GRATIS! Tag magasinet med hjem...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRATIS! Tag magasinet med hjem..."

Transkript

1 NR. 2 GRATIS! Tag magasinet med hjem... Design og styling - LOCATION Bent Jørgensen bekender Lyskunstnerne Pete og Majbritt Kan man smage en udsigt? Den dyreste ferie nogensinde Chokolade-tæmmerne Kosovo, Albanien, Afghanistan... mød den bornholmske opklaringseskadron

2 2 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 3

3 K æ r l i g h e d e n t a g e r m a n g e f o r m e r Der er gennem tiderne produceret mange oder til og om Bornholm. Fascinationen af klippeøen, anderledes og midt i Østersøen, har pirret forfattere og sangskrivere. Malerne har gennem århundreder forsøgt at fange og fastfryse lyset. Keramikere og glaspustere har ligeledes i stort tal søgt næring i den bornholmske honningkrukke - på samme måde som de 100- tusinder af turister, der hvert år krydser Østersøen på jagt efter... tjahh Bornholm. Men hvad er Bornholm egentlig? Hvordan er det at bo her? Livet som ø-bo? Tæt på havet, midt i naturen, på klippegrund? Langt fra Cappuccino-city, langt fra sharwama- Strasse på Nørrebro? Ambitionen med Magasinet Bornholm er, at»fortælle Bornholm.«Fortælle de historier, der ikke finder vej til turistkatalogerne eller landets øvrige medier: Vi har bedt øens bedste skribenter fatte pennen og fortælle Bornholm med fokus på naturen, menneskene, maden, kunsten, historien om rammerne, der har præget den bornholmske måde at leve livet. 6 Lyskunst Vækkelse Tidligere zoo-direktør havde ingen intentioner om at flytte tilbage til sin føde-ø, men... I snavset Basra, Kosovo, Albanien, Afghanistan, Irak... mød den bornholmske opklaringseskadron Lidenskab Mød chokolade-tæmmerne fra KjaerStrup i Snogebæk Dø Bornholmsk oliebonde tager kampen op: Død over olivenolien. På podiet Guld, sølv og bronce. Bornholmsk diskos tog seks medaljer ved OL i Athen. Velkommen ombord og god fornøjelse. Jørgen Hammer, ansv. redaktør. FOTO PÅ FORSIDEN: Location Bornholm Regi og Styling: Cecilie Toklum og Mette Itenov Fotos: Torben Villumsen Model: Kikki Green Location: Svaneke Røgeri Majbritt Jönsson og Pete Hunner har fået deres internationale gennembrud. 22 Location Mode, design og den bornholmske natur. 30 Krumme Surdej og stenovn giver skorpe. Nykerbrød - en 100 år gammel kultur. 36 Test Kan en udsigt smages? Vi prøvesmager hammershuslam m. honning og mandler, sødbagte rødbeder, græskarmos, sennepsgratinerede porrer og birkesgratinerede ovnkartofler. 40 1,5 millioner En uges ferie kostede familien Sejersen dyrt Jakke med håndbroderet ærme: Mette Høyer Knudsen/Migrant Tørklæde: genbrug Bluse: B-Young/Monique Bukser: Anne-Dorte Johansen/ Krusegaard Design Øvrigt regi: privateje MAGASINET BORNHOLM udgives af de Bornholmske Borgerforeningers Samvirke i samarbejde med Leader+, med økonomisk støtte fra EU. Ansv. redaktør: Jørgen Hammer. Journalistisk redaktør: Michael Berg Larsen. Redaktionskomité: Poul Friis, redaktør DR P1, Jørgen Hammer, Erling Aabye Dam, Finn Bræstrup Karlsen, Hans Jørgen Jensen, Michael Harris, Peter Vesløv, Gitte Grønfeld Wille, Torben Østergaard Møller og Erling Risager. Artdirector: Engelke Toklum. Grafisk produktion: Konnect Kommunikation Aps., Gl. Rønnevej 17B, 3730 Nexø, tlf , 4 m a g a s i n e t b o r n h o l m Annoncer: Konnect Kommunikation Aps., tlf Annoncepriser: Se Oplag: ex. Tryk: Berlingske Avistryk. m a g a s i n e t b o r n h o l m 5

4 f a k t a ALT, HVAD DER EKSISTERER, ER E VIGT OG UFORANDERLIGT. DET BESTÅR AF DE FIRE GRUNDELEMENTER TILSAT MENNESKELIGE FØLELSER. EMPED O K LES Det kunne kun ske på Bornholm Det var den græske filosof Empedokles, der sagde, at»alt, hvad der eksisterer, er evigt og uforanderligt. Det består af de fire grundelementer tilsat menneskelige følelser.«det var 450 år før vor tidsregning, og før alt det med grundstoffer, atomer og elementarpartiklerne kom på mode. Universets byggested: ild, luft, vand og jord er bestanddele i alt, hvad vi sanser, mente Empedokles. Og med menneskets mellemkomst blev byggestenene underkastet kræfterne i kærlighed og strid. Et bedre billede på kunst eksisterer ikke. Og når talen falder på glaskunst, er det tilmed en præcis beskrivelse af både kunstens bestanddele og inspiration. Den langskæggede græker nikker med i sin himmel, når Pete og Maibritt skaber deres kunst med ild, sand, glaspibe og vand i en evig vekselvirkning mellem kamp og hengivelse på Baltic Sea Glass. Lidt over et år brugte de på at skabe de næsten hundrede værker, som har begejstret museumsbesøgende over hele kloden under titler som Baltic Inspirations, Transparences Nordiques eller Artisans of light. Netop lyskunst er dækkende for Maibritt Jönsson og Pete Hunners opfattelse af deres arbejder. Lysets brydning GLASKUNSTNERNE MAIBRIT T JÖNSSON OG PETE HUNNER, SALTUNA, HAR GENNEM DE SIDSTE PAR ÅR FÅET DERES STORE INTERNATIONALE GENNEMBRUD I FORM AF EN VERDENSOMSPÆNDENDE UDSTILLINGSTURNÉ, SPÆNDENDE FRA GLASKUNSTENS MEKK A I SEAT TLE, USA, OVER TORONTO I CANADA, POLEN OG ENDELIG PARIS. NU ER TURNEEN SLUT OG DE ER AT TER HJEMME PÅ BORNHOLM, HVOR INSPIRA- TIONEN TIL VERDENSKUNSTEN ER HENTET. F o t o s : Pe t e H u n n e r o g To r b e n V i l l u m s e n, B o r n w o o d S t u d i o s Te k s t : Po u l Fr i i s I i glasset, lyset i Østersøen, lyset fra de buldrende glasovne og lyset gennem inspirationen, det tætte samarbejde, fællesskabet og livet med deres to børn, Ben og Tess på Bornholms østkyst. Det er det, det handler om, når strukturer, krukker, stejlepladser og enorme fade tager form på Salthammer, hvor værkstedet ligger oven på en af broncealderens bopladser. Der er på én gang rødder, ånd og globalt udsyn i processerne. Det kunne kun ske på Bornholm. Skæbnen satte dem her, hvor alting er på en gang småt og grænseløst. Tilfældet bragte Pete over Atlanten og Maibritt over Østersøen. Nu er Bornholm vilkår for dem begge. Og en forudsætning. Naturen er hovedinspiration for dem begge. Det storslåede i form af havet eller urkraften i Hammerens klippemassiv. Eller den helt lille natur, som Maibritt finder i sin diminutive, men alsidige, køkkenhave i Saltuna. Himmelbuen, en fuglefjer eller en enkelt indianermajs-kerne kan ende i det samme udtryk. Årstidernes skiften kan fryse vandet, brænde solopgangen og pastelfarve hele horisonten. Og menneskets liv med naturen: Fiskernes garn, landmandens aks, flyets jetstrøm eller blot et stykke glemt tovværk i vandkanten er nok til at drille med nye former og udfordringer blandt universets byggestene, kunstens strid og Pete og Maibritts kærlighed. JORD. Af jord er du kommet. Gaia. Den store moder. Uforgængeligheden. Leret som blev til et menneske i Guds hænder. Den knuste klippe. Kvartssandet, feldspaten, potasken og kalkstenen. Glassets bestanddele. Vor verden består af glas. Jordens frugtbarhed. Landmandens avl, markens grøde. Fra de mindste grønne spirer til det største egetræ. Spiringens under. Mangfoldighedens fascinerende palet. En majskolbe. En lille blomst på et klippefremspring. En kirsebærbusk i fuldt flor. Bølgende kornmarker. Næring, velstand og udkomme. Livets skabelse. ILD. Opflammende. Ilter. Det heftige temperament. Altfortærende lava. Varmen og lyset. Indsigt og tryghed. Jærtegnet. Den flammende tornebusk. Solen på himlen. Livsgivende. Nødvendig. Den hellige ild, evige flamme. Glas bliver bøjeligt som gummi ved 500 grader og er flydende som vand ved Det gemmer lyset i sig, når varmen er væk. Prismer og spejle. Et passivt klart og koldt bål eller en aktiv turbulent boblende mareridtsmasse fra Dantes helvede. En solopgang: En melding om endnu en dag i livet. LUFT. Æterisk. Gennemsigtig. En blinkende stjerneklar vinternat. Høsts Orion. Klart som glas, nødvendig som ilt. Ånd. Indsigt og forståelse. Et tryk, et pres for at holde os til jorden og puste liv i ilden. Og puste liv i glasset. Glaspiben. En konstant rotation i rummet. Et forsigtigt pust. Luft under overfladen. Rotation. Luft, hulrum, form, rotation. At puste ånd i materialet. At ånde. At trække vejret. At leve. VAND. Alt livs forudsætning. Den blå planet. Et skummende, oprørt hav, en klukkende kilde, en fossende elv, en stille skovsø. En gennemsigtig perlende stråle. Bundfrosset indhav, julesne, istid og sommerregn. Fortætning og fordampning. Vederkvægende og springende som sved under dagens møje. Redskabernes pifffst under afkølingen. Knækket, når glas piben bliver sat væk i vand spanden. Strukturerne i et snefnug. Jorns Det frosne vands gåde. Havets bevægelse og fiskerens redskaber. Vandets evige slid på kyst og sten. En slurk midt i livet. 6 6 m am g ags ai ns ie nt ebt ob r on rh no hl om l m ma a ga as si i ne et t b or r n h ol l m 7

