Intuitiv indlevelse via imitation kan i hverdagen være den eneste mulighed til at nå mennesker, der har det svært.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intuitiv indlevelse via imitation kan i hverdagen være den eneste mulighed til at nå mennesker, der har det svært."

Transkript

1 Spejlneuroner spejler livet I hjerneforskningens nye viden om spejlneuroner er der en forklaring på, hvorfor dit kropssprog og mimik er et vigtigt pædagogisk redskab. Neuropsykolog Susanne Freltofte Specialkonsulent i neuropsykologi Viggo Petersen Udgivet i tidsskriftet VERA - no. 61. s december 2012 Intuitiv indlevelse via imitation kan i hverdagen være den eneste mulighed til at nå mennesker, der har det svært. En bekendt fortalte for år tilbage, at han havde siddet på en gaderestaurant i Indien, hvor han havde lagt sin kasket på en stol, mens han spiste. Da han ville gå, var kasketten væk, men i et træ ved siden af, sad en abe, med den på. Efter mange forsøg på at få aben til at levere kasketten tilbage, blev han så ærgerlig, at han tog sig til hovedet hvorefter han med en irriteret mine førte hånden mod jorden. Denne bevægelse imiterede aben, så kasketten landede på gaden lige foran ejermanden. Historien om den indiske abe fik pludselig en ny dimension, da vi læste om Rizzolattis og hans forskerteams opdagelse fra 1996 af spejlneuroner(10), hvor de beskrev, at den elektriske aktivitet i hjernen hos en Makakabe ændrede sig, da den så en person række ud efter en frugt. En af udviklingspsykologiens fædre: Piaget iagttog og beskrev i udviklingspsykologiens barndom, at spædbørn kan imitere ansigtsudtryk få dage efter de er født, hvilket han omtalte som et medfødt instinkt. I dag vil man tale om neurale netværk, der er dannet af vore gener og parat til at udføre afgrænsede opgaver (7,8). Neurale netværk Når det nyfødte barn kan imitere, så må netværket bag funktionen befinde sig i hjerneområder, der er funktionsdygtige på dette tidlige tidspunkt i livet, altså i krybdyrhjernen (1). I de medfødte netværk findes millionvis af nerveceller, der har tusindvis af interne forbindelser, der reagerer med færdigprogrammerede reaktioner på den indkomne sansestrøm. (2). Dertil kommer, at de udvikles gennem indlæring enten på det basale niveau eller via interaktion med højere liggende hjernestrukturer, så der lukkes op til en variation af reaktioner, tilpasset de sociale relationer, som individet vokser op med (6). Netværket genkender og reagerer på en bestemt kombination af sanseindtryk, som en smartphone kan reagere på mønstret af en app, så man via stregkode-mønstret bliver forbundet til en hjemmeside, et videoklip, lydfiler, billeder eller noget helt andet. Andre menneskers nærvær inviterer således til kontakt og interaktion via medfødte netværk, der tuner os ind på modpartens signaler, der dybt i hjernen afkodes for deres emotionelle valør. Signalet bringes videre til vores hjerneoverflade, hvor spejlneuroner aktiveres som om, vi selv udførte den mimiske eller praktiske handling. Så vi i princippet lærer uden at forstå, når vi imiterer modparten.(9,11) Den overbragte besked fra hjernens dyb, indeholder ikke en detaljeret oversigt over de sansede signaler, men en intuitiv tolkning, i retning af en følelsesmæssig fornemmelse af: Vi kan vist godt blive gode venner i dag!, eller: Hun virker til allerede at være godt op at køre! (5) Hvis man har en normal voksen begavelse og befinder sig i en følelsesmæssig rolig situation, kan man udforske modpartens indstilling ved at spørge ud til eller bevidst vurdere på den fornemmelse man får, inden man reagerer på den virkelighed, som spejlneuronerne leverer. Da følelser dannes dybt i vores hjerner på et ubevidst niveau længe før intellektuelle og bevidste færdigheder bliver igangsat på vores hjerneoverflade, så vil følelserne spille ind på og farve tanker og adfærd.

