Formålet med mødet i aften

Transkript

1 FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed for fælles viden og grundig indføring i brugen af redskabet for alle ledere og pædagoger At lederne bliver i stand til at understøtte det pædagogiske personale i arbejdet med skemaet At arbejdet med forløbsskemaet kan adskilles fra arbejdet med aktionslæring At give tydelige anbefalinger til hvordan arbejdet kan organiseres i praksis 1

2 Den pædagogiske læreplans to formål 1. Et fundament En indstilling og læringsmål, der ligger som baggrund for jeres tænkning og handling Det er her værdigrundlag, børnesyn, mål, lærings og børnemiljø, politikker og strategier gennemsyrer jeres tilgang til børnene og den pædagogiske praksis Dette fundament kan dokumenteres spontant i hverdagen 2. Målrettede læringsforløb Planlagte aktiviteter på baggrund af et ønsket læringsudbytte Dette forløbsskema er et didaktisk redskab til brug ved målrettede læringsforløb Her dokumenteres børnenes læringsudbytte systematisk gennem hele forløbet Baggrunden for forløbsskemaet At støtte det pædagogiske personale i at arbejde didaktisk med målrettede læringsaktiviteter Didaktik kan forstås som refleksioner over og formuleringer af formål og mål med pædagogiske aktiviteter, samt valg af indhold, principper og metoder (Strategi for Fremtidens Dagtilbud) Didaktiske refleksioner bør foretages både i forhold til børnenes dannelse, læring, trivsel og udvikling, og i hele processen fra mål til evaluering. 2

3 Baggrunden for forløbsskemaet 1 Børnenes læreprocesser - pædagogisk praksis 2 Dokumentation inkl. børns perspektiver Fx fortællinger/ narrativer 4 Perspektivering - voksenlæring og didaktiske overvejelser og planlægning 3 Evaluering erfaringsopsam -ling Fra guiden Baggrunden for forløbsskemaet At tilbyde et fælles redskab, der gennem hjælpespørgsmål sikrer refleksioner over alle dele af arbejdet Hvor vidt I SKAL benytte skemaet til arbejdet i distriktet eller om I KAN benytte skemaet er i første omgang en beslutning, der træffes i distriktet Der kan meget vel på sigt blive truffet en central beslutning om, at skemaet SKAL anvendes for at understøtte fælles sprog og metode i det pædagogiske arbejde. Men I første omgang skal vi have gjort os nogle erfaringer med det i praksis. 3

4 Selve forløbsskemaet udvælg tema Læringsmål: Børnegruppe: At lære børn Viden om mængder, former og modsætninger (Distrikt Elverdam) De ældste børn på stuen (5-6 årige) Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Tidsperiode: Forløb over seks uger AKTIVITETER HVER TORSDAG FORMIDDAG Selve forløbsskemaet hvorfor? Hvad er formålet med at arbejde med dette/disse læringsmål? (Begrund valget) Vi er ikke gode nok til at tænke arbejdet med dette mål ind i hverdagens aktiviteter Når vi ser på vores børnegruppe, er der så særlige grunde til at arbejde med dette/disse læringsmål? Ja, vi oplever i hverdagen, at børnene har svært ved at skelne større/mindre og fortælle om forskellige former, og børnene skal snart i skole 4