5 LENA BLIDELL Stensebyvejen 17, Bodilsker 3730 Neksø Tlf.: FRA BODILSKER TIL NEW YORK Tokyo, London, New York... Lena Blidells fantastiske huer og hatte har gået ver den rundt. Men mere end det - med bogen»hotte Huer«blev»den internationale hue SIG ULD TIL DIN DYNE mode«pludselig tilgængelig i Bjerringbro, Assens, Hasle og Herfølge. Og en kult, en revolution, satte fart Lena Blidells huer og hatte er et naturligt element på ethvert kræmmermarked i Danmark. Hun er sandsynligvis Danmarks mest kopierede formgiver.»hotte Huer«er et stykke Danmarkshistorie. Rundt om på Bornholm går der en masse får og hygger sig. Faktisk ganske mange får. Den daglige dont går med landskabs- og miljøpleje forskellige steder. Som alle andre får, skal også de bornholmske får klippes - og det giver en hulens masse uld. Shropshire-fårenes uld er rigtig god til dyner, da ulden er meget kruset og ikke filtrer. Og efter en tur i uldspinderiet og nogle dages ophold på Uldværkstedet, dukker der de fedeste ulddyner frem. En 900 grams dyne får du fra 950 kr. Er du en kuldskær type, så er du godt på vej med en 1800 grams ulddyne fra Bornholm til blot kr. SKINKEN FRA LYRSBY OVERDREV Resultatet er unikt, men det tager også mere end 100 dage at lave en Hallegårds-skinke. De udvalgte skinker - de skal se godt ud, som Jørgen siger - tørsaltes først. Salt og krydderier masseres ind i skinkerne, indtil skindet er helt tørret ud. Så lægges skinkerne lag på lag i en blanding af salt og krydderier. I løbet af første 14 dage svupper de nederste skinker rundt i en kraftig suppe af salt, krydderier og kødsaft. Så kommer de øverste skinker nederst, og skinkerne ligger lag-pålag i endnu et godt stykke tid. Efter fire uger i saltlagen, får skinkerne en snor i og hænger til tørre i et tørt kølerum i mellem otte og ti dage. Og så en tur i røgovnen - aller øverst oppe - i seks til otte uger. Herefter yderligere minimum 14 dages vintermodning, inden de er klar til salg. Prisen ligger på den forkerte side af 250 kr. pr. kilo, men det er ikke en krone for meget. Det siger folk, der har smagt Hallegårdsskinken ihvertfald. Overalt i Danmark bliver der produceret pagodehuer, skater-huer og russerhuer. Eventyret startede med en skraldespand fuld af gammelt garn. Genbrugs-ideen er vigtig, siger den grafiske formgiver fra sin hule i Bodilsker.»Hotte Huer«sælges over hele landet og oplaget er efterhånden nået op på eksemplarer. VINTER-GOLF UDEN PROBLEMER Den bornholmske opfinder Jesper Pihl har udviklet et komplet tee-set, der gør vintergolf til en leg og samtidig beskytter banen.»global Tee«hedder produktet, der fungerer som et perfekt slagunderlag og som på grund af den indbyggede tee, sikrer en fantatisk føling med bolden og mindre slagmodstand. Glem alt om at slå ud fra gamle gulvtæpper. Læs mere om Global Tee Conceptet på Hallegårdsskinkerne kommer primært fra Jørgens egne grise, og han dyrker selv foderet:»så har vi 100 procent styr på, hvad vi putter i dyrene,«som han siger. ULDVÆRKSTEDET Ndr. Strandvej 6, 3730 Nexø Tlf: S o m m e r P e n s i o n a t & K o n d i t o r i N Æ S G A A R D E N V e d N æ s b a d e s t r a n d p å B o r n h o l m Løsebækgade 20, 3770 Allinge, Tlf , Fax mail@naesgaarden.dk, D e n y d e r s t e p r o v i n s DET SIVER. BEFOLKNINGSTALLET. OG NÅR DANSKERNE SK YDER DET NYE ÅR IND PÅ DEN SIDSTE DAG I 2004, VIL DER SANDSYNLIGVIS VÆRE UNDER BORNHOLMERE TILBAGE PÅ DEN GRØNNE Ø. OG I LØBET AF FÅ ÅR K AN TALLET MEGET VEL KOMME UNDER VELKOMMEN OMBORD TAG MED PÅ EN TUR TIL BORNHOLM. VELKOMMEN TIL DEN YDERSTE PROVINS, HVOR ALT DOG IKKE ER SORT I SORT. Først et lille forspil. Det har alle gode historier. Vi skruer derfor lidt på uret, og vender for et kort øjeblik tilbage i tiden. Tilbage til dengang vinteren 2001 endnu var i sin 8 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 9 Fo t o : To r b e n V i l l u m s e n, B o r n w o o d S t u d i o s Te k s t : M i c h a e l B e r g L a r s e n I vorden: Novembervinden hyler i resterne af de vinduer, der var engang. Malingen skaller ikke, den er faldet af. Den gamle møbelfabrik er på 10. år forladt og overladt til sig selv - til vejret, til vinden. Det er svært at forestille sig, at dét her var stedet, hvor man producerede kvalitetsmøbler til oliesheikerne på den arabiske halvø. Overalt drivende vådt. Affald. Forfald. Og for dem, der kommer til Nexø vestfra, en advarsel eller et tegn: Velkommen til den aller-yderste provins. Det er blevet forår. Det er blevet Det gamle pakhus tæt ved havnen i Hasle ligner dét det er: Et forladt pakhus. En f a k t a flere hundrede år gammel historie om stolte og virksomme handelsmænd er overhalet af virkeligheden: råd i de bærende konstruktioner, midlertidige lappeløsninger og almindelig ælde, samt et akut behov for en mund-til-næse-aktion til en værdi af et to-cifret million beløb. Og knap var året 2004 skudt igang, før Gudhjem Mølle blev sat til salg. Den bornholmske korn- og foderstofvirksomhed, BAF, smed tøjlerne og lod sig fusionere med Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Endnu et eksempel på en virksomhed, der ikke kunne holde trit med virkeligheden. Mens regne- arkene snurrer og skifter ejer, rationaliseres og lukkes der afdelinger og sælges ejendomme. Gudhjem Mølle, der engang var BAFs kursusejendom, sættes til salg til en uvis skæbne.»svært at sælge møllen,«hedder rubrikken i de lokale medier seks måneder senere. LEADER+ Bornholm blev i 2001 godkendt af staten til at være et såkaldt LEADER+ område. Det betød, at EU spyttede knap 10 mio. kr. i kassen til realisering af ideen om at skabe en række lokale fyrtårne. I artiklen er tre af disse fyrtårne kort beskrevet, og noget tyder på, at Grønbechs Gård, Møbelfabrikken og Gudhjem Mølle kan være små positive bidrag til at vende udviklingen. LEADER+ på Bornholm er først og fremmest udtryk for græsrodsarbejde i fyrtårnshøjde. Ambitionerne fejler ikke noget, og ideerne kan række langt ind i himlen, men samtidig er det lykkedes at få sat sine spor tydeligt i det bornholmske klippelandskab. Nysgerrig : Forspillet er slut. Tilbage til virkeligheden. Tilbage til den yderste provis anno I sommeren 2004 er der ikke flere ledige kvadratmetre til leje i øens nye regionale erhvervshus i Nexø. Erhvervshuset rummer blandt andet et reklamebureau med 10 ansatte, en rammemand, en kunstmaler, to fremadstormende it-virksomheder, forskellige netværk, et innovativt firma i hospitalsbranchen, en møbeldesigner, kursus- og mødefaciliteter, café, internationalt film- og fotostudie samt kuvøsefunktion for glas- og keramikkunstnere. Den gamle møbelfabrik i Nexø summer igen af innovation, udvikling, engagement... I 2004 er der mere end besøgende på udstillingstedet Grønbechs Gård, og de får en tur på opleveren i det gamle pakhus tæt ved havnen i Hasle: Øens største samlede præsentation af, hvad Bornholm kan præstere indenfor kunsthåndværkerdisciplinerne glas, keramik, tekstil, jern og træ. Grønbechs Gård i det gamle pakhus tæt ved havnen i Hasle forventer besøgende i Og i november går startskuddet til, hvad der før bare var Gudhjem Mølle: et fødevarernes hus der giver overblik og indblik i de unikke bornholmske fødevarers verden: Et showroom, en butik, et åbent køkken, et skafferi. Et hus med plads til det regionale fødevareudviklingscenter og den bornholmske fødevareambassadør. Måske kommer vi til at skrive sommeren 2005, før det hele falder på plads. Men Gudhjem Mølle kommer til ære og værdighed igen. Velkommen til fyrtårnene i den yderste provins.

6 Bent og Bornholm BEN T J Ø RGENSEN JA, DYRENES BEN T, BEN T FR A ZO O - LO G ISK HAV E - ER V ILD MED BORNHOLM. JA, N ÆRMEST R ELIGIØS, SELVOM DE T OV ER HOV EDE T IKKE VAR MENIN - G EN, AT HAN SKULLE V ENDE HJEM T IL SIN FØ DEØ. MEN SÅ EN DAG.... VÆKKELSE Men så en dag for 12 år siden Fo t o s : A n d e r s B e i e r, B o r n w o o d S t u d i o s Te k s t : To r b e n Ø s t e r g a a r d M ø l l e r I Bent Jørgensen og hans kone fortryder ikke, at de en dag for 12 år siden kastede vrag på al planlæning og impulsivt besluttede at flytte tilbage til hans fødeø:»det har været de 10 lykkeligste år i mit liv,«udbryder den tidligere zoo-direktør. Han står ikke op med hønsene. Og sker det alligevel, så går det ofte galt. Og måske ville meget være gået anderledes, hvis han var blevet under dynen den dag for 12 år siden.»det undrer mig stadigvæk en smule, at jeg skulle vende tilbage til min fødeø. Vi havde helt andre planer for vores otium, men der var nærmest tale om en slags vækkelse.«selv om Bent påstår, at han ikke kan sige to sammehængende ord før efter kl. 10, fik Marie ham alligevel op en tidlig morgen, da de passede hus for nogle venner:»kom ud, her er fuldstændig stille og en fantastisk udsigt til Christiansø,«lokkede hun med. Ude i haven stod de lidt og så ud over Østersøen, hvor den gamle fæstningsø hilste tilbage i det fjerne.»vi så på hinanden og sagde: Vi gør det sgu, vi køber et hus herude på landet! Det er dét, vi kalder vores vækkelse,«siger Bent Jørgensen og stråler om kap med sin egen fortælling. Og denne dag af hensyn til Bents talegaver er klokken blevet 11 - læner han sig tilbage med et krus kaffe mellem hænderne og en fod på sofabordets kant. Solen har fat i den lyse stue. Bent drejer hovedet, nyder udsigten hen over markerne, ud over Østersøens blå. Finder et fixpunkt, der hvor Christiansø bryder det blå. Du er født på Bornholm. Mange andre bornholmere drømmer om at vende tilbage, når de bliver gamle?»folk sagde, da vi flyttede, det kan I ikke holde ud, husk at rejse om vinteren. Men vi har det begge sådan, når vinteren er ovre, at hvor blev den af? Det er ikke noget problem. Vi er enige om, at det har været de ti lykkeligste år af vores liv, og Maria er blevet mere bornholmsk end jeg, når hun taler om, hvad vi har at byde på herovre.det mest fantastiske ved øen er, at den ikke er større end, at man kan overkomme det hele sprogvidenskab, kirkehistorie, geologi, fuglelivet hele historien. Det kan jo nemt rummes i et enkelt bind, med mindre man går i detaljer. Men samtidig med, at øen er overkommelig at rumme, er den også så rigt varieret. Der er jo intet andet sted i Europa, hvor man kan tage en osteklokke og sætte ned over et område, der er 20 gange 30 kilometer og finde så meget. Selvfølgelig kan man finde større skove, flere klipper, højere vandfald, bredere strande osv, men ikke alt sammen inden for så lille et område. Det er simpelthen helt unikt og dybt fascinerende også for en 70-årig som mig.«men er det ikke også en begrænsning, at det er så småt?»nej! Ikke for et almindeligt nysgerrigt menneske. Vi har jo tv, bøger, nettet, radio der er ingen grænser. Og vi kan jo rejse lige så meget og lige så langt væk som alle andre, hvis vi har lyst til det. Det er nærmere udvidende. Unge mennesker finder måske ikke lige, der er gang nok i den i metropolen Rønne, men har man løbet hornene lidt af sig, så får man en anden ro, tid og mulighed for at tænke sig lidt om. V I SÅ PÅ H I NAN D E N O G SAG D E : V I G Ø R D E T SGU, V I K Ø B E R E T H US H E R U D E PÅ L AN D E T! D E T E R D É T, V I K ALD E R VO R E S VÆ K K E L S E. 10 m a g a s iin e t b o r n h o llm m a g a s i n e t b o r n h o l m 11