2 Hvis man befinder sig i en følelsesmæssig opkørt situation, som mange med svær psykisk sygdom ofte gør, eller hvis man råder over få intellektuelle ressourcer, som mennesker med udviklingshæmning, så vil den følelsesmæssige fornemmelse, der intuitivt fanges via de medfødte netværk, og bringes videre til spejlneuronerne, danne den samlede baggrund for personens udspil, så personen ikke tænker, men nøjes med at føle. Derfor er det pædagogiske personales følelsesmæssige udspil til sådanne personer meget afgørende for, hvordan en fælles situation vil forløbe. Fra krybdyr til menneske Hjernen udvikles fra bunden og op. Fra krybdyr til menneske (3). Når vi fødes, er de udviklingsmæssigt ældste og dybest beliggende hjerneområder parat til funktion, mens de overliggende hjerneområder gradvist tages i brug hen gennem barndommen. Så udvikling er som et hus, der bygges. Først støber vi kælderen under graviditeten, siden bygges den ene etage efter den anden ovenpå. Hver gang vi bygger noget nyt ovenpå det gamle, så vil funktionen af det nye være betinget af, hvad de underliggende strukturer formår, derfor vil tidlig prægning betyde meget for de efterfølgende funktionsmuligheder. Fra etage til etage, kan man aktivere næste niveau, ved at sætte opmærksomhedsimpulser på det sansende, så næste niveau også involveres. Nå vi fødes, går alle nervetråde fra vores sanseapparat ind til de dybe hjerneområder og behandles udelukkende af de medfødte neurale netværk. Straks efter fødslen begynder nervetrådenes forlængelser at forbinde sig med de hjerneceller på hjerneoverfladen, der skal komme til at udgøre vores storhjerne (cortex), hvorfra bevidstheden udspringer. Når opkoblingen er færdig, så vil alt hvad vi sanser, blive sendt til nervecellerne på cortex. Her vil sansningen forblive ubearbejdet, med mindre der kommer en opmærksomhedsimpuls (arousal) fra de dybe områders neurale netværk (4). Masser af sanseindtryk kommer ind i vores hjerne, uden at vi er bevidste om det, og uden at vi forholder os til det sansede. Sådanne ubearbejdede sanseindtryk vil danne så svage hukommelsesspor, at de slettes, når vi sover, så der bliver plads til nye indtryk, samtidig med at de aktivt bearbejdede sanseindtryk bliver systematiseret, så vi kan finde rundt i vores hukommelse, og dermed bruge vores viden og færdigheder. De sanseindtryk, der er blevet forsynet med arousalimpulser, vil danne hukommelsesspor, der forstærkes ved gentagelse, så jo oftere man har oplevet noget bestemt, eller jo voldsommere det påvirkede en på et følelsesmæssigt plan, jo nemmere dukker det op i ens hukommelse sidenhen. Umiddelbart ovenover de helt primitive netværk, der fra genetikken er kodet på at reagere på et bestemt mønster af sanseindtryk fra andre mennesker, kommer et meget kompliceret netværk: det Reticulære Aktiverings System (RAS), det påvirkes både af det vi sanser og af vores hormonelle status, samt balancen mellem forskellige kemiske stoffer i hjernen, de så kaldte transmitterstoffer og signaler fra vores indre organer og deres afledte kemi. RAS vil derfor reagere forskelligt fra øjeblik til øjeblik, eller fra dag til dag, og dermed påvirke vores basale sansebearbejdning og samlede funktion og oplevelse. Tænk blot på mange kvinders humørsvingninger lige inden menstruationens start, eller hvordan hele verden er vendt på hovedet, når man er nyforelsket. Følelser smitter Fra alle vores muskler og led, sendes der nervesignaler til hjernen, gennem det nervesystem der hedder det proprioceptive nervesystem, der informerer hjernen om, hvor arme og ben er henne, og hvordan vi ser ud i ansigtet. Neurale netværk kombinerer ovenstående sansning af egen krop, lemmer og ansigt med sansningen af den person, vi iagttager. Hvis personen vi iagttager smiler, så vil smilet, få iagttageren til at imitere, og sætte gang i et glad følelsesregister, så man på den måde bliver smittet af andres følelser gennem den ubevidste imitation (4). Det samme vil gøre sig gældende i forhold til alle andre former for følelser. Frustration og aggression kan også overføres fra person til person via imitation, hvilket