5 Selve forløbsskemaet tegn på læring Hvilke nye handlinger skal vi se, at børnene mestrer? (Tegn kan fx være færdigheder, adfærd, handling, øget deltagelse (fx at trøste andre eller danse/synge) Børnene kan tegne forskellige former og finde ting, der er trekantede. Børnene kan udvælge større/mindre, over/under osv. Hvad skal vi høre børnene udtrykke? (Tegn kan fx være sprog (ord), viden, holdninger, forståelser og sang) Børnene bruger sproget korrekt. Børnene udtrykker viden om forskellige former og figurer. Børnene kan se om der er mange eller få. De kan kende forskel på varm-kold, stor-lille, rund-kantet mm. Hvilke andre situationer kunne vi ønske, at børnene kunne overføre læringen (tegnene) til? (Tegn kan fx være at børnene har lært at håndtere konflikter via særlige fagter eller ord i andre situationer) I hverdagen i øvrigt og derhjemme (forældrenes fortællinger) Selve forløbsskemaet viden og metode Hvad ved vi om børns læring indenfor emnet? (Om det eller de læringsmål som I arbejder med fx børns sproglige udvikling, konflikthåndtering osv.) Børn lærer gennem praktiske eksperimenter. Børn lærer gennem leg. Børn lærer sammen med andre. Børn lærer gennem brug af deres sanser Hvad siger forskningen? Vi arbejder ikke tilstrækkeligt med Science i Børnehøjde Handler om at udvikle en sproglig forståelse og erkendelse af virkelighedens fysiske verden Hvad mangler vi viden om? Vi ved ikke nok om børns sproglige udvikling. Vi læser i Sprogets Milepæle Hvilke metoder peger denne viden på, at vi benytter? (Fx Marte Meo eller dialogisk læsning) Eksperimenter, brug af sanser og krop, gentagelser 5

6 Selve forløbsskemaet planlægning Aktiviteter/aktioner vil vi igangsætte: 1. Leg hvor de skal finde det modsatte fx af kold 2. Eksperimenter med mål og mængde 3. Spil med former og figurer knyttet sammen med tegneøvelse 4. Sanse-følekasse med former og størrelser Selve forløbsskemaet planlægning Hvordan skal vi lave det? (Fx organisering, omfang, gruppestørrelse osv.) 2 aktiviteter pr. gang hver torsdag formiddag fra de næste fire uger. Børnene deles i to grupper der skifter halvvejs mellem aktivitet 1/2 eller 3/4. Hvilken børnegruppe retter aktiviteten sig mod? (Fx alder, interesse osv.) De kommende skolebørn (5-6 årige). Vi har 16 børn, som deles i 2 grupper. Hvem gør hvad og hvornår? Marianne deler grupper. Marianne planlægger 1+3. Rikke planlægger

7 Selve forløbsskemaet evaluerings? Evalueringsspørgsmål: (Omformuler læringsmålet/læringsmålene og de tegn på læring, som I har beskrevet tidligere til evalueringsspørgsmål) Kan børnene tegne forskellige former og finde ting, der fx er trekantede? Kan børnene udvælge større/mindre, over/under osv. korrekt? Bruger børnene sproget korrekt? Udtrykker børnene viden om forskellige former og figurer? Kan børnene se om der er mange eller få, mere eller mindre? Kan de kende forskel på varm-kold, stor-lille, rund-kantet mm. Bruger børnene denne viden i hverdagen i øvrigt og derhjemme (forældrenes fortællinger)? Har børnene lært Viden om mængder, former og modsætninger Selve forløbsskemaet evaluerings? Dokumentation: (Udvælg det, der skal dokumenteres. Husk at inddrage narrativ dokumentation). Hvilken/ hvilke dokumentationsmetode (-er) er mest velegnet? (Hvordan indfanger vi bedst de tegn, som vi forventer at se/høre hos børnene?) Narrativ dokumentation og video på Ipad Hvem gør hvad og hvornår? Både Rikke og Marianne skriver en narrativ i forlængelse af frokostpausen samme dag. Aktiviteterne filmes Ipad opstilles på stuen af Rikke. Skal børnenes perspektiv inddrages i dokumentationen? I så fald hvordan? Nej Skal forældrenes perspektiv inddrages i dokumentationen? I så fald hvordan? Ja vi hører dem og noterer ned hvis de udtrykker børnenes læring 7

8 Selve forløbsskemaet evaluering Hvordan har børnene efter jeres faglige vurdering oplevet forløbet? Hvordan stemmer dokumentationen overens med de tegn, vi forventede at se? (Svar på evalueringsspørgsmålene ét ad gangen under hver benyttet dokumentationsmetode fx 1) Narrativ og 2) Fotos. Endnu en mulighed er at bruge den synlige dokumentation til kun at understøtte/supplere svarene på baggrund af den narrative dokumentation). Var de valgte metoder og aktiviteter velegnede for børnenes læring? Blev alle børn inkluderede? Selve forløbsskemaet evaluering Er der elementer i læringsmiljøet, der har hindret børnenes læring? (Fx støj eller forstyrrelser) Har børnene vist andre tegn på læring under forløbet, end dem, som vi forventede at se? (Hvilke sidegevinster så vi?) I hvor høj grad har børnene samlet set opnået læringsmålet? (Opsummer på baggrund af ovenstående. Medtag evt. forbehold og dertilhørende refleksioner, fx hvis nogle børn ikke viste tydelige tegn eller læringsmiljøet blev forstyrret) 8

9 Selve forløbsskemaet evaluering Overordnet evaluering af vores pædagogiske praksis Hvad har vi som pædagogisk personale lært af forløbet? (Positivt som negativt) Hvad tager vi med os fremover? (Det positive som vi vil bruge i vores pædagogiske praksis fremover samt i hvilket omfang, hvornår og hvordan? I hvor høj grad har vi som pædagogisk personale levet op til distriktets værdigrundlag/børne- og læringssyn? (Beskriv hvordan) Beskriv evt. tegn, som viste sig efter forløbets afslutning Læring er en blandet størrelse BAPU Kultur Krop At børnene lærer viden om mængder, former og modsætninger Sprog Sociale komp. Natur BY OG LANDSKAB 9

10 SUMMEØVELSE I DISTRIKTERNE HVAD ER JERES UMIDDELBARE TANKER OM SKEMAET SOM REDSKAB? En historie fra den virkelige verden Therese fortæller om hvordan skemaet har været anvendt i praksis Praksis Rammer og struktur Udfordringer Muligheder og gevinster 10

11 Forskellen på AL og forløbsskemaet AL Skema En metode til udvikling af den pædagogiske praksis Fokus på faglig udvikling Systematik Refleksion Redskaber til læring Et redskab til arbejdet med målrettede læringsforløb Fokus på optimering af børns læring Bevar respekten for, at der er tale om to metoder To redskaber til redskabskassen Organisatoriske rammer Vi SKAL arbejde med læreplanen både som fundament og målrettede forløb Derfor er arbejdet med den pædagogiske læreplan = kerneopgaven (Læring og trivsel) Derfor skal arbejdet organiseres som en fast og naturlig del af hverdagen Ledelsen skal organisere rammerne og sikre strukturen Her følger præcise anbefalinger på et meget overordnet og fleksibelt niveau som efterlader ledelsesret og råderum til jer 11

12 Møder og indhold Mødetid 1 time pr uge i snit Forløbsskemaer indsættes i mappe Et forløb varer ofte 4-6 uger (kan variere) Der er altid et forløb i gang Ledelsen skemalægger alle møder og organiserer at det er muligt Mødetiden kan fordeles fx en time pr. uge eller 2 timer hver 2. uge Mødetidens fokus i øvrigt 1. Forløbsskema 2. Ugeplaner 3. Opfølgning på handleplaner, TRAS m.v 4. Børn og forældre - opfølgning 5. Aftaler og beslutninger 6. Evt. Det anbefales at referater sættes i mappe SUMMEØVELSE HVORDAN KOMMER I VIDERE I ARBEJDET? HVILKE MULIGHEDER GIVER SKEMAET? HVILKE UDFORDRINGER SER I? HAR I NOGLE SPØRGSMÅL? 12

13 OG NU TIL NOGET HELT ANDET FARVEL OG TAK FOR I AFTEN GOD FORNØJELSE MED ARBEJDET 13