7 HAR DU STYR PÅ HÅNDKLÆDERNE?»Hvis jeg for eksempel kører her fra Østermarie og til krydset i Knudsker og møder mere end 5-6 biler, så bliver jeg overrasket og tænker, hvad pokker sker der? Det er meget beroligende for krop og sjæl. Og holder der mere end et par biler ved Brugsen bliver jeg også overrasket. Men alt det forskellige, Bornholm kan tilbyde på sine 20 gange 30 kilometer, det er øens egenart,«siger Bent Jørgensen, som samtidig pointerer, hvor vigtigt det er, at det er muligt at flyve fra øen og til København på så kort tid tanken er beroligende.»vi har vore yndlingssteder. Syd for Hammershus, hvor alle kommer, ligger Slotslyngen, hvor der ikke kommer ret mange. Der er nogle fantastisk smukke klippepartier, og lyngen står smukt. Der kan vi godt finde på at tage gæster med hen. Og så er der jo Hestestenen, som Maria nærmest har et magisk eller religiøst forhold til. Går der for mange uger, uden vi har været der, så skal vi lige derhen. Så kører vi ned og parkerer ved Nørresân ved Gudhjem, går derop og kigger ud over havet og op mod Tejn og Allinge.Hestestenene er nogle bautasten fra bronzealderen, og de har jo betydet noget, da de blev rejst. Og skibene, der sejler forbi, kan se dem. De er fandeme flotte. Når vi sidder lige der, kan vi fornemme Bornholms sjæl. F.eks. fik Maria engang godkendt en udstilling. Så tog vi en flaske champagne med op til stenene og nød den - til tydelig misundelse for de få mennesker, der kom forbi med deres hunde. Også Paradisbakkerne er noget, vi nyder. Terrænet er dybt betagende. Der er en hedestrækning ved Årsdale Ret, hvor det er godt at spise og bare kigge ud og få sat fantasien i gang.«fo t o s : A n d e r s B e i e r, B o r n w o o d S t u d i o s Te k s t : To r b e n Ø s t e r g a a r d M ø l l e r I N» ysgerrighed kan enten føre til øretæver eller karriere. Jagten på viden og oplevelser drev den unge Bent Jørgensen rundt på barndommens ø til fods og...»dengang kunne jeg snildt finde på at gå til Klemensker, videre til Hasle og hjem igen til Rønne - bare ud i landskabet med et primitivt kort. Det var spændende! Men jeg havde jo hørt om Klemensker Kirke og Olsker også, så dem måtte jeg se. Det kunne virkelig give et sug i maven at tænke på, at når jeg når næste bakketop, kan jeg se Ols Kirke! Jeg havde det, S E LV FØ LG E L I G K A N M A N F I N D E S TØ R R E S KOV E, F LE R E K L I PPE R, H ØJ E R E VA N D FALD, B R E D E R E S T R A N D E O S V, M E N I K K E ALT SA M M E N I N D E N FO R SÅ L I LLE E T O M R Å D E. D E T E R S I M PE LT H E N H E LT U N I K T O G DY B T FA S C I N E R E N D E O G SÅ FO R E N 70 - Å R I G S O M M I G. Fra postelev til Zoo-direktør som folk, der ta r til Paris, og for første gang pludselig får Eiffeltårnet inden for synsvidde.jeg gik også over Snorrebakken til Bolsterbjerg og Årsballe, fordi der var både dådyr og nogle guldfasaner, som jeg bare måtte se. Jeg var vel en år, og så fik jeg bare noget saftevand og nogle rundtenommer med i min skuldertaske og så afsted - jeg havde det skønt!«men allerede da Bent var otte år gik det galt. I krigsvinteren 1942 satte hans far et foderbræt op til fuglene hjemme i Stengade i Rønne, og den otteårige Bent blev dybt fascineret af fuglene, der tog for sig af retterne - flagspætte, jernspurv, grøn irisk, solsort osv.»jeg kom ikke fra et hjem med bøger, så jeg måtte på biblioteket, som dengang lå på Store Torv i Rønne. Der lånte jeg bøger og lærte alle fuglenes navne, så jeg kunne kende dem fra hinanden. Det var lige på det tidspunkt jeg blev hooked, og jeg fascineres stadig hver eneste dag over den store mangfoldighed af dyr,«siger han. Bent kan således ret præcist stedfæste, hvordan hans interesse for naturvidenskaben blev vagt. Som stor dreng blev han zoofreak, efter at en fætter i 1946 havde været i hovedstaden og fortalte om sit besøg i Københavns Zoo. Da Bent Jørgensen ikke sådan uden videre kunne tage på besøg i zoologisk have, begyndte han at korrespondere med alverdens zoologiske haver, som han fandt frem til ved at slå op i bøger og tidsskrifter. Og da han senere blev postelev i Aakirkeby var korrespondensen med zoologiske haver over hele verden godt i gang, og for at få dem til at blive ved med at skrive til sig, oprettede han tidsskriftet International Zoonews, som bragte nyheder fra de forskellige haver. Det var i 1951, da han var 17 år. Han havde ramt et behov, viste det sig, for han blev taget alvorligt, men det stencilerede tidsskrift kostede så meget at producere, at han efterhånden oparbejdede en gæld på kr. Derfor overlod han projektet til en reklamemand i Holland, som havde samme interesse. Og for et par år siden havde tidsskriftet 50-års jubilæum i England, hvor det nu produceres, med artikler om stifteren, Bent Jørgensen.»Jeg har været heldig, men det har selvfølgelig også krævet hårdt arbejde,«siger han.»jeg kan stadig synes, det er mærkeligt at komme kørende i Søndergade i bil og tænke på, at jeg var udstillingsleder i 15 år i zoologisk museum, var direktør i zoo, har skrevet 40 bøger om dyr, været i Afrika og set på dyrene - det er jo ren H.C. Andersen. Tænk, hvis jeg kunne møde drengen fra dengang og fortælle ham det.«møbler I ULD OG PELS Inwite laver unikke møbler i uld og pels. Fantastiske i form, funktion og fortælling - enkle, rene, stramme. Inwite er dansk design og håndværksmæssig kvalitet. Møbler udviklet og produceret med ide, omtanke og med afsæt i naturen. Fra Inwite på Bornholm er der kontakter til hele Norden for at finde de bedste materialer. Inwite er en holdbar partner - beklædningen er 100 procent ren uld, aftagelig ved skjult lynlås under pelskant og kan kemisk renses - skummet er udvalgt, så det sikrer komfort og holdbarhed. Hvis ikke, skal vi straks ile med et godt råd: Ring til en af Jensen Gruppens forhandlere. Jensen Denmark A/S i Rønne er leveringsdygtig i en frotté-folder, der magter at folde op mod 1000 håndklæder - i timen. Maskinen kan betjenes af én person. Du vælger BORNHOLMSK DESIGN AF RUSSISK HØR Tøj i lækkert design produceret af økologisk hør. Det er næsten for godt til at være sandt. Men Natalia Trudsø fra Rønne er leveringsdygtig. Tøjserien hedder Reflax: Behageligt tøj, der ikke krøller - produceret uden brug af farver eller kemiske stoffer. Hørren kommer fra en gammel fabrik 15 timers trans-sibirisk jernbanekørsel fra Moskva. Dyrkningen foregår med håndkraft, og den videre forarbejdning sker efter gamle metoder: Spindingen af garnet foregår i hånden, selve tøjet strikkes på små håndstrikkemaskiner. Hørrens store indhold af linolie, giver stoffet en glans, der minder om silke. Hvert år designer Reflax mindst tre nye kollektioner af hør alene eller af hør kombineret med håndvævet hørstof, uld eller pels. Alle modeller fremstilles kun i et meget begrænset antal. Reflax har sin egen butik i Snogebæk, der har åbent fra påske til november. På kan du se, hvad Natalia Trudsø har at byde på, og læse mere om hørren, der er blevet spået til at blive det dominerende stykke stof i det 21. århundrede. Og bliver du fristet over evne, så har Reflax også en web-shop. selv, om der skal foldes halvfold eller fransk fold. JENSEN GRUPPEN er verdens største producent af industrielle vaskerimaskiner med fem fabrikker i fem lande og totalt omkring 900 medarbejdere. JENSEN DENMARK A/ S er, med sine to fabrikker i Rønne, den største producent i JENSEN GRUPPEN. I Rønne produceres maskiner til storvaskeriernes færdigbehandling. Fabrikken beskæftiger i dag omkring 330 medarbejdere, og er pt. i gang med en 6000 m 2 -stor udvidelse m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 13

8 NÅR VERDEN BRÆNDER LIV OG DØD LIV OG DØD BASR A, KOSOVO, ALBANIEN, AFGHANISTAN, IR AK. LYSPROJEK TILER HAMRER AFSTED, KNALDER MENNESKELIG - NENDE METALFIGURER NED, ANTÆNDER LYNG OG HALM OG LIDT FOR HURTIGT BEGYNDER DET HELE AT LIGNE ET INDSLAG I TV-AVISEN. MEN VI ER PÅ BORNHOLM. PÅ FREDELIGE, ROLIGE BORNHOLM. DET ER PÅ SOLSKINSØEN, AT SOLDATERNE FR A III. OPKLARINGSBATAL JON DENNE DAG HAR SKRUET SIG GODT NED I SK Y T TEHULLERNE OG FORBEREDER SIG PÅ AT HÅNDTERE KON - FLIK TER, BORGERKRIGE OG TERRORISTER OVER ALT I VERDEN. S OLDATERNE FRA ALMEGÅRDS K ASERNE ER OFTE UDE I SNAVSET. FAK TISK ER DET FØRSTE GANG I TRE ÅR, AT DE TO ESK ADRONER PÅ HVER 120 MAND, SOM III. OPKLARINGSENHED BESTÅR AF, ER SAMLET HJEMME PÅ K ASERNEN, ELLERS ER DEN ENE ESK ADRON HELE TIDEN UDE - I KOSOVO, AFGHANISTAN, IRAK. Vi står og ser på, mens et nyt hold gør klar.»god morgen,«siger en befalingsmand.»god morgen,«lyder svaret fra konstablerne omkring skyttegraven.»i aften er I verdensmestre i at skyde fra skyttehul. Se nu her. Det gælder om at få god støtte, bagenden tilbage, så I låser jer fast og så justerer I, så maskingeværet hviler bedst muligt. Det er hårdt arbejde - grave og justere, så det ligger ordentligt.i har 100 patroner med lysspor. Syv skytter ad gangen.«lysprojektilerne hamrer afsted, de bruges til at vise skytten, hvor han egentlig sigter, så han kan justere mod målet. Og snart må et par soldater af sted i en jeep for at banke ilden ned med branddaskerne, der ligner vifter i kostestørrelse. Vi fortsætter i jeep hen til træningen i geværskydning. En gruppe ligger klar i gruset og sigter mod hver sin skydeskive.»næste skydning.nu på tid. I har 30 sekunder, fem skud, seks sekunder til hvert skud, det er rigeligt. Der må lades, afprøv skydestilling. Værsgo!Hoooold inde! Markér alle baner,«lyder det snart fra oversergenten. Og igen kommer resultaterne over radioen. STRAFRUNDERNES HELVEDE Vi tager tilbage til kaserneområdet, hvor andre soldater er i gang med et orienteringsløb. Peter Flade, der ligner skuespilleren Yul Brynner med skaldet isse og seje solbriller i panden, står i sit cykeltøj og med sin offroader og venter. Han er uddannelsesbefalingsmand og skydelærer og har lavet ruten til løbet. Sine evner med en pistol demonstrerer han i et lille skydehus, hvorfra man kan skyde ud på nogle målskiver med påhæftede balloner. En anden militærmand iklædt træningsdragt forsøger med ringe held at lukke luften ud af ballonerne. Peter Flade tager en pistol, sigter og bangbang-bang.»så fik instruktøren vist, hvordan det skal gøres,«siger han tilfreds. Te k s t : To r b e n Ø s t e r g a a r d M ø l l e r I Fo t o s : Pe r A m n i z b ø l R a s m u s s e n I G r a f i s k b i l l e d b e a r b e j d e l s e : E n g e l k e To k l u m 14 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 15