3 er vigtigt at forholde sig til i arbejdet med for eksempel udad reagerende borgere. Så jo mere du viser din frustration, jo mere vil du skubbe til at få denne person til at tænde af, mens jo mere rolig og imødekommende du kan være, jo større chance er der for, at du via ubevidst imitation hos personen kan få lidt ro på vedkommende, og derefter dreje personens opmærksomhed mod noget, der opleves positivt af den pågældende. Dit kropssprog og mimik er derfor dit vigtigste pædagogisk redskab i din omgang med mennesker, der er meget styret af deres følelser. Hvis du kan udstråle glæde og tilfredshed, så kan det smitte og hjælpe med til at skabe en god stemning og et godt samarbejde. Til gengæld vil frustration kunne igangsætte en negativ spiral, som gør samarbejdet svært eller umuligt. Læg derfor så vidt muligt dine private frustrationer fra dig, når du møder på arbejde. Vent med at lukke døren op til borgeren eller vent med at kontakte vedkommende, til du er i en neutral eller positiv stemning. Borgerens sorte humør eller daglige bekymringer vil kunne smitte af på dig og ødelægge dit humør og livsglæde, hvis du ikke bevidst beslutter dig for at stoppe dine tanker og involvering, når du har sagt farvel til borgeren. Du kan derfor kun blive ved med at være en god hjælper, hvis du øver dig på, at være indfølende i den konkrete kontakt situation, samtidig med at du lukker ned for involveringen, når din arbejdsdag er slut. Mellemhjernen Sansningerne der igangsætter imitationen tænder for nogle opmærksomhedsimpulser (arousalimpulser) i mellemhjernen, hvor hippocampus rummer filoversigten over informationer, der har intellektuelt tilsnit, mens nucleus amydala har filoversigten over sansninger, der har emotionel valør. Via indlæring vil der ske en ændring af de strukturelle koblinger i mellemhjernen. Jo tidligere i livet der er sket markante indlæringer i disse strukturer, jo voldsommere vil de vedvarende slå igennem og påvirke al efterfølgende indlæring. Derfor vil tidligt traumatiserede børn oftest være præget af traumatiseringen gennem hele livet. Indlæring der pågår i mellemhjernen kan groft set deles i to kategorier: habituering (tilvænning) og betinget indlæring (Når jeg sanser: xxxxx så sker der altid: yyyy). Habitueringen opstår, når sanseindtryk ikke efterfølges af noget bestemt, så det sansede ikke har nogen betydning. Hjernens valgsprog kunne i denne situation være: Det kender jeg, og det er der ikke noget farligt eller bekymrende ved, så glem det og brug kræfterne på noget andet! Fysiologisk medfører en habituering, at der ikke udløses nogen arousalimpuls, hvorefter bearbejdningen stoppes, da højere liggende områder ikke inddrages. Omvendt vil betinget indlærte sansemønstre altid igangsætte en arousalimpuls/opmærksomhedsimpuls, som sætter en aktiv sansning i gang på hjerneoverfladen (cortex). Så hvis man for eksempel tidligt i sit liv har oplevet, at stemmer, der råber højt, er forbundet med efterfølgende ubehag, så vil man resten af sit liv blive opmærksom på og bruge følelsesmæssige og intellektuelle ressourcer til at fokusere på højt råbene stemmer, samtidig med at stemningen fra barndommen aktiveres. Bemærk således, at personen, der er vokset op under svære følelsesmæssige betingelser, oftest har: nerverne udenpå tøjet, så de fanger og reagerer på de mindste stemningsskift hos andre, fordi det igennem deres barndom har været nødvendigt at få det hele med, for at overleve på bedste vis, i de meget turbulente og omskiftelige omgivelser, som de er vokset op i. Når vi imiterer andres mimik, sætter de afledte opmærksomhedsimpulser gang i en betinget indlæring i mellemhjernen, hvor knudepunktet/filoversigten udgøres af hippocampus og nucleus amydala, der efterfølgende får hjerneoverfladen til at bearbejde det sansede aktivt og dermed lagre det pågældende sansemønster, som en stump af et kæmpestort motorisk hukommelsesmønster, der placeres i motorikkens hukommelseslager: det præmotoriske område, hvor vi har partituret for kendte bevægemønstre liggende, inden de sendes til det motoriske område til udførelse.

4 Lynhurtig reaktion I de præmotoriske områder, vil vi både kunne gemme mønstre af bevægelser, vi selv har planlagt/komponeret og mønstre af bevægelser, vi har set andre udføre, og som vi har gentaget via imitation enten på det konkrete plan eller på iagttagelsesplanet (9,11). Der er nu på hjerneoverfladen (cortex) sket en indlæring, der omgående vil reagere på et lignende sansemønster, længe inden den faktiske motoriske reaktion kommer fra det proprioceptive nervesystem, og i realiteten også uden at der kommer en motorisk reaktion. Denne lynhurtige reaktion hviler på SPEJLNEURONER. Da spejlneuroner reagerer direkte på det indkomne sansesignal, vil man kunne måle en reaktion herfra, blot 45 millisekunder efter det sansede indtryk, hvor i mod et tilsvarende af viljen udløst bevægemønster vil tage op i mod 500 millisekunder at danne (12). Spejlneuronerne gemmer og reagerer således på livserfaringer, længe inden bevidstheden får fodfæste, derfor kan emotionelle erfaringer, der er indlejret i vores nervesystem på mere end én måde overmande vores forstand. Både fordi de dannes dybt i vores hjerne, og fordi de brager igennem til hjerneoverfladen til spejlneuronerne, der kan overskygge de intellektuelle processer, fordi de umiddelbart aktiverer nogle handle tilskyndelser. Det er måske derfor, at hvis man er vokset op med vold, så er tendensen til at gentage den voldelige adfærd udtalt, hvis ikke man arbejder intellektuelt med at forholde sig til denne måde at løse problemer. Dannelsen af spejlneuroner er afhængig af, at de medfødte neurale netværk, i de aller dybeste hjerneområder er dannet og fungerer i overensstemmelse med artens genetik, ligesom deres reaktion vil afhænge af, hvad man oplever og stimuleres med, især tidligt i livet, hvor prægningen af de dybe hjerneområder specielt pågår. Borgeren du skal hjælpe i din hverdag, kan derfor have prægninger med, som får et helt andet følelsesmæssigt beredskab frem hos ham end hos dig. Du har derfor brug for at vide noget om borgerens liv og følelsesmæssige erfaringer, for at kunne prøve at hjælpe og støtte relevant i hverdagen. Dertil kommer, at der kan være former for fejlfunktion i de medfødte neurale netværk, som påvirker den samlede sansebearbejdning samt spejlneuronernes funktionsmuligheder, hvilket ses hos personer indenfor det autistiske kontinuum, som har svært ved at imitere på det ubevidste plan og dermed fornemme den følelsesmæssige baggrund for andres handlinger. Personen med autisme vil derfor være mere opmærksom, på hvad du gør, end hvorfor du gør det, og bliver på den baggrund afhængig af, at du gør de samme ting, på samme måde, hver gang. Styr på faglighed og emotioner På baggrund af ovenstående koblinger mellem teori og praksis bliver det meget vigtigt, at man som fagperson både har styr på sig faglighed og sine egne emotioner, når man skal fungere som hjælper i sin dagligdag. Den faglige viden skal anvise kontaktmønstre og udfordringer, der matcher den konkrete borgers forudsætninger, så der er teoretisk mulighed for, at borgeren vil opleve succes med at gå i gang med aktiviteten. Ud fra viden om emotioner og spejlneuroner bliver det vigtigt, at fagpersonen på det emotionelle plan viser, at man respekterer og forstår borgerens muligheder og begrænsninger, så man fremstår autentisk og ærlig, så borgeren oplever et personligt møde, som både resulterer i praktisk hjælp og medmenneskelig accepterende kontakt.

5 Baggrundslitteratur: Hjernens funktion: 1)Freltofte, S. & Petersen, V. (2006): Hjerner på begynderstadiet. 2)Kolb, B. & Wishaw, I.Q. (2009): Fundamentals of Human Neuropsychology. Emotioner: 3)Fonagy, P., Schore, A. N., Stern, D.N., (2006): Affektregulering i udvikling og Psykoterapi. 4)Freltofte, S. & Petersen, V. (2004): Først føler vi siden tænker vi. 5)Goleman, D.(2005): Følelsernes intelligens. 6)Hart, S.(2009): Den følsomme hjerne. Børns udvikling: 7)Hwang, P.(2002): Spædbarnets Psykologi. 8)Ulvund, S.E. (2009): Forstå dit barn (0-8 år). Spejlneuroner: 9)Bauer, J. (2006): Hvorfor jeg føler, det du føler - Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner. 10)Rizzolatti, G., Fadiga,L., Gallese,V., Fogassi,L. (1996): Premotor cortex and the recognition of motor actions. Cognitive Brain Research 3: )Rizzolatti, G., Fabbri-Destro, M., Cattaneo, L. (2009): Mirror neurons and their clinical relevance. Nature Clinical Practice Neurology 5 (1): )Nishitani, N & Hari, R.(2000): Temporal dynamics of cortical representation for action. PNAS 97(2) :

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Susanne Freltofte, cand. psyk.- Specialist og supervisor i børneneuropsykologi Trykt i Døvblinde nyt i temanummer

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for

Læs mere

Alle børn bevæger sig i skolen

Alle børn bevæger sig i skolen Alle børn bevæger sig i skolen Konferencen 2017 Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme og ADHD Master i Læreprocesser Certificeret Studio III og ATLASS-træner www.neuro-team.dk

Læs mere

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område. 6 sider med 10 spørgsmål Supplement til udviklingsalder eller screening af personer, der har funktionsniveau over 6 år Hvor er der ressourcer, der kan trækkes på?? Lav altid en udviklingsprofil, inden

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen Empati i supervision Af: Gerda Rasmussen Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum,

Læs mere

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning

Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning af børneneuropsykolog Susanne Freltofte Trykt i Tidsskriftet: 0-14 nr. 1/99-9. årgang s 41-48 Evnen til at opfatte tid er dels genetisk bestemt, dels et

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kreativiteten findes i nuet

Kreativiteten findes i nuet Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er...

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er... Fra skam til selvrespekt Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors Medarbejdere 23. November 2017 Selvrespekt Respekt for sig selv At være sammen med

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

BOLDMASSAGE STORE BOLDE

BOLDMASSAGE STORE BOLDE BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over

Læs mere

Når de 6 sider med spørgsmål er udfyldt, så kan du på side 8 lave en profil over, hvor mange + svar, borgeren har, på hvert enkelt område.

Når de 6 sider med spørgsmål er udfyldt, så kan du på side 8 lave en profil over, hvor mange + svar, borgeren har, på hvert enkelt område. 6 sider med 10 spørgsmål afdækning af udfordringer og ressourcer Screening af borgerer, der har funktionsniveau over 6 år eller Supplement til en udviklingsalder vurdering Hvis borgeren har et funktionsniveau

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

BUSØVELSE. Giv eleverne transporttiden til at lave øvelsen, eller hvis I skal langt 15 min. Mind dem om at være diskrete når de iagttager.

BUSØVELSE. Giv eleverne transporttiden til at lave øvelsen, eller hvis I skal langt 15 min. Mind dem om at være diskrete når de iagttager. FORMÅL BUSØVELSE Formålet med øvelsen er en kort repetition af eller introduktion til de vigtigste begreber inden for adfærdsbiologien umiddelbart inden forløbet i ZOO. På denne måde kan man imødekomme

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?

Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet? Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning The neuroleader Laurie Ellington

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere