dyrberg Kern Danes Worldwide Jacques Berg Søren Kjøller Christensen TPG Den danske Ambassade, Bern Den danske Mission, Genève Jyske Bank La France Lotteriudvalget 9

10 10

11 En varm hilsen til alle jer der deltog i julegudstjenesten og julestuen i Zürich Det var en stor fornøjelse at se så mange komme til vores årlige julegudstjeneste den 7. december med den efterfølgende traditionelle julestue i nye omgivelser. Vi syntes, det var rigtig rart med al den ekstra plads, vi denne gang kunne råde over. Så der blev rigtig god plads til flere boder og ligeledes meget bedre plads for alle jer deltagere til at komme rundt. Som sædvanligt var der stor succes med salget af æbleskiver og glögg, og ligeledes af de uundværlige danske julevarer. Som noget nyt havde vi også en bod med danske hotdogs, og der blev da også langet en hel del over disken. Således blev nok den værste sult stillet. Vi i kirkekomitéen vil gerne have lov til at takke alle vores ekstra medhjælpere; vi kunne slet ikke have klaret det uden den store hjælp I gav os. Også en stor tak til alle jer, der støttede kirken ved at købe ind i vores boder. Nu venter vi på foråret efter den lange vinter, I ønskes hermed alle et lykkebringende nyt år i Vi glæder os til at se rigtig mange af jer i det nye år. Kirkekomitéen i Zürich Og Bern og Basel og Genève og Lausanne Store eller små julestuer det er ikke det, det kommer an på. Alle gør hvad de kan, og så er det godt. Hvert sted er der æbleskiver og syltetøj eller kage og kaffe, men frem for alt er der midt i travlheden smil og glæde ved at vi spredt ud over landet endnu engang kan opleve julen sammen unge som gamle. Alt minder os om noget, alle har vi noget jul i os, som endnu engang gør os til børn i alle aldre. Derfor skal der lyde en tak til alle, som gør en indsats for at julestuerne kan leve. Stor eller lille alle gør hvad de kan, og så er det godt. Mads-Bjørn Jørgensen 11

12 Qlumme Hallo! Er her nogen? Hallo! Så svar dog! Er her nogen? Nej! Er det dig? Nej! Er det ikke dig! Hvem er det så? Ja det ved jeg virkelig ikke, det er i hvert fald ikke mig! Nu må du være rimelig og svare mig ordentligt. Hvem er det? Jeg ved det ikke, det har jeg jo sagt dig, hvorfor bliver du ved med at spørge, her er ikke nogen, har måske været nogen, men lige nu er her ikke nogen. Ja det er da noget sludder, jeg er her da, sku jeg mene. Det er noget andet du blander altid tingene sammen hvis du er her, behøver du vel ikke at spørge, om her er nogen, igen et af dine overflødige spørgsmål. Du skulle tage dig sammen og få styr på dig og dine spørgsmål. Fyld noget på dem, så de ikke altid vælter af sted i den frie luft, tomme og dumme. Det er støj og ikke andet. Det er narrenes snak. Mener du virkelig det? Jeg mener ikke noget! Det tør jeg sige. Du plejer ellers nok at mene, lige hvad der passer dig, selv om det går ud over andre, er groft fornærmende. Du er en stud! hvis du spør mig. En led stud, der altid sviner andre til. En sjover! Hvem taler du til? Dig, din sjover. Jeg er her ikke! Du mener ikke noget, og du er her ikke, hvad i al verden bilder du dig egentlig ind. Du er én stor fornærmelse mod alt og alle, men du mener igen ting, og du er her ikke. Hvad skal det betyde? Ingenting! (fortsætter side 22) 12

13 Onsdagsklubben Har du lyst til at synge danske sange med dine børn? - til at møde andre danske børn og forældre? Holde fast i de danske traditioner? Så glæder vi os meget til at se jer i onsdagsklubben. Onsdagsklubben er den danske børneklub i Genève. Vi mødes hver onsdag mellem kl. 14 og 16 (bortset fra første onsdag i måneden) i lokalet Open House i det Økumeniske Center på 150, Route de Ferney i Grand- Saconnex. Her er alle velkomne: børn, forældre, bedsteforældre og venner. Det er forældrene, der står for aktiviteterne som vi deles om. I løbet af foråret pynter vi fastelavnstønde, tegner påsketing og gækkebreve, sår karse, løber stafetløb og maler Sankt Hans-heksens hoved. Man møder op efter lyst og behov. I februar måned holder vi stor fastelavnsfest hvor vi slår vi katten af tønden, spiser fastelavnsboller og ser dukketeater. Som noget nyt holder vi pigeaften uden børn den sidste torsdag i måneden, hvor vi spiser en god middag, går i biografen etc. Vil du høre mere om Onsdagsklubben er du meget velkommen til at kontakte: Pia ( ) pmorthorst@gmail.com Christina C ( ) ccgustin@bluewin.ch Christina B ( ) buxtorf@tele2.ch Lise Lotte ( ) liselottedahl@hotmail.com 13

14 Kalender for gudstjenester og arrangementer I perioden februar-juni Februar Onsdag den 11. kl Onsdagsklubben Søndag den 15. kl Gudstjeneste i Chapelle St. Léger, Genève Onsdag den 18. kl Morgensang og morgen kaffe Onsdag den 18. kl Onsdagsklubben Tirsdag den 24. kl Fællesmøde i Bern Onsdag den 25. kl Onsdagsklubben. Fastelavnsfest Onsdag den 25. kl Konfirmander Genève Fredag den 27. kl Flammen og Citronen i præstegården Marts Lørdag den 7. kl Konfirmander Zürich Søndag den 8. kl Théâter Majoska i JUKIBU Basel Onsdag den 11. kl Onsdagsklubben Onsdag den 11. kl Konfirmander Genève Søndag den 15. kl Gudstjeneste i Chappelle St. Léger, Genève Søndag den 15. kl Kirken årsmøde, Genève Onsdag den 18. kl Morgensang og morgenkaffe Onsdag den 18. kl Onsdagsklubben Lørdag den 21. kl Filosofidag. Se nedenfor Tirsdag den 24. kl Flammen og Citronen i Bern Onsdag den 25. kl Onsdagsklubben Fredag den 27. kl Gudstjeneste i Bern April Onsdag den 1. kl Konfirmander Genève Torsdag den 2. kl Præstegårdsaften. Peter Stockholm Søndag den 12. kl Påskegudstjeneste Zürich Onsdag den 15. kl Onsdagsklub Søndag den 19. kl Gudstjeneste i Chapelle St. Léger, Genève Onsdag den 22. kl Morgensang og morgenkaffe Onsdag den 22. kl Onsdagsklubben Lørdag den 25. kl Konfirmander Zürich Søndag den 26. kl Gudstjeneste S. Nicholas Kapelle, Basel 14

15 Onsdag den 29. kl Onsdagsklubben Onsdag den 29. kl Konfirmander Genève Maj Lørdag den 9. kl Konfirmation i Genève Onsdag den 13. kl Morgensang og morgenkaffe Onsdag den 13. kl Onsdagsklubben Torsdag den 14. kl Præstegårdsaften. Jørgen Thomsen Lørdag den 16. kl Konfirmander Zürich Søndag den 17. kl Gudstjeneste i Chapelle St. Léger, Genéve Onsdag den 20. kl Onsdagsklub Lørdag den 23. kl Konfirmation Zürich Onsdag den 27. kl Onsdagsklubben Juni Onsdag den 10. kl Morgensang og morgenkaffe Onsdag den 10. kl Onsdagsklub Lørdag den 13. kl Fællesmøde i Præstegården Onsdag den 17. kl Onsdagsklubben Fredag den 19. kl Gudstjeneste og Sankt Hans fest. Se bladets bagside Lørdag den 27. Afskedsfest. S e side 22 Lørdag den 21. marts 2009 holder vi filosofidag i Genève i menighedshuset 8, rue Jean- Sénebier. Læs mere om dagens indhold i vedlagte indbydelse. Pris pr. deltager CHF 50 som inkluder kaffe, frokost med vin, samt et glas vin inden dagen slutter. Vi stiller kaffe frem kl , inden vi begynder på dagens program kl Vi regner med at slutte ved tiden om eftermiddagen. Tilmelding til Mads-Bjørn Jørgensen på eller dankirke@bluewin.ch senest den 16. marts. Se side 17 Vedr. konfirmandforberedelse tilmelding til præsten 15

16 16

17 Filosofidagens navne Michael Rasmussen Er BA i filosofi fra Københavns Universitet og forventer at færdiggøre kandidatstudiet i filosofi samme sted i løbet af juni Michael har i studeret filosofi og antropologi ved University College of London og har derudover igennem flere år været tutor for nye filosofistuderende ved Københavns Universitet. Han har som studenterrepræsentant deltaget i ad hoc udvalgets arbejde med udarbejdelse af 2008-studieordningen på Filosofi. Michael har som særlige studieområder inden for sit fag beskæftiget sig med religionsfilosofi herunder problemet om det onde, forholdet mellem rationalitet og tro og religionens rolle i samfundet. Kristian Moltke Martiny Er BA i filosofi fra Københavns Universitet og forventer at færdiggøre kandidatstudiet samme sted i løbet af juni måned Kristian har i studeret filosofi og antropologi på BA-tilvalg ved University College of London og havde i 2008 et 8 måneders ophold på Fordham University, New York som Pre. Doctoral Visiting Researcher. Igennem flere år har Kristian virket som tutor for nye filosofistuderende ved Københavns Universitet samt undervist 1.års-studerende i teoretisk filosofi samt 2.års-studerende i film og medievidenskab i opgaveskrivning ligeledes på Københavns Universitet. Kristian har endvidere undervist kunststuderende på kandidatstudiet i Phenomenology (Philosophy) på University College of London. Som specialstuderende i filosofi har Kristian beskæftiget sig indgående med bevidsthedsfilosofi, fænomenologi, handlingsfilosofi og filosofisk psykologi. 17

18 Bøger på dansk i Schweiz Min gode ven Søren hedder en bog, som udkom i 2008, og som fortæller om Søren Kjøller Christensens liv og ikke mindst livslange arbejde inden for hjælpeorganisationerne UNHCR, IRO, ICEM m.fl. Min gode ven Søren er historien om en mand og hans brændende ønske om at hjælpe mennesker verden over, mennesker hvis liv var endt i lænker bogstaveligt og overført på grund af krig, politisk uro eller etnisk snæversyn. Det er også historien om en ung arbejderdreng fra Nørrebro i København, født i 1920, som bliver involveret i internationale flygtningeaktiviteter ved et tilfælde, og som viser sig at være netop den rette mand på rette sted på grund af hans livslange og totale forpligtelse til mennesker i nød, men også baseret på hans naturlige talent for lederskab og for at kunne kommunikere med hvem som helst fra toppen til gulvet. Imellem hjælpeopgaverne i udlandet måtte Søren Kjøller Christensen tjene til livets ophold med entreprenøropgaver i Danmark herunder blandt andet bjærgning af ammunition fra den krig som han også på anden måde måtte være med til at rydde op efter. Endelig er bogen en rørende historie om to menneskers kærlighed og respekt for hinanden to mennesker som kunne holde ud at leve væk fra hinanden i uger og måneder, fordi de holder af hinanden, og begge havde helliget sig til den samme sag: at hjælpe flygtninge for enhver pris. Det blev til opgaver i Tyskland 1946, Ungarn 1946, Biafra 1967, Uganda 1971, Chile 1973, Portugal/Angola 1975, Libanon 1976, Guam i 1970erne og Cuba i 1980erne. Søren Kjøller Christensen er i dag pensioneret og stadig bosat i det Genève, som igennem mange år har været udgangspunkt for hans arbejde rundt i verden. Bogen som snart også udkommer på engelsk er udgivet på Books on Demand GmbH, København, Danmark ISBN-13:

19 Fakultetet Indre Mission var de strenge, der havde deres egne missionærer og deres egne missionshuse, og som spurgte dig, når talen faldt på det med Gud: Hvordan har du det med Jesus, og hvordan har din sparekassebog det? Som pietister mente de, at det var afgørende for frelsen, at de havde mødt Jesus. At de var kommet igennem en personlig vækkelse, så de havde Jesus i hjertet. Man anerkendte dåben som indgangen til kristenlivet, men dåben blev først virksom, når man gennem en personlig oplevelse senere i livet havde mødt Kristus og gennem mødet med ham var blevet genfødt og frelst. Oplevelsen betød, at man havde modtaget det indre lys, hvorved man var blevet en sand kristen, som nu kæmpede for at holde sig fri af synden, som altid lurede på én i skikkelse af livets mangfoldige fristelser. Opfattelsen af nadveren havde den samme karakter, hvor følelsen, oplevelsen af sakramentet, var det vigtige. Det lå i tiden også uden for de vakte kredse, at oplevelsen var det, man kunne bygge på frem for autoriteter og snusfornuft. Forstanden med dens ræsonnementer og fornuft måtte vige for oplevelsen. Som en reaktion på rationalismen ikke mindst de rationalistiske præster tog almuen pietismen til sig, da den i 1800 tallet for anden gang dukkede op i landet som en vækkelse Pietismen, som var et barn af calvinismen og katolicismen, og som stod under indflydelse af den engelske puritanisme og den omsiggribende erfaringsfilosofi, var første gang kommet til Danmark i 1700-tallet og havde været god tone under Christian den VI ( ), som absolut havde fremmet pietismens sag i landet. Det var en pietisme, som gik godt i spænd med den politiske konservatisme, og som i 1735 var blevet en slags statsreligion, der hyldede Gud, dyd og udødelighed. Det kan i den forbindelse nævnes, at det, ud over indførelsen af en streng kirketugt, i 1799 var blevet kongeligt forordnet, at man ville blive straffet med 3 til 10 års landsforvisning, hvis man benægtede sjælens udødelighed. Denne pietisme, der blev trukket ned over samfundet af konge og adel, rakte vidt ud i samfundet ikke mindst i kraft af, at flere og flere også blandt almuen var blevet i stand til at læse. 19

20 (Fakultetet forsat) Pietismen var en tugtemester, men den satte meget i gang. På områder som sundhedsvæsen og skolegang, socialforsorg og almen oplysning var der så godt som intet sket siden reformationen. Med pietismen, som kom til Danmark fra Universitetsbyen Halle, hvor meget var sket, kom en ny tid med et helt nyt menneskesyn til Danmark og skabte aktivitet og virkelyst. Et helt nyt samfund med folkeskole, social forsorg, hjælp til gamle og syge og asyl for børn voksede frem i byer som på land. Med pietismens foretagsomhed og samfundssyn blev det moderne omsorgssamfund skabt. Det indre lys, som skulle skabes i menneskenes hjerter gennem mødet med Jesus, og som skulle udfolde sig i opgaver båret af kristen næstekærlighed, dette lys blev langsomt og stille under indflydelse af oplysningstidens tanker drejet, så lyset, der skulle skinne i hjerterne, blev forstået, som var det fornuften, man mente og talte om. Oplysningstiden, hvor fornuften var blevet Gud, og Gud var blevet en hensigtsmæssig teori og et forbillede for god moral, tog over. Men også oplysningstiden, rationalismen med al dens snusfornuft og praktiske tiltag fik en ende og sært nok var det friheden, som tog livet af den. Bonden og almuen havde lært at læse, og landboreformerne havde skabt nye strukturer og en ny rigdom. Bønderne var flyttet fra landsbyens trygge fællesskab ud på markerne og med denne nye frihed fulgte kravet og ønsket om at erhverve sig den fulde frihed, så man blev lige så klog som præsten og selv kunne administrere sit forhold til Gud. Man genoptog pietismens krav om, at det var gennem mødet med Jesus, man blev en sand kristen, og at man som frelst måtte tage afstand fra de forbudte ting og føre et asketisk og puritansk levned. Denne gang var det en pietisme, der kom fra neden. Fra almuen. Man fandt de gamle pietistiske skrifter frem fra skuffen og forstod, at det, man kunne læse her, var den rette og sande kristendom til forskel fra den præsterne prædikede rundt om i landets kirker. (Fortsætter side 21) 20

21 (Fakultetet fortsat) I 1853 stiftede nogle frelste på Sjælland foreningen for Indre Mission med smeden Jens Larsen i spidsen, men trods flid og gode evner magtede han ikke at holde sammen på foreningen, så selv om den i mangt og meget var præget af grundtvigske tanker og vedkendte sig Søren Kirkegaards kritik af den etablerede kirke, blev den belemret med alverdens sværmerier og var et hus uden vinduer og døre. En del af landets præster havde fundet vej ind i foreningen, og ved et kup i 1861 væltede de smeden og skabte Kirkelig Forening for Indre Mission på stumperne af den gamle lægmandsbevægelse. Formand for den nye forening blev Vilhelm Beck, som med snedighed og hård hånd satte skik på foreningen, og som med stor klogskab fik Indre Mission placeret i den danske folkekirke. Her har den frem til i dag spillet en ikke ubetydelig rolle dels som et stærkt folkeligt element bl.a. i form af KFUK og KFUM dels som et værn imod de sekter og bevægelser, som igennem tiden har søgt at etablere sig i og uden for folkekirken. mbj 21

22 Qlumme fortsat Mener du det? Hvis jeg nogensinde har ment noget om noget eller nogen, tager jeg det i mig igen helt uforbeholdent jeg mener ikke noget af det, jeg har sagt heller ikke det modsatte er det klart? Er du så tilfreds? Men hvis du ikke mener noget, så er du her jo ikke. Du eksisterer slet ikke! Ha! Hører du mig? Nej! Er du her? Nej! Er her nogen? Nej! mbj Afskedsfest Med udgangen af juli måned 2009 udløber den aftale, vi har gjort med Danske Sømands- og Udlandskirker og dermed med Den Danske Kirke i Schweiz, og vi vender tilbage til Danmark. Det har været dejlige år, hvor vi har mødt venlighed og smil overalt i Den danske Kirke i Schweiz. Lørdag den 27. juni vil vi gerne indbyde dem, der måtte have lyst til en beskeden afskedsfest. Vi ved endnu ikke hvor festen skal holdes, men tid og sted finder vi ud af. Det kommer der senere mere om. Har man lyst til at deltage, kan man melde sig på telefon eller på kirkens adresse dankirke@bluewin.ch, så skal vi sørge for, at I får yderligere besked. Anna-Marie & Mads-Bjørn 22

23 Præstegårdsaften torsdag den 2. april kl Peter Stockholm fortæller Peter Stokholm er dansk teolog og har været præst i Kalvehave på Sjælland samt i Grønnedal på Grønland. Endvidere har han haft præsteembede i Uitikon, Bern, Erlenbach, Altdorf og Beggingen i Schweiz. Peter Stockholm var leder af Det danske Institut i Zürich fra 1974 til Han har arbejdet for Danmarks Radio som korrespondent siden 1974 og har i en årrække været lektor i nordisk litteratur ved universitetet i Bern. Det er også blevet til arbejde for Folkekirkens Nødhjælp for Det Lutherske Verdensforbund i Jugoslavien og for Den europæiske Kirkekonference med overvågning af Helsinkiprocessen. Peter Stockholm vi fortælle om sit liv og virke rundt i verden. Præstegårdsaften torsdag den 14. maj kl Jørgen Thomsen fortæller Jørgen Thomsen er ansat i Folkekirkens Nødhjælp som koordinator for arbejdet i Østeuropa og Centralasien. Han har i 15 år arbejdet med nødhjælp og langsigtet udvikling i en lang række lande i den tidligere østblok. Jørgen Thomsen vil give konkrete eksempler på indsatsen i disse lande både fra nødhjælpsarbejdet under krigene på Balkan og i Kaukasus, samt fra demokratiudviklingen og støtten til lokale organisationers kritiske dialog med myndighederne i forsvar for fattiges rettigheder. Jørgen Thomsen vil også sætte det konkrete arbejde i perspektiv ved at se på, hvordan synet på nødhjælps- og udviklingsarbejde i de senere år har ændret sig i Danmark såvel som på internationalt plan. Endvidere vil han gøre rede for, hvordan de kirkelige hjælpeorganisationer over hele verden prøver at organisere sig som svar på disse udviklinger. 23

24 24

25 Den danske Kirke i Schweiz - Regnskab INDTÆGTER Regnskab 2007 Budget 2008 Regnskab 2008 Budget 2009 Kollekter 3.872, , , ,00 Sponsorer , ,00 Bidrag , , , ,00 Renter 194,75 150,00 Arrangementer , , , ,00 Annoncer (kirkeblad) 2.600, , , ,00 Diverse 180,00 Lotteri , , , ,00 Gebyrer 9.487, ,00 indtægter CHF , , , ,00 UDGIFTER Regnskab 2007 Budget 2008 Regnskab 2008 Budget 2009 Leje af lokaler 2.305, , , ,00 Præst/præstegård , , , ,00 Vederlag 2.475, , , ,00 Kirkeblad , , , ,00 Kontorhold 1.912, , , ,00 Forsikring 420,00 400,00 210,00 400,00 Bank/PTT 597,20 800,00 367,00 800,00 Rejser/hotel 4.037, , , ,00 Arrangementer , , , ,00 Diverse 150, ,00 Flytning/præst , , ,00 Lejlighed ,00 Hårde hvidevarer 5.000,00 udgifter CHF , , , ,00 Årsresultat CHF , , , ,00 Formue CHF , ,00 25

26 Karen Marie Schürch Tlf Vibeke Nyborg Tlf Lone Kortbæk Tlf Anja Egelund-Müller Tlf

27 Børnene ser Théâtre Majoska på julestuen

28 Sankt Hans aften fredag den 19. juni Sank Hans fejrer vi i år fredag den 19. juni i og omkring den protestantiske kirke i Petit Veyrier samme sted som sidste år. I år kan vi fejre festen sammen med koret fra Den danske Kirke i Luxembourg, som vil komme på besøg sammen med korets leder og organist Kirsten Ellequist og kirkens præst Pia Sundbøll. Koret vil synge for og synge for os i kirken og senere ved bålet, hvor de vil synge flere sange fra vort nationale syngespil Elverhøj. Så kan det ikke blive mere Sankt Hans. Ellers vil aftenen forme sig som den plejer med spise og drikke og fiskedam og snobrød for børnene. Vi har lovet at give nogle af gæsterne fra Luxembourg privat indkvartering, derfor efterlyser vi værter, som vil indkvartere en eller flere de to nætter fra fredag til søndag. Hvis man har plads og lyst til gæster, kan man henvende sig til mig på telefon eller mail, eller når vi mødes. På gensyn til en festlig Sankt Hans aften. Mads-Bjørn