9 NÅR VERDEN BRÆNDER»Først er der 300 meters fremløb til skydning,«forklarer Flade.»De har fem skud til fire balloner. Hver ballon, der hænger tilbage, giver en strafrunde på 200 meter i stærkt kuperet men det kan de så tænke over under strafrunderne.«og ganske rigtigt. De første løbere kommer halsende og går næsten straks i gang med at kaste. Første løber får to strafrunder. til anden, hvor den tredje er ca. 2,5 meter høj, balancere over ca. 10 meter dragere, kravle op over skrå 3,5 meter høj forhindring, idet man trækker sig op ved hjælp af et reb, kravle over og under bjælker, hoppe over to»nej, nærmere 6,37!«lyder svaret. Fra forhindringsbanen går turen med det samme over til en anden befalingsmand, der udstikker ordren: 15 armbøjninger, fire armhævninger i overligge- strækkere. Så venter afslutningen: En jeep skal skubbes op ad en bakke på kaserneområdet og rundt om en bygning. En konstabel har fået den mere behagelige rolle at sidde i jeepen og styre: VI ER BLEVET LANGT BEDRE SOLDATER EFTER 1992 Men meget har ændret sig, siden oberstløjtnant Richter gik ind i hæren i. For eksempel, at Danmark siden 1992 har deltaget i internationale operationer.»det er virkelig kommet hæren til gode. Fagligt er vi langt bedre end under den kolde krig. Vi trækker på erfaringerne fra hver gang, vi er ude. Og vi arbejder skarpt sammen med de andre nationer og indsamler erfaringer om materiel og metoder, som vi kan plukke fra og udnytte til at blive bedre. Før var vi ikke i samme grad klar over, hvad vi kunne. Det har vi fået øjnene op for nu - og at det er godt nok. Vi kan måle os og se, hvor vi er på det faglige f a k t a landkort, og vi får meget ros for vores indsats. Det styrker den professionelle selvtillid, som SPEJDERNE En opklaringsenhed skal bevæge sig forrest og finde fjenden, men skal også trænge igennem og undersøge fjenden i dybden. Det gør man i små enheder, typisk to jeeps og seks mand, der kun er i radiokontakt. Oberstløjtnant Richter forklarer:»det kræver virkelig selvstændighed, for de skal kunne fungere mutters alene i forhold til de større enheder. Det vil sige, at folkene skal være en passende blanding af lidt småtossede og selvstændige for at kunne gøre sådan noget i en skrap verden. Det er det, de gør lige nu i Irak, og de kører jo ind i voldsomme ting med beskydninger osv.så hos os har de sergenter, der f.eks. er med i sådanne to jeeps, et spektrum for handling på størrelse med en juniorofficer i en kampenhed. Og enhver af vores soldater skal kunne tage over, hvis der sker noget - uden at jeg skal gøre os bedre end så mange andre.i det hele taget er der, uanset om man er kører, skytte eller radiomand osv., helt klart udtalte og uudtalte forventninger om, at folk er gode i deres funktionsuddannelse, så tilliden er i orden, når vi er ude.«det er ikke mindst vigtigt i en situation som i Irak, hvor Ricther kan konstatere :»Vi har aldrig skudt så meget som denne gang.«terræn,«siger han med et lille smil på læben og peger hen på første del af ruten, som snarere egner sig til at blive klatret end løbet.»derefter har de fem kilometers orienteringsløb med 12 poster - og man løber gerne 20 procent længere selvfølgeligt afhængig af, hvor god man er til at finde den direkte rute. Så kommer de tilbage. Skyder tre skud mod to balloner med strafrunder. Derefter følger endnu et orienteringsløb på 5 kilometer med ni poster. Der orienteres efter normalt hærkort, et såkaldt 2 cm-kort, som er langt mindre detaljeret. Så skal de kaste seks håndgranater, tre mod et skyttehul, tre mod et granathul. Så er der strafrunder igen, for dem de ikke rammer - men så er det også slut.de er så urutinerede, at de ikke tænker på at få pulsen ned, drikke lidt vand osv., inden de kaster håndgranaterne,«forudser Peter Flade.»De går hen med en puls på 180, og det er en dårlig ide»nå, det blev fire dejlige runder,«sukker den næste - og kaster sig ud i fire gange 200 meter i stærkt kuperet terræn.»vi har fat i de grundlæggende ting for en soldat i sådan en øvelse: Skyde, løbe, finde rundt på et kort,«siger Peter Skafte, som selv har været soldat siden 1989 og var med på det første hold til Jugoslavien i NÆSTE MORGEN»Der må kun være en afstand på tre forhindringer mellem hele gruppen - forreste og bagerste mand. Forstod I den? brøler en befalingsmand, da første gruppe har afsluttet første 1600 meter, der er tænkt som opvarmning - og er på vej ind på forhindringsbanen. Så går det derudad. Op og ned ad fastmonterede rebstiger, over to bjælker som springheste, høje knæløftninger over en række wirer, kravle under wirer gennem sandkasse, hoppe fra træpæl til træpæl, kravle over tre overliggere fra den ene meter overligger, krybe gennem et en meter tykt betonhul.»kom så,«råber befalingsmanden og holder dem til ilden med en mellemtid. Springe over og under bjælker, op ad fire kæmpetrin - én falder ned og får formentlig en forstuvning. Han sidder og ømmer sig, men bliver hurtigt samlet op af en jeep. Over en ny to meter høj skrå forhindring, denne gang uden reb, springe over 1,20 meter høj mur, springe ned i ca. 2,5 meter dybt kvadratisk betonhul og kravle op igen, op af cirka fire meter stige og ned igen, over to meter mur. Hosten og prusten. Sveden springer. Balancere 15 meter på bjælker der løber i zikzak, løbe frem og tilbage gennem det der ligner afspærringer ved en biografkø, springe over tre mure.»kom nu drenge, I lopper den til sidst.tiden er 6 minutter og 36 sekunder.nej 5,35«stønner en konstabel, AT V I ER EN OPK L AR INGSENHED BE- T Y D ER, AT V I HAR T I L O PGAV E AT B E VÆG E OS FO R R E S T O G FINDE FJ EN D EN, MEN O GSÅ AT TR ÆNGE IGENNEM O G UN - DER SØ GE DEN I DYBDEN.«ren der, 15 mavebøjninger, 15»Jeg har lungebetændelse, så rygbøjninger, 15 englehop med jeg kan ikke deltage,«siger han klap over hovedet. og tilføjer et host, som for at understrege sin tilstand. Snart efter er gruppen på vej hen for at kaste med håndgranatattrapper. Fem kast mod et»i siger bare til, når jeg skal slip- Til gruppen siger han: to meter højt placeret hul på ca. pe håndbremsen.«60 gange 130 cm og fem mod et Det er et knoklearbejde»kom skyttehul. Alle i gruppen skal så!«råber de prustende til hinanden. kaste mindst én. Så er der nogen, der er gode til at ramme, En konstabel, der lige er færdig kan man lade dem kaste flere og med hele ruten og har fået holdets tid på ca. 40 minutter, ud- undgå straf. En befalingsmand forklarer: trykker sin frustration:»de skal tage 10 strækkere»det er kraftedeme godt, vi ikke har det her hver dag! Det er (armbøjninger, red) for hver granat, de misser. Det kan altså jo kun de sammenlagte tider, de blive til højst 100.«bruger i stedet for en samlet tid. Efter strafstrækkerne går det Så kunne vi jo bare have taget ind på selve kaserneområdet den med ro mellem øvelserne. igen, hvor hvert hold skal bære Resten af dagen går med vedligeholdelse af egne ting, våben, en tungt udseende gummibåd 400 meter rundt på en løbebane; for hver runde tager de 20 uniform osv. Og så er det weekend. man også har brug for.«da Martin min guide - viser rundt på skydeterrænnet og snakker om løst og fast, mærker man tydeligt hans stolthed, da han pludselig fortæller om, hvordan oberstløjtnant Richter en dag personligt tog over under morgenappellen.»han ville uddele ros for Irakindsatsen på vegne af den engelske hær. Den engelske forsvarsattache havde været på besøg og udtrykt, at samarbejdet omkring Basra havde været forbilledligt, og at englænderne fremover havde Danmark som foretrukne samarbejdspartnere i andre situationer. Men vi har altid fået ros for alt, hvad vi har lavet i udlandet fra bornholmsk side,«tilføjer han med en stor portion stolthed i stemmen. NÅR VI ER UDE I SNAVSET III. Opklaringsbataljon er i langt bedre form end langt de fleste andre enheder i militæret. Og kravene er høje. Men det er for soldaternes egen skyld. keramik cassiusclay Vestre Strandvej 12 Balka 3730 Nexø Tlf Åbningstider 01/06-31/08 Onsdag-Søndag: eller efter aftale 16 m a g a s i n e t t b bo ro nrh no hl mo l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 17

10 Oberstløjtnant Alan B. Richter ukendt terræn uden ret meget klaringsbataljonen er nødt til at sidder på sit rummelige kontor og ligner selv en mand i god form. Tårnhøj, bredskuldret og med skarptskåret ansigt. To stjerner på hver skulder fortæller deres egen historie. Og han er ikke bleg for at erkende, at han stiller højere krav til sine soldater, end standardkravene:»de almindelige militære krav er for lavt sat til os. De svarer ikke til de krav, vi kan blive stillet over for i en skarp situation, når vi er ude i snavset, som jeg kalder det. Og vi er for vo- information. Han viser mig en stribe mapper: 52 fly, 25 køretøjer, skal konstablerne umiddelbart kunne kende forskel på. Selv har Martin taget et udvidet kursus, så han kan bestemme langt flere både fly og køretøjer.»det er vigtigt,«siger han og peger på to tegninger af to forskellige kampvogne.»den ene kan skyde meter, den anden meter. Og jeg ville have det rigtig dårligt, hvis jeg meldte en kampvogn kunne træffe selvstændige herog-nu-beslutninger, når de er ude i snavset. Omgangsformen inden for militæret har ændret sig en del i de år, oberstløjtnant Richter har været professionel soldat.»vi er respektfyldt afslappede, men også professionelt målrettede,«siger han og demonstrerer udmærket en afslappet attitude, som han sidder der med benene behageligt oppe på skrivebordets sidebord.»vi har et jævnbyrdigt og li- res egen skyld nødt geværdigt forhold til at holde et højt niveau. Selv har jeg ikke samvittighed til at tage let på, i hvor god form drengene er, for jeg sætter det i relation til vores virkelighed - og vores virkelighed, det er den næste mission, vi bliver sendt på. Så uformelt er vores ambition højere end kravene, og vi dyrker f.eks. mere idræt her end de fleste andre steder i militæret.«forskellen PÅ 1500 OG 2000 METER I et andet hjørne af Almegårds Kaserne fortæller min guide Martin, at der stilles andre krav end store overarme og lunger, præcision på skydebanen, evnerne til kaste præcist med håndgranter og finde vej i D E SK AL TAG E 10 S T R ÆK K ER E FO R H V ER G R ANAT, D E M ISSER. D E T K AN ALT SÅ B LIVE T I L H ØJS T 10 0.«og havde taget fejl af, hvilken det var. Vores egne kampvogne kan skyde meter, men man kører jo ind på meter, hvis man har fået melding om, at fjendens kun kan skyde meter. Så sidder man og føler sig sikker, men pludselig får man et pulver. Bum. At kendingen er vigtig, har man også set med englænderne og amerikanerne. De har jo skudt på hinanden fra fly, fordi de ikke har været gode nok til at kende hinanden,«forklarer han. K ÆFT TRIT OG RETNING DUER IKKE I KRIG Tone, kæft, trit og retning er til hinanden, uanset hvor på rangstigen folk befinder sig. Man skal tænke på, at er der nogen der mangler, så lider vi alle under det. Alle har noget at byde på. Det lyder måske populistisk, men når vi står i snavset, har vi ikke brug for, at nogen sniger udenom, og derfor har vi heller ikke brug for at holde en eller anden formel afstand til hinanden.og det er ikke, fordi jeg ikke godt kan lide de gamle dyder, og at man er ordentligt klædt på og gør honnør, men jeg føler nu heller aldrig, jeg har været udsat for terroriserende formalia, som min far måske oplevede, da han i sin tid var inde som rekrut. Vi har udviklet os i takt med resten af samfundet.«du bor direkte til stranden på Bornholms romatiske badehotel. Hotellet er nyrenoveret og holder førsteklasses standard i både indretning og restaurant. Efter en dejlig dag på øen og en kulinarisk oplevelse i restauranten sover du godt i originale Hästens dobbeltmadras-senge. Kig ind på vores hjemmeside: gået af mode. Soldaterne i op- 18 m a g aas si ni en t ebt obr no hr on lhm o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 19

11 UTZONS VANDTÅRN PÅ 20-KRONERNE Da sommeren var på sit højeste, udsendte Nationalbanken en ny temamønt med Jørn Utzons berømte vandtårn. Det trebenede vandtårn er mere end 50 år gammelt og var i drift frem til I dag er vandtårnet fredet og fungerer som Svanekes vartegn. Det siges, at arkitekten Jørn Utzon har ladet sig inspirere til den særegne form af nogle mere end 500 år gamle sømærker. Det er billedhugger, professor Morten Stræde, der står for bagsiden. Forsiden prydes som alle andre mønter af Dronning Margrethe den II. Kunstneren har udtalt følgende:»det er en stor udfordring at skulle arbejde med en bygning af så stor geometrisk enkelhed, og stadig holde den nærværende. Jeg har derfor valgt at afbilde tårnet i en menneskelig synsvinkel, som tårnet møder den ankommende.«det HOLDER...! Østerlars Savværk producerer mere end gedigne håndværks produkter af massiv bornholmsk douglasgran. For eksempel skovbordet, der er fremstillet i dimensioner, der holder til mange års seriøst brug. Douglasgranen har et natuligt olieindhold og skovbordet tåler derfor det danske vejr. Leveres samlet eller usamlet. Pris kr. ekskl. fragt. EN ANDERLEDES ØL-OPLEVELSE KjaerStrups chokolade-øl skiller vandene. Enten kan man lide den eller også kan man ikke. Men under alle omstændigheder, så er Chocolate Stout en oplevelse. Thomas Bertelsen og Anders Jensen har på web-sitet oelbasen.dk givet øllet følgende bemærkninger med på vejen:»rigtig lækkert cremet skum med god holdbarhed. Intens sødlig duft af fyldte chokolader. Tydelig smag af mørk chokolade og kakao. Eftersmagen er, ligesom smagen, meget præget af chokolade, men her er det espresso i stedet for kakao. Den er forholdsvis bitter, så den ikke virker alt for vammelsød.«kjaerstrups Chocolate Stout er skabt i samarbejde med Svaneke Bryghus. Bør serveres afkølet. Velegnet til ren chokolade, chokolade desserter, modne oste eller som et alternativ til dessertvinen. Pris: 52 kr. for 70 cl. inkl. pant. Kan bestilles på DRØMMER DU OM AT BLIVE DEN NY SIMON SPIES? Så lav dit eget rejsebureau. Aldrig har det været lettere. Køb et BookingStudio hos it-udviklingsfirmaet Knappe og Kragh i Nexø, og du er mere end godt på vej. Med BookingStudio får du styr på hoteller, sommerhuse, ferieparker, campinghytter, gæster, agenter, digital fakturering og meget, meget mere. gør det! Læs mere på 20 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 21

12 L O C A T I O N b o r n h o l m Regi og Styling : Cecilie Toklum og Mette Itenov I Model : Kikki Green Fotos : Torben Villumsen, Bornwood Studios I Tekst : Signe Næssing PARIS, MILANO, NEW YORK... BORNHOLM. PÅ KLIPPEØEN STÅR DESIGNERNE IKKE I SK YGGEN AF DE STORE ETABLEREDE MODEHUSE. BÅDE GLAS, KERAMIK OG I SÆRDELESHED TØJ, BLIVER PRODU - CERET OG DESIGNET MED PROFESSIONELT ØJE FOR DETAL JEN OG TIDENS TREND. NYE OG EKSISTERENDE BORNHOLMSKE DESIGNERE BLOMSTRER OP IGEN OG IGEN, OG FREMVISER PRO - FESSIONELLE OG GENNEMTÆNK TE PRODUK TER, SOM HELT SPECIELT HANDLES GENNEM EGNE BUTIK- KER. ALLE PRODUK TIONER ER UNIKKE, OG DER K ÆLES FOR DETAL JEN SAMT FARVE- OG STOF- SAMMENSÆTNINGER. OG SÅ LAVES MEGET KUN PÅ BESTILLING. DE FØLGENDE SIDER BRINGER ET FR ÆK T PUST AF DET BORNHOLMSKE KUNSTHÅNDVÆRK, SET MED NYE ØJNE - SMUK T SAT I SCENE I DE VELKENDTE LOK ALE KULISSER. VI HAR SAMMENSAT DET UNIKKE DESIGN MED TILBEHØR FR A ØENS MODEBUTIKKER, KRYDRET MED EN ANDEN AF TIDENS HOT TE TEMAER : GENBRUG. 22 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 23 1

13 5 2 L O C A T I O N b o r n h o l m 1 Svaneke Røgeri: Jakke med håndbroderet ærme: Mette Høyer Knudsen/ Migrant Tørklæde: genbrug Bluse: B-Young/Monique Bukser: Anne-Dorte Johansen/ Krusegaard Design Øvrigt regi: privateje 3 2 Hammershus: Brudekjole: Mette Høyer Knudsen/ Migrant Trusser: Missya Sko: Diva Øvrigt regi: privateje Kage: bragt af Christina Andreasen 3 Døndalen: Skjorte: genbrug Hotpants: privateje Bælte: privateje Sko: Diva 4 4 Allinge Havn: Kappe: Bente Hammer Badedragt: Fanny Tennisskørt: Diva Sko: Diva Øvrigt regi: privateje 5 Dueodde: Bikini: Missya Tørklæde: Bente Hammer Smykker: privateje 24 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 25

14 26 m a g a s i n e t b o r n h o l m

15 HAVE A TASTE D e t b o r n h o l m s k e Bornholm er et spisekammer. Jorden og havets frugter har begavet øen med talrige delikatesser. Mest berømt er Bornholms Andelsmejeri, som eksporterer blå ost og gang på gang vinder verdensmesterskaber. Tak t il M e lste dgaar d for lån af lok ale. Den røgede sild er stadig et vartegn i bornholmsk gastronomi. Men nu gælder det også øl, rullepølse, honningkage, rugkiks og øllet fra Svaneke, rødvinen fra Pedersker og den økologiske is fra Snogebæk og så videre og så videre. På restauranter og i mindre virksomheder stræber ildsjæle efter at yde deres ypperste. Kan man mærke sjælen i ærlige fødevarer? Ja, selvfølgelig.... L ÆS OM DEN SOLFYLDTE RAPSOLIE FR A LEHNSGAARD PÅ NORDLANDET, CHOKOLADEÆGTEPARRET K JAERSTRUPS FORNEMMELSE FOR CHOKOLADE - OG BRØDET - BORNHOLMERNES BRØD FRA NYKER... FRISKE, HÅNDLAVEDE L ÆKKERIER. Te k s t : M i c h a e l B e r g L a r s e n I Fo t o s : To r b e n V i l l u m s e n, B o r n w o o d S t u d i o s 28 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 29

16 D e t b o r n h o l m s k e S t a d i g v æ r d a t s p i s e b r ø d t i l Tek st : Ida Lassen I Fotos : Torben Villumsen, Bornwood Studios 100 ÅRS BORNHOLMSK BAGERI - KULTUR TRIVES I BEDSTE VEL- GÅENDE, TRODS EN STOR NEDGANG I BRØDFORBRUGET. SURDE JEN BOBLER STADIG, OG DEN INTENSE VARME FR A DE STORE, OLIEFYREDE STENOVNE VIDNER OM LIV I DET GAMLE BAGERI. På vejen fra Rønne mod Hasle drejer man til højre mod Klemensker, så kommer Nyker helt af sig selv. Og et stenkast fra Rundkirken ligger Nyker Brød. I en glansfuld periode mellem år 1900 og 1968 havde Bornholm et vidt forgrenet jernbanenet, og Nyker havde egen station. Nyker Brød er grundlagt i 1901 og kunne meget vel have lidt samme skæbne som de hyggelige damptog. Men heldigvis har det traditionsrige bageri kerne og krumme til at fortsætte med at forsyne forbrugerne med det klassiske rugbrød, der for mange bornholmere har den helt rigtige smag. DET EVIGE RUGBRØD»Rugbrødet vil altid bestå. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,«siger bager Peter Hasselby. Han overtog bageriet sammen med sin kone Vibeke midt på sommeren. Indtil da var bageriet ejet af stifterens to børnebørn, Jørn og Poul Kjøller. Trods ejerskiftet, er der ikke ændret et eneste gram i de oprindelige og velbevarede brødopskrifter og det bliver der, ifølge de nye ejere, heller ikke. For dem er det en vigtig forudsætning for at drive bageriet videre, at der netop holdes liv i de oprindelige opskrifter. Brød med smag og brød med historie. Til gengæld kan de brødglade snart se frem til en ny, lys variant med sprød skorpe. Uden at komme nærmere ind på, hvad der venter forbrugerne, så vil Vibeke godt afsløre, at der i tråd med bageriets ånd - bliver tale om et brød med krumme og sjæl som i gamle dage. Godt til gammel ost. Brødposerne får også nyt logo, men den velkendte lille dreng med det store brød under armen vil fortsat bevæge sig i fuldt firspring på bagsiden af poserne. En mere madpakkevenlig størrelse på rugbrødet er udviklet og lanceret med succes. Hver gang man skærer én skive, har man hvad der svarer til en halv. NOSTALGI I BAGERIET En gang om ugen har Vibeke og Peter besøg af Michael fra Valsemøllen i Aakirkeby. De får sig en kop kaffe i opholdsrummet ud mod hovedgaden - dét, der i gamle Kjøllers tid var indrettet som bageriudsalg. Her hænger fortiden: Et billede viser stifteren Janus Kjøller. Et andet viser, hvordan der blev æltet og bagt i bageriet tilbage i oldemors tid. Inden kaffen har de læsset mange sække med frisk rug, hvede og spelt fra de bornholmske marker af på loftet ovenover bageriet. Det foregår gennem en stor lem i første sals højde. Valsemøllen og Nyker Brød hører naturligt sammen. Begge er de fostret af den særlige bornholmske sjæl og kvalitetsbevidsthed. Den hyggelige duft af malt og gæring anes helt ud i kontoret. Duften bliver mere intens i hjertet af bageriet ét stort rum, hvor både æltning, hævning og bagning foregår. De store stenovne kan tilsammen bage 1500 hele rugbrød på én gang. Hver af ovnene rummer tre bageplader så store som laddet på en lastbil. Peter Hasselby har et helt specielt forhold til især den ene af ovnene. Den stammer fra hans gamle arbejdsplads, Roskilde Brødfabrik, som i forbindelse med modernisering for 26 år siden solgte den gamle ovn til Nyker Brød. Han har det fint med at holde liv i den driftsikre ovn. Problemet er bare, at det med tiden kan blive vanskeligt at finde en person, der kan reparere den, hvis noget skulle gå galt. BRØDBAGNING I SLUKKET OVN Peter Hasselby tænder de oliedrevne ovne et par timer før rugbrødene skal bages. Til gengæld slukker han dem, inden brødene bliver sat ind. De flisebeklædte stenovne klarer fint at holde temperaturen omkring 200 grader i de tre timer, brødene bliver bagt. Surdejen bobler løs nede i et stort, varmeisoleret kar på størrelse med et velvoksent badekar. Trækker man forsigtigt låget til side og kigger ned, ser man en brunlig masse med ujævn overflade. En koncentreret duft af biologiske processer nærmest blæses op imod ansigtet. Der er varmt dernede i karret. Nærmere bestemt 54 grader. For hvert nyt hold rugbrød laver Peter Hasselby en ny portion surdej. Når den har boblet færdig, æltes den sammen med melet, der gennem et hul i loftet hældes gennem en skakt direkte ned i æltekarret. Den godt æltede dej hæver en time i nogle store stålkar på hjul, og efter nøje afvejning, bliver brødene sat helt tæt sammen på de store bageplader. Det er hårdt arbejde rugbrødsdej er tung. Når brødene er færdige og har dampet af, skæres og brækkes de fra hinanden. Mere end halvdelen af brødet skal også skæres i skiver, inden de pakkes. RUGBRØD OGSÅ EK SPORT VARE Nyker Brød forsyner alle bornholmske dagligvarebutikker med frisk brød tre gange om ugen. De to chauffører kører af sted med brødene i to Mercedes-kassevogne af absolut ældre dato. Chaufførerne går selv ind i butikken og tjekker brødhylden, fylder op med friske varer og tager eventuelt udløbet brød retur. Foreløbig indskrænker eksporten sig til de efterhånden flere og flere postpakker til oversøiske brødentusiaster, der ikke kan undvære brødet. Flere fylder deres frysere med brød fra Nyker, så de har forsyninger, til næste bornholmerpakke lander. Det må være rygtedes, at bornholmsk rugbrød smager godt. Et voksende marked, som Peter og Vibeke lægger en styrket indsats i at opdyrke.»men vi vil aldrig glemme den bornholmske forbruger. Der bliver ikke tale om forringede vilkår på brødfronten for bornholmerne, selvom vi nu gør en indsats ovre,«forsikrer Vibeke. Nyker Brød er først og fremmest bornholmsk. 30 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 31

17 D e t b o r n h o l m s k e D e g y l d n e d r å b e r f r a Ø s t e r l a r s Fo t o s : To r b e n V i l l u m s e n, B o r n w o o d S t u d i o s Te k s t : J a c o b L u d v i g s e n I BORNHOLMSK OLIE OVERALT PÅ ØEN BLOMSTRER DEN GULE RAPS I MA J. LANDSK ABER LYSER AF GL ÆDE. PLANTERNE SUGER SOL. HER VOKSER REN ENERGI. HER VOKSER ET BORNHOLMSK OLIE-EVENT YR.»Jeg husker glæden, da den gyldne olie første gang løb ned over mine hænder. Jeg smagte på den, mærkede blødheden. Jeg glemmer aldrig, da de første helt fejlfri flasker løb af båndet. Fornemmelsen af at have skabt et produkt fra jord til bord var heldigvis, selv om det kan være strengt at have sin arbejdsplads hjemme, for så er man på 24 timer i døgnet. Men et par timer hver mandag og onsdag kobler jeg helt fra og mødes med kammeraterne og spiller fubull.«overvældende, og den driver mig stadig.der er gode dage og dage, der driller. Besværet med at udmåle Ordene kommer fra gårdejer Hans Hansen, Lehnsgaard på Stangevej i Østerlars. Der kunne have stået oliebonde på hans visitkort, men han har valgt den mere forretnings-orienterede titel direktør. og betale afgifter af glas, pap, papir og kapsler er irriterende. Omvendt er den opbakning, jeg har fået fra bl.a. den tidligere ejer af produktionsfaciliteterne, helt uvurderlig,«siger Hans Hansen. Før var han udelukkende Selve olieproduktionen foregår på det tidligere bioteknologiske planteavler, som i store vogne forskningsprojekt Biorafs sendte frø og korn til foderstofselskabet bygning i Aakirkeby, hvor - uden for alvor at be- kymre sig om, hvad der videre skete med hans afgrøder. Hans Hansen lejer sig ind. Her foregår sortering, afskalling, koldpresning, filtrering og aftapning. Gode og avanceredeteknologiske Nu står der Lehnsgaard rapsolie på hylderne i blandt andet Irma og venter på nysgerrige forbrugere, faciliteter gør, at der kan tappes op til 500 flasker i timen. der gerne vil udskifte traditionelle fedtstoffer til de sundere olier. Oliebonden fra Østerlars regner med at presse liter om året som en begyndelse. På»Tiden er til rapsolie; Den er nordens svar på sydens olier. At den er bornholmsk, gør en forskel i kraft af gunstige jordbundsforhold og mere sol.men det har været et stort skridt at tage. Dels fordi der er satset mange penge, mange tanker og meget tid i projektet. Der har været mange uforudsete problemer, som var ukendte for mig. Heldigvis - for ellers var det næppe sandsynligt, at Bornholm dyrkes raps nok til den første million liter. Lehnsgaard råder selv over 200 hektar jord, men Hans Hansen indkøber også raps fra andre bornholmske landmænd.»det er voldsomt spændende at kunne følge ens arbejde hele vejen - fra jord til bord. Og jeg har is i maven, for det tager nok nogle år at revolutionere verden - selv om jeg har et rigtig godt produkt.«jeg overhovedet var kommet igang.i begyndelsen troede jeg, at det var nok at sende en sælger»hvad jeg fik tiden til at gå med før olieeventyret? Jeg kløvede og huggede brænde og kunne i teorien rejse væk fra gården i en periode af året. I dag har jeg travlt. Min familie forstår mig til fødevaremesserne, da jeg helst ville holde mig i baggrunden. Men kunderne ville altså se giraffen, så jeg rejser en del for at fortælle produktets historie og være dets ambassadør.»livet er en mærkelig korridor, man skal igennem. Det snor sig lidt dernedad, men jeg har troen på, at det kommer. Man har en opadgående kurve i begyndelsen, hvor det er en stor nyhed, og så gælder det om at holde skruen i vandet.«lehnsgaard RAPSOLIE Olien er filtreret, helt uden tilsætningsstoffer og har et højt indhold af enkelt- og flerumættede fedtsyrer, hvilket gør den til noget af det sundeste fedtstof, der findes. Prøv den i dressinger, marinader, i bagværk og til stegning. På mange måder er rapsolie en bedre og sundere spiseolie end f.eks. olivenolie. Koldpresset rapsolie indeholder kun 6 procent af de farlige mættede fedtsyrer. F.eks. indeholder olivenolien dobbelt så meget mættet fedt. Indtagelse af rapsolie har nogle af de samme positive virkninger som fiskeolie. Rapsolie er en af de få planteolier, der indeholder alfa-linolensyrer. Disse omega 3-fedtsyrer, som vi normalt har svært ved at få fat i og som kroppen ikke selv kan danne, er f.eks. med til at styrke øjnene, gøre cellerne stærke og modvirke blodpropper. Rapsoliens unikke sammensætning af fedtsyrer medvirker endvidere til at øge kroppens forbrænding af fedt. Samtidig har rapsolien et højt indhold af e-vitamin og alfa-tokoferol. Begge stoffer beskytter cellerne og stimulerer kroppens immunsystem. f a k t a LEHNSGAARD leverer blandt andet koldpresset rapsolie, koldpresset økologisk rapsolie og 3 slags koldpresset krydderolie. Se mere på 32 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 33

18 D e t b o r n h o l m s k e Tekst: Jacob Ludvigsen F l ø d e b o l l e r f r a f i s k e r l e j e t Te k s t : J a c o b L u d v i g s e n I F o t o s : To r b e n V i l l u m s e n, B o r n w o o d S t u d i o s CHOKOLIDENSK AB I SNOGEBÆK Chokoladeproduktion på Bornholm! Og så endda i Snogebæk. Nej, det kan aldrig gå. Selv levertranfabrikken måtte give op. Sådan snurrede snakken for seks somre siden, da Peter Bræstrup og Birgitte Kjær de har sammensplejset deres efternavne til KjaerStrup - åbnede deres arbejdende værksted på hovedgaden i fiskerlejet, som blomstrer op i turistsæsonen. Keramik og glas kunne man endda forstå men der gror jo ikke cacaobønner på Bornholm. Skeptikerne vovede sig efterhånden indenfor i chokoladesmedjen, og der var smagsprøver og dufte og glæden ved at se marcipanbrød og nøddestænger blive til. Bornholmere fik en fornemmelse af, at friskfremstillet Kunsten at tæmme den flydende masse er en lidenskab, en livssag og mission.»chokolade er noget levende; Du er nødt til at være der 100% for at mærke og føle og smage - den ændrer sig hele tiden,«forklarer Birgitte.»Og man bliver aldrig perfekt. Lige nu arbejder vi med en ny variant, der driller, så vi må bare blive ved og løse problemet.«ægteparret har forpligtet sig selv til at holde og højne kvaliteten; At gå på kompromis er utænkeligt. Der er ikke noget sjovt ved at snyde. Da spekulanter for et par år siden drev cacaopriserne op med 100%, måtte Kjaerstrup lægge to kroner på flødebollerne. Nogle konkurrenter valgte De var nemlig ikke først med hjemmelavet chokolade på Bornholm. Da Birgitte var pibel, kørte familien undertiden ud til Rønne for at handle. Hver gang besøgte de Skovmoses chokoladebutik på torvet, hvor»bællana«måtte vælge et enkelt stykke. Forretningen forsvandt for 20 år siden. Ivrige efter at finde noget om barndommens butik, henvendte Peter og Birgitte sig til Bornholms Museum, og allerede ved omstillingsbordet kom de til at tale med en slægtning til Skovmose; Hun havde endda fået tilbud om at videreføre den, men havde afslået. På museet fandtes avisudklip og forme fra Skovmose. Det minder lidt om tra-»pas nu på, at I ikke bliver for store,«advarer stamkunderne. KjaerStrup har gjort noget, der er sjældent på Bornholm: åbnet butik ovre. Eller rettere to. På Jægersborg Allé, en indkøbsgade i Københavns nordlige købedygtige omegn, er det muligt at se og sanse de mange variationer over temaet chokoladeovertræk. Aktiviteten begejstrer kunderne. Erfaringerne med knopskydning gav Birgitte og Peter mod til at leje sig ind i Ørestadens nye indkøbscenter Field s. Flødebollerne fremstilles i udstillingsvinduet, og folk oplever det næsten som om de selv har lavet dem. Aktiviteten er en fin kontrast til tøjstativerne. Tre butikker giver travlhed, og de chokolade uden tilsætning, langt overgår industriens langtidsholdbare produkter. Birgitte fortæller, at folk helt fra Hasle på den modsatte ende af øen, kan finde på at køre søndagstur til KjaerStrup i Snogebæk, for at nyde to flødeboller med stiftpiskede æggehvider på vaffelbund med massivt chokoladeovertræk som med et uskyldigt, men nu om stunder ukorrekt navn, blev kaldt negerkys for 40 år siden.»atmosfæren i butikken betyder så meget. Der skal være lidt show med i spillet. De nysgerrige får en klat pisket æggehvide på en stump vaffelbund, og så opstår der en dialog. Vi må tale lidt højt, for maskinen dunker som en lille fiskekutter. Folk vil gerne se, hvordan en flødebolle bliver til. Det skyldes nok, at vores supermarkeds-hverdagsvarer stammer fra anonyme fabrikker, hvor der næppe er adgang for publikum,«siger Peter. at skære ned på eller drøje chokoladen.»kunderne forstår det godt, når vi forklarer det,«siger Peter.»Derimod kan det være svært at overbevise en købelysten købmand på Fyn om, at flødebollerne er for friske og skrøbelige til at blive sendt over Østersøen og Storebælt.«BARNDOMMENS RØNNESTÆNGER Birgitte og Peter er begge fra Nexø. For syv år siden vendte de hjem til øen og åbnede modigt en delikatesseforretning på torvet. Det var vist nok for avanceret, men nogen interesse var der dog for chokoladen i de tre måneder, butikken eksisterede. Dyre lærepenge, der ledte dem på sporet af den forsvundne chokoladekultur. ditioner. BØNNERNES SJÆL KjaerStrup har sammensat deres egen uddannelse ved at deltage i forskellige former for undervisning, blandt andet på den belgiske fabrik Callebaut, hvorfra de køber chokolade som råvare i blokke á fem kilo. Her fulgte de cacaoens vej gennem ristning og formaling - og kom tæt på bønnernes sjæl. Nogle gange arrangerer Kjaer- Strup blindsmagning, hvor det gælder om at smage forskel på ædel chokolade, margarineberiget chokolade og vekao, et erstatningsprodukt der typisk bruges til flødebolleovertræk. Så begynder det at dæmre for de skråsikre, som ellers går efter mængde og mest for pengene. to i hovedstaden kan ikke bare fjernstyres.»vi forbliver dem, vi er. Med begge ben på jorden. Det er sjovt at skabe arbejdspladser og at få noget til at gro. Vores hjem og butik her i Snogebæk, er udgangspunktet og skal altid være det. Her har vi slået rod. Hvordan forretningen så skal udvikle sig - det kommer også an på de mennesker, vi skal samarbejde med.«tvivlen mand og mand imellem er afløst af stolthed. KjaerStrups vækst vækker respekt, og hvis Bornholm bare havde nogle flere virksomheder i den klasse, ville det hele nok gå bedre. Og tænk, nu har de udviklet en chokolade-stout sammen med Svaneke Bryghus. Mageløst! 34 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 35

19 s p i s b o r n h o l m K a n m a n s m a g e e n u d s i g t? o p s k r i f t e r AD OMVEJE HAR RYGTET SPREDT SIG : WILLY FRA HÅNDVÆRKSSLAGTEREN I AAKIRKEBY ER LEVERINGS - DYGTIG I LAM. IKKE ALMINDLIGE LAM, MEN LAM VOKSET OP MELLEM LYNG, K APRIFOLIER OG KLIPPER. LAM, DER FOURAGERER RAMSLØG, VILDT GR ÆS OG BLOMSTER, BÆR, VILDE ÆBLER OG HVAD DE NU K AN STØVE OP. LAM, DER HAR MUSKLER OG VIL JE TIL AT MODSTÅ DEN STRIDE VIND FRA VEST OG DET BARSKE TERR ÆN OMKRING HAMMERSHUS. Fo t o : To r b e n V i l l u m s e n o g A n d e r s B e i e r, B o r n w o o d Studios Te k s t : M i c h a e l B e r g L a r s e n I Den gode mad finder man ikke nødvendigvis i supermarkedernes kølediske. Den gode kok, det gode køkken finder man ikke nødvendigvis på strøggaderne i de store byer. Og pludselig står vi i Bjarnes køkken. Ny Søborg Spise- og Sovehus ligger i bunden af et ældre industrikvarter i Aakirkeby. Godt nok idyllisk - med udsigt over markerne, men alligevel en smule»off-piste«. For nu vil vi smage lam: Kan man smage en udsigt? Og Bjarne er igang. Menuen står på lammeryg med honning og mandler, sødbagte rødbeder, græskarmos, senepsgratinerede porrer og birkesgratinerede ovnkartofler. Bortset fra mandlerne, så er der dømt Bornholm over det hele. For sådan er Bjarne også. En lille smule hellig. Ord som bæredygtighed og regional madkultur lyder hverken hule eller påtagede, når de kommer ud af Bjarnes mund. Det skal være godt, det skal være kvalitet, det må gerne være lokalt, og hvis det så også er økologisk, så ringer det for alvor: spelt fra Bornholms Valsemølle, Lehnsgaard rapsolie, honning fra Den gamle skole, bornholmsk kød fra Håndværksslagteren i Aakirkeby, mælk og ost fra Bornholms Andelsmejeri. Det er konceptet. MUND TIL MUND Og mens lammene syder, får vi historien om pensionatet Ny Søborg. Historien om en satsning, der måske mod alle odds - gik hjem. Da Bjarne for fire år siden efter rigtig mange forsøg endelig fandt et hus, der talte til ham, var de lokale pengeinstitutters vilje til at lade kronerne springe mildest talt ikke voldsom: Et spisested i Aakirkeby og midt i et gammelt industrikvarter. Gå væk! Men som sagt: Huset talte til Bjarne:»Det var kærlighed ved første blik, og jeg anede faktisk ikke, hvor det lå.«pengene blev skaffet på anden vis. Starten var svær. Den første sæson var helt uden forhåndsbookinger. Men nu skriver vi år fire og Bjarnes ben er blevet for korte. Ny Søborg holder åbent året rundt, selskaber, kortklubber, mad ud af huset og fruen, Charlotte, har for en tid kvittet lærergerningen for at give en hånd med. Det uformelle pensionat med bad på gangen (badekåben er en glimrende opfindelse), og den gode mad, er også historien om,»at en vare ikke er solgt, før den er solgt igen.«mund til mund kan bruges til andet end genoplivningsforsøg. For Bjarne har det været en markedsføringsstrategi, der har virket. DE SALTEDE CITRONER OG ØLLET FRA ØRBÆK Og selv om Bjarne nu har nok at se til, og han gennem tiden har slidt mange køkkener, så er nysgerrigheden intakt. Pludselig en uge går der middelalder i menuen. Og med til et besøg på Ny Søborg hører også en tur i spisekammeret for at besigtige og snuse til Bjarnes sidste forsøg: saltsyltede citroner. Lammene har fået, hvad de skulle have. Tallerknerne er på plads. Rødbeder, kartofler og porrer gør spelten selskab på bordet. Øllet fra Ørbæk er sat på bordet:»øllet fra Ørbæk smager bedre end Svaneke Bryg ihvertfald efter min mening og så er det økologisk.«bjarne går ikke på kompromis og Hammerhus-lammet smagte fremragende. Og jo man kan smage en udsigt. Sødbagte rødbeder 1 kg rødbeder, 1 dl hyldeblomstsirup (eller anden syrlig sirup), saft af 1 citron, et godt skvæt Lehnsgaard rapsolie, rigeligt med groft salt og lidt groft peber De små, lækre rødbeder renses, og top og bund fjernes. Skæres derefter i kvarte, mundrette stykker og lægges i et ovnfast fad. Tilsæt ca. en dl hyldeblomstsirup, saften af en citron, olien, og et rundhåndet drys af groft salt og en anelse peber. Vend rødbederne godt i lagen. Bages i ca. 1 time ved 170 grader. Vend rødbederne et par gange i lagen undervejs. Lune smager de fantastisk til næsten al slags kød og fisk. Eller spis dem kolde som tilbehør på smørrebrødet. Græskarmos 1 lille, knaldorange hokaidogræskar, 1/2 dl Lehnsgaard rapsolie, en god håndfuld friskhakket persille, ingefær, salt og peber efter egen lyst Et lille hokaidogræskar deles, kerner og fnuller fjernes, smøres med olie på alle overflader. Bages herefter i ovnen 1 2 time ved 150 grader. Derefter blendes hele herligheden til en tæt orange mos, persille tilsættes og der lindes med lidt Lehnsgaard rapsolie og smages til med ingefær, som varmer og understreger græskarrets sødme. Til slut en anelse salt og peber. Birkesgratinerede ovnkartofler Gode, store bornholmske kartofler, lidt rapsolie til smøring, blå birkes (ser bedst ud!), lidt salt Kartoflerne vaskes grundigt, halveres på langs, smøres på skærefladen, sættes på en bageplade og blå birkes drysses med løs hånd ud over det hele. Bages i ovnen i 50 min. ved 170 grader. f a k t a Speltsalat (to kuverter) 2 dl spelt, 4 fed hvidløg, 1 dusk løvstikke, et bundt persille, 2 spsk. Lehnsgaard rapsolie, hakket rød peber, lidt salt Kornet iblødsættes kornet natten over: 2 dl spelt og 5 dl vand. Næste dag hældes vandet fra, kornet skylles og koges derefter op i 6 dl vand, skummes hvorefter hvidløg, løvstikke og salt tilsættes og der koges videre i ca. 45 min. Straks efter kogevandet er hældt fra kornet, tilsættes 2 fed presset hvidløg, 2 spsk. olie, så smagen nærmest opsuges i det varme korn. Persille og peberfrugt (mest for farvens skyld!) hakkes og tilsættes sammen med salt efter eget ønske. Spelten er fin basisføde, kan bruges i stedet for ris eller som salat til kød, fiske- eller vegetarretter. Lammeryg m. honning og mandler En lammeryg fra Håndværksslagteren i Aakirkeby, lidt Lehnsgaard olie, 2 spsk. bornholmsk honning, en stor håndfuld smuttede mandler, let hakket, rosmarin, reven skal af 1 citron, groft salt og groft peber Filéterne skæres forsigtigt ud af lammeryggen (få evt. slagteren til at gøre det). Brunes af på panden og skæres i 1,5 cm tykke skiver og lægges tilbage på rygbenet igen som en slags fletværk. Værket krydres med honning, rosmarin, citronskal, salt og peber. De meget groft hakkede mandler drysses kærligt hen over ryggen. Sættes midt i ovnen og steges i ca min. ved 160 grader. Det er vigtigt at bruge bornholmsk lam for at få en suveræn kødoplevelse! Sennepsmarinerede porrer 2 porrer, 1/2 dl god hvidvinseddike, 1 dl Lehnsgaard rapsolie, 1 spsk. hjemmerørt grov sennep, evt. 1 spsk. kogte sennepskorn, estragon, sukker, salt Porrerne skylles og renses grundigt. Blancheres let, afkøles. Ingredienserne til marinaden blandes og piskes let. Hældes over de afkølede porrer ca. 1/2 time før servering. Et godt syrligt tilskud til det søde og salte. Hammershus-lam Sidst i marts eller i begyndelsen af april, flyttes lammene og moderfårene til Hammershus. Lammene skal være op mod tre uger gamle, ellers tager rovfuglene dem. I første omgang skal dyrene sikre, at området omkring Hammershus ikke gror til. Det tager et par måneder at få styr på området. Næste destination er Hammerknuden. De omsorgsfulde gotlandske pelsfår parres med den kødfulde Texel. Lammene er så at sige specialdesignet til opgaven. Når lammene er ved at være slagtemodne, kommer de hjem til Jan Seerups gård, hvor han bedre kan sikre, at kvaliteten i sidste ende bliver ensartet. I alt leverer Jan Seerups 120 moderfår i omegnen 200 lam, der dels sælges på øen og dels sælges ovre. f a k t a NY SØBORG SPISE- OG SOVEHUS Lykkesvej 20, 3720 Aakirkeby Telefon HÅNDVÆRKSSLAGTEREN Brovangen Aakirkeby Telefon m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 37

20 D e n o l y m p i s k e h u l e i S k a r p e s k a d e Te k s t : M i c h a e l B e r g L a r s e n I B o d y p a i n t : M e t t e I t e n o v I F o t o s : A n d e r s B e i e r, B o r n w o o d S t u d i o s Der er langt fra Kalløkkevej i Skarpeskade til de olympiske arenaer i Athen. Der er langt fra Palle Densams ydmyge værksted i en gammel vognport til festivitassen, nationalhymnerne og lyden af vis af jublende tilskuere i Athen. Men Palle Densams diskosser kender turen: Ved samtlige VM, EM, Grand Prix-finaler og olympiske lege siden 1992, har der været kastet med Denfi Sport-diskossen. Og hemmeligheden? Tjah, hvor svært kan det egentlig være? Fem dele: En tung metalring, to lette tallerken-lignende tingester af plastik, en bolt og en møtrik. Det tager cirka tre minutter at samle en diskos. Men spørgsmålet er bare, hvorfor nogle diskosser flyver længere end andre. Og hvorfor dem fra Skarpeskade altså bare flyver længere end de polske, russiske, finske, amerikanske og indiske diskosser fra firmaerne Jowicz, Wostock, Karhu, Berg, Obol Gill og Nishi. Solen har stadig magt. Skyfri himmel. To løbere jogger langsomt rundt på den røde tartanbane. En lidt ældre herre ligeledes i træningstøj kigger lidt efter løberne. En overrevet muskel i baglåret har tvunget ham til at stoppe løbningen og kaste sig over noget andet. Langsomt snurrer han diskossen en meter lodret op i luften, griber den igen. Snurrer, griber. Snurrer, griber. Etablerer kontakt med skiven. Misser med øjnene, inden han træder ind i ringen. Vender ryggen til solen, svajer, drejer, visualiserer kastets faser, finder balancen, finder det gode øjeblik, roterer voldsomt, lader armen blive lang, vrider højre hofte fremad, låser skulderen og afleverer diskossen:»den flyver heller ikke ordentligt.«og Palle var på sporet. Inden længe drev oplevelserne fra kasteringen ham igennem teorierne om, hvorfor fugle kan flyve, om vinden, luftmodstand, opdriftsteorier, gnidningsmodstand, hulrumsmasse-effekt, kraft og vinkler, dimensioner og materialer. En flytekniker måtte stå model til mange spørgsmål.»man må da kunne beregne, hvor langt en given diskos kan flyve. Der må kunne laves en formel.«k AST VIRGILIJUS ALEKNA, ZOLTAN KOVAGO OG ALEKSANDER TAMMERT SIGER NÆPPE DE FLESTE NOGET. MEN ALLE TRE ER DIS- KOSK ASTERE. DE DELTOG ALLE I DE OLYMPISKE LEGE I ATHEN. ALLE FIK EN MEDAL JE MED HJEM. OG ALLE TRE K ASTEDE MED EN DISKOS FREMSTILLET AF PALLE DENSAM, BORNHOLM. Tanken var tænkt. Fire dage og fire nætter, en masse kiks og kaffe senere havde Palle Densam den matematiske formel på plads. En prototype så dagens lys. Den kom med i kufferten til et instruktør-kursus i Århus. Palle var den eneste, der kunne tysk nok til at tale med den østtyske kuglestødstræner, der var indkaldt som ekspert. Og så gik snakken. Om luftmodstand, opdriftsteorier, gnidningsmodstand, hulrumsmasse-effekt, kraft og vinkler, dimensioner og materialer. Palle blev inviteret til det østtyske atletik-center i Rostock. Fra Schwerin blev verdensrekord-holderen Jürgen Schult tilkaldt som testmaskine. Og han har kastet med Denfi Sport diskossen lige siden. Og inden for den snævre verden, der defineres af solgte konkurrence-diskosser om året, er Palle Densam ligeså kendt som Michael Jackson er det i popbranchen. VERDENS MEST STJÅLNE DISKOS»En ingeniør kunne ikke have regnet det ud. Det er jeg næsten sikker på.«den røde Orlik-tobak stoppes i piben med omhyggelige bevægelser. Ild på og videre:»jeg havde den fordel, at jeg kunne kombinere teori og praksis og så rummede mit hoved ingen viden, der stod i vejen for at lave formlen.«en formel, der ifølge Palle, kan bruges til at beregne, hvor langt en hvilken som helst diskos kan flyve. I dag er Palle Densam en del af diskos-kaster- jetsettet, der rejser verdenen rundt. Holder træningslejre og seminarer. For nylig var han f.eks. to måneder i USA for at undervise på UCLA University of California Los Angeles. Men Palle Desam spinder ikke guld på sin virksomhed. Det løber rundt.»men det er jo fantastisk at kunne beskæftige sig fuldtids Palle Densam, 52 år. Uddannet trælastforhandler. Cand.phil. i dansk og skolelærer. Flytter til Bornholm for at være med til at etablere Blykobbe Friskole. Arbejder nu udelukkende med at sælge og udvikle diskosser og spyd, samt undervise i diskos-kast. med sin hobby,«som han siger. Denfi-diskossen er sandsynligvis verdens mest stjålne og kopierede diskos. Fattige atleter fra Rusland og Afrika kommer ofte til at tage en ekstra diskos med hjem fra internationale stævner, fortæller Palle. Og i ligestillingens navn bør det fortælles, at Denfidiskossen også vandt samtlige tre olympiske medaljer i kvindernes diskoskast. ANDREAS JØRGENSEN ER 13 ÅR, DANSK MESTER OG REKORDHOLDER I DISKOS OG KUGLESTØD MED HENHOLDSVIS 39,35 OG 14,27 METER. ANDREAS HAR VÆRET AK TIV ATLETIK-UDØVER I CIRK A ET ÅR. KONKURRERER FOR VIKING ATLETIK I RØNNE. TR ÆNER ER... PALLE DENSAM. 38 m a g a s i n e t b o r n h o l m m a g a s i n e t b o r n h o l m 39

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Det danske romeventyr

Det danske romeventyr Det danske romeventyr DESIGN, TEKST OG LAYOUT: WELOVEBACON.COM FOTOGRAF, HVOR INGEN ANDEN ER NÆVNT: BO NIELSEN I et destilleri i det nordjyske skrives et lille stykke danmarkshistorie. Rum har taget romproduktionen

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Ordsprog og talemåder

Ordsprog og talemåder Ordsprog og talemåder Navn: Klasse: Hvad er forskellen? Når vi taler eller skriver, bruger vi nogle gange andre vendinger og sætninger til at forklare, hvad vi egentlig mener. Disse kaldes ordsprog eller

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet?

Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente

Læs mere

Side 1. Flyv ikke højt. historien om ikaros.

Side 1. Flyv ikke højt. historien om ikaros. Side 1 Flyv ikke højt historien om ikaros Side 2 Personer: Kong Minos Daidalos Ikaros Side 3 Flyv ikke højt historien om ikaros 1 Kong Minos 4 2 Et flot palads 6 3 En labyrint 8 4 En fælde 10 5 Vagten

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

5. december Det sner og vi bliver fotograferet

5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. DECEMBER I nat har det sneet, godt nok ikke så meget, men nok til, at der er dannet små snedriver, hvor der er lidt læ. På vej til skole skal jeg lige

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

O R 2. 3. O G 4. K L A S S E

O R 2. 3. O G 4. K L A S S E 2014, Uge 8 Ugens Avis År H A L G Å R D S F H F O R 2. 3. O G 4. K L A S S E O p s t a r t e n a f d e t n y e t i l b u d U G E N S R E D A K T I - ON: Mia 2.B Anna 2.B Ida M. 2.B Oliver 4.A Louise 2.B

Læs mere

julestemning www.in.dk 171

julestemning www.in.dk 171 Jul i Vedbæk I den smukke, hvide villa har familien Palm Svaneeng Mertz pyntet op til jul med julekugler, kogler og hjemmebag. Der er lagt op til en klassisk jul tilsat et moderne twist med turkise detaljer

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere